PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Færøudvalget 2013-14
FÆU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 23. september 2014

J.nr. 323-1 - dmk

Indberetning nr. 5/2014

Emner:

•

Lagmandens møde i Moskva med den russiske viceminister for landbrug og fiskeri om han-

delsforhold har været et omdiskuteret emne på Færøerne. Der har fra politisk side været kri-

tik af, at lagmandens rejste til mødet på et tidspunkt, hvor bl.a. EU, Norge, USA og Canada

har indført handelsembargo mod Rusland som følge af situationen omkring Ukraine. Kritik-

ken går også på, at lagmanden i forbindelse med mødet har udtalt, at han ikke tror på boykot

som en løsning på problemerne, hvilket af nogen ses som manglende solidaritet med de vest-

lige lande.

Sea Shepherds kampagne mod grindedrab på Færøerne lakker mod enden. Der har under

kampagnen været et enkelt grindedrab på Sandø. I den forbindelse blev 14 aktivister arreste-

ret og tre både beslaglagt af politiet. Senere er tre aktivister blevet arresteret og bl.a. sigtet for

overtrædelse af dyreværnsloven, da de forsøgte at drive en flok springere/hvidskævinger læn-

gere til havs.

Færøernes Økonomiske Råd har fremlagt deres efterårsrapport. Rådet ser tydelige tegn på

stigende aktivitet og økonomisk vækst, mens underskuddet på de offentlige budgetter er på vej

ned. Rådet ser dog store udfordringer for den offentlige sektor på lidt længere sigt, hvor de-

mografiske ændringer vil lægge et stort pres på de offentlige udgifter.

Danmarks Nationalbank har netop offentliggjort en artikel om aktuelle tendenser i færøsk

økonomi. Nationalbanken ser samme økonomiske udvikling som Færøernes Økonomiske

Råd – og også de samme udfordringer som følge af de demografiske ændringer.

Flere gode regnskaber fra flere af de store aktører i færøsk erhvervsliv.

Den 9. efterforskningsboring ved Færøerne skuffede også. Der er ikke planlagt nye boringer

ved Færøerne, så efterforskningen er foreløbig sat i en venteposition.

Fiskedagene for fiskeåret 2014/2015 er fastlagt. Antallet af fiskedage er uændret i forhold til

det foregående fiskeår, selv om fiskeribiologerne gerne havde set en større reduktion i antal

fiskedage.

•

Lagmandens rejse til Rusland

De seneste par uger har en meget omtalt sag på Færøerne været lagmand Kaj Leo Holm Johanne-

sens tur til Moskva her i starten af september, hvor han mødtes med den russiske viceminister for

landbrug og fiskeri. Mødet har ligeledes har været omfattende omtalt i de danske medier. Hans be-

søg og møde i Rusland, i en tid hvor EU, Norge, USA og Canada har indført sanktioner mod Rus-

land i form af et handelsembargo, medførte en del kritiske bemærkninger fra politisk side på Færø-

erne.

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

Lagmanden udtalte efter mødet, jf. avisen Sosialurin den 8. september, at der havde været tale om et

utrolig konstruktivt og givende møde – faktisk det bedste møde, som han nogensinde har deltaget i.

Rusland ønsker at øge samhandlen med Færøerne og købe færøske fisk og fiskeprodukter, hvilket

kom klart til syne på mødet, ifølge lagmanden. De russiske myndigheder gjorde det på mødet klart,

at de ville gøre en ekstra indsats for at få alle virksomheder af den ”røde liste”, så de kan blive god-

kendt til eksport til Rusland. Den ”røde liste” dækker over virksomheder, der af veterinære grunde

ikke kan eksportere til Rusland. Lagmanden fik samtidig bekræftet, at Færøerne ikke er omfattet af

det russiske importforbud, som Rusland har sat i kraft mod EU, Norge og andre vestlige lande. En-

delig nævnte lagmanden, at han efter mødet er optimistisk med hensyn til en færøsk frihandelsaftale

med Rusland, hvilket længe har været et stort færøsk ønske. Ifølge lagmanden gjorde man fra rus-

sisk side klart, at man ønsker et strategisk samarbejde med Færøerne, og lagmanden anser det efter

mødet for realistisk, at der kan underskrives en frihandelsaftale med Rusland inden for et års tid.

Trods den spændte situationen mellem Rusland og den vestlige verden som følge af situationen i

Ukraine havde lagmanden ingen betænkeligheder ved at rejse til Rusland, udtalte han til Sosialurin.

Lagmanden nævnte i samtalen med Sosialurin, at striden mellem Rusland og EU kort havde været

oppe på mødet, og at han havde nævnt Ukraine, hvor han samtidig havde redegjort for, at Færøerne

det sidste års tid havde oplevet en boykot fra EU, og at han ikke troede på boykot som et redskab til

at løse uenighed.

Formanden for Lagtingets Udlandsudvalg, der er Jákup Mikkelsen fra koalitionspartneren Folke-

flokken, kritiserede efterfølgende lagmanden. Jákup Mikkelsen udtalte til radioavisen den 9. sep-

tember, at det kan sende nogle uheldige signaler, at lagmanden selv rejste til mødet i Rusland. For

Jákup Mikkelsen har der været tale om dårlig timing af lagmanden, og han var bekymret for, at man

nu sendte et signal om, at Færøerne støtter Rusland. Ifølge Jákup Mikkelsen burde lagmanden have

sendt embedsmænd i stedet for, for man kunne sikkert være nået lige så langt på embedsmandsni-

veau. Under alle omstændigheder var det Jákup Mikkelsens helt klare opfattelse, at lagmanden un-

der alle omstændigheder burde have rådført sig med Lagtingets Udlandsudvalg om sagen.

Også et andet medlem af Lagtingets Udlandsudvalg, Poul Michelsen fra Framsókn, var fremme

med kritik i radioavisen. I en tid hvor den vestlige verden er i strid med Rusland og anvender hal-

delsboykot som våben, finder han det meget umoralsk, at Færøerne på den baggrund skaffer sig

nogle handelsmæssige fordele. Poul Michelsen mener ligeledes, at lagmanden burde have rådført

sig med Lagtingets Udlandsudvalg om sagen.

Den skarpeste kritik af lagmanden er kommet fra det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra

Javnaðarflokkurin, der i et debatindlæg under overskriften ”Kaj Leo som Putins nyttige idiot” skri-

ver, at ”Kaj Leo har siddet i Moskva og stukket den vestlige verden og NATO i ryggen. Det er en

kolossal provokation, der kan koste os dyrt”. I debatindlægget skriver Sjúrður Skaale endvidere, at

der er stor forskel på fortsat at handle med Rusland og så at tage over på et officielt besøg om øget

samhandel. Dermed gør lagmanden, ifølge Sjúrður Skaale, den fejl, at man ikke holder handel for

sig og politik og diplomati for sig, men at man omfavner Rusland politisk, og det endda samtidig

med, at NATO gør sig klar til at forsvare visse medlemslande mod russiske angreb, og EU udvider

sine sanktioner. Sjúrður Skaale finder det også meget alvorligt og provokerende, at ”Kaj Leo sidder

på et møde i Moskva og meddeler, at han ikke tror på det, den vestlige verden gør – og taler samti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

dig om strategisk samarbejde med Rusland”. Det er endelig Sjúrður Skaales opfattelse, at lagman-

den ikke blot opfører sig arrogant imod NATO, EU og USA, men også imod sin egen koalition ved

ikke at have rådført sig med Lagtingets Udlandsudvalg.

I forbindelse med mundtlige forespørgsler i Lagtinget den 10. september stillede Poul Michelsen og

Høgni Hoydal et par spørgsmål til lagmanden om hans rejse til Rusland. Lagmanden svarede, at der

efter hans mening ikke var tale om en sag af stor udenrigspolitisk betydning, når han tog et møde

med en russisk viceminister, og at han ikke plejede at orientere Udlandsudvalget, når han besøger

eller mødes med ministre. Han tilføjede, at han desuden ikke har skrevet under på en aftale, så der-

for havde det heller ikke været nødvendigt at rådføre sig med Udlandsudvalget. Lagmanden gentog

under debatten, at han ikke tro på boykot, og at han desuden ikke mener, at Færøerne har stukket

den vestlige verden i ryggen. Poul Michelsen bemærkede dertil, at lagmanden havde sagt, at Færø-

erne ikke er med i den vestlige verdens boykot, og derfor har han ikke overholdt forpligtelsen til at

rådføre sig med Udlandsudvalget.

Der er dog ikke kun kritik til lagmanden for hans rejse til Rusland. Hans egen partifælle Alfred Ol-

sen, der er formand for Lagtingets Erhvervsudvalg, skriver i et indlæg i Sosialurin den 19. septem-

ber, at lagmanden gjorde det rette ved at tage til Rusland – og at han endda scorede hattrick i Rus-

land. For det første fik han gang i arbejdet med en frihandelsaftale Rusland-Færøerne; for det andet

fik han bekræftet, at Færøerne ikke er omfattet af Ruslands boykot af EU m.fl., og for det tredje fik

han søret for, at færøske virksomheder kan blive fjernet fra den ”røde liste” over virksomheder, der

ikke kan eksportere til Rusland.

Afslutningsvis kan det nævnes, at Færøernes eksport til Rusland udgjorde 700 mio. kr. i 2013, sva-

rende til knap 11,5 pct. af Færøernes samlede eksport. Rusland er dermed det land, der er den stør-

ste aftager af færøsk eksport. Eksporten består helt overvejende af fisk og fiskeprodukter.

Sea Shepherd og grindedrab på Færøerne

Sea Shepherds kampagne mod grindedrab på Færøerne, der startede medio juni, lakker nu mod en-

den og forventes afsluttet omkring 1. oktober.

Som redegjort for i den foregående Indberetning har tilstedeværelsen af Sea Shepherd-aktivister og

organisationens kampagne mod grindedrab været en torn i øjet på mange færinger, men bortset fra

nogle få episoder, har der været tale om et ret fredeligt forløb frem til den 30. august, hvor der på

Sandø blev taget en mindre grindeflok på 35 hvaler. Det var første gang, der blev taget en grinde-

flok under Sea Shepherds tilstedeværelse denne sommer, og der var derfor stor spænding om, hvor-

dan det ville forløbe, når og hvis det kom til konfrontation mellem aktivisterne og politiet.

I forbindelse med grindedrabet blev 14 aktivister arresteret af politiet og siden anklaget for bl.a.

overtrædelse af grindebekendtgørelsen udstedt af landsstyret, der bl.a. regulerer selve grindedrabet

og hvordan hvalerne drives ind. Seks af aktivisterne blev arresteret fra stranden, da de forsøgte at

drive hvalerne ud, mens de resterende otte aktivister blev arresteret fra tre både, som de brugte un-

der aktionen. Samtidig blev bådene beslaglagt af politiet. Aktivisterne blev løsladt dagen efter. Si-

den er de seks aktivister, der blev arresteret fra stranden, den 8. september idømt en bøde på 1.000

kr. for overtrædelser af den lokale politivedtægt og overtrædelse af grindebekendtgørelsen. Efter-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

følgende har Udlændingestyrelsen den 16. september truffet afgørelse om udvisning og indrejsefor-

bud i ét år for de seks personer. De øvrige otte aktivisters sag kommer for retten den 25. september,

hvor der også skal tages stilling til, om de tre beslaglagte både skal konfiskeres.

Ifølge Paul Watson fra Sea Shepherd var grindedrabet på Sandø lige netop det organisationen havde

håbet på, udtalte han den 2. september i et interview i færøsk TV. Sea Shepherds mål er at lægge

pres på Danmark og Færøerne, og med aktionen på Sandø, hvor forsvarets inspektionsskib bl.a. var

til stede, havde man nu fået dokumenteret, at det danske forsvar var involveret samt støttede og

samarbejdede med Færøerne. Det ville man bruge til at lægge internationalt pres på Danmark. Paul

Watson beklagede, at der var blevet dræbt grindehvaler på Sandø, men at deres kampagnes succes

skal måles på, hvad der sker internationalt.

Den 17. september blev der igen varslet grind på Færøerne – denne gang lige uden for Tórshavn. Da

det dog efterfølgende blev konstateret, at der ikke var tale om grindehvaler, men om springe-

re/hvidskævinger, besluttede sysselmanden, at man ikke skulle drive flokken ind. Der kom dog hur-

tigt, efter at der først var annonceret grind, en båd fra Sea Shepherd til flokken for at drive den ud

igen. Da båden stressede flokken ved at sejle hurtigt rundt om den, besluttede politiet at sejle ud for

at sigte aktivisterne for overtrædelse af dyreværnsloven. Da Sea Shepherd-aktivisterne så politiets

båd komme imod dem, forsøgte de i første omgang at sejle fra politiet, men opgav siden flugten. De

tre ombordværende aktivister blev efterfølgende anholdt og anklaget for overtrædelse af dyreværns-

loven, grindebekendtgørelsen og for ikke at efterkomme politiets ordrer. Da der ifølge politiets vur-

dering også er tale om en overtrædelse af grindebekendtgørelsen, er båden foreløbig blevet beslag-

lagt af politiet. Retten skal senere tage stilling til anklagerne mod aktivisterne og politiets beslutning

om at beslaglægge båden.

På nyhedsmedierne og på de sociale medier har der været en del debat vedrørende Sea Shepherds

tilstedeværelse på - og kampagne imod - Færøerne. En del færinger har svært ved at forstå, at Sea

Shepherd og Sea Shepherd i det hele taget kan få lov til at komme til Færøerne, når de kommet med

det erklærede mål at stoppe grindefangsten, der er en lovlig aktivitet og en bæredygtig udnyttelse af

havets ressourcer. Også fra politisk side er der en vis irritation over, at Sea Shepherd kan komme til

Færøerne og sprede løgne og usande historier om grindefangsten. Senest har Tjóðveldi (Republika-

nerne) den 12. september fremsat er beslutningsforslag, hvor man bl.a. anmoder landsstyret om at

”fremsætte de nødvendige lovændringer, der skal sikre, at enkeltpersoner, repræsentanter fra fælles-

skaber og udstyr, der har som erklæret mål at fremme ulovlig virksomhed eller at true lovlige ret-

tigheder på Færøerne, kan komme til landet eller kan udføre forberedelser til sådanne aktiviteter på

Færøerne”. I den forbindelse kan det nævnes, at lagmanden i radioavisen den 2. september advarede

imod at foregøgle befolkningen, at Sea Shepherd og lignende kan forbydes ved lov.

Færøernes Økonomiske Råd med ny rapport

Búskaparráðið, Færøernes Økonomiske Råd, har netop udsendt deres efterårsrapport. Rådet nævner

i rapporten, at der efter flere år med lav økonomisk vækst og store underskud på de offentlige bud-

getter er flere tegn på stigende aktivitet og økonomisk vækst, mens underskuddet på de offentlige

budgetter er på vej ned. For 2014 regner Rådet med en nominel stigning i BNP på 4,6 pct. og for

2015 en nominel stigning på 4,3 pct. For den offentlige sektor, hvor underskuddet var 488 mio. kr. i

2013, regner Rådet med et underskud i 2014 på 200 mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Rådet har i rapporten et afsnit om de store demografiske ændringer, der kommer til at ske de kom-

mende 35 år. Antallet af personer over 70 år vil blive fordoblet og samtidig forventes antallet af

personer i den erhvervsaktive alder at falde. De demografiske ændringer vil lægge et stort pres på

den offentlige sektors udgifter; især inden for social- og sundhedsområdet, og samtidig vil den of-

fentlige sektor opleve faldende skatteindtægter. Rådet nævner, at Færøerne i den forbindelse står

over for store økonomiske udfordringer – udfordringer, der er større end nabolandenes; bl.a. som

følge af, at den store fraflytning under den økonomiske krise i 90’erne forvred alders- og kønsforde-

lingen betydeligt. Rådet nævner, at de demografiske ændringer vil stille meget store krav til den

offentlige sektors økonomistyring, hvis finanspolitikken skal være holdbar i længden. Rådet arbej-

det i øjeblikket på en analyse af den finanspolitiske holdbarhed, der vil blive offentliggjort senere.

Rådet har i deres rapport en figur med en sammenligning af den disponible bruttonationalindkomst

(dBNI) pr. indbygger i henholdsvis Danmark og på Færøerne, jf. nedenfor. I forhold til BNP for

Færøerne indeholder dBNI bl.a. lønindkomsten fra fastboende på Færøerne som arbejder i

det

, samt ensidige overførsler fra udlandet til Færøerne, herunder bloktilskuddet fra Danmark.

Hvor BNP er et mål for produktionen i et land, er dBNI et mål for størrelsen af de indkomster, der

tilflyder landets husholdninger og er disponible til forbrug og opsparing.

Som det fremgår af figuren nedenfor, regner Rådet for 2014 med, at den dBNI pr. indbygger på

Færøerne bliver større end den dBNI pr. indbygger i Danmark. Her skal man dog være opmærksom

på, at tallene ikke er korrigeret for købekraften i de enkelte lande. Leveomkostningerne på Færøerne

er tidligere opgjort til at ligge 15-20 pct. over niveauet i Danmark. Efter sådan en regulering for

købekraften vil dBNI pr. indbygger på Færøerne ligge noget under dBNI pr. indbygger i Danmark –

også i 2014.

Disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger i Danmark og på Færøerne, 1998-2014

400 tusind kr.

Danmark

Færøerne

350

300

250

200

150

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

En engelsk udgave af rapportens sammenfatning er vedlagt denne Indberetning.

Nationalbankens årlige artikel vedr. Færøernes økonomi

Der er et meget stort antal færinger, der arbejder i udlandet, men bosiddende på Færøerne. Der er ca. 2.000 færinger,

svarende til ca. 8 pct. af arbejdsstyrken, hvis lønindkomst udgør ca. 13 pct. af de samlede lønninger optjent på Færøerne

og i udlandet, jf. Indberetning nr. 2/2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

Nationalbanken har i deres 3. kvartalsoversigt fra den 23. september en artikel om ”Aktueller ten-

denser i færøsk økonomi”.

Nationalbanken ser ligesom Færøernes Økonomiske Råd tegn på økonomisk vækst på Færøerne.

Det nominelle bruttonationalprodukt, BNP, steg 5,1 pct. i 2013, mens forbrugerpriserne faldt 0,6

pct. Fremgangen i det nominelle BNP var drevet af fiskeeksporten, der steg som følge af øgede

fangster af makrel og sild samt høje priser på laks. Ifølge Færøernes Økonomiske Råd kan halvde-

len af væksten i det nominelle BNP henføres til prisstigninger på laks. Den private efterspørgsel er

også i fremgang efter nogle år, hvor husholdningerne har været tilbageholdende. Beskæftigelsen er

svagt stigende og ledigheden lav og faldende.

Nationalbanken ser også en forbedring af de offentlige finanser på kort sigt, men gør også opmærk-

som på fremtidige udfordringer, herunder de demografiske ændringer, der stiller krav til den førte

politik i årene der kommer. Nationalbanken anfører i artiklen bl.a. følgende: ”Fremgangen i øko-

nomien forbedrer de offentlige finanser. Det øger risikoen for, at landsstyret ikke gennemfører de

foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre en holdbare offentlige finanser. Det gælder især, da

Færøerne – ligesom de øvrige vestlige økonomier – står over for en aldrende befolkning, hvilket

øger udgiftspresset. En uholdbar finanspolitik kan risikere at føre til lavere kreditværdighed og hø-

jere renter.”

Artiklen ”Aktuelle tendenser i færøske økonomi” er vedlagt denne Indberetning.

Flere positive regnskaber fra erhvervslivet

Den positive økonomiske udvikling afspejles i halvårsregnskaberne fra flere af de store selskaber.

Eik Banki

Eik Banki havde første halvår 2014 et overskud på 93,2 mio. kr. før skat og 76,4 mio. kr. efter skat.

Resultatet er bedre end forventet. Ultimo 2013 forventede banket et årsresultat på 60-90 mio. kr.

efter skat. På baggrund af den positive udvikling i første halvår 2014 vurderer banken nu, at resulta-

tet for 2014 bliver et overskud på mellem 110 og 140 mio. kr. før skat.

BankNordik-koncernen

BankNordik-koncernen har præsenteret et halvårsregnskab for første halvdel af 2014, der viser et

overskud på 85 mio. kr. før skat. Af de 85 mio. kr. stammer de 40 mio. kr. fra bankens aktiviteter

udenfor Færøerne. BankNordik har i dag 16 filialer i Danmark og én i Grønland efter overtagelsen

af dele af Sparbank i 2010 og Amagerbanken i 2011.

Bakkafrost

Bakkafrost-koncernen, der udover afdelingerne for lakseopdræt og forarbejdning også består af

Havsbrún, der producerer fiskemel, fiskeolie og laksefoder, oplever fortsat stor fremgang og er med

den seneste kursudvikling på fondsbørsen i Oslo ved at nærme sig en markedsværdi på 7 mia. kr.

medio september 2014. Siden juni/juli 2013 er kursen på Bakkafrost-aktierne ca. blevet fordoblet.

For første halvår 2014 har Bakkafrost et overskud på 398 mio. kr. før skat og 213 mio. kr. efter skat

sammenlignet med henholdsvis 274 mio. kr. og 252 mio. kr. i første halvår 2013. Højere skatter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

bl.a. en forhøjelse af skatten fra 2,5 pct. til 7 pct. på lakseopdrætsvirksomhedernes skattepligtige

indkomst, er baggrunden for det lavere resultat efter skat.

Bakkafrost sælger laks til alle de store markeder. Hovedparten bliver solgt til EU, mens USA og

Kina er henholdsvis næst- og tredjestørste marked. Hidtil har salg af laks til Rusland udgjort 6 pct.

af det samlede salg, men pga. den russiske fødevareboykot, der også rammer Norges eksport af laks

til Rusland, forventer Bakkafrost at øge lakseeksporten til Rusland, så den kommer til at udgøre 15-

20 pct. af selskabets omsætning. Norge har hidtil leveret ca. 80 pct. af laksen på det russiske mar-

ked, men det behov for laks til det russiske marked der nu opstår, vil Bakkafrost slet ikke kunne

dække, siger Regin Jacobsen, der er administrerende direktør i Bakkafrost. Bakkafrost vil eksporte-

re fersk laks til Rusland, mens andre lande, fx Chile, vil øge eksporten af frossen laks til Rusland.

Den øgede efterspørgsel efter fersk laks giver i øjeblikket meget høje priser på den ferske laks, som

Bakkafrost eksporterer til Rusland.

Med henblik på øget vækst og effektivisering af driften vil Bakkafrost investere 1,4 mia. kr. over de

næste fire år. Heraf skal 900 mio. kr. bruges på et nyt kombineret slagtnings- og forædlingsfabrik,

mens 500 mio. kr. skal investeres i produktion af lakseyngel/-smolt.

Den 9. efterforskningsboring efter olie/gas afsluttet

Efter den resultatløse 8. efterforskningsboring, der blev afsluttet sidst i juni, jf. Indberetning nr.

4/2014, gik man straks herefter i gang med den 9. boring sydøst for Færøerne tæt på britisk område.

Denne 9. boring, hvor Statoil var operatør, og de øvrige deltagere var OMV og DONG, blev afslut-

tet midt i august. Heller ikke denne gang gav boringen det ønskede resultat. Der blev boret på 1050

meters havdybde og boret ned til 3015 meter. Der blev konstateret spor af kulbrinter, men ikke i så

store mængder, at udvinding vil være rentabel. Der er ikke planlagt nye boringer ved Færøerne, så

efterforskningen er foreløbig sat i en venteposition.

Fiskedagene for fiskeåret 2014/2015 fastsat

Den 15. august 2014 fastsatte Lagtinget antal fiskedage for fiskeåret 2014/2015, der startede 1. sep-

tember 2014. Der blev ikke fastsat ændringer i forhold til det foregående fiskeår, så der er tale om

uændret antal fiskedage og samme fredning af bestemte områder. Ifølge landsstyremanden for fi-

skerianliggender skal de tiltag og foranstaltninger, man har sat i værk de senere år, have lov til at stå

sin prøve. Man tog således ikke hensyn til den biologiske rådgivning fra Havstovan (Fiskeriunder-

søgelserne).

Den biologiske rådgivning fra Havstovan (Fiskeriundersøgelserne), der ifølge lovgivningen skal

afgive sine anbefalinger til fiskeriet ved Færøerne, gik ellers på en reduktion af fiskedagene samt

andre tiltag vedr. fredning. Vedr. fiskedagene anbefalede Havstovan overordnet set, at fiskedagene

for alle fartøjsgrupper, der især fisker efter torsk, kuller og sej, blev reduceret med 25 pct. i forhold

til antallet af brugte fiskedage i det foregående fiskeår.

Med venlig hilsen

Dan M. Knudsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Executive Summary

Short Term Economic Outlook

Statistics Faroe Islands and The Economic Council have jointly evaluated

economic growth

in 2014

and 2015. To facilitate the evaluations, an economic model developed by the former Faroese

National Bank and Statistics Faroe Islands was used. For 2014, nominal economic growth was

estimated to be 4.6% in current prices, and for 2015 the nominal economic growth was estimated

to be 4.3% in current prices.

Wage payments

were anticipated to grow by 5.5% in 2014, and

4.0% in 2015.

Over the last few years, economic growth in the Faroe Islands has been low, while at the same

time a considerable deficit in the public sector accounts was present, which in the main was a

result of a deficit in the National Treasury. However, over the last half-year there have been some

significant changes in the trends expressed in most all the key economic indicators.

Most

indicators now suggest increasing economic activity and growth in the economy in current prices,

and there is also a hint that the deficit of the National Treasury is declining.

Faroese

fish products export

is much changed compared to the last few years during which there

has been little economic growth. Trends over the last few years have offered a new pattern in

exports. Exports are now composed of three groups of essentially equal value. These three

groups are

aquaculture (farmed fish), pelagic fisheries,

and the

demersal and other fisheries.

There has been considerable growth in the export of

farmed fish

since 2005 or so. There has also

been considerable growth in the export of

pelagic fish

since 2010. On the other hand, there has

been a decline in the export of

demersal and other fish

from around 2003.

At the same time as the Faroese

fish products export

has greatly changed over the last few years,

there have been major changes in our export markets. Exports to the EU market have declined,

while other markets have grown in its stead, such as China, Russia, the USA and Nigeria.

Price increases are characteristic of

farmed salmon

export in recent years. More than half of the

growth in GDP in current-prices in 2013 resulted from the price increases for

farmed salmon.

It is

anticipated that the price of

farmed salmon

will also increase in 2014 and 2015, but perhaps not

so much as in 2013. There is little, if any, growth in farmed salmon production, while demand

continues to accelerate.

The growth experienced in the export value of the

pelagic fisheries,

especially mackerel, is the

result of increases in the size of the fish stocks, i.e. the size of the mackerel stocks has increased

and therefore the Faroe Islands has unilaterally stipulated its quota accordingly. In 2014, a new

agreement on mackerel was negotiated between some of the coastal states. For the Faroe

Islands, the agreement represented higher prices, but not an increase in the quota, compared to

the years without an agreement. The anticipated increase in prices is a result of the access to

mackerel fishing in EU and Norwegian waters. Moreover, the rescinding of the EU boycott might

support increasing prices.

The third group is

demersal and other fisheries

caught in Faroese waters and subject to the Fishing

Days System, as well as other fisheries in other ocean sectors, e.g. the Barents Sea, under a

quota system. The demersal fisheries in Faroese waters subject to the Fishing Days System

remains in crisis. This export has remained constant or declined over a period of many years. On

the other hand, the export of fish from other fishing grounds has increased, but the price trends

have not been so advantageous. The Faroese fishing vessels that are under the quota system

would appear to be doing quite well based on their financial statements, while the opposite would

appear to be the case for the vessels under the Fishing Days System. This might indicate that the

quota system encourages the minimizing of costs, while the Fish Days System encourages the

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

maximizing of turnover (i.e. catch in tonnes). This maximizing of turnover could encourage

overfishing and diminished regard to costs and profitability.

Current year-on-year changes to June 2014 in all

imports

showed a decline of some 8%.

Exempting vessels and airplanes, imports held constant. Some of the import numbers indicate a

small increase in private consumption, and at the same time growth in domestic investment.

The trend in

wage payments

is generally indicative of economic growth. The latest wage figures

show an annual increase in wage payments upwards of 4%. The largest increase was seen in the

goods production industry sector, but this trend was also visible in the construction industry and in

the shipbuilding sector, while there was less wage-payment growth in the public sector.

Deflated by the consumer price index,

wage payments

have remained constant or decreased

between 2007 and 2013. In 2014, we see growth in deflated wage payments. The growth seen in

2014 in deflated wage payments could, however, also stem from the declining trend in the

consumer price index.

The

number of wage earners

has grown little between April 2011 and today (some 380 people).

On the other hand, the number of

full-time unemployed

fell from around 1900 in January 2011 to

some 1000 in April 2014. One explanation is that people in the Faroe Islands can more easily find

work abroad, while at the same time maintaining their residency in the Faroe Islands.

Within the

fishing industry sector,

the number of wage earners has declined considerably within

fishing operations

and

fish processing,

while the number of wage earners within the

fish farming

industry

has grown significantly. Within

fishing operations,

the number of wage earners declined

from 2731 in January 2004 to 1440 in April 2014. Within

fish processing,

the number of wage

earners declined from 2178 in March 2006 to 1171 in April 2014. On the other hand, the number

of wage earners in

fish farming

grew from 295 in March 2006 to 867 in April 2014.

The

fishing industry sector

has clearly been through a transformation. Catch capacity and the

landing capacity for the processing of the pelagic fisheries has grown significantly over the last few

years, and the new fishing vessels and processing facilities require a much smaller labour force

than older ships and fish processing plants. The loss in the number of wage earners can only be

regained by growth in other sectors within the industry or within other business sectors. The

danger is always that this growth will not occur in the Faroe Islands, but abroad, resulting in

emigration.

The Business Confidence Survey conducted by the Ministry of Finance indicates that the

construction industry has shown the greatest activity since the financial crisis, but at the same

time the construction industry expressed concern regarding recruitment and financing. Other

business sectors reveal a certain optimism.

The Consumer Confidence Survey of the Finance Ministry revealed that consumer

confidence

was

the highest since the financial crisis. Moreover, import, wage and VAT data suggest a small or

beginning growth in private consumption.

There has been very little growth in

public sector spending

since the financial crisis. Growth is

estimated to be 1.4% in 2013 and 1.5% in 2014. Data from 1998 indicate that changes in

public

sector spending

is pro-cyclical – when there was much in the treasury, much was used and vice-

versa – and this exacerbated rather than mitigated the swings in the economy. It is advisable that

the government not repeat the excessive spending policies adopted at the beginning of the 21

century and in 2007 and 2008, in the event that activity otherwise increases in the years ahead.

We see clear evidence of growth in total

public investment

during 2014 compared to 2013. We

anticipate that investment in 2015 will be at the same level as in 2014. The growth in

public

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

investment

from 2013 to 2014 stems, in the main, from central government investment, rather

than municipal investments. Central government investment is significantly impacted by the

school building construction at Marknagil. Municipal investment has remained constant since

2008, but grew considerably up to 2008. In the main, this investment stemmed from diminished

municipal investments during the 1990s. Healthier municipal finances up to 2008 also spurred

interest in investment projects.

Just as with

public sector spending,

public investment appears to be cyclical as well, both with

regard to the central government and the municipalities. As well, it is advisable for the public

sector not to repeat the policies regarding public sector investment that were implemented in 2007

and 2008, if activity otherwise increases in the years ahead. Reliance on a municipal debt ceiling

– i.e. that debt levels cannot exceed the annual tax revenue – clearly does not encourage

systematic fiscal policy planning that should encompass all public investment.

The deficit for all

public sectors

was around 488 million DKK in 2013. It is estimated that the

deficit for 2014 will be around 200 million DKK. For the most part, the deficits from both of these

years reflect central government deficits. It is estimated that the central government current,

investment and lending account (CIL) will be around 180 million DKK for 2014. Net assets of the

public sector were around 2.5 billion DKK in 2007, but in 2014 are near zero.

Demographic Changes

Over the next 35 years, there will be major demographic changes in the Faroes. Without much

doubt, the anticipated changes include, for example, that 1) both men and women will live longer;

2) the number of people over 80 years of age will more than double; 3) the number of people over

70 years of age will nearly double, and 4) quite probably, there will be a considerable reduction in

the number of people working and paying taxes.

These changes will weigh heavily on the expense side of the public treasury, especially the

expenses relative to health and human services. At the same time, lower tax revenue will have

unfortunate consequences for the revenue side of the public treasury. These demographic

changes, of course, will occur gradually and their individual consequences will be felt gradually,

but altogether they will have considerable economic and financial consequences. In the Faroe

Islands, these changes in the demographics of the country will be much more fiscally troubling

than in our neighbouring countries. Mass emigration from the Faroes in the 1990s radically

distorted the age and gender demographics. If it proves difficult in times of economic prosperity

to gain control of mounting government debt because of a continuing, structural deficit in the

National Treasury, then the anticipated demographic changes will increase the burden.

These demographic changes will thus create major challenges for public fiscal management to

ensure long-term financial stability. It is thus imperative that the fiscal policy in the years ahead,

and economic policy in general, address, to an even greater degree than before, the demographic

changes that await the country in the near future.

Above and beyond all these other challenges comes the relatively low pension savings by the

Faroese as one more drag on the long-term economic sustainability of the Faroe Islands. The

same can be said for the pre-taxing of pension savings instituted in 2012 in order to finance the

tax cut, which, given current demographic realities, makes achieving fiscal sustainability even

more difficult in the long term.

Economic Rent and Resource Rent in Fisheries

This report attempts to critically analyse and explain the idea of

Economic Rent

and related market

concepts, especially the economic conceptualization called

Resource Rent.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Economic Rent

is defined as the additional monetary value, which, given the demand, emerges as

a consequence of a limited availability of a production factor (e.g. natural resources, labour force,

capital or special skills and competency). Other concepts related to

Economic Rent

are

Resource

Rent, Intra-marginal Rent (Quasi-rent) and Monopoly Rent. Resource Rent

is an Economic Rent

that is derived from the limited supply of natural resources.

Intra-marginal Rent

is Economic Rent

that stems from the limited supply of human resources.

Monopoly Rent

is Economic Rent that is

derived from the exploitation of a monopoly position creating functional scarcity.

With regard to the actions or measures instituted by the government, the creation of a competition

board or commission addresses issues of

Monopoly Rent.

With regard to

Intra-marginal Rent

that

is derived from human resources, the government, on the other hand, cannot limit or control this

rent by applying fees or taxes. However,

Resource Rent

is a different matter altogether.

Resource

Rent

stems from the limited supply of natural resources. The government could demand to have

this “rent” paid, without, in principle, hindering the overall efficiency of an industry. The goal of

governmental management of

Resource Rent

should be to establish the

Resource Rent

at the

highest level possible, while at the same time addressing the issue of economic equality or the

distribution of economic wealth.

There are three categories of natural resources that could spin off

Resource Rent:

1) non-renewable resources, such as, e.g., oil and minerals;

renewable resources, such as, e.g. fish stocks;

permanent resources, but not unlimited, such as, e.g. water, wind, ocean energy and

aquaculture areas (conditioned as well on environmental factors).

Revenues from

Resource Rent

payments from, respectively, non-renewable and renewable

resources should be managed separately and individually. For non-renewable resources (e.g. oil),

economists have recommended that only the profit from financial investments funded by the

resource rent payments themselves should be designated for revenue/expenses within the public

sector, if the actual resource assets shall be preserved for coming generations. For renewable

resources (e.g. fish stocks), there is no such limitation.

It is clear that “Resource

Rent”

is not an empty, theoretical idea that can be dismissed as a mere

chimera. We have repeatedly affirmed that in the Faroes the resource rent in the fishing industry

is a tangible, economically empirical reality. At the same time, neither is it so simple and

straightforward to calculate the resource rent without taking into consideration intra-marginal rent.

The point is that the notion of “resource rent” is in reality collectively a concrete and empirical

concept; at the same time, however, it is less tangible than an explicitly calculated amount of

money.

The generally accepted practices or procedures relative to the calculation of resource rent (as a

specific amount) within the fisheries industry are the following:

Turnover

less all costs except wages and capital.

= Value added

less “normal” wages and less “normal” return on capital

= Resource Rent.

Such a calculation, however, is subject to considerable uncertainty. First, using the calculation

basis above, it is difficult to determine the size of any intra-marginal rent that will be incorporated

into such a calculation of resource rent. Second, it is difficult to determine what are “normal”

wages or what are “normal” return on capital. Strictly objective calculation methods simply do not

exist to differentiate intra-marginal rent from resource rent, using the procedures / methods

outlined above. If certain pre-conditions are in effect (e.g. the number of tendered offers), one

can then ascertain the resource rent (without the intra-marginal rent) in the fisheries industry by

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

selling the fishing permits via an auction. The resource rent is thus the value that the owner of

the fishing vessel in open competition is willing to pay for access to the input for the production

process (i.e., the fish).

Using procedures explained above, we calculated the resource rent for the Faroese fishing

industry, both the current and the optimal resource rent. The current resource rent is the

resource rent derived from calculations based on actual financial statements of the Faroese fishing

fleet. Optimal resource rent, on the other hand, is the resource rent that would be generated, if

the fishing effort were limited to the maximum economic yield. These calculations are described in

Section 5 and Sections 7-9 of this report.

The conclusion is, among others, that the resource rent has been large for the pelagic fisheries

fleet and the factory trawlers over the last few years. On the other hand, the demersal fisheries

would has had an insignificant resource rent over the last many years. Another estimate, among

others, is that the optimal resource rent for 2012 would have been between 850 and 1050 million

DKK, while the actual current resource rent for 2012 has been calculated to be 472 million DKK.

Section 8 and 9 of the report outlines the effort to estimate the optimal size of the Faroese fishing

fleet and the crew requirements of the demersal fisheries in Faroese waters. The result suggests a

considerable reduction in the number of vessels and crew. We also confirm that the Faroese

administration of the fisheries resources has not been consistent with the biologic advice for many

years. A comparative study was carried out to ascertain the actual catch landings compared to the

biologic advisories. The findings indicate that the actual landings have been much greater than

the recommended catch limits.

Section 6 of the report contains some estimates of the public costs and revenue relative to the

natural resources industry. The costs are conditional catch-related costs set out in the national

budget and revenue relates to tax and payments of the resource rent.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AKTUELLE TENDENSER

I FÆRØSK ØKONOMI

Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling

INDLEDNING OG SAMMENFATNING

I 2013 voksede færøsk økonomi efter et par år

præget af stilstand. Det nominelle bruttonational-

produkt, BNP, steg 5,1 pct., mens forbrugerpriser-

ne faldt 0,6 pct. Fremgangen i det nominelle BNP

var drevet af fiskeeksporten, der steg som følge af

øgede fangster af makrel og sild samt høje priser

på laks. Den private efterspørgsel er også på vej

frem efter nogle år, hvor husholdningerne har

været tilbageholdende. Beskæftigelsen er svagt

stigende, og ledigheden er lav og faldende.

EU ophævede i august 2014 handelssankti-

onerne over for Færøerne, som EU iværksatte i

slutningen af august 2013, efter politisk forståelse

mellem de to parter om sildefangsterne. Desuden

er der indgået en 5-årig aftale med de øvrige

kyststater i Nordatlanten om makrelkvoterne.

Det mindsker usikkerheden i fiskeriet og kan øge

indtjeningen.

Den økonomiske fremgang og øgede indtæg-

ter fra ressourceafgifter mindsker landskasse-

underskuddet. Der er således tale om en cyklisk

forbedring, og holdbarheden af de offentlige

finanser er ikke forbedret trods det lavere un-

derskud. Foranstaltninger, der kan forbedre den

underliggende stilling på de offentlige finanser,

udestår dermed fortsat.

NATIONALREGNSKAB OG

HANDELSBALANCE

Det nominelle BNP steg 5,1 pct. i 2013 efter en

vækst på 3 pct. året før, jf. tabel 1. Fremgangen

i den færøske økonomi har de senere år været

drevet af eksporten af fisk, mens den indenland-

ske efterspørgsel har været afdæmpet. I 2012 steg

investeringerne imidlertid kraftigt, især i skibe og

fly, der i høj grad importeres og derfor ikke umid-

delbart påvirker aktiviteten.

Fremgangen i fiskeeksporten gjorde, at værdi-

en af eksporten ekskl. skibe og fly steg knap 15

pct. i 2013, jf. tabel 2. Importen ekskl. skibe og fly

voksede knap 2 pct., primært som følge af øget

import af køretøjer samt varer til husholdninger-

ne og byggeriet. De foreløbige opgørelser for 1.

halvår 2014 viser, at både eksport og import eks-

kl. skibe og fly ligger højere end i samme periode

året før.

Fakta om Færøerne

Folketal (primo 2014)

heraf i Tórshavn kommune

heraf 18-66 år

Antal lønmodtagere (fuldtid, årsgns., 2013)

Ledighed (fuldtid, årsgns., 2013)

Bruttonationalprodukt, BNP (mio. kr., 2013)

BNP pr. indbygger (1.000 kr., 2013)

Disp. bruttonationalindkomst pr. indb.

(1.000 kr., 2012)

48.219

19.945

29.067

23.703

1.214

14.344

297,8

318,6

Kilde: Hagstova Føroya.

Til sammenligning var BNP pr. indbygger i Danmark

330.900 kr. i 2013.

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2014

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nationalregnskab, nominelle vækstrater

Andel af BNP

i 2012, pct.

55,2

30,9

28,9

48,7

163,7

63,7

100,0

111,7

Tabel 1

Pct., år-år

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Bruttoinvesteringer i alt

Eksport af varer og tjenester

Endelig anvendelse lig samlet tilgang

Import af varer og tjenester

Bruttonationalprodukt

Disp. bruttonationalindkomst

Memo: Forbrugerpriser

2006

8,0

3,3

42,1

11,2

12,5

11,9

12,9

12,3

1,5

2007

5,8

8,2

28,4

6,5

10,3

18,7

5,9

7,3

3,6

2008

-0,2

10,5

-34,6

7,8

-3,0

-6,8

-0,8

-5,1

6,3

2009

-1,4

1,8

-17,4

-11,0

-5,7

-13,2

-1,7

-3,3

-1,0

2010

-1,6

3,7

20,7

15,2

6,8

6,6

7,0

11,0

0,4

2011

9,6

1,9

-3,3

12,9

7,2

17,2

2,4

5,0

2,3

2012

1,2

0,9

61,1

2,2

8,6

18,8

3,0

2,0

2,2

2013

n.a.

5,1

n.a.

-0,6

Anm.: Disponibel bruttonationalindkomst er BNP tillagt løn- og formueindkomst, netto, og overførsler fra udland, netto.

Kilde: Hagstova Føroya.

Handels- og betalingsbalance

Mio. kr.

Eksport

Eksport ekskl. skibe og fly

Import

Import ekskl. skibe og fly

Handelsbalance

Handelsbalance, ekskl. skibe og fly

Betalingsbalancens løbende poster

2011

2012

Tabel 2

SENESTE KONJUNKTURTENDENSER

Antallet af lønmodtagere er steget svagt siden

foråret 2013 efter at have ligget stort set fladt i

det foregående år, jf. figur 1.

Beskæftigelsen er

dog fortsat betydeligt lavere end før den kraftige

stigning i 2006-08. Den seneste tids stigning i an-

tallet af lønmodtagere afspejles også i de samlede

lønudbetalinger, som i juli 2014 var øget med 5,3

pct. år til år efter i nogle år kun at være steget lidt

mere end forbrugerpriserne.

Stigningen i beskæftigelsen har bl.a. fundet

sted inden for byggeriet, jf. figur 2 (venstre). Det

skyldes i høj grad, at det offentlige har sat store

anlægsprojekter i gang, men også at enkelte virk-

somheder har bygget nye fabrikker eller kontorer.

Beskæftigelsen i byggeriet ligger på samme niveau

som i 2002, dvs. før højkonjunkturen med kraftigt

stigende boligpriser satte ind på Færøerne.

De private tjenesteerhverv har i 2013 og be-

gyndelsen af 2014 øget antallet af lønmodtagere

beskedent. Det følger efter et par år med stilstand

efter en betydelig tilpasning i 2009-10. Fremgan-

gen er bl.a. sket i virksomheder inden for handel

2013

5.407 5.515 6.085

4.778 5.209 5.981

5.279 6.683 6.271

4.556 5.355 5.446

128 -1.167

222

884

-145

-447

-186

535

n.a.

Kilde: Hagstova Føroya.

Betalingsbalancens løbende poster er endnu ikke

opgjort for 2013. Underskuddet på handelsbalan-

cen var 186 mio. kr., svarende til 1,3 pct. af BNP,

og vil blive mere end opvejet af lønindkomster

fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder

i udlandet. Overskuddet på betalingsbalancen i

2013 ventes at blive omkring 500 mio. kr.

En konjunkturvurdering af færøsk økonomi er udfordret af, at det

statistiske materiale er begrænset. Fx opgøres BNP kun nominelt,

årligt og med betydelig forsinkelse. I stedet må andre mål anvendes,

fx lønudbetalingerne og antal lønmodtagere, som opgøres med

relativt kort forsinkelse og normalt giver en udmærket indikation af

udviklingen i færøsk økonomi.

104

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lønudbetalinger og antal lønmodtagere

Mio. kr.

Figur 1

1.000 personer

Tusinde

600

550

500

450

04 05 06 07 08

09 10 11 12 13 14

Lønudbetalinger

Antal lønmodtagere (højre akse)

Anm.: Sæsonkorrigerede månedsdata. 3 måneders glidende gen-

nemsnit for lønudbetalinger. Seneste observation er maj

2014 for antal lønmodtagere og juli 2014 for lønudbetalin-

ger.

Kilde: Hagstova Føroya.

og vedligeholdelse samt transport, især søtrans-

port. Også hoteller og restauranter har fået flere

ansatte, hvilket skal ses i sammenhæng med, at

turismen er begyndt at gå frem. Den finansielle

sektor har derimod fortsat mindsket antallet af

medarbejdere, ligesom beskæftigelsen inden for

kommunikation også er faldet.

Trods fremgangen i fiskeriet er beskæftigelsen

faldet, jf. figur 2 (højre). Beskæftigelsen i fiskein-

dustrien er også faldet trods de øgede fangster.

Ændring i antal lønmodtagere i udvalgte brancher

Pct.

-3

-6

2012 2013 2014 2012 2013 2014 2012 2013 2014

Off. sektor mv. (40 pct.)

Byggeri (7 pct.)

Priv. tj.erhverv (31 pct.)

Pct.

-5

-10

Tusinde

650

Det skyldes, at langt størstedelen eksporteres

uforarbejdet. Der er dog de seneste par år blevet

investeret i nye fabrikker til forarbejdning og frys-

ning af fisk, men det har ikke kunnet opveje den

generelle beskæftigelsestilbagegang i branchen.

Fiskeopdræt, som har klaret sig særdeles godt

de senere år, har haft stigende beskæftigelse.

Produktionen kræver imidlertid meget lidt ar-

bejdskraft, så det har kun begrænset effekt på

den samlede beskæftigelse.

Både virksomhederne og forbrugerne ser gan-

ske positivt på den økonomiske situation ifølge

de halvårlige konjunkturbarometre. Således lå

begge barometre i klart positivt territorium og på

samme pæne niveauer som i 2007, før det økono-

miske tilbageslag.

Sammenlignet med de tidligere målinger vurde-

rer husholdningerne deres egen og landets øko-

nomi til at være bedre end for et år siden, ligesom

de nu har mere positive forventninger til fremtiden.

Det kan tyde på, at det private forbrug vil stige

efter flere års stilstand, hvor husholdningerne har

konsolideret sig. At det private forbrug er ved at

løfte sig understøttes af, at momsindbetalinger og

import af forbrugsvarer er steget i 1. halvår 2014,

ligesom importen af personbiler også har været i

klar fremgang.

Boligmarkedet understøttes af rentefald, lige-

som pengeinstitutterne det seneste år har mind-

sket deres rentemarginaler. Handelsaktiviteten er

opadgående og ligger nu på omtrent samme ni-

veau som i midten af 2000’erne. I Tórshavn er der

Figur 2

2012 2013 2014 2012 2013 2014 2012 2013 2014

Fiskeri (6 pct.)

Fiskeopdræt (3 pct.)

Fiskeindustri (6 pct.)

Anm.: Tal for 2014 viser ændringen for perioden januar-juni 2014 i forhold til samme periode i 2013. Tal i parentes i figurforklaringen angiver

sektorens andel af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i 2013.

Kilde: Hagstova Føroya.

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2014

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stigninger i forbrugerpriserne og bidrag fra underkomponenter

Procentpoint

-1

-2

-3

2010

Mad, drikkevarer og tobak

Brændsel, el, gas og varme

Fritid og kultur

2011

2012

Beklædning og fodtøj

Boligudstyr og husholdningstj.

Øvrige, inkl. afrunding

2013

2014

Figur 3

Pct., år-år

-1

-2

-3

Husleje, renter og vedligehold

Transport

Forbrugerpriser (højre akse)

Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.

tegn på, at prisen på de handlede boliger stiger,

mens udviklingen på Færøerne som helhed synes

at være stort set flad.

Boligejernes renteudgifter indgår i indekset

for forbrugerpriserne. De lavere renteudgifter

for et lån til ejerboliger trækker indekset ned, og

forbrugerpriserne er faldet siden foråret 2013, jf.

figur 3. I 2. kvartal 2014 lå forbrugerpriserne 1,2

pct. lavere end i samme kvartal året før, men hvis

man ser bort fra renteudgifter til ejerboliger, var

inflationen 0,4 pct. De lave forbrugerprisstigninger

understøtter husholdningernes realindkomst og

derigennem det private forbrug. Lønudbetalinger-

ne i de første syv måneder af 2014 steg nominelt

med knap 4 pct.

ARBEJDSMARKED

Ledigheden er faldet jævnt siden begyndelsen af

2011 og udgjorde i juli 2014 sæsonkorrigeret 3,9

pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 4 (venstre). Det er

samme niveau som i 2004-05. Niveauet er svært at

sammenligne med andre landes, da befolkningen

på Færøerne er meget mobil og reagerer på en

høj ledighed. Således skyldes kun en mindre del af

ledighedsfaldet, at beskæftigelsen er øget. I ste-

det har der været nettoudvandring, hvilket følger

de tidligere års tendens, når ledigheden er relativt

høj, jf. figur 4 (højre). Nettoudvandringen har i

2009-12 overskygget, at demografien umiddelbart

indebærer en lille stigning i både befolkningstallet

og antallet af personer i den erhvervsaktive alder.

Desuden har stadig flere personer med bopæl

på Færøerne fået arbejde i udlandet, for største-

delens vedkommende inden for skibsfart, fiskeri,

offshore-aktiviteter og byggeri.

At et stort antal færinger arbejder i udlandet

vidner om en velkvalificeret og meget mobil

arbejdsstyrke. Det er positivt, men øger samtidig

risikoen for, at der nemmere opstår mangel på

arbejdskraft på Færøerne. Det er aktuelt et pro-

blem inden for byggeriet, hvor en del håndvær-

kere, især elektrikere, har fundet arbejde i Norge,

hvor lønnen er højere, især efter skat. Der er

således tegn på flaskehalse på Færøerne, og det

har medført ny lovgivning, som siden juli 2014

har gjort det nemmere at bruge udenlandsk

arbejdskraft inden for byggeriet. Det er særlig

vigtigt, da der er planlagt flere store anlægspro-

jekter i de kommende år.

106

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ledighed og nettoindvandring

Pct.

03 05 07 09

Ledighedsprocent

Figur 4

Personer

1.000

500

-500

-1.000

-1.500

-2.000

85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13

Nettoindvandring

Anm.: Sæsonkorrigerede månedsdata for ledighedsprocenten.

Kilde: Hagstova Føroya.

FISKERI OG HAVBRUG

Fisk har de seneste år udgjort knap en sjettedel

af den samlede bruttoværditilvækst på Færøerne

og ca. 95 pct. af vareeksporten ekskl. skibe og fly.

Færøsk økonomi er dermed meget afhængig af

udviklingen i fangstmængderne og fiskepriserne.

Begge svinger en del over tid, men for de forskel-

lige fiskearter ikke nødvendigvis i samme retning.

Da indtjeningen i de senere år i stigende grad har

fordelt sig på flere forskellige slags fisk, jf. figur

5, mindsker det sårbarheden i økonomien som

helhed.

Værdi af fiskeeksport

Mia. kr.

Figur 5

Bundfisk

Andet

Pelagisk

Havbrug

Anm.: Pelagiske fisk lever i de åbne vandmasser og ikke på bunden eller i kystfarvande. Det er bl.a. makrel, sild, hvilling, lodde og brisling.

Bundfisk dækker bl.a. torsk, sej og kuller. Havbrug inkluderer laks og ørred. Andet indeholder bl.a. skaldyr.

Kilde: Hagstova Føroya.

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2014

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de senere år er indtjeningen fra fisk steget bety-

deligt. Fremgangen er sket i havbrugene og det

pelagiske fiskeri ved Færøerne, især sild og ma-

krel. Omvendt har det traditionelle lokale bund-

fiskeri, som består af torsk, sej og kuller, været

økonomisk svagt.

Havbrugene fortsatte i 2013 med at øge ind-

tægterne og stod for 44 pct. af den samlede

fiskeeksport. De opdrætter altovervejende laks,

som de senere år har været begunstiget af høje

priser. Færøerne har fortsat adgang til det russiske

marked efter Ruslands handelsembargo vedrø-

rende visse fødevarer fra EU. Det giver mulighed

for at afsætte laks til det russiske marked til høje

priser, mens priserne omvendt er faldet betydeligt

på det europæiske marked. Den samlede effekt for

færøsk økonomi er derfor ikke entydig. Omfanget

af havbrug er højt og tæt på kapacitetsgrænsen,

hvis sygdomsepidemier med store omkostninger

til følge skal undgås.

Indtjeningen i det pelagiske fiskeri er også ste-

get betragteligt de senere år. Det skyldes primært

øgede fangster, hvilket bl.a. afspejler, at Færøerne

i 2010-13 fastsatte sin egen kvote for makrel efter

resultatløse forhandlinger med EU, Norge og Is-

land om en anden fordeling af den samlede kvote.

I 2013 fastsatte Færøerne også sin egen kvote for

nordhavssild. Kvoten for makrel var 158.000 tons

og for nordhavssild 105.000 tons. Havde man

overholdt de gamle aftaler, havde kvoten været

ca. 30.000 tons for hver af de to fiskearter.

I marts 2014 indgik Færøerne, Norge og EU en

5-årig aftale om makrelkvoterne, som i år gør det

muligt, at fangsten af makrel bliver på omtrent

samme niveau som sidste år. I juni 2014 indgik

Færøerne og EU en politisk aftale om at afslutte

uenighederne om sildefiskeriet. På den baggrund

har Færøerne fastsat en sildekvote på 40.000 tons

i år, og EU ophævede i august 2014 sine handels-

sanktioner over for Færøerne. De blev indført

i august 2013 som reaktion på, at de færøske

sildekvoter fastsat for 2013 ikke vurderedes bio-

logisk bæredygtige. Sanktionerne indebar bl.a. et

import- og transitforbud i EU for sild og makrel

fra Færøerne, men de blev indført på et tidspunkt,

hvor størstedelen af fangsten og salget af makrel

og sild allerede havde fundet sted.

Enigheden om makrelkvoterne har også haft

betydning for andre dele af fiskeriet, da det der-

med atter blev muligt at indgå bilaterale aftaler

med Norge og EU om andre fiskearter. Færøske

skibe må nu igen fiske i Barentshavet, som er vig-

tig for bundfiskeriet, især efter torsk og kuller. Det

er specielt vigtigt, da fangsterne i færøsk farvand

af de to slags fisk er meget lave, og udsigterne

ifølge Færøernes Fiskeriundersøgelser ikke er

gode de kommende år.

OFFENTLIGE FINANSER

Der har været underskud på de offentlige finanser

siden 2008, men det er faldende. Det afspejler

bl.a., at udbetalingerne fra den obligatoriske

arbejdsløshedskasse er faldet som følge af den

faldende ledighed og stramningerne i 2012.

Kommunerne har set under ét været i økonomisk

balance de senere år, mens pensionskasserne,

som er i opbygningsfasen, har kørt med overskud.

Størstedelen af underskuddet på de offentlige

finanser kan derfor henføres til landskassen, som

i 2013 havde et underskud på 413 mio. kr., sva-

rende til 2,9 pct. af BNP, jf. tabel 3. Vurderet ud

fra landskassens indtægter i 1. halvår 2014 bliver

underskuddet mindre end budgetteret i finanslo-

ven for 2014.

Landsstyret har aftalt, at landskassen skal

have overskud fra 2016. Med fremgang i konjunk-

Landskassens hovedposter

Mio. kr.

Skatter og

afgifter m.m.

Andre indtægter

Bloktilskud

Indtægter i alt

Driftsudgifter

Anlægsinvesteringer

Renteudgifter, netto

Udgifter i alt

Saldo

Landskassens

bruttogæld, ultimo

2010

2011

2012

Tabel 3

2013 2014

3.489 3.705 3.610 3.686 3.965

616

113

616

624

632

635

4.145 4.433 4.268 4.381 4.692

4.500 4.541 4.375 4.463 4.558

169

150

182

237

277

4.726 4.756 4.602 4.794 4.915

-581

-322

-335

-413

-223

4.954 5.604 5.417 6.102

n.a.

Kilde: Rigsombudsmanden på Færøerne.

Tal for 2014 er fra finanslov 2014, mens tal for de øvrige år er

regnskabstal.

108

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

turerne og mulighed for betydelige indtægter

fra ressourceafgifterne, kan det ikke afvises, at

målet kan nås. Indtægterne fra ressourceafgif-

terne er imidlertid knyttet til, hvor godt det går i

fiskeriet, og de kan derfor svinge meget over tid.

Aktuelt går det usædvanligt godt for både det

pelagiske fiskeri og havbrugene, så de offentli-

ge indtægter er større end normalt. Hvis der er

overskud i 2016, vil det dermed ikke afspejle den

underliggende stilling på de offentlige finanser.

Der bør derfor foretages yderligere tiltag, som

strukturelt kan styrke landskassens finanser. Det

gælder især, da landsstyret fra 2012 har ændret

beskatningen af pensioner, så de beskattes ved

indbetaling i stedet for ved udbetaling. Det

øger indtægterne i disse år, men mindsker dem

senere. Underskuddet er derfor lavere nu, uden

at holdbarheden af de offentlige finanser er for-

bedret. Det understreger, at det er vigtigt at tage

højde for den strukturelle saldo, når finanspoli-

tikken planlægges.

ØKONOMISKE UDSIGTER

Udsigterne for færøsk økonomi er tæt knyttet

til udviklingen i fiskeriet og havbrugene; både

mængderne og priserne kan svinge betydeligt

over tid. Det er et grundvilkår i en økonomi, som

er så afhængig af fisk, men det øger robustheden,

at fiskeeksporten er spredt på flere forskellige

slags fisk.

Enigheden med de andre parter om makrel og

sild bevirker, at færøske fiskere ikke længere kun

må fange fiskene i den periode, hvor de er i fær-

øsk farvand. I stedet kan de fange dem, når kva-

liteten er bedst, og den højeste pris kan opnås.

Fiskerikapaciteten kan også bedre udnyttes. Det

giver et betydeligt potentiale for øget indtjening i

det pelagiske fiskeri, ligesom ophøret af EU’s han-

delssanktioner atter giver adgang til det lukrative

europæiske marked.

Usikkerheden i fiskeriet er mindsket efter, at

der er opnået enighed om makrel og sild. Ifølge

erhvervet giver det dog fortsat betydelig usik-

kerhed, at alle fiskelicenser på Færøerne i 2018

i princippet bliver inddraget og derefter politisk

kan blive reallokeret. Det gør det mindre attraktivt

at investere, da det ikke er sikkert, hvilke kvo-

teadgange, der er efter 2018. Ekstern finansiering

bliver af samme grund også sværere.

Den indenlandske efterspørgsel vil formentligt

løfte sig. Husholdningerne har således i de senere

år konsolideret sig, hvilket sammen med de lave

renter giver et godt afsæt for øget privat forbrug,

som ifølge de nyeste opgørelser tyder på at stige

efter en årrække med stilstand. Byggeriet er også

på vej op efter nogle svage år og understøttes

bl.a. af, at der er planlagt store anlægsprojekter

de kommende år.

Fremgangen i økonomien forbedrer de offent-

lige finanser. Det øger risikoen for, at landsstyret

ikke gennemfører de foranstaltninger, som er nød-

vendige for at sikre holdbare offentlige finanser.

Det gælder især, da Færøerne – ligesom de øvrige

vestlige økonomier – står over for en aldrende be-

folkning, hvilket øger udgiftspresset. En uholdbar

finanspolitik kan risikere at føre til lavere kredit-

værdighed og højere renter.

Et betydeligt antal færinger har bopæl på Fær-

øerne, men arbejder i udlandet. I takt med at den

økonomiske aktivitet bedres på Færøerne, kan der

hurtigt opstå mangel på arbejdskraft, specielt hvis

antallet med arbejde i udlandet stiger. Udviklin-

gen kan blive svær at vende, bl.a. fordi færinger

kan opnå højere løn ved at arbejde i udlandet.

Landsstyret kan dog mindske de skattefordele,

som er knyttet hertil. Ud over at mindske risikoen

for overophedning vil det også øge skatteindtæg-

terne, hvilket kan bidrage til, at den underliggen-

de stilling på de offentlige finanser forbedres.

DANMARKS NATIONALBANK

KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2014

109