Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 187
Offentligt
NATURVÆRDIER
Biologer mistolkerhabitatdirektivetAf Anders Erik Billeschou *)
Den seneste indberetningtil EU om skovenes tilstandhar ikke basis i EU’s reglereller vejledninger.DCE’s ønsker om radikaltændrede tilstande i skovenekan ikke fremmes ved over-implementering af habitat-direktivet, men må ske påmere demokratisk vis gen-nem ændringer af danskskov- og naturpolitik.I de aktuelle indberetninger til EUom skovenes tilstand 1) kan manlæse at ”Danmark har anvendt enfuld artsliste herunder indikatorar-ter til hjælp til vurdering af strukturog funktion og betragter det som enforeløbig fremgangsmåde. Danmarkvil efter denne afrapportering starteen erfaringsopsamling og evalueregrundlaget for den danske rappor-tering af struktur og funktion fremmod næste afrapportering i 2019.”Men det har ikke basis i EU’s reg-ler eller vejledninger at bruge andetendcharacteristicogtypical speciesi indberetningerne (se forrige artikelom habitatdirektivets karakteristiskearter). For Danmarks vedkommendevil det indtil videre være begrænsettil de karakterplanter der er omtalt iden foregående artikel.De indikatorarter der henvises til,er ikke optaget på nogen liste overtypiske arter i Danmark. En sådanliste er som nævnt endnu ikke blevetfastlagt.Der er således ikke blot benyttetenforeløbigfremgangsmåde. Deter enforkertfremgangsmåde derer blevet brugt, og der er al mulig
I den danske indberetning af naturtilstanden i skovene er benyttet begrebet”indikatorarter”, og det er efter forfatterens mening en forkert fremgangsmådeder ikke har hjemmel i EU-regler. For mange af skovtyperne skriver DCE daogså at indikatorarterne i mange tilfælde ikke er til stede.grund til at evaluere grundlaget forden danske rapportering. Efter minopfattelse er der tale om megetalvorlige fravigelser fra habitatdirek-tivets retningslinier.Det virker ikke særlig velgennem-tænkt, hverken biologisk eller juri-disk. Det eneste indikatorarternekan vise, er at der er dødt ellerdøende ved i skoven. Men detkan man jo se med det blotte øje.Indikatorarterne vil aldrig kunnegodkendes somtypical speciesogdermed bruges i bedømmelsen afen skovnaturtypes bevaringsstatus.Men det er lige netop det manhar gjort i ”Terrestriske habitat-naturtyper 2004-2010. NOVANA” 3)som er kilden til den seneste ind-beretning om skovenes ugunstigetilstand.
BaggrundenI Danmark anvender DCE (tidligereDMU) 25 indikatorarter i deres over-vågning. 2) Se BOX 1.Der er ikke anført hvilke spe-cifikke skovnaturtyper de enkelteindikatorarter er typiske for. Detovervejende flertal af arterne ernedbrydere, og når man studererderes levesteder (værtsplanter) fore-kommer det utænkeligt at arterneskulle kunne kende forskel på omden bøg, eg eller andre træarterde gror på, er fra den ene eller denanden skovnaturtype. Og dermed erde ikke typiske for nogen af skov-naturtyperne.
Gunstig bevaringsstatuseller ej?I rapporten kan det ses at indikator-arterne spiller en helt afgørenderolle for bedømmelsen af bevarings-tatus. Det er – som der er redegjort
88
SkOVEN 2 2014
NATURVÆRDIER
for – en fremgangsmåde uden hjem-mel i såvel dansk som EU-ret.I vurderingerne af skovtypernesbevaringsstatus er der konsekventhenvist til manglen på indikatorar-ter. Fx anføres det i vurderingen afege-blandskov at:”Halvdelen af arealet med habi-tatnaturtypen ege-blandskov harindikatorer for dødt ved og stammerBOX 1: Liste over 25 indikatorarterartDansk navn
med hulheder. Store, gamle træer eren sjældenhed. Skovindikatorarterer fundet i en tredjedel af prøve-felterne.Manglen på indikatorer for dødtved og gamle stammer er formo-dentlig dels et resultat af driftsfor-mer og relativt unge skove, der ikkehar disse strukturer. Det betyder, atvedboende arter, der udgør en vig-
tig del af biodiversiteten i skovene,har vanskeligt ved at trives på storedele af arealet med ege-blandskov.”Denne formulering er gentagetmed få variationer for de øvrigeskovnaturtyper.De to seneste indberetninger tilEU om skovenes bevaringstilstander gengivet i BOX 2. Den dramatiskeændring fra 2001-2006 til 2007-2012
Voksesteder i flg. DCes liste over de 25 arter
Vedboende Indikator-svampeDaedaleopsis confragosaEutypa spinosaFomes fomentariusRødmendeLæderporesvampGrov kulskorpeTøndersvampPå grene og stammer af løvtræ, især el og pil. Oftest på døde stående træer. Al-mindelig i visse skovtyper, især i sumpskove med urørt prægAlmindelig i ældre bøgeskove med større mængder af dødt vedFindes på stammer, højstubbe og tykke grene af løvtræer, især bøg og birk hvortræerne er ved at nå deres maksimale alder. Også almindelig i bevoksninger afelm angrebet af elmesygeFindes på stammer af nåletræ og løvtræ, især el og bøg. Den er almindelig, isæri uplejet ældre nåleskov, men er ligeledes hyppig i løv og sumpskove med mereeller mindre urørt prægFlad lakporesvamp findes på døde stammer, tykke grene og sjældent stød af for-skellige løvtræer, især asp og bøg. Den er almindelig i ældre uplejede eller urørteløvskove med forekomst af dødt vedFindes typisk ved basis af levende, gamle bøgetræer, samt på knækkede bøge optil ca. 10 år efter træets dødAlmindelig på stammer og grene, sjældnere stubbe af egArten er almindelig på døde stammer og højstubbe af el i ellesumpe; sjældnerefindes den på andre løvtræer, især hassel og avnbøgFindes på bævreasp, sjældent på andre løvtræer. Den er generelt sjælden, men kanoptræde ret hyppigt i egekrat og kystnære sumpskove med mange gamle bævreaspeFindes på løvtræ, især store stammer af bøg. Den er ganske hyppig i urskovsag-tige bøgeskove i udlandet samt herhjemme i Suserup SkovDen er sjælden i de fleste egne, men kan være ret hyppig fx i gamle egekrat medrigelig forekomst af aspArten er almindelig på friskvæltede stammer og grene af birk, især i uplejedesumpskove med gamle birke
Fomitopsis pinicola
RandbæltethovporesvampFlad lakporesvamp
Ganoderma lipsiense
Ganoderma pfeifferiHymenochaete rubiginosaInonotus radiatusInonotus rheadesIschnoderma resinosumPhellinus tremulaePiptoporus betulinusIndikator-mosserHomalothecium sericeumIsothecium alopecuroidesIsothecium myosuroidesNeckera complanataPlagiochilla asplenoidesssp.asplenoidesPorella platyphyllaRhytidiadelphus loreusZygodon sp.epifytiske laverLecanactis abietinaLobaria pulmonariaOpegrapha vermicelliferaPyrenula nitidaThelotrema lepadinum
kobberrødlakporesvampStiv ruslædersvampElle-spejlporesvampRæve-spejlporesvampLøv-tjæreporesvampAspe-ildporesvampBirkeporesvamp
krybende silkemos(kruset silkemos)Stor stammemosSlank stammemosAlmindelig fladmosRadeløv bregnemosAlmindelig skælrygUlvefod kransemoskøllemos-art
Findes typisk på gamle gamle stammer og dødt ved af bøg, men kan også findespå andre træarterFindes typisk på gamle stammer af bøgArten findes typisk på gamle stammer af bøgArten findes typisk på den nederste del af gamle bøgestammerVokser udelukkende i meget fugtige biotoper på jord, sten, på kanten af elletrunter,på dødt ved og kan på brinker udvikle tætte bestandeDanner løse måtter på gamle træstammer (især bøg) i beskyggede og fugtige miljøerPå jord, sten, dødt ved og i gunstige tilfælde på basis af gamle stammer med optil 25 cm lange skudForetrækker træer med næringsrig bark, f.eks. elmetræer men findes også pågamle bøgestammer
Grå dugskivelavAlmindelig lungelavNåleprikket bogstavlavGlinsende kernelavAlmindelig slørkantlav
Vokser i Danmark især på barken af gamle ege men findes også på bøgPå barken af gamle løvtræer primært i JyllandPå neutral til basisk bark, især elm, løn og askkan nogle gange dække store dele af barken på skovtræer især bøgPå glat bark af løvtræer, f.eks. bøg, men den kan også trives på en række andre arter
SkOVEN 2 2014
89
NATURVÆRDIER
Kystklitter med selvsåede bestandeaf hjemmehørende træarter
Bøgeskove på muldbund
Bøgeskove på morbunduden kristtorn
Bøgeskove på morbundmed kristtorn
Bøgeskove på kalkbund
Skovnaturtype
Skovtype nummer2001-2006 Overall assessment, Atlantic2001-2006 Overall assessment, Continental2007-2012 Overall assessment, Atlantic2007-2012 Overall assessment, ContinentalDet vestlige Jylland hører til EuropasAtlantic Bio-region, mens resten af landet falderi Continental Bio-region.
favourable (gunstig)inadequatebad (dårlig)
stableunknown
skyldes selvfølgelig ikke ændringeraf tilstanden i vores skove, menafspejler den ændrede metode medindikatorarter til vurderingen aftilstanden.DCE’s ønsker om radikalt æn-drede tilstande i skovene kan ikkefremmes ved overimplementeringaf habitatdirektivet, men må ske påmere demokratisk vis gennem æn-dringer af dansk skov- og naturpo-litik. Og hertil kræves langt størreviden om behovet for dødt ved, endvi har i dag.*) AEB Consult, Forest and Nature Ma-nagement, tidligere vicedirektør i Skov-og Naturstyrelsen1) http://bd.eionet.europa.eu/activities/Reporting/Article_17/Reports_2013/Member_State_Deliveries2) Se http://bios.au.dk/fileadmin/Re-sources/DMU/MYndighedsbetjening/FDC_bio/TeknAnvisn/TAN01_Terrestri-ske_naturtyper_v1.pdf3) Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R., Damgaard,C., Nielsen, k.E. & Nygaard, B. 2011:Terrestriske habitatnaturtyper 2004-2010. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE– Nationalt Center for Miljø og Energi,168 s. - Videnskabelig rapport fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi nr.7, http://www.dmu.dk/Pub/SR7.pdf4) Betingelsen for typearter er bl.a. at deer lette at kende.
Ann
90
SkOVEN 2 2014
*Elle- og askeskove ved vandløb,søer og væld91E0FV
FV
U2
U2
Egeskove og blandskove påmere eller mindre rig jordbund
*Skovbevoksede tørvemoser
Vinteregeskove i østlige(subkontinentale) egne
Stilkegeskove og -kratpå mager sur bund
