PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 289
Offentligt

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013

RESULTATER OG

UDFORDRINGER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

ENERGITILSYNET |

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

PROFIL AF ENERGITILSYNET

FORORD

SAMMENFATNING

DOKUMENTATION

ENERGIPRISER

DEN HISTORISKE UDVIKLING I PRISERME PÅ NATURGAS,

FJERNVARME OG EL

KRAV OM EFFEKTIVITET I NATURGASSEKTOREN

KRAV OM EFFEKTIVITET I ELSEKTOREN

ANALYSER

FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET

DYRE FORSYNINGER

NYT TILSYN MED PRISER PÅ ELEKTRICITET

NYT TILSYN MED PRISER PÅ NATURGAS

FORRRENTNINGEN I ELNETVIRKSOMHEDER ER

MEGET FORSKELLIG

KOMMUNER HAR STORE INDTÆGTER FRA

ENERGISELSKABER

UDVIKLINGEN I MARKEDET FOR NATURGAS

ENERGITILSYNETS OPGAVER

NY LOVGIVNING

MEDLEMMER AF ENERGITILSYNET

SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

STØRRE SAGER FOR ENERGITILSYNET

SAGSBEHANDLINGSTIDER

ENERGIKLAGENÆVNET

ØKONOMI

ANDRE MYNDIGHEDER PÅ ENERGIOMRÅDET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

PROFIL AF

ENERGITILSYNET

Energitilsynet er en myndighed, der er

uahængig af regeringen. Energitilsynets

opgaver er fastlagt i el-, naturgas- og

varmeforsyningslovene, og i krat af dem

skal Energitilsynet:

GODKENDE

Energitilsynet godkender f.eks. metoder, som netselskaberne

på el- og naturgasmarkedet bruger til at fastsæte priser og

adgangsvilkår for kunderne, om en konkret pris på varme fra et

jernvarmeværk er rimeligt og om indberetninger fra kommu-

nerne om modtagelse af vederlag fra energivirksomheder er

korrekte.

FORTOLKE ENERGILOVENE

Energilovene er i vidt omfang rammelov-

givning, og det betyder, at Energitilsynet

i mange tilfælde har et vidt skøn ved ud-

møntning af de dele af energilovene, hvor

Energitilsynet er myndighed.

OVERVÅGE

Energitilsynet overvåger en række områder som engrosmar-

kedet for el og naturgas, håndteringen af lagerkapaciteten på

naturgasmarkedet, visse priser på elektricitet og naturgas,

branchevejledninger og forskellige anmeldelser fra energivirk-

somheder til Energitilsynet. Energitilsynet gennemfører i øvrigt

analyser af de regulerede virksomheders opgavevaretagelse mv.

BESTEMME/FASTLÆGGE

Energitilsynet fastlægger bestemte

niveauer på en række områder, f.eks.

efektivitetskrav til netselskaberne

inden for el og naturgas, prislot for af-

faldsforbrændingsværker, forrentning af

indskudskapital i jernvarmeværker mv.

SKABE GENNEMSIGTIGHED

Energitilsynet arbejder for gennemsigtighed for kunderne på

energimarkedet, f.eks. ved at ofentliggøre priser på energi, delta-

ge i arbejdsgrupper om drit af elpristavlen og gasprisguiden mv.

ENERGITILSYNETS MISSION

Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el,

gas og varme.

Det indebærer:

– Rimelige vilkår for kunder og virksomheder

– Efektiv løsning af opgaver i infrastrukturen

– Bedst mulige rammevilkår.

ENERGITILSYNETS VISION

At være kendt og anerkendt for faglighed, efektivitet, handle-

krat og mod til nytænkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

Energitilsynet er en myndighed, der er

uahængig af regeringen. Energitilsynets

opgaver er fastlagt i el-, naturgas- og varme-

forsyningslovene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FORORD

De energipolitiske 2020-mål og det langsigtede politiske mål

om dansk uahængighed af fossil energi i 2050 trækker en

udvikling med sig, hvor dele af energilovgivningen bliver revide-

ret, og hvor dele af energisystemet bliver forandret. Målet om

uahængighed af fossil energi fastlægger retningen for foran-

dringen af energisystemet, men de konkrete midler og veje til at

realisere målet er blevet og bliver fastlagt i ny lovgivning på en

række områder.

Det er også på den baggrund, at regeringen har igangsat et

omfatende udvalgs- og analysearbejde, der skal munde ud i

rådgivning til regeringen om ny lovgivning. Udvalgs- og analyse-

arbejdet omfater bl.a. Elreguleringsudvalget, der skal foretage

et dybtgående etersyn af reguleringen af den danske elforsy-

ningssektor. Allerede her i 2014 skal udvalget fremlægge sine

indstillinger til ministeren. Derudover er der igangsat analyser

af bl.a. gasinfrastrukturen og af reguleringen af jernvarmesek-

toren, af jernvarmens rolle i det fremtidige energisystem og af

tilskuds- og afgitssystemet på energiområdet.

Energitilsynet ser med forventning frem til afrapporteringen

fra udvalgs- og analysearbejdet, hvoraf en del direkte berører

de områder, som Energitilsynet regulerer. Energitilsynet inder

i relation til den politiske opfølgning på udvalgs- og analysear-

bejdet, at der bør være et klart fokus på at opnå forenklinger i

lovgivningen og på at minimere omkostningerne ved at admini-

strere regelsætet. Reguleringen af de såkaldte indtægtsram-

mer i elnetvirksomhederne er et eksempel på, hvor regelsætet

med fordel kan forenkles.

Energitilsynet har bl.a. til opgave at udmønte dele af energi-

lovene i konkret praksis, overvåge dele af markedet og analyse-

re områder, hvor der er behov for kortlægning og nytænkning,

hvad der også fremgår af denne udgave af ”Resultater og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

Udfordringer”. Energitilsynet arbejder således ikke alene med

sager, hvor der skal fastlægges en konkret praksis i medfør af

lovgivningen, men også med at overvåge og analysere dele af

el-, naturgas- og jernvarmemarkederne.

Antallet af sager i Energitilsynet har stabiliseret sig på et for-

holdsvis højt niveau de seneste år. Kompleksitet og de samfunds-

økonomiske konsekvenser af de enkelte sager skiter fra år til år,

men tre afgørelser illustrerer, hvordan Energitilsynet i praksis

arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme.

På elområdet har Energitilsynet således på ny gennemført en

benchmarkanalyse af elnetselskabernes økonomiske efekti-

vitet. Analysen viste, at selskaberne set under ét kunne blive

mere efektive, og at der var grundlag for at sænke lotet over

selskabernes samlede indtægter med godt 95 mio. kr. eller

5,1 pct. af selskabernes udgiter, bl.a. til løn, administration og

vedligeholdelse. Det er syvende gang, at Energitilsynet fast-

sæter denne type krav over for elnetselskaberne – i praksis

sænker lotet over de indtægter, som selskaberne kan opkræve

hos kunderne via elregningen. Energitilsynets krav betyder, at

landets elnetselskaber i alt er blevet pålagt at sænke indtægts-

lotet med lige knapt 700 mio. kr. siden 2007.

På gassiden har Energitilsynet trufet en konkret afgørelse i en

principiel sag om, hvad det må koste at transportere naturgas

i DONG Naturgas’ søledninger i Nordsøen. Energitilsynet har

pålagt DONG at nedsæte prisen og har fastsat en speciik pris

på transporten. Forud er gået et længere forløb med analyser

af, hvad en rimelig pris er; en anke af en tidligere Energitilsyns-

afgørelse til Energiklagenævnet fra de kommercielle parter i

sagen; en afgørelse i Energiklagenævnet og en ny afgørelse i

Energitilsynet ved årsskitet 2013/2014, hvor den speciikke

pris på transporten blev fastlagt. Pålægget ventes også at få

generel indlydelse på prisniveauet i nye

transportataler og involverer et trecif-

ret millionbeløb om året. DONG Naturgas

har i marts 2014 anket Energitilsynets

afgørelse.

På jernvarmesiden har Energitilsynet

trufet en afgørelse, der knæsæter et

nyt princip og kan bane vejen for omstil-

ling af de kulfyrede kratvarmeværker til

biomasse i de store byer i Danmark. Den

principielle afgørelse drejede sig om et

ja til en atale mellem el- og varmeprodu-

centen DONG Energy og de to storkøben-

havnske varmetransmissionsselskaber,

CTR og VEKS, om, hvordan parterne for-

deler en afgitsfordel mellem sig. En af-

gitsfordel der opnås ved at skite fra kul

til biomasse i jernvarmefremstillingen.

Tilsynet med energibranchen – behand-

lingen af sager og overvågningen af el-,

naturgas- og jernvarmebranchen – in-

debærer som otest, at Energitilsynets

sekretariat skal søge oplysninger hos

virksomhederne, og det er Energitilsy-

nets mål, at sagsbehandlingen og over-

vågningen er baseret på en god dialog

og sker i forståelse for de roller, vi hver

især har.

Ufe Bundgaard-Jørgensen

Formand for Energitilsynet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

SAMMENFATNING

ENERGIPRISER

De gennemsnitlige priser på el, naturgas og jernvarme har

udviklet sig moderat i 2013. El er faldet i pris, mens jernvarme

og naturgas er steget lidt mere end den generelle udvikling

i forbrugerpriserne. Set over de seneste seks år har de gen-

nemsnitlige udgiter til naturgas, jernvarme og el for en typisk

familie været stigende.

KRAV OM EFFEKTIVITET I NATURGASSEKTOREN

Energitilsynet har i 2013 sænket lotet over indtægterne i

landets tre netselskaber, der distribuerer naturgassen til kun-

derne. Netselskaberne er naturlige monopoler, og i fravær af

konkurrence har Energitilsynet foretaget en benchmarkanalyse

af selskabernes økonomiske efektivitet og på den baggrund

sænket lotet over de indtægter, som selskaberne maksimalt

kan opkræve hos kunderne. Formålet er, at selskaberne hvert år

bliver mere efektive.

KRAV OM EFFEKTIVITET I ELSEKTOREN

Energitilsynet har i 2013 sænket lotet over indtægterne i lan-

dets 75 elnetselskaber, der distribuerer elektriciteten til kun-

derne. Netselskaberne er naturlige monopoler, og i fravær af

konkurrence har Energitilsynet foretaget en benchmarkanalyse

af selskabernes økonomiske efektivitet og på den baggrund

sænket lotet over de indtægter, som selskaberne maksimalt

kan opkræve hos kunderne. Formålet er, at selskaberne hvert år

bliver mere efektive.

FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME

FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

Når Energitilsynet ofentliggør en ny varmeprisstatistik, er det

ote de dyreste jernvarmeforsyninger, der får mest omtale i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

medierne. En ny opgørelse viser imidlertid, at de ti dyreste var-

meforsyninger kun står for 1 promille af varmesalget, og at de

50 dyreste varmeforsyninger står for 1 procent af varmesalget

i Danmark. 97 pct. af varmen leveres til under den halve pris af

den dyreste varmeforsyning.

NYT TILSYN MED PRISER PÅ ELEKTRICITET

Elforsyningsloven er blevet ændret, og det indebærer en

grundlæggende forandring i Energitilsynets tilsyn med priserne

på produkter til kunder, der ikke er aktive på markedet. Ener-

gitilsynet har siden maj 2013 ført tilsyn med priserne på forsy-

ningspligtprodukter og det helt nye tilbagefaldsprodukt – og

tilsynet viser, at selskabernes priser generelt følger reglerne,

men Energitilsynet har i jerde kvartal bedt om en redegørelse

for priserne i et mindre antal selskaber.

hed til virksomhed , og at lere virksom-

heder tilsyneladende vælger at have en

lav forrentning – formentlig for at betale

udbyte til deres ejere gennem lave

priser. Analysen af netvirksomhedernes

forrentning er foretaget på et overord-

net niveau og er et isoleret indblik i net-

virksomhedernes forrentning.

KOMMUNER HAR STORE INDTÆGTER

FRA ENERGISELSKABER

Landets kommuner er forpligtet til at

indberete til Energitilsynet, om de har

modtaget en eller anden form for økono-

misk værdi fra kommunens forsynings-

virksomheder. En ny opgørelse fra Ener-

gitilsynet viser, at landets kommuner har

fået overført godt 29 mia. kr., det såkald-

te rådighedsbeløb, fra 2003 til 2012.

NYT TILSYN

MED PRISER PÅ NATURGAS

Naturgasforsyningsloven er blevet ændret, og det indebærer

en grundlæggende forandring i Energitilsynets tilsyn med pri-

serne på produkter til kunder, der ikke er aktive. Energitilsynet

har siden maj 2013 ført tilsyn med priserne på forsyningspligt-

produkter og det helt nye tilbagefaldsprodukt – og tilsynet

viser, at selskabernes priser hidtil har lugtet med reglerne.

UDVIKLINGEN I MARKEDET

FOR NATURGAS

Med Energitilsynets godkendelse af ny

tarifstruktur i transmissionssystemet,

en afgørelse om prisen på transport af

naturgas i transmissionsrørene i Nordsø-

en og med udviklingen af en webbaseret

platform, der øger gennemsigtigheden

på naturgasmarkedet, er rammerne for

aktørerne forbedret og vejen banet for et

mere velfungerende marked.

FORRENTNINGEN I ELNETVIRKSOMHEDER

ER MEGET FORSKELLIG

Ejerne af elnetvirksomhederne får forrentet deres investerin-

ger på niveau med industrielle virksomheder, når der justeres

for risikoen. Det peger en analyse på; en analyse som Energitil-

synet har foretaget af de største elnetvirksomheder. Analysen

peger også på, at forrentningen er meget forskellig fra virksom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

DOKUMENTATION

ENERGIPRISER

De gennemsnitlige priser på el,

naturgas og jernvarme har ud-

viklet sig moderat i 2013. El er

faldet i pris, mens jernvarme

og naturgas er steget lidt mere

end den generelle udvikling i

forbrugerpriserne.

Udviklingen i de gennemsnitlige forbrugerpriser på el, naturgas

og jernvarme har i det store og hele fulgt samme moderate

tendens i 2013 som i 2012. Den gennemsnitlige forbrugerpris

på el er faldet, mens de gennemsnitlige forbrugerpriser på

jernvarme og naturgas er steget behersket i 2013 i forhold til

2012 (igur 1).

Udviklingen i de gennemsnitlige priser på leveret energi til kun-

derne fra 2012 til 2013:

– El er faldet med 0,3 pct. (forsyningspligtpriserne)

– Naturgas er steget med 2,7 pct. (forsyningspligtpriserne)

– Fjernvarme er steget med 1,4 pct.

Til sammenligning er forbrugerprisindekset, som er et udtryk

for den generelle prisudvikling, steget med 0,8 pct. i 2013 i for-

hold til 2012.

Udviklingen i de gennemsnitlige priser på leveret energi til kun-

derne fra 2007 til 2013 (igur 1):

– Elektricitet er steget med ca. 21 pct.

– Naturgas er steget med ca. 16 pct.

– Fjernvarme er steget med 16 pct.

I samme periode er forbrugerprisindekset steget med ca. 14 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FIGUR 1 |

UDVIKLING I FORBRUGERPRISERNE PÅ EL, NATURGAS OG FJERN-

VARME SAMT FORBRUGERPRISINDEKSET,

INDEKS 2007-2013 (2007=100)

130

120

110

100

2007

2008 2009 2010

ELEKTRICITET

2011

2012

2013

NATURGAS

FORBRUGERPRISINDEKS

FJERNVARME

Kilder: Energitilsynets prisstatistikker, Dansk Fjernvarme og Danmarks Statistik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FIGUR 2 |

UDGIFTER TIL ELEKTRICITET OG FJERNVARME

FOR EN TYPISK FAMILIE*,

KR. I LØBENDE PRISER

2007

2008 2009 2010

FJERNVARME

2011

2012

ELEKTRICITET

Kilde: Energitilsynets elprisstatistik og Dansk Fjernvarme ”Fjernvarmepriserne i Danmark”

* Typisk familie består af ire personer, bor i et standardhus på 130 kvm., har et elforbrug på 4000 kWh

og et varmeforbrug på 18,1 MWh

FIGUR 3 |

UDGIFTER TIL ELEKTRICITET OG NATURGAS

FOR EN TYPISK FAMILIE*,

KR. I LØBENDE PRISER

2007

2008 2009 2010

NATURGAS

2011

2012

ELEKTRICITET

Kilde: Energitilsynets prisstatistik på el og naturgas

* Typisk familie består af ire personer, bor i et standardhus på 130 kvm., har et elforbrug på 4000 kWh

og et varmeforbrug på 18,1 MWh

15.714

14.552

13.096

9.084

13.008

9.000

8.228

14.860

2013

8.853

8.768

8.813

8.881

15.252

14.812

6 +0

6 +2

13.745

9.084

14.620

9.000

8.228

14.666

14.291

15.464

15.723

2013

8.853

8.768

8.813

8.881

15.944

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

HUSHOLDNINGERNES UDGIFTER TIL ELEKTRICITET OG

FJERNVARME

I kroner steg de gennemsnitlige udgiter til elektricitet og jern-

varme fra ca. 24.600 kr. til ca. 24.800 kr. fra 2012 til 2013 for en

typisk familie. Det svarer til en stigning på 0,7 pct. (igur 2).

HUSHOLDNINGERNES UDGIFTER TIL ELEKTRICITET OG

NATURGAS

I kroner steg de gennemsnitlige udgiter til elektricitet og

naturgasopvarmning fra ca. 23.700 kr. til ca. 24.000 fra 2012 til

2013 for en typisk familie. Det svarer til en stigning på 1,5 pct.

(igur 3).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

DOKUMENTATION

DEN HISTORISKE

UDVIKLING I

PRISERNE PÅ

NATURGAS,

FJERNVARME OG EL

De gennemsnitlige udgiter

til naturgas, jernvarme og el

for en typisk familie har trods

moderat prisudvikling i 2013

været stigende over de sene-

ste seks år.

UDVIKLING I PRISEN PÅ NATURGAS

Den gennemsnitlige forbrugerpris på naturgas – udtrykt ved

forsyningspligtproduktet som Energitilsynet fører tilsyn med –

steg med 2,7 pct. fra 2012 til 2013, primært på grund af stigende

afgiter. Fra 2007 til 2013 er den gennemsnitlige forbrugerpris

steget med ca. 16 pct. (igur 4).

De gennemsnitlige omkostninger – udtrykt ved prisen på for-

syningspligtproduktet og omkostningerne til distribution i de

lokale net (eksklusiv afgiter), to områder som Energitilsynet

fører tilsyn med – er faldet over de seneste år (igur 5).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FAKTA |

ENERGITILSYNET OG NATURGASPRISERNE

Energitilsynet fører tilsyn med priserne på

forsyningspligt- og tilbagefaldsprodukter

(basisprodukter) for naturgas. De øvrige

priser på det frie kommercielle detailmarked

er ikke underlagt Energitilsynets tilsyn.

FIGUR 4 |

GENNEMSNITLIG FORBRUGERPRIS PÅ NATURGAS,

(FORSYNINGSPLIGTPRISER) KR. PR. M

1 +6

2007

GASPRIS

2008 2009 2010

NATURGASAFGIFT

2011

2012

DISTRIBUTION

CO2-AFGIFT

Kilde: Energitilsynets prisstatistik over naturgas og egne beregninger

4 +6

1,835

7 +6

2 +8

7 +5

1,79

8 +8

0 +2

1,54

1,53

1,70

1,38

1,74

1,08

0,97

1,16

1,34

1,25

0,20

0,36

0,20

2,08

0,21

0,35

2,31

2,08

2,27

2,37

0,36

2,88

2,12

2,60

2,86

3,29

2,98

3,52

2013

MOMS

2,74

2,86

0,37

1,18

1,79

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FIGUR 5 |

UDVIKLING I OMKOSTNINGER

TIL FORSYNINGSPLIGTIG GAS OG DISTRIBUTION I LOKALE NET, EKSKL. AFGIFTER, KR. PR. M

2 +8

1,08

9 +3

1,27

8 +7

0 +1

1,23

1,13

2007

GASPRIS

2008 2009 2010

DISTRIBUTION

2011

2012

Kilde: Energitilsynet

4 +7

0,97

1,21

3,34

2,89

2,60

2,88

3,52

2,97

2013

2,74

0,97

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FAKTA |

SÅDAN FUNGERER NATURGASMARKEDET

NATURGASMARKEDET:

Har været fuldt liberaliseret

siden 2004. Det betyder, at

gaskunderne selv kan vælge leverandør. Der er 14 leverandører på det danske slutkun-

demarked.

ENGROSMARKEDET:

Handelen på engrosmarkedet foregår på den danske gasbørs

Gaspoint Nordic og ved bilaterale ataler, hvor naturgassen transporteres fra gas-

felter i Nordsøen eller fra gasbørser og gashubs i Tyskland og Holland til det danske

marked.

PRODUKTER PÅ NATURGASMARKEDET:

Kunderne kan købe naturgas på forskellig

vis og til forskellige priser. Der udbydes i størrelsesordenen 50 forskellige natur-

gasprodukter til kunderne. Hovedgrupperne er fast pris, hvor kunden ataler en

fast pris over en periode med sin leverandør, og variabel pris, hvor gasprisen følger

markedets udsving. Kunderne kan modtage naturgasprodukter, hvor Energitilsynet

fører tilsyn med prisen. Det er forsyningspligtprodukter og tilbagefaldsprodukter

(basisprodukter).

HVAD SKAL KUNDERNE VÆLGE?

Da markedspriserne for naturgas varierer dagligt,

kan man ikke på forhånd fastlægge prisforskellen mellem faste og variable priser. Val-

get ahænger af forventninger til prisudviklingen.

OVERBLIK:

På hjemmesiden gasprisguiden.dk kan kunderne få et dagligt overblik

over gaspriserne og de forskellige valgmuligheder og produkter på detailmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

UDVIKLING I PRISEN PÅ FJERNVARME

Den gennemsnitlige jernvarmepris til kunderne steg med 1,4

pct. i kroner fra 2011/2012 til 2012/2013 (igur 6).

Der er store forskelle i omkostninger hos de enkelte jern-

varmeværker, og som følge deraf er der også store forskelle i

priserne hos de enkelte værker (igur 6). Tre tendenser træder

imidlertid tydeligt frem:

– de naturgasfyrede jernvarmeværker har den højeste gen-

nemsnitlige varmepris

– de centrale kratvarmeværker har den laveste gennemsnitli-

ge varmepris

– det er blandt de naturgasfyrede jernvarmeværker, hvor der

er størst afstand mellem jernvarmeværker med de laveste

og højeste priser (igur 7).

Det er blandt de naturgasfyrede jernvarmeværker, man inder

de højeste varmepriser. En sammenligning mellem priserne fra

disse jernvarmeværker med varmeprisen i et standardhus med

oliefyr viser, at der er fem naturgasfyrede jernvarmeværker

(knapt 3 pct.), der har højere priser end opvarmning med indivi-

duelt oliefyr (priserne opgjort som gennemsnitspriser, jf. igur 7).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FIGUR 6 |

GENNEMSNITLIG FORBRUGERPRIS PÅ FJERNVARME

2006/07-2012/13,

KR.

06-07 07-08 08-09 09-10 10-11

VARME PRIS

MOMS

Kilde: Dansk Fjernvarme og Energitilsynets egne beregninger

11-12

Note: Prisen er beregnet på basis af de faktiske afregningspriser i fyringssæsonen inkl. moms for et

standardhus på 130 kvm. og et varmeforbrug på 18,1 MWh. I jernvarmeprisen indgår afgiter på det

brændsel, som jernvarmen produceres med. Statistikken giver ikke mulighed for at opdele varmepri-

sen i delkomponenter som netbetaling, abonnement o. lign.

FIGUR 7 |

LAVESTE, HØJESTE OG GENNEMSNITLIGE VARMEPRIS OPDELT PÅ

VÆRKTYPE,

KR. INKL. MOMS

6 +8

10.026

17.608

13.749

8.511

25.608

15.001

CENTRALE VÆRKER

6 +0

10.596

31.863

17.827

BIOMASSE MV.

9 +8

7 +0

9.235

25.696

LAVESTE

14.039

HØJESTE

NATURGASFYREDE

AFFALD

GENNEMSNIT

Note: Priserne er beregnet for et standardhus på 130 kvm. Flere forhold har indlydelse på priserne,

f.eks. forskelle i anlægsomkostninger, anlægstype, størrelse, antal forbrugere. Fjernvarmeværkerne er

også underlagt forskellige rammebetingelser som f.eks. brændselsvalg og forskellige tilslutningsregler

for kunderne.

Kilde: Dansk Fjernvarme og Energitilsynets egne beregninger

2 +2

10.996

2.749

2.858

2.924

2.933

3.093

12.578

3.145

12-13

12.755

11.696

11.433

12.371

11.733

3.189

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FIGUR 8 |

PRISSPREDNING BLANDT NATURGASFYREDE

FJERNVARMEVÆRKER 2012-2013,

KR.

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

NATURGASFYRET FJERNVARME

INDIVIDUEL NATURGASOPVARMNING

129

172

ANTAL

VÆRKER

INDIVIDUEL OLIEOPVARMNING

Kilde: Dansk Fjernvarme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FAKTA |

ENERGITILSYNET OG FJERNVARMEPRISERNE

Energitilsynet fører tilsyn med og regulerer

jernvarmeværkernes priser, der bygger på

hvile-i-sig-selv princippet. Princippet inde-

bærer, at jernvarmepriserne alene må

afspejle de nødvendige produktions-, distri-

butions- og administrationsomkostninger.

En sammenligning mellem priserne fra de naturgasfyrede

jernvarmeværker med varmeprisen i et standardhus med na-

turgasfyr viser, at der er 70 jernvarmeværker (ca. 40 pct.), der

har højere priser end opvarmning med individuelt naturgasfyr

(priserne opgjort som gennemsnitspriser, jf. igur 8).

De dyreste naturgasfyrede jernvarmeværker er barmarksvær-

kerne. De høje priser hos barmarksværkerne skyldes især:

– store investeringer i anlæg, som skal betales af forholdsvis

få forbrugere

– et distributionsnet med lange ledningsstrækninger, som

skal betales af få forbrugere

– lange ledningsstrækninger medfører et stort ledningstab.

Ud over rammevilkårene så er det først og fremmest de en-

kelte jernvarmeværkers udgiter til brændselsindkøb og den

økonomiske efektivitet på de enkelte jernvarmeværker, der

bestemmer priserne på jernvarme til kunderne. Derfor er det

afgørende, at de enkelte jernvarmeværkers bestyrelser og le-

delser driver jernvarmeværkerne med størst mulig efektivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

UDVIKLING I PRISEN PÅ EL

Gennemsnitsprisen på el til forbrugerne – udtrykt ved forsy-

ningspligtproduktet som Energitilsynet fører tilsyn med – er

faldet med 0,3 pct. i kroner fra 2012 til 2013 (igur 9). De senere

års fald i elprisen opvejes i nogen grad af stigende afgiter samt

støte til miljøvenlig elproduktion og forskning (PSO).

De gennemsnitlige omkostninger – udtrykt ved prisen på forsy-

ningspligtproduktet og omkostningerne til distribution i de loka-

le net (eksklusive afgiter), to områder som Energitilsynet fører

tilsyn med – er faldet over de seneste år (igur 10).

FAKTA I

SÅDAN FUNGERER ELMARKEDET

ELMARKEDET:

Har været fuldt liberaliseret

siden 2003. Det betyder, at elkunderne selv

kan vælge, hvilken leverandør de ønsker at købe deres elektricitet hos.

ENGROSMARKEDET:

Det danske elmarked er en integreret del af det nordiske elmar-

ked. Handelen på engrosmarkedet foregår på den fælles-nordiske elbørs, hvor produ-

center og elhandlere/elleverandører handler med hinanden med henblik på videresalg til

kunderne på detailmarkedet.

ELPRISERNE:

Priserne på elektricitet ahænger primært af udviklingen i elpriserne

på den nordiske elbørs. Børsprisen fastsætes time for time og påvirkes bl.a. af ned-

børsmængderne i Norden, brændselspriserne på de termiske kratværker, eterspørgs-

len fra kunderne og abrydelser i transportnetet.

PRODUKTER PÅ ELMARKEDET:

Elkunderne kan købe elektricitet på forskellig vis. Lige som

den inansielle sektor sælger lere forskellige inansielle produkter, så sælger elselskaberne

lere forskellige elprodukter. Elleverandørerne udbyder ca. 100 forskellige elprodukter.

KUNDERNES PRISER:

Elkunderne kan vælge mellem de forskellige elprodukter. Hoved-

grupperne er produkter med fast pris (kunden ataler en fast pris for elektriciteten med

sin leverandør i en kortere eller længere periode), variabel/spotpris (elprisen følger mar-

kedets svingninger, typisk på elbørsen, og prisen kan variere dagligt eller med længere

intervaller – alt eter hvad kunden har atalt med sin leverandør).

Kunderne har muligheden for at modtage produkter, hvor Energitilsynet fører tilsyn med

prisen. Det er forsyningspligtprodukter og tilbagefaldsprodukter (basisprodukter).

HVAD SKAL KUNDERNE VÆLGE?

Da markedspriserne kan variere time for time, kan

man ikke på forhånd beregne prisforskellen på produkter med variable og faste priser.

Valget ahænger bl.a. af kundens forventninger til elprisens udvikling.

OVERBLIK:

På hjemmesiden elpristavlen.dk kan kunderne få et overblik over elpriserne

og de forskellige produkter på detailmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FIGUR 9 |

GENNEMSNITLIGE FORBRUGERPRISER PÅ EL,

ØRE PR. KWH

8 +0

2012

MOMS

2007

ENERGI

Kilde: Energitilsynets elprisstatistik for forsyningspligtig el

NETBETALING

ABONNEMENT

AFGIFTER OG PSO

2008 2009 2010

2011

FIGUR 10 |

UDVIKLING I OMKOSTNINGER

TIL FORSYNINGSPLIGTIG EL OG DISTRIBUTION I LOKALE NET, EKSKL. AFGIFTER, ØRE/KWH

8 +3

30,2

33,3

6 +5

9 +5

8 +2

32,5

31,2

46,8

39,9

52,3

2007

2008 2009 2010

DISTRIBUTION

2011

2012

ELPRIS (FORSYNINGSPLIGT)

Kilde: Energitilsynet

34,5

38,6

37,8

5 +1

29,1

2013

34,8

31,5

35,6

0 +0

2013

34,8

25,4

17,5

99,4

44,3

6 +6

46,8

23,2

18,4

87,0

43,8

38,6

24,5

18,4

96,1

44,4

4 +0

2 +6

39,9

21,4

18,2

80,7

40,1

6 +4

37,8

22,0

17,4

79,1

39,1

4 +8

79,0

36,4

52,3

19,7

17,0

31,5

18,8

16,4

72,7

40,4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FIGUR 11 |

ELPRISENS SAMMENSÆTNING

20 %

45 %

Kilde: Energitilsynets elprisstatistik for forsyningspligtig el.

Note: Public Service Obligations (PSO) er afgiter, der inansierer tilskud til vedvarende energi og energiforskning.

6+1+8

16 %

11 %

ENERGI

NETBETALING

ABONNEMENT

AFGIFTER & PSO

MOMS

FIGUR 12 |

ELPRISENS SAMMENSÆTNING ENGROS,

DETAIL 2013

45 %

20 %

MOMS

14 %

Kilde: Energitilsynet/egne beregninger

ENERGI – ENGROS

ENERGI – DETAIL

NETBETALING

ABONNEMENT

AFGIFTER & PSO

11 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FAKTA |

ENERGITILSYNET OG ELPRISERNE

Energitilsynet fører tilsyn med priserne på

forsyningspligt- og tilbagefaldsprodukter

(basisprodukter). Priserne på de øvrige pro-

dukter på det frie kommercielle detailmarked

er ikke omfatet af Energitilsynets tilsyn.

Energitilsynet godkender desuden netselska-

bernes metoder til at fastsæte prisen.

ELPRISENS SAMMENSÆTNING

Forbrugerprisen på elektricitet er sammensat af lere forskel-

lige elementer (igur 11). Energiprisen – elprisen uden afgiter,

transport, levering og abonnement – udgør ca. 34, 8 øre/kWh

eller 16 pct. af elprisen. Afgiter og moms udgør ca. 143,6 øre/

kWh eller ca. 65 pct. af elprisen. Dertil kommer netbetaling og

abonnement, der tilsammen udgør ca. 42,9 øre/kWh eller ca. 19

pct. af elprisen.

Elprisen – energiprisen – består af et engros- og et detail-

element (igur 12).

Ca. 90 pct. af energiprisen går til engrosleddet, hvor prisen

fastsætes på den nordiske elbørs. Resten af energiprisen er

dét element, som detailleddet reelt kan konkurrere på. Ifølge

Energitilsynets prisstatistik var den gennemsnitlige energipris

i 2013 på 34,8 øre/kWh eller ca. 16 pct. af elprisen. Detailled-

det konkurrerer således om ca. 3,5 øre/kWh af den samlede

gennemsnitlige forbrugerpris på el på 2,21 kr./kWh i 2013. Der

er med andre ord tale om en relativt beskeden omsætning for

detailleddet i forhold til den enkelte forbruger.

Forbrugernes samlede udgiter til køb af elektricitet er i en

størrelsesorden på 22 mia. kr. Skønnet er baseret på, at det

samlede elforbrug i husholdningerne var på lige knapt 10.000

GWh i 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

DOKUMENTATION

KRAV OM

EFFEKTIVITET I

NATURGAS-

SEKTOREN

Energitilsynet har i 2013 sæn-

ket lotet over indtægterne i

landets tre netselskaber, der

distribuerer naturgassen til

kunderne. Netselskaberne er

naturlige monopoler, og i fra-

vær af konkurrence har Ener-

gitilsynet foretaget en bench-

markanalyse af selskabernes

økonomiske efektivitet og på

den baggrund sænket lotet

over de indtægter, som selska-

berne maksimalt kan opkræve

hos kunderne. Formålet er, at

selskaberne hvert år bliver

mere efektive.

Energitilsynet har i det forløbne år pålagt naturgasnetselska-

berne at blive mere efektive. Energitilsynets pålæg betyder,

at de tre netselskaber i naturgassektoren får beskåret deres

mulighed for at hente indtægter over naturgasregningen til

kunderne med i alt 20 mio. kr. fra 2014 til 2017.

Efektivitetskravene til netselskaberne udmøntes i årlige, indi-

viduelle efektiviseringskrav til hvert af de tre selskaber, som

skal blive mellem 0,6 pct. og 2,05 pct. mere efektive hvert år fra

2014 til 2017.

Netselskaberne er naturlige monopoler og er dermed ikke

underlagt et pres fra konkurrencen som kommercielle virksom-

heder. På den baggrund har Energitilsynet foretaget en bench-

markanalyse af selskabernes omkostninger og efektivitet i

2013. Analysen viste, at der er grundlag for at stille de nye krav

til selskaberne om at blive mere efektive frem til 2017.

Det er tredje gang, at Energitilsynet pålægger netselskaberne

at øge efektiviteten. Fra 2006 til 2009 blev selskaberne på-

lagt at blive mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. mere efektive om året.

Krav der svarede til, at selskaberne samlet skulle efektivisere

driten med 24,8 mio. kr. Fra 2010 til 2013 udstedte Energitil-

synet årlige efektiviseringskrav på mellem 0,6 pct. og 1,2 pct.

af selskabernes omkostningsramme (dritsomkostninger og

afskrivninger på investeringer foretaget eter 1. januar 2005)

om året . Kravet svarede til, at selskaberne samlet skulle efek-

tivisere driten med ca. 10,5 mio. kr. . Dermed har Energitilsynet

i alt pålagt netselskaberne at efektivisere for godt 57 mio. kr.

(2012-priser) fra 2006 til 2017. Tabel 1 viser dritsomkostnin-

gerne i netselskaberne, ekskl. gældsafvikling, udgiter til ener-

gispareaktiviteter hos kunderne og forrentning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

TABEL 1 |

DRIFTSOMKOSTNINGER I NETDISTRIBUTIONSSELSKABERNE,

MIO. KR.

2011

I¢¡ I

DONG Gasdistribution A/S

HMN Naturgas I/S

Naturgas Fyn Distribution A/S

2012

¤¢£ I

¦¢T£

¤¢¡£ P

Dritsomkostningerne er opgjort ekskl. gældsafvikling, udgiter til energispareaktiviteter og forrentning.

FAKTA |

ENERGITILSYNET OG EFFEKTIVITETSKRAV TIL NATURGASSEKTOREN

DISTRIBUTION

Netselskaberne fordeler naturgassen til kunderne i et afgrænset geograisk

område. Selskaberne er

naturlige monopoler, og fraværet af konkurrence har medført, at selskaberne er omfatet af en efektivi-

tetsregulering, administreret af Energitilsynet. Reguleringen skal i videst mulig omfang skabe den dyna-

mik i efektivitets-, markeds- og strukturudvikling, som konkurrencen skaber på kommercielle markeder.

Efektivitetsreguleringen af netselskaberne lægger ”lot” over de enkelte selskabers indtægter – kaldet

indtægtsrammer – og stiller økonomiske krav til selskaberne med det formål, at selskaberne hvert år

bliver mere efektive. I praksis indebærer reguleringen, at Energitilsynet lægger et lot over de indtæg-

ter, som selskaberne må opkræve hos kunderne over naturgasregningen. Energitilsynet analyserer hvert

jerde år den økonomiske efektivitet i netselskaberne. Energitilsynet udregner efektivitetskravene på

grundlag af en benchmarkanalyse af selskabernes omkostninger og udsteder krav til efektiviteten, krav

som balancerer med det efektivitetskrav, som selskaberne ville have stået over for, hvis de var kommer-

cielle virksomheder

SYSTEMANSVARLIG TRANSMISSIONSVIRKSOMHED

Den systemansvarlige transmissionsvirksomhed Energinet.dk ejer og driver det overordnede gastrans-

missionsnet samt gaslageret i Lille Torup i Jylland. Selskabet opretholder den overordnede forsynings-

sikkerhed på gasområdet. Energinet.dk er en selvstændig, ofentlig virksomhed, ejet af den danske

stat. Selskabet reguleres eter hvile-i-sig-selv princippet, hvilket betyder, at selskabet kun må opkræve

selskabets nødvendige omkostninger ved efektiv drit i tariferne.

Energitilsynet godkender hovedparten af selskabets metoder til fastsætelse af tariferne og kan

bestemme, at en konkret omkostning ikke er udtryk for en nødvendig omkostning ved efektiv drit og

derfor ikke må indregnes helt eller delvist i selskabets tarifer.

£¢ ¡¥P

P¢ £

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

DOKUMENTATION

KRAV OM

EFFEKTIVITET

I ELSEKTOREN

Energitilsynet har i 2013 sæn-

ket lotet over indtægterne i

landets 75 elnetselskaber, der

distribuerer elektriciteten til

kunderne. Netselskaberne er

naturlige monopoler, og i fra-

vær af konkurrence har Ener-

gitilsynet foretaget en bench-

markanalyse af selskabernes

økonomiske efektivitet og på

den baggrund sænket lotet

over de indtægter, som selska-

berne maksimalt kan opkræve

hos kunderne. Formålet er, at

selskaberne hvert år bliver

mere efektive.

Energitilsynets årlige benchmarkanalyse af elnetselskaberne

viser for 2013, at der fortsat er store forskelle i efektivitet

mellem selskaberne – både internt i de enkelte grupper af sel-

skaber og mellem grupperne af selskaber (igur 13).

Energitilsynets benchmarkanalyse er foretaget med den så-

kaldte netvolumenmodel på grundlag af regnskabstal for 2012.

Der er således tale om modelberegnede efektivitetsforskelle

mellem netselskaberne.

Transformerforeningerne, der er de mindste netselskaber med

de færreste kunder, har den største indbyrdes forskel i efekti-

vitet (igur 13). Det er også i denne gruppe af virksomheder, at

der – ifølge modelberegningerne – indes såvel de mest som

de mindst efektive selskaber. Det afspejler, at transformerfor-

eningerne udgør en meget uensartet selskabsgruppe, hvor der

er store forskelle i størrelse, antal ansate mv.

Energitilsynets årlige benchmarkanalyse af netselskaberne ud-

springer af, at netselskaberne er ”naturlige monopoler”, der ikke

er underlagt konkurrence. I stedet for konkurrence analyserer

og benchmarker Energitilsynet selskabernes omkostninger og

lægger et lot over de indtægter, som selskaberne maksimalt

må opkræve hos kunderne, lotet kaldes også indtægtsramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013

FIGUR 13 |

FORSKEL I ELNETSELSKABERNES BEREGNEDE EFFEKTIVITET

2012,

INDEX

50 KV SELSKABER

SELSKABER 0,4-10 KV

111

TRANSFORMERFORENINGER 0,4 KV

MINDST EFFEKTIVE

173

MEST EFFEKTIVE

GENNEMSNIT

Kilde: Energitilsynets egne beregninger på baggrund af efektivitetsanalyse.

197

Note: Figuren viser indeks for elnetselskabernes omkostningsefektivitet, hvor et højt indeks er udtryk

for en høj opgjort efektivitet, mens et lavt indeks er udtryk for en lav opgjort efektivitet. Gennemsnit-

tet er sat lig indeks 100 og udtrykker det gennemsnitlige efektive netselskab inden for hver kategori af

selskaber.

Figuren indeholder data for tre grupper af selskaber: To selskaber med net på 50 kV, 50 selskaber med

net på 0,4-10 kV og 20 transformerforeninger (tre selskaber er frasorteret som markante observa-

tioner). Transformerforeningerne er de mindste aktører blandt netselskaberne, typisk med nogle få

hundrede kunder. Transformerforeningerne er imidlertid forskellige med hensyn til antal kunder, elfor-

syningsanlæg, antal ansate etc.

Der er i alt 75 netselskaber, der ejer og driver elnetet med et spændingsniveau på 0,4-60 kV. Netselska-

berne har bevilling til som monopol at føre elektricitet frem til kunderne inden for et bestemt geogra-

isk område, at måle forbruget hos den enkelte kunde og at opkræve skater og afgiter og er således

ikke underlagt konkurrencepres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

NYT LOFT OVER INDTÆGTERNE

Energitilsynets seneste benchmarkanalyse fra 2013 af selska-

bernes omkostningsefektivitet har ført til, at Energitilsynet

har fastsat nye efektivitetskrav til selskaberne. Kravene inde-

bærer en samlet nedsætelse af selskabernes indtægtsramme

i 2014 med lige godt 95,6 mio. kr. eller 5,1 pct. af selskabernes

udgiter, bl.a. til løn, administration og vedligeholdelse.

Energitilsynets pålæg til elnetselskaberne fordeler sig på vari-

ge efektiviseringskrav begrundet i lav økonomisk efektivitet

og ét-årige efektivitetskrav som følge af en relativt dårlig

leveringskvalitet, i praksis strømabrydelser. Det varige efekti-

vitetskrav er på ca. 92,7 mio. kr., og det ét-årige er på 2,9 mio. kr.

Det er syvende gang, at Energitilsynet fastsæter efektivise-

ringskrav over for netselskaberne – i praksis fastlægger et lot

over de indtægter, som elnetselskaberne kan opkræve hos kun-

derne via elregningen. Energitilsynets krav betyder, at landets

elnetselskaber i alt er blevet pålagt at sænke indtægtslotet

med lige knapt 700 mio. kr. siden 2007. Størstedelen af beløbet

er et varigt reduktionskrav, som elnetselskaberne ikke længere

har mulighed for at opkræve hos kunderne (tabel 2).

Indtægtsrammerne i løbende priser har været relativt konstan-

te siden 2008. Det betyder, at indtægtsrammerne er faldet i

faste priser. Udviklingen i indtægtsrammerne skyldes en kombi-

nation af atagende nødvendige nyinvesteringer , en afdæmpet

prisudvikling og efektiviseringskravene.

I perioden 2006 – 2012 er elnetselskabernes dritsomkostnin-

ger faldet med ca. 1.036 mio. kr. (igur 14).

I samme periode er afskrivningerne steget med ca. 350 mio. kr.,

hvorved afskrivningernes andel af de samlede omkostninger er

steget fra 28 til 36 pct.

1 Dete er dog med forbehold for, at der kan forekomme ubehandlede og uan-

meldte ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammerne som følge af nød-

vendige nyinvesteringer. Dete gælder specielt for de sidste år i perioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

TABEL 2 |

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL ELNETSELSKABERNE

2008 2009 2010

©U

¨R

Efektiviseringskrav (mio. kr.)

Efektiviseringskrav it. årets

indtægtsramme (pct.)

Akkumuleret efektiviseringskrav

(løbende priser, mio. kr.)

Akkumuleret efektiviseringskrav

it. 2008-indtægtsrammen (pct.)

128

1,7

2011 2012

119

1,8

104

1,5

2013 2014

110

1,6

1,4

0,6

0,9

110

239

358

462

572

668

0,5

1,5

3,2

4,8

6,2

7,7

9,6

Kilde: Energitilsynet.

Note: Det bemærkes, at indtægtsrammerne for 2011 og 2012 – i praksis lotet over indtægterne – fortsat er under behandling, og

at reguleringen derudover giver mulighed for ansøgninger om ændringer med tilbagevirkende krat. Som følge heraf kan procen-

terne i denne opgørelse ændre sig. De benytede indtægtsrammer for 2013 og 2014 er estimater. Det bemærkes endvidere, at

benchmarkingen af selskaber foretages forud for reguleringsåret, hvor indtægtsrammerne reduceres. Reduktionen af indtægts-

rammerne i 2008 sker således på baggrund af Energitilsynets benchmarking i 2007 og så fremdeles.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

De samlede omkostninger i netselskaberne er relativt stabile

(i løbende priser) over perioden, hvilket betyder, at elnetsel-

skaberne – alt andet lige – har været i stand til at efektivisere

i samme tempo som prisudviklingen (igur 14). Det skal dog un-

derstreges, at denne udvikling er set for elnetselskaberne som

helhed, og udviklingen for det enkelte selskab kan derfor godt

afvige herfra.

Siden 2004, hvor den nuværende regulering af netselskaberne

blev indført, er der sket en konsolidering. I 2004 var der 115

elnetselskaber på distributionsniveau. I 2012 var antallet af el-

netselskaber på distributionsniveau reduceret til 75 selskaber.

FAKTA I

ENERGITILSYNET OG EFFEKTIVITETSKRAV TIL ELSEKTOREN

DISTRIBUTION

Netselskaberne i elsektoren – de naturlige monopoler – er omfatet

af en efektivitets-

regulering, som Energitilsynet administrerer. Reguleringen skal i videst muligt omfang

skabe den dynamik i efektivitets-, markeds- og strukturudvikling, som konkurrencen

skaber på kommercielle markeder. Efektivitetsreguleringen af netselskaberne lægger

lot over de enkelte selskabers indtægter – indtægtsrammer – og stiller økonomiske

krav til selskaberne, således at selskaberne hvert år bliver mere efektive, hvis de vil be-

vare deres forrentningsprocent.

Energitilsynet benchmarker hvert år landets 75 netselskaber. På grundlag af benchmar-

kingen fastsæter Energitilsynet efektiviseringskrav for selskaberne. Indtægtsram-

merne er udelukkende et udtryk for elnetselskabernes maksimalt tilladte indtægter via

elregningen. Selskaberne kan således frit vælge at udnyte hele indtægtsrammen eller

at opkræve mindre hos kunderne end deres indtægtsramme tillader. Nogle selskaber

– typisk andelsselskaber – vælger at holde indtægterne nede og undlader dermed at

udnyte indtægtsrammen. Andre selskaber undlader at udnyte indtægtsrammen fuldt

ud, fordi de ved en fuld udnytelse kan få en forrentning af kapitalen i netet, der er højere

end det fastlagte forrentningslot. Samlet set udnyter elnetselskaberne ca. 90 pct. af

deres samlede indtægtsramme. Netselskaberne har bevilling til at transportere elektri-

citet i et bestemt geograisk område i landet.

SYSTEMANSVARLIG TRANSMISSIONSVIRKSOMHED

Det systemansvarlige transmissionsselskab Energinet.dk ejer og driver det overordnede

eltransmissionsnet. I 2012 overtog Energinet.dk desuden de regionale eltransmissions-

net fra ti regionale selskaber. Energinet.dk opretholder den overordnede forsyningssik-

kerhed. Energinet.dk er en selvstændig, ofentlig virksomhed, ejet af den danske stat.

Selskabet reguleres eter hvile-i-sig-selv princippet, hvor selskabets tarifer kun må

dække selskabets nødvendige omkostninger ved efektiv drit. Energitilsynet godkender

hovedparten af selskabets metoder til fastsætelse af tariferne og kan bestemme, at

en konkret omkostning ikke er udtryk for en nødvendig omkostning ved efektiv drit og

derfor ikke må indregnes helt eller delvist i selskabets tarifer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FIGUR 14 |

ELNETSELSKABERNES OMKOSTNINGER 2006-2012,

MIO. KR.

4 +8

2011

2006 2007

DRIFTSOMKOSTNINGER

Kilde: Energitilsynet.

2008 2009 2010

ENERGISPAREOMKOSTNINGER

AFSKRIVNINGER

Omkostningerne er opgjort i løbende priser.

Elnetselskaberne er forpligtet til at rådgive kunderne om at spare og efektivisere energiforbruget.

Energispareomkostningerne har siden 2010 været regnskabsmæssigt adskilt fra den øvrige drit. Om-

kostningerne beløb sig i 2012 til ca. 450,5 mio. kr. og dækker elnetselskabernes omkostninger til at opnå

en samlet energibesparelse hos kunderne på i alt 1.016,3 GWh.

7 +5+

1.945

1.676

1.615

1.793

2.020

1.518

379

360

2012

2.866

3.040

3.903

3.478

3.729

3.743

3.143

451

1.868

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FAKTA |

ENERGITILSYNETS TILSYN MED EFFEKTIVITETEN

I FJERNVARMESEKTOREN

Energitilsynet fastsæter ikke efektivitets-

krav til de ca. 600 jernvarmeselskaber, som

det er tilfældet over for netselskaberne på

naturgas- og elområdet. Fjernvarmeselska-

berne er reguleret eter „hvile-i-sig-selv“

princippet, og det betyder, at jernvarme

skal sælges til en pris, der svarer til, hvad det

koster at producere og distribuere den. Ener-

gitilsynet afgør hvilke omkostninger, der er

nødvendige og kan indregnes i prisen.

Hvile-i-sig-selv reguleringen indebærer, at

virksomhedens efektivitetsgevinst bliver

afspejlet i forbrugernes varmepris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

ANALYSE

FÅ FORBRUGERE

FÅR FJERNVARME

FRA MEGET DYRE

FORSYNINGER

På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende

statistikker over jernvarmepriser vises priserne i artikler og

analyser i medierne ote i en igur for graisk at illustrere de

store prisforskelle mellem de forskellige jernvarmeværker.

Figur 15 illustrerer problemstillingen, og iguren er udarbejdet

på baggrund af priser fra Energitilsynets prisstatistik fra de-

cember 2013.

Statistikken tager udgangspunkt i priserne for at opvarme en

standardbolig på 130 kvm. og et varmeforbrug på 18,1 MWh, da

alle jernvarmeforsyninger indbereter priser for denne type

bolig. Opgørelsen af priser for standardboliger gør jernvarme-

priserne sammenlignelige på tværs af jernvarmeforsyningerne

i Danmark og er derfor et godt grundlag for at sammenligne

jernvarmepriserne i forskellige forsyningsområder.

Det har ikke betydning for denne analyses tendenser og kon-

klusioner hvilken type standardbolig, der anvendes (se i øvrigt

faktaboks sidst i denne analyse).

Når Energitilsynet ofentliggør

en ny varmeprisstatistik, er

det ote de dyreste jernvar-

meforsyninger, der får mest

omtale i medierne. En ny op-

gørelse viser imidlertid, at de

ti dyreste varmeforsyninger

kun står for 1 promille af var-

mesalget, og at de 50 dyreste

varmeforsyninger står for 1

procent af varmesalget i Dan-

mark. 97 pct.af varmen leveres

til under den halve pris af den

dyreste varmeforsyning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FIGUR 15 |

VARMEPRISER FOR EN STANDARDBOLIG PÅ 130 KVM. MED ET ÅRLIGT

VARMEFORBRUG PÅ 18,1 MWH, FORSYNINGER SORTERET EFTER PRIS,

KR. PR. ÅR.

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

101

126

151

176 201 226 251 276 301 326 351 376 401 428

ANTAL

FORSYNINGER

DE 50 DYRESTE

FJERNVARMEFORSYNINGER HAR PRISER FRA 21.950 KR. OG OPEFTER.

DE 10 DYRESTE

FJERNVARMEFORSYNINGER HAR PRISER FRA 26.385 KR. OG OPEFTER.

Kilde: Energitilsynets prisstatistik fra december 2013, som er baseret på anmeldelser til Energitilsynet

fra 2012/2013.

Note: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i iguren. Priserne i iguren er den

årlige varmepris inklusive moms for en standardbolig med et areal på 130 kvm. med et årligt varmefor-

brug på 18,1 MWh.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

De billigste forsyninger leverer jernvarme til 8.000-10.000

kr. pr. år, mens de dyreste jernvarmeforsyninger har priser på

30.000-37.000 kr. pr. år for at opvarme en standardbolig på

130 kvm. med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh (igur 15). De

store forskelle i varmepriserne er velkendte og har tidligere

været undersøgt og beskrevet i lere analyser, senest i analy-

sen ”Store forskelle i varmepriserne – hvorfor?”, gennemført af

Energitilsynet i foråret 2013. Analysen blev ofentliggjort i maj

2013 i Resultater og Udfordringer 2012 og undersøgte – ved

hjælp af en statistisk model – hvorfor der er så store forskelle i

varmepriserne ved hjælp af en statistisk model.

DE DYRESTE FJERNVARMEFORSYNINGER ER TYPISK

MEGET SMÅ

De 10 dyreste jernvarmeforsyninger udgør ca. 2 pct. af de 428

jernvarmeforsyninger, der indgår i Energitilsynets prisstatistik

og har priser fra godt 26.000 kr. pr. år og opeter, markeret som

punkt B i igur 15. De 50 dyreste jernvarmeforsyninger (ca. 12

pct. af de 428 jernvarmeforsyninger) har priser fra omkring

22.000 kr. pr. år. eller højere for at opvarme en standardbolig

på 130 kvm. med et varmeforbrug på 18,1 MWh (markeret som

punkt A i igur 15). Det relativt store antal forsyninger med høje

varmepriser kan give indtryk af, at mange varmeforbrugere har

relativt høje varmepriser.

Billedet er imidlertid noget mere nuanceret.

Fjernvarmeforsyningerne, der indgår i igur 15, leverer således

vidt forskellige mængder jernvarme til et meget forskelligt

antal jernvarmeforbrugere. De små jernvarmeforsyninger har

kun et par hundrede forbrugere og et varmesalg på blot 2.000

– 4.000 MWh varme, mens de store forsyninger har lere end

hundrede tusinde forbrugere og leverer mere end en million

MWh varme om året. I igur 15 er hver jernvarmeforsynings

varmepris vist som ét punkt, uanset om de leverer varme til

hundrede tusinder af forbrugere, eller de blot leverer til et par

hundrede forbrugere.

De ti dyreste forsyninger står således for en meget lille del af

det samlede varmesalg. Og de 50 dyreste forsyninger står også

for en mindre andel af varmesalget (tabel 3).

2 Analysen kan indes her: htp://energitilsynet.dk/ileadmin/Filer/0_-_Nyt_

site/VARME/Materiale_til_varmenyheder/2013-05_-_Varmeprisanalyse/

Varmeprisanalyse.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Tabel 3 viser, at de 10 dyreste jernvarme-

forsyninger udgør ca. 2 pct. af jernvar-

meforsyningerne i prisstatistikken, men

de står kun for en promille af jernvarme-

salget i Danmark. De 50 dyreste udgør ca.

12 pct. af jernvarmeforsyningerne, men

står til sammen for blot 1 pct. af jernvar-

mesalget i Danmark. Dete skyldes, at de

dyreste forsyninger typisk er ganske små.

Og 97 pct. af jernvarmen leveres til en

pris, der er under halvdelen af prisen i den

dyreste jernvarmeforsyning.

Der er en stærk sammenhæng mellem

en jernvarmeforsynings varmesalg og

antallet af forbrugere, men man kan ikke

præcist omregne varmesalget i MWh til,

hvor mange husstande en given forsyning

leverer varme til . De 10 dyreste jern-

varmeforsyninger, der leverer 1 promille

af jernvarmen i Danmark, leverer dog

varme til omtrent 1 promille af de ca.

1,6 millioner husstande i Danmark med

jernvarme , og de 50 dyreste jern-

varmeforsyninger, der tegner sig for 1

pct. af den samlede leverance, forsyner

også omkring 1 pct. af husstandene med

jernvarme.

Analysen underbygger, at den graiske

illustration af jernvarmepriserne i igur

15 ikke er en retvisende illustration af det

prisniveau, jernvarmeforbrugerne har.

Figur 16 viser et mere nuanceret billede

af, hvilket prisniveau jernvarmeforbru-

gerne har. Det er således en mindre andel

af jernvarmeforbrugere, der oplever et

relativt højt varmeprisniveau hos deres

jernvarmeforsyning (igur 16).

Det turkise område i igur 16 er identisk

med det turkise område i igur 15 og viser

hver jernvarmeforsynings varmepris for

en standardbolig på 130 kvm. med et år-

ligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Den sorte

linie viser, hvilket prisniveau jernvarme-

forbrugerne har for jernvarmen og hvor meget af jernvarmen,

der leveres til en given pris, når der tages højde for, at jernvar-

meforsyningerne er af forskellig størrelse, målt på hvor mange

MWh varme forsyningerne leverer.

For at kunne vise begge grafer i samme igur er antallet af jern-

varmeforsyninger fra igur 15 omregnet til andel af samtlige

jernvarmeforsyninger. Punkterne A og B på det turkise område

i igur 16 markerer de samme to punkter som i igur 15. A marke-

rer den 50. dyreste jernvarmeforsyning, og B markerer den 10.

dyreste jernvarmeforsyning.

Punktet A* på den sorte linje markerer præcis den samme

jernvarmeforsyning, som punkt A på det grønne område, altså

jernvarmeforsyningen med den 50. højeste jernvarmepris.

Forskellen på placeringen af punkt A og A* viser graisk det

samme som fremgår af tabel 3, nemlig at de 50 dyreste jern-

varmeforsyninger udgør 12 pct. af det samlede antal forsynin-

ger, men kun leverer 1 pct. af jernvarmen . På tilsvarende vis

markerer punktet B* på den sorte linje jernvarmeforsyningen

med den 10. højeste varmepris – den samme forsyning som er

markeret med punkt B på det grønne område. Punkt B* ligger

meget tæt på 100 pct. på grafen, fordi de 10 dyreste jernvar-

meforsyninger kun leverer 1 promille af jernvarmen.

FJERNVARMEN ER GENERELT EN BILLIG OPVARMNINGS-

FORM FOR FORBRUGERNE

Situationen på jernvarmeområdet ser altså væsentlig ander-

ledes ud, hvis man ser på igur 16 frem for igur 15, som er den

måde jernvarmepriserne typisk illustreres på. Figur 16 viser, at

langt hovedparten af jernvarmeforbrugerne modtager relativ

billig varme fra deres jernvarmeforsyning, mens det kun er en

mindre andel af jernvarmeforbrugere, der oplever et relativt

højt varmeprisniveau hos deres jernvarmeforsyning. De rela-

tivt få varmeforbrugere, der er kunder ved de dyreste jernvar-

meforsyninger, står imidlertid i en svær situation.

3 Varmeforbruget pr. husstand varierer og nogle forsyninger leverer betyde-

lige mængder jernvarme til erhverv, imens andre forsyninger udelukkende

leverer til private husstande.

4 htp://www.statistikbanken.dk/

5 Dete ses ved at 88 pct. af jernvarmeforsyningerne i igur 15 har lavere

priser end punkt A, hvilket medfører at de resterende 12 pct. har samme var-

mepris som punkt A eller højere. Tilsvarende leveres 99 pct. af varmen til en

lavere pris end punkt A* i igur 16, hvilket betyder at 1 pct. af varmen leveres

til samme pris som punkt A* eller højere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

TABEL 3 |

FORDELING AF VARMESALG OG VARMEPRISER

Gruppe af

forsyninger

Andel af

jernvarmeforsyninger

Andel af

jernvarmeleverance

Varmepris

50 dyreste (Punkt A)

318 billigste

FIGUR 16 |

VARMEPRISER FOR EN STANDARDBOLIG PÅ 130 KVM, SORTERET EFTER

PRIS OG OPGJORT EFTER ANDEL AF SAMLET FJERNVARMELEVERANCE OG ANDEL

AF FJERNVARMEFORSYNINGER, DECEMBER 2013,

KR. PR. ÅR.

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

25 30 35 40 45 50

55 60 65 70

75 80 85 90 95 100

PCT.

B B

ANDEL AF FJERNVARMEFORSYNINGER

A* VISER AT DE 50 DYRESTE

FORSYNINGER KUN STÅR FOR 1 PCT. AF FJERNVARMESALGET,

SELVOM DE JF. PUNKT A UDGØR 12 % AF FORSYNINGERNE.

B* VISER AT DE 10 DYRESTE

FORSYNINGER KUN STÅR FOR 1 PROMILLE AF FJERNVARMESALGET,

SELVOM DE JF. PUNKT B UDGØR 2 % AF FORSYNINGERNE.

Kilde: Baseret på priser fra Energitilsynets prisstatistik pr. december 2013 samt jernvarmeselskabernes indbe-

retninger af budgeteret årssalg i MWh til Energitilsynet.

Note: Figuren omfater kun jernvarmeforsyninger med leverance til boliger. Priserne er oplyst inklusive moms.

unk

2 pct. (10 af 428)

12 pct. (50 af 428)

74 pct. (318 af 428)

1 promille

1 pct.

97 pct.

26.385 – 37.090 kr.

21.950 – 37.090 kr.

7.758 – 18.545 kr.

ANDEL AF LEVERET MWH FJERNVARME

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Selv om en relativt lille gruppe af jernvarme-

forbrugere har høje varmepriser, så har

hovedparten af jernvarmeforbrugerne

relativt lave varmepriser. De overvejende lave

jernvarmepriser betyder ikke, at der ikke er

mulighed for at gøre tingene bedre og mere

efektivt i jernvarmesektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

De dyreste jernvarmeforsyninger har typisk et lille kunde-

grundlag med stor afstand mellem forbrugerne. Mange af for-

syningerne anvender naturgas som primært brændsel og er af

Energistyrelsen kategoriseret som såkaldte barmarksværker.

Barmarksværkerne blev hovedsageligt opført i 1990’erne, og

mange af forsyningerne er kratvarmeværker og producerer

elektricitet sammen med jernvarmen.

Siden opførelsen af barmarksværkerne er naturgaspriserne

imidlertid steget markant, og der er lagt højere afgiter på

abrænding af naturgas. Udviklingen på elmarkedet betyder,

at der er færre timer, hvor det kan betale sig for de små krat-

varmeværker at producere elektricitet. Samtidig betyder det

spredte kundegrundlag, at barmarksværkernes omkostninger

generelt er højere end i andre forsyninger. Fjernvarmeforsynin-

gernes nødvendige omkostninger kan, jf. varmeforsyningsloven,

indregnes i varmepriserne, hvilket betyder, at de høje omkost-

ninger i de dyreste jernvarmeforsyninger medfører relativt

høje varmepriser for varmeforbrugerne.

I de senere år har der været lere politiske initiativer for at

nedbringe varmepriserne i de dyreste jernvarmeforsyninger

og i særdeleshed barmarksværkerne. I juni 2000 vedtog den

daværende regering i et bredt forlig at afsæte 370 mio. kr. til

at nedbringe gælden i nødlidende barmarksværker og andre

decentrale kratvarmeværker. I Energiforliget fra marts 2012 ik

de 35 kratvarmeværker med de højeste varmepriser mulighed

for at installere en biomassekedel på op til 1 MW for at nedbrin-

ge varmepriserne.

Selv om en relativt lille gruppe af jernvarmeforbrugere har

høje varmepriser, så har hovedparten af jernvarmeforbrugerne

relativt lave varmepriser. De overvejende lave jernvarmepriser

betyder ikke, at der ikke er mulighed for at gøre tingene bedre

og mere efektivt i jernvarmesektoren. Det har jernvarme-

forsyningerne vist, fx ved løbende at gennemføre investeringer

i ny teknologi, indgå i fusioner eller samarbejder med andre og

ved at udlicitere opgaver for at blive mere omkostningsefek-

tive. Den lange historik med tiltag for at opnå omkostnings-

besparelser underbygger, at det også fremadretet er muligt at

optimere og strømline jernvarmeforsyningernes forretning.

EFFEKTIVISERING

AF FJERNVARMESEKTOREN

Det er netop ønsket om en endnu mere

efektiv jernvarmesektor i Danmark, der

ligger til grund for, at jernvarmesektoren

er blevet en del af regeringens Vækst-

plan for Energi og Klima fra december

2013. Vækstplanen omfater en række

initiativer på jernvarmeområdet, som

skal medvirke til en mere efektiv jern-

varmesektor i Danmark. Arbejdet om-

fater 1) en styrkelse af datagrundlaget

i samarbejde med jernvarmesektoren

med henblik på at gennemføre en robust

sammenligning af jernvarmeværkerne,

2) udvikling af fælles regnskabsstandar-

der og kontoplaner for jernvarmesek-

toren, 3) udvikling af en solid benchmar-

kingmodel for jernvarmesektoren, og

4) en vurdering af behovet for ændret

regulering i jernvarmesektoren.

På baggrund af regeringens vækstplan

er der nedsat en styregruppe, ledet af

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

og et sekretariat, ledet af Erhvervs- og

Vækstministeriet, for arbejdet om efek-

tivitetssammenligning i jernvarmesek-

toren. Arbejdet med 1)-3) gennemføres

inden udgangen af 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FAKTA |

STANDARDBOLIG

HVORFOR

BENYTTE EN STANDARDBOLIG PÅ 130 KVM.

OG ET FORBRUG PÅ 18,1 MWH?

Energitilsynets prisstatistik indeholder jernvarmeprisen for at opvarme en bolig på

armef

or de leste forsyninger også

prisen for at opvarme en bolig på 75 kvm. med et varmef

or hver

jernvarmeforsyning, der leverer varme til husholdninger. Årsagen til, at priserne

vises for netop disse to ’standardboliger’, er, at alle jernvarmeforsyninger

indbereter

priser for en bolig på 130 kvm og et varmeforbrug på 18,1 MWh, men det er ikke alle

forsyninger, der indbereter priser for boliger på 75 kvm. og et forbrug på 15 MWh,

da jernvarmeforsyningerne kun indbereter priser for de kundegrupper, der indes i

deres kundegrundlag.

Selv om standardboligerne har både et standardiseret areal og varmeforbrug, er det

primært varmeforbruget, der er afgørende for varmeprisen.

VALGET AF STANDARDBOLIG HAR IKKE BETYDNING FOR RESULTATERNE

Fjernvarmeforsyningernes varmepriser for hver af de to standardboliger hænger

meget tæt sammen. Derfor har det ikke betydning for konklusionerne i denne analyse,

om man tager udgangspunkt i den ene standardbolig frem for den anden. Rent teknisk

er den såkaldte korrelationskoeicient mellem pris for de to standardboliger på 0,98,

hvilket betyder, at der er en næsten perfekt lineær sammenhæng mellem priserne for

at opvarme hver af de to standardboliger.

VARMEPRISENS SAMMENSÆTNING OG OMREGNING AF PRISER

Energitilsynet er opmærksom på, at standardboligen på 130 kvm. og et varmeforbrug

på 18,1 MWh formentlig ikke afspejler den gennemsnitlige varmeforbrugers forhold

og forbrug. Energitilsynet kender imidlertid ikke forbrugernes faktiske varmeforbrug,

da en forbruger ved en jernvarmeforsyning (en måler) kan dække over alt fra én bolig

til en hel boligblok. De to standardboliger anvendes fortsat, dels fordi de speciikt

fremgår af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet, men også fordi det har

en informationsværdi at anvende de samme standardboliger år for år, så priserne kan

sammenlignes over tid.

Standardboligen på 130 kvm og et varmeforbrug på 18,1 MWh vurderes at have et

større varmeforbrug end en typisk bolig, der får jernvarme, har i dag. Det betyder, at

varmepriserne i denne analyse overvurderer, hvad den typiske jernvarmeforbruger

faktisk betaler for at få opvarmet sin bolig. Standardboligens høje forbrug har dog

ikke betydning for prisforskellene og fordelingen af priser (igur 15 og 16), men har

betydning for prisniveauet.

F BEDC G# 3@ 79484o

F 7 o EDC #BA# 3@ 79484o

' 276543 20 10( )('& %$#

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

Fjernvarmeforsyningernes priser består af op til lere elementer: en variabel betaling

baseret på jernvarmeforbrugerens konkrete forbrug, et fast bidrag, der typisk består

af et abonnementsbidrag og et ”efektbidrag”, der afgøres af boligens størrelse, og

endelig kan der være et såkaldt incitamentsbidrag,

der otest bestemmes ud fra, hvor

optimalt forbrugerne anvender varmen (hvilken temperatur returvandet har).

Fjernvarmesektorens indtægter fordeler sig med ca. 73 pct. fra den variable del af

prisen, ca. 25 pct. fra de faste bidrag og ca. 2 pct. fra incitamentsafregningen. Se

nærmere herom på Energitilsynets hjemmeside under punktet ”Fjernvarmestatistik”.

Varmeprisen for en standardbolig kan ikke omregnes til en nøjagtig pris for at opvar-

me en bolig med et andet varmeforbrug, men der kan beregnes en ’tilnærmet’ varme-

pris for en bolig med et andet forbrug. Hvis man vil se på varmeprisen for en bolig på

130 kvm. med et varmeforbrug på 9 MWh frem for standardboligen med et forbrug på

18,1 MWh kan en tilnærmet varmepris beregnes ved at op-/nedskalere varmeprisen

i forhold til varmeforbruget. Dvs. prisen vil være omtrent det halve for et 9 MWh

forbrug i forhold til et 18,1 MWh forbrug. Prisen skaleres i forhold til varmeforbruget,

fordi varmeforbruget udgør det største element i beregningen af varmeprisen for en

given bolig.

DEN GENNEMSNITLIGE VARMEPRIS

Den gennemsnitlige varmepris kan opgøres på to måder. Ved et såkaldt simpelt gen-

nemsnit af varmeprisen for hver forsyning eller ved et såkaldt vægtet gennemsnit,

hvor priserne ved hver forsyning ’vægtes’ i forhold til en given faktor, fx jernvarme-

salget i MWh eller antallet af jernvarmeforbrugere (jernvarmemålere). Det vægtede

gennemsnit betyder, at nogle forsyninger vejer tungere i beregningen af gennemsnit-

tet end andre, fx fordi de sælger mere varme eller har lere forbrugere.

Den ’simple’ gennemsnitspris for jernvarme kan beregnes ud fra varmepriserne i

igur 15 og er på ca. 16.600 kr. inklusive moms for at opvarme en bolig på 130 kvm. og

et varmeforbrug på 18,1 MWh. Beregnes et gennemsnit, der er vægtet i forhold til

jernvarmeforsyningernes varmesalg målt i MWh, er gennemsnitsprisen på 13.900 kr.,

hvilket er godt 16 pct. lavere end det ’simple’ gennemsnit. Det vægtede gennemsnit er

mere retvisende for, hvor meget den gennemsnitlige forbruger betaler for jernvarmen.

For de to standardboliger gælder, at (den uvægtede) gennemsnitprisen for et 18,1

MWh varmeforbrug (i en 130 kvm. bolig) er 16.595 kr., mens den for et 15 MWh varme-

forbrug (i en 75 kvm. bolig) er 13.319 kr. Det vil sige, at den beregnede gennemsnits-

varmepris reduceres med ca. 20 pct., når varmeforbruget reduceres med 17 pct., og

kvm reduceres med 40 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

ANALYSE

NYT TILSYN

MED PRISER PÅ

ELEKTRICITET

Elforsyningsloven blev æn-

dret i december 2012, og det

indebærer en grundlæggende

forandring i Energitilsynets til-

syn med priserne på produkter

til kunder, der ikke er aktive.

Energitilsynet har siden maj

2013 ført tilsyn med priserne

på forsyningspligtprodukter

og det helt nye tilbagefalds-

produkt – og status ved års-

skitet er, at selskabernes

priser generelt følger reglerne,

men Energitilsynet har i jerde

kvartal 2013 bedt om en rede-

gørelse for priserne i et mindre

antal selskaber.

Forbrugerne har siden 2003, hvor elmarkedet blev fuldt libera-

liseret, hat mulighed for frit at vælge leverandør og elprodukt.

Der er godt 3,3 mio. elkunder (opgjort ved forbrugsmålepunk-

ter) i Danmark, og det samlede elforbrug i husholdningerne er

på knapt 10.000 GWh (2012-tal), eller hvad der i gennemsnit

svarer til ca. 3000 kWh pr. husstand.

Langt størstedelen af de danske elkunder har imidlertid ikke

benytet sig af muligheden for selv at vælge leverandør og

elprodukt. Knapt 80 pct. af kunderne var ved indgangen til 2013

forsyningspligtkunder og benytede sig altså ikke af det frie

valg. I praksis betyder det, at størstedelen af kunderne har købt

et elprodukt, hvor prisen var reguleret af Energitilsynet.

I 2013 skete der en grundlæggende forandring i Energitilsynets

tilsyn med elpriserne – og dermed også i Energitilsynets regu-

lering af priserne for de kunder, der ikke køber et elhandelspro-

dukt på det frie, kommercielle elmarked.

Forandringen skyldes, at Folketinget ændrede elforsyningslo-

ven i december 2012 og den praktiske virkning af lovændringen

trådte i krat 1. maj 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FAKTA |

ENERGITILSYNETS TILSYN

Energitilsynets fører tilsyn med prisen på tre

elprodukter:

– forsyningspligtprodukt i områder, hvor der

ikke har været udbud

– forsyningspligtprodukt i områder, hvor der

har været udbud

– tilbagefaldsproduktet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Indtil 1. maj 2013 fastsate Energitilsynet

den maksimale pris, som landets forsy-

ningspligtige elselskaber – dækkende

i alt 39 bevillingsområder – måte tage

for elektriciteten til de hen ved 80 pct. af

kunderne, der ikke selv var aktive på det

frie marked.

Ændringen af elforsyningsloven lavede

om på ire afgørende forhold:

– forsyningspligtbevillingerne skal i

udbud i den takt, hvor bevillingerne

udløber.

– den virksomhed, der vinder udbuddet,

skal tilbyde kunderne et forsynings-

pligtprodukt

– den hidtidige forsyningspligtleveran-

dør skal tilbyde et såkaldt tilbage-

faldsprodukt. Tilbagefaldsproduktet

tilbydes de forsyningspligtkunder, der

ikke aktivt valgte et nyt el-produkt i

forbindelse med udbuddet. I praksis

blev de passive forsyningspligtkunder

automatisk lytet over på tilbage-

faldsproduktet. Tilbagefaldspro-

duktet kan også aktivt vælges af nye

kunder.

– Energitilsynet skal føre tilsyn med pri-

ser og leveringsvilkår for forsynings-

pligt- og tilbagefaldsprodukter i de

områder, hvor bevillingerne har været

i udbud.

Størstedelen af de 26 udbudte bevillinger trådte i krat pr. 1. maj

2013.

Ændringerne i lovgrundlaget og udbuddet af en lang række

bevillinger indebærer, at Energitilsynets tilsyn med priserne på

visse elprisprodukter er forandret og følger disse spor:

FORSYNINGSPLIGTBEVILLINGER, DER IKKE HAR VÆRET

I UDBUD:

– Forsyningspligtselskaberne anmelder deres priser til

Energitilsynet. Energitilsynet fører priskontrol og regulerer

prisen eter en metode, der går ud på, at fortjenesten på

forsyningspligtproduktet ikke må overstige fortjenesten på

tilsvarende produkter på det frie marked.

FORSYNINGSPLIGTBEVILLINGER, DER HAR VÆRET I

UDBUD:

– Energitilsynet påser, at prisen på forsyningspligtproduktet

følger den pris, som udbuddet blev vundet på

– Energitilsynet fører tilsyn med, at prisen på tilbagefalds-

produktet ikke overstiger prisen på det hidtidige forsy-

ningspligtprodukt; altså den maksimalpris som forsynings-

pligtproduktet ville have hat, hvis der ikke havde været et

udbud.

Samlet set fører Energitilsynet altså nu tilsyn med priserne på

tre produktyper på elmarkedet:

– tilsynet med prisen på forsyningspligtproduktet i områder,

hvor der ikke har været udbud, sker eter den hidtidige

model, hvor Energitilsynet fastsæter en maksimal pris for,

hvad produktet må koste

– tilsynet med prisen på forsyningspligtproduktet i områder,

hvor der har været udbud, foregår sådan, at Energitilsynet

påser, at prisen følger den pris, som udbuddet blev vundet på

– tilsynet med prisen på tilbagefaldsproduktet i hvert af de 26

bevillingsområder er – teknisk set – den største nyskabelse i

Energitilsynets tilsyn med priserne.

TILSYNET MED ELPRISER

Det er Energistyrelsen, der står for

udbuddet af forsyningspligtbevillin-

gerne. Ved årsskitet 2013/2014 har 26

af landets 39 bevillinger været i udbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

Tilsynet foregår rent metodisk i to trin. Først beregner Energi-

tilsynet en maksimalpris for det forsyningspligtprodukt, som

ville være tilbudt kunderne, hvis der ikke havde været et udbud.

Beregningen har tre omkostningselementer, der tilsammen

udgør den beregnede pris.

De tre omkostningselementer er:

– indkøbspris på engrosmarkedet (elbørsen)

– maksimal rimelig brutofortjeneste – som Energitilsynet

fastlægger

– et tillæg hvis forbruget af el (og prisen) er forskelligt fra det

forudsate – såkaldte proilomkostninger

Omkostningselementerne opgøres for et kvartal ad gangen.

Den opgjorte maksimalpris på det forsyningspligtprodukt, der

ville have været tilbudt kunderne, hvis der ikke havde været et

udbud, skal nu sammenlignes med priserne på tilbagefaldspro-

dukterne for de forskellige selskaber i det samme kvartal.

Energitilsynet indsamler hver dag i kvartalet listeprisen pr. kWh

inklusive abonnement på samtlige tilbagefaldsprodukter ud-

budt på markedet. Energitilsynet kan med dete udgangspunkt

beregne et simpelt gennemsnit af de daglige gennemsnitspri-

ser i kvartalet. Det simple gennemsnit udtrykker prisen på tilba-

gefaldsproduktet i kvartalet. Disse priser bliver ofentliggjort

på Energitilsynets hjemmeside.

Hvis prisen på tilbagefaldsproduktet i et kvartal er højere end

den opgjorte maksimalpris for det samme kvartal, tager Ener-

gitilsynet kontakt til det pågældende elselskab og undersøger

grunden til, at prisen på tilbagefaldsproduktet er højere end

sammenligningsgrundlaget – nemlig den opgjorte maksimal-

pris. Hvis selskabet kan begrunde forskellen omkostningsmæs-

sigt – sammenligningsgrundlaget et jo opgjort på grundlag af

gennemsnitstal – så foretager Energitilsynet sig ikke videre.

Hvis selskabet derimod ikke kan begrunde den højere pris

omkostningsmæssigt, så beder Energitilsynet selskabet om at

sæte prisen ned.

UNDERSØGELSE AF PRISERNE PÅ

TILBAGEFALDSPRODUKTER

Tilsynet viser, at prisen på tilbagefalds-

produkterne var lavere end prisen på det

hidtidige forsyningspligtprodukt i 14 ud

af de 26 selskaber i Vestdanmark i tredje

kvartal 2013. I Østdanmark tog 3 ud af 3

selskaber en lavere pris for tilbagefalds-

produktet end prisen på det hidtidige

forsyningspligtprodukt. Samme tendens

gjorde sig gældende for andet kvartal.

Fjerde kvartal (tabel 4) viser samme ten-

dens; nemlig at prisen på tilbagefalds-

produktet i lere selskaber er lavere end

prisen på det hidtidige forsyningspligt-

produkt. Selskaber med højere priser på

tilbagefaldsprodukter i forhold til det

hidtidige forsyningspligtprodukt kan

som hovedregel forklares med ekstraor-

dinært høje proilomkostninger.

Der er imidlertid ire selskaber, der har

fastsat priser på tilbagefaldsprodukter,

som Energitilsynet har bedt om en nær-

mere redegørelse fra ved årets udgang.

Det er Hornum Elforsyning, Nibe Elforsy-

ning, Tårs Elforsyning og Aars Elforsyning.

Resultatet forelå ikke ved redaktionens

slutning. Sekretariatet fører også tilsyn

med, at leveringsvilkår for tilbagefalds-

produkterne svarer til leveringsvilkår for

det hidtidige forsyningspligtprodukt. Det

betyder, at bindingsperioden maksimalt

må være én måned og prisen skal være

fast for et kvartal ad gangen. Ligeledes må

tilknytede gebyrer ikke overstige gebyrer

for det hidtidige forsyningspligtprodukt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

TABEL 4 |

PRISER PÅ TILBAGEFALDSPRODUKTER FOR 4. KVARTAL 2013

Selskab

Produktnavn

for tilbagefalds-

produktet

Tilbagefalds-

produkt

øre/kWh

Hidtidige

forsynings-

pligtprodukt

øre/kWh

Prisforskel

øre/kWh

Forskel

i pct.

VESTDANMARK (DK1)

ELRO Forsyngspligt A/S

Energi Fyn Handel A/S

Energi Nord Forsyning A/S

Energi Viborg

Forsyning A/S

EnergiMidt Handel A/S

Frederikshavn

Forsyningspligt A/S

Hirtshals

El-forsyningsselskab A/S

Hjerting El- og

Vandforsyning A/S

Hornum Elforsyning A/S

Ideelle A/S

Jysk Energi A/S

LEF A/S

Basisprodukt kvartal

Basisprodukt Kvartal

BasisEl

34,75

33,64

35,00

34,76

-0,01

-1,12

0,24

-0,04

-3,23

0,68

Markeds-El Kvartal

Basisprodukt Kvartal

34,24

34,75

34,76

-0,52

-0,01

-1,51

-0,04

Basisprodukt Kvartal

34,87

34,76

0,11

0,31

Kvartalsprisprodukt

33,63

34,76

-1,14

-3,27

Markedsel

Fri El

Markedsel

Basisprodukt

33,64

38,45

34,13

32,01

34,76

-1,13

3,69

-0,64

-2,75

-3,24

10,60

-1,84

-7,92

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

Selskab

Produktnavn

for tilbagefalds-

produktet

Tilbagefalds-

produkt

øre/kWh

Hidtidige

forsynings-

pligtprodukt

øre/kWh

Prisforskel

øre/kWh

Forskel

i pct.

Scanenergi Elsalg A/S

Taars Elforsyning A/S

VOS El-handel A/S

Ærø Elforsyning A/S

Aars Elforsyning A/S

ØSTDANMARK (DK2)

DONG Energy El & Gas A/S

Helsingør Elforsyning A/S

SEAS-NVE Strømmen A/S

Basisprodukt kvartal

Markedsel

Basisel

Fri El

35,22

39,00

35,22

32,60

38,45

34,76

Basispris Kvartal

Basisprodukt kvartal

BasisEnergi

35,70

35,42

35,35

36,91

Note: Størstedelen af tilbagefaldsprodukterne blev udbudt fra og med 1. maj 2013. Enkelte tilbagefaldsprodukter blev først ud-

budt i løbet af maj og juni 2013. Jysk Energi vil først udbyde et tilbagefaldsprodukt pr. 1. januar 2014, men er medtaget i tabellen

for fuldstændighedens skyld.

d cW cb

a`W VH

Nyfors Energi A/S

Basisprodukt kvartal

-0,02

1,31

12,19

1,31

-6,22

10,60

0,46

4,24

0,46

-2,16

3,69

-1,21

-1,49

-1,56

-3,28

-4,04

-4,22

`aW c

HXW c

a`W VH

ccW YH

Thy-Mors Energi Elsalg A/S

Basisprodukt kvartal

caW cd

faW H

a`W VH

YVWe H

Nibe Elforsyning A/S

Fri El

e VWd b

d YW cb

a`W VH

YXWVH

Lokalenergi Forsyning A/S

ForsyningsEl

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

ANALYSE

NYT TILSYN

MED PRISER PÅ

NATURGAS

Naturgasforsyningsloven blev

ændret i december 2012, og

det indebærer en grundlæg-

gende forandring i Energitil-

synets tilsyn med priserne på

produkter til kunder, der ikke

er aktive. Energitilsynet har

siden maj 2013 ført tilsyn med

priserne på forsyningspligt-

produkter og det helt nye til-

bagefaldsprodukt – og status

ved årsskitet er, at tilsynet

viser, at selskabernes priser

hidtil har lugtet med reglerne.

Forbrugerne har siden 2004, hvor naturgasmarkedet blev fuldt

liberaliseret, hat mulighed for frit at vælge leverandør og na-

turgasprodukt. Der er ca. 400.000 naturgaskunder i Danmark.

Det samlede naturgasforbrug var på knapt 25.000 GWh, eller

hvad der svarer til godt 11 pct. af det samlede energiforbrug.

Langt størstedelen af de danske naturgaskunder har imidlertid

ikke benytet sig af muligheden for selv at vælge leverandør og

naturgasprodukt. Knapt 80 pct. af kunderne var ved indgangen til

2013 forsyningspligtkunder og benytede sig altså ikke af det frie

valg. I praksis betyder det, at størstedelen af kunderne har købt

et naturgasprodukt, hvor prisen var reguleret af Energitilsynet.

I 2013 er der sket en grundlæggende forandring i Energitilsy-

nets tilsyn med priser på gasprodukter for de kunder, der ikke

aktivt vælger et produkt på det frie, kommercielle marked.

Forandringen skyldes, at Folketinget ændrede naturgasfor-

syningsloven i december 2012. Den praktiske ændring trådte i

krat 1. maj 2013.

Lovændringen indebærer, at Energitilsynets tilsyn med forsy-

ningspligtprodukterne ændrede sig fra eterregulering af de

forsyningspligtige selskabers overskud til tilsyn med priserne

på forsyningspligtprodukterne.

Ændringen af naturgasforsyningsloven lavede om på ire afgø-

rende forhold:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

– forsyningspligtbevillingerne i landets tre forsyningsområ-

der blev sendt i udbud

– vindervirksomheden i udbudsrunden ik pligt til at tilbyde

kunderne et forsyningspligtprodukt

– der blev samtidig dannet et helt nyt produkt, det særlige til-

bagefaldsprodukt. Tilbagefaldsproduktet blev tilbudt de for-

syningspligtkunder, der ikke aktivt valgte et nyt gasprodukt i

forbindelse med udbuddet. I praksis blev passive forsynings-

pligtkunder automatisk lytet over på tilbagefaldsproduktet.

Tilbagefaldsproduktet er sammenligneligt med de kommer-

cielle gasprodukter, men skiller sig ud, fordi Energitilsynet fø-

rer tilsyn med prisen på dete produkt i modsætning til andre

produkter i gruppen af handelsprodukter

– Energitilsynet skal fremover føre tilsyn med priser og leve-

ringsvilkår for forsyningspligt- og tilbagefaldsprodukterne.

Det var Energistyrelsen, der stod for udbuddet af forsynings-

pligtbevillingerne i 2013.

I Danmark er der tre bevillingsområder, der tidligere var fordelt

mellem DONG Energy El & Gas A/S, HMN Gassalg A/S og Natur-

gas Fyn A/S. Ved udbuddet vandt Naturgas Fyn A/S imidlertid

bevillingerne i alle tre områder og er nu det eneste selskab, der

tilbyder et forsyningspligtprodukt i hvert af de tre bevillings-

områder i Danmark.

Ændringen af lovgrundlaget og udbuddet af landets tre forsy-

ningspligtbevillinger indebærer, at Ener-

gitilsynet fører tilsyn med priserne på to

typer af produkter på naturgasmarkedet:

FORSYNINGSPLIGTPRODUKT: Prisen på

forsyningspligtproduktet må alene følge

engrosprisen for naturgas med et tillæg,

der dækker en række omkostninger (la-

ger og andre leksibilitetsomkostninger,

omkostninger til transmission uden for

Danmark, dækningsbidrag og abonne-

ment) samt omkostninger til transmissi-

on i Danmark.

Prisen fastsætes hver måned.

Som kunde kan man modtage et forsy-

ningspligtprodukt, hvis kunden:

– aktivt vælger det hos forsyningspligt-

selskabet (Naturgas Fyn, der vandt

udbuddet i de tre forsyningsområder)

– aktivt valgte dete produkt før 1. maj

2013, dvs. eter at Energistyrelsen

aholdt udbud af forsyningspligten

– lyter og bliver gaskunde eller ikke

længere har en atale med en anden

gasleverandør.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

TILBAGEFALDSPRODUKT: Hvis kunden i

forvejen var forsyningspligtkunde og ikke

skitede gasleverandør eller gasprodukt

før 1. maj 2013, så modtager kunden et

tilbagefaldsprodukt hos sin hidtidige

leverandør. Tilbagefaldsproduktet kan

have forskellige produktnavne ahængigt

af, hvilket selskab der udbyder det.

Der er tre selskaber, der udbyder tilbage-

faldsprodukter. Det er:

– DONG Energy El & Gas A/S, hvor det

hedder Basispris Måned

– HMN Gassalg A/S, hvor det hedder

HMN Månedspris

– Naturgas Fyn A/S, hvor det hedder

Basispris.

I 2012 havde landets tre største gasleverandører DONG Energy,

HMN og Naturgas Fyn langt størstedelen af naturgasforbruger-

ne som kunder. Godt 400.000 kunder – i form af mindre forbru-

gere som husholdninger og mindre virksomheder – var fordelt

mellem de tre selskabers forsynings- og handelsselskaber.

Derfor leverer de tre selskaber naturgas til størstedelen af de

danske kunder, hvoraf knapt 80 pct. var forsyningspligtkunder

inden udbuddet.

Der eksisterer ikke ofentligt tilgængelige tal på antallet af

kunder, der køber de forskellige produktyper. Men da stør-

stedelen af kunderne var forsyningspligtkunder før udbuddet,

forekommer det rimeligt at antage, at et lertal af kunderne i

dag modtager et tilbagefaldsprodukt, og på den baggrund er

tilsynet med tilbagefaldsprodukterne vigtigt for mange hus-

holdninger.

TILSYNET MED FORSYNINGSPLIGT-

OG TILBAGEFALDSPRODUKTER

Energitilsynet fører alene tilsyn med

naturgaspriserne på forsyningspligt- og

tilbagefaldsprodukter. Tilsynet foregår

på denne måde:

– forsyningspligt. Energitilsynet holder

øje med, at prisen ikke overstiger den

pris, som udbuddet blev vundet på

– tilbagefaldsprodukt. Energitilsynet

holder øje med, at prisen på dete

produkt ikke overstiger prisen på det

hidtidige forsyningspligtprodukt.

Altså den pris, som forsyningspligt-

produktet ville have hat, hvis der ikke

havde været et udbud.

TILSYNET MED TILBAGEFALDSPRODUKT

Nyskabelsen – tilbagefaldsproduktet – bliver udbudt af landets

tre største naturgasleverandører, DONG Energy, HMN og NGF.

Det fremgår af loven, at tilbagefaldsproduktet skal være et

standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke

overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt. For

at beskyte de inaktive forbrugere, skal Energitilsynet føre til-

syn med priser og leveringsvilkår for tilbagefaldsprodukterne.

Tilsynet med tilbagefaldsprodukterne foregår eter denne

metode :

6 ”Tilsynet med priser og leveringsvilkår for tilbagefaldsprodukter på gasom-

rådet” af den 17. december 2013. htp://energitilsynet.dk/gas/afgoerelser/

tilsynsafgoerelser/2013/metode-til-tilsyn-med-tilbagefaldsproduk-

ter-for-gas/#c10364696

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

TABEL 5 |

PRISER PÅ TILBAGEFALDSPRODUKTERNE PÅ GASOMRÅDET

Måned

Selskab

Produktnavn

Pris på

tilbagefalds-

produkt kr./m

3,09

2,68

3,08

2,99

2,63

2,99

2,97

2,56

2,98

2,88

2,62

2,94

2,92

2,52

2,90

2,91

2,56

2,81

2,96

2,58

2,88

2,97

2,83

Forventet pris

på tilbagefalds-

produkt* kr./m

3,01

3,14

3,16

2,93

3,06

3,08

2,96

3,09

3,11

2,89

3,02

3,03

2,93

3,06

3,08

2,95

3,08

3,10

3,03

3,16

3,17

3,14

3,27

3,28

Forskel

kr./m

Forskel

pct.

December

DONG

HMN

NGF

DONG

HMN

NGF

DONG

HMN

NGF

DONG

HMN

NGF

DONG

HMN

NGF

DONG

HMN

NGF

DONG

HMN

NGF

DONG

HMN

NGF

Basispris Måned

HMN månedspris

Basispris

Basispris Måned

HMN månedspris

Basispris

Basispris Måned

HMN månedspris

Basispris

Basispris Måned

HMN månedspris

Basispris

Basispris Måned

HMN månedspris

Basispris

Basispris Måned

HMN månedspris

Basispris

Basispris Måned

HMN månedspris

Basispris

Basispris Måned

HMN månedspris

Basispris

0,08

-0,47

-0,08

0,06

-0,43

-0,08

0,00

-0,53

-0,13

-0,01

-0,40

-0,09

-0,01

-0,54

-0,18

-0,04

-0,52

-0,29

-0,06

-0,58

-0,29

-0,17

-0,44

-0,45

-15 %

-2 %

-14 %

-3 %

-17 %

-4 %

-13 %

-3 %

-18 %

-6 %

-1 %

-17 %

-9 %

-2 %

-18 %

-9 %

-5 %

-14 %

November

Oktober

September

August

Juli

Juni

Maj

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

* (hidtidige forsyningspligtprodukt)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FIGUR 17 |

UDVIKLING I PRISERNE PÅ TILBAGEFALDSPRODUKTERNE OG

FORSYNINGSPLIGTPRODUKTERNE (INKL. AFGIFTER OG MOMS, EKSKL.

DISTRIBUTIONSTARIF),

DKK/M

9,0

8,5

8,0

7,5

7,0

MAJ

DONG

JUN

HMN

JUL

AUG SEP

NGF

OKT

NOV DEC

FORSYNINGSPLIGT*

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

* Forsyningspligtprisen er et gennemsnit af priserne i de tre gasområder. Forsyningspligtproduktet udby-

des af Naturgas Fyn A/S.

Note: Priserne er ekskl. distributionstarif, da størrelsen på distributionstarifen ahænger af, hvor i landet

man bor (distributionsområder: DONG 1,73 DKK/m3; HMN 0,72 DKK/m3; NGF 1,54 DKK/m3 – priserne er inkl.

moms).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FAKTA |

TILSYNET

Energitilsynets tilsyn med priserne på

tilbagefaldsprodukterne siden maj 2013 viser,

at der er store forskelle i priserne, men det

samme var gældende for selskabernes for-

syningspligtprodukter før maj 2013.

Energitilsynet beregner hver måned en forventet pris på tilba-

gefaldsprodukt. Den forventede pris på tilbagefaldsproduktet

beregnes som den pris, forsyningspligtproduktet ville have

hat, hvis der ikke havde været aholdt et udbud.

Priserne på tilbagefaldsprodukterne ahænger af priserne

på forskellige gasbørser. På den baggrund vil priserne på til-

bagefaldsprodukterne stige og falde i takt med udviklingen

i priserne på gasmarkedet. Priserne på gasbørserne kaldes i

Energitilsynets metode indekspriser. Ud over indeksprisen be-

står selskabernes detailpriser blandt andet af omkostninger til

transmission i og uden for Danmark, leksibilitetsomkostninger

og dækningsbidrag.

En vigtig del af tilsynet med tilbagefaldsprodukterne er ofent-

liggørelse af priserne. Priserne på tilbagefaldsprodukterne

og forsyningspligtprodukterne ofentliggøres månedligt på

Energitilsynets hjemmeside, og form og indhold i ofentlig-

gørelsen overvejes med henblik på at gøre tilsynet synligt.

Ud over priserne på tilbagefaldsprodukterne ofentliggør Ener-

gitilsynet desuden de forventede priser på de hidtidige for-

syningspligtprodukter samt afvigelsen mellem de faktiske og

forventede priser i procent. De forventede priser er estimerede

priser og er derfor kun vejledende. Priserne på tilbagefaldspro-

dukterne kan indes på prisportalen www.gasprisguiden.dk.

Priserne på tilbagefaldsprodukterne må ikke overstige de for-

ventede priser på de hidtidige forsyningspligtprodukter. Hvis

prisen er lavere end den forventede pris er prisforskellen nega-

tiv og kravet til prisen er opfyldt. Er prisforskellen til gengæld

positiv opfyldes kravet til prisen ikke.

Opfyldes kravet til prisen ikke, vil Ener-

gitilsynet bede selskaberne om at rede-

gøre for prisen i den pågældende måned.

Hvis et selskab inder, at Energitilsynet

tager fejl og kan redegøre for, at prisen

på tilbagefaldsproduktet ikke overstiger

den forventede pris på det hidtidige

forsyningspligtprodukt, vil Energitil-

synet ikke foretage sig yderligere. Kan

selskabet til gengæld ikke redegøre for

dete forhold, kan Energitilsynet påbyde

selskabet at sæte prisen ned.

UNDERSØGELSE AF PRISERNE PÅ

TILBAGEFALDSPRODUKTER

Energitilsynets tilsyn med priserne på

tilbagefaldsprodukterne siden maj 2013

viser, at der er store forskelle i priserne,

men det samme var gældende for selska-

bernes forsyningspligtprodukter før maj

2013. Forsyningspligtproduktet har siden

maj 2013 været det billigste produkt på

det danske gasmarked (tabel 5).

Priserne på tilbagefaldsprodukterne er i

tabel 5 sammenlignet med den gennem-

snitlige pris på forsyningspligtproduk-

terne og et gennemsnit af markedsprisen

(gasbørspriser).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

ANALYSE

FORRENTNINGEN

I ELNETVIRKSOM-

HEDER ER MEGET

FORSKELLIG

Ejerne af elnetvirksomhederne

får i mange tilfælde forrentet

deres investeringer på niveau

med industrielle virksomhe-

der, når der justeres for risiko-

en. Det peger en analyse, som

Energitilsynet har foretaget

af de største elnetvirksomhe-

der på. Analysen peger også

på, at forrentningen er meget

forskellig fra virksomhed til

virksomhed, og at lere net-

virksomheder tilsyneladende

vælger at have en lav forrent-

ning – formentlig for at betale

udbyte til deres ejere gennem

lave priser. Analysen af netsel-

skabernes forrentning er fore-

taget på et overordnet niveau

og er et isoleret indblik i net-

virksomhedernes forrentning.

Distribution af elektricitet er en kapitalkrævende opgave, der

forudsæter større investeringer i elnet bestående af lutled-

ninger, kabler, netstationer mv. En høj kvalitet af leveringen af

elektricitet forudsæter desuden, at der løbende foretages

investeringer i forbedringer og vedligeholdelse af netet, så an-

tallet og varighed af strømabrydelser holdes på et lavt niveau.

På samme måde som enhver bankkunde forventer et rente-

akast af sine penge på en bankkonto, forventer virksomheders

ejere en forrentning af de penge, som de binder i anlægskapital

i forbindelse med investeringer i netet. Netvirksomhederne

er monopoler, og deres indtægter reguleres for at forsøge at

afspejle de vilkår, som virksomhederne ville have hat på et

konkurrenceudsat marked. Rimelige vilkår for ejerne ahænger

derfor bl.a. af, om den mulige kapitalforrentning svarer til for-

rentningen i brancher med samme risikoproil, altså brancher,

hvor risikoen for at miste den indskudte kapital eller opnå en lav

forrentning er den samme som i netvirksomheder.

Ligesom størrelsen af forrentningen har betydning for virk-

somhedernes kapitalalønning, vil den også have indlydelse på

forbrugerpriserne, fordi forrentningen indgår i priserne for net-

virksomhedernes distributionsydelse og derfor i sidste ende

betales af forbrugerne.

På den baggrund er det relevant at undersøge størrelsen af de

danske netvirksomheders forrentning – både virksomhederne

imellem, men også i forhold til reguleringens maksimalt tilladte

forrentning og forrentningen i konkurrenceudsate brancher.

7 Som eksempel afviger størrelsen af omsætningsaktiver som tilgodeha-

vender og likvide beholdninger i de to årsrapporter. I den regulatoriske

årsrapport beregnes disse ud fra en fastsat metode, hvorimod de aktuelle

størrelser benytes i den ordinære årsrapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FAKTA |

NØGLETAL

REGULATORISK FORRENTNING

Nøgletallet er relevant at undersøge, fordi opgørelsen af den regulatoriske forrent-

ning er lovbestemt og derfor afspejler den metode, lovgiver har fundet retvisende at

benyte ved regulering af virksomhederne. Den regulatoriske forrentning indikerer

den maksimale mulighed for at alønne den regulatoriske kapital. Den regulatoriske

kapital er delvist estimeret og delvist opgjort på baggrund af historiske oplysninger

af fremmed- og egenkapital.

AFKASTGRAD

Nøgletallet er opgjort ud fra oplysninger i virksomhedernes ordinære årsrapporter

(det eksterne regnskab). Disse oplysninger kan på forskellig vis afvige fra oplysninger

i de regulatoriske årsrapporter

. Akastgraden er derfor mere retvisende ved sam-

menligning med forrentning på konkurrenceudsate markeder, idet sammenligningen

da bygger på oplysninger opgjort ved de samme metoder. Dete nøgletal indikerer mu-

ligheden for at alønne al kapital i virksomhederne, dvs. både fremmed- og egenkapital.

BEREGNING |

REGULATORISK FORRENTNING

Den regulatoriske forrentning beregnes for

2008-2010 som den procentdel, som de dritsmæssige indtægter fratrukket

dritsomkostninger og afskrivninger udgør af netaktiverne tillagt 2 pct. Sidstnævnte 2 pct. svarer til de regulatoriske

omsætningsaktiver:

Dritsmæssige indtægter – dritsomkostninger – afskrivninger

REG. FORRENTNINGSSATS (2008-2010) =

Netaktiver + 2 pct.

Opgørelsesmetoden er blevet ændret fra og med 2011, således at der i brøkens tæller også skal korrigeres for diferencer.

Det betyder, at diferencer i virksomhedens favør og tilbagebetaling af diferencer i forbrugernes favør skal tillægges,

mens diferencer i forbrugernes favør og opkrævning af diferencer i virksomhedens favør skal fratrækkes:

Dritsmæssige indtægter – dritsomkostninger – afskrivninger ± dif.

REG. FORRENTNINGSSATS (2011- ) =

Netaktiver + 2 pct.

Alle de indgående beløb er såkaldt regulatoriske størrelser og beregnes på anden vis end i de ordinære årsrapporter. Som

eksempel benytes alene værdien af materielle anlægsaktiver til beregning af netaktiverne, og værdien af disse er delvist

estimeret og delvist opgjort på baggrund af historiske omkostninger. Desuden kan der ikke foretages op- og nedskrivnin-

ger heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Det er vigtigt at understrege, at forrent-

ning kan opgøres ved mange forskellige

metoder – ved forskellige såkaldte

nøgletal – og det bør ved valg af metode

overvejes i hvilken sammenhæng, tallene

skal benytes. I denne undersøgelse er

udvalgt to overordnede typer af forrent-

ning, som det kan være interessant at

sammenligne på tværs af netvirksom-

heder og brancher. Disse er regulatorisk

forrentning og akastgrad og er nærmere

beskrevet i boksen ”nøgletal”.

Det bemærkes, at netvirksomhedernes

forrentning – ud over at være påvirket af

reguleringen – også vil være påvirket af

de enkelte virksomheders efektivitet,

og formentlig af om virksomhederne er

forbrugerejede – fordi forbrugerejede

netvirksomheder kan have som målsæt-

ning netop ikke at udnyte de muligheder

for forrentning, som lovgivningen giver

og dermed fastlægge lavere priser end

regelsætet giver mulighed for. På et

konkurrenceudsat marked vil de mest

efektive virksomheder opnå den højeste

forrentning. Denne undersøgelse giver

et isoleret indblik i netvirksomhedernes

forrentning, mens det ikke er sigtet at

analysere baggrunden for forrentningens

størrelse.

om virksomhederne får dækket deres kapitalomkostninger til

både fremmed- og egenkapital.

Figur 18 viser de ti største netvirksomheders regulatoriske

forrentningssatser fra 2008 til 2012. De ti største netvirksom-

heder dækkede i 2012 ca. 80 pct. af de danske elforbrugere.

Som reference er netvirksomhedernes gennemsnitlige faktiske

(vægtede

) regulatoriske forrentningssats og den maksimalt

tilladte forrentningssats abilledet i igurens blå henholdsvis

lilla kurve. Den maksimalt tilladte forrentningssats er lovbe-

stemt og opgøres årligt som den gennemsnitlige lange byg-

geobligationsrente plus ét procentpoint.

Netvirksomhederne er regulerede under den såkaldte indtægts-

rammeregulering, og indtægterne er som udgangspunkt be-

grænset af enten en indtægtsramme eller den maksimalt tilladte

forrentningssats. En indtægtsramme er det samlede beløb, som

en netvirksomhed maksimalt må opkræve fra forbrugerne, og

disse er fastsat med udgangspunkt i virksomhedernes indtægter

i 2004. Det vil ikke nødvendigvis være alle virksomheder, der har

mulighed for at opnå en forrentningssats svarende til den gen-

nemsnitlige lange byggeobligationsrente plus ét procentpoint,

fordi indtægtsrammen kan være den begrænsende faktor. Det

kan både skyldes forskelle i virksomhedernes regulatoriske ud-

gangspunkt (deres indtægter i 2004) og i deres efektivitet.

Figur 18 viser, at de regulatoriske forrentningssatser er meget

forskellige fra virksomhed til virksomhed. Nogle netvirksom-

heder har forrentningssatser, der er højere end den maksimalt

tilladte, mens andre virksomheder i årene før 2011 har negative

forrentningssatser. Der synes dog med årene at være sket en

indsnævring i størrelsen af den regulatoriske forrentning for

virksomhederne.

REGULATORISK FORRENTNING

Opgørelsesmetoden for den regula-

toriske forrentning er givet ved lov og

afspejler derfor den metode, lovgiver har

fundet retvisende at bruge til regulerin-

gen af netvirksomhederne. Dete nøgle-

tal viser virksomhedernes muligheder for

at alønne deres samlede, regulatoriske

kapital og giver derfor en indikation af,

8 Netaktiver + 2 pct. er benytet som vægt

9 Det bemærkes, netvirksomhederne har mulighed for at opnå (og beholde)

en forrentning, der er større end den maksimalt tilladte forrentningssats,

men at konsekvensen deraf er varige, fremadretede reduktioner af ind-

tægtsrammen. Som følge heraf forsøger virksomhederne at undgå at over-

skride den maksimalt tilladte forrentningssats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FIGUR 18 |

FAKTISK REGULATORISK FORRENTNING

FOR DE TI STØRSTE NETVIRKSOMHEDER,

PCT.

-5

-10

-15

2008

2009

2010

2011

2012

FAKTISK FORRETNING

MAKS. TILLADTE FORRENTNINGSSATS

GENNEMSNITLIG FAKTISK FORRENTNING (ALLE NETVIRKSOMHEDER)

Kilde: Netvirksomhedernes regulatoriske årsrapporter og egne beregninger.

Note 1: De ti største netvirksomheder er udvalgt for hvert enkelt år.

Note 2: Regulatorisk data for de seneste år er fortsat under behandling, og reguleringen giver derudover

mulighed for ansøgninger om ændringer med tilbagevirkende krat. Som følge heraf kan tal i denne opgø-

relse på et senere tidspunkt ændre sig..

BEREGNING |

AFKASTGRAD

Akastgraden

beregnes som årets resultat af primær drit divideret med de gennemsnitlige aktiver:

Årets resultat af primær drit

AFKASTNINGSGRAD =

Gns.aktiver

Nøgletallet er beregnet ud fra anbefalinger i Den Danske Finansanalytikerforenings publikation ”Anbefalinger og Nøgletal

2010”.

Årets resultat af primær drit opgøres som årets overskud før inansielle poster og skat. Det er således den gennemsnitli-

ge kapitalalønning af både fremmed- og egenkapital før skat.

De gennemsnitlige aktiver for et givent år beregnes som gennemsnitet af aktiver ultimo året og ultimo året før. Aktiver

udgøres i de ordinære årsrapporter af både materielle aktiver som kabler, immaterielle aktiver som goodwill og omsæt-

ningsaktiver som likvide beholdninger. Den har derfor en større værdi end den regulatoriske kapital (netaktiverne + 2 pct.),

jf. boks om beregning af regulatorisk forrentning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

Forskellene i forrentningssatser kan ud over forskelle i regula-

toriske udgangspunkter og efektivitet også skyldes bevidste

valg hos de enkelte netvirksomheder. Nogle virksomheder er

forbrugerejede, og det indebærer i realiteten, at disse virksom-

heder foretager en udbytebetaling gennem deres priser, som

ikke afspejles i den regulatoriske forrentning. Sammenfatende

er det således svært at konkludere hvor meget vægt, der kan

tilskrives henholdsvis reguleringen, efektivitet og udbytebe-

taling. Det kan dog konkluderes, at de faktiske forrentningssat-

ser varierer meget virksomhederne imellem, og at reguleringen

giver mulighed for, at nogle virksomheder kan opnå den maksi-

malt tilladte forrentning.

AFKASTGRAD

Akastgraden viser – ligesom regulatorisk forrentning – virk-

somhedernes muligheder for at alønne den samlede kapital.

Dete nøgletal er en ote anvendt indikator, fordi nøgletallet

for gevinstmaksimerende virksomheder giver en indikation af

virksomhedens kapitalalønning og incitamentet til at foretage

nye investeringer. De tal, der indgår i dete nøgletal, har bag-

grund i virksomhedernes ordinære årsrapporter, og er derfor

mere sammenlignelige med nøgletal fra konkurrenceudsate

brancher. Det skyldes, at disse også opgøres med baggrund i

ordinære årsrapporter, og at der derfor er konsistens mellem

opgørelsesmetoderne af selve regnskabstallene.

Akastgraden er i konkurrenceudsate brancher et ote an-

vendt mål for forrentning, fordi den for gevinstmaksimerende

virksomheder indikerer, om det er rentabelt at placere penge

i en virksomhed, og om det er rentabelt at foretage nye inve-

steringer. Fordi akastgraden både kan beregnes for netvirk-

somheder og for virksomheder i konkurrenceudsate brancher,

kan den give en indikation af, hvorvidt den eksisterende kapital

bliver alønnet lige så godt som – eller bedre end – kapital på

sammenlignelige, konkurrenceudsate markeder.

Figur 19 viser akastgraderne for de ti

største netvirksomheder i de seneste

fem år. Som reference er den gennem-

snitlige akastgrad i industrien sat ind i

iguren. Figur 19 viser, at akastgraderne

– ligesom de regulatoriske forrentnings-

satser – er meget varierede virksomhe-

derne imellem. Som tidligere beskrevet

kan det ud over reguleringen både skyl-

des forskelle i efektivitet og ejerform.

Det fremgår, at kun få virksomheder

opnår akastgrader svarende til eller hø-

jere end den gennemsnitlige akastgrad

i industrien.

Ligesom for den regulatoriske forrent-

ning gælder, at akastgraderne ikke

afspejler eventuelt udbyte formidlet

til forbrugerne. Det skyldes, at net-

virksomhederne i mange tilfælde ikke

udnyter de indtjeningsmuligheder, som

indtægtsrammen giver mulighed for. For

bedre at kunne sammenligne med den

gennemsnitlige akastgrad i industrien

kan netvirksomhedernes akastgrader

korrigeres for disse såkaldte implicite

udbytebetalinger. Det lægges således

til grund i det følgende, at en netvirk-

somhed har foretaget udbytebetaling

gennem lave priser i de tilfælde, hvor

virksomheden gennem reguleringen har

hat mulighed for at opkræve højere

priser, end den reelt har gjort. Således

kan akastgraderne justeres herfor, så

de afspejler den reelle akastgrad for

ejerne. Denne justering er foretaget i

de sorte punkter i igur 20, hvor både

(den ikke-justerede) akastgrad og den

gennemsnitlige akastgrad i industrien er

gengivet fra igur 19.

10 Da DONG ENERGY Eldistribution ikke er en forbrugerejet virksomhed, anta-

ges dete ikke for DONG ENERGY Eldistribution.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Det bliver ote antaget, at risikogra-

den i regulerede monopoler er mindre

end på konkurrenceudsate markeder,

fordi virksomhederne har et overve-

jende sikkert indtægtsgrundlag, hvor

forbrugerne ikke kan vælge en anden

leverandør. En sammenligning af af-

kastgraderne for elnetvirksomhederne

med den gennemsnitlige akastgrad for

de konkurrenceudsate virksomheder i

industrien kan således forekomme min-

dre rimelig. Derfor er der – som et rent

regneeksempel – i igur 20 også vist den

gennemsnitlige akastgrad i industrien,

hvis den virksomhedsspeciikke risiko var

halvt så stor som i industrien. Såfremt

der er en lavere virksomhedsspeciik

risiko i netvirksomheder betyder det, at

forrentningen ikke behøver at være lige

så høj som på konkurrenceudsate mar-

keder, hvor indtægtsgrundlaget for den

enkelte virksomhed ahænger af dennes

evne til løbende at tiltrække og fastholde

forbrugere og ikke nødvendigvis kan

forhøjes som følge af udefrakommende

omkostningsstigninger. På konkurrence-

udsate markeder afspejler en høj mulig

forrentning således, at ejerne løber en

relativt stor risiko – enten for at opnå

en lav forrentning eller for at miste den

indskudte kapital.

Idet der i igur 20 er en tendens til, at de

justerede akastgrader er forskudt opad

i forhold til de ikke-justerede akastgra-

der fremgår, at lere virksomheder har

valgt ikke at udnyte de indtjeningsmulig-

heder, som indtægtsrammereguleringen

rent faktisk giver. Sammenholdes igur

19 og igur 20 fremgår det, at det især er virksomhederne med

de laveste akastgrader, der har udbetalt implicit udbyte. I den

forbindelse ses, at negative akastgrader som otest afspejler

bevidste valg hos virksomhederne om ikke at udnyte indtægts-

rammen – og altså holde priserne lavere end regelsætet giver

mulighed for.

Det fremgår desuden af igur 20, at der er netvirksomheder,

der ved deres nuværende efektivitetsniveau ikke har mulighed

for at opnå den risikojusterede, gennemsnitlige akastgrad i

industrien. Dog er spændet mellem virksomhedernes justerede

akastgrader reduceret markant i forhold til de ikke-justerede

akastgrader, og en tredjedel af virksomhederne opnår i de se-

nere år en justeret akastgrad, der svarer til eller er højere end

den risikojusterede, gennemsnitlige akastgrad i industrien.

Det betyder, at netvirksomhedernes gennemsnitlige, mulige af-

kastgrader ligger på niveau med gennemsnitet for industrielle

virksomheder, når der risikojusteres.

SAMMENFATNING

Det er i udgangspunktet vanskeligt at sammenligne forrentning

i elnetvirksomheder – både med forrentningen i andre elnet-

virksomheder og med forrentningen i virksomheder på kon-

kurrenceudsate markeder. Det skyldes, at netvirksomhederne

har forskellige regulatoriske udgangspunkter og efektivitet,

samt at eventuelle udbytebetalinger gennem lave priser ikke

afspejles i de nøgletal, som normalt benytes i analyser af den-

ne karakter. Denne indledende forrentningsundersøgelse viser

imidlertid, at:

– Forrentningen er meget varierende netvirksomhederne

imellem

– Reguleringen giver mulighed for, at nogle virksomheder kan

opnå den maksimalt tilladte regulatoriske forrentning

– Flere netvirksomheder bevidst vælger at have en lav (i nogle

tilfælde negativ) forrentning – antageligvis for at betale

udbyte til deres ejere gennem lave priser

– Mange netvirksomheders gennemsnitlige, mulige akastgra-

der i de senere år ligger på niveau med gennemsnitet for

industrielle virksomheder, når der justeres for risikoen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

ANALYSE

KOMMUNER

HAR STORE

INDTÆGTER FRA

ENERGISELSKABER

Landets kommuner er forplig-

tet til at foretage indberet-

ning til Energitilsynet, om de

har modtaget en eller anden

form for økonomisk værdi fra

kommunens forsyningsvirk-

somheder. En ny opgørelse fra

Energitilsynet viser, at landets

kommuner har fået overført

godt 29 mia. kr., det såkaldte

rådighedsbeløb, fra 2003 til

2012.

Enhver form for økonomisk værdi, som en kommune modtager

fra sine el-, naturgas- eller jernvarmevirksomheder, er omfat-

tet af reglerne om modregning i de statslige tilskud til kommu-

nerne – det være sig salgsindtægter, udbyte, fysiske aktiver

eller andre økonomiske fordele. I praksis betyder reglerne, at

staten modregner en del af den modtagne værdi i det bloktil-

skud, som den pågældende kommune modtager fra staten.

Modregningsreglerne er udformet, så myndighederne har fokus

på, om kommunerne overfører værdier fra det kommunale – og

takstinansierede – forsyningsområde til andre aktiviteter i

kommunerne; det gælder ikke mindst til områder, der er inan-

sieret af de kommunale skater. Reglerne omfater også de

tilfælde, hvor en kommune overfører midler fra el-, naturgas- og

jernvarmeaktiviteter til kommunens aktiviteter med vandfor-

syning, spildevands- eller afaldshåndtering.

ENERGITILSYNETS ROLLE

De kommuner, der indirekte eller direkte ejer andele i el- og var-

meforsyningsvirksomheder, har pligt til hvert år at indberete

til Energitilsynet, om kommunen har modtaget midler af økono-

misk værdi fra deres indberetningspligtige forsyningsvirksom-

heder, og om der er overført midler fra kommunens el-, gas- og

varmeaktiviteter til vand-, spildevand- eller afaldsaktiviteter.

Det samlede beløb kaldes rådighedsbeløbet.

I 2013 var i alt 89 kommuner omfatet af indberetningspligten.

Disse kommuner foretog i 2013 indberetning om 318 virksomhe-

der, hvoraf 26 af virksomhederne er fælleskommunale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

TABEL 6 |

REGISTREREDE RÅDIGHEDSBELØB*, 2003-2012,

MIA. KR.

Overførselsår

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

I ALT

0,0009

9,5

2,1

4,2

7,1

1,9

0,3

1,4

1,6

1,3

29,4

Samlet beløb

Kilde: Energitilsynet

* Rådighedsbeløbet er summen af de økonomiske værdier, som kommunerne har modtaget fra deres indbe-

retningspligtige forsyningsvirksomheder, og økonomiske midler der er overført fra kommunens el-, gas- og

varmeaktiviteter til vand-, spildevand- eller afaldsaktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Kommuner med indirekte eller direkte ejer-

andele i el- og varmeforsyningsvirksomheder

har pligt til at indberete til Energitilsynet,

om kommunen har modtaget midler af øko-

nomisk værdi fra deres indberetningspligtige

forsyningsvirksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

Energitilsynet træfer hvert år afgørelse om, hvorvidt de indbe-

retede rådighedsbeløb kan godkendes. Afgørelserne indberetes

til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som modregner midlerne i

de respektive kommuners bloktilskud eter reglerne i den kommu-

nale modregningslov. Hereter modregnes kommunerne med en-

ten 60 pct. af rådighedsbeløbet eller 40 pct., mod at kommunen i

en ti-årig periode deponerer 20 pct. af rådighedsbeløbet.

kommunernes indtægter fra aktiviteter

omfatet af elforsyningsloven skulle

modregnes fuldt ud i kommunernes

bloktilskud, blev sammenhængen mellem

kommunernes service- og skateniveau

bevaret – uahængigt af kommunernes

engagement i elforsyningsvirksomhed.

I 2000 blev der indført parallelle modreg-

ningsbestemmelser på varmeområdet.

I 2003 beslutede Folketinget at ændre

modregningsreglerne på el- og var-

meområdet, således at der alene blev

modregnet med en lavere procentsats,

men nu i det samlede rådighedsbeløb

opnået ved afståelse af forsyningsvirk-

somheder. Omfanget af modregningen

blev desuden udvidet til også at omfatet

uddelinger, f.eks. i form af udbyte, for at

undgå omgåelse og for ikke at modvirke

kommunernes salgsincitament.

Det blev i lovbemærkningerne fra 2003

endvidere præciseret, at modregnings-

reglerne ikke alene skulle omfate midler

fra forsyningsvirksomhederne, men

også midler fra ethvert selskab, der

var koncernforbundet med et el- eller

varmeselskab, såsom serviceselskaber,

biogasselskaber og vandselskaber osv.

Denne præcisering blev begrundet med,

at aktiviteter, der blev udøvet i koncern-

forhold med el- og varmeaktiviteter,

måte antages enten at udgøre aktivite-

ter, der oprindeligt udsprang fra el- eller

varmeforsyningsloven, eller at udgøre

aktiviteter omfatet af kommunalfuld-

magten og dermed underlagt tilsvarende

hvile-i-sig-selv principper.

NYE TAL OM KOMMUNERNES INDTÆGTER

En ny opgørelse fra Energitilsynet viser, at kommunerne på

landsplan har modtaget i alt 29,4 mia. kr. fra deres el- og jern-

varmevirksomheder i ti-året fra 2003 til 2012 (tabel 6). De nu-

værende regler trådte i krat i 2003.

Opgørelsen viser, at der er stor variation i summen af midler,

der er blevet indberetet til Energitilsynet, siden reglerne blev

indført. Eksempelvis blev i 2004 og 2007 indberetet beløb på

henholdsvis ca. 9,5 mia. kr. og 7,1 mia. kr., mens der i 2003 blev

indberetet et beløb på 900.000 kr.

OVERBLIK OVER REGLERNE OM MODREGNING

Modregningsreglerne har undergået en del ændringer, siden de

første gang blev indført i 1997.

Den første udgave af elforsyningslovens modregningsbestem-

melser blev indført i 1997 (også kendt som stoploven). Den

fastslog, at en kommunens eventuelle fortjeneste ved salg af

deres elforsyningsvirksomheder skulle modregnes fuldt ud i

kommunens bloktilskud.

Fortjenesten blev opgjort som salgsprisen fratrukket kom-

munens oprindelige indskudskapital i energivirksomheden.

Reglerne blev indført med det sigte, at sammenhængen mellem

den kommunale skateprocent og serviceniveauet kunne bestå.

Sammenhængen mellem skateprocent og serviceniveau blev

betragtet som værende brudt, såfremt der i enkelte kommu-

ner kunne forekomme betydelige indtægter, der ikke indgik i

skateopkrævning, statstilskud eller f.eks. udligning. Betydelige

indtægter kunne forekomme, hvis en kommune frasolgte eje-

randele i eksempelvis en elforsyningsvirksomhed for at kunne

bruge gevinsten til andre kommunale formål. Ved at beslute, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

ANALYSE

UDVIKLINGEN

I MARKEDET

FOR NATURGAS

– 2013 VAR ET

BETYDNINGSFULDT

GASÅR

Med Energitilsynets godken-

delse af en ny tarifstruktur i

transmissionssystemet, en

afgørelse om prisen på trans-

port af naturgas i transmissi-

onsrørene i Nordsøen og med

udviklingen af en webbaseret

platform, der øger gennemsig-

tigheden på naturgasmarke-

det, er rammerne for aktørerne

forbedret og vejen banet for et

mere velfungerende marked.

Regeringens energiatale fra 2012 lægger helt overordnet de

politiske rammer for energisektoren og udviklingen mod en

grøn omstilling frem mod 2050 med fokus på mere vedvarende

energi – bl.a. vindenergi, biogas, biomasse og større energief-

fektivitet.

Omstillingen af energisektoren berører også naturgassektoren,

og som regulator er det en kerneopgave for Energitilsynet at sikre

overholdelse og opfyldelse af den til enhver tid gældende natur-

gasforsyningslov og de europæiske harmoniseringskrav; herun-

der at sikre de bedst mulige rammebetingelser for et velfunge-

rende naturgasmarked for forbrugerne og markedets aktører.

2013 har på lere områder været et ”gasår”, hvor aktører, Energi-

net.dk og afgørelser i Energitilsynet har forbedret forholdene

på markedet.

NYE PRINCIPPER FOR PRISSÆTNING

Energitilsynet har i september 2013 godkendt to nye tariferings-

metoder, som Energinet.dk har anmeldt. Metoder, der på én gang

lægger nye principper for prissætning af gastransport i natur-

gassystemet, understøter den fremtidige anvendelse af natur-

gassystemet og indregner omkostninger til ny gasinfrastruktur.

Baggrunden for godkendelsen er, at Energinet.dk i september

2013 tog en udvidelse af det danske transmissionssystem i

brug. Det er første gang siden 1996, at transmissionssystemet

i Danmark bliver udbygget, og udbygningen består af en kom-

pressorstation ved Egtved og en transmissionsrørledning på

strækningen Ellund-Egtved i Sydjylland (se faktaboks om den

nye infrastruktur).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FIGUR 21 |

TIDLIGERE OG NYE PRINCIP FOR PRISSÆTNING I TRANSMISSIONSSYSTEMET

5+5+A 6+4+A

TRANSMISSIONSBETALINGEN

FØR 1. OKTOBER 2013

TRANSMISSIONSBETALINGEN

EFTER 1. OKTOBER 2013

25%

46%

75%

54%

VOLUMENBETALING

KAPACITETSBETALING

FIGUR 22 |

TIDLIGERE OG NYE PRINCIP FOR PRISSÆTNING

AF IM- OG EKSPORT OG ENTRY FRA NORDSØEN,

DKK/KWH/TIME/ÅR

9,48

9,27

9,48

8,04

ENSARTET KAPACITETSBETALING FØR 1. OKTOBER 2013

KAPACITETSBETALING EFTER 1. OKTOBER 2013

8,04

7,45

EXITZONEN

(TRANSPORT TIL DISTRIBUTIONSOMRÅDERNE)

ENTRY ELLUND

(IMPORT FRA TYSKLAND)

EXIT ELLUND

(EKSPORT TIL TYSKLAND)

ENTRY NYBRO

(GAS FRA NORDSØEN)

EXIT DRAGØR

(EKSPORT TIL SVERIGE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FAKTA |

NY INFRASTRUKTUR

KOMPRESSORSTATIONEN

sørger for, at der er tilstrækkeligt tryk i systemet, så

gassen kan transporteres rundt. Kompressorstationen ved Egtved er placeret i et

knudepunkt i systemet – dér hvor gassen kommer ind i systemet, og midt mellem

de to gaslagre i Danmark. Det danske transmissionssystem har ikke tidligere været

udrustet med en kompressor, fordi kompressorer ved platformene i den danske del af

Nordsøen (Tyra) samt de to gaslagre i Stenlille på Sjælland og Lille Torup i Nordjylland

hidtil har været tilstrækkeligt. Kompressorstationen består af 4 kompressorer. Den

ene kompressor fungerer som en reserve, hvis en af de øvrige kompressorer falder ud.

TRANSMISSIONSRØRLEDNINGEN

mellem Ellund og Egtved er en dublering af en

eksisterende rørledning med det resultat, at kapaciteten på strækningen er væsent-

ligt forøget. Dubleringen af rørledningen fra Ellund til Egtv

meter mellem de to rørledninger på størstedelen af strækningen.

Kompressorstationen og rørdubleringen er blevet bygget for at sikre trykket i lednin-

ger, og for at Danmark fremover også kan få gas via det tyske gassystem. I mange år

er Danmark alene blevet forsynet med naturgas fra Nordsøen.

Kompressorstationen kombineret med dubleringen af rørledningen indebærer, at der

fremover er to fysiske transportforbindelser til det danske marked – fra Nordsøen og

fra Tyskland. Stationen og den nye rørledning sikrer desuden tilstrækkelig kapacitet til

frit at kunne transportere naturgassen og undgå laskehalse. Og isoleret for kompres-

sorstationen gælder det, at transmissionssystemet nu er bedre rustet til at håndtere

ændringer i transportkundernes gasleverancer i systemet og slutkundernes forbrug.

Også i det nordtyske transmissionssystem, der støder op til punktet Ellund ved den

danske grænse, er den tyske systemoperatør Gasunie Deutschland ved at udvide ka-

paciteten fra Tyskland mod Danmark. Indtil nu har der alene været såkaldt

abrydelig

kapacitet, når der bliver transporteret gas fra Tyskland til Danmark. Fra oktober 2014

vil der for første gang være uabrydelig kapacitet fra den tyske del af infrastrukturen

ind i det danske transmissionssystem. Og fra oktober 2015 ventes den uabrydelige

kapacitet at blive udvidet yderligere.

wy re rex wvu ts re qe

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

Energitilsynets godkendelse af de nye tariferingsprincipper

indebærer, at Energinet.dk kan fastsæte tariferne for brugen

af transmissionssystemet, så der bliver taget højde for nyin-

vesteringer i systemet, for ændrede behov hos transportkun-

derne og for den grønne omstilling, som i praksis må forventes

at føre til, at naturgasforbruget viger i de kommende år, og at

eterspørgslen eter naturgas derfor bliver mere skitende med

behov for større leksibilitet.

Det ene princip, Energitilsynet har godkendt, er et nyt princip for

vægtning af kapacitets- og volumenbetaling. Det nye er, at trans-

missionstarifen frem over bliver mere omkostningsægte, så

kapacitetstarifen afspejler de faktiske kapacitetsomkostninger,

mens volumentarifen afspejler de faktiske variable omkostnin-

ger. Konkret indebærer ændringen, at kapacitetsbetalingen frem

over vil udgøre en mindre del af tariferingen end tidligere og vo-

lumenbetalingen en større del. Ændringen kan desuden medvirke

til at åbne gasmarkedet yderligere og gøre det mere atraktivt

for nye leverandører at bruge transmissionsnetet.

Det andet princip, Energitilsynet har godkendt, er et princip for

indregning af nye investeringer i Energinet.dk’s tarifer. Konkret

har Energitilsynet godkendt, at Energinet.dk’s kapitalomkost-

ninger til den nye kompressorstation skal opkræves som et

tillæg på transportariferne ved import af gas fra Tyskland.

Energitilsynet har desuden godkendt, at kapitalomkostninger

til dækning af rørdubleringen mellem Ellund og Egtved skal

dækkes af transportkunder, der transporterer gas til henholds-

vis Sverige eller til distributionsområderne i Danmark.

Energitilsynet lagde ved metodegodkendelsen vægt på, at tari-

feringsprincipperne skulle være baseret på objektive, gennem-

sigtige og ikke-diskriminerende kriterier, og at tariferne skulle

afspejle faktiske omkostninger og understøte den fremtidige

anvendelse af systemet. Energitilsynet slog i afgørelsen fast, at

det er et krav for tarifdiferentieringen, at den afspejler de fak-

tiske omkostninger i systemet og brugernes faktiske anvendel-

se af systemet sammenholdt med den gavn de enkelte aktører i

systemet får af et mere robust, samlet system.

Da Energitilsynet godkendte de nye

tariferingsprincipper havde Energinet.

dk ikke erfaring med brug af kompres-

sorstationen og rørdubleringen i praksis.

Energinet.dk skal derfor i løbet af 2014

anmelde en ny metode, der baserer sig på

den faktiske brug af den ny infrastruktur.

LAVERE PRIS PÅ TRANSPORT AF

NATURGAS FRA NORDSØEN

Energitilsynet fører tilsyn med priser og

vilkår for adgang til den infrastruktur,

der fører gas ind til Danmark fra produk-

tionsfelterne i Nordsøen – også kaldet

opstrømsrørledningerne. Opstrømsrør-

ledningerne, der er ejet af DONG, er en

væsentlig infrastruktur for det danske

engrosmarked for naturgas (se faktaboks

om opstrømssystemet).

I oktober 2011 klagede en af transport-

kunderne – Maersk Energy Marketing – til

Energitilsynet over, at DONGs tarifer i

opstrømssystemet var for høje. I oktober

2012 traf Energitilsynet en konkret afgø-

relse om, at DONGs tarifer skulle ligge i

intervallet 5-7 øre pr. kubikmeter i trans-

portataler indgået mellem DONG og

Maersk Energy Marketing i perioden juli

2011 til oktober 2012. DONGs tarifer lå i

perioden på godt 10 øre pr. kubikmeter.

Både DONG og Maersk Energy Marketing

klagede til Energiklagenævnet over

Energitilsynets afgørelse. DONG fandt,

at en rimelig tarif skulle være højere, og

Maersk Energy Marketing fandt, at en

rimelig tarif skulle være lavere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FAKTA |

OPSTRØMSSYSTEMET I NORDSØEN

DONG Naturgas ejer og driver transmissionsledningerne fra produktionsfelterne i

Nordsøen og ind til Nybro Gasbehandlingsanlæg ved den jyske vestkyst.

Der er to rørledninger: Tyra – Nybro og Syd Arne/Harald – Nybro. Langt størstedelen

af gassen transporteres i Tyra – Nybro rørledningen.

Siden 2001 har der været tredjepartsadgang til opstrømssystemet. Første tredje-

partstransport af gas var i 2007. Tredjepartsadgang betyder, at andre end ejeren selv

har ret til, mod betaling, at transportere gas i systemet.

FAKTA |

REMIT

REMIT er en EU-forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarke-

derne. Formålet er at fremme åben og fair konkurrence på engrosenergimarkederne

til fordel for slutbrugerne.

Et væsentligt indhold i forordningen er en pligt for markedsdeltagere til at ofentlig-

gøre intern viden. Intern viden er deﬁneret som ”speciﬁk viden, som ikke er oﬀent

liggjort, som direkte eller indirekte vedrører et eller ﬂere engrosenergiprodukter, og

som, hvis den blev oﬀentliggjort, sandsynligvis mærkbart ville påvirke prisen på disse

engrosenergiprodukter.”

Energitilsynet er tilsynsmyndighed i forhold til REMIT.

FAKTA |

WEBPLATFORMEN OM GENNEMSIGTIGHED

Platformen henvender sig til markedsdeltagere på det danske engrosmarked for naturgas. Markedsdel

tagere er personer, der indgår i transaktioner, herunder afgivelse af handelsordre, på engrosmarkedet

for naturgas i Danmark.

eltpersoner fr

orskellige institutioner, der kan oﬀentliggøre intern vi

den på platformen. Disse enkeltpersoner modtager ligeledes al information, der sendes fra platformen.

Det er gratis for brugerne at anvende platformen, dvs. det er gratis at afsende beskeder. De aktører, der

ikke har en underskrevet kontrakt med Energinet.dk, har ikke mulighed for at oﬀentliggøre beskeder på

platformen.

Platformens

drit, vedligehold og videreudvikling aholdes af Energinet.dk. Energinet.dk sørger løbende

for forbedringer af platformen i samarbejde med aktører fra branchen og Sekretariatet for Energitilsynet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

I oktober 2013 traf Energiklagenævnet afgørelse i sagen. Ener-

giklagenævnet fastslår, at en tarif i intervallet 5-7 øre pr. ku-

bikmeter er et rimeligt tarifniveau i de konkrete ataler, men at

Energitilsynet burde have fastsat en speciik pris. Energiklage-

nævnet har derfor hjemvist denne del af afgørelsen til fornyet

behandling hos Energitilsynet med henblik på, at Energitilsynet

fastsæter en speciik pris. Alle øvrige dele i afgørelsen blev

stadfæstet.

Energitilsynet har i januar 2014 fastsat en speciik pris for

atalerne indgået mellem parterne i den pågældende periode.

Energitilsynet har således pålagt DONG at nedsæte transport-

prisen til 5,75 øre pr. kubikmeter naturgas for kontrakter indgå-

et i perioden juli 2011 til oktober 2012. Energitilsynets afgørelse

er trufet på grundlag af et bredt skøn, hvori indgår hensynet til

aholdte omkostninger, rimelig forrentning, markedets praksis

samt konkurrencemæssige hensyn. Nedsætelsen af tarifen i

opstrømssystemet har imidlertid en konsekvens for gasmarke-

det – i og med lere aktører alt andet lige kan inde det atrak-

tivt at føre gas ind til markedet.

En platform for markedsrelevant in-

formation fra især den danske del af

Nordsøen blev realiseret den 1. oktober

2012. I løbet af 2013 er platformen blevet

videreudviklet og gjort mere anvendelig

– også for øvrige relevante aktører på

gasmarkedet, såsom de danske gaslagre,

gasbørsen og Energinet.dk.

Baggrunden for etableringen af plat-

formen har udspring i Energitilsynets

undersøgelse af adgangsforholdene i

opstrømssystemet i juni 2011. Undersø-

gelsen viste et behov for øget gennem-

sigtighed i den danske opstrømssektor.

Etableringen af platformen faldt sammen

med ikratrædelsen af den såkaldte

REMIT-forordning, der kræver, at mar-

kedsdeltagere efektivt og retidigt of-

fentliggør intern viden, der mærkbart kan

påvirke prisen på et engrosenergiprodukt.

GENNEMSIGTIGHEDSPLATFORM

Mangel på gennemsigtighed kan skabe ulige vilkår for aktørerne

på naturgasmarkedet og svække konkurrencen.

Sammen med Energinet.dk har Energitilsynet i et samarbejde

med aktører i den danske del af Nordsøen, den danske gasbørs

og de danske gaslagre etableret en webbaseret gennemsig-

tighedsplatform. Processen var baseret på en frivillig og bran-

chebaseret løsning, hvilket har medvirket til, at platformen er

praktisk håndterbar og let anvendelig for markedsdeltagerne.

Platformen har gjort det muligt for markedsdeltagere efektivt

og retidigt at ofentliggøre intern viden til resten af markedet.

Og samtidig kan al markedsrelevant viden gøres tilgængelig for

markedsaktørerne et sted og på ens vilkår.

SAMMENFATNING

2013 er således året, hvor det danske

naturgasmarked har fået ny infrastruktur,

der er afgørende for et velfungerende

marked, forsyningssikkerheden og den

grønne omstilling. Der er vedtaget nye

og mere omkostningsægte tariferings-

principper for transport af gassen, prisen

på transmission af naturgas i opstrøms-

ledningerne i Nordsøen er sat ned og

gennemsigtigheden på markedet er øget

med etablering af en platform for infor-

mation, som alle markedsaktører har lige

og fri adgang til.

11 Maersk Oil, DONG E.P., DONG Energy Pipeline, Nordsøfonden, Shell, Gas-

point Nordic, Energinet.dk gaslager og DONG Storage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

ENERGITILSYNETS

OPGAVER

Energitilsynets hovedopgaver er fastlagt

i de tre energiforsyningslove (elforsy-

ningsloven, varmeforsyningsloven og

naturgasforsyningsloven) og loven om

Energinet.dk.

Energitilsynet blev etableret i 2000 som

et tilsyn, der fungerer uden instruktions-

beføjelse fra ministeren og uahængigt

af sektorinteresser og andre myndig-

heder. Energitilsynet er en uahængig

tilsynsmyndighed, hvis medlemmer

udnævnes af klima-, energi- og bygnings-

ministeren.

Sekretariatet for Energitilsynet er en

selvstændig statslig myndighed, der

fører tilsyn med energisektoren og se-

kretariatsbetjener Energitilsynet.

Energitilsynet kan tage spørgsmål og sa-

ger op af egen drit eller på baggrund af

f.eks. henvendelser fra virksomheder og

kunder mv. Det vil ske på baggrund af en

vurdering af, om en henvendelse giver en

begrundet mistanke om, at et forhold er i

strid med loven. Er det tilfældet, behand-

les sagen, uanset om den er udformet

som en klage eller andet.

Energitilsynets afgørelser ofentliggøres løbende på tilsynets

hjemmeside www.energitilsynet.dk.

Energitilsynets afgørelser kan indbringes for Energiklage-

nævnet af de interessenter, der har en væsentlig og individuel

interesse i afgørelsen.

ENERGITILSYNETS OPGAVER – KORT FORTALT:

– fører tilsyn med priser og kundevilkår hos de ”naturlige mo-

nopoler”, elnet-, naturgasnet- og jernvarmevirksomhederne

– fastsæter årlige krav til elnet- og naturgasnetselskabernes

efektivitet

– fører tilsyn med og regulerer, at jernvarmeselskaberne ale-

ne indregner nødvendige omkostninger i priserne

– fører tilsyn med og regulerer, at Energinet.dk alene indreg-

ner nødvendige omkostninger i selskabets priser

– overvåger og regulerer priser for el og naturgas, de særlige

forsyningspligt- og tilbagefaldsprodukter (basisprodukter)

– deltager i internationalt samarbejde om et velfungerende

europæisk marked for el og naturgas

– overvåger engrosmarkederne for el og naturgas

– gennemfører specialanalyser på områder, hvor der er brug

for kortlægning og nytænkning

Det betyder, at Energitilsynet bl.a. fokuserer på:

ELSEKTOREN

Energitilsynets opgaver over for elsektoren fokuserer på de

naturlige monopoler, elnetselskaberne, og på prisen for forsy-

ningspligtkunder og kunder med tilbagefaldsprodukter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FAKTA |

ENERGITILSYNET

Energitilsynet er en uahængig myndighed,

hvis medlemmer udnævnes af klima-, energi-

og bygningsministeren.

Reguleringen omfater selskabernes priser og vilkår over for

kunderne. Gennem indtægtsrammeregulering og benchmarking

af elnetselskaberne lægger Energitilsynet et efektivitetspres

på selskaberne, et efektivitetspres der sigter på at erstate

efekten af det pres fra konkurrencen, der er på frie og vel-

fungerende markeder. Energitilsynet fører tilsyn med elprisen

for forsyningspligt- og tilbagefaldsprodukter i de områder,

hvor forsyningspligten har været i udbud. Derudover deltager

Energitilsynet i lovforberedende arbejde med afgivelse af

høringssvar, lige som Energitilsynet deltager i internationalt

samarbejde mv.

I jernvarmesektoren må selskabernes

priser alene afspejle nødvendige om-

kostninger til produktion og distribution

(hvile-i-sig-selv regulering). Energitilsy-

net fastsæter ikke direkte efektivitets-

mål over for jernvarmeselskaberne, men

kravet om, at en omkostning skal være

nødvendigt, omfater både omkostnings-

art og -størrelse. Det giver Energitilsynet

mulighed for at stille krav til omkost-

ningsudviklingen i selskaberne.

NATURGASSEKTOREN

Energitilsynets opgaver over for naturgassektoren fokuserer

på de naturlige monopoler, netselskaberne, og på prisen for

kunder med forsyningspligt- og tilbagefaldsprodukter.

Reguleringen omfater selskabernes priser og vilkår over for

kunderne. Gennem indtægtsrammeregulering og benchmarking

af netselskaberne lægger Energitilsynet et efektivitetspres på

selskaberne. Energitilsynet fører desuden tilsyn med priserne

på forsyningspligt- og tilbagefaldsprodukter. Energitilsynet

regulerer også betingelserne for brug af de to danske natur-

gaslagre. Derudover deltager Energitilsynet i lovforberedende

arbejde med afgivelse af høringssvar, lige som Energitilsynet

deltager i internationalt samarbejde mv.

SYSTEMANSVARLIGE SELSKAB

ENERGINET.DK

Energinet.dk reguleres eter hvile-i-sig-

selv princippet, hvor selskabets tarifer

alene må dække selskabets nødvendige

omkostninger ved efektiv drit og en

forrentning til sikring af realværdien

af selskabets grundkapital pr. 1. januar

2005. Energitilsynet kan bestemme, at

en konkret omkostning – eller størrelsen

heraf – ikke er udtryk for en nødvendig

omkostning ved efektiv drit og derfor

ikke må indregnes (eller kun indregnes

delvis) i Energinet.dks tarifer.

FJERNVARMESEKTOREN

Energitilsynet regulerer forbrugerprisen på jernvarme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

NY LOVGIVNING

I det forløbne år er der sket

en række ændringer i energi-

lovene. De ændringer, der har

størst betydning for Energitil-

synet, er:

EL- OG NATURGASOMRÅDET

ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING, LOV OM NATURGASFOR-

SYNING, STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN – REMIT (LOV

NR. 642 AF 12. JUNI 2013)

Loven gennemfører de dele af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og

gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT-forord-

ningen), der kræver gennemførelse i national lovgivning. Loven

indeholder regler for den nationale regulerende myndigheds

undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, forordningens

bestemmelse om en klageret over afgørelser trufet af den na-

tionale regulerende myndighed, forordningens bestemmelser

om sanktioner for overtrædelse af forordningen og om ofent-

liggørelse af sanktioner m.v.

ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING – FJERNAFLÆSTE ELMÅ-

LERE (BEKENDTGØRELSESNR. 1329 AF 3. DECEMBER 2013)

Med ændringen af elforsyningsloven ik ministeren en bemyn-

digelse til at udstede en bekendtgørelse om udskitning eller

opgradering af eksisterende målere til jernalæste målere.

Hensigten er at give forbrugerne mulighed for at udnyte forde-

lene ved timebaserede priser. En forudsætning herfor er, at de

har installeret jernalæste målere.

Ministeren udstedte bekendtgørelsen om jernalæste målere

den 3. december 2013. Hereter skal netvirksomhederne sikre, at

der inden den 31. december 2020 er idritsat jernalæste elmå-

lere hos alle slutbrugere. Netvirksomhederne får kompensation

herfor ved indtægtsrammeforhøjelser for de dokumenterede

meromkostninger til sådanne jernalæste målere, som i øvrigt

lever op til de tekniske krav, der er fastsat i bekendtgørelsen. End-

videre får netvirksomhederne kompensation for dokumenterede

omkostninger som følge af, at de skal indsende de timemålte

forbrugsdata til datahubben, når der i forskriter udstedt af Ener-

ginet.dk er indført en model for timeafregning af alle slutbrugere.

Kompensationen sker eter standardiserede forudsætninger

for forhøjelse af reguleringsprisen som fastsat af Energitilsy-

net i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

I det forløbne år er der sket en række

ændringer i energilovene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

MEDLEMMER AF

ENERGITILSYNET

Energitilsynet består af en formand, næstformand, fem med-

lemmer og to suppleanter, der alle udnævnes af klima-, energi-

og bygningsministeren for en periode på fem år. Ved udnævnel-

sen af medlemmer pr. 1. januar 2012 blev nogle medlemmer dog

udnævnt for en periode på tre år, mens andre medlemmer blev

udnævnt for en periode på fem år, således at samtlige medlem-

mer ikke udskites samtidigt. Energitilsynets medlemmer repræ-

senterer sagkundskab inden for jura, økonomi, teknik og miljø samt

erhvervs- og forbrugerforhold.

Energitilsynet aholdt ti møder i 2013. Energitilsynet har des-

uden aholdt et strategiseminar og besøgt virksomheder, der

er omfatet af den regulering, Energitilsynet administrerer.

Energitilsynet har desuden aholdt et Energiforum med del-

tagelse af branchens virksomheder og organisationer samt et

internationalt Energiting i form af et seminar om REMIT-forord-

ningen for myndigheder, interessenter og energivirksomheder i

energisektoren i det forløbne år.

Lis Holst, der i en periode har været medlem af Energitilsynet,

har trukket sig fra sin post som medlem af Energitilsynet. Lis

Holst har i sit civile liv skitet stilling, en stilling som kan inde-

bære, at hun i visse sager er inhabil. På den baggrund valgte Lis

Holst at trække sig fra Energitilsynet. Cand. polit. Peter Skak

Iversen, der var suppleant, er udpeget som medlem af Energitil-

synet. Nyudpeget suppleant er direktør Annete Timmermann.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

Direktør, cand.polit., ph.d.

Ufe Bundgaard-Jørgensen

FORMAND

Udpeget for perioden

1/1 2012 – 31/12 2016

Direktør, cand.polit.

Jacob Erik Holmblad

NÆSTFORMAND

Udpeget for perioden

1/1 2012 – 31/12 2014

Direktør, akademiingeniør

Mogens Arndt

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/1 2012 – 31/12 2014

Præsident, cand. scient.

Ella Maria Bisschop-Larsen

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/1 2012 – 31/12 2016

Lektor i energiret

Anita Rønne

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/1 2012 – 31/12 2014

Cand. polit.

Peter Skak-Iversen

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/1 2012 – 31/12 2014

Adm. direktør, cand. scient. pol.

Jørgen G. Jørgensen

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/1 2012 – 31/12 2016

Civilingeniør, lic. techn.

Niels Erik Andersen

SUPPLEANT

Udpeget for perioden

1/1 2012 – 31/12 2016

Direktør, cand. merc.

Annete Timmermann

SUPPLEANT

Udpeget for perioden

1/1 2014 – 31/12 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

SEKRETARIATET

FOR

ENERGITILSYNET

Sekretariatet for Energitilsynet forbereder sager til behandling

i Energitilsynet og træfer afgørelse eter den praksis og de

retningslinjer, som Energitilsynet har fastlagt.

Ledelsen af sekretariatet består af direktør Finn Dehlbæk, kon-

torchef for Detail og Distribution, Rune Moesgaard, kontorchef

for Ret og Administration, Pia Rønager, kontorchef for Varme

Martin Windelin og kontorchef for Engros og Transmission,

Mads Lyndrup.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

FIGUR 21 |

ENERGITILSYNETS ORGANISATION

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET

ENERGITILSYNET

ENERGISTYRELSEN

SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

(SET)

DIREKTØR

RET OG

ADMINISTRATION

DETAIL OG

DISTRIBUTION

ENGROS OG

TRANSMISSION

VARME

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Antallet af lukkede og dermed afgjorte sager

var ca. 1.200 i 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

STØRRE

SAGER FOR

ENERGITILSYNET

ELOMRÅDET

ENERGINET.DK: Energitilsynet fører tilsyn med Energinet.dks

markedsforskriter for adgang til detailmarkedet samt Energi-

net.dks målerforskriter til afregningsformål. I forbindelse med

datahubbens etablering blev forskriterne revideret, således

at de blev tilpasset de indberetnings- og dokumentationskrav,

som datahubben fordrer. Det drejer sig om fem forskriter om

leverandørskit, lytning, afregningsmåling, kommunikations-

form, skabelonafregning af ikke timeafregnede kunder samt

krav til stamdata, som Energitilsynet har godkendt.

Energitilsynet har desuden tilkendegivet, at Energinet.dk´s

omkostninger til køb af ti regionale eltransmissionsnet kan

anses for en nødvendig omkostning, der kan indregnes i selska-

bets transmissionstarifer. Energitilsynet har vurderet købet

på baggrund af nogle kriterier, som Energitilsynet udmeldte i

december 2010.

Eltransmissionsvirksomheden i Energinet.dk er int placeret på

listen over efektive eltransmissionsvirksomheder i Europa. Det

viser en benchmark-analyse, som tre uahængige konsulent-

virksomheder har foretaget for Energitilsynet og søster-tilsyn-

smyndighederne i de øvrige medlemslande i EU i 2013.

Energinet.dk skiller sig sammen med syv andre europæiske

eltransmissionsvirksomheder ud i en gruppe for sig som de mest

efektive i EU. Det er anden gang, at Energinet.dk bliver analy-

seret og sammenlignet på omkostningsefektivitet med andre

europæiske eltransmissionsvirksomheder. I 2008, hvor den

første analyse blev lavet, placerede Energinet.dk sig under gen-

nemsnitet med en omkostningsefektivitet på 84 pct. I den nye

analyse har Energinet.dk en omkostningsefektivitet på 100 pct.

TILSYN MED ELPRISER: Energitilsynet har fastlagt ny metode

for tilsyn med tilbagefaldsprodukter (basisprodukter) for elek-

tricitet. Metoden går ud på at sikre, at prisen på tilbagefalds-

produktet ikke overstiger prisen på det hidtidige forsynings-

pligtprodukt. Metoden sikrer endvidere, at leveringsvilkårene

for tilbagefaldsprodukterne svarer til leveringsvilkårene for de

hidtidige forsyningspligtprodukter.

Energitilsynet får forelagt

et større spektrum af sager i

løbet af et typisk år. Her er en

oversigt over en række væ-

sentlige sager, som Energitil-

synet har taget stilling til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

NATURGASOMRÅDET

ENERGINET.DK: Energitilsynet har

godkendt, at Energinet.dk omlægger

tariferne på transport af naturgas i det

danske gastransmissionsnet. Tariferne

er udtryk for, hvad kunderne skal betale

for at få transporteret naturgassen i det

overordnede transmissionsnet. Energi-

tilsynet har godkendt den måde – den

metode – som Energinet.dk bruger til at

fastsæte transportprisen på.

Tidligere bestod transportarifen af en

kapacitetsbetaling på 75 pct., en fast pris,

som alle transportkunder skulle betale

uanset transportmængde, og en volu-

menbetaling på 25 pct., en variabel pris

bestemt af den konkrete mængde natur-

gas, der blev transporteret i rørene.

Frem over bliver transportarifen fast-

sat årligt. Den variable del af tarifen

dækker udgiter til drit af transmissi-

onssystemet, mens kapacitetsbetalingen

dækker forrentning og afskrivning af

systemet. I praksis betyder ændringen,

at priserne på gastransport kommer til at

bestå af ca. 54 pct. kapacitetsbetaling og 46 pct. volumenbeta-

ling fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014.

Energitilsynet vurderer, at den nye tarifstruktur har lere for-

dele. Dels medvirker den nye tarif til at åbne naturgasmarkedet

yderligere ved at tiltrække nye leverandører. Dels kan den nye

tarifstruktur medvirke til at sikre en mere leksibel udnytelse

af transmissionssystemet, en leksibilitet, der bedre matcher

det fremtidige gasmarked med et forventet fald i forbruget, en

forventet stigning i importen og håndteringen af f.eks. biogas.

OPSTRØMSLEDNINGER: Energiklagenævnet har trufet afgø-

relse i en principiel ankesag om prisen på transport af naturgas

fra gasfelterne i Nordsøen til gasbehandlingsanlægget i Nybro

på den jyske vestkyst – det særlige opstrømssystem. I 2012

afgjorde Energitilsynet, at DONG Naturgas A/S skulle nedsæte

transportprisen til et niveau på 5-7 øre pr. kubikmeter naturgas.

Afgørelsen blev siden anket til Energiklagenævnet. Energikla-

genævnets afgørelse i sagen betyder, at Energitilsynet skal

fastsæte en speciik pris inden for intervallet 5-7 øre pr. kubik-

meter for transport af gas i transportatalerne mellem DONG

Naturgas og Maersk Energy Marketing indgået mellem juli 2011

og oktober 2012. Klagenævnets afgørelse indebærer således,

at tarifen under alle omstændigheder ikke kan overstige 7 øre

pr. kubikmeter. På den baggrund har Energitilsynet fastsat en

speciik pris på transporten. DONG Naturgas har i marts 2014

anket Energitilsynets afgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

TILSYN MED GASPRISER: Energitilsynet har desuden fastlagt

ny metode til tilsyn med tilbagefaldsprodukter (basispro-

dukter) for naturgas. Metoden går ud på at sikre, at prisen på

tilbagefaldsproduktet ikke overstiger prisen på det hidtidige

forsyningspligtprodukt. Metoden sikrer endvidere, at leverings-

vilkårene for tilbagefaldsprodukterne svarer til leveringsvilkå-

rene for de hidtidige forsyningspligtprodukter.

kratvarmeværker til at skite fra fossilt

baseret jernvarme til biomassebaseret

jernvarme.

BIOGAS: Energitilsynet har desuden truf-

fet afgørelse om at undtage et biogas-

anlæg fra varmeforsyningslovens pris-

bestemmelser. Afgørelsen indebærer, at

Hashøj Biogas A.m.b.A. ikke længere skal

fastsæte prisen på biogassen til Has-

høj Kratvarmeforsyning A.m.b.A. eter

omkostningsprincippet som deineret

i varmeforsyningsloven, men kan fast-

sæte prisen på markedsvilkår. Der blev

tilbage i 2010 åbnet for, at Energitilsynet

kan undtage biogasanlæg fra omkost-

ningsprincippet, og der er første gang,

at Energitilsynet træfer en afgørelse af

denne karakter.

PRISLOFT: Sekretariatet har oktober

2013 udmeldt prisloter for afaldsfor-

brændingsanlæg eter en ny prislot-

model. Den nye prislotbekendtgørelse

trådte i krat den 1. januar 2013 og med-

fører, at Energitilsynet kun udmelder ét

prislot for alle afaldsforbrændings-

FJERNVARMEOMRÅDET

BIOBASERET FJERNVARME FRA CENTRALT KRAFTVARME-

VÆRK: Energitilsynet har sagt ja til en atale mellem el- og

varmeproducenten DONG Energy og de to storkøbenhavnske

varmetransmissionsselskaber, CTR og VEKS. Atalen drejer sig

om, hvordan parterne fordeler en afgitsfordel ved levering af

biomassebaseret jernvarme fra Avedøreværket ved Hvidovre,

og det er Energitilsynets opgave at sikre, at atalen opfylder

betingelserne i varmeforsyningsloven om fri fordeling af af-

gitsfordelen.

Baggrunden er, at varmeforsyningsloven blev ændret i 2012.

Ved den lejlighed blev der åbnet for, at centrale kratvarmevær-

ker og varmeatagerne selv – gennem en atale – kan fordele

den afgitsfordel, som varmeatagerne opnår ved at atage

biovarme frem for afgitsbelagt fossilbaseret varme; dog skal

en række nærmere fastlagte betingelser være opfyldt. Ener-

gitilsynets ja til atalen mellem DONG Energy, CTR og VEKS er

principiel og ventes at medvirke til at tilskynde lere centrale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

anlæg uanset anlæggenes indplacering

eter de energipolitiske retningslinjer.

Det nye prislot gælder for anlæg, hvis

leveringsataler er indgået eller genfor-

handlet eter bekendtgørelsens ikrat-

træden. For anlæg med leveringsataler,

der er indgået før bekendtgørelsens

ikratræden, udmelder Energitilsynet i

overgangsperioden frem til 2016 fortsat

tre prisloter – et for hvert af de energi-

politiske områder.

AKTINDSIGT: Energitilsynet har i det for-

løbne år behandlet en principiel sag om

aktindsigt. En interessent havde søgt om

fuld aktindsigt i dokumenter om prisfast-

sætelse af afaldsvarme fra Haderslev

Kratvarmeværk A/S. Energitilsynet har

imidlertid meddelt interessenten, at

det ikke er muligt at eterkomme ansøg-

ningen om fuld aktindsigt. Afslaget er

begrundet i to forhold; nemlig at doku-

menterne indeholder oplysninger, der –

hvis de bliver videregivet – har væsentlig

økonomisk betydning for Haderslev

Kratvarmeværk A/S og dennes ejer, og

at det er nødvendigt at tilbageholde visse

oplysninger for at kunne beskyte ofent-

lige interesser i form af et velfungerende

afaldsmarked. Afgørelsen blev ikke påklaget til Energiklagenæv-

net, og det betyder, at afgørelsen er udtryk for gældende ret.

STANDARDGEBYRER: Energitilsynet har beslutet, at der skal

gennemføres et omkostningsstudie, før Energitilsynet kan tage

stilling til, om standardgebyrsatser for en række gebyrer på de

tre forsyningsområder el, gas og varme, kan hæves, som det el-

lers er ønsket af energiselskaberne og brancheorganisationer-

ne. Sekretariatet har aholdt møde med parterne og afventer at

modtage omkostningsstudiet fra brancheorganisationerne.

NYT ANMELDELSESSYSTEM: Et nyt og smidigere anmeldelses-

system er på vej. Energitilsynet har således indgået kontrakt

med Delegate A/S om leverance af et nyt online anmeldelses-

system, ”EnergiAnmeldelse Online” (ENAO). IT-systemet skal

bruges af virksomheder i energisektoren, som eter varmefor-

syningsloven og elforsyningsloven skal foretage anmeldelser til

Energitilsynet. Systemet forventes bl.a. at lete virksomheder-

nes arbejde med at foretage indberetninger til Energitilsynet,

men giver også virksomhederne mulighed for selv at inde frem

til tidligere indsendte anmeldelser. IT-systemet skal primært

håndtere virksomhedernes regnskabs- og prisrelaterede data

samt data om kvaliteten af virksomhedernes leverancer til kun-

derne. Data, som virksomhederne er forpligtet til at indberete

i henhold til lovgivningen. Indberetningssystemet sætes i drit

i slutningen af 2014.

ENGROSMARKEDERNE

MARKEDSOVERVÅGNING: Energitilsynet har fortsat det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

øgede tilsyn og overvågningen af engrosmarkederne for el og

naturgas. Energitilsynet ofentliggør således rapporter, der

følger og overvåger udviklingen på engrosmarkederne. Energi-

tilsynet er særligt opmærksom på, at handelskapaciteten på

elforbindelsen Vestdanmark-Tyskland har hat varierende om-

fang. Sekretariatet for Energitilsynet er sammen med Ener-

ginet.dk i dialog med BundesnetzAgentur og TenneT – den

tyske søsterorganisation til Energinet.dk – om muligheden for

forbedring af kapacitetssituationen.

Energitilsynet er national regulerende myndighed i forhold til

den såkaldte REMIT-forordning, der indfører et forbud mod

insiderhandel og markedsmanipulation på engrosmarkederne

for el og gas i EU. Energitilsynet samarbejder med det euro-

pæiske agentur for energiregulering, ACER, som har det koor-

dinerende ansvar for overvågning af engrosmarkederne. Des-

uden har Energitilsynet indledt samarbejde med den danske

gasbørs Gas Point Nordic og den nordiske elbørs NordPool om

overvågning af markederne i relation til REMIT-forordningens

bestemmelser.

STØRRE SAGER I DET INTERNATIONALE SAMARBEJDE

Sekretariatet for Energitilsynet er engageret i internatio-

nalt samarbejde for at bidrage til at opfylde de nationale og

internationale energipolitiske mål og for at understøte den

økonomiske vækst og fordelene for forbrugerne.

Det internationale samarbejde har i det forløbne år koncen-

treret sig om tre temaer:

– gennemførelse af EU´s indre mar-

ked for energi i 2014 som beslutet

af stats- og regeringslederne i 2011.

De europæiske regulatorer spiller

en væsentlig rolle i udformningen

af fælles markedsregler og vilkår på

el- og naturgasmarkedet. Arbejdet

fokuserer på at få udformet fælles

og harmoniserede spilleregler for

markedsadgang til netene og me-

toder til tarifering

– etablering af fælles nordisk slut-

brugermarked i 2015 som Nordisk

Ministerråd har bedt de nordiske re-

gulatorer bidrage til. Regulatorerne

bidrager i arbejdet, men har også på-

peget over for Nordisk Ministerråd,

at arbejdet med implementeringen

af markedet foregår i forskellig takt i

de forskellige nordiske lande

– øget gensidig europæisk ahæn-

gighed. I takt med at de nationale

markeder i EU bliver mere og mere

integreret, stiger behovet for at

inde sammenhængende europæi-

ske løsninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

SAGSBEHAND-

LINGSTIDER

Energitilsynet lægger vægt på

efektiv sagsbehandling. Det

sker bl.a. gennem fastsætelse

og evaluering af konkrete mål

for sagsbehandlingstider. Se-

kretariatet arbejder løbende

med at forbedre og optimere

sagsgange, sagsbehandlings-

tider mv., og i 2013 er der

igangsat et konkret projekt,

der sigter på at gøre sags-

behandlingen smidigere og

mere efektiv.

Energitilsynets hovedopgave er først og fremmest at træfe

beslutning i de større, principielle sager, der fastlægger en

praksis på et område. Sekretariatet for Energitilsynet behand-

ler og afgør konkrete sager på baggrund af den praksis, som

Energitilsynet har fastlagt.

Energitilsynet behandlede 19 sager i 2013 (tabel 7). Det er i alt

væsentligt på niveau med året før. Den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid for sager, der er blevet behandlet i Energitilsynet,

var 6,9 måneder i 2013 (tabel 8). Sagsbehandlingstiderne i

beslutningssager i Energitilsynet ahænger især af de enkelte

sagers karakter, hvor kompleksitet og høringsrunder har indly-

delse på sagsbehandlingstiden.

Antallet af lukkede og dermed afgjorte sager i 2013 var ca.

1.200. Antallet af sager under behandling var 409 ved årsskitet

2013/2014. Der er en snæver sammenhæng mellem sagernes

kompleksitet og antallet af såvel afgjorte sager som antallet af

sager under behandling. Antallet af sager under behandling er

desuden påvirket af tidspunktet på året, hvor sagerne er mod-

taget i Energitilsynet.

Sekretariatet for Energitilsynet har i slutningen af 2012 fået

et nyt journaliseringssystem, som ikke indeholder helt samme

funktionalitet som det tidligere system. På den baggrund er det

ikke muligt at foretage en retvisende måling af sagsbehand-

lingstiden for sekretariatssager – en måling der er sammenlig-

nelig med forudgående år.

Det er imidlertid sekretariatets vurdering, at sagsbehandlings-

tiden for sekretariatssager i 2013 ligger på et sammenligneligt

niveau med foregående år, idet sagsbehandlingstiden for en

konkret sag fremdeles ahænger af sagens karakter, inddragel-

se af involverede parter og høringsforløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

TABEL 7 |

SAGER BEHANDLET PÅ ENERGITILSYNETS MØDER,

2012 – 2013

Beslutning

2012

Orientering

2012

Beslutning

2013

Orientering

2013

Elektricitet

Naturgas

Fjernvarme

Tværgående

I alt

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet

TABEL 8 |

GENNEMSNITLIGE SAGSBEHANDLINGSTID FOR TILSYNSSAGER,

FRA 2010 – 2013, MDR.

2010

Energitilsynet

7,5

2011

nmg

2012

pmi

2013

gmp

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

ENERGI-

KLAGENÆVNET

Energiklagenævnet behandler blandt andet klager over afgø-

relser trufet af Energitilsynet, og opgørelsen for 2013 viser,

at Energiklagenævnet har trufet afgørelse i 17 sager med ud-

spring i afgørelser fra Energitilsynet eller fra Sekretariatet for

Energitilsynet. Det er en beskeden stigning i forhold til året før.

Set over en årrække er der imidlertid tale om et fald i sager, der

afgøres i Energiklagenævnet (tabel 9).

Omstødelsesprocenten varierer fra år til år. Forskellene hænger

sammen med, at Energitilsynet som første myndighedsinstans

har sager, hvor det er første gang, der skal etableres en praksis.

Antallet af sager afgjort af Energiklagenævnet skal ses i sam-

menhæng med antallet af sager, som er afgjort enten af Ener-

gitilsynet eller Sekretariatet for Energitilsynet. Afgørelserne

ligger i størrelsesordenen 1100 – 1200 sager om året. I det lys er

det en beskeden andel af afgørelser, der indbringes for Energi-

klagenævnet.

Energiklagenævnet havde 13 klager over Energitilsynets afgø-

relser under behandling ved udgangen af 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

TABEL 9 |

SAGER I ENERGIKLAGENÆVNET MED UDSPRING I ENERGITILSYNET

Antal sager

2009

2010

2011

2012

2013

Afgjort af klagenævnet

Heraf

- afslutet uden afgørelse

Omstødelsesprocent*

* Omstødelsesprocenten er opgjort som antal sager, der er ophævet/ændret/hjemvist divideret med antal afslutede sager

minus sager, der er afvist eller afslutet uden afgørelse

- afvist af klagenævnet

- ophævet/ændret/hjemvist

- stadfæstet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

ØKONOMI

Omkostningerne til Energitilsynets arbejde inansieres af de

virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med. Finansierin-

gen sker i henhold til el-, naturgas- og varmeforsyningslovene.

De nærmere betalingsregler fremgår af betalingsbekendtgø-

relser for de enkelte områder.

Energitilsynets samlede omkostninger er steget med 1,9 mio. kr.

fra 2012 til 2013 (tabel 10). Stigningen skyldes primært øgede om-

kostninger til løn som følge af nødvendig ansætelse af vikarer.

Vederlaget til Energitilsynets medlemmer udgjorde 0,6 mio. kr. i

2013, og det indgår i regnskabet under lønomkostninger.

Omkostninger til husleje, service og administrative ydelser er

faldet med 1,3 mio. kr. fra 2012 til 2013. Besparelsen opvejes

af meromkostninger til systemdrit og konsulentydelser. Stig-

ningen i omkostningerne til systemdrit hænger sammen med

øgede omkostninger til Statens IT. Endvidere har sekretariatet

iværksat lere projekter, som udløber af Energitilsynets strate-

gi for 2013 og 2014.

REGNSKABET FOR GEBYRER

Finansieringen af Energitilsynets virksomhed fremgår af tabel 11.

Energitilsynet har en samlet overdækning på 7,7 mio. kr., som

fordeler sig på 9,4 mio. kr. for elsektoren og 1,6 mio. kr. for jern-

varmesektoren. Derimod har der været en underdækning på 3,2

mio. kr. for gassektoren. Gebyrerne – og dermed Energitilsynets

indtægter – følger eterspørgslen på energi i de tre sektorer,

og derfor varierer indtægterne fra år til år. Beholdningen ved

udgangen af 2013 lå på 38,5 mio. kr.

I henhold til Moderniseringsstyrelsens Budgetvejledning om

fastsætelse af gebyr og takster skal Energitilsynet tilstræbe

at balancere omkostninger og indtægter over en ire-årig peri-

ode. På den baggrund tilbagebetaler Energitilsynet 20 mio. kr.

til energiselskaberne i 2014. Tilbagebetalingen sker i form af

modregning i virksomhedernes acontobetalinger.

12 Bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om betaling for myndighedsbehand-

ling eter lov om elforsyning, bekendtgørelse nr. 836 af 27. juni 2013 om

betaling for myndighedsbehandling eter lov om varmeforsyning og be-

kendtgørelse nr. 837 af 27. juni 2013 om betaling for myndighedsbehandling

eter lov om naturgasforsyning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

TABEL 10 |

ENERGITILSYNETS OMKOSTNINGER,

MIO. KR.

2012

Lønomkostninger

Dritsomkostninger

Investeringer

Omkostninger i alt

Antal årsværk

27,8

13,7

0,0

41,5

50,4

2013

28,8

14,1

0,5

43,4

53,2

TABEL 11 |

GEBYRREGNSKAB,

MIO. KR.

Beholdning ultimo 2012

Faktiske gebyrindtægter 2013

Regnskabsførte omkostninger

Regnskabsresultat for 2013

Beholdning ultimo 2013

19,3

29,0

19,6

9,4

28,7

GAS

3,9

7,6

10,8

-3,2

0,7

VARME

7,6

14,5

12,9

1,6

9,2

I ALT

30,8

51,1

43,4

7,7

38,5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

ANDRE

MYNDIGHEDER PÅ

ENERGIOMRÅDET

Energitilsynets opgaver har

mange berøringslader til

andre myndigheder, som også

har kompetence på energi-

området. Det drejer sig om

klima-, energi- og bygnings-

ministeren, der er den øverste

ansvarlige på energiområdet,

Energistyrelsen, Energi-

klagenævnet, Ankenævnet på

Energiområdet, Konkurrence-

styrelsen samt Energinet.dk,

der også har en række myndig-

hedsopgaver i el- og naturgas-

sektoren.

KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIETS departement

varetager kontakten til Folketinget, herunder til det Energipoli-

tiske Udvalg og har ansvar for lovgivningen på området mv.

ENERGISTYRELSENS opgave er at etablere de rete rammer og

virkemidler for energiområdet, sikre forsyningssikkerheden og

sørge for, at udviklingen sker på en såvel samfundsøkonomisk

som miljømæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

ENERGINET.DK ejer transmissionsnetene for el og natur-

gas, men selskabet har også en række andre opgaver, bl.a. at

opretholde den overordnede forsyningssikkerhed på el- og

gasområdet på kort og lang sigt, udbygge den overordnede

danske infrastruktur på el- og gasområdet, skabe objektive og

gennemsigtige betingelser for konkurrence på energimarkeder-

ne og at overvåge, at konkurrencen fungerer og at gennemføre

en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning, som

omfater fremtidige behov for transmissionskapacitet og den

langsigtede forsyningssikkerhed m.m.

ENERGIKLAGENÆVNET behandler klager over myndighedsaf-

gørelser i enkeltsager og over eventuelle fejlfortolkninger af

lovgivningen.

ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET behandler privates klager

om køb og levering af ydelser fra energiforsyningsvirksomheder.

Ankenævnet blev opretet den 1. november 2004, som et privat

ankenævn eter forbrugerklagenævnsloven. Sekretariatsbetje-

ningen varetages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN holder øje med,

at de liberaliserede virksomheder overholder konkurrencelov-

givningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

OG UDFORDRINGER 2013

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013

| ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 41 71 54 00

[email protected]

www.energitilsynet.dk

ISBN dansk udgave: 978-87-996181-4-9

ISBN engelsk udgave: 978-87-996181-5-6

Design: ESSENSEN

Tryk: Litotryk KBH

Maj 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Design:

ESSENSEN ·

Tryk: Litotryk · Maj 2014 · ISBN dansk udgave: 978-87-996181-4-9 · ISBN engelsk udgave: 978-87-996181-5-6

ENERGITILSYNET

[email protected]

energitilsynet.dk

ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens V

alby

Tlf.

4171 5400