Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1399418_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
16. september 2014
Besvarelse af spørgsmål 399 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 26. august efter ønske fra Frank Aaen (EL).
Spørgsmål:
Kan ministeren afvise udsagnet ”Det er sådan set ikke tilladt for pensi-
onsselskaberne at have andre hensyn, f.eks. miljøpolitiske hensyn eller
andre politiske hensyn, hvis de derved tilsidesætter deres kunders pensi-
onsinteresser”, som vicedirektør i Forsikring og Pension, Carsten Ander-
sen, udtalte i et indslag i TV-avisen den 28. april 2014
Svar:
En essentiel del af formålet med den finansielle lovgivning på forsik-
ringsområdet er at sikre, at forsikringsbranchen varetager beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser. Det indebærer – som også nævnt i mit svar
på spørgsmål 398 – at de midler, et pensionsselskab råder over, investeres
på en måde, så der er betryggende sikkerhed for, at selskabet til enhver
tid kan opfylde sine forpligtelser, samt at selskabet skal søge at opnå det
bedst mulige afkast af investeringerne til glæde for kunderne.
Hvis miljøpolitiske eller andre politiske hensyn medfører, at forsikrings-
tagernes interesser ikke varetages, må selskabet ikke tage disse hensyn.
Det er således ikke tilladt for pensionsselskaberne at have andre hensyn,
f.eks. miljøpolitiske hensyn eller andre politiske hensyn, hvis de derved
tilsidesætter deres kunders interesser.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at der nødvendigvis vil være tale
om tilsidesættelse af pensionskundernes interesser, hvis et pensionssel-
skab vælger at tage etiske hensyn, fx på miljøområdet. Der er således
mange eksempler på pensionsselskaber, der har etiske retningslinjer, uden
at dette bringer dem i konflikt med lovgivningen. Det forudsætter, at in-
vesteringsstrategien kombinerer hensynet til, at investeringen giver et
godt afkast, med hensynet til sociale, miljømæssige og andre etiske
aspekter.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk