Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse
Redegørelse om manglende information pr. postkort til visse EU-borgere om
EP-valg
Sagsnr.
2014 - 17916
Doknr.
162756
Dato
22-08-2014
I tiden op til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 oplyste Økonomi- og Inden-
rigsministeriet som sædvanligt kommende vælgere om, hvordan valget bliver afviklet.
Informationerne blev bl.a. bragt på ministeriets valghjemmeside. Herudover sendte
ministeriet som sædvanligt et postkort med information til de herboende ikke-danske
EU-borgere, som har valgret til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Postkortet infor-
merer om, hvordan disse EU-borgere kommer på valglisten til Europa-
Parlamentsvalget i Danmark. Det er nemlig en nødvendighed, hvis man ønsker at
stemme på kandidater, der er opstillet til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Ministe-
riet er den 11. august 2014 blevet bevidst om, at en række af disse EU-borgere pga.
en fejl i udtrækket ikke fik et postkort tilsendt.
Vedhæftet fremsendes en redegørelse til Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse om
det fejlbehæftede udtræk over herboende ikke-danske EU-borgere med valgret til
Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014.
Redegørelsen viser, at fejlen
ikke
har afskåret den pågældende gruppe af herboende
ikke-danske EU-borgere fra at søge om samt at blive optaget på valglisten til Europa-
Parlamentsvalglisten i Danmark. Information om, hvordan man kommer på valglisten,
har bl.a. været beskrevet på ministeriets valghjemmeside valg.oim.dk samt på bor-
ger.dk. Fejlen har heller ikke frataget de omtalte borgere muligheden for at stemme på
kandidaterne i deres hjemland.
De manglende postkort til EU-borgerne har hverken haft indflydelse på opgørelsen af
mandatfordelingen eller de valgte kandidater ved Europa-Parlamentsvalget. Det kan
Økonomi- og Indenrigsministeriet efter nærmere undersøgelser konstatere. Efter mini-
steriets opfattelse ville det være under 100 personer, der – hvis de havde fået postkor-
tet – ville have søgt om optagelse på valglisten og dermed kunnet stemme på de dan-
ske kandidater. Det skyldes, at det i praksis kun er ca. 1 pct. af de herboende EU-
borgere, som modtager det pågældende postkort, der søger om at komme på valgli-
sten til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Det tal er langt fra stort nok til at ændre
på resultatet af valget den 25. maj 2014.
Ministeriet vil nu indføre yderligere sikkerheds- og kontrolprocedurer for at sikre, at en
lignende fejl ikke kan ske ved fremtidige udtræk over de valgberettigede til Europa-
Parlamentsvalg.
Som det fremgår af redegørelsen, beklager jeg den fejl, der er sket.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager