Oplæg til FVD’s og Juelsminde Vandværks møde med skatteudvalget i Folketinget
den 3. april 2014.
Udarbejdet den 18/3 2014 af Neel Ploug Olsen, vandværkschef på Marielyst Vandværk.
I nedenstående har jeg set på uhensigtsmæssighederne omkring den store forskel på de regnskabsmæssige
og de skattemæssige afskrivninger for private almene vandværker, der er underlagt Vandsektorloven.
Forskellen i afskrivningerne skyldes primært uenighed omkring værdiansættelsen af indgangsværdierne af
anlægsaktiverne på de vandværker, der er overgået fra skattefrihed til skattepligt.
Ud fra de første skatteansættelser i vandsektoren ligger det klart, at SKAT vil ansætte de skattemæssige
værdier af anlægsaktiver ud fra et bindende svar, som er fremsat i 2011. Dette svar angiver, at et
vandselskab ikke kan opgøre sine skattemæssige indgangsværdier ud fra pris- og levetidskataloget, som
Forsyningssekretariatet har opgjort for alle de vandværker i Danmark, der udleder mere end 200.000 m3.
Det har medført, at SKAT, som en generel regel, fastsætter de skattemæssige værdier af vandværkernes
anlægsaktiver ud fra en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel.
SKAT vælger at tilsidesætte forsyningernes egne metoder til opgørelse af aktivernes handelsværdi. Dette
sker på trods af, at SKAT’s egen vejledning om Vandværkernes værdiansættelse af 10. juni 2011 netop giver
mulighed for, at værkerne
under alle omstændigheder
frit kan anvende de metoder, som de finder
hensigtsmæssige. Det eneste krav er, at den fundne værdi skal udgøre en handelsværdi.
Dette krav lægger sig helt op ad SSL § 5 D, stk. 7. Også her tages der udgangspunkt i en handelsværdi, der
omregnes til kontantværdi.
SKAT’s metode til værdiansættelse af forsyningernes handelsværdi har den betydning, at der opstår en
væsentlig forskel på de afskrivninger, som fastsættes af Forsyningssekretariatet og de afskrivninger, der
fastsættes af SKAT ved opgørelsen af den skattemæssige indkomst.
For Juelsminde vandværk betyder den praksis, at SKAT nedsætter den skattemæssige saldo af
anlægsaktiverne fra 52.703.034 kr. til 4.520.743 kr. –
svarende til 8,6 % af de regnskabsmæssige
indgangsværdier, som Juelsminde vandværk er blevet pålagt af Konkurrencestyrelsens vandtilsyn.
Det betyder, at forbrugerne i Juelsminde vandværks forsyningsområde skal betale 135.234,50 kr. i skat for
indkomståret 2010. Denne udgift vil sandsynligvis blive godkendt som en såkaldt 1:1 omkostning i
prisloftet. Derfor kan Juelsminde vandværk sætte vandtaksterne op med et tilsvarende beløb uden at blive
ramt af effektiviseringskrav. Takststigning har ikke betydning for vandkvaliteten, miljø eller
forsyningssikkerhed.
Denne fremgangsmåde er ikke umiddelbart funderet i de oprindelige tanker omkring effektiviseringer og
gennemsigtighed i Vandsektoren. Det kan virke urimeligt, set med forbrugernes øjne, at de skal betale skat
af en indkomst, der er baseret på forskellen i to forskellige styrelsers værdiansættelser. Der er ikke skabt et
skattemæssigt overskud gennem effektiviseringer. Den skattepligtige indkomst er kun fremkommet på
baggrund af forskellen i henholdsvis skattemæssige og regnskabsmæssige afskrivninger. Det virker ikke
gennemsigtigt, at der ikke er enighed om, hvordan forsyningsselskabernes anlægsaktiver skal
værdiansættes.
Af publikationen ”Serviceeftersyn af Vandsektoren fra oktober 2005” (Miljøministeriet) fremgår det, at
skattemæssige afskrivninger vil kunne give kommunerne en tilskyndelse til at foretage flere