Finansudvalget 2013-14
Aktstk. 19 Bilag 1
Offentligt
Budgetvejledning
IndholdsfortegnelseIndledning ...........................................................................................................IIIÆndringer i forhold til Budgetvejledning 2010 .....................................................Struktur ...............................................................................................................77121313141415161719192121222323232324252527272828293031313232323235
Kapitel 1. Bevillingssystemet .......................................................................................1.1 Bevillingslove og bevillingsændringer ..................................................................1.2 Udgiftsstyring ......................................................................................................1.2.1 Budgetkoordinering ....................................................................................1.2.2 Udgiftslofter................................................................................................1.2.3 Den statslige udgiftskontrol ........................................................................1.3 Bevillingsstyring...................................................................................................1.4 Økonomistyring...................................................................................................1.5 Regnskabsaflæggelse...........................................................................................1.6 Revision ...............................................................................................................1.7 Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ....................................1.8 Særligt om tekstanmærkninger ...........................................................................Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger..............................................................2.1 Indledning ...........................................................................................................2.2 Generelle disponeringsregler ...............................................................................2.2.1 Bevillingsbegrebet ....................................................................................2.2.2 Forudgående hjemmel ..............................................................................2.2.3 Almindelige hensyn ved disponering over bevillinger ................................2.2.4 Bevillingsmæssige dispositioner og periodisering......................................2.2.5 Brutto- og nettobevillinger........................................................................2.2.6 Likviditet...................................................................................................2.2.7 Betingede bevillinger ................................................................................2.2.8 Bevillingsforudsætninger i anmærkningerne.............................................2.2.9 Overførsel mellem hovedkonti ..................................................................2.2.10 Flerårige dispositioner...............................................................................2.2.11 Tilsagn om tilskud .....................................................................................2.2.12 Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år ...............................2.2.13 Forudbetaling og betalingshenstand.........................................................2.2.14 Udlæg .......................................................................................................2.2.15 Garantier, statsforskrivninger og udlån .....................................................2.2.16 Salg af fast ejendom mv. ...........................................................................2.2.17 Selvforsikring ............................................................................................
2.2.18 It-projekter ...............................................................................................2.2.19 Bevillingsparagraffen ................................................................................2.3 Særligt om indtægter...........................................................................................2.3.1 Fastsættelse af afgifter og gebyrer ............................................................2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser ..............................................................2.3.3 Leje og forpagtningsafgifter......................................................................2.3.4 Salg af brugt materiel................................................................................2.3.5 Modtagelse af gaver..................................................................................2.4 Særligt om udgifter..............................................................................................2.4.1 Udgifter som følge af EU-retsakter ............................................................2.4.2 Indfrielse af garantier og statsforskrivninger .............................................2.4.3 Udgifter pålagt ved dom mv......................................................................2.4.4 Selvforsikringsudgifter..............................................................................2.4.5 Bevarelse af statsaktiver............................................................................2.4.6 Afskrivning eller nedskrivning af fordringer ...............................................2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms...........................................................2.4.8 Tilskud ......................................................................................................2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv..................................2.4.10 Leje (leasing).............................................................................................2.4.11 Offentlig-Privat Partnerskab......................................................................2.4.12 Udbud .......................................................................................................2.4.13 Indkøb ......................................................................................................2.4.14 Repræsentation ........................................................................................2.4.15 Kantiner....................................................................................................2.4.16 Ministerbiler og andre tjenestebiler...........................................................2.4.17 Hensættelser ............................................................................................2.5 Personale og personaleudgifter............................................................................2.5.1 Lønudgifter...............................................................................................2.5.2 Lønsumsloft ..............................................................................................2.5.3 Finansministeriets stillingskontrol.............................................................2.5.4 Personalesammensætning og ansættelsesformer .....................................2.5.5 Udlån af medarbejdere..............................................................................2.5.6 Udgifter til kurser mv. ...............................................................................2.6 Driftsbevilling ......................................................................................................2.6.1 Anvendelsesområde .................................................................................
3539393939404040404041414142424344444547474848484950505051515354545454
2.6.2 Nettobevilling og rammebevilling .............................................................2.6.3 Egenkapital...............................................................................................2.6.4 Låneramme...............................................................................................2.6.5 Lønsumsloft ..............................................................................................2.6.6 Ændringer i forudsat aktivitet ....................................................................2.6.7 Uforbrugt bevilling....................................................................................2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed ....................................................................2.6.9 Tilskudsfinansierede aktiviteter.................................................................2.6.10 Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter ................................................2.6.11 Investeringer i anlægsaktiver mv...............................................................2.6.12 Leje af fast ejendom ..................................................................................2.7 Statsvirksomhed ..................................................................................................2.7.1 Anvendelsesområde .................................................................................2.7.2 Henvisning til reglerne for driftsbevilling...................................................2.7.3 Ikke omfattet af lønsumsloft .....................................................................2.7.4 Statslige ejendomsvirksomheder (huslejeordningen)................................2.7.5 Indtægtsdækket virksomhed ....................................................................2.7.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter.................................................................2.8 Anlægsbevilling ...................................................................................................2.8.1 Anvendelsesområde .................................................................................2.8.2 Bruttobevilling ..........................................................................................2.8.3 Bygge- og anlægsprojekter .......................................................................2.8.4 Ejendomserhvervelse ................................................................................2.8.5 Drifts- og vedligeholdelsesudgifter ...........................................................2.8.6 Videreførsel ..............................................................................................2.9 Lovbunden bevilling.............................................................................................2.9.1 Anvendelsesområde .................................................................................2.9.2 Sammenhængen mellem bevilling og lovgivning ......................................2.9.3 Videreførsel ..............................................................................................2.10 Reservationsbevilling ...........................................................................................2.10.1 Anvendelsesområde .................................................................................2.10.2 Bruttobevilling ..........................................................................................2.10.3 Videreførsel ..............................................................................................2.10.4 Flerårige dispositioner...............................................................................2.10.5 Administrationsudgifter............................................................................2.11 Statsfinansieret selvejende institution..................................................................2.11.1 Anvendelsesområde .................................................................................2.11.2 Ikke omfattet af bevillingstypen ................................................................2.11.3 Bruttobevilling ..........................................................................................2.11.4 Ministeriets disponering af bevillingen ......................................................
55555656585860626365666767676767686869696969717272727373737373737374747474757575
2.11.5 Statsfinansierede selvejende institutioners disponering af modtagnetilskud.......................................................................................................2.12 Anden bevilling ....................................................................................................2.12.1 Anvendelsesområde .................................................................................2.12.2 Bruttobevilling ..........................................................................................2.12.3 Videreførsel af tilsagn ...............................................................................2.12.4 Administrationsudgifter............................................................................Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret .................................................3.1 Behovet for nye eller ændrede dispositioner.........................................................3.1.1 Budgetlovens betydning for nye og ændrede dispositioner i finansåret .....3.2 Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet .......................................3.3 Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finansåret ...................3.3.1 Dispositioner med Finansudvalgets tilslutning ..........................................3.3.2 Mindre væsentlige dispositioner uden principiel betydning.......................3.4 Fremgangsmåden ved forelæggelse af bevillingsansøgningerfor Finansudvalget ...............................................................................................3.4.1 Den ministerielle behandling ....................................................................3.4.2 Fortrolighed..............................................................................................3.4.3 Finansudvalgets møder og afleveringsfrister .............................................3.4.4 Nummerering ...........................................................................................3.4.5 Finansudvalgets offentliggørelse af aktstykker..........................................3.4.6 Finansudvalgets afgørelse .........................................................................3.4.7 Retsvirkningerne af Finansudvalgets tilslutning.........................................3.4.8 Orienterende aktstykker ...........................................................................3.5 Udarbejdelsen af aktstykker .................................................................................3.5.1 Indledning (punkt a) .................................................................................3.5.2 Sagsfremstilling (punkt b) .........................................................................3.5.3 Motivering for forelæggelsen (punkt c) .....................................................3.5.4 Tilslutning mv. fra andre myndigheder (punkt d).......................................3.5.5 Forslaget (punkt e)....................................................................................3.5.6 Finansministeriets tilslutning (punkt f) ......................................................3.6 Tillægsbevillingsloven ............................................................................................3.6.1 Egentlige bevillingsændringer...................................................................3.6.2 Kategorisering af tillægsbevillingslovforslaget ..........................................3.6.3 Tillægsbevillingslovforslagets opbygning..................................................848484858686868687878789919292939393949676797979797980808081828284
Bilag 1. Konverteringsnøgle .........................................................................................Bilag 2. Gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer mv. .............................................Bilag 3. Punkt e i aktstykker..........................................................................................Bilag 4. Standardkontoplanen ......................................................................................Bilag 5. Forelæggelsesgrænser vedr. investeringer.......................................................Stikordsregister ...........................................................................................................
9798101103107109
Indledning
IndledningBudgetvejledningen indeholder de generelle regler for statsadministrationens dispo-nering over de bevillinger, der er givet på de årlige bevillingslove mv.Herudover indeholder budgetvejledningen regler og retningslinjer for disponering itilfælde, hvor den pågældende disposition ikke har hjemmel på de givne bevillingslo-ve, herunder særligt retningslinjer for udformningen af bevillingsansøgninger til Fi-nansudvalget – de såkaldte aktstykker.Den foreliggende budgetvejledning afløser Budgetvejledning 2011. Baggrunden forudstedelsen af den nye budgetvejledning er primært vedtagelsen af budgetloven, ogdet heraf følgende nye system med udgiftslofter og udgiftskontrol.Reglerne i den foreliggende budgetvejledning gælder fra og med finansåret 2014.I det følgende beskrives i afsnit I de væsentligste ændringer, der er foretaget i forholdtil Budgetvejledning 2011 med tilhørende cirkulære om ændring af Budgetvejledning2011 (cirkulære nr. 59 af 18. august 2011 vedr. ændring af refusionssats på ikke-fradragsberettiget købsmoms). I afsnit II beskrives budgetvejledningens struktur.I Ændringer i forhold til Budgetvejledning 2011I.1 Generelt vedr. kapitel 1
Kapitel 1 har karakter af en overordnet beskrivelse af bevillingssystemet. Beskrivel-sen i kapitel 1 er dog udvidet i forhold til tidligere udgaver af budgetvejledningen,idet der er indføjet nye afsnit 1.2 om udgiftsstyring og 1.4 om økonomistyring, jf.neden for.I.2 Budgetloven
Som noget nyt er der ved lov nr. 547 af 18. juni 2012 blevet vedtaget en budgetlovmed virkning for det danske budgetsystem.Baggrunden for budgetloven var, at det for skiftende regeringer af forskellig politiskobservans i en længere årrække har været svært at styre væksten i de offentlige udgif-ter. I en alvorlig økonomisk krisetid bliver kravene til en sund finanspolitik skærpet.Det gælder ikke mindst kravene til udgiftsstyringen i hele den offentlige sektor.På den baggrund indgik regeringen den 27. marts 2012 en politisk aftale med Venstreog Det Konservative Folkeparti om en budgetlov. Den politiske aftale blev forudsatudmøntet gennem regeringens fremsættelse af en lovpakke bestående af de fire føl-gende lovforslag:
Budgetvejledning 2014
7
Indledning
––––
Forslag til budgetlov (finansministeren)Forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøko-nomiske Råd (økonomi- og indenrigsministeren)Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskudtil kommuner (økonomi- og indenrigsministeren)Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering (økonomi- ogindenrigsministeren)
Alle fire lovforslag blev efter at have været sendt til høring fremsat for Folketingetden 25. april 2012, hvorefter alle fire lovforslag blev vedtaget med bred politisk til-slutning i Folketinget den 12. juni 2012.Budgetloven gennemfører dele af traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samord-ning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (finanspagten). Finanspagtenhar karakter af en aftale mellem de nuværende medlemmer af EU, bortset fra DetForenede Kongerige (Storbritannien) og Den Tjekkiske Republik.Budgetlovens hovedpunkter behandles i kapitel 1. I kapitel 1 er i den forbindelseindsat et nyt afsnit 1.2 om udgiftsstyring, herunder budgetkoordinering, udgiftslofterog udgiftskontrol.I.3 Nyt afsnit om økonomistyring
Der er som punkt 1.4 i kapitel 1 indsat et nyt afsnit om økonomistyring. Afsnittetfremhæver betydningen af økonomistyring i forhold til at sikre sammenhæng oggennemsigtighed i styringen. Det fremhæves, at departementer og andre statsligevirksomheder er omfattet af kravene til god økonomistyring i staten, herunder omudarbejdelse af periodiserede grundbudgetter samt månedsvise og kvartalsvise bud-get- og regnskabsopfølgninger.I.4 Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år
Med budgetloven er indført statslige udgiftslofter, jf. kapitel 1. Som konsekvens her-af indføres begrænsninger i adgangen at forbruge videreført bevilling, jf. punkt2.2.12. For bevillinger, der efter budgetloven henhører under det statslige delloft fordriftsudgifter, skal nettoforbruget af opsparing samlet set være enten neutralt ellernegativt. Den enkelte institution kan kun disponere med forbrug af opsparing medtilladelse fra departementet.I.5 It-projekter og programmer
Med Budgetvejledning 2011 blev der indført nye regler gældende for alle it-projekter,hvor anskaffelsesfasen, herunder kravspecifikation, ikke var påbegyndt pr. 1. januar2011. Reglerne om It-projekter i punkt 2.2.18 præciseres i Budgetvejledning 2014,ligesom de nye regler om it-programmer er indarbejdet, herunder hvornår it-projekter skal følge den fælles statslige programmodel. Det fastsættes, at it-projekter,der initielt vurderes at udgøre mindre end 10 mio. kr., men som senere udvikler sig tilat udgøre 10 mio. kr. eller derover, ligeledes skal indsendes til Statens It-projektråd.
8
Budgetvejledning 2014
Indledning
Det er præciseret, hvilke udgifter der skal medregnes i de samlede projektudgifter.Endelig er det præciseret, at når der, som følge af forsinkelser eller væsentlige æn-dringer skal ske forelæggelse for Finansudvalget, skal sådan forelæggelse ske snarestog senest 3 måneder efter at institutionen blev bekendt med den forventede forsin-kelse henholdsvis ændring.I.6 Udgifter pålagt ved dom samt selvforsikringsudgifter
Som konsekvens af budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter, er der indførtskærpede krav vedrørende finansieringen af udgifter pålagt ved dom (punkt 2.4.3.)henholdsvis selvforsikringsudgifter (punkt 2.4.4.) Udgifterne skal som udgangspunktafholdes inden for den pågældende bevilling. For så vidt angår selvforsikringsudgifterer der adgang til overførsel fra en anden hovedkonto inden for ministerområdet. Kanudgifterne ikke afholdes inden for de anførte bevillinger, skal Finansministeriet ori-enteres på det tidligst mulige tidspunkt med forslag til finansiering. Tilsvarende gæl-der ved mere omfattende skader med væsentlige merudgifter.I.7 Statslige ejendomsvirksomheder
Ved kgl. resolution af 3. oktober 2011 blev ressortansvaret for administration afstatens kontorejendomme, ressortansvaret for administration af universitetsbygnin-ger og ressortansvaret for sager vedrørende byggeri, herunder bygningsreglement ogforsøgsbyggeri, overført til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Bygningsstyrel-sen blev etableret i efteråret 2011 ved sammenlægning af dele af Slots- og Ejendoms-styrelsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen samt dele af Erhvervs- og Byggestyrel-sen.Slots- og Ejendomsstyrelsen fulgte tidligere Budgetvejledningens generelle regel omen forelæggelsesgrænse for Finansudvalget på 60 mio. kr. ved udgifter til bygge- oganlægsprojekter, ejendomskøb og –salg samt lejeaftaler. Universitets- og Bygningssty-relsen fulgte via en særlige bevillingsbestemmelse på de årlige finanslove en forelæg-gelsesgrænse på 100 mio. kr. Forelæggelsesgrænserne er nu ensrettet, så der for Byg-ningsstyrelsen generelt gælder en forelæggelsesgrænse på 100 mio. kr.Forelæggelse for Finansudvalget skal fortsat som udgangspunkt ske, når projektfor-slaget er afklaret, og der foreligger en betinget huslejekontrakt mellem den pågælden-de statsinstitution og ejendomsvirksomheden. For projekter med en samlet totalud-gift på under 500 mio. kr. kan forelæggelse dog fremover ske umiddelbart efter af-holdelse af licitation, men inden accept af tilbud, hvis dette vurderes økonomisk mestfordelagtigt.I.8 Statsvirksomhed
Der er under bevillingstypen statsvirksomhed indsat 3 nye punkter. Der er såledesindsat et nyt punkt2.7.4.3 Indgåelse af huslejekontraktvedrørende Bygningsstyrelsensindgåelse af lejekontrakt med en privat udlejer. Der er indsat et nyt punkt2.7.5 Ind-tægtsdækket virksomhedindsat et nyt afsnit hvori det præciseres, at der ikke stilles kravom, at indtægtsdækket virksomhed budgetteres og regnskabsføres på separate under-
Budgetvejledning 2014
9
Indledning
konti. Endelig er der tilsvarende indsat et nyt punkt 2.7.6. tilskudsfinansierede aktivi-teter, hvori det præciseres, at der ikke stilles krav om, at tilskudsfinansierede aktivite-ter budgetteres og regnskabsføres på separate underkonti.I.9 Budgetlovens betydning for nye og ændrede dispositioner i finansåret
Der er i kapitel 3 indsat et nyt punkt3.1.1. Budgetlovens betydning for nye og ændrede dispo-sitioner i finansåret.Det fremgår heraf, at budgetlovens bestemmelser om udgiftslofterfor staten stiller nye krav om finansiering af merudgifter i årets løb for bevillinger,der er underlagt loftsstyring.For bevillinger under delloftet for driftsudgifter gælder således, at ved tillægsbevillin-ger, som er omfattet af adgangen til direkte efterbevilling, skal departementet sikre, atder foreligger en aftale om finansiering med Finansministeriet. Ved andre bevillings-forslag skal Finansministeriets godkendelse foreligge. Tilsvarende skal departementersikre, at nye eller ændrede dispositioner i finansåret, der medfører merudgifter, erfinansieret ved diskretionære besparelser, ved træk på de generelle reserver efter for-udgående aftale med Finansministeriet eller ved overførsel fra andre ministerområ-der. Forventes der samlet set en overskridelse af finansårets bevillinger, skal ministe-ren anvise konkret finansiering hertil inden for ministerområdet.For bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler gælder, at såfremt der samletset forventes en overskridelse af finansårets bevilling, har den pågældende ministeren initiativpligt til at få klarlagt, om overskridelsen er af midlertidig eller permanentkarakter. Den pågældende minister skal i forbindelse med udgiftsopfølgningen rede-gøre for, om merudgifter på de enkelte bevillinger, der overstiger 50 mio. kr. eller 5pct. af den samlede bevilling, er af midlertidig eller permanent karakter.I.10 Generelt vedr. dispositioner med Finansudvalgets tilslutning
Der er i punkt3.3.1 Dispositioner med Finansudvalgets tilslutningforetaget en præciseringaf, på hvilket tidspunkt der skal ske forelæggelse for Finansudvalget, hvis der opståren situation (fx forsinkelse eller væsentlige ændringer), som forudsætter Finansudval-gets tilslutning til det videre forløb, eller der indgås en kontrakt, som er betinget afFinansudvalgets tilslutning. Forelæggelse skal ske snarest og inden 3 måneder efter atsituationen opstod henholdsvis kontrakten blev indgået.I.11 Andre ændringer
Ud over de ovenfor nævnte ændringer er der gennemført følgende mindre men væ-sentlige ændringer i forhold til budgetvejledning 2011:Det er under punkt1.5 Regnskabsaflæggelseindsat et nyt underafsnit om håndteringaf regnskabsmæssige fejl.Det er i punkt2.2.9 Overførsel mellem hovedkontipræciseret, at der ikke kan skeoverførsel til eller fra variable bevillinger. Endvidere er det præciseret, at internestatslige overførsler kun kan anvendes i forbindelse med opgaver/ydelser, der erleveret efter særskilt aftale mellem statslige myndigheder, eller hvor særligt for-udsat i anmærkningerne.
10
Budgetvejledning 2014
Indledning
Det er i punkt2.2.11 Tilsagn om tilskudpræciseret hvornår tilbagebetalinger i for-bindelse med tilskud skal konteres som en indtægt.Det er i punkt2.2.19 Bevillingsparagraffentilføjet, at finansieringen af lovforslagetskal være aftalt med Finansministeriet inden lovforslaget fremsættes.Det er i punkt2.4.11 Offentlig-Privat Partnerskabfremhævet, at der nu er udvikleten standardmodel, som kan anvendes af offentlige myndigheder, der ønsker atindgå et offentlig-privat partnerskab.Punkt2.4.13 Indkøber ændret som følge af ændringer i cirkulære om indkøb istaten.I punkt2.4.15 Kantinerer der indsat et nyt afsnit om tilskud til cateringbaseredekantiner.Der er tilføjet et nyt punkt2.4.17 Hensættelser.Det fremgår heraf, hvornår hen-sættelser skal budgetteres og udgiftsføres.Punkt2.5.3. Finansministeriets stillingskontroler på enkelte punkter opdateret, lige-som det er indføjet, at behandlingen af anmodninger sker to gange årligt, i for-bindelse med forslag til finansloven samt i forbindelse med ændringsforslag tilfinansloven.Ipunkt 2.6.4 Lånerammeer det præciseret, hvad lånerammen omfatter, og hvorle-des denne skal opgøres.Ipunkt 2.6.8. Indtægtsdækket virksomhedunder driftsbevilling er det præciseret, athjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed også kan fremgår af anden lovend finansloven.Punkt2.6.8.4. Budget og regnskabi forbindelse med indtægtsdækket virksomhed erændret, således at institutioner, der har ikke-afgiftspligtigt salg til andre statsinsti-tutioner, herunder også uden for ministerområdet, på regnskabet kan optage dehertil knyttede udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms under institutionensordinære virksomhed.I punkt2.6.11 Investeringer i anlægsaktiver mv.er det fastsat, at når der som følge afvæsentlige ændringer i et projekt, skal ske fornyet forelæggelse for Finansudval-get, skal dette ske snarest, og senest 3 måneder efter at institutionen blev be-kendt med ændringen.Det er underpunkt 2.9. Lovbunden bevillingunder punkt 2.9.1 tilføjet, at bevillings-typen lovbunden bevilling kan anvendes i forbindelse med Danmarks bidrag tilinternationale organisationer og andet fast etableret internationalt samarbejde.Det er under punkt2.11. Statsfinansieret selvejende institutionunder punkt 2.11.1fremhævet, at det er det relevante ressortministerium som ved lovgivning på mi-nisteriets eget område, fastlægger at institutioner under ministeriets ressortområ-de er omfattet af budgetvejledningens regler for statsfinansierede selvejende in-stitutioner.Det er i punkt2.11.5.4. Bygge- og anlægsprojekterunder bevillingstypen statsfinan-sieret selvejende institution præciseret, at forelæggelse for Finansudvalget skalske når projektforslaget er afklaret.
Budgetvejledning 2014
11
Indledning
Det er i punkt2.11.5.5 It-projekterunder bevillingstypen statsfinansieret selvejen-de institution fastsat, at når der som følge af et igangværende it-projekt overskri-der grænsen på 60 mio. kr., skal ske forelæggelse for Finansudvalget, skal fore-læggelse ske snarest, og senest 3 måneder efter at institutionen blev bekendt medoverskridelsen.I punkt2.12.3 Videreførsel af tilsagner det præciseret, at adgangen til at forbruge afvidereført bevilling er betinget af bestemmelserne ipunkt 2.2.12.Videreførsel afuforbrugt bevilling.I punkt3.6.2 Kategorisering af tillægsbevillingslovforslageter det præciseret, at medmindre andet fremgår af en bevillings særlige forudsætninger, kræver reduktionaf bevillinger ikke særlig hjemmel.
II Struktur
Budgetvejledningen består af 3 kapitler.Kapitel 1gengiver i overordnede træk statsbudgettet, samt de gældende regler vedrø-rende udgiftsstyring, herunder budgetkoordinering, udgiftslofter og udgiftskontrol.Endvidere beskrives økonomistyringen, forskellige regnskabstyper, konteringsprin-cipper og revision. Endelig beskrives særlige forhold vedrørende tekstanmærkninger.Kapitel 2indeholder reglerne om adgangen til i løbet af finansåret at disponere overde givne bevillinger. Først gennemgås de almindelige bevillingsregler, herunder debestemmelser, der særligt knytter sig til indtægter og udgifter. Dernæst gennemgås debevillingsregler, der knytter sig til hver af de syv bevillingstyper: driftsbevilling, stats-virksomhed, anlægsbevilling, lovbunden bevilling, reservationsbevilling, statsfinansie-ret selvejende institution og anden bevilling.Kapitel 3indeholder reglerne for, hvorledes de givne bevillinger i løbet af finansåretkan ændres, og hvorledes der kan tilvejebringes hjemmel til nye dispositioner, dvs.dispositioner, der ikke er optaget på finansloven. Endelig indeholder kapitel 3 be-stemmelser om, hvorvidt nye og ændrede dispositioner skal optages på tillægsbevil-lingsloven eller blot skal registreres i statsregnskabet.Ibilag 1er opført en konverteringstabel, der angiver, hvor bestemmelserne i budget-vejledningen fra 2011 er angivet i den nye budgetvejledning. Det bemærkes, at struk-turen i Budgetvejledning 2014 er uændret i forhold til Budgetvejledning 2011. Ibilag2er der en fortegnelse over de love, cirkulærer og vejledninger, der henvises til ibudgetvejledningen.Bilag 3indeholder eksempler på udformningen af punkt e i skri-velser til Finansudvalget. Ibilag 4gengives standardkontoplanen. Ibilag 5findes enoversigt over forelæggelsesgrænser vedr. investeringer.
12
Budgetvejledning 2014
Kapitel 1. Bevillingssystemet
Kapitel 1. Bevillingssystemet
1.1. Bevillingslove og bevillingsændringer
Statsbudgettet danner grundlag for statens virksomhed i et finansår og vedtages somfinanslov af Folketinget, der har bevillingsmyndigheden og tillige udøver kontrolmed bevillingernes anvendelse.Efter grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketingetvedtaget bevillingslov og skatterne ikke opkræves, før en bevillingslov for detpågældende finansår er vedtaget.Grundloven foreskriver tre former for bevillingslove: finanslov, midlertidigbevillingslov (der fremsættes, såfremt finanslovforslaget undtagelsesvis ikkeforventes færdigbehandlet inden finansårets begyndelse) og tillægsbevillingslov, derindeholder ændringer af bevillinger efter finanslovens vedtagelse.Grundlovens §§ 45 og 46§ 45. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest firemåneder før finansårets begyndelse.
Stk. 2.Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragtinden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget.§ 46. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterneikke opkræves.
Stk. 2.Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en affolketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.
Finanslovforslaget indeholder budgetforslaget for det kommende finansår.Herudover indeholder det ikke-bindende budgetoverslag for de følgende tre finansår(budgetoverslagsårene), og finanslovforslaget er således udtryk for en budgetlægning,der rækker fire år frem i tiden.Finanslovsforslagets opbygning er beskrevet nærmere bagerst i finanslovforslaget,hvor der også findes opslagsvejledning, stikordsregister samt en overordnetbeskrivelse af statens budgetlægning og bevillingssystemet.Den vedtagne finanslov kan senere suppleres ved tillægsbevillingslov.Der gælder dog herudover den retssædvane, at regeringen i stedet for med mellem-rum at forelægge forslag til lov om tillægsbevilling indhenter tilslutning fraFolketingets Finansudvalg til de nødvendige ændringer i budgettet.
Budgetvejledning 2014
13
Kapitel 1. Bevillingssystemet
Bevillingsansøgninger til Finansudvalget forelægges i form af aktstykker. De tiltrådteaktstykker formaliseres senere i en tillægsbevillingslov, der vedtages efter finansåretsudløb og således er en efterbevillingslov.1.2. Udgiftsstyring
Den overordnede udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner er tilrettelagt ud fra definanspolitiske målsætninger, der følger af Danmarks tilslutning til EU’s finanspagt,herunder særligt finanspagtens artikel 3, der bestemmer, at den samledebudgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise etoverskud. Dette kan anses for overholdt, hvis den årlige strukturelle offentlige saldoudviser et underskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP.Finanspagtens artikel 3 er implementeret ved budgetloven (lov nr. 547 af 18. juni2012), hvorved der er indført en ny grundregel om budgetbalance i det danskebudgetsystem. Der er også med budgetloven indført en korrektionsmekanisme,hvorefter finansministeren hvert år i august måned i forbindelse med fremsættelsenaf finanslovsforslaget skal foretage en opgørelse af den strukturelle saldo for detfølgende finansår.Det er finansministeren, der tilrettelægger udgiftsstyringen i overensstemmelse medde finanspolitiske målsætninger.1.2.1 Budgetkoordinering
Finansministeren forestår koordineringen af statens budgetlægning. Finansministerenfremsætter regeringens forslag til bevillingslove for Folketinget, ligesom ministerierneskal indhente tilslutning fra Finansministeriet, forinden aktstykker forelægges for Fi-nansudvalget.De enkelte bevillingsforslag skal udarbejdes på grundlag af et overslag over deforventede indtægter og udgifter. Som led i koordineringen af budgetlægningen kanFinansministeriet vurdere prioriteringens hensigtsmæssighed og budgetteringensrealisme.Som led i Finansministeriets virksomhed skal forslag til love, administrativeforskrifter mv. forelægges for Finansministeriet, jf. Statsministeriets cirkulære ombemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag, og om fremgangsmåden vedudarbejdelse af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter mv.Ministerierne leverer i maj bidrag til lovprogrammet. Udarbejdelse og behandling aflovforslag sker i tæt koordination med finanslovsforslaget. Det forudsættes, atmerudgifter i forbindelse med lovprogrammet som altovervejende hovedregel skalprioriteres i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget. Eventuelle nyeforslag til lovprogrammet i løbet af året bør derfor være en absolut undtagelse.
Budgetvejledning 2014
14
Kapitel 1. Bevillingssystemet
Udkast til lovforslag skal på baggrund af ovenstående så tidligt som muligt sendes tilFinansministeriet. Hvis lovforslaget vurderes at medføre væsentlige økonomiske,administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner ellerregioner anfører dette i beskrivelsen af forslaget offentlige økonomiskekonsekvenser. Herunder skal der som hovedregel være aftalt finansiering afeventuelle merudgifter ved lovforslaget med Finansministeriet forud forfremsættelsen af lovforslaget.Hvor det er nødvendigt, forudsættes den påtænkte løsning taget op til forhandlingmed Finansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt. Dette gælder tillige, såfremtder under folketingsbehandlingen af et lovforslag fremsættes ændringsforslag.Udkast til bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger mv., som har væsentligeøkonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten,kommuner eller regioner, skal så tidligt som muligt inden udsendelsen forelægges forFinansministeriet. I forbindelse med forelæggelsen skal der gives oplysning om deøkonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser samt om,hvorledes disse konsekvenser forholder sig til, hvad der måtte være oplyst iforbindelse med den pågældende lovs behandling i Folketinget. Herunder skal dersom hovedregel være aftalt finansiering af eventuelle merudgifter medFinansministeriet forud udsendelsen af bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger mv.Udkast til bekendtgørelser mv., der gennemfører, supplerer eller kundgør EU-retsakter, og som har væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssigekonsekvenser for staten, kommuner eller regioner, skal så tidligt som muligt indenudsendelsen forelægges for Finansministeriet. Undtaget herfra er dogbekendtgørelser mv., der angår prisfastsættelser inden for rammerne af EU’smarkedsordninger for landbrugsvarer, toldmæssige præferenceordninger ellerændring af toldsatser.Redegørelser, programmer, udvalgsarbejder mv., der har væsentlige økonomiske,administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner ellerregioner, skal tidligst muligt inden afgivelsen til Folketinget, folketingsudvalg elleroffentligheden forelægges for Finansministeriet. Dette gælder tillige beregninger mv.,der ændrer tidligere skøn over lovforslags økonomiske, administrative ellerpersonalemæssige virkninger.Finansministeriet kan i forbindelse med behandlingen af udkast til lovforslag mv., jf.ovenfor, kræve oplyst tekniske beregningsforudsætninger samt andre forudsætninger,der er af betydning for vurderingen af de økonomiske konsekvenser.1.2.2 Udgiftslofter
For at leve op til budgetlovens regel om budgetbalance er indført et nytudgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner ogregioner (budgetlovens kapitel 3).
