Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse 2013-14
IPU Alm.del Bilag 1
Offentligt
1369291_0001.png
Til Interparlamentarisk Gruppes Bestyrelse
Optegnelser fra den 130. IPU konference den 17.-20. marts 2014 i Ge-
nève, Schweiz
Den 130. IPU konference blev afholdt i Genève, Schweiz, den 17.-20. marts
2014. 145 nationale parlamenter var repræsenteret på konferencen. 705 par-
lamentarikere deltog, heraf 214 kvinder (30,4 %). Under den 128. konference i
foråret 2013 deltog 202 kvinder, svarende til 32,6 %. Herudover deltog en
lang række associerede medlemmer og observatører bl.a. flere FN-organisa-
tioner.
Den danske delegation bestod af Hans Chr. Schmidt (V), formand, Orla Hav
(S), næstformand, Birgitte Josefsen (V) og Kim Christiansen (DF).
Assembly
Temaet for generaldebatten var
The IPU at 125: Renewing our commitment to
peace and democracy,
som dermed markerede IPU’s 125 års jubilæum. Ta-
lere fra 97 medlemsparlamenter og 9 regionale parlamentariske forsamlinger
og observatørdelegationer deltog i den debat. Hans Chr. Schmidt og Orla Hav
delte den danske taletid mellem sig, og de benyttede den begge til at tale om
respekt for det enkelte menneske og for minoriteter som grundlag for udvikling
af demokrati og bevarelse af freden.
Som led i generaldebatten talte formanden for Tunesiens grundlovgivende
forsamling, Mr Mustafa Ben Jaafar. Det var i Tunesien, at det arabiske forår
begyndte, og efter det gamle regimes fald havde parlamentet spillet en nøgle-
rolle med at føre landet ud af krisen. I januar 2014 var efter mange måneders
forberedelse en ny forfatning blevet vedtaget med stort flertal, som tog hensyn
til forskellige grupper og religiøs overbevisning.
Desuden talte også Director General for International Organization for Migra-
tion (IOM), Mr. William Lacy Swing, om, hvorfor migration var uundgåelig,
nødvendig og – hvis den blev godt håndteret – ønskelig bl.a. som følge af
remitter.
Emergency item
Ved konferencens begyndelse var der indleveret følgende 4 forslag til emer-
gency item:
Ref. 13-001215-12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
The role of parliaments and the IPU in fighting terrorism and achieving
international peace and security through a peaceful solution to the sit-
uation in Syria and respect for resolutions with international legitimacy
and the principles of sovereignty and non-interference in the internal
affairs of other States (Syrien)
Helping to restore peace and security and consolidate democracy in
the Central African Republic: The contribution of the IPU (Marokko)
Russian Federation aggression against Ukraine (Ukraine)
The crisis in Ukraine (Canada)
Et tidligere indleveret forslag fra Uruguay om cyberkrigsførelse var trukket
tilbage og i stedet stillet som forslag til emne for næste års rapport i Komiteen
for Fred og International Sikkerhed.
Under debatten trak Ukraine sit forslag tilbage til fordel for Canadas. En af-
stemning om de tilbageværende 3 forslag gav flertal til forslaget fra Marokko
om Den Centralafrikanske Republik.
En redaktionskomité bestående af Cambodja, Chad, Finland, Frankrig, Iran,
Japan, Marokko, Mexico, Namibia, Senegal, Sudan, Tyskland, Uruguay og
Zimbabwe udarbejdede et forslag til resolutionstekst om emnet og udpegede
Ms T. Mushelenga (Namibia) som formand og rapporteur for redaktionskomi-
teen. Redaktionskomiteens forslag blev vedtaget enstemmigt af forsamlingen.
Første komité (Peace and International Security)
Emnet for komiteen var:
Towards a nuclear-weapon-free world: The contribu-
tion of parliaments.
Under arbejdet i komiteen kom Mr L. Zerbo fra Compre-
hensive Nuclear-Test-Ban Treaty Organisation (CTBTO) med et oplæg. Ko-
miteen nedsatte en redaktionskomité med Mr K. Graham (New Zealand) som
formand og Ms C. Guittet (Frankrig) som rapporteur. Redaktionskomiteen
behandlede 77 ændringsforslag til resolutionsforslaget, hvoraf nogle blev ved-
taget.
Det således ændrede resolutionsforslag blev vedtaget enstemmigt af As-
sembly, dog med reservationer fra Indien, Iran, Pakistan og Rusland.
Emnet for komiteens arbejde det kommende år bliver:
Cyber warfare – A se-
rious threat to peace and global security.
Anden komité (Sustainable Development, Finance and Trade)
Denne komités emne var:
Towards risk resilient development: Taking into
consideration demographic change and natural constraints.
Under arbejdet
med rapporten præsenterede Ms M. Wahlström, UN Special Representative
2/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
of the Secretary-General for Disaster Risk Reduction, det igangværende ar-
bejde med post-2015 rammerne for reduktion af risikoen for katastrofer.
Komiteen nedsatte ikke nogen redaktionskomité, men behandlede de 47 æn-
dringsforslag i plenum og vedtog 2/3 af dem. Det hermed ændrede resoluti-
onsforslag blev vedtaget af Assembly uden reservationer.
På komiteens sidste mødedag blev Orla Hav valgt som ny næstformand.
