S 1517 - 2012-13 - Endeligt svar på S 1517: I og med Socialdemokraterne og SF tidligere har tilkendegivet, at børn under 13 år skulle forbydes at være ude i ghettoområder efter kl. 22.00 vil ministeren da tilkendegive, om det stadigvæk er regeringens politik, i givet fald hvordan ministeren vil sikre håndhævelse, og hvis ikke, hvilke initiativer ministeren så vil tage for at sikre øget tryghed i danske ghettoområder?

Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. S 1517 af JaneHeitmann (V)Spørgsmål nr. S 1517:I og med Socialdemokraterne og SF tidligere har tilkendegivet, at børn under 13 år skulle forbydes atvære ude i ghettoområder efter kl. 22.00 vil ministeren da tilkendegive, om det stadigvæk erregeringens politik, i givet fald hvordan ministeren vil sikre håndhævelse, og hvis ikke, hvilke initiativerministeren så vil tage for at sikre øget tryghed i danske ghettoområder?Svar:For regeringen og for mig som boligminister er dethelt afgørende, at alle kan føle sig trygge, der hvorde bor.Som der er redegjort for i svaret på S 15161516,viser de foreløbige resultater af en undersøgelse, somCenter for Boligsocial Udvikling er i gang med at udarbejde, at der er flere beboere i de udsatteboligområder, der føler sig utrygge ved at færdes omkring deres hjem når det er mørkt end i andrehjem,mørkt,boligområder.Tryghedsundersøgelsen viser også, at der rent faktiskkan laves om på det. Detbekræfter mig at vibekræfter migi,skal fortsætte og yderligere understøtte det gode arbejde der allerede er i gang for at styrkearbejde,detrygheden i de udsatte boligområder.I mange boligområder er der gennemført fysiske forandringer fx forbedret belysning, beskæring afforandringer,træer og buske samt trimning af buskads, ændret infrastruktur og nedrivning. Der er gennemførttryghedsvandringer, som peger på, hvor der er utrygt, sådan at der målrettet kan gøres noget vedproblemet.I forhold til børnene og de unge er der i de fleste udsatte boligområder iværksat boligsociale indsatser,som tilbyder børn og unge attraktive alternativer til livet på gaden. Der er målrettede indsatser, somformidler fritidsjobs og hjælper med lektier, skolefastholdelse og uddannelsesvalg. Andre tilbud erskolefastholdelseligeledes målrettet børn og unge, der er i problemer eller befinder sig i en gråzone. Fx giverbrandkadet-uddannelsen de unge et bedre forhold til autoriteter og normer generelt fx brandvæsen oguddannelsenpoliti.

Med den seneste satspuljeaftale er der endvidere afsat midler til bl.a. tryghedsskabende ogbeskæftigelsesfremmende indsatser, som hermed kan supplere de igangværende indsatser.Som nævnt i svaret på S 1517 viser undersøgelsen fra Center for Boligsocial Udvikling også, at detder gør beboerne utrygge er normbrydende adfærd, såsom knallertkørsel, store grupper der hængerud og fx kommer med tilråb til forbipasserende. Flere indsatser forsøger ved at inddrage hele familien iarbejdet at forbedre de rammer, som regulerer de unges og børnenesadfærd og herved samtidigatskabe mere trygge boligområder. I tilfælde, hvor det ikke af frivillighedens vej kan lykkes at få børnog unge til at rette sig efter almindelige regler og normer, er der på socialministerens område mulighedfor at fastsætte rammer for børnenes og de unges adfærd via forældre- og ungepålæg.Det er endvidere boligorganisationens pligt at sørge for, at husordenen for ejendommen overholdes.Når en lejer, dennes husstand eller dennes gæster overtræder husordenen, fx ved trusler, vold,uacceptabel støj eller chikane, har boligorganisationen forskellige reaktionsmuligheder afhængigt afovertrædelsens grovhed. Reaktionsmuligheder kan gå lige fra en skriftlig påmindelse om overholdelseaf husordenen, over en egentlig advarsel via beboerklagenævnet til en ophævelse af lejemålet.Der er altså en lang række muligheder for kommuner og boligorganisationer for at øge trygheden i deudsatte boligområder.Endelig har jeg netop sammen med justitsministeren spillet ud med et forslag om at styrkeboligorganisationernes mulighed for at sætte de lejere ud af deres bolig, der med chikane og andenkriminalitet,som udføres på boligorganisationens område, skaber utryghed i et boligområde. Konkreter det intentionen via et lovforslag at skabe hjemmel til, at politiet kan videregive oplysninger tilboligorganisationerne om strafferetlige afgørelser, som vedrører forhold, som er begået påboligorganisationens område af personer, der bor i boligorganisationens ejendom. Dermed fårboligorganisationerne lettere adgang til de oplysninger, der kan skabe et forbedret grundlag for atanvende lejelovgivningens regler om anvendelse af advarsler og udsættelser.Det er endvidere intentionen at få skabt hjemmel til, at lejere, der er sat ud af en bolig på grund afhusordensovertrædelser, konkret kan afvises af en anden boligorganisation i det samme boligområde.Det er et problem når flere boligorganisationer har boliger i det samme boligområde. I den forbindelsearbejdes der på en lovhjemmel, der giver mulighed for, at de relevante oplysninger kan udvekslesmellem de involverede boligorganisationer.