Budgetvejledning 2014
15
Kapitel 1. Bevillingssystemet
Udgiftslofterne udgør en øvre grænse for de årlige udgifter på de loftsbelagteområder. Det statslige udgiftsloft er delt op i et delloft for driftsudgifter og et delloftfor indkomstoverførsler (budgetlovens § 9).Det statslige delloft for driftsudgifterfastsætter en øvre grænse for de statsligenettodriftsudgifter, udgifter til tilskud m.v. og udgifter til overførsler til udlandet ifinansåret. Herunder er bl.a. omfattet tilskud til drift af selvejende institutioner.Det statslige delloft for driftsudgifter omfatter ikke driftsudgifter til kongehuset ogFolketinget, lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen,udgifter til kommunal og regional momsrefusion, udgifter til bloktilskud,budgetgaranti, beskæftigelsestilskud og tilknyttede puljer og tilskud til kommunersamt bloktilskud og tilknyttede puljer og tilskud til regioner.Det statslige delloft for indkomstoverførslerfastsætter en øvre grænse for de statsligeudgifter i finansåret til indkomstoverførsler m.v., herunder lovbundne driftsudgifter iforbindelse med beskæftigelsesindsatsen.Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ikke udgifter tilledighedsrelaterede indkomstoverførsler m.v., herunder løntilskud og lovbundnedriftsudgiftervedaktiveringafmodtagereafledighedsrelateredeindkomstoverførsler.For en nærmere beskrivelse af afgrænsningerne henvises til budgetloven. Endviderefremgår en komplet liste over hovedkonti omfattet af hhv. det statslige delloft fordriftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler af fm.dk.1.2.3. Den statslige udgiftskontrol
Med budgetloven (lovens kapitel 4) indføres et udgiftspolitisk kontrolsystem i statenmed både en forudgående og en efterfølgende udgiftskontrol.Den forudgående udgiftskontrol(budgetlovens §§ 13 og 14) indebærer, at samtligeministre efter første og andet kvartal på baggrund af foreliggende regnskabstal, andreforeliggende oplysninger og et skøn for finansåret foretager en kontrol af, om detpågældende ministerområdes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes atoverstige finansårets bevillinger.Hvis en ministers udgiftskontrol viser, at det pågældende ministerområdes endeligeregnskabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger, skal denpågældende minister træffe beslutning om at gennemføre foranstaltninger medhenblik på at imødegå den forventede overskridelse af finansårets bevillinger,jf. iøvrigt punkt 3.1.1. Budgetlovens betydning for nye eller ændrede dispositioner i årets løb.
Budgetvejledning 2014
16
Kapitel 1. Bevillingssystemet
For bevillinger under det statsligedelloft for indkomstoverførslerindebærer dette eninitiativpligt til at få klarlagt, om merudgifter på bevillinger under det statslige delloftfor indkomstoverførsler, der overstiger 5 pct. af den samlede bevilling eller 50 mio.kr., vurderes at være af midlertidig eller permanent karakter. Hvis merudgifternevurderes at være permanente, omfatter initiativpligten, at ministeren iværksætter afdiskretionære tiltag, der fremadrettet redresserer merudgifterne. Det omfatter somminimum, at den ansvarlige minister fremsætter forslag til tiltag, der fremadrettetredresserer udgifterne.Hvis finansministerens forudgående udgiftskontrol viser, at de endelige regnskabstalfor udgifter omfattet af det statsligedelloft for driftsudgifterfor finansåret samlet set kanforventes at overstige det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret, fastsætterfinansministeren inden 30 dage en dispositionsbegrænsning på et samlet beløbsvarende til den forventede overskridelse af det statslige delloft for driftsudgifter forfinansåret.Den efterfølgende udgiftskontrol(budgetlovens § 15) indebærer, at finansministeren senestved udgangen af 1. kvartal i det nye finansår på baggrund af de foreliggenderegnskabstal for det foregående finansår foretager en kontrol af, om de foreliggenderegnskabstal for udgifter omfattet af det statslige udgiftsloft for det foregåendefinansår overstiger det statslige udgiftsloft for det foregående finansår.Ved generelle overskridelser afdelloftet for driftsudgiftervil der som udgangspunkt bliveiværksat en automatisk dispositionsbegrænsning på driftsrammen, menfinansministeren kan ligeledes vælge at udstede selektive dispositionsbegrænsninger.Fordelloftet for indkomstoverførslergælder, at såfremt finansministerens efterfølgendeudgiftskontrol viser, at de foreliggende regnskabstal for finansåret overstigerbevillingerne underlagt det statslige delloft for indkomstoverførsler, pålæggerfinansministeren den ansvarlige minister en initiativpligt til at få klarlagt, ommerudgifterne vurderes at være af midlertidig eller permanent karakter. Hvismerudgifterne vurderes at være permanente, omfatter initiativpligten iværksættelse afdiskretionære tiltag, der fremadrettet redresserer merudgifterne. Det omfatter somminimum, at den ansvarlige minister fremsætter forslag til tiltag, der fremadrettetredresserer udgifterne.1.3 Bevillingsstyring
Ministerierne og de øvrige statsinstitutioner kan i løbet af finansåret afholde udgifterog modtage indtægter i overensstemmelse med de givne bevillinger.En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til etangivet formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med degenerelle og specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet, og i
Budgetvejledning 2014
17
Kapitel 1. Bevillingssystemet
overensstemmelse med andre bestemmelser, fx lov, bekendtgørelse, cirkulære ogintern instruks.Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger, hvorunderbevillinger anses for givet.Budgetvejledningen indeholder generelle regler for den statslige administrationsdisponering over givne bevillinger i løbet af finansåret, ligesom det ibudgetvejledningen fastsættes, i hvilke tilfælde der er adgang til at foretage nye ellerændrede dispositioner i forhold til de givne bevillinger, og hvorledes der i givet faldkan skaffes hjemmel til sådanne nye eller ændrede dispositioner.De specielle forudsætninger for bevillingerne, som fremgår af anmærkningerne tilfinanslovforslaget og de øvrige forarbejder til finansloven, og af de aktstykker, der iløbet af finansåret tiltrædes af Folketingets Finansudvalg, danner herudovergrundlaget for den statslige administrations økonomiske dispositioner i løbet af etfinansår. Bevillingsanvendelsen kan tillige være reguleret af andre bestemmelser, fxlov, bekendtgørelse, cirkulære og intern instruks.Finansministeren kan endvidere som led i sin koordinerende rolle påbevillingsområdet udstede generelle forskrifter gældende for staten ombevillingsanvendelsen. Disse forskrifter udstedes normalt som cirkulærer.Hvor en administrativ ledelse har dispositionsbeføjelser over givne bevillinger, ansesadgangen til at disponere for at bero på delegation. Dette indebærer, at denpågældende minister ved tjenestebefaling kan fastsætte yderligere vilkår foranvendelsen af bevillingen, herunder at dispositionsbeføjelsen kan tilbagekaldes påethvert tidspunkt i løbet af finansåret.Bevillings- og regnskabsprincippet fordriftsbevillingerogstatsvirksomhederfølger etomkostningsprincip,hvor udgifter indregnes i takt med ressourceforbruget, og indtægterindregnes, når de er tjent (dvs. arbejdet er udført).Bevillings- og regnskabsprincipper forøvrige bevillingstyperfølger hovedsageligt etretserhvervelsesprincip, dvs. etudgiftsprincip.Efter dette princip indregnes udgifter,når en vare eller ydelse er leveret, et arbejde er udført eller staten har givet et retligtbindende tilsagn om tilskud eller lignende. Indtægter indregnes, når en vare ellerydelse er leveret eller en tilskudsfinansieret aktivitet gennemført. Lovbundne udgifterog indtægter samt andre udgifter og indtægter, der ikke vedrører varer, ydelser ellertilskud mv., indregnes, så snart beløbet kan opgøres, og senest påbetalingstidspunktet.De nærmere regler for registrering og indregning af udgifter og indtægter fremgår afFinansministeriets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen.
Budgetvejledning 2014
18
Kapitel 1. Bevillingssystemet
Bevillingslovenes opbygning mv. er nærmere beskrevet i FinansministerietsØkonomisk Administrative Vejledning (ØAV). ØAV indeholder ud over dennebeskrivelse blandt andet en længere beskrivelse af det statslige regnskabs- ogrevisionssystem. ØAV er nærmere beskrevet nedenfor i punkt 1.6 FinansministerietsØkonomisk Administrative Vejledning.1.4 Økonomistyring
Inden for de givne udgiftsmæssige og bevillingsmæssige rammer, skaløkonomistyring sikre sammenhæng og gennemsigtighed i styringen. Det gælderstyringen af faglige og økonomiske mål og resultater samt styringen af aktiviteter ogressourcer.Departementer og andre statslige virksomheder er omfattet af kravene til godøkonomistyring i staten, der fremgår afCirkulære om budgettering og budget- ogregnskabsopfølgning.Det indebærer bl.a., at departementer og virksomheder forud for finansåret skaludarbejde periodiserede grundbudgetter for bevillinger af typen driftsbevilling,statsvirksomhed, reservationsbevilling, anlægsbevilling og statsfinansieret selvejendeinstitution. For bevillinger af typen lovbunden bevilling og anden bevilling skal derudarbejdes periodiserede grundbudgetter i det omfang bevillingen er omfattet af detstatslige udgiftsloft. Grundbudgetterne/prognoserne skal revideres ved kvartalsvisekoncernopfølgninger.Virksomhederne skal foretage månedsvise og kvartalsvise budget- ogregnskabsopfølgninger på relevante hovedkonti. Departementet skal endviderekvartalsvist foretage en budget- og regnskabsopfølgning (koncernopfølgning) for allerelevante hovedkonti på ministerområdet.Departementernes kvartalsvise koncernopfølgning for 1. og 2. kvartal dannergrundlag for den forudgående udgiftskontrol i medfør af budgetloven,jf. afsnit 1.2.3.1.5 Regnskabsaflæggelse
Statens regnskabsaflæggelse består af et statsregnskab og en årsrapport for hverstatslig virksomhed.Statsregnskabet opstilles efter samme principper som finansloven og skal eftergrundlovens § 47, stk. 1, fremlægges for Folketinget senest seks måneder efterfinansårets udløb. De nærmere regler om statsregnskabet er fastsat i lov om statensregnskabsvæsen (statsregnskabsloven) og den i medfør deraf udstedte bekendtgørelseom statens regnskabsvæsen (regnskabsbekendtgørelsen).
Budgetvejledning 2014
19
Kapitel 1. Bevillingssystemet
Statsregnskabet danner grundlag for Folketingets efterfølgende kontrol medadministrationens anvendelse af bevillingerne, herunder kontrollen med, at ingenudgift er afholdt eller indtægt er oppebåret uden hjemmel i en given bevilling.Statsregnskabet indeholder en opstilling af de givne bevillinger sammenholdt med deregnskabsmæssigt opgjorte indtægter og udgifter i finansåret. Endvidere indeholderstatsregnskabet en opgørelse af statens samlede aktiver og passiver og bevægelserneheri i årets løb.For de bevillinger, hvor der efter bevillingsreglerne er adgang til at videreføremindreforbrug eller overføre overskud til anvendelse i senere finansår, indeholderstatsregnskabet også en opgørelse af beholdningen af uforbrugt bevilling(bevillingsafregning).Årsrapporten er den enkelte statslige virksomheds rapportering om årets faglige ogøkonomiske resultater. I årsrapporten skal virksomheden opstille enresultatopgørelse og balance for de administrerede driftsområder, fortage enafrapportering vedrørende mål, der er aftalt med eller fastsat af anden part endvirksomheden, samt belyse omfanget af administrerede tilskudsordninger mv.Ændring af regnskabspraksisHvor der i et finansår sker skift af de regnskabsmæssige principper, skal såvelbevilling som regnskab opstilles efter de nye principper,jf.ogsåpunkt 2.2.4Bevillingsmæssige dispositioner og periodisering.Endvidere skal ændringen være beskrevet iden finanslov eller det aktstykke, der hjemler ændringen. Er ændringen hjemlet vedændringer i materiel lovgivning, skal dette angives i anmærkningerne til denbevillingslov, hvor ændringen optages.Ifølge regnskabsbekendtgørelsen registreres ændringer af regnskabspraksis somdirekte statusposteringer uden udgifts- eller indtægtsvirkning efter nærmereretningslinjer fra Moderniseringsstyrelsen.Håndtering af regnskabsmæssige fejlHvis der efter afslutningen af et finansår konstateres væsentlige fejl i det aflagteregnskab, korrigeres disse ved indregning i det efterfølgende års regnskab. I tilfælde,hvor den konstaterede fejl har betydning for bevillingsafregningen, betragtes fejlensom væsentlig og skal korrigeres. Såfremt korrektion af fejlen medfører behov fortilførsel af yderligere bevilling, skal dette ske på forslag til lov om tillægsbevilling, jf.kapitel 3. Såfremt der som følge af fejlen er foretaget bortfald af bevilling vedbevillingsafregningen i et tidligere finansår, skal dette ligeledes korrigeres på forslagtil lov om tillægsbevilling. Der er ikke adgang til at foretage bevillingsomflytninger iforbindelse med bevillingsafregningen.Nærmere vejledning om regnskabsspørgsmål findes i ØAV.
Budgetvejledning 2014
20
Kapitel 1. Bevillingssystemet
1.6 Revision
Revisionen af statsregnskabet udføres af de af Folketinget valgte statsrevisorer, jf.grundlovens § 47, stk. 2, og lov om statsrevisorerne, i samarbejde med rigsrevisor, jf.lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven).Ved revisionen af statsregnskabet og med henblik på udarbejdelse af beretning omrevision af statsregnskabet gennemgår Rigsrevisionen virksomhedernes årsrapporter.Endvidere gennemgås de enkelte ministeriers redegørelser for mer- ellermindreforbrug i forhold til de på bevillingslovene optagne bevillinger, de såkaldteregnskabsmæssige forklaringer.På grundlag af beretningen om revisionen af statsregnskabet og de enkeltberetninger,rigsrevisor har udarbejdet i løbet af finansåret, samt ministrenes redegørelser,rigsrevisors bemærkninger hertil og statsrevisorernes bemærkninger til sagerne ideres helhed, afgiver statsrevisorerne en endelig betænkning over statsregnskabet ogindstilling om Folketingets beslutning vedrørende regnskabet, jf. grundlovens § 47,stk.3.Betænkningen behandles i Folketingets Finansudvalg, der eventuelt vil indhentesupplerende oplysninger og redegørelser om de af statsrevisorerne fremdragne sager.Finansudvalget udarbejder forslag til folketingsbeslutning om statsregnskabet.Folketingets endelige beslutning vedrørende regnskabet vil normalt kunne tages ca.halvandet år efter det pågældende finansårs udløb.1.7 Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning
Finansministeriet udgiver en Økonomisk Administrativ Vejledning (ØAV) påinternettet på adressen www.oav.dkØAV har til formål at orientere om de gældende reglers indhold, fortolkning,herunder praksis, om reglernes baggrund og andre forhold, der kan have betydningfor forståelsen af reglerne og deres anvendelse.ØAV er en vejledning og indeholder således henvisning til eller citat af alleredegældende regler. ØAV indeholder ikke i sig selv bindende regler, medmindre det erudtrykkeligt angivet eller følger af andre retsforskrifter, som fx for statens kontoplan,der er udstedt i medfør af regnskabsbekendtgørelsen, at de pågældende dele af ØAVer bindende.Budgetvejledningen vil i sin helhed findes i ØAV. De cirkulærer, vejledninger mv.,der henvises til i budgetvejledningen, er tilgængelige i ØAV. Endvidere indgår øvrigefinansministerielle bekendtgørelser, cirkulærer mv. på det økonomisk administrativeområde i ØAV.
Budgetvejledning 2014
21
Kapitel 1. Bevillingssystemet
1.8 Særligt om tekstanmærkninger
På bevillingslovene forekommer ud over bevillingerne et antal tekstanmærkninger.Tekstanmærkninger er lovbestemmelser. Tekstanmærkninger bruges som etsupplement til den bevillingsmæssige styring, bl.a. i de tilfælde, hvor der i form af endispositionsramme gives en bemyndigelse til at indgå forpligtelser, der medførerudgifter i senere finansår,jf. punkt 2.2.10 Flerårige dispositioner.Der kan ved tekstanmærkning på finansloven gives supplerende konkretebestemmelser til gældende love. Ændring af eksisterende lovgivning vedtekstanmærkning bør kun finde sted, såfremt ændringen er tidsbegrænset ellerændring af lovgivningen ikke kan afventes. Det bør altid overvejes, om reguleringkan ske i lovgivning uden for finansloven. Varige eller generelle lovændringer børikke gennemføres ved tekstanmærkning.Der kan kun i helt særlige tilfælde ved tekstanmærkning i aktstykker gennemføresfravigelser eller ændringer af eksisterende materielle bestemmelser i andenlovgivning. De retlige spørgsmål, der kan opstå i den forbindelse, bør overvejes nøje,jf. pkt. 3.5.2.5. Aktstykker af principiel juridisk karakter, herunder materielletekstanmærkninger i aktstykker.Lovbestemmelser, der er fastsat ved tekstanmærkning, har kun gyldighed for detfinansår, hvori de er optaget på en bevillingslov. Ønskes en bestemmelse opretholdt idet følgende finansår, må tekstanmærkningen gentages på den følgende finanslov. Eren dispositionsramme, der er fastsat i tekstanmærkning, kun delvis udnyttet ifinansåret, må der, hvis den resterende del af rammen ønskes udnyttet, søgesbemyndigelse ved ny tekstanmærkning i det følgende finansår.Antallet af tekstanmærkninger bør begrænses mest muligt, og anvendelse aftekstanmærkninger til regulering af bevillingsfremmede forhold må ikke finde sted.
Budgetvejledning 2014
22
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger2.1 Indledning
I kapitel 2 fastsættes:De almindelige regler om bevillingsmæssige dispositionerDisponeringsregler om personale og personaleudgifterSærlige disponeringsregler for de enkelte bevillingstyper
De almindelige regler om bevillingsmæssige dispositioner er opdelt i følgende trekategorier:Generelle disponeringsreglerSærligt om indtægterSærligt om udgifter
Disponeringsreglerne for de enkelte bevillingstyper er knyttet til følgende syv bevil-lingstyper:DriftsbevillingStatsvirksomhedAnlægsbevillingLovbunden bevillingReservationsbevillingStatsfinansieret selvejende institutionAnden bevilling
Det fremgår af finansloven (punkt B. Bevillinger), hvilken bevillingstype en bevillinger henført under, idet bevillingstypen er anført efter hovedkontobetegnelsen. Hvisingen bevillingstype er anført, er der tale om en bevilling af typen anden bevilling.De almindelige disponeringsregler gælder for alle syv bevillingstyper med de fravigel-ser, der gælder for den pågældende bevillingstype.2.2 Generelle disponeringsregler2.2.1 Bevillingsbegrebet
En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til etangivet formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med degenerelle og specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet.
Budgetvejledning 2014
23
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Bevillinger gives ved finanslov, midlertidig bevillingslov eller tillægsbevillingslov ellerved tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger, hvorunderbevillinger anses for givet.Finansministeren kan som led i sin koordinerende rolle på bevillingsområdet udstedegenerelle forskrifter gældende for staten om bevillingsanvendelsen. Disse forskrifterudstedes normalt som cirkulærer.Hvor en administrativ ledelse har dispositionsbeføjelser over givne bevillinger, ansesadgangen til at disponere for at bero på delegation. Dette indebærer, at der ved tjene-stebefaling af den pågældende minister kan fastsættes yderligere vilkår for anvendel-sen af bevillingen, herunder at dispositionsbeføjelsen kan tilbagekaldes på ethverttidspunkt i løbet af finansåret.Budget- og regnskabsansvar for en hovedkonto skal altid henføres til en virksomhed.En virksomhed er betegnelsen for en forvaltningsenhed, hvis ledelse er budget- ogregnskabsmæssigt ansvarlig for en eller flere hovedkonti på bevillingslovene indenfor et ministerområde og eventuelle fællesparagraffer.Omfatter en virksomhed flere hovedkonti for driftsudgifter, betegnes én af dissesom den virksomhedsbærende hovedkonto.I finanslovforslagets anmærkninger til den virksomhedsbærende hovedkonto kananføres bestemmelser og opgørelser, som omfatter flere hovedkonti under virksom-heden. Det gælder blandt andet balanceoplysninger og lånerammer.2.2.2 Forudgående hjemmel
Den bevillingsmæssige hjemmel skal foreligge forud for gennemførelsen af en dispo-sition.Da det tilsigtes at gøre finansloven til et fuldstændigt budget for statens indtægter ogudgifter i finansåret, er det hovedreglen, at den forudgående bevillingsmæssige hjem-mel for en disposition tilvejebringes ved bevilling på finansloven.I en række tilfælde vil der imidlertid i finansårets løb være behov for at gennemføredispositioner, der ikke har været forudset eller har kunnet forudses under udarbejdel-sen af finanslovforslaget. Ny bevillingsmæssig hjemmel må i så fald tilvejebringesinden dispositionens gennemførelse,jf. punkt 3.3 Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssighjemmel i løbet af finansåret.I visse tilfælde vil der dog være hjemmel til umiddelbart at gennemføre sådanne dis-positioner,jf. punkt 3.2 Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet.
24
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
2.2.3 Almindelige hensyn ved disponering over bevillinger
Det gælder i almindelighed, at bevillinger skal disponeres med henblik på at opnå detformål, hvortil de er givet, og at der ved disponeringen skal vises skyldige økonomi-ske hensyn.2.2.4 Bevillingsmæssige dispositioner og periodisering
En bevilling er en bemyndigelse til at afholde udgifter eller modtage indtægter, dvs.til at disponere med udgifts- eller indtægtsmæssige konsekvenser i bevillingsperioden.Endvidere kan bevillingen være en bemyndigelse til dispositioner, der medfører til-gang eller afgang af aktiver og passiver.Dispositionen kan opdeles i følgende led:På udgiftssiden:Indgåelse af forpligtelse (kontrahering)Udgiftens afholdelseUdbetalingPå indtægtssiden:Skabelse af fordringIndtægtens modtagelseIndbetalingPå balancen:Indgåelse af forpligtelseTilgang/afgangIndbetaling/udbetaling/hensættelseDen bemyndigelse, som en bevilling er udtryk for, omfatter alle disse tre led i endisposition. Afholdelsen af udgifter og modtagelse af indtægter sker dog i en rækketilfælde til opfyldelse af forpligtelser henholdsvis fordringer, der allerede følger af lov(lovbundne bevillinger) eller er indgået forud for bevillingen med anden hjemmel.Hvornår en udgift anses for afholdt eller dispositionen registreres på balancen, af-hænger af, om den pågældende bevilling er givet efter omkostnings- eller udgiftsprin-cipper, jf. nedenfor.Den regnskabsmæssige periodisering af indtægter og udgifter skal ske efter sammeprincipper, som ligger til grund for bevillingen.Nærmere regler om periodisering er fastsat i regnskabsbekendtgørelsen.
Budgetvejledning 2014
25
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
2.2.4.1 Periodisering efter omkostningsprincipper
Bestemmelserne om periodisering efter omkostningsprincipper gælder for bevillingeraf typen driftsbevilling og statsvirksomhed.En udgift anses for afholdt, og indgår dermed i bevillings- og regnskabstallene, i taktmed at en vare, ydelse eller anden ressource forbruges. Forbrug registreres efter føl-gende retningslinier:For varer og ydelser sker registreringen ved leveringen eller arbejdets udførelse.For varer, hvor der føres separat lager, registreres forbruget i takt med ændrin-gen i lagret.For materielle og immaterielle aktiver registreres forbruget i takt med afskrivningeller nedskrivning.For forpligtelser, der ikke vedrører levering af varer og ydelser, registreres enhensættelse eller kortfristet gældspost, når en forpligtende begivenhed er indtruf-fet og forpligtelsen er sandsynlig og kan opgøres. Der vil senere kunne fore-komme reguleringer.Bevillingen skal således kunne dække forbrug af varer og ydelser, afskrivninger påanlægsaktiver og fremtidige forpligtigelser.Ved offentligt-privat samarbejde kan der være tale om en særlig periodisering,jf.punkt 2.4.11 Offentlig-Privat Partnerskabog ØAV.En indtægt anses for modtaget, når en leverance fra staten af varer eller ydelser harfundet sted, og staten har erhvervet en juridisk ret til at modtage betaling for denleverede vare eller ydelse.I tilfælde, hvor indtægter ikke hidrører fra levering af varer eller ydelser (fx renteind-tægter), skal indregningen ske, så snart beløbet kan endeligt opgøres og senest påbetalingstidspunktet.Projektindtægter mv., hvis retmæssige modtagelse forudsætter gennemførelse af ennærmere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen i denneaktivitet.Indtægter, der indregnes i takt med udgiftsafholdelsen, indregnes til salgsværdien afdet udførte arbejde på basis af en færdiggørelsesgrad.2.2.4.2 Periodisering efter udgiftsprincipper
Bestemmelserne om periodisering efter udgiftsprincipper gælder for bevillinger aftypen anlægsbevilling, lovbunden bevilling, reservationsbevilling, statsfinansieretselvejende institution og anden bevilling.
26
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
En udgift eller indtægt registreres, når et retligt krav på et veldefineret beløb kangøres gældende (retserhvervelsesprincippet).En udgift anses for afholdt, når levering af en vare eller ydelse har fundet sted, elleret arbejde er udført.På tilsvarende måde anses en indtægt for modtaget, når en leverance fra staten afvarer eller ydelser er effektueret.Når udgifter og indtægter ikke hidrører fra levering af varer og ydelser, anses en ud-gift for afholdt eller en indtægt for modtaget, så snart beløbet kan opgøres og senestpå betalingstidspunktet. Som eksempler på sådanne udgifter og indtægter kan nævneslovbundne udgifter, skatter og afgifter.Projektindtægter mv., hvis retmæssige modtagelse forudsætter gennemførelse af ennærmere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen i denneaktivitet.Såfremt størrelsen af et betydeligt krav mod staten ikke kan opgøres endeligt indenregnskabsårets udløb, skal udgiften registreres i regnskabet for det pågældende fi-nansår på grundlag af et dokumenteret skøn, og således at korrektion af udgiftenforetages i det finansår, hvor kravet kan opgøres endeligt.2.2.5 Brutto- og nettobevillinger
Bevilling under bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed gives som netto-bevilling, mens bevilling under de øvrige bevillingstyper gives som bruttobevilling.For nettobevillinger gives bevilling til nettoudgifterne, det vil sige forskellen mellemudgifter og indtægter. Dette indebærer, at udgifterne kan forøges svarende til merind-tægter og tilsvarende skal reduceres svarende til mindreindtægter.For bruttobevillinger gives særskilt bevilling til afholdelse af udgifter og modtagelseaf indtægter. Dette indebærer, at udgiftsbevillingen ikke kan overskrides med henvis-ning til merindtægter i forhold til den givne indtægtsbevilling.Der kan i de særlige bevillingsbestemmelser i anmærkningerne fastsættes regler omadgang til afholdelse af merudgifter som følge af merindtægter, fx i forbindelse medEU-tilskud.2.2.6 Likviditet2.2.6.1 Driftsbevilling og statsvirksomhed
Hovedkonti med bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed er omfattet afden statslige likviditetsordning, medmindre andet fastsættes i anmærkningerne tilfinanslovforslaget.
Budgetvejledning 2014
27
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Et likviditetsområde svarer som udgangspunkt til en virksomhed og omfatter allehovedkonti med driftsudgifter under denne. Det kan i særlige tilfælde aftales, at envirksomhed opdeles i flere likviditetsområder, fx hvis den har en regional struktur.Hvert likviditetsområde tildeles et antal likviditetskonti i et af Moderniseringsstyrel-sen administreret betalingssystem. Likviditetsområdet er forpligtet til i videst muligtomfang at have likvide beholdninger stående på de af Finansministeriet anviste konti.I finansårets løb tildeles et likviditetsområde hver måned acontolikviditet på en tolv-tedel af summen af områdets positive nettoudgiftsbevilling. Negative nettoudgiftsbe-villinger trækkes på samme likviditet.Finansministeriet fastsætter de almindelige forretningsvilkår for ordningen om selv-stændig likviditet, herunder forrentningen af de omfattede likvide konti.Finansministeriet kan endvidere fastsætte regler om anvendelse af likviditetsordnin-gen til administration af den enkelte virksomheds låneramme,jf. punkt 2.6.4 Låne-ramme.De nærmere regler for likviditetsordningen er fastsat i Finansministeriets cirkulæreom selvstændig likviditet.2.2.6.2 Andre bevillingstyper
For hovedkonti med anden bevillingstype end driftsbevilling eller statsvirksomhedgælder, at disse ikke omfattes af likviditetsordningen. Den administrerende virksom-hed tildeles en særlig likviditetskonto, hvorfra betalingerne kan foretages.2.2.7 Betingede bevillinger
I visse tilfælde er anvendelsen af en bevilling betinget af, at de enkelte dispositionerforudgående godkendes af Finansudvalget. Dispositioner i henhold til sådanne betin-gede bevillinger kan først gennemføres, når denne godkendelse foreligger. Der hen-vises tilpunkt 3.3 Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finansåret.2.2.8 Bevillingsforudsætninger i anmærkningerne
Anmærkningerne til finanslovforslaget har bl.a. til formål at udgøre beslutnings-grundlaget for Folketinget under Tingets behandling af forslaget.Hvor bevillingen er opført som rammebevilling, er der fri adgang til at disponereinden for bevillingen i overensstemmelse med bevillingens (hovedkontoens) formål.Specifikationen af bevillingen i anmærkningerne er i givet fald ikke bindende.Dette indebærer blandt andet, at de aktivitetsoplysninger, der måtte være givet i an-mærkningerne til de enkelte hovedkonti, som udgangspunkt er af orienterende karak-ter, jf. dogpunkt 2.6.6 Ændringer i forudsat aktivitet.Anmærkninger til en rammebevil-ling kan dog tillige have karakter af bindende bevillingsforudsætninger. Eksempler
28
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
herpå er låneramme, lønsumsloft samt de særlige bevillingsbestemmelser, der supple-rer eller fraviger budgetvejledningens almindelige bestemmelser, jf. nedenfor. Der-udover kan det fremgå, at der i aktstykker eller fx politiske aftaler er givet særligeforudsætninger for bevillingsanvendelsen.Bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed er som udgangspunkt opførtsom rammebevillinger.For øvrige bevillinger er udgangspunktet, at anmærkningerne har karakter af binden-de bevillingsforudsætninger, med mindre andet fremgår af anmærkningsteksten eller iøvrigt af bevillingens formål.I anmærkningerne til finanslovforslaget kan med Finansministeriets tilslutning i etsærligt afsnit anføres særlige bevillingsbestemmelser, der kan supplere eller fravigebudgetvejledningens almindelige bevillingsregler.Anmærkninger til tekstanmærkninger svarer til bemærkninger til andre lovforslag,dvs. de har karakter af fortolkningsbidrag til lovteksten.2.2.9 Overførsel mellem hovedkonti
Der er som hovedregel ikke adgang til at overføre bevillingsbeløb fra én hovedkontotil en anden.Der kan dog i anmærkningerne være givet hjemmel til at overføre bevillingsbeløbmellem hovedkonti. En sådan hjemmel, der anføres i de særlige bevillingsbestemmel-ser i anmærkningerne,jf. punkt 2.2.8 Bevillingsforudsætninger i anmærkningerne,giver mu-lighed for at overføre en andel af det bevilgede beløb fra en hovedkonto til en andenhovedkonto. Der kan ikke herved ske forøgelse af det samlede lønsumsloft,jf. dogpunkt 2.6.5 Lønsumsloft.En overførselsadgang anført i de særlige bevillingsbestemmelser i anmærkningerneomfatter ikke bevillinger vedrørende særskilt forudsatte aktiviteter, der i finansåretsløb er givet ved aktstykke. Der kan ikke ske overførsel til eller fra lovbundne ellerandre variable bevillinger, herunder taxameterstyrede bevillingerDer er altid adgang til at overføre bevilgede beløb mellem driftsbevillinger og stats-virksomheder, der i anmærkningerne til finanslovsforslaget er henført til sammevirksomhed,jf. punkt 2.2.1 Bevillingsbegrebet.Der er altid adgang til at overføre bevillingsbeløb til dækning af selvforsikringsskaderfra én hovedkonto til en anden,jf. punkt 2.4.4 Selvforsikringsudgifter.
Budgetvejledning 2014
29
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Ressortomlægninger og opdeling eller sammenlægning af aktiviteter kan tillige skeved overførsel mellem hovedkonti.Overførsler mellem hovedkonti skal optages på forslag til lov om tillægsbevilling.Interne statslige overførsler kan kun anvendes i forbindelse med opgaver/ydelser,der er leveret efter særskilt aftale mellem statslige myndigheder, eller hvor særligtforudsat i anmærkningerne. Overførsel af udgifter til administration fra bevillingsty-perne reservationsbevilling og anden bevilling til en driftsbevilling eller statsvirksom-hed sker endvidere som en intern statslig overførsel,jf. pkt. 2.10.5. Administrationsud-gifter og pkt. 2.12.4. Administrationsudgifter.2.2.10 Flerårige dispositioner
Dispositioner, der indebærer indgåelse af forpligtelser eller skabelse af fordringermed udgifts- eller indtægtsvirkning i et senere finansår, kræver særlig hjemmel.Hjemlen kan foreligge i kraft af disponeringsreglerne eller i form af bestemmelser isærlig lov, der fx fastsætter regler for afgivelse af garantier, andre forpligtelser ellerfor pålæggelse af skatter og afgifter.Hjemlen kan også gives i tekstanmærkning til finanslov for det finansår, hvor forplig-telsen indgås eller fordringen skabes.Endvidere kan hjemlen til i et finansår at disponere med udgiftsvirkning i et senerefinansår fremgå af forudsætningerne for bevillingen i det første finansår. Bevillingertil bygge- og anlægsarbejder må således anses for givet under den forudsætning, atder kan indgås aftaler, der medfører anlægsudgifter i senere finansår, hvis kontrahe-ringen er nødvendig af hensyn til den valgte entrepriseform og forudsat, at den god-kendte totaludgift for projektet ikke overskrides. Tilsvarende gælder for investeringeri anskaffelser, it-projekter mv. inden for en statslig virksomheds låneramme.De samme forudsætninger gælder tillige for antagelse af personale og lignende al-mindelige, løbende kontraktforhold.For driftsbevillinger og bevillinger af typen statsvirksomhed gælder særligt, at der eradgang til at foretage investeringer, der skal afskrives og dermed har udgiftsvirkning ide efterfølgende år, under forudsætning af overholdelse af gældende forelæggelses-regler og den fastsatte låneramme.Endelig kan hjemlen til i et finansår at indgå forpligtelser med udgiftsvirkning i sene-re finansår skabes ved Finansudvalgets tilslutning til forpligtelsens indgåelse. Der skaloptages en tekstanmærkning på forslag til lov om tillægsbevilling, såfremt den tilsva-rende hjemmel på finansloven ville have fordret en tekstanmærkning, jf. blandt andetpunkt 2.2.15 Garantier og statsforskrivninger.
30
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Hvor der som konsekvens af forpligtelser indgået i et finansår afholdes udgifter i etsenere finansår, skal der foreligge bevilling til udgiften i det finansår, hvor den afhol-des, og flerårige dispositioner skal foretages under hensyntagen hertil.2.2.11 Tilsagn om tilskud
Ved afgivelse af tilsagn om tilskud budgetteres og udgiftsføres hele det beløb, dergives tilsagn for, i det år, hvor tilsagnet gives, uanset om en del af udbetalingen falderi senere år. Bevillingen og en eventuel videreførsel udgør således rammen for åretstilsagn.Hvor statens forpligtelse ikke kan opgøres endeligt i finansåret, men afhænger afudviklingen i eksempelvis rente eller inflation, budgetteres og udgiftsføres på grund-lag af et skøn ud fra langsigtede forventninger til de størrelser, der påvirker statensforpligtelse.Hvor størrelsen af statens forpligtelse afhænger af vilkårene for tilskudsmodtagersfinansiering af aktiviteten, og hvor der er en tidsmæssig forskydning mellem afgivel-sen af tilsagnet og den endelige finansiering af den aktivitet, der ydes tilskud til, ud-gifts- eller indtægtsføres ændringer i den samlede forpligtelse, når størrelsen af dennekan opgøres og senest i forbindelse med den endelige finansiering.For tilsagnsordninger, hvor der ydes et løbende tilskud over en årrække til aktiviteterfinansieret af tilskudsmodtageren, eksempelvis tilskud til renter og afdrag, udgiftsfø-res der svarende til nutidsværdien af statens samlede forpligtelse, idet de fremtidigebetalinger tilbagediskonteres med statens lånerente. I de følgende år udgiftsføres enårlig opskrivning af tilsagnet, der modsvarer tilbagediskonteringen (diskonteringsud-giften). Størrelsen af diskonteringsrenten fastsættes på de årlige bevillingslove.Tilsagn, der annulleres, indtægtsføres som en negativ udgift under den pågældendekonto (nettokontering). Ved tilbagebetaling af tilskud som følge af ændrede forud-sætninger eller fejl i tilskudsgrundlaget anvendes samme princip som ved annulleringaf et tilsagn. Sker tilbagebetalingen af andre grunde, konteres tilbagebetalingen somen indtægt og kan ikke genanvendes.Tilbagebetalinger der skal konteres som en indtægt omfatter fx tilbagebetalinger fraophørte ordninger, der ikke længere eksisterer, eller tilbagebetalinger fra projektermed underskudsgaranti, hvor dele af garantien ikke udnyttes. Der henvises i øvrigt tilvejledning om budgettering og regnskabsføring af tilsagnsordninger på tilskudsområdet,der er op-taget i ØAV.2.2.12 Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år
Der kan til en bevilling være knyttet en adgang til at videreføre over- eller underskudtil det efterfølgende finansår. De nærmere regler herfor er opført under de enkeltebevillingstyper.
Budgetvejledning 2014
31
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
For bevillinger med videreførselsadgang, der efter budgetloven hører under det stats-lige delloft for driftsudgifter, gælder, at nettoforbruget af opsparingsamlet setfor mi-nisterområdet skal være enten neutralt eller negativt. Ved ministerområdets opspa-ring forstås summen af videreførsler for udgiftsbaserede bevillinger samt overførtoverskud og reserveret bevilling for omkostningsbaserede bevillinger af typen drifts-bevilling og statsvirksomhed.Undtaget herfor er positivt forbrug af opsparing, der er indbudgetteret på specifikkekonti på finansloven.Uanset Budgetvejledningens øvrige bestemmelser om videreførselsadgang eller særli-ge bevillingsbestemmelser mv. opført på finansloven, kan den enkelte institution kundisponere med forbrug af opsparing med tilladelse fra departementet.For anlægsbevillinger og reservationsbevillinger gælder, at adgangen til videreførselbortfalder, hvis der i to år ikke har været givet bevilling på en hovedkonto, og hellerikke er blevet regnskabsført på den pågældende hovedkonto. Tilsvarende bortfalderadgangen til videreførsel, hvis bevillingens formål er udtømt.2.2.13 Forudbetaling og betalingshenstand
Hvis der ikke er tilvejebragt særlig hjemmel, herunder ved EU-regulering, til forudbe-taling eller betalingshenstand, bør det tilstræbes, at der ikke er væsentlige tidsmæssigeforskydninger mellem det tidspunkt, hvor en udgift afholdes, og udbetalingen, ogmellem det tidspunkt, hvor en indtægt modtages, og indbetalingen.2.2.14 Udlæg
Hvor der ikke er tilvejebragt særlig hjemmel, kan der kun lægges beløb ud for andenstatslig, kommunal eller regional myndighed.2.2.15 Garantier, statsforskrivninger og udlån
Garantier og statsforskrivninger kan udstedes med hjemmel i lov, herunder tekstan-mærkning. Om indfrielse af garantier og statsforskrivninger henvises tilpunkt 2.4.2Indfrielse af garantier og statsforskrivninger.Statslige udlån kan kun foretages, hvis der er tilvejebragt særlig hjemmel hertil. Ad-ministrationen af udlån varetages af Statens Administration.2.2.16 Salg af fast ejendom mv.2.2.16.1 Bygningsstyrelsen, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, For-svarsministeriet og Naturstyrelsen
Bygningsstyrelsen, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Forsvarsministeriet ogNaturstyrelsen kan sælge fast ejendom enten ved indskud i Statens EjendomssalgA/S (Freja ejendomme A/S) eller efter offentligt udbud i overensstemmelse med
32
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Finansministeriets cirkulære om salg af statens faste ejendomme. Indskud i StatensEjendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S) sker til apportindskudsværdien.Salg af fast ejendom, der er beliggende på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, ogsalg af landbrugsejendomme og -jorder, skove, naturområder uden udviklingsmulig-heder samt forsøgsejendomme mv., kan ske ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S(Freja ejendomme A/S), ved offentligt udbud i henhold til cirkulære om salg af sta-tens faste ejendomme eller på anden vis, såfremt dette er mere fordelagtigt for staten,fx gennem en lokal ejendomsformidler, eller for så vidt angår landbrugsejendommemv. gennem NaturErhvervstyrelsen, jf. i øvrigt nedenfor om salg af landbrugsejen-domme mv.Offentligt udbud kan i andre tilfælde kun undlades, hvor vægtige grunde taler herfor,jf. cirkulære om salg af statens faste ejendomme.Indskud i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S) kan ske uden forelæg-gelse for Finansudvalget, hvis apportindskudsværdien for den enkelte ejendom erunder 5 mio. kr. Salg efter offentligt udbud kan ske uden forelæggelse for Finansud-valget, hvis salg sker til højestbydende efter offentligt udbud efter reglerne i cirkulæreom salg af statens faste ejendomme, hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikkeoverstiger 60 mio. kr., og handelsvilkårene er godkendt af SKAT.Alle salg uden offentligt udbud skal godkendes af Finansministeriet samt forelæggesFolketingets Finansudvalg uanset salgssummens størrelse.2.2.16.2 Andre sælgere
Salg af fast ejendom skal ske ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejen-domme A/S). Indskud i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S) sker tilapportindskudsværdien. Indskud kan ske uden forelæggelse for Finansudvalget, hvisapportindskudsværdien for den enkelte ejendom er under 5 mio. kr.Hvor vægtige grunde taler for, at en fast ejendom sælges uden indskud i StatensEjendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S), skal dette godkendes af Finansministeri-et samt forelægges Folketingets Finansudvalg uanset salgssummens størrelse. Ejen-dommen sælges i så fald som udgangspunkt efter offentligt udbud i overensstemmel-se med cirkulære om salg af statens faste ejendomme.Salg af fast ejendom, der er beliggende på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, ogsalg af landbrugsejendomme og -jorder, skove, naturområder uden udviklingsmulig-heder samt forsøgsejendomme mv., kan ske ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S(Freja ejendomme A/S), ved offentligt udbud i henhold til cirkulære om salg af sta-tens faste ejendomme eller på anden vis, såfremt dette er mere fordelagtigt for staten,fx gennem en lokal ejendomsformidler, eller for så vidt angår landbrugsejendommemv. gennem NaturErhvervstyrelsen, jf. i øvrigt nedenfor om salg af landbrugsejen-domme mv. Salg kan ske uden forelæggelse for Finansudvalget, hvis salg sker til
Budgetvejledning 2014
33
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
højestbydende efter offentligt udbud efter reglerne i cirkulære om salg af statens fasteejendomme, hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mio. kr.,og handelsvilkårene er godkendt af SKAT.Alle salg uden offentligt udbud skal godkendes af Finansministeriet samt forelæggesFolketingets Finansudvalg uanset salgssummens størrelse.Der henvises til punkt 2.11.5.6 Ejendomskøb og –salg (under statsfinansieret selv-ejende institution) for regler gældende for salg af fast ejendom fra statsfinansieredeselvejende institutioner.2.2.16.3 Almindelige regler gældende for alle sælgere
Indtægter og salgsudgifterIndtægter ved ekspropriation af statslig ejendom kan modtages uden forelæggelse forFinansudvalget mod optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling. Tilsvarende gæl-der, hvor et salg træder i stedet for ekspropriation.Salgsudgifter ved ejendomssalg kan optages på forslag til lov om tillægsbevilling.Efter fradrag af direkte salgsudgifter og efter nulstilling af ejendommens bogførteværdi tilgår nettoindtægter vedrørende ejendomssalg statskassen.Dispositioner, der medfører en mindre salgsindtægt end forudsat ved bevillingen,kan kun gennemføres i det omfang, det ved bevillingen er forudsat, at dele af salgs-indtægten er anslået.Salg af landbrugsejendomme mv.Lov om landbrugsejendomme indeholder særlige regler for erhvervelse af og omlæg-ning af jorder mellem landbrugsejendomme. Ved salg af landbrugsjorder, herunderarealer, der kan anvendes til græsning mv., der er beliggende i landzone, jf. lov omplanlægning, og som ikke i forvejen er undergivet landbrugspligt, skal det fremgå afsalgsbetingelserne, at arealerne skal afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejen-domme mv. Der er fastsat nærmere regler herom i Klima-, Energi- og Bygningsmini-steriets cirkulære om salg af statens faste ejendomme. Hvor der ikke på det pågæl-dende ministerområde er erfaring inden for køb og salg af landbrugsejendomme,søges rådgivning hos NaturErhvervstyrelsen (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri).Salg til en statsinstitutionVed salg af fast ejendom fra en statsinstitution til en anden statsinstitution skal salgetske til den bogførte værdi. Salg fra en statsinstitution til en anden statsinstitutionforelægges kun for Finansudvalget, såfremt salget sker til anden værdi end den bog-førte værdi.Salg til en kommune eller en region
34
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Ved salg af en ejendom til en kommune, en region, eller en institution omfattet afbevillingstypen statsfinansieret selvejende institution, indsættes i salgsaftalen en ge-vinstklausul om, at staten modtager halvdelen af differencen mellem den nuværendesalgspris og den højere videresalgspris, såfremt ejendommen videresælges helt ellerdelvist inden 10 år fra den aftalte overtagelsesdato for en højere pris end den kontan-te salgspris. Gevinstklausulen skal tinglyses.Vederlagsfri overdragelseVed vederlagsfri overdragelse af en ejendom, skal det i overdragelsesaftalen fastsæt-tes, at staten skal tilbydes at overtage ejendommen på samme vilkår som den eroverdraget, når modtageren ikke længere vil gøre brug af ejendommen. Vilkårene forhandlen skal tinglyses.Ubenyttede ejendommeStatsinstitutioner, som ikke anvender eller forventer ikke at anvende en ejendom tilformål, som det påhviler den pågældende institution at varetage, skal på et så tidligttidspunkt som muligt indberette dette til Bygningsstyrelsen og overveje salg.StatsstøtteDet skal sikres, at salg af en fast ejendom ikke indebærer statsstøtte, jf. Europa-Kommissionens meddelelse om statsstøtteelementer i forbindelse med offentligemyndigheders salg af jord og bygninger (EFT C 209 af 10.7.1997).2.2.17 Selvforsikring
Der må ifølge cirkulære om selvforsikring i staten mv. ikke tegnes forsikring, med-mindre dette er hjemlet i cirkulæret eller har hjemmel i lov, herunder finanslov, akt-stykke eller særskilt cirkulære.Institutionerne skal i forbindelse med deres økonomiforvaltning overveje deres risi-kostyring, herunder overveje de administrative rutiner i institutionen, der anvendes tilkontrol af risici med henblik på at eliminere og begrænse tab.2.2.18 It-projekter
It-projekter er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpas-ning af standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisteren-de it-løsninger.It-projekter kan gennemføres på en driftsbevilling eller en bevilling af typen stats-virksomhed. Det er en generel forudsætning for at afholde udgifter til it-projekterinden for en eksisterende bevilling, at it-projektet falder inden for bevillingens for-mål, at der udvises skyldige økonomiske hensyn, at den fastsatte låneramme overhol-des, og at afskrivninger kan holdes inden for de givne bevillingsmæssige rammer.Såfremt der ikke er bevillingsmæssig hjemmel til gennemførelse af et it-projekt, op-nås hjemmel på bevillingslov eller ved tilslutning fra Finansudvalget, også selv om de
Budgetvejledning 2014
35
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
samlede udgifter til anskaffelse og udvikling af projektet er under 60 mio. kr.,jf. punkt2.2.18.3 It-projekter med samlede udgifter over 60 mio. kr.Ved opgørelsen af et projekts samlede udgifter skal medregnes udgifter til analyse,anskaffelse og gennemførsel, herunder udgifter til leverandører og rådgivere samtinternt medgåede lønudgifter. Der medregnes alle udgifter frem til projektet tagesovergår til drift, og projektorganisationen nedlægges. Driftsomkostninger efter ibrug-tagning medregnes derimod ikke i de samlede projektudgifter. Renteudgifter indgårligeledes ikke i opgørelsen af projektets samlede udgifter.It-projekter klassificeres regnskabsmæssigt som udviklingsprojekter under udførelse.Der henvises til ØAV for nærmere regnskabsmæssige bestemmelser om udviklings-projekter under udførelse og indregning af udgifter.Såfremt der fastsættes en levetid for et it-projekt, som afviger fra de af Modernise-ringsstyrelsen fastsatte økonomiske levetider for immaterielle anlægsaktiver, kræverdette Moderniseringsstyrelsens godkendelse forud for iværksættelse, jf. ogsåpunkt2.6.11 Investeringer i anlægsaktiver mv.Anskaffelse af it-udstyr og standard it-løsninger følger reglerne om indkøb,jf. punkt2.4.13 Indkøb.Der henvises til punkt 2.11.5.5 It-projekter (under statsfinansieret selvejende institu-tion) for regler vedrørende gennemførelse af it-projekter i statsfinansierede selvejen-de institutioner, som modtager driftstilskud fra bevillingstypen statsfinansieret selv-ejende institution.2.2.18.1 Fællesstatslig projektmodel for alle it-projekter og programmer
Ved gennemførelse af it-projekter følges den fællesstatslige it-projektmodel, somomfatter hele projektforløbet fra idé til realisering af de forventede gevinster og in-deholder en beskrivelse af obligatorisk faseopdeling, roller og ansvar i et it-projekt.Der henvises tilVejledning om den fællesstatslige it-projektmodel,som er optaget i ØAV.Hvis myndighederne gennemfører programmer, som bl.a. omfatter it-projekter, ogprogrammets udgifter overstiger 60 mio. kr. og it udgør et væsentligt element af pro-grammet, følges den fællesstatslige programmodel. Modellen indeholder bl.a. enobligatorisk faseopdeling samt governancefora. Der henvises tilVejledning til Pro-grammodellen,der er optaget i ØAV.2.2.18.2 Forelæggelse for It-projektrådet
For it-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter til analyse, anskaffelse oggennemførelse, herunder internt ressourceforbrug, udgør 10 mio. kr. eller derover,skal de obligatoriske dokumenter indsendes til IT-projektrådet med henblik på risi-kovurdering. Der henvises tilVejledning om den fællesstatslige it-projektmodel.Indsendel-
36
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
sen skal ske efter analysefasen og inden anskaffelsesfasen, herunder udarbejdelse afen eventuel kravspecifikation, påbegyndes. Der kan afholdes udgifter til idéfase oganalysefase forud for høring i It-projektrådet.It-projekter, hvis udgifter initialt vurderes at udgøre mindre end 10 mio. kr., mensom senere udvikler sig til at udgøre 10 mio. kr. eller derover, skal ligeledes indsendestil IT-projektrådet.Udtages et projekt til nærmere behandling i IT-projektrådet, bør der udvises tilbage-holdenhed med afholdelse af yderligere udgifter, ligesom der ikke bør afholdes ud-bud eller indgås kontrakter før en indstilling fra IT-projektrådet foreligger.IT-projektrådet kan give anbefalinger vedrørende projektets tilrettelæggelse samt evt.indstille til ministeriet, at der bør gennemføres et eksternt review af projektet. Udgif-ter hertil afholdes af den projektejende institution. Efter gennemførsel af et eksterntreview kan IT-projektrådet indstille, at det ønsker at følge projektets videre fremdriftog evt. gennemføre et eksternt review i senere faser. Udgifterne til et sådant senerereview afholdes af den projektejende institution.It-projekter over 10 mio. kr. skal indsendes til risikovurdering, selvom de indgår i etprogram. Udgør it en væsentlig del af programmet, sker indsendelsen og den efter-følgende halvårsrapportering på programniveau. Forelæggelsen sker efter, at pro-grammet er præciseret, men inden det sættes i værk. Der henvises til Vejledning tilProgrammodellen, der er optaget i ØAV.Arbejdsgange i forbindelse med IT-projektrådets behandling af projekter er beskre-vet iVejledning om Statens It-projektrådsom er optaget i ØAV.Ovenstående gælder for såvel enkeltstående it-projekter som egentlige it-programmer, og er ligeledes gældende for reinvesteringer over 10 mio. kr.2.2.18.3 Forelæggelse for Finansudvalget
It-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling, her-under internt ressourceforbrug, udgør 60 mio. kr. eller derover, skal i tillæg til be-handlingen i henhold til punkt 2.2.18.2 forelægges Finansudvalget, inden et udbudoffentliggøres. Der kan afholdes udgifter til idéfase, analysefase, kravspecifikation ogforberedelse af udbud forud for forelæggelse for Finansudvalget.Indgår et it-projekt i et program, og udgør programmets samlede udgifter til it-projekter mindst 60 mio. kr., forelægges it-projektet for Finansudvalget, så vidt muligsammen med øvrige it-projekter, der gennemføres samtidig. Tilsvarende gælder,såfremt et it-projekts ibrugtagning i øvrigt er afhængig af en samtidig eller seneregennemførsel af et eller flere andre it-projekter.
Budgetvejledning 2014
37
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Alle aktstykker til Finansudvalget om igangsættelse eller væsentlige ændringer i it-projekter skal redegøre for bl.a. projektets samlede omkostninger fordelt på såvelhidtidigt forbrug som forventede fremtidige omkostninger samt projektets risikopro-fil. Der henvises tilRetningslinjer for udformningen af it-aktstykker.Som led i forelæggelsen for Finansudvalget fastlægges en tidsplan for efterfølgendeorienterende aktstykker. Finansudvalget skal som minimum orienteres på følgendetidspunkter:Orientering om resultatet af det gennemførte udbud mv. samt projektstatus iøvrigt.Orientering i forbindelse med overgang til drift om den afsluttede implemente-ring samt projektstatus i øvrigt.Orientering om projektets drift og effekter ca. ét år efter overgang til drift.
Herudover kan tidsplanen evt. udvides med et orienterende aktstykke under gennem-førelsesfasen ved større eller meget komplicerede projekter.Såfremt der påregnes forsinkelser i forhold til ovennævnte tidsplan på 3 månedereller mere, orienteres Finansudvalget herom. Forelæggelse skal ske snarest og senest3 måneder efter, at institutionen blev bekendt med den forventede forsinkelse.Ved væsentlige ændringer i udgifter, gevinster eller risikoprofil som følge af det gen-nemførte udbud forelægges projektet til Finansudvalgets tilslutning. Anmodningenom Finansudvalgets tilslutning erstatter i så fald forelæggelse til orientering. Forelæg-gelse skal ske snarest og senest 3 måneder efter betinget godkendelse af tilbud.Væsentlige ændringer undervejs i gennemførelsesfasen forelægges Finansudvalget.Ændringer i de samlede udgifter til anskaffelse og udvikling med 10 pct. eller deroverogmed mindst 6 mio. kr. er altid væsentlige ændringer. Forelæggelse skal ske snarestog senest 3 måneder efter, at institutionen blev bekendt med, at der vil ske en væ-sentlig ændring.2.2.18.4 Løbende opfølgning for it-projekter og programmer
For it-projekter med samlede udgifter over 10 mio.kr. indsendes hvert halve år enstatus rapport til IT-projektrådet. Når projektet afsluttes, sker det ligeledes til IT-projektrådet, og et år efter realisering indsendes gevinstrealiseringsrapport. IT-projektrådet fastlægger kriterier for, hvilke data statusrapporteringen indeholder.Hvis et igangværende it-projekt overskrider grænsen på 60 mio. kr., skal projektetforelægges Finansudvalget,jf. punkt 2.2.18.3 It-projekter med samlede udgifter over 60 mio.kr.
38
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
2.2.19 Bevillingsparagraffen
Finanslovens § 45 - den såkaldte bevillingsparagraf - indeholder en bemyndigelse til ifinansåret at disponere med hensyn til udgifter og indtægter, som følger af nye love,der vedtages i tiden fra 15. oktober i året forud for finansåret til udløbet af finansåret.Forudsætningen herfor er, at udgifternes og indtægternes størrelse eller beregnings-grundlag tydeligt fremgår af de pågældende love eller deres forarbejder, fx bemærk-ningerne til lovforslaget, fremsættelsestalen, besvarelsen af udvalgsspørgsmål ellerbetænkninger afgivet af de pågældende folketingsudvalg. Finansieringen af lovforsla-get skal være aftalt med Finansministeriet, inden lovforslaget fremsættes.Forøgelse af antallet af stillinger i lønramme 37 og derover kan dog kun ske medFinansministeriets forudgående tilslutning,jf. punkt 2.5.3 Finansministeriets stillingskon-trol.2.3 Særligt om indtægter2.3.1 Fastsættelse af afgifter og gebyrer
Afgifter og gebyrer kan kun opkræves med hjemmel i eller i henhold til lov ellertekstanmærkning.2.3.1.1 Taksten for afgifter og gebyrer af skattemæssig karakter
Hvor afgifter og gebyrer er fastsat således, at indtægten overstiger de omkostninger,der er forbundet med det pågældende afgifts- eller gebyrbelagte område, skal afgifteneller gebyret fastsættes i loven.2.3.1.2 Taksten for andre afgifter og gebyrer
Taksten for andre afgifter og gebyrer skal, medmindre andet er bestemt, fastsættessåledes, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med detpågældende afgifts- eller gebyrbelagte område, således at der tilstræbes balance overen 4-årig periode.Der henvises til vejledning om prisfastsættelse som er optaget i ØAV.2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser
For institutioners salg af varer og ydelser gælder som udgangspunkt, at der ved pris-fastsættelsen skal opnås dækning af omkostninger i forbindelse med produktionen ogsalget af de pågældende ydelser. Der kan gøres undtagelse herfra i særlige tilfælde.Dette gælder områder, hvor en fuldt dækkende prisfastsættelse ville hindre formåletmed ydelsen, og hvor fx sociale, miljømæssige eller lignende hensyn konkret tilsigeren lavere omkostningsdækning.Institutionen undersøger, om varen eller ydelsen skal pålægges salgsmoms.
Budgetvejledning 2014
39
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Der henvises til vejledning om prisfastsættelse som er optaget i ØAV.2.3.3 Leje og forpagtningsafgifter
Lejeindtægter og forpagtningsafgifter skal under hensyn til de gældende lovbestem-melser om lejeregulering og lignende fastsættes således, at det for staten bedst muligeøkonomiske resultat opnås. Det skal i denne forbindelse påses, at leje- og forpagt-ningsafgifter løbende reguleres i overensstemmelse med ændringerne på markedet,og lejereguleringer skal løbende gennemføres, hvor lejelovgivning og lignende givermulighed for det.Det bør overvejes at foretage annoncering af ledige lejemål mv.NaturErhvervstyrelsen (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) kan rådgiveom bortforpagtning af landbrugsarealer.Vejledning om fastsættelse af leje og vilkår for lejemål i øvrigt kan søges hos Byg-ningsstyrelsen (Klima-, Energi og Bygningsministeriet).Der gælder særlige regler for de statslige ejendomsvirksomheders lejefastsættelse.2.3.4 Salg af brugt materiel
For salg af brugt materiel gælder, at der skal søges opnået det størst mulige provenu.Dette kan ske ved offentlig auktion eller ved salg på anden måde, hvor det kan godt-gøres, at prisen svarer til markedsprisen, fx ved at der foreligger et kontrolbud.2.3.5 Modtagelse af gaver
Hvor der til modtagelsen af en gave er knyttet vilkår, som pålægger institutionensærlige forpligtelser i relation til disponeringen over bevillingen, eller hvor gaven haren værdi på 5 mio. kr. eller derover og udgør mere end 5 pct. af institutionens bud-getterede bruttodriftsudgifter under den almindelige virksomhed, skal der indhentesforudgående tilslutning fra Finansministeriet. En statsfinansieret selvejende instituti-on,jf. punkt 2.11Statsfinansieret selvejende institution,skal indhente forudgående tilslut-ning fra ressortministeriet.Tilslutning til modtagelse af private gaver skal dog ikke søges for fuldt eksternt fi-nansierede anskaffelser som ikke påvirker institutionens driftsomkostninger uansetbeløb, eller hvor der på finansloven er hjemmel til at udføre tilskudsfinansieretforskningsvirksomhed,jf. punkt 2.6.10 Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter.2.4 Særligt om udgifter2.4.1 Udgifter som følge af EU-retsakter
Udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdesinden for eksisterende bevillinger. Finansudvalget orienteres om væsentlige merud-
40
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
gifter.Modtages EU-tilskud, der forudsætter afholdelse af tilsvarende udgifter ud over fi-nanslovens bevillinger, kan indtægterne modtages og udgifterne afholdes ud over degivne bevillinger.2.4.2 Indfrielse af garantier og statsforskrivninger
Der er adgang til at afholde uforudselige udgifter til indfrielse af garantier og statsfor-skrivninger.Er der er tale om væsentlige merudgifter, skal Finansministeriet orienteres på dettidligst mulige tidspunkt med forslag til finansiering, jf.punkt 3.1.1.1. Særligt om bevil-linger under delloftet for driftsudgifter.2.4.3 Udgifter pålagt ved dom mv.
Der er adgang til umiddelbart at afholde uforudselige udgifter, som staten ved domtilpligtes at betale. Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågældende bevilling,skal Finansministeriet orienteres på det tidligst mulige tidspunkt med forslag til fi-nansiering inden for ministerområdet, jf.punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under dellof-tet for driftsudgifter.Der er adgang til at afholde uforudselige udgifter, som det må anses for overvejendesandsynligt, eventuelt efter indhentet udtalelse fra Kammeradvokaten, at staten itilfælde af en retssag vil blive dømt til at betale. Udgifterne afholdes inden for denpågældende bevilling, Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågældende bevil-ling, skal ministeriet, inden udgiften afholdes, forelægge Finansministeriet et forslagtil finansiering inden for ministerområdet, jf.punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger underdelloftet for driftsudgifter.2.4.4 Selvforsikringsudgifter
Der er adgang til umiddelbart at afholde uforudselige udgifter til mindre skader, derskyldes brand, tyveri, hærværk eller anden skade på bygninger, løsøre mv., hvor dersom følge af statens selvforsikringsprincip ikke er tegnet forsikring,jf. punkt 2.2.17Selvforsikring.Der kan herunder afholdes nødvendige mindre udgifter til afhjælpendeforanstaltninger med henblik på at begrænse skadens omfang. Udgifterne afholdessom udgangspunkt inden for den pågældende bevilling.Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågældende bevilling, er der adgang tiloverførsel fra en anden hovedkonto inden for ministerområdet.Ved mere omfattende skader med væsentlige merudgifter, skal Finansministerietorienteres på det tidligst mulige tidspunkt med forslag til finansiering inden for mini-sterområdet jf.punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under delloftet for driftsudgifter.
Budgetvejledning 2014
41
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Er der tale om totalskade, eller er skaden så omfattende, at der kan opstå spørgsmålom væsentlige ændringer af bygninger eller anlæg eller driften heraf, kan der kundisponeres med særskilt forudgående tilslutning fra Finansudvalget.2.4.5 Bevarelse af statsaktiver
Som led i administrationen af statens aktiver kan det være nødvendigt at afholdeudgifter til hel eller delvis bevarelse af aktiver, fx udgifter, der afholdes med henblikpå at hindre aktivets undergang, udgifter ved tvangsfuldbyrdelse af statslige krav(arrest og udlæg) eller udgifter, som kan opstå i forbindelse med realisation af enejendom, der er overtaget på tvangsauktion.Hvor sådanne udgifter er uforudselige, kan de afholdes ud over de givne bevillinger.Er der er tale om væsentlige merudgifter, skal Finansministeriet orienteres på dettidligst mulige tidspunkt med forslag til finansiering, jf.punkt 3.1.1.1. Særligt om bevil-linger under delloftet for driftsudgifter.2.4.6 Afskrivning eller nedskrivning af fordringer
Restancer inddrives af SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed, jf. lov om inddri-velse af gæld til det offentlige.Udgifter til afskrivning eller nedskrivning af en fordring kan afholdes, når fordringener overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, men hvor for-dringen fortsat indgår i fordringshaverens regnskab. Når restanceinddrivelsesmyn-digheden meddeler, at inddrivelse er ophørt, skal fordringshaveren afskrive fordrin-gen. Fordringer, der regnskabsmæssigt overdrages til restanceinddrivelsesmyndighe-den, skal være fuldt ud afskrevet i fordringshaverens regnskab. Overdragelse af for-dringer sker i overensstemmelse med reglerne iLov om inddrivelse af gæld til det offentlige.For fordringer, som ikke overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, kan udgif-ten afholdes, når inddrivelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæssigtstore omkostninger, eller er konstateret udelukket, f.eks. på baggrund af et konkurs-dekret.Vedrørende afskrevne fordringer skal det inden forældelsesfristens udløb vurderes,om forældelsesfristen skal afbrydes med henblik på fortsættelse af inddrivelsen. Af-brydelse af forældelsen kan undlades, hvis det må anses for åbenbart formålsløst ellerer forbundet med uforholdsmæssige omkostninger.Er der tale om væsentlige merudgifter, skal Finansministeriet orienteres på det tid-ligst mulige tidspunkt med forslag til finansiering, jf.punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillingerunder delloftet for driftsudgifter.
42
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms
Udgifter til dansk købsmoms, som i henhold til momsloven ikke er fradragsberetti-get, behandles bevillingsmæssigt således:Bevillinger til drifts- og anlægsudgifter samt bevillinger, der udmøntes som tilskud tilstatsfinansierede selvejende institutioner, gives uden medtagelse af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms.Bevillinger til tilskud gives også uden medtagelse af udgifter til ikke-fradragsberettigetkøbsmoms i det omfang, tilskuddene anvendes til køb af varer og ydelser i institutio-ner, hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov med fuld kontospecifikation i an-mærkningerne.Udgifter til købsmoms optages i disse tilfælde som refusionsberettiget, ikke-fradrags-berettiget købsmoms på regnskabet, dog med følgende undtagelser:1. Købsmoms på udgifter til anskaffelse, leje og drift af personkøretøjer indrettet tilbefordring af højest 9 personer kan ikke refunderes.2. Købsmoms på udgifter til kantinetilskud kan ikke refunderes.3. Købsmoms på udgifter til frugtordninger kan ikke refunderes.4. Købsmoms på udgifter til overnatning på hotel, kro, vandrerhjem mv. kan re-funderes med 50 pct.5. Købsmoms på udgifter til fortæring på restaurant, kro, cafeteria o.lign. kan re-funderes med 25 pct.For statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet ogMinisteriet for Forskning, Uddannelse og Innovation afregnes moms i henhold tilUndervisningsministeriets bekendtgørelse om momskompensation for erhvervsrettetuddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-nelse, erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.For indtægtsdækket virksomhed, der har ikke afgiftspligtigt salg til andre statsinstitu-tioner indenfor ministerområdet, kan der på regnskabet optages de hertil knyttedeudgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms under institutionens ordinære virk-somhed, jf. pkt. 2.6.8.4.På grundlag af institutionernes regnskabsmæssige registrering af købsmomsen over-føres regnskabstallet til finanslovens § 35, hvor det samles for staten som helhed.Kan der ikke opnås refusion for udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms, kon-teres udgifter til køb af momsbelagte ydelser inkl. moms.
Budgetvejledning 2014
43
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Selvejende institutioner, der ikke er finansieret via bevillingstypen statsfinansieretselvejende institution, kan kun få refunderet udgifter til ikke-fradragsberettigetkøbsmoms, såfremt der er givet konkret adgang til dette ved lov, tekstanmærkningeller aktstykke.2.4.8 Tilskud
Tilskudsordninger bør som udgangspunkt budgetteres særskilt på finansloven. Størretilskudsordninger, der retter sig til en bredere kreds, bør budgetteres på selvstændigebevillinger, mens mindre tilskud kan optages under en drifts- eller statsvirksomheds-bevilling.Tilskudsordningens indhold skal beskrives nærmere i anmærkningerne.Hvor der under bevillinger af typen driftsbevilling eller statsvirksomhed ønskeshjemmel til afholdelse af mindre tilskud, bør arten og omfanget af disse fremgå ud-trykkeligt af anmærkningerne til den pågældende bevilling, medmindre der er tale omtilskud nært tilknyttet institutionens drift som fx kantinetilskud eller medlemskontin-genter, eller der er tale om tilskud, der ikke har kunnet forudses, og hvis samlede sumudgør højst 1 mio. kr.Der henvises til Moderniseringsstyrelsens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning,der er optaget i ØAV.2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.
Tilskud til drift af statsfinansierede selvejende institutioner opføres under bevillings-typen statsfinansieret selvejende institution,jf. punkt 2.11 Statsfinansieret selvejende insti-tution.Visse selvejende institutioner er ikke omfattet af bevillingstypen statsfinansieret selv-ejende institution, og tilskud til disse øvrige selvejende institutioner er omfattet afnedenstående samt disponeringsreglerne for den pågældende bevillingstype, hvorun-der tilskuddet er opført.I forbindelse med, at der ydes tilskud til driften af øvrige selvejende institutioner,fonde, foreninger mv., skal der af tilskudsgiveren stilles relevante krav til tilskuds-modtageren, der kan sikre en god tilskudsforvaltning under hensyn til tilskuddets artog formål.Hvis tilskuddet udgør 1 mio. kr. eller derover og forventes vedvarende at dækkehalvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter, skal der stilles følgendekrav:Ressortmyndigheden skal godkende vedtægter og løbende orienteres om institu-tionens dispositionsberettigede personer.
44
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Indgåelse af lejemål med uopsigelighed på over 10 år og anlægsudgiftslignendeinvesteringer over 15 mio. kr. skal forelægges Finansudvalget.Det kan efter forhandling mellem vedkommende ministerium og Finansministe-riet bestemmes, at tilskuddet skal anvendes i overensstemmelse med de regler,der gælder for driftsbevillinger.Regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor ellerRigsrevisionen.Finansministeriet fastsætter eller aftaler løn- og ansættelsesvilkår for institutio-nens personale, medmindre andet fastsættes eller godkendes af Finansministeriet,Moderniseringsstyrelsen.Institutionen skal anvende de statslige regnskabsregler efter Finansministerietsbekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv., medmindre andet aftales mel-lem vedkommende minister og finansministeren eller fremgår af områdelovgiv-ning.Der bør udtrykkeligt tages stilling til, i hvilket omfang tilskudsmodtageren erunderlagt budgetvejledningens regler mv., herunder reglerne om selvforsikringog de økonomiske konsekvenser heraf.Institutionen skal i vedtægterne have bestemmelser om nettoformuens overgangtil staten eller til et godkendt formål i tilfælde af institutionens ophør.
De nævnte krav skal stilles, hvor ikke lov eller tidligere praksis, der ikke vil kunneændres, stiller hindringer herfor. Hvor særlige hensyn fx vedrørende opfyldelsen afformålet med en tilskudsordning, kan begrunde fravigelser fra ét eller flere krav, skaldette konkret aftales med Finansministeriet.Eventuelle fravigelser fra ovennævnte krav, der ikke fremgår af anden lov, skal anfø-res i anmærkningerne til finanslovforslaget.2.4.10 Leje (leasing)
Aftaler om leje eller leasing kan kun indgås, hvis der er væsentlige og åbenbare forde-le for staten ved leasing i stedet for køb. Sådanne aftaler kan indgås, selv om leje-eller leasingperioden strækker sig ud over finansåret.Der skelnes mellem operationel og finansiel leasing. Der gælder følgende generellebegrænsninger i brugen af leje (leasing):Aftaler om leje eller leasing af aktiver som er omfattet af Statens Indkøbsaftalermå ikke indgås. Eksisterende aftaler skal udfases på økonomisk forsvarlig vis såsnart det er muligt.Aftaler om finansiel leasing, som reelt erstatter køb eller anlæg, kan som ud-gangspunkt ikke indgås.Leje- eller leasingaftaler (operationel leasing) med en samlet kontraktsum på 60 mio.kr. eller derover skal forelægges Finansudvalget, jf. også punkt2.6.11 Investeringer i
Budgetvejledning 2014
45
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
anlægsaktiver mv.(under driftsbevilling). Indgåelse af en leje- eller leasingaftale med enuopsigelighed på 10 år eller mere kræver Finansudvalgets tilslutning, såfremt statensforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét udgør 30 mio. kr. ellerderover.Indgåelse af aftaler om finansiel leasing kræver forelæggelse for Finansudvalget uan-set beløbsstørrelse.I praksis er det ofte vanskeligt at skelne mellem forskellige typer af leasing, herunderoperationel leasing og finansiel leasing. Nedenfor opstilles retningslinier som skalbruges ved skelnen mellem operationel og finansiel leasing.Operationel leasing foreligger, hvor leasinggiver udlejer sine aktiver direkte til lea-singtager, og er i realiteten en almindelig lejeaftale. Leasinggiver køber og beholderejendomsretten til det leasede aktiv i hele leasingperioden og bærer den finansiellerisiko forbundet med leasingaftalen. Leasingtager påtager sig ingen risiko forbundetmed udstyrets værdi ved leasingperiodens udløb. Vedligeholdelsespligten påhvilersåledes leasinggiver og ikke leasingtager. Efter leasingperiodens udløb afleveres detleasede aktiv tilbage til udlejer. Aftaler om operationel leasing vil ofte være kendeteg-net ved, at leasingperioden er væsentligt kortere end aktivets levetid.Udbudsretligt er aftaler om operationel leasing at sidestille med køb af varer. Derhenvises til de nærmere regler om annoncering og udbud som er fastsat i Finansmi-nisteriets cirkulære om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver.Dette gælder også regnskabsmæssigt, hvor leasingydelser vedrørende aftaler om ope-rationel leasing udgiftsføres i resultatopgørelsen i takt med at de afholdes, med min-dre et andet systematisk grundlag bedre afspejler det tidsmæssige forbrug af de ydel-ser, som leveres. Hvis leasingaftalen er uopsigelig, skal leasingforpligtelsen opføressom en note til balancen.En aftale om finansiel leasing er typisk kendetegnet ved, at leasinggiver fungerer somfinansieringsselskab og udlejer et aktiv, som leasingtager på forhånd har identificerethos en leverandør.Finansiel leasing er kendetegnet ved, at alle væsentlige risici og fordele, som er for-bundet med ejendomsretten til et aktiv, er overført fra leasinggiver til leasingtager.Således indgår der typisk i aftaler om finansiel leasing en aftale om aktivets restværdi(materiale værdi) ved leasingperiodens udløb samt en bestemmelse om, at leasingta-ger skal overtage aktivet, eller at leasingtager på leasinggivers anfordring er forpligtettil at anvise en køber til aktivet efter leasingperiodens udløb. Alternativt dækker lea-singperioden størstedelen af aktivets brugstid, i hvilken henseende det er uden be-tydning om ejendomsretten overgår eller ikke overgår ved leasingperiodens udløb.Aftaler om finansiel leasing er typisk uopsigelige af denne grund eller kan kun opsi-ges før tid mod betaling af en ekstra præmie. På grund af bestemmelserne om akti-
46
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
vets restværdi ved leasingperiodens udløb erstatter aftaler om finansiel leasing reeltkøb eller anlæg. Dette forøger statens finansieringsudgifter, og aftaler om finansielleasing kan derfor som udgangspunkt ikke indgås.2.4.11 Offentlig-Privat Partnerskab
Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) er en organisationsform, hvor design/projek-tering, etablering, drift og vedligeholdelse i forbindelse med en offentlig opgaveløs-ning er samlet i én kontrakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør,hvori der også indgår et element af privat finansieringsrisiko.Organisering via OPP anvendes, såfremt det samlet set vurderes økonomisk fordel-agtigt.Der skal i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter under hensyntagen til bl.a.byggesagens størrelse, karakter og kompleksitet, foretages en systematisk vurderingaf, om opgaven skal gennemføres som et OPP.OPP-aftaler kan have forskellige udformninger, men er kendetegnet ved, at statenpåtager sig forpligtelser af forskellig karakter over en forholdsvis lang tidshorisont,der kræver særskilt hjemmel. Det gælder for eksempel en længerevarende leje, uopsi-gelighed af aftalen, en evt. tilbagekøbspligt, forskellige former for garantistillelse mv.En OPP-aftale vil derfor som udgangspunkt skulle forelægges for Folketingets Fi-nansudvalg forud for aftalens indgåelse med henblik på at opnå de fornødne bevil-lingsmæssige hjemler,jf. bl.a. punkt 2.2.10 Flerårige dispositioner, punkt 2.4.10 Leje (lea-sing), punkt 2.6.11 Investeringer i anlægsaktiver mv, punkt 2.6.12 Leje af fast ejendom og punkt2.7.4.3. Indgåelse af huslejekontrakt.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udviklet enstandardmodel, der kan anvendes af offentlige myndigheder, som ønsker at indgå etoffentlig-privat partnerskab. Modellen er tilgængelig via Konkurrence- og Forbruger-styrelsens hjemmeside (www.kfst.dk).Den regnskabsmæssige behandling af bevillingen vil bero på en konkret vurdering afsammensætningen af en række elementer i den enkelte OPP-aftale, jf. Modernise-ringsstyrelsens nærmere retningslinjer om den regnskabsmæssige håndtering af OPPog finansiel leasing, der er optaget i ØAV.2.4.12 Udbud
Opgaver, som udføres af en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institu-tion, og som vil kunne udføres af eksterne leverandører, skal som udgangspunkt medpassende mellemrum sendes i udbud. Udbudte opgaver skal udliciteres, hvis detgennem udbud godtgøres, at det alle forhold taget i betragtning er det mest fordelag-tige for staten.De nærmere regler herom er fastsat i Finansministeriets cirkulære om udbud af stats-lige drifts- og anlægsopgaver (udbudscirkulæret).
Budgetvejledning 2014
47
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Hvis en institution udbyder en opgave og på baggrund af eget kontrolbud vælger selvat udføre opgaven, skal opgaven udføres som indtægtsdækket virksomhed,jf. punkt2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed.2.4.13 Indkøb
På en række områder indgås centralt koordinerede indkøbsaftaler. De statslige insti-tutioner har pligt til at anvende disse centralt koordinerede aftaler i forbindelse medkøb af varer og tjenesteydelser, der er omfattet heraf, hvis dette fremgår af den på-gældende aftale.Visse selvejende institutioner kan vælge at anvende de centralt koordinerede ind-købsaftaler. Dette fremgår i givet fald af den pågældende aftale.Der henvises i øvrigt til Finansministeriets cirkulære om indkøb i staten.2.4.14 Repræsentation
Repræsentationsudgifter af større omfang eller af ekstraordinær karakter bør ikkeafholdes, uden at der er tilvejebragt særskilt hjemmel hertil enten på finansloven ellerved særskilt forelæggelse for Finansudvalget.Der må ikke anvendes statsmidler til indkøb af tobaksvarer til brug ved møder ellertil repræsentative formål.For så vidt angår ministerrepræsentation mv. henvises til StatsministerietsVejledningom ministerens udgiftersamt StatsministerietsVejledning om en ny åbenhedsordning om mini-stres udgifter og aktiviteter.2.4.15 Kantiner
Ved kantinevirksomhed forstås servering i dertil indrettede lokaler på eller i tilknyt-ning til arbejdspladser og tilsvarende steder for personer, der er beskæftiget i en virk-somhed eller som besøger eller har ærinde i virksomheden. Der kan etableres kantinepå statslige tjenestesteder og i statsfinansierede selvejende institutioner, hvor der er etrimeligt behov for at give personalet, uddannelsessøgende, besøgende mv. adgang tilat købe tilberedt mad, forfriskninger og kioskvarer, såfremt det må antages, at kanti-nen kan drives økonomisk forsvarligt. Kantinevirksomheden baseres på selvbetje-ning fra skranke og på selvafrydning fra gæsternes side.Hvis der etableres en kantine, skal denne drives på et forretningsmæssigt grundlag,men skal samtidig holde et prisniveau, der svarer til niveauet i andre private og of-fentlige kantiner. Hvis det er nødvendigt at yde et tilskud til kantinedriften for atopnå dette, kan udgiften hertil afholdes af institutionen. Tilskuddet kan bl.a. gives tildækning af en del af de med kantinens drift forbundne lønudgifter. Tilskuddet kanikke gives til råvareindkøb.
48
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Inventar, udstyr og øvrigt løsøre, der stilles evt. vederlagsfrit til rådighed af instituti-onen, forbliver statens ejendom og vedligeholdes for institutionens regning.Kantinevirksomheden bør søges etableret således, at staten bortset fra forpligtelser imedfør af kantinetilskud mv. ikke pådrager sig noget økonomisk ansvar for kanti-nens driftsmæssige resultat eller noget erstatningsansvar for skader i forbindelse medkantinedriften. Dette hensyn skal normalt søges tilgodeset ved med mellemrum atudbyde kantinedriften med henblik på bortforpagtning til en selvstændig entreprenøreller en forening oprettet af personalet. Hensynet kan også tilgodeses ved etableringaf en catering-baseret kantine. Ved etablering af en catering-baseret kantine skal derligeledes holdes et prisniveau, der svarer til niveauet i andre private og offentligekantiner. Hvis det er nødvendigt at yde et tilskud til kantinedriften for at opnå dette,kan udgiften hertil afholdes af institutionen. Tilskuddet bør fastsættes på et niveau,der ikke overstiger tilskuddet i sammenlignelige statslige kantiner. Dette bør sikresved ordningens opstart samt ved senere justeringer af tilskuddet. Der henvises i øv-rigt til vejledningen til virksomheder på SKATs hjemmeside, hvor information omkantineordninger kan findes under punktet personalegoder.Såfremt kantinen ikke drives som en del af den pågældende institution, men eksem-pelvis er overladt til en selvstændig entreprenør, bør vilkårene for kantinedriftenvære skriftligt fastlagt.Såfremt kantinen enten er et nødvendigt led i udøvelsen af virksomheden på detpågældende tjenestested eller må anses for naturligt forbundet med virksomhedenskarakter, kan kantinen etableres eller opretholdes som en del af den pågældendeinstitution. Etablering af en sådan kantine kan kun ske, såfremt det kan godtgøres, atdette alle forhold taget i betragtning er mere økonomisk for staten end etablering afen kantine, der drives af en selvstændig entreprenør eller personaleforening.Kantiner, der væsentligst har til formål at betjene institutionens kunder, besøgendeog lignende – hertil ikke henregnet uddannelsessøgende eller institutionsanbragte –bør tilstræbe, at den del af kantinens virksomhed, der hidrører fra udefra kommendekantinegæster, økonomisk hviler i sig selv, således at samtlige kantineudgifter dækkesaf priserne.I institutioner af internatkarakter kan der være fastsat priser for bespisning af klientersamt evt. personale, såfremt deltagelse i spisning har tjenstlig karakter, som er lavereend niveauet i andre private og offentlige kantiner.2.4.16 Ministerbiler og andre tjenestebiler
Statens tjenestebiler må kun anvendes til tjenesterelaterede formål. For så vidt angårministrenes anvendelse af ministerbiler henvises til Statsministeriets Vejledning omministerens udgifter.
Budgetvejledning 2014
49
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Anskaffelse af ministerbiler sker i samråd med Finansministeriet. Ministerbiler ertjenestebiler med chauffør. Den enkelte minister kan inden for sit område fastsættenærmere regler om anskaffelse af og brugen af tjenestebiler i øvrigt.Staten er selvforsikrende og der tegnes ikke kasko- eller ansvarsforsikring for tje-nestebiler ved benyttelse i Danmark. Dog tegnes ansvars- og kaskoforsikring forministerbiler. Ved kørsel i udlandet kan der tegnes ansvarsforsikring og øvrige forsik-ringer som er påkrævet i det pågældende land.2.4.17 Hensættelser
Udgifter til hensættelser omfatter henholdsvis hensættelser til afgivne tilsagn samthensættelser til forpligtelser, der er opstået i indeværende eller tidligere finansår, oghvor det er sandsynligt at forpligtelsen udløses, men hvor den præcise størrelse ellerafviklingstidspunktet for forpligtelsen er ukendt.Hensættelser til afgivne tilsagn budgetteres og udgiftsføres i det år, hvor tilsagnetgives,jf. punkt 2.2.11 Tilsagn om tilskud.Øvrige hensættelser omfatter midler til dækning af forpligtelser, der er opstået i tidli-gere år, og hvor det er sandsynligt at forpligtelsen udløses, men hvor den præcisestørrelse og/eller afviklingstidspunktet for forpligtelsen er ukendt. Der skal budgette-res med hensættelser til sådanne forpligtelser, hvis forpligtelsen ud fra et væsentlig-hedssynspunkt må anses at have betydning for institutionens økonomiske drift, jf. denærmere retningslinjer herom på ØAV.2.5 Personale og personaleudgifter
Den almindelige bevillingsmæssige styring af personaleforbruget omfatter styring aflønudgifter og stillinger.2.5.1 Lønudgifter
Som lønudgift betragtes:Al betaling for personlige arbejdsydelser fra enkeltpersoner udført som led i ettjeneste- eller ansættelsesforhold.Arbejdsbestemte tillæg til ansatte (tillæg der ydes som følge af arbejdets særligebeskaffenhed/særlige forhold, hvorunder arbejdet udføres).Naturalydelser til ansatte (vederlag for arbejdsydelse i form af andet end penge,og for hvilke der ikke sker fradrag i lønnen).Særskilt vederlæggelse, der omfatter betaling, herunder feriegodtgørelse, til ikke-statsansatte og (undtagelsesvis) til statsansatte for sæde i kollegiale organer, ud-valg, kommissioner, nævn og råd mv.Ikke-momsbelagte ydelser, hvis ydelsen medfører ret til feriegodtgørelse.
50
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Regelmæssigt tilbagevendende og løbende opgaver, fx konsulentopgaver, derudføres af (ikke-momsregistrerede) enkeltpersoner efter en fast aftale herom.
Uden for lønudgifter falder:Arbejdsydelser, der af udøveren præsteres som erhvervsmæssig (moms-registreret) virksomhed, eller som af statsinstitutionen kan optages på standard-konto 22. Andre ordinære driftsomkostninger.
2.5.2 Lønsumsloft
For driftsbevillinger er der fastsat et lønsumsloft. Nærmere regler om lønsumslofteter fastsat i punkt 2.6.5 Lønsumsloft.2.5.3 Finansministeriets stillingskontrol2.5.3.1 Stillingskontrollens omfang
Finansministeriets stillingskontrol indebærer, at oprettelse af visse stillinger skal god-kendes af Finansministeriet.Stillingskontrollen omfatter:Tjenestemandsstillinger eller tjenestemandslignende stillinger klassificeret i løn-rammerne 37 og derover.Overenskomststillinger klassificeret i lønramme 37 og derover, bortset fra pro-fessorer i lønramme 37 på området under Ministeriet for Forskning, Innovationog Videregående uddannelser.Stillinger i løngruppe 1-4 i Rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten.Stillinger på individuelle lønvilkår, der er henført til lønramme 37 eller deroverjf.punkt 2.5.4 Personalesammensætning og ansættelsesformer.
Rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten omfatter administrative stillin-ger i departementer, styrelser og direktorater, der tidligere blev klassificeret i løn-ramme 37-40 (afgrænset i aftalens bilag 1). Med rammeaftalen placeres stillingerne iløngruppe 1 til og med 4. For nærmere beskrivelse af indhold og omfang henvises tilFinansministeriets cirkulære om Rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i sta-ten.2.5.3.2 Oprettelse og klassificering af stillinger
Anmodning om oprettelse af nye stillinger samt forlængelser af midlertidige stillingeri lønramme 37 og derover eller i rammeaftalens løngruppe 1-4 skal sendes til Fi-nansministeriet til godkendelse. Der skal ved alle anmodninger anvendes et særligtskema, som kan findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside (ww.modst.dk). Iskemaet anføres bl.a.følgende oplysninger til brug for behandlingen af forslaget:
Budgetvejledning 2014
51
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Udviklingen i arbejdsopgaver, som begrunder ansøgningenHvordan og hvor opgaverne evt. hidtil er blevet varetagetOrganisationsbeskrivelse for hele virksomheden hidtil og efter ansøgningenOplysninger om status for eventuelle ledige stillinger i henhold til Finansministe-riets stillingsregisterPlacering i organisationsstrukturenFunktions- eller stillingsbeskrivelseForslag til stillingsbetegnelse og lønramme
Behandlingen af anmodninger sker to gange årligt – i forbindelse med forslag tilfinansloven samt i forbindelse med ændringsforslag til finansloven. Ønsker et mini-sterium at anmode om oprettelse af en stilling uden for disse terminer, skal ministeri-et begrunde, hvorfor anmodningen ikke kan vente til næste ordinære ansøgningsrun-de.Når stillingsoprettelsen er godkendt af Finansministeriet, skal lønnen fastsættes.For stillinger i lønramme 37 eller derover i institutioner, der ikke er omfattet af ram-meaftalen og stillinger i løngruppe 3 og 4 i institutioner, der er omfattet af rammeaf-talen, fastsættes lønrammelønnen eller grundlønnen ved klassificering i Finansmini-steriet.For stillinger i løngruppe 1 eller 2 i institutioner, der er omfattet af rammeaftalen,aftales grundlønnen mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte efterrammeaftalens regler.Finansministeriet fører en oversigt over godkendte stillinger i lønramme37/løngruppe 1 og derover, der efter ovenstående regler er oprettet under de enkelteministerier. Hver oprettet stilling er i registeret anført med stillingsnummer, dermeddeles af Finansministeriet. Dette nummer skal anvendes ved anvisning af løn tilstillingsindehaveren, idet stillingen ellers vil fremstå i registeret som ubesat. Et ubesatstillingsnummer skal nedlægges med mindre det planlægges genbesat.Ønskes en eksisterende stilling anvendt til et nyt formål inden for ministerområdet,gælder følgende:For stillinger i lønramme 37 eller derover, der ikke er omfattet af rammeaftalenog stillinger i løngruppe 3 og 4, der er omfattet af rammeaftalen, skal der foreta-ges fornyet klassificering i Finansministeriet.For stillinger i løngruppe 1 og 2, der er omfattet af rammeaftalen, foretages ikkefornyet klassificering. Lønfastsættelse sker mellem ansættelsesmyndigheden ogden enkelte ansatte efter rammeaftalens regler.
52
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
En eksisterende stilling i lønramme 37/løngruppe 1 eller derover kan altid an-vendes i en lavere lønramme.
De enkelte ministerier har ansvaret for at meddele Finansministeriet eventuelle æn-dringer såsom omklassificeringer eller stillingsnedlæggelser, således at registeret tilenhver tid udviser et retvisende billede af stillingsnormeringen. Der henvises i øvrigttil Finansministeriets vejledning om stillingsnummer og stillingskontrol.2.5.3.3 Overførsel af stillinger
Overførsel af stillinger i lønramme 39 eller derover mellem hovedkonti følger regler-ne for overførsel af bevilling,jf. punkt 2.2.9 Overførsel mellem hovedkonti.Stillinger i lønramme 37 og 38, henholdsvis rammeaftalens løngruppe 1 og 2 kananvendes frit inden for ministerområdet.2.5.4 Personalesammensætning og ansættelsesformer
Den disponerende administrative ledelse fastlægger personalesammensætningeninden for rammerne af et eventuelt lønsumsloft og det godkendte antal stillinger.For at sikre opfyldelsen af særlige formål, hvortil en bevilling måtte være givet, kanFinansministeriet bestemme, at der inden for givne bevillinger er pligt til at oprethol-de bestemte normeringer, som ikke må ændres til andre kategorier af personale ellerfriholdes. Dette kan fx gælde lære-, elev- og praktikstillinger.I Finanslovens anmærkninger optages oplysninger om ministeriers og styrelsers sam-lede personaleforbrug opgjort i årsværk. Retningslinjerne for udarbejdelsen af disseopgørelser findes i ØAV.Det påhviler ministerierne at sikre, at der opretholdes den fornødne personalemæssi-ge fleksibilitet under hensyntagen til:Den mulige udvikling i opgavernes art og de heraf følgende krav til personale-sammensætningenDen forventede udvikling i lønsumsloftet som angivet i finanslovens anmærk-ningerDen forventede naturlige afgang og den mulige tilbagevenden af medarbejderepå orlov
Overenskomstansatte, tjenestemænd og andre personalegrupper ansættes på løn- ogansættelsesvilkår, der er fastsat af Finansministeriet eller af de enkelte ministerier ogstyrelser efter bemyndigelse fra Finansministeriet.Reglerne om anvendelse af ansættelsesformer fastsættes af Finansministeriet. Ansæt-telse som tjenestemand kan ske i det omfang, det er fastsat i Finansministeriets cirku-
Budgetvejledning 2014
53
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
lære om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken. I øvrigt an-vendes overenskomstansættelse i det omfang, området er overenskomstdækket.Ved ansættelse på individuelle lønvilkår skal løn- og ansættelsesvilkår godkendes afFinansministeriet, hvis den samlede løn svarer til eller overstiger lønnen for en tjene-stemandsstilling i lønramme 37. Henføring til lønramme foretages af Finansministe-riet i forbindelse med godkendelsen.2.5.5 Udlån af medarbejdere
Der anvendes en af følgende fremgangsmåder, når en statsansat udfører arbejde foren anden statslig styrelse som led i sit tjenstlige arbejde:Arbejdet udføres som merarbejde i et omfang, der begrunder merarbejdsveder-lag. Vederlagets størrelse fastsættes af "udlånsstyrelsen".Der foretages en omklassificering af den pågældende stilling, så længe hvervetudføres.Den ansatte frigøres for en del af sine normale arbejdsopgaver, så længe hvervetvaretages, og "udlånsstyrelsen" ansætter kompenserende arbejdskraft.
Uanset valg af fremgangsmåde skal udlånsstyrelsen have refunderet den til udlånetknyttede merudgift fra hvervsstyrelsen.2.5.6 Udgifter til kurser mv.
Til opbygning og vedligeholdelse af statsansat personales kvalifikationer kan anven-des midler af institutionernes driftsbevilling til kurser mv.
2.6 Driftsbevilling2.6.1 Anvendelsesområde
Bevillingstypen driftsbevilling anvendes, hvor bevillingsformålet fortrinsvis søgesopnået ved statslig driftsvirksomhed, dvs. gennem ansættelse af personale og afhol-delse af de hermed forbundne udgifter, herunder køb af varer og tjenesteydelser,anskaffelse af materiel og drift af bygninger.Mindre tilskud i nær tilknytning til driften kan optages under driftsbevillingen (ek-sempelvis medlemsbidrag til organisationer eller undervisningsinstitutioners tilskudtil elevekskursioner). Der henvises tilpunkt 2.4.8 Tilskud.Hvor der som udløber af den virksomhed, hvortil bevillingen ydes, udføres forret-ningsmæssige aktiviteter, afholdes de udgifter og modtages de indtægter, der er for-bundet dermed, efter de særlige regler om indtægtsdækket virksomhed.
54
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Hvor der ud over den almindelige virksomhed, hvortil bevillingen ydes, udføres ikke-kommercielle aktiviteter finansieret af gaver, royalties eller tilskud mv., afholdes deudgifter og modtages de indtægter, der er forbundet dermed, efter de særlige reglerom tilskudsfinansierede aktiviteter eller tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.Alle de under driftsbevilling opførte aktiviteter, herunder indtægtsdækket virksom-hed, tilskudsfinansierede aktiviteter og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed,henhører under institutionens budget- og regnskabsmæssige ledelse.2.6.2 Nettobevilling og rammebevilling
Driftsbevillingen gives som en rammebevilling,jf. punkt 2.2.8 Bevillingsforudsætninger ianmærkningerne.Driftsbevillingen er en nettobevilling,jf. punkt 2.2.5 Brutto- og nettobevillinger,hvilketindebærer, at merindtægter i forhold til det budgetterede giver adgang til at afholdemerudgifter, blot den på finansloven fastsatte nettoudgiftsbevilling ikke overskrides,jf. dogpunkt 2.6.4 Låneramme, punkt 2.6.5 Lønsumsloftogpunkt 2.6.7 Uforbrugt bevilling.Tilsvarende vil mindreindtægter indebære, at der skal udvises modsvarende min-dreudgifter.2.6.3 Egenkapital
Egenkapitalen er tilknyttet den virksomhedsbærende hovedkonto,jf. punkt 2.2.1 Bevil-lingsbegrebet,og indgår som en del af balancen i virksomhedens regnskab. Egenkapita-len består af forskellen mellem aktiverne og forpligtelserne og sikrer dermed, at akti-ver er lig passiver for balancen som helhed.Egenkapitalen omfatter følgende poster: reguleret egenkapital, reserveret egenkapitalog overført overskud.Den regulerede egenkapital er den kapital, som staten har skudt ind i institutionen.Modposten på balancen til den regulerede egenkapital er en statsforskrivning. Værdi-en af den regulerede egenkapital og dermed også statsforskrivningen svarer til ud-svingsgrænsen for institutionernes akkumulerede underskudjf. punkt 2.6.7.3 Behand-ling af over- og underskud.Reserveret egenkapital skal anvendes som modpost til ikke-operationelle statsligeaktiver, fx nationalejendom, fredede arealer, infrastruktur eller lignende, såfremt disseer medtaget i virksomhedens balance. Disse områder er dog kendetegnet ved at væreundtaget fra de omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper, hvorfor desædvanligvis vil være opført i en selvstændig balance.Overført overskud er virksomhedens akkumulerede overskud efter der er foretagetbortfald og reservation i forbindelse med bevillingsafregningen,jf. punkt 2.6.7.3 Be-handling af over- og underskud.
Budgetvejledning 2014
55
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
For de fleste virksomheder vil egenkapitalen bestå af reguleret egenkapital og over-ført overskud. Hvis det overførte overskud bliver negativt, trækker virksomhedensåledes på den regulerede egenkapital.Det bemærkes, at betegnelsen ”statsforskrivning” i denne bestemmelse er et budget-teknisk begreb, som vedrører en post på balancens aktivside. Begrebet har såledesikke sammenhæng med begrebet statsforskrivning i punkt 2.2.15 og punkt 2.4.2 omgarantier og statsforskrivninger.2.6.4 Låneramme
For hver virksomhed fastsættes i anmærkningerne til finansloven en låneramme.Lånerammen angiver den øvre grænse for virksomhedens langfristede gæld. Virk-somhedens udnyttelse af lånerammen opgøres som værdien af virksomhedens imma-terielle og materielle anlægsaktiver bortset fra donerede og finansielt leasede anlægs-aktiver.Der må ikke foreligge et overtræk på lånerammen ved regnskabsårets udløb. I års-rapporten redegøres for overholdelsen af lånerammen.Hvor der som konsekvens af investeringer foretaget inden for lånerammen afholdesudgifter i senere finansår, skal der foreligge bevilling til udgiften i det år, hvor denafholdes,jf. punkt 2.2.10 Flerårige dispositioner.Der er overførselsadgang for låneramme mellem hovedkonti, hvis der i de særligebevillingsbestemmelser i finanslovens anmærkninger er givet hjemmel til at overførebevillingsbeløb mellem de pågældende hovedkonti. Overførsler af låneramme mel-lem hovedkonti skal optages på forslag til lov om tillægsbevilling.Saldoen for virksomhedens langfristede gæld, dvs. finansiering af anlægsaktiver og afbygge- og it-projekter under opførelse, samt forpligtelser vedrørende donationer,leasing mv., må ikke overstige værdien af virksomhedens materielle og immaterielleanlægsaktiver.De nærmere regler for likviditetsordningen, herunder lånerammen, er fastsat i Fi-nansministerietscirkulære om selvstændig likviditet,som er optaget i ØAV.2.6.5 Lønsumsloft
For driftsbevillinger er der fastsat et lønsumsloft, der omfatter hovedkontoens brut-toforbrug af løn fratrukket refusioner.Lønsumsloftet omfatter også lønudgifter til institutionens egne anlægsprojekter samtøvrige aktiverede lønudgifter under driftsbevillingen (anlægsløn),jf. punkt 2.6.5.1Interne produktionsomkostninger ved investeringsprojekter (anlægsløn mv.).Fradrag for an-lægsløn påvirker derfor ikke institutionens udnyttelse af lønsumsloftet. Interne med-
56
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
gåede lønomkostninger medregnes dermed i udnyttelsen af lønsumsloftet i takt medat omkostningerne afholdes (dvs. når arbejdet udføres).Lønudgifterne kan overstige finansårets lønsumsloft, hvis overskridelsen kan ind-dækkes af tidligere års akkumulerede mindreforbrug.Lønudgifter under indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter samtlønudgifter til medarbejdere udlånt til statslige selskaber mv. mod lønrefusion er ikkeomfattet af lønsumsloftet.Netto-lønudgifter til danske embedsmænd udsendt som nationale eksperter til EU-kommissionen mv. er ikke omfattet af lønsumsloftet. Der henvises til Finansministe-riets cirkulære om lønudgifter til danske embedsmænd udsendt som nationale eks-perter til EU-Kommissionen, EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet.Der er adgang til at overføre lønsumsloft mellem hovedkonti, hvis der i de særligebevillingsbestemmelser i finanslovens anmærkninger er givet hjemmel til at overførebevillingsbeløb mellem de pågældende hovedkonti. Overførsler af lønsumsloft mel-lem hovedkonti skal optages på forslag til lov om tillægsbevilling.Lønsumsloftet kan forhøjes, hvor der sker overførsel til dækning af administrations-udgifter,jf. punkt 2.10.5 Administrationsudgifter(under reservationsbevilling) ogpunkt2.12.4 Administrationsudgifter(under anden bevilling).Lønsumsloftet kan forhøjes med udgifter til resultatløn i det omfang disse konkreteresultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i dokumente-rede besparelser, og udgiften ligger inden for den samlede driftsbevilling. En sådantransaktion skal optages på forslag til lov om tillægsbevilling, og der redegøres forforhøjelsen i årsrapporten. Der henvises i øvrigt til Finansministerietscirkulære omjustering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2008med senere ændringer.Lønsumsloftet kan forhøjes ved udmøntning af reserver, hvor det af anmærkninger-ne fremgår, at disse kan anvendes til løn.Der er i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktivitetereller tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed adgang til at overføre bidrag til admi-nistration, fællesudgifter eller lignende under almindelig virksomhed. Lønsumsloftetkan forhøjes med indtil halvdelen af det overførte bidrag til administration.I årsrapporten redegøres for overholdelsen af lønsumsloftet.2.6.5.1 Interne produktionsomkostninger ved investeringsprojekter(anlægsløn mv.)
Opfører institutionen selv et anlægsaktiv, er det obligatorisk at medregne interntmedgåede lønomkostninger samt øvrige interne produktionsomkostninger i aktivets
Budgetvejledning 2014
57
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
værdi med henblik på aktivering og afskrivning over aktivets fastsatte levetid, såfremtde samlede projektomkostninger til anskaffelse og udvikling, herunder internt res-sourceforbrug, er 10 mio. kr. eller derover.For projekter, hvis samlede projektomkostninger til anskaffelse og udvikling, herun-der internt ressourceforbrug, er under 10 mio.kr., er det frivilligt at medregne an-lægsløn mv.Der henvises i øvrigt til bestemmelserne underpunkt 2.2.18 It-projekter.Hjemmel til afløftning af lønudgifter, der dækkes ved overførsel fra en anlægsbevil-ling,jf. punkt 2.8 Anlægsbevilling,skal opnås i finansloven eller ved aktstykke.2.6.6 Ændringer i forudsat aktivitet
Hvis aktiviteten inden for en driftsbevilling bliver mindre end forudsat ved budgette-ringen, giver dette ikke adgang til at forbedre den forudsatte standard af offentligeydelser på det pågældende område.2.6.7 Uforbrugt bevilling
Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling til efterfølgende finansår,jf. punkt2.2.12 Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år.Adgangen til at disponere over uforbrugt bevilling, der videreføres, afhænger af, omden uforbrugte bevilling skyldes ikke færdiggjorte opgaver (reserveret bevilling) ellermindreforbrug på opgaveudførslen (overført overskud).Reserveret bevilling er knyttet til den enkelte hovedkonto, mens det overførte over-skud er tilknyttet den virksomhedsbærende hovedkonto,jf. punkt 2.2.1 Bevillingsbegre-bet.2.6.7.1 Reserveret bevilling
Bevilling til opgaver, der ikke er afsluttet inden for finansåret, skal reserveres, hvorder i anmærkningerne til finansloven eller i aktstykke er fastsat nærmere økonomiskerammer for opgavens udførelse, herunder opgaver optaget på særskilt underkontounder driftsbevillingen. Der kan i øvrigt ske reservation til opgaver, der ikke er afslut-tet inden for finansåret, men er aftalt i fx resultatkontrakter eller andre skriftlige ar-bejdsplaner i institutionen, og som er eksplicit budgetteret i institutionens internebudget i det aktuelle finansår.Størrelsen af den reserverede bevilling fastsættes i overensstemmelse med opgavensfærdiggørelsesgrad, hvilket fordrer at opgaven er veldefineret og kan afgrænses –også i form af en afslutning af opgaven.Beløb under 100.000 kr. reserveres ikke.
58
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Anvendelse af reserveret bevilling giver ikke adgang til at afholde lønudgifter ud overdet, der følger af bestemmelsen om lønsumsloft,jf. punkt 2.6.5 Lønsumsloft.Anvendelse af reserveret bevilling til andre formål end dem, hvortil der er sket reser-vation, kræver fornyet bevillingsmæssig hjemmel. Finansministeriet kan dog givetilslutning til anvendelse til andre formål, når der er tale om beløb på under 1 mio. kr.Når de opgaver, hvortil der er reserveret bevilling, er udført, kan overskydende mid-ler anvendes af institutionen, medmindre det følger af forudsætningerne for bevillin-gen, at der skal ske bortfald. Anvendelse af overskydende midler på mere end 1 mio.kr. kræver Finansministeriets tilslutning.Efter reservation af årets uforbrugte bevilling fremkommer årets resultat til dispone-ring.2.6.7.2 Disponering af årets resultat
Årets resultat efter reservation skal opdeles i bortfald og overført overskud til egen-kapitalen.BortfaldVed bevillingsafregningen er der mulighed for, at der sker et bortfald af årets resultat.Dette kan fx være tilfældet, hvor årets resultat er opnået på baggrund af mindre-forbrug, der følger afpunkt 2.6.6 Ændringer i forudsat aktivitet.Overført overskudDen resterende del af den uforbrugte bevilling tilgår det overførte overskud på egen-kapitalen. Det overførte overskud kan anvendes af institutionen inden for dens for-mål.Et akkumuleret overskud giver ikke adgang til at afholde lønudgifter ud over det, derfølger af bestemmelsen om lønsumsloft,jf. punkt 2.6.5 Lønsumsloft.UdbytteFinansministeriet kan fastsætte, at der skal betales udbytte til staten af det overførteoverskud.2.6.7.3 Behandling af over- og underskud
Årets resultat efter reservation og bortfald overføres til egenkapitalen som overførtoverskud. Saldoen for et overført overskud under egenkapitalen kan være negativ,dog således, at saldoen for det overførte overskud ikke må være negativ fire år i træk,og at en negativ saldo for det overførte overskud ikke må overstige den reguleredeegenkapital,jf. punkt 2.6.3 Egenkapital.Den regulerede egenkapital svarer til udsvingsgrænsen for institutionernes akkumule-rede underskud.
Budgetvejledning 2014
59
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed2.6.8.1 Anvendelse og hjemmel
Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed kan gives, når følgende betingelserer opfyldt:Der må ikke for kredsen af aftagere bestå en pligt til at aftage de pågældendevarer eller tjenesteydelser.Institutionen skal kunne adskille den produktion af varer eller tjenesteydelser,der søges udført med indtægtsdækning, fra institutionens øvrige opgaver.De indtægtsdækkede aktivitetsområder skal være naturlige udløbere af institutio-nens almindelige virksomhed.
Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed opnås på bevillingslov eller andenlov.Indtægtsdækket virksomhed budgetteres på en særskilt underkonto på den hoved-konto, hvorunder den hører.En statsinstitution skal udføre en opgave efter reglerne om indtægtsdækket virksom-hed, hvis institutionen udbyder en opgave, og på baggrund af eget kontrolbud vælgerselv at udføre opgaven,jf. punkt 2.4.12 Udbud.Oprettelse af underkonti under indtægtsdækket virksomhed som følge af kontrolbudsker på forslag til lov om tillægsbevilling.2.6.8.2 Disponeringsregler
For indtægtsdækket virksomhed gælder disponeringsbestemmelserne for driftsbevil-ling, med de nedenfor beskrevne tilføjelser og undtagelser.Ved indtægtsdækket virksomhed kan der afholdes udgifter svarende til indtægterneefter følgende regler.Det akkumulerede resultat må ikke være negativt fire år i træk. Såfremt dette ikkeer opfyldt, skal Finansministeriet underrettes.Overskud eller underskud i et finansår kan videreføres til et senere finansår.Det akkumulerede resultat i den indtægtsdækkede virksomhed indgår i opgørel-sen af det samlede resultat for den hovedkonto, hvorunder den indtægtsdækkedevirksomhed hører,jf. punkt 2.6.7 Uforbrugt bevilling.
Er den indtægtsdækkede virksomheds akkumulerede resultat positivt, kan overskud-det overføres til forbrug under den almindelige virksomhed.
60
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Indtægtsdækket virksomhed er ikke omfattet af lønsumsloft. Der gælder dog følgen-de begrænsninger vedrørende personaleforbrug:Til indtægtsdækket virksomhed må der kun ansættes personale i et sådant omfang, atudgifterne hertil vil kunne dækkes af indtægterne ved virksomheden. I det omfangdet skønnes nødvendigt for at sikre dette, skal ansættelserne være tids- eller opgave-begrænsede. Der kan ikke ansættes tjenestemænd eller tjenestemandslignende perso-nale, herunder åremålsansatte, med ret til rådighedsløn, ventepenge eller aktuel pen-sion ved afskedigelse direkte til den indtægtsdækkede virksomhed. Det personale,herunder overenskomstansatte chefer, der antages direkte til den indtægtsdækkedevirksomhed, ansættes på de for staten almindeligt gældende overenskomstvilkår forden pågældende personalekategori.Tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale ansat ved institutionens almin-delige virksomhed kan udføre arbejde ved den indtægtsdækkede virksomhed. Derkan i disse tilfælde ansættes erstatningspersonale ved den almindelige virksomhed ioverensstemmelse med reglerne for personale ansat direkte til den indtægtsdækkedevirksomhed.Der kan i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed tegnes forsikring for pro-duktansvar og professionelt ansvar.2.6.8.3 Prisfastsættelse af varer og ydelser
Ved indtægtsdækket virksomhed skal prisen på den enkelte vare og ydelse fastsættessåledes, at der ikke sker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige kon-kurrenter, og således at omkostningerne dækkes.Såfremt den indtægtsdækkede virksomhed har monopol eller befinder sig i en mo-nopollignende situation, udgør den pris, der sikrer dækning af omkostningerne, sam-tidig et maksimum for prisfastsættelsen på den pågældende vare eller ydelse, når af-sætningen sker i Danmark.Hvor institutionen afsætter varer eller ydelser på et marked præget af konkurrence,kan indtægterne herved overstige omkostningerne.Der henvises til vejledning om prisfastsættelse, der er optaget i ØAV.2.6.8.4 Budget og regnskab
Den indtægtsdækkede virksomhed budgetteres på finanslovsforslaget på grundlag afdet forventede aktivitetsniveau, dog således at der er balance mellem indtægter ogudgifter.I anmærkningerne til finanslovsforslaget redegøres for de indtægtsdækkede aktivite-ters art, forventede omfang og afgrænsning over for institutionens øvrige opgaver.
Budgetvejledning 2014
61
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Udgifter til varer og ydelser, der er indkøbt i det indeværende finansår, og delvisforbruges af den almindelige, delvis af den indtægtsdækkede virksomhed, konteresunder den almindelige og den indtægtsdækkede virksomhed i overensstemmelse meddet faktiske forbrug.Hvis den indtægtsdækkede virksomhed forbruger et aktiv, der er indkøbt af den al-mindelige virksomhed i et tidligere finansår, skal udgifterne ligeledes fordeles efterdet faktiske forbrug.Lønudgifterne til personale, der medvirker delvis ved indtægtsdækket virksomhed,konteres under den indtægtsdækkede virksomhed eller den almindelige virksomhed ioverensstemmelse med den faktiske fordeling af tidsforbruget.Overførsel af administrationsbidrag, bidrag til fællesudgifter, udgifter til leje af aktiverog lignende skal ske ved anvendelse af interne statslige overførsler mellem den ind-tægtsdækkede virksomhed og den almindelige virksomhed.Indtægtsdækket virksomhed, der har ikke-afgiftspligtigt salg til andre statsinstitutio-ner, kan på regnskabet optage de hertil knyttede udgifter til ikke-fradragsberettigetkøbsmoms under institutionens ordinære virksomhed.For regler om registrering af momspligtig virksomhed henvises til merværdiafgiftslo-vens kapitel 12.2.6.9 Tilskudsfinansierede aktiviteter2.6.9.1 Anvendelse og hjemmel
Som tilskudsfinansierede aktiviteter kan udføres ikke-kommercielle aktiviteter, der ernaturlige udløbere af den ordinære virksomhed og finansieres af indtægter. Som ind-tægter kan optages private gaver eller tilskud, indtægter i forbindelse med samar-bejdsaftaler, offentlige fondsmidler og programmidler mv.Hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret virksomhed opnås på bevillingslov. Til-skudsfinansierede aktiviteter kan efter godkendelse af Finansministeriet oprettes påforslag til lov om tillægsbevilling.2.6.9.2 Disponeringsregler
Ved tilskudsfinansierede aktiviteter kan der løbende afholdes udgifter svarende tilårets indtægter fra ovenstående finansieringskilder samt forbrug af overskud fra tidli-gere år. Der kan ikke videreføres underskud vedrørende det tilskudsfinansieredeaktivitetsområde.Der kan fra institutionens almindelige virksomhed kun ske medfinansiering af pro-jekter, der modtager tilskud, såfremt institutionen selv har en interesse heri. Instituti-onens udgifter afholdes under institutionens almindelige virksomhed.
62
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Der er ikke adgang til at medfinansiere projekter mv., hvor tilskud fra statslige fonds-eller programbevillinger mv. i finansloven eller i lovgivningen i øvrigt er forudsat atdække hele projektudgiften.For tilskudsfinansierede aktiviteter, der ikke forudsætter medfinansiering fra denalmindelige virksomhed, gælder, at disse først må igangsættes, når der foreligger etjuridisk bindende tilsagn om støtte. Tilskuddet skal så vidt muligt søges indbetaltforud eller løbende svarende til den tilskudsmodtagende institutions udgiftsafholdel-se.Eventuelle tab på indtægtsførte tilskud mv. skal dækkes under institutionens almin-delige virksomhed.Projekter, der delvis forudsættes finansieret over den almindelige virksomhed, kaniværksættes inden for rammerne af den almindelige bevilling, inden der foreligger etjuridisk bindende tilsagn om støtte. Udebliver den eksterne finansiering, skal tabdækkes under institutionens almindelige virksomhed.Der kan til tilskudsfinansierede aktiviteter ansættes personale efter bestemmelserneom indtægtsdækket virksomhed.Under den tilskudsfinansierede aktivitet kan afholdes udgifter til administrationsbi-drag, bidrag til fællesudgifter og lignende, der udføres under den almindelige virk-somhed og optages som merudgift på regnskabet.2.6.9.3 Budget og regnskab
Institutionen skal kunne adskille den tilskudsfinansierede aktivitet fra institutionensøvrige aktiviteter. Tilskudsfinansierede aktiviteter opgøres adskilt fra institutionernesøvrige virksomhed på en særskilt underkonto under den hovedkonto, hvortil denhører.På finanslovforslaget budgetteres efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed.Der kan på regnskabet afløftes moms efter gældende regler for afholdte udgifter,jf.punkt 2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms.2.6.10 Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter2.6.10.1 Anvendelse og hjemmel
Som tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan udføres ikke-kommercielle forsk-ningsaktiviteter, der er naturlige udløbere af den ordinære virksomhed og finansieresaf indtægter. Som indtægter kan optages private gaver eller tilskud, indtægter i for-bindelse med samarbejdsaftaler, offentlige fondsmidler og programmidler mv. tilforskning.
Budgetvejledning 2014
63
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Kommerciel forskningsvirksomhed udføres efter de almindelige regler om indtægts-dækket virksomhed.Hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed opnås på bevillings-lov. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan efter godkendelse af Finansmini-steriet oprettes på forslag til lov om tillægsbevilling.2.6.10.2 Disponeringsregler
Ved tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan der løbende afholdes udgiftersvarende til årets indtægter fra ovenstående finansieringskilder samt forbrug af over-skud fra tidligere år. Der kan ikke videreføres underskud vedrørende det tilskudsfi-nansierede forskningsaktivitetsområde.Der kan fra institutionens almindelige virksomhed kun ske medfinansiering af pro-jekter, der modtager tilskud, såfremt institutionen selv har en forskningsmæssig inte-resse heri. Institutionens udgifter afholdes under institutionens almindelige virksom-hed.Der er ikke adgang til at medfinansiere projekter mv., hvor tilskud fra statslige fonds-eller programbevillinger mv. i finansloven eller i lovgivningen i øvrigt er forudsat atdække hele projektudgiften.For tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter, der ikke forudsætter medfinansieringfra den almindelige virksomhed, gælder, at disse først må igangsættes, når der forelig-ger et juridisk bindende tilsagn om støtte. Tilskuddet skal så vidt muligt søges indbe-talt forud eller løbende svarende til den tilskudsmodtagende institutions udgiftsaf-holdelse.Eventuelle tab på indtægtsførte tilskud mv. skal dækkes under institutionens almin-delige virksomhed.Projekter, der delvis forudsættes finansieret over den almindelige virksomhed, kaniværksættes inden for rammerne af den almindelige bevilling, inden der foreligger etjuridisk bindende tilsagn om støtte. Udebliver den eksterne finansiering, skal tabdækkes under institutionens almindelige virksomhed.Der kan til tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter ansættes personale efter bestem-melserne om indtægtsdækket virksomhed.Under den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet kan afholdes udgifter til admini-strationsbidrag, bidrag til fællesudgifter og lignende, der udføres under den alminde-lige virksomhed og optages som merudgift på regnskabet.
64
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
2.6.10.3 Særlige disponeringsregler vedrørende forskningsaktiviteter
For forskningsaktiviteter finansieret af statslige fonds- og programmidler mv. skalder som grundlag for ansøgningen være udarbejdet et projektbudget efter følgenderetningslinjer:De direkte udgifter opdeles på direkte lønudgifter og øvrige direkte udgifter, herun-der apparatur og andre anskaffelser som led i projektet. Hertil lægges et bidrag tilfællesudgifter på 44 pct. af de direkte udgifter. Bidragssatserne kan afvige fra de 44pct. ved visse EU-finansierede projekter.Det skal oplyses i finanslovens anmærkninger til de relevante statslige fonds- og pro-grammidler mv. til forskning, hvis de ikke er omfattet af denne regel om overhead-sats (bidrag til fællesudgifter).2.6.10.4 Budget og regnskab
Institutionen skal kunne adskille den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet fra insti-tutionens øvrige aktiviteter. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter opgøres adskiltfra institutionernes øvrige virksomhed på en særskilt underkonto under den hoved-konto, hvortil den hører.På finanslovforslaget budgetteres efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed.Der kan på regnskabet afløftes moms efter gældende regler for afholdte udgifter,jf.punkt 2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms.2.6.11 Investeringer i anlægsaktiver mv.
Iværksættelse af investeringer i anlægsaktiver skal – medmindre der er tilvejebragthjemmel dertil i finansloven eller aktstykke – forelægges for Folketingets Finansud-valg, hvis investeringen udgør 60 mio. kr. eller derover.Der henvises til punkt2.2.18 It-projekterfor særlige regler om it-projekter.Såfremt der i forbindelse med investeringer i materielle anlægsaktiver fastsættes enlevetid, som afviger fra de af Moderniseringsstyrelsen fastsatte økonomiske levetider,kræver dette Moderniseringsstyrelsens godkendelse forud for iværksættelse af inve-steringen.Såfremt der i forbindelse med investeringer i immaterielle anlægsaktiver fastsættes enlevetid, som afviger fra de af Moderniseringsstyrelsen fastsatte økonomiske levetiderfor immaterielle anlægsaktiver, kræver dette Moderniseringsstyrelsens godkendelseforud for iværksættelse af investeringen,jf. punkt 2.2.18 It-projekter.Væsentlige ændringer i igangværende investeringsprojekter, der har været forelagt forFolketingets Finansudvalg og er finansieret ved virksomhedens langfristede gæld,skal forelægges for Folketingets Finansudvalg. Det gælder også projekter, der ikke
Budgetvejledning 2014
65
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
har været forelagt Finansudvalget før iværksættelsen. Ændringer, som udgør mindst10 pct. af projektets totaludgiftogmindst 6 mio. kr., er altid væsentlige ændringer.Forelæggelse skal ske snarest og senest 3 måneder efter, at institutionen blev bekendtmed, at der vil ske en væsentlig ændring.Køb af ubebyggede grunde, der ikke har særlig hjemmel, skal forelægges Finansud-valget, medmindre købet er led i et byggeprojekt, der kan gennemføres uden yderli-gere forelæggelse.Vedrørende indgåelse af kontrakter om leje af fast ejendom og leasing henvises tilpunkt 2.6.12 Leje af fast ejendomogpunkt 2.4.10 Leje (leasing).2.6.12 Leje af fast ejendom
Ved leje af fast ejendom skal det påses, at lejemålet har et passende niveau. Herunderindgår blandt andet en afvejning af huslejens størrelse og lejemålets placering, om-fang og kvalitet. Det skal særligt sikres, at huslejen ikke overstiger markedslejen.Er der til lejemål med en privat udlejer knyttet usædvanlige og byrdefulde vilkår, fxsærlig stort depositum eller anden forudbetaling, eller skal der afholdes større udgif-ter til indretning eller ombygning af det lejede (jf. ogsåpunkt 2.4.10 Leje (leasing), punkt2.4.11 Offentlig-Private Partnerskaberogpunkt 2.7.4 Statslige ejendomsvirksomheder),skalindgåelsen af lejemålet forelægges for Finansudvalget.Der kan som udgangspunkt ikke indgås aftale om lejemål, der har karakter af finan-siel leasing,jf. punkt 2.4.10 Leje (leasing).2.6.12.1 Huslejekontrakter
Der indgås huslejekontrakt med Bygningsstyrelsen eller en privat udlejer. Indgåelse aflejemål vedrørende kontorer og arkiver m.v. til brug for staten skal ske gennem, Byg-ningsstyrelsen, uanset hvor i landet lokalerne er beliggende.2.6.12.2 Huslejekontrakter med Bygningsstyrelsen
Ved indgåelse af huslejekontrakt med Bygningsstyrelsen skal betingelserne for leje-målet så vidt muligt følge principperne i erhvervslejeloven. Hvor der for et lejemålikke kan fastlægges en markedsbestemt leje, sammensættes lejen af drifts- og kapital-omkostningerne og reguleres årligt med finanslovens pris- og lønforudsætninger.Bygningsstyrelsen kan ikke opsige statslige lejere.2.6.12.3 Huslejekontrakter med en privat udlejer
Ved indgåelse af huslejekontrakt med en privat udlejer, hvor huslejekontrakten inde-holder uopsigelighed for lejer, og statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelig-hedsperioden under ét udgør 60 mio. kr. eller derover, skal indgåelsen af huslejekon-trakt forelægges for Folketingets Finansudvalg.
66
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Indgåelse af lejemål med en uopsigelighed på 10 år eller mere kræver Finansudvalgetstilslutning, såfremt statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperiodenunder ét udgør 30 mio. kr. eller derover.2.7 Statsvirksomhed2.7.1 Anvendelsesområde
Bevillingstypen statsvirksomhed anvendes, hvor der ønskes mulighed for en merefleksibel tilpasning af aktiviteten, end det er muligt under en driftsbevilling, fx hvorvirksomheden har et forretningsmæssigt præg, og hvor der som følge heraf ønskesgivet virksomhedens ledelse en øget frihed til at tilpasse aktiviteten til markedsmæs-sige forhold.2.7.2 Henvisning til reglerne for driftsbevilling
For statsvirksomhed gælder samme regler som for bevillingstypen driftsbevilling(punkt 2.6.) med de nedenfor anførte undtagelser.2.7.3 Ikke omfattet af lønsumsloft
Der gælder ikke noget lønsumsloft. Statsvirksomheder er således alene omfattet afden begrænsning i dispositionsadgangen vedrørende personale, der følger af de al-mindelige stillingskontrolregler for stillinger i lønramme 37 og derover,jf. punkt 2.5.3Finansministeriets stillingskontrol.2.7.4 Statslig ejendomsvirksomhed (huslejeordningen)
Bygningsstyrelsen har status som særlig statslig ejendomsvirksomhed for den del afstyrelsens aktiviteter, der vedrører bygge- og anlægsvirksomhed mv. i forbindelsemed udlejning under den statslige huslejeordning.Nærmere regler for administration af huslejeordningen udstikkes af Klima-, Energi-og Bygningsministeriet eller af Bygningsstyrelsen efter aftale med Klima-, Energi- ogBygningsministeriet.2.7.4.1 Bygge- og anlægsprojekter
Bygningsstyrelsen har umiddelbart adgang til at afholde udgifter til bygge- og anlægs-projekter (nybygninger, genopretninger samt om- og tilbygninger), når der foreliggeren aftale med lejer, og hvis projektets totaludgift udgør under 100 mio. kr. Udgiftertil bygge- og anlægsprojekter med en totaludgift på 100 mio. kr. eller derover forud-sætter Finansudvalgets tilslutning. Forelæggelse for Finansudvalget sker, når projekt-forslaget er afklaret, og der foreligger en betinget huslejekontrakt mellem den pågæl-dende statsinstitution og ejendomsvirksomheden. For projekter med en samlet total-udgift på under 500 mio. kr. kan forelæggelse dog ske umiddelbart efter afholdelse aflicitation, men inden accept af tilbud, hvis dette vurderes økonomisk mest fordelag-tigt.
Budgetvejledning 2014
67
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Væsentlige ændringer i igangværende bygge- og anlægsprojekter skal forelægges forFolketingets Finansudvalg. Ændringer, hvor ændringen udgør mindst 10 pct. af pro-jektets totaludgiftogmindst 10 mio. kr., er altid væsentlige ændringer. Forelæggelseskal ske snarest og senest 3 måneder efter, at institutionen blev bekendt med, at dervil ske en væsentlig ændring.Udgifter til bygge- og anlægsprojekter kan finansieres ved genudlån. Bygningsstyrel-sen har ikke adgang til at foretage ekstern belåning af ejendommene.2.7.4.2 Ejendomskøb og -salg
Bygningsstyrelsens ejendomskøb og -salg forelægges for Finansudvalget, hvis købs-henholdsvis salgssummen udgør 100 mio. kr. eller derover. For salg af fast ejendomgælder nærmere reglerjf. punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv.Udgifterne til ejendomskøb kan finansieres ved genudlån. Bygningsstyrelsen har ikkeadgang til at foretage ny ekstern belåning af ejendommene.2.7.4.3 Indgåelse af huslejekontrakt
Ved Bygningsstyrelsens indgåelse af huslejekontrakt med en privat udlejer, hvor hus-lejekontrakten indeholder uopsigelighed for lejer, og statens lejeforpligtelse opgjortfor hele uopsigelighedsperioden under ét udgør 100 mio. kr. eller derover, skal ind-gåelsen af huslejekontakt forelægges for Folketingets Finansudvalg.Indgåelse af lejemål med en uopsigelighed på 10 år eller mere kræver Finansudvalgetstilslutning, såfremt statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperiodenunder ét udgør 30. mio. kr. eller derover.2.7.5 Indtægtsdækket virksomhed
Statsvirksomheder, der udfører indtægtsdækket virksomhed, kan administrere denindtægtsdækkede virksomhed inden for rammerne af deres almindelige virksomhed.Der stilles dermed ikke krav om, at indtægtsdækket virksomhed budgetteres ogregnskabsføres på separate underkonti. Dog skal reglerne for prisfastsættelse følges,og der skal kunne opstilles en resultatopgørelse for den indtægtsdækkede virksom-hed.2.7.6 Tilskudsfinansierede aktiviteter
Statsvirksomheder, der udfører tilskudsfinansierede aktiviteter, herunder tilskudsfi-nansierede forskningsaktiviteter, kan administrere tilskuddet inden for rammerne afderes almindelige virksomhed. Der stilles dermed ikke krav om, at tilskudsfinansiere-de aktiviteter budgetteres og regnskabsføres på separate underkonti.
68
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
2.8 Anlægsbevilling2.8.1 Anvendelsesområde
Bevillingstypen anlægsbevilling anvendes ved afhændelse, erhvervelse eller konstruk-tion af bygninger og anlæg, der ikke hensigtsmæssigt kan gennemføres indenfor enstatslig virksomheds låneramme på en driftsbevilling eller en bevilling af typen stats-virksomhed.Anlægsbevilling anvendes også til vedligeholdelsesarbejder samt driften af de bygnin-ger og anlæg, der er erhvervet eller opført under anlægsbevillingen. Endvidere kander på anlægsbevilling ydes investeringstilskud eller udlån til konkrete bygge- og an-lægsarbejder.Bevillingstypen vil først og fremmest skulle anvendes på infrastrukturområdet, idetanlægsudgifter vedrørende institutionernes almindelige drift afholdes af de givnedrifts- og statsvirksomhedsbevillinger. Bevillingstypen vil også skulle anvendes forstørre anlægs- og byggearbejder på nationalejendom med den undtagelse, at bevil-lingstypen ikke skal anvendes til drift og vedligeholdelse af disse ejendomme,som afholdes over institutionens almindelige driftsbevilling.Der afskrives ikke på aktiver anskaffet over en anlægsbevilling.En anlægsbevilling specificeres enten til konkrete projekter eller som rådighedspuljetil et angivet formål. Der kan ikke afholdes lønudgifter under en anlægsbevilling.Disse skal opføres under virksomhedens driftsbevilling eller statsvirksomhedsbevil-ling og overføres som anlægsløn,jf. punkt 2.6.5.1 Interne produktionsomkostninger vedinvesteringsprojekter (anlægsløn mv.).Hjemmel skal fremgå af finansloven eller aktstykke.2.8.2 Bruttobevilling
Anlægsbevillingen er en bruttobevilling. Dvs. at anlægsudgifter (bygge- og anlægsar-bejder, ejendomserhvervelser, drift og vedligeholdelse af anlæg mv.) og anlægsind-tægter (salg af bygninger og anlæg) bevilges som særskilte udgifts- og indtægtsbevil-linger.Erstatninger og dagbøder, der modtages som kompensation for afholdte ekstraudgif-ter eller forsinkelser ved et konkret projekt, opføres dog netto under udgiftsbevillin-gen.2.8.3 Bygge- og anlægsprojekter
Bygge- og anlægsarbejder kan igangsættes, når der er givet bevilling hertil, og derforeligger en godkendelse af projektet og dets totaludgift. Godkendelse af et projektog dets totaludgift kan altid ske i forbindelse med en ny finanslov. Tilsvarende gælderved ændring af et allerede godkendt projekt. I anmærkningerne redegøres for deenkelte projekters totaludgift, årets forventede udgifter, restudgift og eventuelle æn-dringer. Oplysningerne kan eventuelt suppleres med oplysning om budgetteringssik-
Budgetvejledning 2014
69
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
kerhed. Der kan inden for en institutions driftsbevilling afholdes udgifter til projekte-ring og udbud forud for forelæggelsen af projektet.Ved budgettering af anlægsprojekter omfattet af Ny anlægsbudgettering opdelestotaludgiften for det enkelte anlægsprojekt i en projektbevilling (basisbevilling inkl.1/3 af korrektionstillæg) som budgetteres på den pågældende anlægskonto samt encentralt afsat reserve (svarende til 2/3 af korrektionstillæg). Korrektionstillæggetudgør typisk 30 pct. af basisbevillingen. Totaludgiften for anlægsprojekter omfattet afny anlægsbudgettering er således både projektbevillingen på anlægskontoen samtreserven på den centrale reservekonto. Ny anlægsbudgettering anvendes forsøgsvistpå Transportministeriets område,jf. akt 16 24/10/2006.Der kan indgås aftaler, der medfører udgifter i senere finansår, hvis kontraheringener nødvendig af hensyn til den valgte entrepriseform og forudsat, at den godkendtetotaludgift ikke herved overskrides.Der skal i relevant omfang gennemføres en totaløkonomisk vurdering af projektetsanlægs- og driftsøkonomi, dvs. at der som udgangspunkt skal vælges de anlægsløs-ninger, der giver den bedste samlede anlægs- og driftsøkonomi opgjort som nutids-værdi. Herunder skal der foretages en vurdering af den mest hensigtsmæssige organi-sering af byggeriet. Det skal i den forbindelse overvejes, om formålet kan opnås mereøkonomisk fordelagtigt gennem lejemål eller gennem andre former for offentligt-privat samarbejde, fx modeller hvor den private part bygger, driver og vedligeholderanlægget i en årrække, inden det overdrages til staten,jf. punkt 2.4.10 Leje (leasing)ogpunkt 2.4.11 Offentlig-Privat Partnerskab.Forelæggelse af anlægsarbejder for Finansudvalget i finansårets løbTotaludgiftUnder 15 mio. kr.15 mio. kr. og deroverProjektændringForelægges ikkeForelægges, hvistotaludgiften øgesmed mindst 10 pct.eller mindst10 mio. kr.Nyt projektForelægges ikkeForelægges (statsligejendomsvirk-somhed dog kunprojekter på 100mio. kr. eller der-over)RådighedspuljeForelægges ikkeForelægges
2.8.3.1 Væsentlige ændringer af godkendte projekter
Hvor der i finansåret er behov for at gennemføre væsentlige ændringer af et bygge-eller anlægsprojekt eller dets totaludgift, kan der som hovedregel først disponeresefter forelæggelse af ændringen for Finansudvalget. Ændringer forelægges for Folke-tingets Finansudvalg, hvis ændringen udgør mindst 10 pct. af projektets totaludgiftellermindst 10 mio. kr. Der skal ikke ske forelæggelse for Finansudvalget hvis æn-dringen vedrører et projekt, hvor totaludgiften udgør under 15 mio. Hvis et projekter iværksat uden forelæggelse for Finansudvalget, og totaludgiften på et senere tids-punkt viser sig at overstige 15 mio. kr., skal Finansudvalget orienteres.
70
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Vedrørende disponering af den centralt afsatte reserve for projekter omfattet af Nyanlægsbudgettering gælder følgende: Hvis projektbevillingen (basisbevilling inkl. 1/3af korrektionstillæg) overskrides med mindst 5 pct., skal disponeringen af den centra-le reserve godkendes af Finansministeriet. Finansministeriet kan udbede sig, at do-kumentation og oplysninger vedrørende årsagerne til projektfordyrelserne gennem-går en ekstern kvalitetssikring, inden Finansministeriet kan træffe en beslutning. Sta-tus for udmøntning af den centralt afsatte reserve vil fremgå af Transportministerietshalvårlige anlægsstatus til Folketingets Finansudvalg og Folketingets Trafikudvalg.Transportministeriet og den ansvarlige anlægsmyndighed kan foretage mindre, nød-vendige dispositioner vedrørende et projekt for at sikre dets fremdrift under en even-tuel udredning forud for udmøntning af den centralt afsatte reserve.Hvor et anlægsprojekt er vedtaget ved lov, og der i forbindelse hermed er forudsaten bestemt anlægsperiode, kan det angivne projektforløb kun ændres, såfremt derikke herved sker en betydelig ændring af den forudsatte anlægsperiode.2.8.3.2 Nye projekter i finansåret
For projekter, der i finansårets løb ønskes finansieret af den på en anlægsbevillingopførte bevilling, men som ikke har været opført i finanslovens anmærkninger til denpågældende bevilling, skal der ske forelæggelse for Finansudvalget forinden igangsæt-telsen af projektet, hvis projektets totaludgift udgør 15 mio. kr. eller derover. ForBygningsstyrelsen er forelæggelsesgrænsen 100 mio. kr.2.8.3.3 Projekter finansieret af rådighedspuljer
Der kan i anmærkningerne til en anlægsbevilling være afsat en del af bevillingen sområdighedspulje til projekter inden for et nærmere angivet formål. Inden for en rådig-hedspulje kan projekter, hvis totaludgift ikke udgør 15 mio. kr. eller derover, igang-sættes uden yderligere forelæggelse. Projekter, hvor totaludgiften udgør 15 mio. kr.eller derover, skal forelægges efter reglerne for nye projekter.Bortset fra de særlige tilfælde, hvor det følger af bevillingsforudsætningerne for enrådighedspulje, at den kan forøges ved overførsel fra andre bevillinger, og bortset fraden forøgelse af rådighedspuljer, der skyldes videreførsel af uforbrugte beløb fratidligere finansår, kan den i anmærkningerne specificerede størrelse af puljen ikkeoverskrides.2.8.4 Ejendomserhvervelse
Hvor der under anlægsbevillingen er afsat midler til ejendomserhvervelser, kan derdisponeres i overensstemmelse med forudsætningerne i anmærkningerne.Sker den enkelte erhvervelse ved ekspropriation, fastsættes erstatningsbeløbet afekspropriationsmyndigheden.Sker erhvervelsen ved køb eller mageskifte, fastsættes købsprisen i samråd med Skat.
Budgetvejledning 2014
71
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
I øvrigt indhentes en udtalelse fra Skat om købsprisens størrelse og vilkårene forhandlen.Der skal endvidere rettes henvendelse til Bygningsstyrelsen.2.8.4.1 Konkrete ejendomserhvervelser
Ved bevilling til konkrete ejendomserhvervelser skal de nærmere vilkår være oplystover for Folketinget. Dispositionen vil derfor som hovedregel skulle forelægges forFinansudvalget, medmindre købssummen udgør under 15 mio. kr.Finder erhvervelse sted ved ekspropriation, kan det erstatningsbeløb, der fastsættesaf ekspropriationsmyndigheden, afholdes, uanset om det bevilgede beløb hervedoverskrides. Merudgiften optages på forslag til lov om tillægsbevilling.I andre tilfælde kan det bevilgede beløb kun overskrides i det omfang, bevillingen erudtryk for et skøn, fordi dele af købsprisen er anslået (omkostninger ved købet ellerlignende).2.8.4.2 Rådighedspuljer til ejendomserhvervelser
Er de angivne midler afsat som en rådighedspulje til ejendomserhvervelser, kan mid-lerne anvendes i overensstemmelse med forudsætningerne i anmærkningerne omformål, art og geografisk område for erhvervelserne.Den i anmærkningerne angivne størrelse af rådighedspuljen kan ikke overskridesuden forudgående godkendelse fra Finansudvalget.2.8.5 Drifts- og vedligeholdelsesudgifter
Udgifter til drift og vedligeholdelse opføres som rådighedspuljer. Ved den regn-skabsmæssige registrering opføres disse som driftsudgifter, medmindre der er taleom en varig forbedring, således at aktivets værdi forøges. I dette tilfælde opføresvedligeholdelsesarbejderne som en anlægsudgift (tilgang).2.8.6 Videreførsel
En eventuel uudnyttet del af en udgiftsbevilling til bygge- og anlægsarbejder – her-under også rådighedspuljer – kan videreføres til anvendelse i senere finansår i over-ensstemmelse med bevillingens formål. Dog kan det i bevillingsbestemmelserne forkonkrete projekter være angivet, at mindreforbrug i forhold til den godkendte total-udgift, der opstår ved projektets afslutning, ikke kan videreføres.Mindreforbrug ved konkrete bevillinger til ejendomserhvervelser kan normalt ikkevidereføres.2.9 Lovbunden bevilling
72
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
2.9.1 Anvendelsesområde
Bevillingstypen lovbunden bevilling anvendes til lovbundne tilskud, herunder lov-bundne investeringstilskud. Lovbundne tilskud omfatter tilskud, hvor modtager-kreds, samt tilskuddets størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat i lovgivningen.Bevillingstypen lovbunden bevilling kan endvidere anvendes i forbindelse medDanmarks bidrag til internationale organisationer og andet fast etableret internatio-nalt samarbejde, hvor tilskuddet ydes i henhold til internationale konventioner mv.Bevillingstypen vil også kunne anvendes for visse indtægter, der hænger sammenmed lovbundne tilskud.Lovbunden bevilling er en bruttobevilling. Det vil sige, at udgifter og indtægter bevil-liges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.Der kan ikke af lovbunden bevilling afholdes lønudgifter.2.9.2 Sammenhængen mellem bevilling og lovgivning
For lovbundne udgifter gælder, at der kan afholdes merudgifter, der er en følge af, atde samlede tilskudsydelser i medfør af loven bliver større end skønnet ved budgette-ringen, jf. dogpunkt 3.1.1. Budgetlovens betydning for nye eller ændrede dispositioner i finans-året.2.9.3 Videreførsel
Der er ikke adgang til videreførsel af ikke forbrugte bevillinger.2.10 Reservationsbevilling2.10.1 Anvendelsesområde
Bevillingstypen reservationsbevilling anvendes, hvor der ønskes mulighed for at re-servere beløb til bestemte formål eller projekter til anvendelse over flere finansår.2.10.2 Bruttobevilling
En reservationsbevilling er en bruttobevilling. Det vil sige at udgifter (fx tilskud) ogindtægter (fx refusioner) bevilges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.Der kan i anmærkningerne fastsættes, at indtægter ud over de i finansloven budgette-rede (fx i form af EU-refusion) kan anvendes til en forøgelse af udgiftsbevillingen,eller at udgiftsbevillingen skal nedsættes ved mindreindtægt. I så fald skal der redegø-res for konsekvenserne af mer- eller mindreindtægter i forbindelse med bevillingsaf-regningen.2.10.3 Videreførsel
En reservationsbevilling indebærer, at det til et bestemt formål eller program afsattebeløb kan anvendes til dette formål eller program, selv om dette har tidsmæssig ud-
Budgetvejledning 2014
73
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
strækning over flere finansår. Der er med henblik herpå adgang til at videreføre ikke-forbrugte bevillinger til efterfølgende finansår.Adgangen til at forbruge af videreført bevilling er dog betinget af bestemmelserne ipunkt 2.2.12. Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år.Selv om bevillingsanvendelsen strækker sig over flere finansår, skal der ske regn-skabsaflæggelse for hvert af de pågældende finansår i overensstemmelse med almin-delig regnskabsmæssige periodiseringsprincipper,jf. punkt 2.2.4 Bevillingsmæssige disposi-tioner og periodisering.2.10.4 Flerårige dispositioner
Reservationsbevilling indebærer ikke en bemyndigelse til at disponere med virkningover forventede bevillinger for kommende finansår,jf. punkt 2.2.10 Flerårige dispositio-ner.2.10.5 Administrationsudgifter
Der kan ikke af en reservationsbevilling afholdes lønudgifter. Der kan med hjemmel ianmærkningerne overføres midler til dækning af udgifter til administration, herunderløn,jf. punkt 2.6.5 Lønsumsloft.Overførslen sker som intern statslig overførsel.2.11 Statsfinansieret selvejende institution2.11.1 Anvendelsesområde
Bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution anvendes, hvor bevillingsformå-let søges opnået gennem ydelse af statslige tilskud til driften af selvejende institutio-ner. Der kan ydes tilskud til mere end én statsfinansieret selvejende institution frasamme hovedkonto, og en statsfinansieret selvejende institution kan modtage tilskudfra flere hovedkonti med forskellige bevillingstyper.Bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution anvendes som udgangspunkt iforbindelse med ydelse af tilskud til selvejende institutioner, der har tilknytning tilstaten, dog med undtagelse af visse selvejende institutioner,jf. punkt 2.11.2 Ikke omfat-tet af bevillingstypen.Budgetvejledningens generelle regler (punkt 2.1 til 2.5) gælder for bevillingstypenstatsfinansieret selvejende institution, med mindre andet fremgår af de specifikkebestemmelser vedr. bevillingstypen nedenfor.En statsfinansieret selvejende institution er organisatorisk placeret uden for det mini-sterielle hierarki, og en bestyrelse er ansvarlig for institutionens samlede virke. Enstatsfinansieret selvejende institutions forhold er reguleret ved lov. Loven fastlæggertillige institutionens status som selvejende institution. Staten hæfter ikke for instituti-onens dispositioner, og institutionens formue er adskilt fra staten.
74
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Som vilkår for tilskud fra staten er institutionen som helhed undergivet det i lovenfastsatte økonomiske og indholdsmæssige tilsyn af det relevante ressortministerium.Det relevante ressortministerium skal fastsætte, at statsfinansierede selvejende insti-tutioner på ministeriets område er omfattet af budgetvejledningens punkt 2.11. Dettekan ske ved lov, herunder i lovens bemærkninger eller ved bekendtgørelse.2.11.2 Ikke omfattet af bevillingstypen
Visse selvejende institutioner, herunder visse institutioner hvis forhold er reguleretved lov, modtager tilskud fra bevillinger af typen driftsbevilling, lovbunden bevilling,reservationsbevilling eller anden bevilling. Disse tilskud er omfattet af Budgetvejled-ningenspunkt 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutionersamt disponeringsreg-lerne for de pågældende bevillingstyper.2.11.3 Bruttobevilling
Bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution er en bruttobevilling. Det vilsige, at udgifter og indtægter bevilges på særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger. Påhovedkonti af bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution kan kun opføresudgiftsbevillinger. Indtægter i statsfinansierede selvejende institutioner budgetteresikke på finansloven,jf. punkt 2.11.5.1 Særligt om indtægter.2.11.4 Ministeriets disponering af bevillingen
Betingelser og vilkår for tilskud ydet af bevillingen fastsættes på de årlige finansloveeller ved lov eller i henhold til lov.Ministeriets tilskud til en statsfinansieret selvejende institution kan forudbetales irater, der som udgangspunkt skal være månedlige. Tilskud kan ydes a conto pågrundlag af en aktivitetsprognose mv. A conto-betalingerne reguleres senest vedårets afslutning, når den endelige aktivitetsopgørelse foreligger.Ministeriet kan kræve tilskud tilbagebetalt, fx hvis formålet ikke er opfyldt, eller hvisgrundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlag-tig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i ministeriets kommende tilskudsud-betalinger til den statsfinansierede selvejende institution.På hovedkonti af typen statsfinansieret selvejende institution opføres bevillinger, derudmøntes i form af aktivitetsafhængige tilskud (taxametertilskud), resultatafhængigetilskud samt ikke-aktivitetsafhængige tilskud til statsfinansierede selvejende instituti-oner.Den aktivitetsafhængige bevilling fastsættes ud fra en i anmærkningerne fastsat takstog en forudsat aktivitet. Ministeren bemyndiges til på forslag til lov om tillægsbevil-ling at optage mer- og mindreudgifter på hovedkonti omfattet af bevillingstypenstatsfinansieret selvejende institution, hvis aktiviteten afviger fra det i anmærkninger-
Budgetvejledning 2014
75
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
ne forudsatte, jf. dogpunkt 3.1.1. Budgetlovens betydning for nye eller ændrede dispositioner ifinansåret.Ministeriet har ikke adgang til at videreføre uforbrugt bevilling på en hovedkonto aftypen statsfinansieret selvejende institution.Ministeriet kan ikke afholde lønudgifter af bevillinger af typen statsfinansieret selv-ejende institution.2.11.5 Statsfinansierede selvejende institutioners disponering af modtagnetilskud
En statsfinansieret selvejende institution disponerer frit inden for sit formål ved an-vendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét, herunder til produktionaf kerneydelser, administration, ledelse, it mv.En statsfinansieret selvejende institution aflægger regnskab efter omkostningsbasere-de principper og følger statens generelle regnskabsregler.Visse selvejende institutioner kan have mulighed for at anvende centralt koordinere-de aftaler. De nærmere betingelser herfor fremgår i givet fald af de pågældende afta-ler, jf.pkt. 2. 4.13 Indkøb.2.11.5.1 Særligt om indtægter
En statsfinansieret selvejende institutions indtægter fremgår af institutionens budgetog regnskab og budgetteres ikke på finansloven.En statsfinansieret selvejende institution kan modtage tilskud fra staten samt modta-ge øvrige indtægter, herunder gennemføre aktiviteter efter reglerne ipunkt 2.6.8 Ind-tægtsdækket virksomhed, punkt 2.6.9 Tilskudsfinansierede aktiviteterogpunkt 2.6.10 Tilskuds-finansierede forskningsaktiviteter.2.11.5.2 Videreførsel
En statsfinansieret selvejende institution kan frit videreføre over- eller underskud tilanvendelse inden for institutionens formål i følgende regnskabsår. Eventuelle over-eller underskud i forhold til institutionens omkostninger indgår i institutionens egen-kapital. Staten hæfter ikke for underskud i en statsfinansieret selvejende institution.2.11.5.3 Bygningsmæssige forhold
Såfremt en statsfinansieret selvejende institution selv ejer de bygninger, der udgørden fysiske ramme om institutionens opgavevaretagelse, er den forpligtet til at vedli-geholde bygningerne på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrel-sen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr mv. til detilskudsberettigede aktiviteter.
76
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
En statsfinansieret selvejende institution kan indgå huslejekontrakt med Bygningssty-relsen, en kommune, en (statsfinansieret) selvejende institution eller en privat udlejer.Bygningsstyrelsen kan ikke opsige statsfinansierede selvejende institutioner, der erkunder hos Bygningsstyrelsen.Ved indgåelse af huslejekontrakt med en af ovennævnte udlejere, hvor huslejekon-trakten indeholder uopsigelighed for lejer, og lejeforpligtelsen opgjort for hele uopsi-gelighedsperioden under ét udgør 60 mio. kr. eller derover, skal indgåelsen af husle-jekontrakt forelægges for Finansudvalget.Indgåelse af lejemål med uopsigelighed på 10 år eller mere og hvor den samlede for-pligtelse for en statsfinansieret selvejende institution opgjort for hele uopsigeligheds-perioden under ét udgør 30 mio.kr. eller derover, samt indgåelse af lejemål hvortilder er knyttet usædvanlige byrdefulde vilkår, kræver Finansudvalgets tilslutning.2.11.5.4 Bygge- og anlægsprojekter
En statsfinansieret selvejende institution kan iværksætte materielle bygge- og anlægs-projekter, hvis det enkelte projekts totaludgift udgør under 60 mio. kr. Iværksættelseaf bygge- og anlægsprojekter med en totaludgift på 60 mio. kr. eller derover forud-sætter Finansudvalgets tilslutning. Forelæggelse for Finansudvalget sker, når projekt-forslaget er afklaret.Såfremt der i forbindelse med investeringer i materielle anlægsaktiver fastsættes enlevetid, der afviger fra de af Moderniseringsstyrelsen fastsatte økonomiske levetider,kræver dette Moderniseringsstyrelsens godkendelse forud for iværksættelse af inve-steringen.Hvis et bygge- eller anlægsprojekt er iværksat uden forelæggelse for Finansudvalget,og den samlede totaludgift efter iværksættelsen viser sig at overskride 60 mio. kr.,orienteres Finansudvalget.2.11.5.5 It-projekter
En statsfinansieret selvejende institution kan iværksætte it-projekter,jf. punkt 2.2.18It-projekter,hvis den samlede budgetterede udgift til anskaffelse og udvikling, inkl.internt ressourceforbrug, udgør under 60 mio. kr.Iværksættelse af it-projekter, hvor den samlede budgetterede udgift til anskaffelse ogudvikling inkl. internt ressourceforbrug, udgør 60 mio. kr. eller derover, forudsætteranvendelse af den fællesstatslige it-projektmodel,jf. punkt 2.2.18.1 Fælles projektmodelfor alle it-projekter.Iværksættelse af it-projekter, hvor den samlede budgetterede udgift til anskaffelse ogudvikling, herunder internt ressourceforbrug, udgør 60 mio. kr. eller derover, forud-sætter herudover høring i IT-projektrådet, jf. proceduren beskrevet i punkt 2.2.18.2,og forelæggelse for Finansudvalget, jf. punkt 2.2.18.3.
Budgetvejledning 2014
77
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Hvis et igangværende it-projekt overskrider grænsen på 60 mio. kr. i løbet af anskaf-felses- eller gennemførselsfasen, skal projektet behandles i Statens IT-projektråd ogforelægges Finansudvalget, inden det føres videre. Forelæggelse skal ske snarest ogsenest 3 måneder efter, at institutionen blev bekendt med, at der vil ske en overskri-delse.For it-projekter med samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling på 60mio. kr. eller derover indsendes hvert halve år, indtil overgangen til drift, en kortstatus rapport til It-projektrådet. Statusrapporteringen følger en fælles skabelon. Derhenvises tilVejledning om Statens It-projektrådsom er optaget i ØAV.Regnskabsmæssig behandling af it-projekter, herunder fastsættelse af afskrivningspe-riode, følger statens generelle regler,jf. punkt 2.2.18 It-projekter.2.11.5.6 Ejendomskøb og -salg
En statsfinansieret selvejende institution er ikke omfattet af punkt2.2.16 Salg af fastejendom mv.En statsfinansieret selvejende institution skal sælge fast ejendom efter offentligt ud-bud. Offentligt udbud kan kun undlades, hvor vægtige grunde taler herfor. Alle salguden offentligt udbud skal godkendes af det pågældende ressortministerium.I de tilfælde, hvor en ejendom sælges til varetagelse af samme formål hos en statsfi-nansieret selvejende institution af samme type, kan offentligt udbud undlades udengodkendelse af det pågældende ressortministerium.Ved salg af fast ejendom fra en statsfinansieret selvejende institution til en andenstatsfinansieret selvejende institution eller til en statslig institution skal salget ske tilden bogførte værdi. Sker salget til en anden værdi end den bogførte værdi skal salgetgodkendes af det pågældende ressortministerium.En statsfinansieret selvejende institutions køb af fast ejendom eller grunde forelæg-ges for Finansudvalget, hvis købssummen udgør 60 mio. kr. eller derover.2.11.5.7 Selvforsikring
En statsfinansieret selvejende institution er omfattet af statens selvforsikringsprincip,jf. punkt 2.2.17 Selvforsikring.Statsfinansierede selvejende institutioner kan dog tegne bestyrelsesansvarsforsikring.Statsfinansierede selvejende institutioner kan endvidere tegne kurssikringsaftaler iforbindelse med optagelse af realkreditlån.
78
Budgetvejledning 2014
Kapitel 2. Dispositioner over givne bevillinger
Statsfinansierede selvejende institutioner kan endelig tegne ulykkesforsikring forstuderende indskrevet på institutionen svarende til ansattes dækning for ulykkestil-fælde og skadelige påvirkninger efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.En statsfinansieret selvejende institution skal tegne skadesforsikring for egne bygnin-ger, hvis institutionen er undtaget fra selvforsikringsordningen.2.12 Anden bevilling2.12.1 Anvendelsesområde
Bevillingstypen anden bevilling anvendes i tilfælde, hvor bevillingsformålet søgestilgodeset gennem ydelse af tilskud, udlån mv., eller gennem opkrævning af indtæg-ter, der ikke er naturligt knyttet til drifts- og anlægsvirksomhed. Generelt anvendesdenne bevillingstype, hvor øvrige bevillingstyper ikke er hensigtsmæssige, herunderreserver.2.12.2 Bruttobevilling
Anden bevilling er en bruttobevilling. Det vil sige at udgifter og indtægter bevilligessom særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.Der kan i anmærkningerne gives adgang til, at indtægter, ud over de i finanslovenbudgetterede, kan anvendes til en forøgelse af udgiftsbevillingen. Hvor en sådanadgang findes, redegøres der for konsekvenserne af mer- eller mindreindtægter iforbindelse med bevillingsafregningen.2.12.3 Videreførsel af tilsagn
Der er som hovedregel ikke adgang til videreførsel af ikke forbrugte bevillinger.For bevillinger, hvor disponeringen sker ved afgivelse af tilsagn om tilskud, kan derdog i anmærkningerne gives hjemmel til at en uforbrugt del af bevillingen kan videre-føres i et år og højst med et beløb svarende til modtagne ansøgninger, som ikke etblevet afgjort i finansåret. En sådan videreførsel kan kun disponeres på tilsagn omtilskud, hvor en ansøgning er modtaget i det finansår, hvor bevillingen oprindeligt ergivet.Adgangen til at forbruge af videreført bevilling er dog betinget af bestemmelserne ipunkt 2.2.12. Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år.2.12.4 Administrationsudgifter
Der kan ikke af anden bevilling afholdes lønudgifter. Der kan med hjemmel i an-mærkningerne overføres midler til dækning af udgifter til administration, herunderløn,jf. punkt 2.6.5 Lønsumsloft.Overførslen sker som intern statslig overførsel.
Budgetvejledning 2014
79
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret3.1 Behovet for nye eller ændrede dispositioner
Der kan i løbet af et finansår opstå behov for at gennemføre nye eller ændrede di-spositioner i forhold til de bevillinger, der er givet på finansloven, fordi:en disposition ikke har været forudset eller ikke har kunnet forudses under fi-nanslovens udarbejdelse,de forudsætninger, hvorunder en bevilling er givet, ændres, eller fordide nødvendige oplysninger om en forudset disposition ikke eller kun delvis harkunnet foreligge under udarbejdelsen af finansloven.
I visse tilfælde er der hjemmel til at foretage nye eller ændrede dispositioner i løbet afet finansår,jf. punkt 3.2 Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet.Hvor der ikke i finansloven, budgetvejledningens kapitel 2 eller lovgivningen i øvrigter hjemmel til at gennemføre en disposition, må bevillingsmæssig hjemmel tilveje-bringes, jf. hervedpunkt 2.2.2 Forudgående hjemmel.Dette gælder både adgangen til atmodtage indtægter og afholde udgifter og påføre staten andre økonomiske forpligtel-ser som statsgarantier og flerårige forpligtelser. Tilvejebringelse af bevillingsmæssighjemmel til nye eller ændrede dispositioner i løbet af finansåret behandles ipunkt 3.3Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finansåret.Samme procedure anvendes, hvor der er givet en bevilling, hvis anvendelse er betin-get af særskilt forelæggelse for Finansudvalget.3.1.1 Budgetlovens betydning for nye og ændrede dispositioner i finansåret
Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter for staten stiller nye krav om finansie-ring af merudgifter i årets løb for bevillinger, der er underlagt loftsstyring,jf. punkt1.2.2. Udgiftslofter.Det gælder særligt bevillinger under det statslige delloft for drifts-udgifter.3.1.1.1 Særligt om bevillinger under delloftet for driftsudgifter
For bevillinger omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter gælder særlige be-stemmelser af betydning for nye eller ændrede dispositioner som følge af budgetlo-vens bestemmelser om udgiftslofter.Ved tillægsbevillinger, som er omfattet af adgangen til direkte efterbevilling, skal de-partementet sikre, at der foreligger en aftale om finansiering med Finansministeriet.Ved andre bevillingsforslag skal Finansministeriets godkendelse foreligge.Tilsvarende skal departementet sikre, at nye eller ændrede dispositioner i finansåret,der medfører merudgifter, er finansieret ved diskretionære besparelser, ved træk på
80
Budgetvejledning 2014
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
de generelle reserver efter forudgående aftale med Finansministeriet eller ved over-førsel fra andre ministerområder.Hvis der i øvrigt samlet set forventes en overskridelse af finansårets bevillinger, skalministeren anvise konkret finansiering hertil inden for ministerområdet. Omfattet ersamlede forventede merudgifter og mindreindtægter, herunder også merudgifter påaktivitetsstyrede bevillinger (inkl. lovbundne bevillinger).3.1.1.2 Særligt om bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler
For bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler indebærer budgetloven somudgangspunkt ikke skærpede krav til finansiering af merudgifter i årets løb.Såfremt der samlet set forventes en overskridelse af finansårets bevilling på bevillin-ger under delloftet for indkomstoverførsler, har den pågældede minister en initiativ-pligt til at få klarlagt om overskridelsen er af midlertidig eller permanent karakter,jf.punkt 1.2.3. Den statslige udgiftskontrol.Den pågældende minister skal i forbindelse med udgiftsopfølgningen redegøre for,om merudgifter på de enkelte bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler, deroverstiger 50 mio. kr. eller 5 pct. af den samlede bevilling, er af midlertidig eller per-manent karakter.3.2 Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet
I visse tilfælde er der i bevillingsreglerne hjemmel til at foretage nye eller ændrede di-spositioner i løbet af et finansår i forhold til de bevillinger, der er givet på finanslo-ven, jf. dog afsnit 3.1.1. ovenfor.Inden for givne bevillinger (optages ikke på tillægsbevillingslovforslaget):Merudgifter der afholdes af videreførselsbeløb,jf. punkt 2.2.12 Videreførsel afuforbrugt bevilling til efterfølgende år.Merudgifter der modsvares af merindtægter på nettobevillinger,jf. punkt 2.2.5Brutto- og nettobevillinger,eller har hjemmel i anmærkningerne,jf. punkt 2.10.2 Brut-tobevilling(under reservationsbevilling) ogpunkt 2.12.2 Bruttobevilling(under andenbevilling).Omdisponeringer inden for en rammebevilling,jf. punkt 2.2.8 Bevillingsforudsætnin-ger i anmærkningerne.Lovbundne udgifter,jf. punkt 2.9.2 Sammenhængen mellem bevilling og lovgivning.
Budgetvejledning 2014
81
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Uden for givne bevillinger (optages på tillægsbevillingslovforslaget):Overførsler mellem hovedkonti,jf. punkt 2.2.9 Overførsler mellem hovedkonti.Udgifter der følger af ny lovgivning, som vedtages i tiden fra 15. oktober i åretforud for finansåret (B-året) til udløbet af finansåret,jf. punkt 2.2.19 Bevillingspara-graffen.Indtægter og udgifter vedrørende EU-tilskud, der forudsætter afholdelse af til-svarende udgifter herunder udgifter til Danmarks EU-bidrag,jf. punkt 2.4.1 Udgif-ter som følge af EU-retsakter.Udgifter til indfrielse af garantier og statsforskrivninger,jf. punkt 2.4.2 Indfrielse afgarantier og statsforskrivninger.Udgifter pålagt ved dom mv.,jf. punkt 2.4.3 Udgifter pålagt ved dom mv.Selvforsikringsudgifter,jf. punkt 2.4.4 Selvforsikringsudgifter.Udgifter til bevarelse af statsaktiver,jf. punkt 2.4.5 Bevarelse af statsaktiver.Udgifter til afskrivning og nedskrivning af fordringer,jf. punkt 2.4.6 Afskrivningereller nedskrivning af fordringer.Indtægter ved ekspropriation,jf. punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv.Ejendomssalg,jf. punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv.Bygningsstyrelsens ejendomskøb og -salg, hvor købs- eller salgssummen udgørunder 100 mio. kr.,jf. punkt 2.7.4.2 Ejendomskøb og -salg(under statsvirksomhed).Oprettelse af nye aktiviteter under indtægtsdækket virksomhed som følge af kon-troludbud,jf. punkt 2.6.8.1 Anvendelse og hjemmel (under indtægtsdækket virksomhed).3.3 Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finansåret3.3.1 Dispositioner med Finansudvalgets tilslutning
Hvor der ikke i finansloven, budgetvejledningen eller gældende regler i øvrigt erhjemmel til at gennemføre en disposition, skal der tilvejebringes bevillingsmæssighjemmel forud for dispositionens gennemførelse.Tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel til nye eller ændrede dispositioner i fi-nansåret sker i praksis ved at opnå Folketingets Finansudvalgs tilslutning til en bevil-lingsansøgning (aktstykke).Dette gælder også, hvis det er nødvendigt at gennemføre dispositioner, som har ellerkan få udgiftsmæssige eller indtægtsmæssige konsekvenser i et senere finansår, oghvortil der ikke foreligger hjemmel,jf. punkt 2.2.10 Flerårige dispositioner.Finansudvalgets tilslutning skal endvidere indhentes til dispositioner i henhold til enbevilling, der på finansloven er givet som en betinget bevilling, fx ved forbehold omsærskilt forelæggelse for Finansudvalget. Det kan tillige ved lov eller tekstanmærk-ning være foreskrevet, at bestemte dispositioner kun kan gennemføres med Finans-udvalgets tilslutning,jf. punkt 2.2.7 Betingede bevillinger.
