Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
S 1313
Offentligt
1227332_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Lars Christian Lilleholt (V) har den 8. marts 2013 stillet mig
følgende spørgsmål S 1313, som jeg hermed skal besvare.
Ministeren
18. marts 2013
J nr. 2013 - 1172
Spørgsmål S 1313
”Er ministeren enig i, at VE-målene i praksis betyder, at myndighederne bestemmer,
hvordan en del af reduktionen i udledningen fra kvotesektoren skal foregå, og at VE-
målet dermed er i direkte modstrid med formålet med EU ETS, som er at opnå
reduktionerne omkostningseffektivt uden indblanding fra myndighederne?”
Svar
Jeg er enig i, at EU's mål for vedvarende energi og målet for CO
2
-reduktion
overlapper hinanden. Med det nuværende ambitionsniveau synes
kvotehandelssystemet ikke at være tilstrækkeligt godt afstemt i forhold til VE-målet.
Dette skyldes for stor dels vedkommende overallokering af kvoter og
kreditanvendelsesrettigheder i EU's kvotehandelssystem i perioden 2008-2012 set i
forhold til de faktiske emissioner.
Hvis man havde ladet EU's kvotehandelssystem være det eneste styringsinstrument
frem mod 2020, ville der på grund af det store kvoteoverskud fra perioden 2008-2012
ikke nødvendigvis have været tilstrækkeligt fokus på udbygning med vedvarende
energi i EU.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard