Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
S 1757
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Besvarelse af §20-spørgsmål nr. S 1757af25. april 2013til handels- og investerings-ministeren stillet af Kim Andersen (V)
§20-spørgsmål nr. S 1757:”Hvilke alternativer mener ministeren, at de små og mellemstore virksomheder, der tidligerehar fået støtte af generalkonsulatet i Hamborg, har, hvis generalkonsulatet nedlægges?”Svar:Det er besluttet at lukke Generalkonsulatet i Hamborg for i stedet at åbne et handelskontorsamt et honorært konsulat med virkning fra den 1. august 2013. De danske kommercielle inte-resser i Nordtyskland vil fra den 1. august 2013 blive varetaget af et nyt handelskontor, som viltilbyde den samme palet af ydelser, som generalkonsulatet i dag tilbyder danske virksomheder,herunder de små og mellemstore virksomheder.Herudover er Danmark repræsenteret i Tysk-land gennem en ambassade i Berlin, et generalkonsulat i Flensborg, og et innovationscenter iMünchen, der blandt andet arbejder med kommerciel innovation, eksport- og investerings-fremme og i øvrigt også fungerer som konsulat.