Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
L 94
Offentligt
1212828_0001.png
1212828_0002.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 6. februar 2013Enhed: Sundhedsjura og læ-gemiddelpolitikSagsbeh.: DEPMAKISags nr.: 1206548Dok nr.: 1143472
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 25. januar 2013 stil-let følgende spørgsmål nr. 4 (L 94) til ministeren for sundhed og forebyggelse,som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde(V).Spørgsmål nr. 4:’’Kan ministeren bekræfte, at sundhedspersoner i almindelighed lever op til de-res forpligtelser og ansvar, på såvel offentlige som private sygehuse, og her-under også medvirker ved Sundhedsstyrelsens tilsyn, og at indholdet i lovfors-laget dermed er begrundet i et mindre antal sager?”Svar:Jeg kan bekræfte, at sundhedspersoner i almindelighed lever op til deres for-pligtelser, herunder også forpligtelsen til at medvirke ved tilsyn. Behovet for til-synsforanstaltning i forbindelse med manglende medvirken ved tilsyn opstårderfor i et mindre antal sager. Dette fremgår også af pkt. 2.2.1. i de almindeli-ge bemærkninger til L 94:”At være autoriseret sundhedsperson indebærer en forpligtelse til at medvirkeved tilsyn. Denne forpligtelse efterlever autoriserede sundhedspersoner sæd-vanligvis, men i et mindre antal sager har det vist sig vanskelig og til tider umu-ligt at få sundhedspersonen til at medvirke. En sundhedspersons manglendevilje til at medvirke ved tilsyn bør derfor kunne udløse en reaktion, der er egnettil at medvirke til at sikre tilsynet gennemført i overensstemmelse med formålet,som er at sikre patientsikkerheden.”
Det er mit indtryk, at dette både gælder for sundhedspersoner på offentlige ogprivate sygehuse.Selvom sundhedspersoner i almindelighed medvirker ved tilsyn betyder detimidlertid ikke, at der ikke er behov for at sikre Sundhedsstyrelsen de fornødnetilsynsforanstaltninger i det mindre antal sager, hvor en sundhedsperson ikke ifornødent omfang deltager i oplysningen af tilsynssager. Tværtimod er der ihøj grad i det mindre antal sager, hvor en sundhedsperson ikke i fornødentomfang medvirker til oplysningen af tilsynssagen, behov for, at Sundhedssty-relsen får effektive redskaber med henblik på at sikre patientsikkerheden.Jeg kan henvise til de pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til L 94:”Det er ofte helt afgørende for Sundhedsstyrelsen indenfor en forholdsvis kortfrist at få en egnethedssag eller en sag om faglig virksomhed oplyst ved sund-hedspersonens medvirken. Herved får Sundhedsstyrelsen mulighed for at dan-ne sig et overblik over karakteren af evt. fejl og den risiko, disse kan have forden fremtidige patientsikkerhed.
Side 2
I de sager, hvor sundhedspersonerne ikke ønsker at medvirke til sagens oplys-ning, har det i praksis vist sig ikke at være en farbar vej at anmelde sundheds-personer til politiet med indstilling om bøde jf. § 82 i lov om autorisation afsundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Dels er det en langvarigproces, og dels kan sundhedspersonen vælge at betale dagbøder løbende istedet for at udlevere det ønskede materiale til Sundhedsstyrelsen.Også med hensyn til at føre en civil sag ved domstolene om permanent virk-somhedsindskrænkning eller autorisationsfratagelse med henblik på at skrideind over for en sundhedspersons manglende medvirken ved sagsoplysningener der tale om en langvarig og omkostningstung procedure, der henset til Sund-hedsstyrelsens behov for hurtig sagsoplysning generelt ikke er hensigtsmæssig.Formålet med kravet om medvirken ved tilsynet, nemlig at sikre patientsikker-heden, kan risikere at blive forspildt eller udskudt i længere tid, såfremt det ikkeer muligt for tilsynsmyndighederne at få den pågældende sundhedsperson i taleganske hurtigt, og evt. få udleveret det nødvendige materiale, for eksempeljournaler.”
En del af de sager, hvor en sundhedsperson ikke deltager i oplysningen af entilsynssag, vil meget vel kunne være sager vedrørende de ”brodne kar” i sund-hedsvæsenet, som hvert år beskrives i medierne.Med de foreslåede regler får Sundhedsstyrelsen gode muligheder for at sikrehurtigt sagsoplysning og effektiv beskyttelse af patientsikkerheden, og dette erikke mindst vigtigt i forhold til de få ”brodne kar”.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Mads Kirkegaard