82
Budgetvejledning 2014
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Når der opstår en situation (fx forsinkelse eller væsentlige ændringer), som efter reg-lerne i kapitel 2 forudsætter Finansudvalgets tilslutning til det videre forløb, eller erindgået en kontrakt, som er betinget af Finansudvalgets tilslutning, skal forelæggelseske snarest og inden 3 måneder efter, at ministeriet er blevet bekendt med, at situati-onen opstod, henholdsvis kontrakten blev indgået.Endvidere skal følgende dispositioner forelægges:Investeringer i anlægsaktiver mv. samt visse ændringer af investeringsprojekter,jf. punkt 2.6.11 Investeringer i anlægsaktiver mv.(under driftsbevilling).Selvforsikringsudgifter ved omfattende skader og totalskader,jf. punkt 2.4.4 Selv-forsikringsudgifter.Huslejekontrakter, der indgås af statsinstitutioner med en privat udlejer, hvortilder er knyttet usædvanlige og byrdefulde vilkår, fx særligt stort depositum elleranden forudbetaling eller hvis der skal afholdes større udgifter til indretning ellerombygning af det lejede,jf. punkt 2.6.12 Leje af fast ejendom(under driftsbevilling).Huslejekontrakter, der indgås af statsinstitutioner inden for huslejeordningenmed en privat udlejer, hvor dette følger af reglerne for forelæggelse af investerin-ger,jf. punkt 2.6.12 Leje af fast ejendom(under driftsbevilling).Huslejekontrakter, der indgås af institutioner uden for huslejeordningen, hvordette følger af reglerne for forelæggelse af investeringer,jf. punkt 2.6.12 Leje af fastejendom(under driftsbevilling).Leasingaftaler med en samlet kontraktsum på 60 mio. kr. eller derover,jf. punkt2.4.10 Leje (leasing).It-projekter, hvor den samlede udgift udgør 60 mio. kr. eller derover, eller hvordette følger af reglerne om forelæggelse af investeringer, samt visse ændringer afit-projekter,jf. punkt 2.2.18 It-projekter.Repræsentationsudgifter af større omfang eller af ekstraordinær karakter udensærskilt hjemmel på finansloven,jf. punkt 2.4.14 Repræsentation.Bygge- og anlægsprojekter, hvor den samlede totaludgift udgør 15 mio. kr. ellerderover, samt visse ændringer af bygge- og anlægsprojekter hvor det følger afreglerne for forelæggelse,jf. punkt 2.8.3 Bygge- og anlægsprojekter(under anlægsbevil-ling).Visse ejendomskøb og -salg hvor det følger af reglerne for forelæggelse,jf. punkt2.2.16 Salg af fast ejendom mv.ogpunkt 2.8.4 Ejendomserhvervelse(under anlægsbevil-ling).Bygningsstyrelsens ejendomskøb og -salg, hvor købs- henholdsvis salgssummenudgør 100 mio. kr. eller derover,jf. punkt 2.7.4.2 Ejendomskøb og -salg(under stats-virksomhed).Statsfinansierede selvejende institutioners investeringer i bygge- og anlægsprojek-ter samt it-projekter, hvor den samlede udgift udgør 60 mio. kr. eller derover,jf.punkt 2.11.5 Statsfinansierede selvejende institutioners disponering af modtagne tilskud.
Budgetvejledning 2014
83
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Huslejekontrakter, der indgås af statsfinansierede selvejende institutioner oghvor dette følger af reglerne for forelæggelse,jf. punkt 2.11.5 Statsfinansierede selv-ejende institutioners disponering af modtagne tilskud.Køb af fast ejendom eller grunde, hvor købssummen udgør 60 mio. kr. eller der-over,jf. punkt 2.11.5 Statsfinansierede selvejende institutioners disponering af modtagne til-skud.
3.3.2 Mindre væsentlige dispositioner uden principiel betydning
Finansministeriet kan efter omstændighederne give tilslutning til, at der på forventetefterbevilling foretages mindre væsentlige dispositioner, som er uden principiel be-tydning.3.4 Fremgangsmåden ved forelæggelse af bevillingsansøgninger forFinansudvalget
Hvor en disposition efter reglerne i punkt 3.3.1 Dispositioner med Finansudvalgetstilslutning kræver forudgående tilslutning fra Finansudvalget, forelægges den påtænk-te disposition for Finansudvalget ved et aktstykke fra vedkommende minister.Tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel ved tilslutning fra Folketingets Finans-udvalg er et alternativ til tilvejebringelse af hjemmel ved bevillingslov. Forelæggelsefor Finansudvalget vil derfor kunne erstattes af optagelse på finanslov, hvis dennesikrafttræden kan afventes.Finansudvalgets beretning af 7. april 2011 om Finansudvalgets arbejdsform indehol-der en nærmere beskrivelse af Finansudvalgets arbejde og de gældende procedurer iforbindelse med udvalgets arbejde.3.4.1 Den ministerielle behandling
Aktstykket, der udarbejdes efter nedenstående retningslinjer, skal inden fremsendel-sen til Finansudvalget forelægges i udkast for Finansministeriet. Når Finansministeri-ets tilslutning foreligger, sendes aktstykket af det pågældende ministerium elektronisktil Finansudvalget. De nærmere retningslinjer for elektronisk oversendelse af aktstyk-ker til Finansudvalget kan ses i ØAV.3.4.2 Fortrolighed
Hvor det undtagelsesvis efter dispositionens karakter er påkrævet, at aktstykket ikkeoffentliggøres, kan aktstykket betegnes som fortroligt. Det kan i aktstykket angivesenten, at såvel eksistensen som indholdet af aktstykket er fortrolig, eller at eksisten-sen af aktstykket er offentlig, mens indholdet er fortroligt. Baggrunden for fortrolig-heden bør angives i aktstykket, ligesom det så vidt muligt bør angives, om (og i givetfald hvornår eller under hvilke omstændigheder) ministeren vil tage skridt til at hævefortroligheden.
84
Budgetvejledning 2014
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Det bør ved udarbejdelsen af aktstykket overvejes, om de fortrolige oplysninger kanplaceres i et bilag til aktstykket, således at det ikke er nødvendigt at gøre selve akt-stykket fortroligt.I forbindelse med oversendelse af fortrolige udvalgsbilag til Finansudvalget bør detligeledes overvejes, hvornår fortroligheden kan hæves, og der bør så vidt muligt i bi-laget gøres rede for, hvornår bilaget kan gøres tilgængeligt for offentligheden.3.4.3 Finansudvalgets møder og afleveringsfrister
I Folketingets mødeperioder holdes der normalt møde i Finansudvalget en gangugentlig. Finansudvalgets mødedatoer og tidsfrister fremgår af Finansudvalgetshjemmeside. Fristen vil normalt være på mindst otte dage. Finansudvalget holdernormalt møde torsdage kl. 13, og fristen for indlevering til udvalget er normalt kl.10.00 den foregående uges onsdag (forudgående frist for indlevering til opsætningtirsdag kl. 12). Aktstykkeudkast skal forelægges Finansministeriet til godkendelse se-nest onsdagen før afleveringsfristen til Finansudvalget.Uden for Folketingets mødeperioder afholdes møderne med større mellemrum.Mødedatoerne og afleveringsfristerne kan ses på Finansudvalgets hjemmeside.Finansministeriet fremsender, efter indhentelse af bidrag fra ressortministerierne, tregange årligt en ”varsling” til Finansudvalget om, hvilke aktstykker der forventes over-sendt i de kommende tre måneder.Uden for Folketingets mødeperioder bør der kun forelægges aktstykker, som er ab-solut hastende, og som derfor ikke kan afvente den ordinære møderække i folke-tingsåret,jf. punkt 3.5.2.6 Hastende aktstykker.På grund af Finansudvalgets mulighed for at stille spørgsmål til vedkommende mini-ster, herunder kalde ministeren i samråd, bør aktstykker, i tilfælde hvor sagen ønskesafgjort inden finansårets udløb, sendes i så god tid, at der er mulighed for besvarelseaf spørgsmål og afholdelse af samråd. Det bemærkes i den forbindelse, at aktstykker,der vedrører dispositioner i et finansår, ikke kan tiltrædes i det efterfølgende finansår.Det betyder, at aktstykker, der ikke er tiltrådt senest den 31. december som hovedre-gel må betragtes som bortfaldet.Eventuelle acceptfrister eller lignende i det forelagte forslag skal give en rimelig fristfor Finansudvalgets behandling.Et aktstykke, som Finansudvalget ikke har afgjort ved udløbet af en folketingssam-ling, betragtes som bortfaldet og må fremsendes på ny i den følgende samling, så-fremt forslaget ønskes opretholdt. Ved en eventuel fornyet fremsendelse underrettesFinansministeriet.
Budgetvejledning 2014
85
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
I perioder, hvor regeringens forretninger midlertidigt føres af et forretnings-ministerium, vil aktstykker i almindelighed ikke kunne forelægges for Finansudvalget.3.4.4 Nummerering
I Finansudvalgets sekretariat forsynes aktstykket med et aktstykkenummer. Inden forhvert folketingsår nummereres aktstykkerne fortløbende.Er et aktstykke betegnet som fortroligt, forsynes det ikke med aktstykkenummer,men litreres.3.4.5 Finansudvalgets offentliggørelse af aktstykker
Aktstykker gøres, medmindre aktstykkerne er betegnet som fortrolige,jf. punkt 3.4.2Fortrolighed,tilgængelige for offentligheden på Folketingets hjemmeside.Offentliggjorte aktstykker er tilgængelige via Folketingets hjemmeside (www.ft.dk) ogvia internetadressen www.oes-cs.dk/aktstykker, hvorfra der henvises til Folketingetshjemmesides bilag vedrørende aktstykket.3.4.6 Finansudvalgets afgørelse
Efter afsluttet behandling i Finansudvalget sender udvalgssekretariatet en pdf-fil afaktstykket med afgørelsesdato og påtegning elektronisk til ministersekretariatet. Det-te vil normalt ske samme dag, som sagen er behandlet i Finansudvalget.Telefoniske forespørgsler vedrørende aktstykker må indskrænkes til kun at omfattesager, hvor det er af afgørende betydning at få hurtigt kendskab til resultatet af Fi-nansudvalgets behandling. Der kan ikke med bindende virkning disponeres pågrundlag af telefonisk indhentede oplysninger om Finansudvalgets stillingtagen tilaktstykkerne, men vedkommende ministerium må afvente fremkomsten af denskriftlige bekræftelse på, at det pågældende aktstykke er tiltrådt.Efter hvert møde offentliggøres det afgjorte aktstykke op Folketingets hjemmesidemed de foretagne påtegninger.Ethvert medlem af Folketinget og enhver minister har mulighed for at anmode om atføre et aktstykke vedrørende en bevillingsansøgning frem i folketingssalen i form afet lovforslag eller et forslag til folketingsbeslutning.Dette vil i almindelighed føre til, at Finansudvalgets behandling af aktstykket sættes ibero, til forhandlingen i folketingssalen har fundet sted, jf. Finansudvalgets beretningom Finansudvalgets arbejdsform.3.4.7 Retsvirkningerne af Finansudvalgets tilslutning
Er Finansudvalgets tilslutning til en foreslået disposition opnået, er vedkommendeminister stillet, som om bevilling var givet,jf. punkt 1.1.2 Bevillingsændringer.
86
Budgetvejledning 2014
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
For gennemførelsen af dispositionen gælder bestemmelserne i kapitel 2 samt eventu-elle særlige begrænsninger, som af Finansudvalget er knyttet til tiltrædelsen.3.4.8 Orienterende aktstykker
En minister kan orientere Finansudvalget om en sag ved et orienterende aktstykke.En sådan orientering vil også kunne ske ved brev. Der er ingen materiel forskel på deto orienteringsformer.Finansudvalget vil dog kvittere for orientering ved aktstykke ved en påtegning, hvor-efter det orienterende aktstykke er taget til efterretning.Valget mellem søgende og orienterende aktstykker afhænger af, om der er tale om endisposition, der beror på Finansudvalgets afgørelse.Orienterende aktstykker opstilles på samme måde som aktstykker, hvorved der søgesbevilling,jf. punkt 3.5 Udarbejdelsen af aktstykker.Dog indeholder orienterende aktstyk-ker ikke noget c- og e-stykke.3.5 Udarbejdelsen af aktstykker
Aktstykker opstilles i følgende punkter:a.b.c.d.e.f.Indledning (punkt 3.5.1)Sagsfremstilling (punkt 3.5.2)Motivering for forelæggelsen (punkt 3.5.3)Tilslutning fra andre myndigheder (punkt 3.5.4)Forslaget (punkt 3.5.5)Finansministeriets tilslutning (punkt 3.5.6)
De anvendte litra skal angives i aktstykkets venstre margin. Anvendes et punkt ikke,udelades det fuldstændig.3.5.1 Indledning (punkt a)
Indledningen (punkt a) skal i kortfattet form indeholde oplysninger om, hvilket mini-sterium der stiller forslaget, karakteren af den foreslåede disposition, de samlede ud-gifter eller udgifterne på årsbasis ved dispositionen samt den eventuelle udgift i fi-nansåret. Hertil skal fremgå eventuelle forslag til ny låneramme i lyset af forslaget.Hvor dispositionen vedrører indtægter, oplyses tilsvarende de samlede indtægter ellerindtægten på årsbasis ved dispositionen samt indtægten i finansåret.Der skal ikke i indledningen gives oplysning om kontering eller om fordelingen påfinansår af eventuelle udgifter ud over finansåret.
Budgetvejledning 2014
87
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Hvor forslaget omfatter flere dispositioner, vil det være hensigtsmæssigt, at oplysnin-gerne gives for hver af dispositionerne for sig. Der kan ofte med fordel anvendes enpunktopstilling.Hvor der ikke er sammenhæng mellem dispositionerne, bør der udfærdiges aktstykkefor hver enkelt disposition.Hvor forslaget angår en disposition, der medfører en merudgift i finansåret, anføresdet tillige, om merudgiften modsvares af en kompenserende budgetforbedring ellerafholdes af reserver. Der anvendes en af følgende formuleringer:"Udgiften i (finansåret) modsvares af en budgetforbedring på den på finanslovenopførte bevilling til ...""Udgiften i (finansåret) afholdes af de på ...ministeriet opførte reserver."Forelægges et forslag, der vedrører et reserveforbrug i det kommende finansåretinden vedtagelsen af finansloven for finansåret, bruges dog formuleringen:"Udgiften i (det kommende finansår) påregnes afholdt af de reserver, som måtteblive fastsat på ...ministeriets paragraf."
Hvis forslaget vedrører en disposition, der ikke medfører merudgifter i finansåret,angives, om udgifterne afholdes inden for en given bevilling, eller om dispositionener uden udgiftsmæssige virkninger i finansåret. Der anvendes følgende formuleringer:"Udgiften i (finansåret) afholdes af den på finansloven opførte bevilling på kr. til...""Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret."
Hvis forslaget vedrører salg af fast ejendom, anvendes følgende formulering:"Nettoindtægten med fradrag af direkte salgsomkostninger tilgår statskassen."
Hvis forslaget vedrører en disposition, som indebærer et forslag om ændret låne-ramme, anvendes følgende formulering:”Udgiften medfører behov for en forhøjelse af lånerammen med (antal) mio. kr.i perioden fra (årstal) til (årstal)”
Såfremt der undtagelsesvist er behov for, at et aktstykke ikke offentliggøres,jf. punkt3.4.2 Fortrolighed,bør dette angives i punkt a. Endvidere bør det udtrykkeligt på akt-stykkets forside være angivet at det er fortroligt. Der kan i pkt. a anvendes en af føl-gende tre formuleringer:
88
Budgetvejledning 2014
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
”Eksistensen af nærværende aktstykke er offentlig, mens indholdet af aktstykketer fortroligt af hensyn til………….Fortroligheden vil blive ophævetnår………….””Såvel eksistensen som indholdet af nærværende aktstykke er fortroligt af hensyntil ……Fortroligheden vil blive ophævet når……..””Indholdet af bilag … til nærværende aktstykke er fortroligt af hensyntil….Fortroligheden vil blive ophævet når…..”
3.5.2 Sagsfremstilling (punkt b)
Sagsfremstillingen (punkt b) skal i kortfattet form angive begrundelsen for den fore-slåede disposition og redegøre for dispositionens enkeltheder. Sagsfremstillingen harsamme funktion og betydning som anmærkningerne til et bevillingsforslag på finans-loven, og fremstillingen skal derfor indeholde de oplysninger, der skal fremgå af an-mærkningerne, jf. ØAV.Angår forslaget en sag, der tidligere har været forelagt særskilt for Finansudvalget,anføres dette med angivelse af aktstykkenummer og dato for Finansudvalgets afgø-relse.Indebærer den foreslåede disposition udgifter i senere finansår, redegøres for denforventede fordeling af udgiften på de enkelte finansår.Hvor udgiften i finansåret foreslås modsvaret af besparelser, gives som sidste led isagsfremstillingen en redegørelse for de omstændigheder, der har muliggjort denkompenserende besparelse.Afholdes udgiften af en betinget bevilling, der ikke udnyttes fuldt ud ved disposi-tionen, medtages oplysning om det resterende beløb.Der skal i sagsfremstillingens slutning optages en specifikation udgifterne i finans-året.Ved aktstykker vedrørende formål, der inden for et eller flere af de seneste 3 år harværet tilgodeset gennem bevillinger på finansloven, men som nu foreslås finansieretpå aktstykke fra andre kilder, skal dette angives i bevillingsansøgningen. Endvidereskal angives størrelsen af bevillingen på finansloven i de(t) pågældende år. Ligeledesbør i aktstykket angives, hvis bevillingen på aktstykket er del i medfinansiering af enallerede på finansloven opført konto, således at den samlede bevilling til formålet kanfastslås.3.5.2.1 It-projekterT
Sagsfremstillingen i aktstykker om it-projekter skal indeholde en redegørelse for pro-jektet, dets samlede omkostninger samt dets risikoprofil. Redegørelsen skal baserespå business case og risikoscore samt evt. andet materiale, der har indgået i forbindel-
Budgetvejledning 2014
89
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
se med behandlingen af projektet i statens IT-projektråd. Endvidere skal sagsfrem-stillingen indeholde en plan for fremtidige orienteringer.Aktstykkerne følger en fælles skabelon for aktstykker. Der henvises tilRetningslinjer forudformning af it-aktstykker,som kan findes på ØAV,jf. punkt 2.2.18 It-projekter.3.5.2.2 Bygge- og anlægsprojekterTT
Ved forslag om byggeri og anlægsprojekter skal der redegøres for den gennemførtetotaløkonomiske vurdering af projektet, herunder alternative muligheder for organi-seringen af projektet. Sagsfremstillingen skal indeholde et skøn over de virkninger,som byggeriets gennemførelse vil få for vedkommende institutions drift mv. Dettegælder også for forslag om indgåelse af lejemål samt køb af fast ejendom.Såfremt investeringen foretages inden for bevillinger af typen driftsbevilling ellerstatsvirksomhed, bør der med henblik på at redegøre for de økonomiske forventnin-ger til projektet optages en tabel indeholdende en oversigt over investeringens totaleomkostninger, likviditetstræk, afskrivninger, driftsbesparelser og påvirkning af denpågældende driftsbevilling samt en fordeling heraf over de kommende år. Der henvi-ses til ModerniseringsstyrelsensVejledning om Investeringsbeslutninger,som kan findes påØAV. Forslag vedrørende byggeri kan eventuelt ledsages af hovedtegninger og be-skrivelsesmateriale. Sådant materiale vedlægges i givet fald kun i ét eksemplar.3.5.2.3 Ejendomsoverdragelser mv.TT
I sager om ejendomserhvervelser gives i sagsfremstillingen alle relevante oplysningerom ejendommen, herunder om seneste ejendomsværdi samt den omtrentlige størrel-se af omkostningerne ved erhvervelsen. Sådanne udgifter indregnes i købesummen,medmindre ejendomserhvervelser er et fast led i en institutions virksomhed. Endvi-dere oplyses om størrelsen af istandsættelsesudgifter, såfremt disse er betydelige. Derskal oplyses om den foretagne totaløkonomiske vurdering af projektets anlægs- ogdriftsøkonomi og om vurderingen af muligheden for at organisere projektet som etoffentligt-privat samarbejde,jf. punkt 2.4.11 Offentlig-private partnerskaber.Ved overdragelse af ejendom fra en statsinstitution til en anden søges Finansudval-gets tilslutning af den institution, til hvilken overdragelsen sker. Er overdragelsen etled i en ressortomlægning, sker overdragelsen dog regnskabsmæssigt (til bogført vær-di) ved kapitaladvis.Sager om ejendomssalg, der skal forelægges Finansudvalget, skal indeholde alle rele-vante oplysninger til bedømmelse af sagen, herunder om ejendommens bogførteværdi, den omtrentlige størrelse af salgsomkostninger, som skal bæres af staten.3.5.2.4 Konsekvensangivelse mv.
Der skal i relevant omfang – ud over de økonomiske konsekvenser – redegøres foradministrative, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser af forslaget samteventuelt for forholdet til EU-retten.
90
Budgetvejledning 2014
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
3.5.2.5 Aktstykker af principiel juridisk karakter, herunder materielletekstanmærkninger i aktstykker
Det er i øvrigt vigtigt, at de retlige spørgsmål overvejes nøje i forbindelse med akt-stykker af principiel juridisk karakter, herunder i de meget sjældne tilfælde, hvor etaktstykke måtte indebære lovgivning i form af tekstanmærkninger, der ændrer ellersupplerer materiel lovgivning,jf. punkt 1.5 Særligt om tekstanmærkninger.I sådanne heltsærlige tilfælde skal følgende iagttages:Der skal være tale om regulering af et forhold, som henhører under Finansud-valgets bevillingskompetenceTekstanmærkningen skal være præcis og konkret i sin udformning. Hvor andengældende materiel lovgivning ændres eller suppleres bør der i tekstanmærkningeneller i anmærkningerne hertil angives titel på loven(e) og reference til, hvor lov,lovbekendtgørelse og/eller ændringslov(e) er optrykt i LovtidendeTekstanmærkningen må kun gælde for en begrænset kreds af borgere mfl.Tekstanmærkningen må ikke være af bebyrdende karakterTekstanmærkningen skal være begrundet i væsentlige hensynTekstanmærkningen må ikke kunne afvente at blive gennemført ved lovTekstanmærkningen skal have en begrænset gyldighedsperiode
3.5.2.6 Hastende aktstykker
Er et aktstykke af hastende karakter kan det være relevant at oplyse Finansudvalgetom, at der kan være konsekvenser af negativ art som følge af afgørelse af et aktstykkeefter en bestemt dato. Hvis dette er tilfældet angives følgende i aktstykket:Årsagen til at aktstykket er hastendeGrunden til at ministeren ikke på et tidligere tidspunkt har oversendt aktstykketPå hvilket tidspunkt eventuelle negative konsekvenser måtte indtrædeHvilken konsekvens manglende tiltrædelse før dette tidspunkt måtte have
Finansudvalget er ikke på nogen måde bundet af sådanne tilkendegivelser, og beslut-ningen om, hvornår et aktstykke kan færdigbehandles tilkommer udvalget selv.3.5.3 Motivering for forelæggelsen (punkt c)
Motiveringen for forelæggelsen (punkt c) skal, hvor forslaget vedrører nye eller ænd-rede dispositioner, indeholde en redegørelse for årsagerne til, at den foreslåede di-sposition ikke kan afvente bevilling på finansloven for et senere finansår.Hvor forelæggelse vedrører en disposition, hvortil der på finansloven er givet en be-villing, hvis anvendelse er betinget af særskilt forelæggelse for Finansudvalget, anfø-res dette. Der anvendes følgende formulering:
Budgetvejledning 2014
91
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
"Det er ved bevillingen til .. forudsat, at den foreslåede disposition først kangennemføres efter særskilt forelæggelse for Finansudvalget."
Sker forelæggelsen i henhold til en bestemmelse i lov eller tekstanmærkning, henviseshertil.3.5.4 Tilslutning mv. fra andre myndigheder (punkt d)
Tilslutning mv. fra andre myndigheder (punkt d) skal indeholde oplysninger om fore-skrevne godkendelser fra andre myndigheder. Sådanne godkendelser kan være fore-skrevet i budgetvejledningen eller i lovgivningen, herunder finansloven. Det er ikkenødvendigt at anføre, at ministeriet som led i en almindelig koordinationsproces harhørt et eller flere andre ministerier over forslaget.Forudsætter gennemførelsen af en disposition forudgående godkendelse af Europa-Kommissionen, skal det eksempelvis anføres, om Kommissionens godkendelse fore-ligger eller vil blive indhentet, og i givet fald at dispositionen ikke vil blive gennem-ført, før godkendelsen foreligger.Ligeledes anføres, hvis der i medfør af statsbyggeloven har været søgt bistand i Byg-ningsstyrelsen i forbindelse med byggeopgaver.I forbindelse med ejendomsoverdragelser anføres endvidere oplysninger om SKATsgodkendelse eller udtalelse om overdragelsessummens størrelse og vilkårene for han-delen. SKATs vurdering af ejendommens handelsværdi anføres.3.5.5 Forslaget (punkt e)
Forslaget (punkt e) skal angive den bevillingsmæssige formalisering af den dispositi-on, der søges tilslutning til.Hvor dispositionen skal optages på tillægsbevillingsloven, angives herunder det ellerde bevillingsforslag, der vil blive søgt optaget på forslag til lov om tillægsbevilling.Følgende formulering kan anvendes:"Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at …, således atder på forslag til lov om tillægsbevilling for (finansåret) opføres følgende: (angi-velse af hovedkonto, betegnelse og beløb - også for en eventuel kompenserendebesparelse)."
Indebærer forslaget oprettelse af en ny bevilling anføres efter angivelsen af konterin-gen: ”(ny konto)”.Hvis forslaget vedrører en disposition, som indebærer et forslag om ændret låne-ramme, anvendes følgende formulering:
92
Budgetvejledning 2014
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
”Udgiften medfører behov for en forhøjelse af lånerammen med (antal) mio. kr.i perioden fra (årstal) til (årstal)”
Indebærer forslaget optagelse af en ny tekstanmærkning eller en ændring i en eksiste-rende tekstanmærkning, angives den formulering, hvormed tekstanmærkningen vilblive søgt optaget, samt den gruppe, hvortil tekstanmærkningen henføres.Hvor den disposition, der søges tilslutning til, ikke skal optages på tillægsbevillings-loven, angives, om dette er en følge af:at udgiften afholdes af en given (eventuelt betinget) bevilling,at udgifterne/indtægterne vil blive søgt på en senere bevillingslov, ellerat dispositionen ikke medfører udgifter/indtægter.
Der anvendes følgende formulering:"Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at …"
Herefter anvendes én af følgende tilføjelser:"… idet udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for (B-året) under (ho-vedkonto og betegnelse) opførte bevilling på … kr."," …idet udgiften/indtægten vil blive søgt bevilget på (angivelse af bevillingslovog kontering, hvor dette er muligt)", eller"Forslaget medfører ikke udgifter/indtægter."
I bilag 3 er givet eksempler på udformningen af punkt e i skrivelser til Finansudvalg-et.3.5.6 Finansministeriets tilslutning (punkt f)
Det angives, at Finansministeriets tilslutning foreligger med formuleringen:"Finansministeriets tilslutning foreligger."
3.6 Tillægsbevillingsloven3.6.1 Egentlige bevillingsændringer
Ved gennemførelse af nye eller ændrede dispositioner kræves tillægsbevilling i alletilfælde, hvor der er tale omegentlige ændringer af bevillingernes størrelse eller forudsætninger.Det indebærer, atfinansloven og tillægsbevillingsloventilsammen viser den samledebevilling,der er blevet stillet til rådighed i det pågældende finansår.
Budgetvejledning 2014
93
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Statsregnskabetviser detforbrug,der har været på den pågældende hovedkonto. Afstatsregnskabet vil således fremgå de afvigelser fra den vedtagne finanslov, som ikkekan anses for egentlige ændringer af bevillingerne.På tillægsbevillingslovforslaget optages følgelig ikke afvigelser fra finansloven af ne-denstående art:Positiv og negativ videreførsel, hvor der adgang til sådan videreførsel.Merudgifter, der modsvares af merindtægter på nettobevillinger, eller medhjemmel i anmærkningerne.Afvigelser fra de budgetterede lovbundne udgifter, som følge af ændrede skøn.Ikke-fradragsberettiget købsmoms.
Der udarbejdes hvert år forslag til tillægsbevillingslov, som først fremsættes og ved-tages efter finansårets udløb, og som derfor i det væsentlige er en efterbevillingslov.3.6.2 Kategorisering af tillægsbevillingslovforslaget
De egentlige ændringer af bevillingernes størrelse eller forudsætninger, som optagespå tillægsbevillingslovforslaget, kategoriseres således:Ny lovgivning.Finanslovens bevillingsparagraf hjemler, at der i finansåret kan dis-poneres på forventet efterbevilling med hensyn til udgifter og indtægter, der følger afny lovgivning. Anvendelsen af bevillingsparagraffen forudsætter, at udgifternes ogindtægternes størrelse eller beregningsgrundlag tydeligt fremgår af den pågældendelovgivning eller på anden måde har været oplyst Folketinget i forbindelse med be-handlingen af lovforslagene. Bevillingsændringer, der således følger af vedtagne love,opføres under denne kategori.Aktstykker. I tilfælde, hvor der i finansårets løb er søgt hjemmel til gennemførelsen afdispositioner (der ikke var hjemlet på finansloven) ved forelæggelse af aktstykke forFinansudvalget, skal de ansøgte bevillingsændringer opføres på tillægsbevillings-lovforslaget under denne kategori. Kategorien anvendes endvidere i forbindelse medoverførsel af beløb til og fra bloktilskudspuljen under Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet.Overførsel mellem ministerområder.Denne kategori omfatter både egentlige ressortom-lægninger og andre bevillingsoverførsler mellem ministerområder. Hvor der ved kgl.resolution sker overførsel af et område fra et ministerium til et andet i løbet af fi-nansåret ændres bevillingskonteringen som udgangspunkt ikke. I visse tilfælde, fxved opsplitning af en bevilling eller ved sammenlægning af to aktiviteter, hvor regn-skabsmæssig adskillelse ikke er mulig, kan det være hensigtsmæssigt alligevel at flyttebevillingskonteringen. I sådanne tilfælde opføres bevillingsændringerne under dennekategori i tillægsbevillingslovforslaget. Bevillingsændringer, der optages under denne
94
Budgetvejledning 2014
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
kategori, vil altid være modsvaret af en modsat rettet bevægelse under et andet mini-sterium.Overførsel mellem hovedkonti.Denne kategori omfatter overførsler mellem hovedkontiinden for ministerområdet, herunder i forbindelse med organisationsomlægninger.Ved organisationsomlægninger forudsættes det, at bevillingen flyttes med den opgavetil hvilket formål bevillingen er afsat. Bevillingsændringer, der optages under dennekategori, vil altid være modsvaret af en modsat rettet bevægelse andetsteds under mi-nisterområdet.Dispositionsbegrænsninger.Denne kategorisering anvendes, hvor det er foreskrevet i cir-kulære eller lignende fra Finansministeriet.Direkte efterbevilling mv.Kategorien omfatter bevillingsforslag, der optages på tillægs-bevillingslovforslaget som direkte efterbevilling med særlig hjemmel i anmærkningereller tekstanmærkning eller efter budgetvejledningen, dvs.:Indtægter og udgifter vedrørende EU-tilskud, der forudsætter afholdelse af til-svarende udgifter,jf. punkt 2.4.1 Udgifter som følge af EU-retsakterUdgifter til indfrielse af garantier og statsforskrivninger,jf. punkt 2.4.2 Indfrielse afgarantier og statsforskrivningerUdgifter pålagt ved dom mv.,jf. punkt 2.4.3 Udgifter pålagt ved dom mv.Selvforsikringsudgifter, som ikke finansieres ved overførsler inden for minister-området,jf. punkt 2.4.4 SelvforsikringsudgifterUdgifter til bevarelse af statsaktiver,jf. punkt 2.4.5 Bevarelse af statsaktiverUdgifter til afskrivning og nedskrivning af fordringer,jf. punkt 2.4.6 Afskrivningeller nedskrivning af fordringerIndtægter ved ekspropriation,jf. punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv.Ejendomskøb og -salg,jf. punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv.ogpunkt 2.8.4 Ejen-domserhvervelseBygningsstyrelsens ejendomskøb og salg, hvor købs- eller salgssummen udgørunder 100 mio. kr.,jf. punkt 2.7.4.2 Ejendomskøb og -salg(under statsvirksomhed)
Andre bevillingsforslag.Bevillingsændringer, som ikke er omfattet af kategorierne oven-for, anføres under denne kategori, herunder bevillingsforslag, der efter omstændig-hederne optages med tilslutning fra Finansministeriet,jf. punkt 3.3.2 Mindre væsentligedispositioner uden principiel betydning.Kategorien omfatter endvidere udmøntning af re-server og budgetreguleringer. Med mindre andet fremgår af en bevillings særlige for-udsætninger kræver reduktion af bevillinger ikke særlig hjemmel.Der henvises i øvrigt til ØAV.
Budgetvejledning 2014
95
Kapitel 3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
3.6.3 Tillægsbevillingslovforslagets opbygning
Forslaget til lov om tillægsbevilling består af to dele,tekstsamtanmærkninger,og ud-arbejdes ligesom finanslovforslaget af Finansministeriet på grundlag af bidrag fra deenkelte ministerier.Finansministeriet gennemgår bidragene og påser blandt andet, at de optagne forslager i overensstemmelse med tidligere forhåndsgodkendelser fra Finansudvalget ellerFinansministeriet.Forslaget til lov om tillægsbevilling fremsættes først for Folketinget efter finansåretsudløb. Regeringen fremsætter normalt ikke ændringsforslag til tillægsbevillings-lovforslaget.
96
Budgetvejledning 2014
Bilag 1. Konverteringsnøgle
Bilag 1. KonverteringsnøgleNedenfor er angivet, hvor bestemmelserne i Budgetvejledning 2011 er opført i Bud-getvejledning 2014.Konverteringsnøgle
BV 20111.1
1.21.31.41.52.12.22.32.42.52.62.72.82.92.102.112.123.13.23.33.43.53.6Bilag 1Bilag 2Bilag 3Bilag 4Bilag 5
BV 20141.1Bevillingslove og bevillingsændringer (tidligere statsbudgettet)1.2Udgiftsstyring1.3Bevillingsstyring1.4Økonomistyring1.5Regnskabsaflæggelse1.6Revision1.7Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning1.8Særligt om tekstanmærkninger2.1Indledning2.2Generelle disponeringsregler2.3Særligt om indtægter2.4Særligt om udgifter2.5Personale og personaleudgifter2.6Driftsbevilling2.7Statsvirksomhed2.8Anlægsbevilling2.9Lovbunden bevilling2.10 Reservationsbevilling2.11 Statsfinansieret selvejende institution2.12 Anden bevilling3.1Behovet for nye eller ændrede dispositioner i finansåret3.2Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet3.3Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i finansåret3.4Fremgangsmåden ved forelæggelse af bevillingsansøgninger forFinansudvalget3.5Udarbejdelsen af aktstykker3.6TillægsbevillingslovenBilag 1 KonverteringsnøgleBilag 2 Gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer mv.Bilag 3 Punkt e i aktstykkerBilag 4 StandardkontoplanenBilag 5 Forelæggelsesgrænser vedr. investeringer
Budgetvejledning 2014
97
Bilag 2. Gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer mv.
Bilag 2. Gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer mv.Nedenfor er angivet de på udgivelsestidspunktet gældende love, cirkulærer og vejled-ninger, der er henvist til i budgetvejledningen.Inden der disponeres, bør man undersøge, om der er sket ændringer af de nævne for-skrifter.
Gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer mv.Love [1]Lov om leje af erhvervslokaler mv.(erhvervslejeloven)RessortministeriumMinisteriet for By, Bolig ogLanddistrikterMinisteriet for By, Bolig ogLanddistrikterMinisteriet for Fødevarer,Landbrug og FiskeriMiljøministerietFinansministerietSkatteministerietNr.Lbk. nr. 1714Dato16/12/2010
Lejeloven
Lbk. nr. 963
11/08/2010
Lov om landsbrugsejendommeLov om planlægningLov om statsrevisorerneMerværdiafgiftsloven (momsloven)Lov om revisionen af statens regnska-ber m.m. (rigsrevisorloven)Lov om statens regnskabsvæsen mv.(statsregnskabsloven)Lov om inddrivelse af gæld til det of-fentligeBekendtgørelserBekendtgørelse om statens regn-skabsvæsen mv. (regnskabsbekendt-gørelsen)CirkulærerCirkulære om salg af statens fasteejendommeCirkulære om udarbejdelse af busi-ness case for digitaliseringsprojekterCirkulære om selvstændig likviditet
Lbk. nr. 616Lbk. nr. 587Lbk. nr. 4Lbk. nr. 106
01/06/201027/05/201307/01/199723/01/2013
Finansministeriet
Lbk. nr. 101
19/01/2012
Finansministeriet
Lov nr. 131
28/03/1984
SkatteministerietRessortministerium
Lov nr. 1333Nr.
19/12/2008Dato
FinansministerietRessortministeriumKlima-, Energi- og Byg-ningsministeriet
Bek.nr. 70Nr.Cir. nr. 7
27/01/2011Dato25/01/2010
FinansministerietFinansministeriet
Cir. nr. 21Cir. nr. 15
12/03/200816/03/2010
98
Budgetvejledning 2014
Bilag 2. Gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer mv.
Gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer mv. (fortsat)Love [1]Cirkulære om anvendelse af tjene-stemandsansættelse i staten og fol-kekirkenCirkulære om rammeaftale om kon-traktansættelse af chefer i statenCirkulære om bemærkninger til lov-forslag og andre regeringsforslag ogom fremgangsmåden ved udarbej-delse af lovforslag, redegørelser, ad-ministrative forskrifter mv.Cirkulære om indkøb i statenCirkulære om justering af tjeneste-mandslønninger mv. fra 1. april 2011Cirkulære om lønudgifter til udsendtedanske embedsmænd som nationaleeksperter til EU-kommissionen, EU’sMinisterråd og Europa-ParlamentetCirkulære om selvforsikring i statenCirkulære om udbud af statsligedrifts- og anlægsopgaver(udbudscirkulæret)Cirkulære om budgettering og bud-get- og regnskabsopfølgning i statenVejledningerPersonaleadministrativ vejledning(PAV)Vejledning om udarbejdelse af års-rapportVejledning om budgettering og bud-get- og regnskabsopfølgningVejledning om prisfastsættelseVejledning om stillingsnummer ogstillingskontrolVejledning om effektiv tilskudsfor-valtningVejledning om håndtering af til-sagnsordninger på tilskudsområdetVejledning om den fællesstatslige it-projektmodelVejledning om Statens It-projektrådRessortministeriumNr.Dato
Finansministeriet
Cir. nr. 210
11/12/2000
Finansministeriet
Cir. nr. 9533
02/11/2012
StatsministerietFinansministeriet
Cir. nr. 159Cir. nr. 9112
16/09/199820/03/2012
Finansministeriet
Cir. nr. 9532
30/10/2012
FinansministerietFinansministeriet
Cir. nr. 9610Cir. nr. 9783
30/06/200609/12/2005
FinansministerietFinansministerietRessortministeriumFinansministeriet
Cir. nr. 2
13/01/201030/10/2013DatoRevideresløbende
Finansministeriet
Januar 2013Oktober2012Maj 2006
FinansministerietFinansministeriet
Finansministeriet
Januar 2012
Finansministeriet
Juni 2011Oktober2012
Finansministeriet
FinansministerietFinansministeriet
August 2013Februar 2011Budgetvejledning 201499
Bilag 2. Gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer mv.
Gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer mv. (fortsat)Retningslinjer for udformningen af it-aktstykkerIndbudgettering af risikopulje ifm.nye it-projekterVejledning om ministerens udgifterVejledning om en ny åbenhedsord-ning om ministres udgifter og aktivi-teterSeptember2012September2012Juni 2008
Finansministeriet
FinansministerietStatsministeriet
Statsministeriet
Juni 2009
Gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer mv. (fortsat)Love [1]Økonomisk Administrativ Vejledning(ØAV) (www.oav.dk)BeretningerFinansudvalgets beretning om Fi-nansudvalgets arbejdsformerRessortministeriumFinansministerietNr.DatoRevideresløbendeDato07/04/2011
-
[1]
Der henvises til hovedloven eller seneste lovbekendtgørelse. Eventuelle lovændringer fremgår af Retsin-formation.
100
Budgetvejledning 2014
Bilag 3. Punkt e i aktstykker
Bilag 3. Punkt e i aktstykkerNedenfor er givet eksempler på udformningen af punkt e i aktstykker tilFinansudvalget:Merudgift mod kompenserende besparelse
e. Under henvisning til ovenstående søges om tilslutning til, at der overføres 2,5mio. kr. fra de maritime uddannelser til Sikkerhedsstyrelsen med henblik på, atder gennemføres en undersøgelse af muligheden for tilsætning af ildelugtendestoffer til lightergas, således at der på lov om tillægsbevilling for 2014 opføresfølgende:§ 08.22.41. Sikkerhedsstyrelsen (Driftsbev.)§ 08.71.14. Maritime uddannelser (Reservationsbev.)Bevillingsforslag finansieret af reserve
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der på forslag tillov om tillægsbevilling for … opføres følgende:§ 06.33.01. Bistand gennem civilsamfundsorganisationer(Reservationsbev.)§ 35.11.09. Nye initiativer på integrationsområdetFlerårig forpligtelse
e. Under henvisning til overstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til atindgå en uopsigelig driftsaftale for en 10-årig periode med Sund & Bælt HoldingA/S om drift af VTS Storebælt, der indebærer anskaffelse af det tekniske systemfor Vessel Traffic Service Storebælt, der ejes af Sund & Bælt Holding A/S.Udgiften til anskaffelsen på i alt 41,1 mio. kr. afholdes i 2014 af den påfinansloven opførte bevilling på § 12.23.01. Forsvarskommandoen (Driftsbev.)Betinget bevilling
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet omFinansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2014 afgives tilsagn på 60 mio.kr. i støtte til den Styrkede Integrerede Ramme for handelsrelateret tekniskbistand til de mindst udviklede lande (Enhanced Integrated Framework – EIF).Udgift47,0 mio. kr.-47,0 mio. kr.Udgift2,5 mio. kr.-2,5 mio. kr.
Budgetvejledning 2014
101
Bilag 3. Punkt e i aktstykker
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2014 opførte bevilling på407,3 mio. kr. under § 06.36.06 FN’s øvrige udviklingsprogrammer og diversemultilaterale bidrag.Forslag, der ikke medfører merudgifter
e. Under henvisning til overstående anmodes om tilslutning til, at skatteministerenkan forlænge Dansk Tipstjeneste A/S' bevilling til at foranstalte visse spil,lotterier og væddemål for en periode af et år, jf. vedlagte udkast til bevilling.Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.Forslag om forhøjelse af låneramme
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at lånerammen på §21.31.17 Statsbiblioteket og statens avissamling i Aarhus forhøjes med … mio. kr.i perioden fra … til ….Forslag om tekstanmærkning
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der kan ydes etstatsligt genudlån til Island på 625 mio. USD, svarende til ca. 3,7 mia. kr., udbetalti rater i perioden 2009-2010.Der anmodes samtidig om tilslutning til, at der på forslag til lov omtillægsbevilling for … optages følgende tekstanmærkning under § 40. Genudlånmv.Materielle bestemmelser:"Nr.100. ad 40.21.03.
Finansministeren kan yde lån til Island på op til 625 mio. USD udbetalt i rater iperioden 2009-2010.Stk. 2.Bestemmelserne i § 2, stk. 2-5, i lov nr. 1079 af 22. december 1993 ombemyndigelse til optagelse af statslån, som ændret ved § 1 i lov nr. 483 af 17. juni2008, finder tilsvarende anvendelse."
Budgetvejledning 2014
102
Bilag 4. Standardkontoplanen
Bilag 4. StandardkontoplanenNedenfor vises standardkontoplanen, der har været gældende fra og med implemen-teringen af omkostningsreformen i 2007. Standardkontoplanen anvendes ved indrap-portering til finansloven og er suppleret af en 4-cifret regnskabskontoplan, der an-vendes ved den regnskabsmæssige registrering og som fremgår af ØAV.StandardkontoplanenStd.kt.11121315StandardkontonavnDriftsposterSalg af varerInternt statsligt salg af varer ogtjenesterKontrolafgifter og gebyrerVareforbrug af lagreBemærkning
Anvendes ikke for nuværende
Anvendelse på bevillingslovene udelukken-de under bevillingstyperne driftsbevillingog statsvirksomhedAnvendes ikke for nuværende
16171819
Husleje, leje af arealer, leasingIntern statsligt køb af varer ogtjenesteydelserLønninger / personaleomkostningerFradrag for anlægsløn
Anvendes på bevillingslovene hvor egnelønudgifter skal aktiveres på et immaterielteller materielt aktiv.
202122252628
Af- og nedskrivningerAndre driftsindtægterAndre ordinære driftsomkostningerFinansielle indtægterFinansielle omkostningerEkstraordinære indtægter
29
Ekstraordinære omkostninger
Kontoen anvendes ikke på bevillingsloveneKontoen anvendes alene regnskabsmæs-sigt som følge af begivenheder, der liggeruden for institutionens kontrol.Kontoen anvendes ikke på bevillingslovene.Kontoen anvendes alene regnskabsmæs-sigt som følge af begivenheder, der liggeruden for institutionens kontrol.
303132333435
Overførselsindtægter mv.Skatter og afgifterOverførselsindtægter fra EUOverførselsindtægter fra kommunerog regionerInterne statslige overførselsindtægterØvrige overførselsindtægterForbrug af videreført opsparing
Anvendes kun på bevillingslovene og ikke iregnskabet
40
Overførselsudgifter mv.Statslig momsrefusionsudgift
Anvendes kun til momsreserven på § 35
Budgetvejledning 2014
103
Bilag 4. Standardkontoplanen
Standardkontoplanen (fortsat)Std.kt.41424344454649StandardkontonavnDriftsposterOverførselsudgifter til EU og øvrigeudlandOverførselsudgifter til kommuner ogregionerInterne statslige overførselsudgifterTilskud til personerTilskud til erhvervTilskud til anden virk./investeringstilsk.Reserver og budgetreguleringBemærkning
Anvendes kun på bevillingslovene og ikke iregnskabet
5051
Balance, aktiverImmaterielle anlægsaktiverMaterielle anlægsaktiver (anskaffelser)
Anvendes på bevillingslovene kun påanlægsbevillinger (Forsvaret, nationalejen-dom og infrastruktur). På driftsbevilling ogstatsvirksomhed fremgår disse af finansie-ringsoversigten
525354555657585960
Afhænd. af mat. anlægsaktiverudenfor reform (kun budget)StatsforskrivningerStatslige udlån, tilgangeStatslige udlån, afgangeEmmi. Kurstab, tilgangeEmmi. Kurstab afgangVærdipapirer, tilgangeVærdipapirer, afgangeVarebeholdninger
Kun statsgældforvaltningenKun statsgældforvaltningen
61
Tilgodehavender
Anvendes på bevillingslovene for driftsbe-villinger, der ikke følger et omkostnings-princip samt til opgørelse af statens samle-de beholdningsbevægelser på § 41Anvendes på bevillingslovene kun tilopgørelse af statens samlede beholdnings-bevægelser på § 41
6263
SKB-kassekredit og SKB-uforrentetlikviditetLikvide beholdninger
Anvendes på bevillingslovene kun på §§ 40-42
7071727374
Egenkapital og særlige statsligebalanceposterReguleret egenkapitalOpskrivning over egenkapitalenReserveret egenkapitalUdbytte og bortfaldFri egenkapital
Anvendes ikke på bevillingsloveneAnvendes ikke på bevillingsloveneAnvendes ikke på bevillingsloveneAnvendes ikke på bevillingsloveneAnvendes på bevillingslovene på driftsbe-villing og statsvirksomhed og vil optrædesom ’Årets resultat’ i Bevillings- og budget-oversigt
104
Budgetvejledning 2014
Bilag 4. Standardkontoplanen
Std.kt.75
StandardkontonavnDriftsposterReserveret bevilling
BemærkningAnvendes på bevillingslovene på driftsbe-villing og statsvirksomhed til forbrug afreserveret bevilling.Anvendes på bevillingslovene kun til opgø-relse af statens samlede beholdningsbevæ-gelser på § 41
7677
HensættelserHensættelser vedr. afgivne tilsagn mv.
8081828384858687
Balance, langfristet gældStatsgæld indland inkl. tilgangStatsgæld indland afgangStatsgæld udland inkl. tilgangStatsgæld udland afgangPrioritetsgæld og anden. langf. gældinkl. tilgangPrioritetsgæld og anden langf. gældafgangLangfristet gæld på SKB-kontiDonationerBalance, kortfristet gældIgangv. arb. f. fremmedregning,forpligtelserFeriepengeforpligtelseGæld vedr. køb af varer og tjenesterPeriodeafgrænsningsposter,forpligtelserAnden kortfristet gældSystemtek. mellemregn.- ogafstemningskontiAdviseringer
93949596979899
Anvendes ikke på bevillingsloveneAnvendes ikke på bevillingsloveneAnvendes ikke på bevillingsloveneAnvendes ikke på bevillibngsloveneAnvendes ikke på bevillingsloveneAnvendes ikke på bevillingsloveneAnvendes ikke på bevillingslovene
Budgetvejledning 2014
105
Bilag 4. Standardkontoplanen
Nedenstående tabel viser, hvilke standardkonti der anvendes under de enkelte bevil-lingstyper i forbindelse med finanslovforslaget.Standardkonti og bevillingstyperUdgiftsbevilling11-29,31-34, 41-49,74, 7511-29,31-34, 41-49,74, 7516, 22,46, 49, 51, 54, 8541-4916, 22, 26, 29,41-49,54, 56, 58, 854616, 22, 26, 29,41-49,54, 56, 58, 81, 83, 8511-14, 16-19, 21-29, 31-35, 41-49, 50,52,Indtægtsbevilling
Driftsbevilling (omkostningsbaseret)
Statsvirksomhed (omkostningsbaseret)
Anlægsbevilling (udgiftsbaseret)
Lovbunden bevilling (udgiftsbaseret)Reservationsbevilling (udgiftsbaseret)
21,3552, 55, 8430-3411, 13, 21, 25, 28,30-35,55, 57, 59, 84
Statsfinansieret selvejende institution(udgiftsbaseret)Anden bevilling (udgiftsbaseret)
11, 13, 21, 25, 28,30-35,55, 57, 59, 80,82, 84
Driftsbevilling (udgiftsbaseret)
106
Budgetvejledning 2014
Bilag 5. Forelæggelsesgrænser vedr. investeringer
Bilag 5. Forelæggelsesgrænser vedr. investeringerI tabeller nedenfor findes kort oversigt over relevante grænser i forhold til forelæg-gelse af investeringer for Folketingets Finansudvalg. Der henvises til de enkeltepunkter i kapitel 2 for uddybning eller forudsætninger for anvendelse af disse fore-læggelsesgrænser.Tabel 1Bevillingstype: Driftsbevilling og statsvirksomhed (undtagen statslige ejendomsvirksomheder)BegivenhedIværksættelse af nye it-projekterIværksættelse af investering i nyt anlægs-aktiv i øvrigtVæsentlige ændringer af it-projekterForelæggelseHvis≥60 mio. kr.Hvis≥60 mio. kr.Hvis fx ændring af samlede udgif-ter til anskaffelse og udvikling≥10pct. og≥6 mio. kr. eller forsinkelsepå 3 måneder i forhold til tidsplanfor forelæggelser. Undlades hvisprojektets samlede udgifter < 60mio. kr.Hvis fx ændringer af totaludgift≥10 pct. og≥6 mio. kr.Punkt i BV2.2.18.32.6.112.2.18.3
Væsentlige ændringer af investeringspro-jekter i øvrigt
2.6.11
Herudover findes regler i punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom, punkt 2.4.10 Leje (leasing), punkt 2.4.11 OPPog punkt 2.6.12 Leje af fast ejendom
Tabel 2Bevillingstype: Bygningsstyrelsen(under statsvirksomhed)BegivenhedIværksættelse af nye bygge- og anlægspro-jekterVæsentlige ændringer af bygge- og an-lægsprojekterEjendomskøb og -salgForelæggelseHvis≥100 mio. kr.Fx ændring af totaludgift≥10 pct.og≥10 mio. kr.Hvis≥100 mio. kr.Punkt i BV2.7.4.12.7.4.12.7.4.2
Herudover findes regler i punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom
Budgetvejledning 2014
107
Bilag 5. Forelæggelsesgrænser vedr. investeringer
Tabel 3Bevillingstype: AnlægsbevillingerBegivenhedIværksættelse af nye bygge- og anlægspro-jekterIværksættelse af nye bygge- og anlægs-projekter – BygningsstyrelsenÆndringer af bygge- og anlægsprojekterForelæggelseHvis totaludgift≥15 mio. kr.Hvis totaludgift≥100 mio. kr.Hvis forøgelse af totaludgift≥10pct. eller≥10 mio. kr.Undlades dog hvis projektets to-taludgift < 15 mio. kr.Hvis≥15 mio. kr.Punkt i BV2.8.3.22.8.3.22.8.3.1
Konkrete ejendomserhvervelser
2.8.4.1
Tabel 4Bevillingstype: Statsfinansieret selvejende institutionBegivenhedIndgåelse af huslejekontaktForelæggelseHvis≥60 mio. kr. For kontraktermed uopsigelighed mindst 10 årforelægges hvis≥30 mio. kr.Hvis≥60 mio. kr.Hvis≥60 mio. kr.Hvis≥60 mio. kr.Punkt i BV2.11.5.3
Iværksættelse af nye bygge- og anlægspro-jekterIværksættelse af nye it-projekterKøb af fast ejendom eller grund
2.11.5.42.11.5.52.11.5.6
Herudover findes regler i punkt 2.4.10 Leje (leasing)
I forbindelse med driftstilskud til øvrige selvejende institutioner, som er omfattet afpunkt 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv., findes en forelæg-gelsesgrænse på 15 mio. kr. for indgåelse af lejemål med uopsigelighed på over 10 årsamt for anlægsudgiftslignende investeringer.
108
Budgetvejledning 2014
Stikordsregister
Stikordsregister (sidetal opdateres ved tryk)Acontolikviditet.......................................................................................................................
Administration,
overførsel til................................................................................................Afgift...........................................................................................................................................
Afskrivning
- anlægsaktiv ...............................................................................................................................- fordring.....................................................................................................................................Aktivitetsoplysninger
Aktstykke
- afleveringsfrister......................................................................................................................- finansministeriets tilslutning..................................................................................................- forelæggelse for Finansudvalget ...........................................................................................- fortrolighed ..............................................................................................................................- hastende....................................................................................................................................- ny bevillingsmæssig hjemmel ................................................................................................- orienterende.............................................................................................................................- tekstanmærkning i...................................................................................................................- udarbejdelse .............................................................................................................................Anden bevilling
.......................................................................................................................Anlægsaktiv
..............................................................................................................................Anlægsbevilling.......................................................................................................................
- drifts- og vedligeholdelsesarbejder.......................................................................................- ejendomserhvervelser.............................................................................................................- projektændringer .....................................................................................................................- rådighedspuljer ........................................................................................................................Anlægsløn
.................................................................................................................................Anmærkninger
- bevillingsforudsætninger........................................................................................................Ansættelsesform......................................................................................................................
Arbejdsbestemte tillæg
.........................................................................................................Balance
......................................................................................................................................Betalingshenstand..................................................................................................................
Betinget bevilling
...................................................................................................................Bevilling
- betinget .....................................................................................................................................- bevillingsanvendelse ...............................................................................................................- bevillingsforudsætninger........................................................................................................- definition ..................................................................................................................................- kontrol med bevillingsanvendelsen......................................................................................- ny bevillingsmæssig hjemmel ................................................................................................- overførsel mellem hovedkonti,se OverførselBevillingsafregning
................................................................................................................
Budgetvejledning 2014
109
Stikordsregister
Bevillingsforudsætninger
.....................................................................................................Bevillingsparagraffen
............................................................................................................Bevillingsprincipper...............................................................................................................
Bevillingstyper.........................................................................................................................
Bortfald af bevilling
...............................................................................................................Brugt materiel..........................................................................................................................
Bruttobevilling.........................................................................................................................
Budgetkoordinering
..............................................................................................................Budgetlov
..................................................................................................................................Budgetoverslagsår
..................................................................................................................Business case model
- se It-projektBygge- og anlægsprojekt
- aktstykke...................................................................................................................................- anlægsbevilling.........................................................................................................................- statsfinansieret selvejende institution ..................................................................................- statsvirksomhed ......................................................................................................................Depositum
................................................................................................................................Diskontering
............................................................................................................................Dom,
udgifter pålagt ved.........................................................................................................Driftsbevilling
- anvendelsesområde.................................................................................................................- bevillingsregler.........................................................................................................................- egenkapital ...............................................................................................................................- forelæggelsesgrænser ..............................................................................................................- investeringer.............................................................................................................................- leje af fast ejendom.................................................................................................................- lønsumsloft ..............................................................................................................................- låneramme................................................................................................................................- statsforskrivning......................................................................................................................- uforbrugt bevilling ..................................................................................................................Egenkapital
..............................................................................................................................Ejendomserhvervelse
............................................................................................................Ejendomsafhændelse
- forelæggelse for Finansudvalget ...........................................................................................- Freja ejendomme A/S............................................................................................................- landbrugsejendomme .............................................................................................................- offentligt udbud ......................................................................................................................- Statens Ejendomssalg A/S ....................................................................................................- statsfinansieret selvejende institution ..................................................................................- statsvirksomhed ......................................................................................................................- til anden statsinstitution.........................................................................................................- til kommune eller region........................................................................................................110
Budgetvejledning 2014
Stikordsregister
- udlandet ....................................................................................................................................- vederlagsfri overdragelse .......................................................................................................Ejendomsvirksomhed,
statslig.............................................................................................Ekspropriation.........................................................................................................................
Eksternt review
- se It-projekterEU-refusion..............................................................................................................................
EU-retsakter.............................................................................................................................
EU-tilskud
................................................................................................................................Fast ejendom
- se Ejendomsafhændelse, Ejendomserhvervelse og Ubenyttede ejendommeFinansloven
- grundloven ...............................................................................................................................- statsbudgettet...........................................................................................................................Finansministeriet
- bevillingskompetence .............................................................................................................- forelæggelse af aktstykker ......................................................................................................Finansudvalget
- forelæggelse af aktstykker ......................................................................................................- møder........................................................................................................................................- tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel ................................................................Flerårige dispositioner
..........................................................................................................Fordringer
.................................................................................................................................Forlig i forbindelse med retlige tvister
- se DomForsikring
- se SelvforsikringForskningsaktiviteter
- se Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteterForudbetaling
..........................................................................................................................Forudgående hjemmel
- kravet om .................................................................................................................................Freja ejendomme A/S
...........................................................................................................Garanti
- hjemmelsgrundlag...................................................................................................................- indfrielse af...............................................................................................................................Gaver...........................................................................................................................................
Gebyrer
......................................................................................................................................Hensættelse..............................................................................................................................
Huslejekontrakt
......................................................................................................................Huslejeordningen...................................................................................................................
Ikke-fradragsberettiget købsmoms...................................................................................
Indkøb........................................................................................................................................
Budgetvejledning 2014
111
Stikordsregister
Indkøbsaftaler..........................................................................................................................
Individuelle lønvilkår.............................................................................................................
Indtægter...................................................................................................................................
Indtægtsdækket virksomhed
..............................................................................................Interne medgåede produktionsomkostninger...............................................................
It-projekter
- generelle regler.........................................................................................................................- statsfinansieret selvejende institution ..................................................................................It-projekmodel,
fællesstatslig.................................................................................................It-projekråd...............................................................................................................................
Kammeradvokaten
.................................................................................................................Kantiner
.....................................................................................................................................Klassificering af stillinger.....................................................................................................
Konsekvensbeskrivelse
- aktstykker .................................................................................................................................- forlæggelse af forslag for Finansministeriet........................................................................Kurser
.........................................................................................................................................Købsmoms
- se Ikke-fradragsberettiget købsmomsLandbrugsarealer....................................................................................................................
Leasing
......................................................................................................................................Leje
- se også Leasing og Huslejekontrakt- leje af fast ejendom.................................................................................................................- leje- og forpagtningsafgifter ..................................................................................................Levetid
- anlægsaktiv ...............................................................................................................................- it-projekt...................................................................................................................................Likviditet
...................................................................................................................................Likviditetsområde
..................................................................................................................Likviditetskonti
.......................................................................................................................Lovbunden bevilling..............................................................................................................
Lovforslag
.................................................................................................................................Lære-, elev- og praktikstillinger.........................................................................................
Lønsumsloft
.............................................................................................................................Lønudgift
..................................................................................................................................Låneramme
..............................................................................................................................Materiel,
salg af brugt..............................................................................................................Medlemskontingenter
...........................................................................................................Midlertidig bevillingslov
......................................................................................................Ministerbiler.............................................................................................................................
Moms
- se Ikke-fradragsberettiget købsmoms112
Budgetvejledning 2014
Stikordsregister
Naturalydelse...........................................................................................................................
Nettobevilling..........................................................................................................................
Nedskrivning
- fordring.....................................................................................................................................- anlægsaktiv ...............................................................................................................................- it-projekt...................................................................................................................................Ny anlægsbudgettering
........................................................................................................Offentligt-Privat Partnerskab..............................................................................................
Omkostningsprincippet
.......................................................................................................OPP
- se Offentligt-Privat PartnerskabOPS
- se Offentligt-Privat PartnerskabOrganisationsomlægning.....................................................................................................
Orientering af Finansudvalget
...........................................................................................Overførsel
- administrationsbidrag.............................................................................................................- lønsumsloft ..............................................................................................................................- låneramme................................................................................................................................- mellem hovedkonti.................................................................................................................- mellem ministerområder........................................................................................................- selvforsikringsudgifter............................................................................................................- stillinger ....................................................................................................................................Periodisering............................................................................................................................
Personale
...................................................................................................................................Prisfastsættelse
........................................................................................................................Produktansvar
- se SelvforsikringProfessionelt ansvar
- se SelvforsikringProgrammer
.............................................................................................................................Projektindtægter
.....................................................................................................................Projektinitieringsdokument
................................................................................................Projektmodel,
fællesstatslig it-...............................................................................................Rammebevilling......................................................................................................................
Regnskab
..................................................................................................................................Regnskabsprincipper
............................................................................................................Regnskabspraksis,
ændring af..............................................................................................Repræsentation
.......................................................................................................................Reservationsbevilling
............................................................................................................Reserveret bevilling................................................................................................................
Ressortomlægning
.................................................................................................................Restancer...................................................................................................................................
Budgetvejledning 2014
113
Stikordsregister
Retserhvervelsesprincippet..................................................................................................
Revision
.....................................................................................................................................Rigsrevisionen
.........................................................................................................................Risikostyring
- se SelvforsikringRådighedspulje
.......................................................................................................................Salg af fast ejendom
- se EjendomsafhændelseSalg af varer og ydelser
- se PrisfastsættelseSalgsomkostninger
- se EjendomsafhændelseSelvejende institution,
øvrige...............................................................................................Selvejende institution,
statsfinansieret................................................................................Selvforsikring
- overførselsadgang ...................................................................................................................- princippet om ..........................................................................................................................- produktansvar..........................................................................................................................- professionelt ansvar................................................................................................................- risikostyring..............................................................................................................................- statsfinansieret selvejende institution ..................................................................................Selvstændig likviditet
- se LikviditetSkyldige økonomiske hensyn
.............................................................................................Statens Ejendomssalg A/S
..................................................................................................Statsaktiver
...............................................................................................................................Statsfinansieret selvejende institution
- anvendelsesområde.................................................................................................................- bygge- og anlægsprojekter .....................................................................................................- bygningsmæssige forhold ......................................................................................................- ejendomskøb og –salg............................................................................................................- indtægter...................................................................................................................................- it-projekter ...............................................................................................................................- ministeriets disponering af bevillingen ................................................................................- moms ........................................................................................................................................- selvforsikring ...........................................................................................................................- statsfinansierede selvejende institutioners disponering af tilskud ...................................- videreførsel ..............................................................................................................................Statsforskrivning
- garantier og ..............................................................................................................................- omkostningsbevillinger ..........................................................................................................Statsgaranti
- se Garanti114
Budgetvejledning 2014
Stikordsregister
Statslige ejendomsvirksomheder
- bevillingsregler.........................................................................................................................- indgåelse af lejemål med ........................................................................................................- salg af fast ejendom ................................................................................................................Statsregnskab
- udarbejdelse .............................................................................................................................- godkendelse .............................................................................................................................Statsrevisorerne
.......................................................................................................................Statsvirksomhed......................................................................................................................
Stillingskontrol
........................................................................................................................Særskilt vederlæggelse
..........................................................................................................Takster
.......................................................................................................................................Tekstanmærkning
..................................................................................................................Tillægsbevillingslov
- anvendelse................................................................................................................................- dispositioner, der optages på.................................................................................................- grundloven ...............................................................................................................................- kategorisering af ......................................................................................................................- opbygning.................................................................................................................................Tilsagn om tilskud
.................................................................................................................Tilskud
- se også Tilsagn om tilskud- mindre tilskud i tilknytning til driften..................................................................................- optagelse på finansloven........................................................................................................Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.
................................................Tilskudsfinansieret aktivitet................................................................................................
Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter
....................................................................Tjenestebiler
............................................................................................................................Tjenestemandsansættelse
....................................................................................................Tobak
.........................................................................................................................................Totalskade
................................................................................................................................Ubenyttede ejendomme
.......................................................................................................Udbud
- anvendelse................................................................................................................................- indtægtsdækket virksomhed..................................................................................................- salg af fast ejendom ................................................................................................................Udgiftskontrol
.........................................................................................................................Udgiftsloft
.................................................................................................................................Udgiftsprincippet
...................................................................................................................Udlicitering
- se UdbudUdlæg
.........................................................................................................................................Udlån..........................................................................................................................................
Budgetvejledning 2014
115
Stikordsregister
Udlån af medarbejdere
.........................................................................................................Virksomhed
..............................................................................................................................Virksomhedsbærende hovedkonto....................................................................................
Videreførsel
- anden bevilling ........................................................................................................................- anlægsbevilling.........................................................................................................................- driftsbevilling...........................................................................................................................- generelt .....................................................................................................................................- lovbunden bevilling ................................................................................................................- reservationsbevilling ...............................................................................................................- statsfinansieret selvejende institution ..................................................................................- statsvirksomhed ......................................................................................................................Væsentlige ændringer
- anlægsbevilling.........................................................................................................................- driftsbevilling...........................................................................................................................- it-projekt...................................................................................................................................- statsvirksomhed ......................................................................................................................Økonomisk Administrativ Vejledning
Økonomiske konsekvenser
- se KonsekvensbeskrivelseØkonomistyring
......................................................................................................................Årsrapport
.................................................................................................................................116
Budgetvejledning 2014
