Beskæftigelsesudvalget 2012-13
S 565
Offentligt
1191122_0001.png
Folketingets LovsekretariatChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
6. december 2012
Folketingsmedlem Mads Rørvig (V) har den 30. november 2012 stillet følgendespørgsmål nr. S 565, som hermed besvares.
J.nr. 2012-0019555/2012-10374

Spørgsmål nr. S 565:

”Hvad er ministerens holdning til sagen om den nyuddannede antropolog EaArnoldi, der ifølge Politikens artikel den 29. november 2012 ikke er berettiget tildagpenge, som følge af at hun har gennemført sin kandidatuddannelse på 12måneder og dermed kortere tid end de i loven krævede minimum 18 måneder?”

Endeligt svar:

Jeg undrer mig umiddelbart over eksemplet, og jeg vil se nærmere på det.Jeg kan oplyse, at en erhvervsmæssig uddannelse efter § 54 i lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v. som fuldtidsstudium skal have haft en varighed på mindst 18måneder eller 3 halvårlige semestre for, at en nyuddannet er berettiget til at modta-ge dagpenge efter dimittendreglerne.Et uddannelsesforløb kan betragtes som en samlet uddannelse og dermed give rettil dagpenge som dimittend, hvis forløbet samlet set er over 18 måneders varighed.En bachelorgrad efterfulgt af en etårig masteruddannelse vil således kunne dannegrundlag for ret til dagpenge.En uddannelse, der én gang har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår (fx en ba-cheloruddannelse), vil ikke kunne indgå i en ny uddannelse, som samlet giver ret tildagpenge. En overbygningsuddannelse skal derfor i sig selv opfylde betingelsernefor at give ret til dagpenge på dimittendvilkår.Dette svarer til principperne ved opfyldelse af beskæftigelseskravet ved beskæfti-gelse. Beskæftigelse, der ligger forud for en tidligere indplacering i dagpengesy-stemet, kan heller ikke danne grundlag for en ny ret til dagpenge.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen