Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Lars Christian Lilleholt (V) har den 8. marts 2013 stillet mig
følgende spørgsmål S 1312, som jeg hermed skal besvare.
Ministeren
18. marts 2013
J nr. 2013 - 1172
Spørgsmål S 1312
”Er ministeren enig i, at en midlertidig udtagelse af CO2-kvoter ikke kan forventes at
have nogen nævneværdig effekt på investeringer i grøn teknologi?”
Svar
Jeg er enig i at vedtagelse af Europakommissionens forslag om midlertidig udtagelse
(såkaldt backloading) af 900 mio. CO
2
-kvoter ikke isoleret set vil have stor effekt på
investeringer i grøn teknologi.
Men forslaget kan ikke ses isoleret. Vedtagelse af Kommissionens forslag vil sende
et politisk signal til markedet om, at EU's kvotehandelssystem fortsat er et helt
centralt instrument i EU's klimapolitik. Markedet har således allerede reageret
markant på forskellige politiske udmeldinger om forslaget.
Regeringen støtter et skærpet reduktionsmål for CO
2
i EU allerede i 2020, og
regeringen arbejder for en strukturel reform af kvotemarkedet med permanent
annullering af overskydende kvoter. Kommissionens forslag om midlertidig
udtrækning af kvoter kan betragtes som et første skridt i retning af mere ambitiøse
mål.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard