Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
S 1051
Offentligt
1214128_0001.png
11-02-2013
Børne- og undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Liselott
Blixt (DF) på spørgsmål af 7. februar 2013 (nr. S 1051)
”Mener ministeren, det er forsvarligt, at man må skære en uge i psykologiundervisning for ambulance-
reddere på grund af den nye EU-lovgivning, som skal implementeres i uddannelsen”
Svar:
Ministeriet for Børn og Undervisning er ikke bekendt med et nyt EU-direktiv, som skal implementeres i
redderuddannelsen, specialet ambulanceassistent, og som vil betyde, at der skal skæres en uge i psyko-
logiundervisningen.
I henhold til erhvervsuddannelsesloven fastsættes erhvervsuddannelsers indhold af Undervisningsmini-
steren i overensstemmelse med det faglige udvalgs bestemmelser.
Ambulanceassistentspecialet gennemføres således i henhold til bekendtgørelse nr. 202 af 9. marts 2011
om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang transport og logistik samt uddannelsesordning
for uddannelse til redder udstedt af det faglige udvalg den 6. juli 2011.
Heraf fremgår, at chaufføruddannelsesbevis, jf. EU-direktiv, som er implementeret i dansk lovgivning
ved Trafikstyrelsens bekendtgørelse nr. 337 af 28. april 2008 om kvalifikationskrav til visse førere af
køretøjer i vejtransport, erhverves som led i redderuddannelsen.
Endvidere fremgår det, at grundfaget psykologi, niveau F, indgår i ambulanceassistentspecialet.
Christine Antorini