Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 22. maj 2014 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 119 (Alm. del)
Vil ministeren kort gennemgå hovedaftalen om ESS samt kort gennemgå,
hvilke kontraktlige forpligtelser Danmark - oprindeligt og sidenhen - har indgået,
samt hvilken køreplan, der i øjeblikket er gældende vedr. forhandlinger om
kontraktlig forpligtende landedeltagelse samt for etablering af egenkapital, admini-
stration, bygninger og af forskningsfaciliteterne i Lund og København?
Svar
I 2009 indgik Danmark og Sverige en fælleserklæring om ESS, hvor de to lande
blev enige om, at søge værtskabet for ESS. I fælleserklæringen tilkendegiver Dan-
mark at ville bidrage med 12,5 pct. af konstruktionsomkostningerne. Efter det blev
besluttet at placere ESS i Lund og København, blev der i 2011 oprettet et svensk
aktieselskab ESS AB, ejet af Danmark og Sverige. Aktieselskabet er den formelle
juridiske organisation bag arbejdet med at realisere ESS.
Gennem de seneste tre år er der sammen med ESS partnerlandene arbejdet på at
fastlægge den formelle juridiske ramme for den fremtidige konstruktion og drift af
ESS. Det er besluttet at etablere ESS som et European Research Infrastructure
Consortium (ERIC). De statutter, der vil udgøre grundlaget for dette samarbejde, er
godkendt af repræsentanter for alle partnerlande men er endnu ikke blevet god-
kendt af EU Kommissionen. Det forventes, at en godkendelse af EU Kommissionen
vil være på plads i begyndelsen af 2015.
De seneste års forhandlinger med de øvrige partnerlande er afsluttet og opsumme-
ret i et dokument, Host State Conclusions, som indeholder en opsummering af
drøftelser med partnerlandene inkl. en sammenfatning af modtagne Letters of In-
tent og andre tilkendegivelser. Host State Conclusions er under udarbejdelse og vil
blive rundsendt til partnerlandene snarest. Under forudsætning af at Host State
Conclusions tiltrædes, er der således grundlag for at igangsætte de indledende faser
af konstruktionen af ESS.
Med hensyn til ERIC statutterne, så forventes det, at nogle af partnerlandene vil
være klar til at underskrive ERIC aftalen fra den træder i kraft, mens andre har
nationale parlamentariske processer, før de formelt kan underskive.
4. juni 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/009117-07
Side
1/2