Emnet for komiteens arbejde det kommende år bliver:
Shaping a new system
of water governance: Promoting parliamentary action on water.
Det blev sam-
tidig besluttet, at komiteens arbejde under efterårets konference med dette
emne skulle knyttes til World Investment Forum, som ville blive indkaldt til
møde af United Nations Conference on Trade and Development (UNCTAD) i
Genève på samme tidspunkt.
Tredje komité (Democracy and Human Rights)
Emnet i tredje komité var:
The role of parliaments in protecting the rights of
children, in particular unaccompanied migrant children, and in preventing their
exploitation in situations of armed conflicts.
Heller ikke denne komité nedsatte nogen redaktionskomité, men behandlede i
plenum de 68 ændringsforslag og vedtog en stor del af dem. Herefter blev
resolutionsforslaget vedtaget af Assembly uden reservationer.
Som emne for komiteens arbejde det kommende år blev valgt:
International
law as it relates to national sovereignty, non-intervention in the internal affai-
res of States and human rights.
Komiteen vedr. forholdet til FN
Komiteen indledte sit arbejde med en debat på baggrund af et oplæg fra Mr
M. Møller, fungerende Director-General for FN’s kontor i Genève, om samar-
bejdet mellem FN, nationale parlamenter og IPU. Derefter gennemgik komi-
teen udkastet til resolution i FN’s Generalforsamling om samme emne. Ende-
lig drøftede komiteen det parlamentariske bidrag til FN’s proces med udarbej-
delsen af næste generation af udviklingsmål.
Governing Council
Medlemskaber
Governing Council vedtog at optage parlamentet fra Tonga som nyt medlem
og at give International Organization of Supreme Audit Institutions (INTOSAI)
status som observatør.
3/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Valg af ny generalsekretær
Efter behandlingen i Executive Committee var antallet af kandidater til posten
som generalsekretær blevet reduceret til følgende 3 kandidater
Mr Martin Chungong, Cameroun (IPU’s nuværende vicegeneralsekretær)
Ms Shazia Rafi, Pakistan
Mr Geert Versnick, Belgien
I den hemmelige, skriftlige afstemning deltog 352 medlemmer, hvorved abso-
lut flertal ville kræve 177 stemmer. Valget viste, at Martin Chungong opnåede
199 stemmer, Shazia Rafi 79 og Geert Versnick 74. Martin Chungong blev
således valgt efter første runde og tiltræder som generalsekretær den 1. juli
2014 for en periode af 4 år.
Den finansielle situation
Det endelige resultat for 2013 viste, at IPU havde et overskud på 571.905
CHF. Der var sket besparelser på 194.000 CHF på personale- og administra-
tionsomkostninger.
De interne revisorer, Mr D. Pacheco (Portugal) og Mr H.R. Mohamed (Tanza-
nia) præsenterede deres rapport, som viste, at IPU’s finansielle situation var
sund og resultaterne positive. De interne revisorer noterede, at IPU’s indtæg-
ter var steget med 3 % takket være en betydelige stigning i de frivillige bidrag.
De eksterne revisorer havde ikke udtrykt reservationer i forhold til regnskabet
og var tilfredse med, at IPU havde efterlevet alle tidligere anbefalinger. Der
var dog plads til yderligere forbedringer i det interne kontrolsystem.
På anbefaling fra de interne revisorer godkendte Governing Council general-
sekretærens økonomiske administration af IPU og regnskabet for 2013.
Komiteen for Parlamentarikeres Menneskerettigheder
Komiteen havde undersøgt 158 sager om nuværende eller tidligere parla-
mentsmedlemmer i 21 lande. Den forelagde 23 resolutionsforslag til vedtagel-
se af Governing Council om sager fra følgende lande: Burundi, Cameroun,
Chad, Columbia, Congo, Ecuador, Irak, Malaysia, Pakistan, Palestina/Israel,
Tyrkiet, Venezuela, Zambia og Zimbabwe. Resolutionsforslagene blev vedta-
get med reservationer fra Cuba, Ecuador, Rusland og Venezuela.
12+Gruppen
Der blev afholdt en række møder blandt 12+Gruppens medlemmer før og
under konferencen, hvor punkterne på konferencens dagsorden blev koordi-
neret, og der blev indstillet og valgt kandidater til de ledige poster.
4/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Inden valget af generalsekretær præsenterede de 3 tilbageværende kandida-
ter sig i tur og orden for 12+Gruppen og svarede på spørgsmål fra gruppen.
Der var i gruppen bred enighed om at støtte Geert Versnicks kandidatur.
12+Gruppens formand, Robert del Picchia, Frankrig, gjorde på gruppens sid-
ste mødedag opmærksom på, at hans mandat som formand udløb i oktober
2014, og at han ikke ønskede genvalg. Han opfordrede derfor medlemmerne
til at overveje mulige formandskandidater inden næste møde i oktober.
Næste møde i 12+Gruppen finder sted i Genève søndag den 12. oktober
2014 kl. 17.30.
Datoer for kommende møder og konferencer
Næste nordiske formøde finder sted i Oslo den 7. - 8. oktober 2014.
Efterårskonferencen finder sted i Genève den 12. - 16. oktober 2014.
Næste forårskonference finder sted i Hanoi, Vietnam, den 28. marts – 1. april
2015.
15. maj 2014
Mette Vestergaard
Delegationssekretær
5/5