Folketinget
Valgklage fra Bernardus J. Van Gorp
Fra Bernardus J. Van Gorp har Økonomi- og Indenrigsministeriet modtaget vedhæfte-
de e-mail af 25. maj 2014, hvori Bernardus J. Van Gorp klager over Assens Kommu-
ne, idet Bernardus J. Van Gorps tre børn, som alle er fyldt 18 år, ikke har modtaget
valgkort til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014.
Assens Kommune har i anledning af klagen ved vedhæftede udtalelse af 26. maj 2014
oplyst, at Bernardus J. Van Gorp og hans børn er hollandske statsborgere og er ind-
rejst i Assens Kommune 1. januar 2004. Ingen af børnene var på daværende tids-
punkt myndige.
Kommunen oplyser videre, at Bernardus J. Van Gorps børn ikke er registreret til at
have valgret i CPR, og at kommunen ikke ses at have modtaget anmodning om opta-
gelse på valglisten fra de pågældende. Det oplyses desuden, at de pågældende ikke
var optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i 2009.
Assens Kommune bemærker i øvrigt, at Bernardus J. Van Gorps børn alle var bo-
pælsregistreret i CPR pr. 24. februar 2014, hvorfor Økonomi- og Indenrigsministeriet
må forventes at have udsendt orientering om mulighed for optagelse på valglisten.
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan i den anledning oplyse, at det følger af § 3, stk.
1, nr. 3, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørel-
se nr. 368 af 10. april 2014), at valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valg-
dagen er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der
har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er regi-
streret i Udenrigsministeriets protokol. Det følger endvidere af lovens § 14 a, stk. 1, 1.
pkt., at personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, optages efter anmodning på
valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister.
Af § 15 i bekendtgørelse om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den
25. maj 2014 af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den
Europæiske Union og er bopælsregistreret i CPR (bekendtgørelse nr. 89 af 23. januar
2014) fremgår, at Økonomi- og Indenrigsministeriet sender underretning til herboende
EU-borgere, der ikke var optaget på valglisten til Europaparlamentsvalget i 2009, om
de betingelser og bestemmelser, der gælder for udøvelsen af retten til at stemme i
Danmark. Underretningen sendes til personer, der er statsborgere i en af de øvrige
medlemsstater i Den Europæiske Union, og som mandag den 24. februar 2014 er
registreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted i en kommune i Danmark samt vil
være fyldt 18 år senest på valgdagen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet udsendte den 28. februar 2014 underretning til den i
§ 15 nævnte personkreds, hvori ministeriet oplyste de pågældende om, hvor de kunne
hente det ansøgningsskema, de skulle benytte ved ansøgning om optagelse på valgli-
Sagsnr.
2014 - 16441
Doknr.
146006
Dato
03-06-2014