Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1385220_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
30. juni 2014
Besvarelse af spørgsmål 372 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 20. juni 2014 efter ønske fra Jan E. Jørgensen
(V).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvordan Forbrugerklagenævnet finansieres fra 1.
januar 2015?
Svar:
Senest 9. juli 2015 skal det nye EU-direktiv om alternativ tvistløsning i
forbindelse med tvister på forbrugerområdet (det såkaldte ADR-direktiv)
implementeres i Danmark. Direktivet vil blive implementeret ved æn-
dring af lov om forbrugerklager.
ADR-direktivet medfører at forbrugerne fremover kan klage over varer
og serviceydelser fra ca. 45 nye brancher. Det betyder, at forbrugerne
fremover vil kunne klage over stort set alle varer og serviceydelser. For-
brugerklagenævnet vil som følge heraf skulle behandle flere klager, hvil-
ket vil medføre øgede omkostninger. Samtidig er der en finansieringsud-
fordring i forhold til driften af Forbrugerklagenævnet fra 1. januar 2015,
idet en del af nævnets nuværende finansieringsgrundlag ophører.
Regeringen overvejer lige nu, hvordan ADR-direktivet kan implemente-
res således, at Forbrugerklagenævnet også fremadrettet kan drives smi-
digt og effektivt. Regeringen planlægger at fremsætte lovforslag om æn-
dring af lov om forbrugerklager, som implementerer ADR-direktivet i
den kommende folketingssamling. Der vil blive taget stilling til den
fremtidige finansiering af Forbrugerklagenævnet i den forbindelse.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk