Finansudvalget 2012-13
L 231 § 7 Bilag 2
Offentligt
Budgetoversigt 2
August 2013
Budgetoversigt 2
August 2013
Budgetoversigt 2August 2013I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 10,2620 AlbertslundT 43 22 73 00F 43 63 19 69E [email protected]www.rosendahls-schultzgrafisk.dkHenvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:FinansministerietUdgiftspolitisk centerChristiansborg Slotsplads 11218 København KT 33 92 33 33Omslag:Foto:Tryk:Oplag:Pris:ISBN:BGRAPHICScanpixRosendahls-Schultz Grafisk1.000100 kr. inkl. moms978-87-87353-31-1
Elektronik Publikation:ISBN:978-87-87353-32-8Publikationen kan hentes påFinansministeriets hjemmeside:fm.dk
Indhold1.2.Indledning ...............................................................................................................Særlige emner på FFL14........................................................................................2.1 Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse................................................2.2 Offentlige investeringer ................................................................................2.3 Optag på uddannelserne..............................................................................2.4 Forskning......................................................................................................2.5 Transportinvesteringer .................................................................................2.6 Aftale om kommunernes økonomi ...............................................................2.7 Aftale om regionernes økonomi ...................................................................2.8 Sundhedspolitisk udspil................................................................................2.9 Indsatser overfor de mest udsatte grupper ..................................................2.10 Udgiftslofterne for 2014-2017.......................................................................Statens finanser ......................................................................................................3.1 Oversigt over statens finanser......................................................................3.2 Statens udgifter ............................................................................................3.3 Statens indtægter .........................................................................................3.4 Statens finansieringsbehov og gæld ............................................................Offentlige finanser og finanspolitikken....................................................................4.1 Offentlige finanser ........................................................................................4.2 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer .......................................4.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ..............................................................4.4 Strukturel offentlig saldo...............................................................................Korrektioner af gældende udgiftslofter på FFL14 ........................................Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2006-2014......................Offentlige finanser, 2012-2014.....................................................................5131416192123262830323437384044485556657174778391
3.
4.
Bilag 1Bilag 2Bilag 3
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 1
1.Nyt kapitel
Indledning
Der er tegn på et stemningsskifte i både dansk og international økonomi. I kraft af den afsmit-tende virkning fra bedre internationale konjunkturer ventes væksten i dansk økonomi at tagetil i resten af 2013 og ind i 2014. På den baggrund skønnes en BNP-vækst på 1,6 pct. i 2014,mens der for 2013 ventes en ret beskeden fremgang på 0,2 pct.Udsigterne for dansk økonomi understøttes af den økonomiske politik, herunder i kraft af laverenter, investeringsvinduet, øvrige beskæftigelsesrettede tiltag siden 2011 samt tiltagene iAf-taler om Vækstplan DK,der bidrager til at styrke danske virksomheders konkurrencedygtig-hed.Samtidig er der medAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelsefra maj indgået aftale om atforlænge varigheden af den særlige uddannelsesordning med ½ år og indføre en ny midlerti-dig arbejdsmarkedsydelse for ledige, der opbruger dagpengeretten efter 1. januar 2014.Finanslovforslaget for 2014 og økonomiaftalerne med kommuner og regioner for 2014 holdersig inden for rammerne af budgetloven, hvor det årlige strukturelle underskud ikke må over-stige ½ pct. af BNP.Det er en grundlæggende præmis for finans- og udgiftspolitikken i disse år, at Danmark over-holder budgetloven, som er vedtaget med et bredt flertal i Folketinget i 2012, og efterleverEU-henstillingen om at nedbringe de uforholdsmæssigt store offentlige underskud (i EU-traktatens forstand).I 2014 er finanspolitikken tilrettelagt med henblik på at understøtte vækst og beskæftigelseinden for disse rammer. Finanslovforslaget for 2014 udnytter de muligheder, som de finans-politiske rammer giver.Med budgetloven indføres udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. De førsteudgiftslofter, som dækker perioden 2014-17, blev i juni vedtaget af et bredt flertal i Folketin-get. Finanslovforslaget for 2014 og økonomiaftalerne med kommuner og regioner overholderde vedtagne udgiftslofter,jf. tabel 1.1.Udgiftslofterne er fastsat på baggrund afAftaler om Vækstplan DK,der blev indgået i foråret,herunder aftalerne om en kontanthjælpsreform, reformen af SU og en afdæmpet vækst i detoffentlige forbrug.
Budgetoversigt 2¶August 2013
5
Kapitel 1
Indledning
Tabel 1.1Loftbelagte udgifter i 2014Statsligtdelloft forindkomst-overførsler253,1251,4Regionaltdelloft forsundheds-udgifter102,6102,6Regionaltdelloft forudviklings-opgaver2,92,9
Mia. kr. (2014-priser)LoftFFL14 og økonomiaftaler
Statsligtdelloft fordriftsudgifter185,8185,8
Kommunaltudgiftsloft230,1230,1
De statslige udgifter, der medregnes under det statslige delloft for driftsudgifter, er på finans-lovforslaget for 2014 budgetteret til 185,8 mia. kr., hvilket er sammenfaldende med det fast-satte udgiftsloft,jf. tabel 1.1.Dermed vil eventuelle merudgifter under delloftet for driftsudgif-ter skulle finansieres ved modgående mindreudgifter eller via afsatte reserver på finanslov-forslaget.De statslige udgifter under delloftet for indkomstoverførsler udgør 251,4 mia. kr. på finanslov-forslaget for 2014. De budgetterede udgifter er dermed ca. 1� mia. kr. lavere end det fastsat-te delloft for statslige udgifter til indkomstoverførsler. Forskellen på delloftet for indkomstover-førsler og udgifterne under udgiftsloftet giver mulighed for løbende opbygning af den ud-svingsbuffer til dækning af uforudsete merudgifter til indkomstoverførsler, som er forudsat ibudgetloven. Udsvingsbufferen skal ses i lyset af risikoen for større udgiftsudsving.Den offentlige saldo påvirkes i disse år af de svage konjunkturer. Det faktiske offentlige un-derskud skønnes at udgøre 1,7 pct. af BNP i 2013 og 2,0 pct. af BNP i 2014,jf. figur 1.1.
Figur 1.1Faktisk og strukturel offentlig saldo 2004-14
Figur 1.2Skøn for de offentlige finanser med og udensærlige midlertidige bidragPct. af BNP0-1-2Pct. af BNP0-1-2-3-4-520102011201220132014Faktisk saldoFaktisk saldo ekskl. særlige midlertidige bidrag
Pct. af BNP6420-2-4-6040506070809101112
Pct. af BNP6420-2-4-61314Faktisk offentlig saldoStrukturel saldo
-3-4-5
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn og beregninger.
6
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 1
Indledning
Det offentlige underskud skønnes dermed at blive nedbragt til under 3 pct. af BNP i 2013 ioverensstemmelse med hovedkravet i Danmarks EU-henstilling. Samtidig forbedres denstrukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013, hvilket er på linje med stramnings-kravet i EU-henstillingen.Forudsætningen for, at EU-henstillingen kan blive ophævet i foråret 2014, er, at underskud-det på den faktiske saldo er bragt under 3 pct. af BNP i 2013, og at nedbringelsen af under-skuddet til under 3 pct. af BNP er holdbar. Det forudsætter blandt andet, at EU-kommissioneni foråret 2014 skønner, at underskuddene i 2014 og 2015 vil være under 3 pct. af BNP. IDan-marks Konvergensprogram 2013skønnes det faktiske offentlige underskud til 2,9 pct. af BNPi 2015, dvs. tæt på grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten på 3 pct. af BNP.Det strukturelle underskud skønnes til 0,4 pct. af BNP i 2014, når det forudsættes, at udgif-terne til statslige indkomstoverførsler på finanslovsforslaget for 2014 ligger knap 0,1 pct. afBNP under det fastsatte delloft for indkomstoverførsler. Det strukturelle underskud i 2014 ersåledes tæt på budgetlovens grænse for det årlige strukturelle underskud på ½ pct. af BNP.Det strukturelle underskud er opjusteret med ca. � pct. af BNP i 2014 sammenlignet medskønnet i maj. Det skal blandt andet ses i lyset af en opjustering af de offentlige investeringerpå 2� mia. kr. som følge af økonomiaftalerne for 2014 og finanslovforslaget for 2014.Finanspolitikken og en række øvrige økonomisk-politiske tiltag siden 2012 skønnes at bidra-ge til at øge BNP-niveauet med knap ½ pct. i 2013 og 2014. Dermed er finanspolitikken ogøvrige økonomisk-politiske tiltag stort set neutrale for BNP-væksten i 2014. Heri indgår et bi-drag fra den etårige finanseffekt på 0,1 pct. Den etårige finanseffekt i 2014 afspejler blandtandet et løft i de offentlige investeringer i 2014,jf. nedenfor.Den planlagte finanspolitik skal ses i sammenhæng med, at pengepolitikken fortsat er ekstra-ordinært lempelig og renterne meget lave. Den lempelige pengepolitik bidrager væsentligt tilden økonomiske aktivitet. Den ansvarlige linje i den økonomiske politik, hvor grænserne i så-vel budgetloven og EU-henstillingen overholdes, er med til at fastholde tilliden til den økono-miske politik og dermed de lave renter til gavn for vækst og beskæftigelse.De skønnede faktiske offentlige underskud i 2013 og 2014 er opjusteret med 8� mia. kr. i2013 og 7½ mia. kr. i 2014, når der sammenlignes med majvurderingen. Det skal blandt an-det ses i lyset af en nedjustering af provenuet fra pensionsafkastskatten på 6 mia. kr. i 2013 ilyset af en svagere udvikling i aktiekursen og større rentestigninger gennem 2013 end forven-tet i maj. Hertil kommer lavere indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. påca. 1½ mia. kr. i 2013 og 3 mia. kr. i 2014 afledt af en svagere udvikling i lønsummen. I 2014er det offentlige underskud desuden opjusteret som følge af højere offentlige investeringsud-gifter på 2� mia. kr. i lyset af økonomiaftalerne for 2014 og finanslovforslaget for 2014.De offentlige underskud i 2013 og 2014 er påvirket af midlertidige indtægter som følge af densærlige rabatordning i forbindelse med omlægningen af eksisterende kapitalpensionsordnin-ger, der var et led iAftalen om skattereformfra juni 2012, og som medAftaler om VækstplanDKfra april 2013 blev forlænget til også at omfatte 2014. De midlertidige indtægter herfraskønnes med betydelig usikkerhed at udgøre 40 mia. kr. i alt, som er forudsat ligeligt fordeltmellem 2013 og 2014.
Budgetoversigt 2¶August 2013
7
Kapitel 1
Indledning
Som følge af den igangværende omlægning i pensionssektoren fra ordninger med et garan-teret afkast i de enkelte år til ordninger, hvor afkastet i de enkelte år afspejler markedsafka-stet, indgår desuden midlertidige indtægter på 2 mia. kr. fra pensionsafkastskatten i både2013 og 2014,jf. boks 6.2 i Økonomisk Redegørelse, august 2013.Eksklusive disse midlertidige indtægter skønnes det offentlige underskud til 2,9 pct. af BNP i2013 og 3,2 pct. af BNP i 2014,jf. figur 1.2.I 2015, hvor den faktiske saldo ikke længere vilvære påvirket af midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner, skønnedes etoffentligt underskud på 2,9 pct. af BNP i forbindelse medDanmarks Konvergensprogram2013.De offentlige investeringer er opjusteret med 2� mia. kr. i 2014, når der sammenlignes medmajvurderingen. Det højere investeringsniveau skal ses i lyset af et aftalt løft i regionerne iforbindelse med økonomiaftalerne for 2014, et højere niveau for de statslige vejinvesteringerog en afsat anlægsreserve på 1 mia. kr. på finanslovforslaget for 2014,jf. figur 1.3.
Figur 1.3Offentlige investeringer, 2014-priserMia. kr., 2014-priser50Mia. kr., 2014-priser50464441½41�39�4036½30
Figur 1.4Offentlige investeringer, pct. af BNPPct. af BNP3,02,82,62,42,22,01,8Gennemsnit 1983-2010
Pct. af BNP3,02,82,62,42,22,01,81,61,41,21,0
4034�3022�2026�29�
20
10
10
1,61,4
090-9394-9899-0304-08091011121314
0
1,21,082 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14
Offentlige investeringer
Løft af offentlige investeringer siden maj
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Dermed skønnes udgifterne til offentlige investeringer at udgøre godt 44 mia. kr. eller ca. 2,3pct. af BNP i 2014. Det er et højt niveau set i historisk perspektiv,jf. figur 1.4.Realvæksten ide offentlige investeringer er på den baggrund opjusteret til 6,8 pct. i 2014 mod en skønnetrealvækst på 1,2 pct. i majvurderingen.
Offentlige nøgletal i 2013 og 2014Med finanslovforslaget for 2014 budgetteres der med et underskud på statens finanser (densåkaldte DAU-saldo) på 31� mia. kr. (1,6 pct. af BNP),jf. tabel 1.2.Det højere DAU-underskud i 2014 kan henføres til højere statslige udgifter end i 2013, herunder øgede stats-lige anlægsudgifter og en stigning i udgifterne til folkepension mv., men også lavere indtæg-ter fra blandt andet moms og pensionsafkastskat.
8
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 1
Indledning
Tabel 1.2Offentlige nøgletal for 2013 og 20142013MajDAU-saldo (mia. kr.)DAU-saldo (pct. af BNP)Statens nettokassesaldo (mia. kr.)Offentlig saldo1)(mia. kr.)Offentlig saldo1)(pct. af BNP)Strukturel offentlig saldo2)(pct. af BNP)Realvækst i det offentlige forbrug (pct.)Realvækst i de offentlige investeringer (pct.)Finanseffekt (pct. af BNP)Aktivitetsvirkning af finanspolitik og øvrige økonomisk politi-ske initiativer3)(BNP-niveau)Aktivitetsvirkning af finanspolitik og øvrige økonomiskpolitiske initiativer3)(vækstbidrag i pct. af BNP)-24,6-1,3-35,7-23,0-1,2-0,20,9-7,4-0,30,50,3August-17,3-0,9-32,3-31,2-1,7-0,20,6-10,2-0,40,40,12014Maj----31,1-1,6-0,10,61,20,10,3-0,2August-31,2-1,6-22,7-38,5-2,0-0,40,56,80,10,40,0
1)2)3)
Omfatter stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde (A-kasser og Lønmodtagernes Garanti-fond).Den strukturelle saldo tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser samt særligeforhold, der blandt andet er afledt af udviklingen på de finansielle markeder.Aktivitetsvirkningen af finanspolitikken og øvrige økonomisk politiske initiativer omfatter den ét-årigefinanseffekt, de flerårige virkninger af finanspolitikken i 2012 og 2013 samt effekten af øvrige økono-misk politiske initiativer i 2012 og 2013, som øger investeringer på klima- og energiområdet, i renove-ringer af almene boliger samt effekten af investeringsvinduet mv.
I 2013 skønnes et underskud på DAU-saldoen på 17,3 mia. kr., svarende til 0,9 pct. af BNP.DAU-underskuddet i 2013 er dermed – i modsætning til underskuddet på den samlede offent-lige saldo – nedjusteret med 7,3 mia. kr. i forhold til maj. Det skal navnlig ses i sammenhængmed, at DAU-saldoen i modsætning til den offentlige saldo er påvirket af øgede indtægter fraerhvervsskatter i lyset af løbende reguleringer i forbindelse med virksomhedernes skattean-sættelse for tidligere år og merindtægter fra pensionsafkastskatten. På DAU-form har disseindtægter virkning på indbetalingstidspunktet, mens de på nationalregnskabsform henføres tilindkomståret,jf. kapitel 3.Statens underskud i 2013 og 2014 skal ses i sammenhæng med, at muligheden for omlæg-ning af kapitalpensionsordninger skønnes at medføre midlertidige indtægter på 20 mia. kr. ibegge år.Underskuddet på statens nettokassesaldo, der er central for udviklingen i statsgælden, skøn-nes at udgøre ca. 32� mia. kr. i 2013 og 22� mia. kr. i 2014. Nettokasseunderskuddet skalses i sammenhæng med det forventede DAU-underskud, men er desuden påvirket af genud-
Budgetoversigt 2¶August 2013
9
Kapitel 1
Indledning
lån og beholdningsbevægelser, der samlet set ventes at give et negativt bidrag til nettokas-sesaldoen på ca. 11 mia. kr. i 2013 og et positivt bidrag på 8½ mia. kr. i 2014,jf. kapitel 3.Underskuddet på den strukturelle saldo skønnes til -0,2 pct. af BNP i 2013 og -0,4 pct. afBNP i 2014. Svækkelsen af den strukturelle saldo fra 2013 til 2014 skal ses i lyset af den for-udsatte stigning i de offentlige investeringer i 2014.Skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug er nedjusteret til 0,6 pct. i 2013 og 0,5 pct. i2014 i forhold til majvurderingen, hvor realvæksten i det offentlige forbrug blev skønnet til 0,9pct. i 2013 og 0,6 pct. i 2014. Nedjusteringen skal blandt andet ses i lyset af finansierings-elementerne iAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Hertil kommer et højere niveau fordet offentlige forbrug i 2012 end i den foreløbige opgørelse fra Danmarks Statistik, der lå tilgrund i majvurderingen.Realvæksten i de offentlige investeringer er nedjusteret fra -7½ pct. til -10� pct. i 2013 og op-justeret fra 1� pct. til 6� pct. i 2014. Nedjusteringen i 2013 skal ses i lyset af et højere ni-veau for de offentlige investeringer i 2012 end lagt til grund i maj, mens den højere realvæksti 2014 skal ses i sammenhæng med det nævnte løft i de offentlige investeringer på 2� mia.kr.Finanspolitikken og en række øvrige økonomisk-politiske initiativer fra og med 2012 skønnesat bidrage til at øge BNP-niveauet med knap ½ pct. i 2013 og 2014. Der skønnes et svagtpositiv bidrag til BNP-væksten i 2013 og et omtrent neutralt bidrag i 2014. Heri indgår et bi-drag fra den etårige finanseffekt på -0,4 pct. af BNP i 2013 og 0,1 pct. af BNP i 2014.
10
Budgetoversigt 2¶August 2013
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
2. Særlige emner på FFL14Nyt kapitel
ResumeAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse:Med aftalen sikres en bedre og mere rimelig indfasningaf dagpengereformen. Der er afsat i alt 1,5 mia. kr. i perioden 2013-2016 hertil.Offentlige investeringer:Regeringen øger med finanslovforslaget for 2014 de offentlige investeringertil 44 mia. kr. i 2014, hvilket er knap 3 mia. kr. mere end i 2013.Optag på uddannelserne:Regeringen foretager massive investeringer for at sikre opfyldelsen af sineambitiøse uddannelsesmålsætninger. Fra 2013 til 2014 løftes investeringerne i uddannelse (taxame-tertilskud mv.) og SU med 2,3 mia. kr.Forskning:Regeringen ønsker, at Danmark skal være et førende vidensamfund og har en målsætningom offentlige forskningsmidler på mindst 1 pct. af BNP. Med finansloven for 2014 udgør de offentligeforskningsmidler 20,8 mia. kr. i 2014, hvilket svarer til 1,09 pct. af BNP.Transportinvesteringer:Der igangsættes med transportaftalerne omfattende nye transportinvesterin-ger i veje og kollektiv trafik, der i de kommende år vil udgøre over 9 mia. kr.Aftale om kommunernes økonomi:Regeringen har indgået aftale med kommunerne om økonomien i2014, der prioriterer et løft i serviceudgifterne på knap 500 mio. kr. MedAftaler om Vækstplan DKøges de kommunale anlægsinvesteringer desuden med 2 mia. kr. i 2014 i forhold til budget 2013.Aftale om regionernes økonomi:Regeringen har indgået aftale med regionerne om økonomien i 2014,hvor der prioriteres knap 1,1 mia. kr. til øget sygehusaktivitet mv. Desuden er det aftalt at løfte de re-gionale investeringer med knap 2 mia. kr. i forhold til budget 2013, hvilket er et historisk højt niveau.Sundhedspolitisk udspil:Regeringen vil have et mere sammenhængende sundhedsvæsen med ud-gangspunkt i den enkelte borger. Der er afsat cirka i 150 mio. kr. årligt i 2014-2017 hertil.De mest udsatte grupper:Regeringen vil styrke indsatsen over for de mest udsatte grupper ved at af-sætte to reserver til henholdsvis socialt udsatte børn og unge samt vold i familien, og ved at målrettesatspuljen mod ungdomskriminalitet, psykiatri, handicapområdet og udsatte voksne.Udgiftslofterne for 2014-2017:Der foretages i forbindelse med finanslovforslaget for 2014 en rækkejusteringer af de statslige, kommunale og regionale udgiftslofter.
Budgetoversigt 2¶August 2013
13
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
2.1
Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Afkortningen af dagpengeperioden har medført, at et stort antal personer opbruger deresdagpengeret på omtrent samme tid. Det gør det sværere for de ledige at få fodfæste på ar-bejdsmarkedet og skaber derved usikkerhed om den enkeltes forsørgelsesgrundlag.For at håndtere denne udfordring har regeringen og Enhedslisten medAftale om midlertidigarbejdsmarkedsydelsesikret en ny og bedre indfasning af dagpengereformen.Aftalen betyder, at personer, der opbruger dagpengeretten i 2013, vil være sikret et offentligtforsørgelsesgrundlag, og at dagpengereformen indfases mere nænsomt over en årrække.Dette sikres gennem en forlængelse af den særlige uddannelsesordning samt introduktionenaf en ny, midlertidig arbejdsmarkedsydelse.I aftalen indgår en udvidelse af aktiveringsmulighederne for personer på den særlige uddan-nelsesordning. Derudover indebærer den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ret og pligt tilaktivering for personer på ordningen samt ret til 8 ugers uddannelse for ufaglærte og faglærtemed en forældet uddannelse og ret til læse-, skrive- og regnekurser til ledige uden en ung-domsuddannelse, hvis der er behov herfor.Aftalen vil indebære en mere jævn og gradvis indfasning af den 2-årige dagpengeperiode ogen mere kontinuerlig afgang af ledige, som opbruger dagpengeretten i 2013-2016,jf. figur2.1. og figur 2.2.Der vil være afløb fra ordningen frem til 2. halvår 2016.
Figur 2.1Eksisterende dagpengesystem inkl.forlængelserStart på dagpenge, nyledige2. halvår 20082. halvår 20092. halvår 20102. halvår 20112. halvår 20122. halvår 20132. halvår 20142009DagpengeMidlertidig forlængelse (Finansloven for 2012)Særlig uddannelsesordning (Finansloven for 2013)201120132015
Figur 2.2Ny lempeligere indfasning
Start på dagpenge, nyledige2. halvår 20082. halvår 20092. halvår 20102. halvår 20112. halvår 20122. halvår 20132. halvår 20142009DagpengeMidlertidig forlængelse (Finansloven for 2012)Særlig uddannelsesordning (Finansloven for 2013)Forlængelse af uddannelsesordningArbejdsmarkedsydelse201120132015
Anm.: Det er fremstillingsmæssigt forudsat, at ledigheden er én sammenhængende periode. Forløbet vilkunne forlænges, hvis den ledige opnår midlertidig beskæftigelse i ledighedsforløbet. Det kan for-længe perioden med den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med op til ½ år.
14
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Målet med aftalen er at undgå den uhensigtsmæssige situation, at større grupper risikerer atopbruge retten til ydelser på omtrent samme tidspunkt. Det vil blandt andet gøre det letterefor de ledige at finde job - også i slutningen af ydelsesperioden. I 2016 vil den midlertidigearbejdsmarkedsydelse være afviklet og dagpengereformen fra 2010 fuldt indfaset. Den mid-lertidige arbejdsmarkedsydelse omfatter ledige, som opbruger retten til dagpenge i 1. halvår2014 og frem til udgangen af 1. halvår 2016.Den nye ordning vil desuden betyde, at langt størstedelen af den gruppe, som har udsigt til atopbruge dagpengeretten og/eller retten til uddannelsesydelse i løbet af 2013, vil kunne over-gå til den forlængede uddannelsesydelse. MedAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelseskønnes der på baggrund af det seneste skøn for antallet af personer, som opbruger dag-pengeretten, at være 4.000-6.000 personer, som i 2013 ikke vil blive omfattet af de nye reg-ler,jf. figur 2.3.
Figur 2.3Antal personer som opbruger retten til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse1.000 personer3530252015105020131.000 personer353025201510502016
2014Nuværende ophør
2015Ophør med ny model
Anm.: Teknisk fremskrivning af dagpengeophør.Det langsigtede skøn er forbundet betydelig usikkerhed, blandt andet fordi det omfatter et skøn overadfærden for fremtidige ledige, som endnu ikke har påbegyndt et ledighedsforløb under de regler,der er indført med dagpengereformenKilde: Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet.
På baggrund afAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelseer der på finanslovforslaget ind-budgetteret en merudgift på i alt 843 mio. kr. i 2014,jf. tabel 2.1.
Budgetoversigt 2¶August 2013
15
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Tabel 2.1Udgifter vedAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelseMio. kr. (2014-pl)Forlængelse af den særlige uddannelsesordningNy midlertidig arbejdsmarkedsydelseUdgifter i alt201336903692014319524843201502972972016038382017000
Anm.: Udgifterne afspejler den konkrete indbudgettering i FFL14 og er derfor før skat og tilbageløb. De af-viger af den grund fra finanseringsbehovet iAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Aftalen er fuldt finansieret. Initiativerne finanseres gennem reduktion af reserver og puljersamt en målretning af seks ugers selvvalgt uddannelse, øgede indtægter fra ikke-hævet fe-riegodtgørelse, en justering af tilbuddet om danskuddannelse for voksne udlændinge og enomprioritering af uddannelsespuljen.
2.2
Offentlige investeringer
Regeringen har fra første dag arbejdet målrettet på at bringe Danmark så skånsomt gennemkrisen som muligt. Dette sker blandt andet ved gennem rekordhøje investeringer at føre enfinanspolitik, der bidrager til at holde hånden under beskæftigelsen.Med kickstarten løftede regeringen de offentlige investeringer i 2012 til 46 mia. kr. (2014-priser),jf. figur 2.4.Det er det højeste offentlige investeringsniveau i 30 år,jf. figur 2.5.
Figur 2.4Offentlige investeringer, 2014-priser, 1990-2014Mia. kr., 2014-priser50Mia. kr., 2014-priser50464441½41�39�4036½30
Figur 2.5Offentlige investeringer, pct. af BNP, 1982-2014Pct. af BNP3,02,82,62,42,22,01,8Gennemsnit 1983-2010
Pct. af BNP3,02,82,62,42,22,01,81,61,41,21,0
4034�3022�2026�29�
20
10
10
1,61,4
090-9394-9899-0304-08091011121314
0
1,21,082 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14
Offentlige investeringer
Løft af offentlige investeringer siden maj
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
16
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Med finanslovforslaget for 2014 øger regeringen investeringerne væsentligt. Allerede medVækstplan DKløftede regeringen de planlagte offentlige investeringer med 2 mia. kr., sommålrettes kommunerne. Med Aftale om regionernes økonomi i 2014 sikrede regeringen end-videre, at regionernes investeringer løftes med knap 2 mia. kr. i forhold til 2013. Og med fi-nanslovforslaget afsætter regeringen yderligere 1 mia. kr. til nye anlægsinvesteringer i 2014.Regeringen sikrer med disse markante initiativer, at det offentlige investeringsniveau øges tilover 44 mia. kr. i 2014, hvilket er næsten 3 mia. kr. mere end i 2013.I de kommende år er der planlagt en række større offentlige investeringsprojekter, som vilunderstøtte aktiviteten og beskæftigelsen,jf. boks 2.1.
Boks 2.1Større planlagte offentlige investeringsprojekterNye supersygehuse (45 mia. kr.)Modernisering af universiteternes laboratorier (6 mia. kr.)Nye markante investeringer i det statslige vej- og banenet, herunder en ny Storstrømsbro (9 mia. kr.)Metro Cityringen (23 mia.kr.)Femern Bælt-forbindelsen (53 mia. kr.)Togfonden DK (28 mia.kr.)Investeringer afledt af energiaftalen (90-150 mia. kr.)
Anm.: Investeringsudgifterne er opgjort i 2014-priser. En del af investeringerne afledt af energiaftalen ud-føres af private selskaber og husholdninger.
En del af de planlagte projekter fortages blandt andet af offentlige virksomheder og selska-ber, almene boligselskaber mv., som i nationalregnskabet indgår i de private investeringer.Når de planlagte offentlige investeringer ses i sammenhæng med investeringerne i banettet,Metro Cityringen og Femerrn Bælt-forbindelse, forventede investeringer i almene boligersamt investeringerne afledt af energiaftalen, forventes der en væsentlig stigning i de samledeinvesteringer fra 2013 til 2014 samt et meget højt investeringsniveau for offentlige og politiskbesluttede anlægsprojekter frem mod 2020jf. figur 2.6.
Budgetoversigt 2¶August 2013
17
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Figur 2.6Offentlige og politisk besluttede investeringer,2012-2020Mia. kr. 2014-priser9080706050403020100121314151617181920Offentlige investeringerAlmene boligerBaner, metro og FemernEnergiaftaleMia. kr. 2014-priser9080706050403020100
Figur 2.7Investeringer i baner, Metro Cityringen ogFemern Bælt-forbindelsen, 2009-2020Mia. kr., 2014-priser2018161412108642009 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20BaneinvesteringerMetro CityringFemern-forbindelsenMia. kr., 2014-priser20181614121086420
Anm.: Investeringerne i banenettet er ekskl. inve-steringerne i Togfonden DK. For energiaf-talen er det antaget i forhold til profilen ifigur 2.9, at en del af investeringerne i ener-giaftalen fortrænger andre investeringer.
Anm: Ekskl. investeringerne i Togfonden DK.Kilde: Transportministeriet.
Udviklingen i de samlede investeringer skal ses i lyset af en vækst i investeringerne i bane-nettet, et fortsat højt niveau for investeringerne i Metro Cityringen og en tiltagende investe-ringsaktivitet i Femern Bælt-forbindelsen,jf. figur 2.7.Hertil kommer investeringerne i almene boliger, hvor især renoveringsaktiviteten skønnes atstige i 2013 og 2014 som følge af fremrykning og forøgelse af Landsbygefondens renove-ringsramme,jf. figur 2.8.
18
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Figur 2.8Forventede nyinvesteringer og renoveringer ialmene boligerMia. kr, 2014-priser181614121086420121314151617181920Mia. kr, 2014-priser181614121086420
Figur 2.9Forventede investeringer afledt afenergiaftalen, 2012-2020Mia. kr., 2014-priser302520151050121314151617181920Nedre skønØvre skønMiddelskønMia. kr., 2014-priser302520151050
Nybyggeri
Renovering
Almene boliger i alt
Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Anm.: Investeringerne afledt af energiaftalen eromfattet af usikkerhed og er derfor angiveti intervallerKilde: Klima, Energi- og Bygningsministeriet
Endelig forventes der medAftale om den danske energipolitik 2012-2020markante investe-ringer i blandt andet vedvarende energi og energieffektiviseringer som delvist gennemføresaf private virksomheder og husholdninger,jf. figur 2.9.
2.3
Optag på uddannelserne
Det er regeringens målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst enungdomsuddannelse i 2015, og at 60 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en videregå-ende uddannelse i 2020.Regeringens uddannelsesmålsætninger skal ses i lyset af, at uddannelse og faglige kvalifika-tioner har vidtrækkende betydning både for den enkelte og for samfundet som helhed.For den enkelte kan uddannelse give større selvværd og bedre muligheder for et aktivt sam-fundsliv. Uddannelse og kvalifikationer giver samtidig stærkere jobmuligheder og højere løn.For samfundet er uddannelse samtidig grundlaget for vækst og velstand i fremtiden. Virk-somhederne får adgang til en arbejdsstyrke med højere kvalifikationer, og adgangen til dygti-ge og veluddannede medarbejdere gør det mere attraktivt at investere og skabe arbejdsplad-ser i Danmark.Udviklingen i optaget på uddannelsesområdet går i den rigtige retning. Fra 2006 til 2011 erder sket en stigning i den andel af en årgang, der forventes at få en uddannelse,jf. tabel 2.2.
Budgetoversigt 2¶August 2013
19
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Tabel 2.2Andele af en årgang, der forventes at gennemføre hhv. mindst en ungdomsuddannelse og envideregående uddannelsePct.UngdomsuddannelseVideregående uddannelse200685,848,7200785,648,3200885,347,2200987,449,4201089,653,6201192,059,0
Kilde: Profilmodellen, Undervisningsministeriet.
Det stigende optag på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser i de sene-ste år peger i retning af, at en endnu større del af de unge fremover vil gennemføre en ung-domsuddannelse og en videregående uddannelse. Det vil hæve uddannelsesniveauet yderli-gere og bidrage til at opfylde regeringens uddannelsesmålsætninger.Regeringen har siden sin tiltræden valgt at prioritere betydelige midler til uddannelse og SU.Fra 2011 til 2013 er der blevet tilført i alt ca. 6 mia. kr. til uddannelsesområdet med henblik påat opfylde uddannelsesmålsætningerne.Med finanslovforslaget for 2014 fortsætter regeringen sin linje med at investere i Danmarksfremtid. For at finansiere den stigende uddannelsesaktivitet har regeringen således prioriteretca. 2,3 mia. kr. mere end i 2013 til uddannelse,jf. tabel 2.3.
Tabel 2.3Udviklingen i udgifter til uddannelse mv.Mio. kr., 2014-priserUngdomsuddannelser1
201117.93912.22215.94646.107
201218.89112.94317.59749.431
201319.56313.64718.86652.076
201419.51814.28620.56854.372
Ændring fra 2013 til 2014-446391.7022.296
Videregående uddannelser2SU-stipendierI alt
Omfatter de uddannelser, der tæller med i 95 pct.-målsætningen, herunder erhvervsrettede og gym-nasiale ungdomsuddannelser.2)Omfatter de uddannelser, der tæller med i 60 pct.-målsætningen, herunder erhvervsakademi-, pro-fessionsbachelor- og universitetsuddannelser.Kilde: FFL14.
1)
Det mindre fald i udgifter til ungdomsuddannelser fra 2013 til 2014 skyldes, at ungdomsår-gangene bliver mindre.De ambitiøse investeringer på uddannelsesområdet til både aktivitetsstigninger og nye initia-tiver er blandt andet finansieret af konkrete budgetforbedringer på uddannelsesområdet på
20
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
finanslovforslaget for 2014. Der sker således en målretning af statens voksenuddannelses-støtte (SVU), så der i højere grad tilgodeses uddannelsessøgende, der ikke allerede har er-hvervet en videregående uddannelse, en målretning af gymnasiale suppleringskurser samten afskaffelse af tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år.
2.4
Forskning
Forskning er vigtig for Danmarks fremtid, fordi det styrker Danmark i den globale konkurrenceog lægger fundamentet for fremtidens velfærd.Forskningen skal blandt andet bidrage til at løse væsentlige samfundsmæssige udfordringerog give danske virksomheder gode muligheder for at udvikle nye produkter og løsninger.Forskningen skal eksempelvis være med til at omstille Danmark til en grøn økonomi, fremmesundhed og livskvalitet, skabe en konkurrence- og bæredygtig produktion af fødevarer, udvik-le transport- og infrastruktursystemer. Samtidig er det vigtigt, at forskningen omsættes til in-novation og jobskabelse i erhvervslivet og styrker udviklingen af den offentlige sektor.Regeringen fastholder på denne baggrund et højt ambitionsniveau på forskningsområdet,herunder at bevillingerne til forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP.Regeringen afsætter betydelige midler til forskning i 2014, og det offentlige forskningsbudgetforventes at udgøre 20.751 mia. kr. i 2014 svarende til 1,09 pct. af BNP,jf. tabel 2.4.
Tabel 2.4Det offentlige forskningsbudget 2008-2014Mio. kr., 2014-plStatens forskningsbudgetØvrigt offentlige forskningsbudgetOffentligt forskningsbudget i altAndel af BNP i alt200814.8662.65317.5190,90200915.9422.93618.8781,03201016.1083.51519.6231,06201116.7933.48020.2731,08201216.4074.13920.5461,10201316.4744.55321.0281,12201416.4204.33120.7511,09
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2013 samt egne beregninger.
Det offentlige forskningsbudget er steget væsentligt siden 2008, og har siden 2011 liggetstabilt på over 20 mia. kr. om året. Det offentlige forskningsbudget udgøres primært af bevil-linger afsat på finansloven.Det er fortsat regeringens prioritet at sikre, at universiteterne og de øvrige videregående ud-dannelsesinstitutioner har de bedst mulige rammebetingelser for på længere sigt at tilrette-
Budgetoversigt 2¶August 2013
21
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
lægge den forskning og udviklingsaktivitet, som skal danne grundlaget for den fortsatte kvali-tetsudvikling af de videregående uddannelser.Derfor har regeringen på finanslovforslaget videreført niveauet af basisforskningsmidler, dersåledes udgør 8,4 mia. kr. årligt frem til 2016.Basisforskning på universiteterne og andre forskningsinstitutioner udgør godt halvdelen af detstatslige forskningsbudget,jf. tabel 2.5.Bevillingerne til basisforskning bevilges direkte til in-stitutionerne uden bindinger og prioriteres efter universiteternes vurdering. Midler til basis-forskning skal sikre kvalitet i forskningen og en stærk videnopbygning til gavn for samfundet.
Tabel 2.5Det statslige forskningsbudget 2013-2016Mio. kr., 2014-plBasisforskning på universiteterDet Strategiske ForskningsrådDet Frie ForskningsrådInnovationØvrig forskningForskningsreserveI alt20138.4337871.1599745.121-16.47420148.4335239978954.71385916.42020158.4333549768554.2861.32816.23320168.4333409588564.2471.65116.485
På finanslovforslaget for 2014 afsættes derudover i alt ca. 1,5 mia. kr. i 2014 til Det Strategi-ske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd, hvor midlerne søges i konkurrence. De konkur-renceudsatte forskningsmidler skal sikre, at midlerne prioriteres til områder med de bedstefaglige ideer og projekter.Regeringen har med afsæt i strategien fremlagt et forhandlingsudspil til en reform af forsk-nings- og innovationssystemet, der skal sikre et mere fleksibelt forsknings- og innovationssy-stem, som i højere grad er gearet til at håndtere nye, komplekse samfundsudfordringer ogunderstøtte konkrete innovationsbehov i virksomhederne.I forlængelse af regeringens innovationsstrategi er der desuden afsat flerårige bevillinger tilen række innovationsaktiviteter. Innovationsinitiativerne skal fremme samarbejde og formid-ling af viden mellem forskere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og virksomheder medhenblik på kommercialisering af forskningsresultater.Der afsættes blandt andet yderligere 25 mio. kr. årligt til innovationscentre med henblik påstørre hjemtagning af viden til Danmark, 62 mio. kr. årligt til Godkendte Teknologiske Ser-viceinstitutter til styrkelse af den teknologiske service i Danmark og 86 mio. kr. årligt til inno-vationsmiljøer for at understøtte udvikling og bearbejdning af innovative projektideer.
22
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Derudover afsættes 4,7 mia. kr. i 2014 til øvrig forskning, herunder 325 mio. kr. til demonstra-tionsprogrammer inden for energi. Regeringen vil dermed fremme ny klimavenlig energitek-nologi, der øger Danmarks forsyningssikkerhed og bidrager til at realisere erhvervspotentia-lerne på energiområdet.Endelig er der med finanslovforslaget afsat en reserve på 859 mio. kr. i 2014 til strategiskeinitiativer inden for forskning og innovation. Reserven udmøntes i forbindelse med forhandlin-gerne om finansloven for 2014.Regeringen foreslår, at reserven primært udmøntes med fokus på at styrke den erhvervsret-tede forsknings- og innovationsindsats. Dette kan skabe grundlag for fremtidig vækst og be-skæftigelse,jf. tabel 2.6.
Tabel 2.6Regeringens udspil til fordeling af forskningsreservenMio. kr., 2014-plForskningsreserve til udmøntningStrategisk forskningsindsats (herunder fødevarer, sundhed, miljø og vækstteknologier)Innovation og entreprenørskab (herunder Fonden for Entreprenørskab, SMV-innovationsprogramsamt Global Entrepreneurship week)Internationalt forskningssamarbejdeFri forskning med fokus på talentudvikling mv.ForskningsinfrastrukturTerrorforskning og cybersikkerhed201485934512786240556
Regeringen foreslår konkret, at der blandt andet udmøntes strategiske midler til forskning iproduktionssystemer og -processer i fødevareerhvervet med henblik på at understøtte en ef-fektiv produktion af sunde og sikre fødevarer til det voksende globale marked. Desuden fore-slår regeringen, at der udmøntes strategiske midler til forskning i sundhed og livskvalitet, her-under stamcelleforskning samt klinisk forskning. Det skal bidrage til bedre sygdomsbekæm-pelse og forebyggelse.
2.5
Transportinvesteringer
Investeringer på transportområdet er væsentlige i forhold til at sikre en moderne infrastruktur,der kan styrke det fremadrettede grundlag for vækst og beskæftigelse.Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ind-gik den 21. marts 2013Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.og den 25.april 2013Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen, jf. tabel 2.7.
Budgetoversigt 2¶August 2013
23
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Aftalerne omfatter dels initiativer på baneområdet, der sikrer den løbende udbygning af kapa-citeten i den kollektive infrastruktur, og dels initiativer på vejområdet blandt andet som led iindsatsen mod trængsel, trafikale problemer og sikring af kapacitet på vejene.
Tabel 2.7Aftaleelementer i de indgåede transportaftalerForventetanlægs-periode1)-2016-2019-2013-2017--2013-20182013-20182013-20162014-2015--2013-2015
Mio. kr., 2014-plProjektering af en ny dobbeltsporet jernbanebro over StorstrømmenNy baneforbindelse til Aalborg lufthavnTilskudspulje til installation af nye signalløsninger i godstogOpgradering af banestrækningen Hobro-Aalborg samt udfletning vedRingstedØget tilskud til en letbane i Ring 3-korridoren i hovedstadsområdetNy delvist brugerbetalt forbindelse over Roskilde FjordMotorvej mellem Herning og Holstebro og en vejforbindelse til GødstrupUdbygning af den sidste etape af Køge Bugt motorvejen fra 6 til 8 sporNyt motorvejstilslutningsanlæg til det kommende sygehus ved OdenseSkibsstødssikring af fire broerØgede udgifter til den populære HyperCard-ordningNy pulje til forbedringer på statsvejnettetSporforbindelse til Esbjerg havnTransportpuljeprojekter (trafiksikkerhedsprojekter, støjbekæmpelse samtbedre kapacitet og bekæmpelse af flaskehalse) og forlodsovertagelsermv.Vejvedligehold 2014-2017I alt
Afsattemidler i alt327278555882021)
4313.91279320925415110159
4391.4009.199
-2014-2017-
Anm.: Hertil kommer, at der efterfølgende er afsat yderligere 252 mio. kr. til letbane i Ring 3, der tilvejebrin-ges ved fremtidige billiggørelser af andre anlægsprojekter.1)Den forventede anlægsperiode er angivet for konkrete anlægsprojekter.
Hver dag spilder danskerne mange timer i køer på de danske veje. Aftalerne sikrer bedrefremkommelighed for såvel pendlere som erhvervslivet. Det sker både ved beslutningen omnye større anlægsprojekter som udvidelse af landets mest trafikerede motorvej, Køge BugtMotorvejen, og ved at etablere en ny fast fjordforbindelse ved Frederikssund. Desuden gen-nemføres en række øvrige projekter, der understøtter mobiliteten i Danmark,jf. boks 2.2.
24
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Boks 2.2Nye vejanlægHerning-Holstebromotorvejenskal sikre de bedst mulige adgangsforhold til det nye supersygehus iGødstrup, herunder fra området nord og vest for Holstebro. Projektet koster 3.912 mio. kr. og vejforbin-delsen til det nye sygehus i Gødstrup forventes at kunne åbne i 2017, når det nye sygehus åbner. Helemotorvejen forventes at kunne åbne i 2018. De projektforberedende aktiviteter er igangsat i 2013.Udbygningen af 2. etape af Køge Bugt Motorvejensikrer den fulde udbygning af Køge Bugt Motorve-jen fra Greve S til Køge, hvor der udvides fra seks til otte spor på hele vejstrækningen. Udbygningen af 2.etape mellem Solrød S og Greve koster 793 mio. kr. og forventes at åbne i 2018. 1. etape står færdig i2015. Projektet er allerede igangsat i 2013.Odense tilslutningsanlægskal sikre en effektiv forbindelse mellem det nye supersygehus i Odense ogmotorvejen og samtidig aflaste de lokale veje i området for tung trafik i forbindelse med opførelsen af sy-gehuset. Projektet koster 209 mio. kr., og tilslutningsanlægget forventes at åbne primo 2016, så det kanvære til mest mulig gavn for arbejdet med opførelsen af det nye sygehus. Projektet er igangsat i 2013.Ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssundskal begrænse trængslen ved den eksi-sterende Kronprins Frederiks Bro og afhjælpe trængslen i selve Frederikssund by. Forbindelsen etableressom en sydlig højbro med et anlægsbudget på ca. 2 mia. kr. Fjordforbindelsen finansieres dels ved bru-gerbetaling og dels ved hjælp af et statsligt bidrag inden for en ramme af 431 mio. kr.
Transportaftalerne bidrager også til den fortsatte udbygning af den kollektive trafik. Med afta-lerne opgraderes Femern Bælt-forbindelsens jernbaneanlæg, så persontog kan køre 200km/t. Dermed vil det i forbindelse med en ny dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmenblive muligt at køre 200 km/t på hele jernbanestrækningen mellem København og Tyskland.Derudover tilvejebringer aftalerne yderligere finansiering til letbanen i Ring 3 i hovedstadsom-rådet, der vil være et markant grønt løft af hovedstadsregionens kollektive trafiknet,jf. boks2.3.
Budgetoversigt 2¶August 2013
25
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Boks 2.3Letbane i Ring 3 i hovedstadsområdetMed de indgåede transportaftaler er der tilvejebragt yderligere statslig finansiering til realisering af en letba-ne i Ring 3 i hovedstadsområdet. Letbanens samlede anlægsudgifter udgør knap 4½ mia. kr.Letbanen vil bidrage til at løse trængselsproblemer i hovedstaden og samtidig styrke mulighederne forvækst og arbejdspladser. Desuden er letbanen et grønt alternativ til busser, da de er drevet af elektricitet.Med afsæt i den tilvejebragte finansiering har staten, Region Hovedstaden og de 11 kommuner langs medRing 3 indgået en fælles aftale om anlæg af letbanen, og næste skridt i letbaneprojektet er dermed taget.Det forventes, at letbanen vil få 27 stationer, der vil blive benyttet af 13-14 mio. passagerer årligt. Anlægs-arbejdet forventes at starte i slutningen af 2016, mens letbanen forventes at åbne omkring 2020.
2.6
Aftale om kommunernes økonomi
Regeringen og KL indgik i februar 2013 som led i Vækstplan DK en forståelse om rammernefor kommunernes økonomi i 2014, der indebærer en prioritering af højere kommunale inve-steringer i 2014 mod tilsvarende lavere serviceudgifter.Regeringen indgik med baggrund heri den 13. juni 2013 ftale med KL om kommunernes øko-nomi for 2014,jf. tabel 2.8.
Tabel 2.8Aftale om kommunernes økonomi i 2014Mio. kr., 2014-plLøft til folkeskoleområdetLøft til forebyggelse og sundhedsfremme2014204300
Med aftalen om kommunernes økonomi er der aftalt et løft på 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio.kr. i 2015 og frem som følge af folkeskolereformen. Det skal understøtte kommunernes im-plementering af folkeskolereformen, hvor der indføres en længere og mere varieret skoledag.Regeringen og KL er desuden enige om at styrke den forebyggende og sundhedsfremmendeindsats i kommunerne med 300 mio. kr. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de femnye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i for-hold til patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Dermed skalmidlerne samtidig understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren.
26
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Kommunernes serviceudgifter kan i 2014 samlet udgøre 230,5 mia. kr. Det aftalte niveau i2014 er dermed 0,5 mia. kr. højere end det korrigerede budget for 2013. Hertil kommer regu-leringer i medfør af DUT-princippet.Med henblik på at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter forkommunerne under ét er der fastsat et balancetilskud i 2014. Balancetilskuddet løftes i 2014ekstraordinært med 3 mia. kr. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik påen styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.I 2014 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelsei budgetterne for 2014.Endelig er der med økonomiaftalen sikret fuld finansiering til et anlægsniveau på 18,1 mia.kr., svarende til det forventede investeringsniveau i 2013,jf. tabel 2.9.Det indgår heri, at derudmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden. Med udmøntningen fra Kvalitetsfonden og frigivelsenaf deponerede midler skal investeringerne på kvalitetsfondsområderne (dagtilbud, folkeskole,idræts- og ældreområdet) i 2014 udgøre mindst 7,4 mia. kr.
Tabel 2.9Kommunale anlægsinvesteringer i 2014Mia. kr., 2014-plAnlæg i budget 2013Løft af de planlagte offentlige investeringer i forbindelse med Vækstplan DKKommunale anlægsinvesteringer i alt201416,12,018,1
Et løft af anlægsinvesteringerne vil medvirke til at skabe bedre rammer i blandt andet skolerog daginstitutioner samt understøtte strukturomlægninger på de kommunale kerneområder.I økonomiaftalen for 2013 aftalte regeringen og KL at frigøre ressourcer i kommunerne sva-rende til 1½ mia. kr. frem til 2014. De frigjorte ressourcer kan anvendes til bedre borgernærservice i kommunerne. Moderniseringsaftalen indebærer, at regeringen og kommunerne hvergennemfører tiltag svarende til i alt 750 mio. kr. i 2014.Regeringen har med økonomiaftalen for 2013 og 2014 i alt fremlagt initiativer for 770 mio. kr.og har dermed opfyldt sin forpligtelse i Moderniseringsaftalen. I økonomiaftalen for 2014 harregeringen fremlagt følgende initiativer, der frigør ressourcer i kommunerne:Regelforenkling på beskæftigelsesområdet.Regelforenkling på folkeskoleområdet.Afledte muligheder af statslige indkøbsaftaler.
Budgetoversigt 2¶August 2013
27
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Som led i deres opfyldelse af aftalen har kommunerne i 2013 og 2014 blandt andet fokus påat nedbringe udgifterne til den kommunale administration, digitalisering og velfærdsteknologisamt effektivisering af kommunernes arbejde med social kontrol og snyd.Der er herudover enighed om, at kommunerne frem mod 2017 frigør 430 mio. kr. gennem enmere effektiv tilrettelæggelse af de kommunale befordringsordninger. Heraf medgår frigjortemidler på 100 mio. kr. fra omlægning af befordringsordninger til finansieringen af løftet til denforebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne.
2.7
Aftale om regionernes økonomi
Sundhedsområdet udgør et centralt prioriteringsområde for regeringen. I aftalen med regio-nerne er der, trods begrænsningerne i den offentlige økonomi, sikret økonomisk grundlag foren fortsat udvikling af sundhedsområdet.Med aftalen prioriteres knap 1,1 mia. kr. i 2014 til øget sygehusaktivitet og håndtering af øvri-ge sundhedsudgifter,jf. tabel 2.10.
Tabel 2.10Aftalte driftsudgifter på sundhedsområdet i regionerne i 2014Mio. kr., 2014-plLøft til sygehusaktivitetLøft til øvrige sundhedsudgifter2014276795
Prioriteringen af sundhedsområdet er finansieret via et løft på knap 0,5 mia. kr. og gennemmindreudgifter i regionerne til medicintilskud på 0,6 mia. kr.Aftalen betyder, at aktiviteten på sygehusområdet kan øges med 2,4 pct., og der kan såledesgennemføres væsentligt flere behandlinger og operationer i 2014.Desuden er det aftalt, at regionerne prioriterer 250 mio. kr. til patientnære sundhedstilbud.Midlerne skal styrke sammenhængen i sundhedstilbud, understøtte indsatsområderne i denye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse for patien-ter, der har behandlingsforløb på tværs af sygehuse, praktiserende læge mv.Endelig tages der med aftalen et væsentligt skridt mod at ligestille psykiatrien med det øvrigesundhedsvæsen. Det sker blandt andet ved, at der er aftalt en udrednings- og behandlingsreti psykiatrien, og ved at regionerne fortsætter udbygningen af kapaciteten på psykiatriområdet.På det regionale anlægsområde er regeringen og Danske Regioner enige om et markant løfttil et aktivitetsniveau på over 7 mia. kr.,jf. tabel 2.11.Det svarer til et løft på næsten 2 mia. kr.i forhold til de regionale budgetter for 2013.
28
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Tabel 2.11Aftalt anlægsaktivitet i regionerne i 2014Mia. kr. (2014-pl)Investeringer i nye supersygehuse med kvalitetsfondsstøtteØvrige regionale anlægsprojekter, anlægsloftRegional bruttoanlægsramme20144,62,57,1
Regionernes anlægsudgifter på over 7 mia. kr. i 2014 er historisk højt,jf. figur 2.10.Det højeanlægsniveau skal ses i sammenhæng med regeringens fokus på vækst og beskæftigelse,samtidig med at der sikres en modernisering af den danske sygehusstruktur.
Figur 2.10Regionernes budget, regnskab og aftale på anlægsområdet 2007-2014Mia. kr. 14-pl8765432102007200820092010Budget (aftale for 2014)20112012Regnskab20132014Mia. kr. 14-pl876543210
Kilde: Danmarks Statistik og aftale om regionernes økonomi for 2014.
Det høje anlægsniveau i regionerne betyder, at de økonomiske rammer er på plads for destore kvalitetsfondsstøttede sygehusprojekter. Det muliggør en markant øget anlægsaktivitet i2014 på en række projekter over hele landet i blandt andet Aalborg i Region Nordjylland, År-hus og Gødstrup i Region Midtjylland, Kolding og Odense i Region Syddanmark, Slagelse iRegion Sjælland og Rigshospitalet og Herlev i Region Hovedstaden.Samtidig skabes der rum til opstart på projekter på blandt andet Hvidovre Hospital, Bispe-bjerg Hospital og Nordsjællands Hospital i Region Hovedstaden, på Køge Sygehus i RegionSjælland samt på Viborg Regionshospital i Region Midtjylland.Den aftalte ramme for den øvrige regionale anlægsaktivitet skaber herudover grundlag forrealisering af en række andre projekter, herunder nye akutmodtagelser og modernisering afde fysiske rammer for psykiatrien.
Budgetoversigt 2¶August 2013
29
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
2.8
Sundhedspolitisk udspil
Med forårets sundhedspolitiske udspil,Mere borger, mindre patient – Et stærkt fælles sund-hedsvæsen,har regeringen sat en ambitiøs dagsorden om ét sammenhængende sundheds-væsen, der tager udgangspunkt i den enkelte borger. Desuden skal sundhedsvæsnet blivebedre til at modvirke en voksende ulighed i danskernes sundhed.Regeringen har på finanslovforslaget prioriteret i alt 600 mio. kr. i 2014-2017 til initiativer i detsundhedspolitiske udspil,jf. tabel 2.12.
Tabel 2.12Nye initiativer fra regeringens sundhedspolitiske udspilMio. kr. (2014-pl)Styrket forebyggelse og øget lighedPartnerskaber til realisering af de nationale målStyrkelse af alkoholbehandlingenHjælp til rygestop for storrygereStyrket svangre- og barselsomsorg med fokus på sårbare familierLighedstjek af sundhedsvæsenetStyrket indsats på kræftområdetRehabilitering af kræftpatienter og multisygeUdvidelse af HPV-vaccinationsprogrammet, herunder et nyt op-følgningsprogram.Høj kvalitet for alleSynlighedsreformStrategi for patientinddragelsePatientsikker KommuneForebyggelse af sygehusinfektionerI alt8,05,05,05,0148,58,05,05,05,0154,58,05,05,05,0148,58,05,05,05,0148,532,020,020,020,0600,038,58,038,58,038,52,038,52,0154,020,030,028,06,010,05,030,028,012,010,05,030,028,012,010,05,030,028,012,010,05,0120,0112,042,040,020,02014201520162017I alt
Regeringen vil sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand de næste10 år. De nationale mål skal danne rammen og vise vejen til en bedre forebyggelsesindsatspå tværs af sektorer.Derfor afsættes der i sundhedspolitisk udspil i alt 120 mio. kr. til at indgå partnerskaber medfrivillige foreninger, private aktører og erhvervslivet mv. for at understøtte opfyldelsen af denationale mål om danskernes sundhedstilstand 10 år frem i tiden.
30
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
Regeringen vil også reducere uligheden på sundhedsområdet, så alle borgere får gavn af detilbud og forbedringer, der løbende bliver skabt i det danske sundhedsvæsen – uanset syg-dom, indkomst og uddannelse.Som led i denne indsats styrkes forebyggelsesindsatsen med i alt 112 mio. kr. til alkoholbe-handling, hvor der er fokus på den familieorienterede behandling, og med i alt 42 mio. kr. tilhjælp til rygestop til storrygere.Desuden har genindlæggelser af nyfødte inden for de første par uger efter fødslen har væretstigende. Tendensen er tydeligst for nyfødte af forældre med grundskole som højest opnåedeuddannelsesniveau. Der er derfor afsat i alt 40 mio. kr. til at styrke svangre- og barselsom-sorgen med særligt fokus på sårbare familier.Hver tredje dansker får kræft i løbet af sit liv, og kræft er årsag til utryghed og sorg i mangefamilier. Regeringens mål er, at borgere med kræft hurtigere skal tilbage til livet og deres al-mindelige hverdag.Derfor afsættes i det sundhedspolitiske udspil i alt 154 mio. kr. til styrkelsen af kræftindsat-sen. Rehabiliteringsindsatsen vil blive styrket med fokus på, at den store gruppe danskere,der oplever at få en kræftdiagnose, hjælpes tilbage til at få et meningsfuldt liv hos familie ogvenner. Samtidig styrkes indsatsen for kræftpatienter, der også har andre kroniske sygdom-me, hvor der kræves en særlig indsats. Der afsættes derudover i alt 20 mio. kr. til et opfølg-ningsprogram til vaccination mod livmoderhalskræft (HPV-vaccination) for piger, der er født iårene 1993-98, som ikke tidligere har taget imod tilbuddet.Endelig ønsker regeringens, at alle borgere modtager behandling af høj faglig kvalitet. Rege-ringen vil derfor styrke fokus på kvalitet og patientsikkerhed i hele patientforløbet – både påsygehusene, i de kommunale sundhedsydelser og i almen praksis.På denne baggrund afsættes i alt 32 mio. kr. til en synlighedsreform, der skal medføre syn-lighed om sundhedsvæsenets resultater og bidrage til udbredelse af bedste praksis til gavnfor patienter i hele landet.Derudover afsættes i alt 20 mio. kr. til en strategi for styrket patientinddragelse, da aktiv ind-dragelse af patienter har en positiv virkning på både resultatet af behandlingen og patientenstilfredshed. Endelig afsættes i alt 20 mio. kr. til at styrke patientsikkerhedsindsatsen i kom-munerne og 20 mio. kr. i alt til at styrke indsatsen overfor sygehuserhvervede infektioner.Udgifterne til udspillet finansieres som led i regeringens samlede prioritering, herunder pri-mært via en målretning af tilskuddet til kontrolundersøgelser på tandområdet og frigivelse afmidler som følge af privat medfinansiering af patientskade-ordningen mv.
Budgetoversigt 2¶August 2013
31
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
2.9
Indsatser overfor de mest udsatte grupper
Med finanslovforslaget for 2014 prioriterer regeringen at sætte ind med en særlig indsats overfor de mennesker, der er mest udsatte.Indsatsen skal blandt andet hjælpe børn i fattige familier, samt bidrage til at færre børn frem-adrettet havner i fattigdom. Indsatsen indgår blandt andet som led i regeringens opfølgningpå konklusionerne i rapporten fra ekspertudvalget om fattigdom,jf. boks 2.4.
Boks 2.4Ekspertudvalg om fattigdomRegeringen nedsatte i maj 2012 et ekspertudvalg, der fik til opgave at belyse forskellige metoder til at opgø-re fattigdom og udarbejde forslag til en mulig dansk fattigdomsgrænse. I juni 2013 offentliggjorde udvalgetresultatet af sit arbejde og kom i den forbindelse med konkrete anbefalinger til en fattigdomsgrænse samtanbefalinger til en årlig fattigdomsredegørelse.Det er afgørende for regeringen, at der til stadighed arbejdes for at mindske antallet af voksne, der varigt erpå passive overførselsindkomster, og at skabe lige muligheder for alle med særligt fokus på børn, unge ogde mest udsatte grupper. For blandt andet at sikre, at der vedvarende er fokus på dette, har regeringen be-sluttet at følge ekspertudvalgets anbefalinger.Regeringen har derfor igangsat udarbejdelsen af en årlig redegørelse, som blandt andet skal følge udviklin-gen i gruppen af økonomisk fattige afgrænset efter den fattigdomsgrænse, som udvalget har foreslået.
Regeringen afsætter på finanslovforslaget to reserver til konkrete initiativer over for socialtudsatte,jf. tabel 2.13.
Tabel 2.13Initiativer over for socialt udsatteMio. kr. (2014-pl)Reserver til socialt udsatte børn og ungeReserve til bekæmpelse af vold i familien og nære relationer201470520157012201670102017709
Med henblik på at skabe bedre vilkår for udsatte børn og unge, har regeringen på forslaget tilfinansloven for 2014 afsat en reserve på 70 mio. kr. årligt i 2014-2017 til udsatte børn og un-ge. Reserven vil blive udmøntet til konkrete initiativer vedrørende udsatte børn og unge, her-under i relation til en styrket forebyggende indsats overfor børn, der vokser op i udsatte fami-lier.Samtidig vil regeringen udarbejde en ny handlingsplan for bekæmpelse af vold i familien og inære relationer. Der er fortsat behov for at skabe ny viden og udvikle nye metoder i indsatsen
32
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
mod vold i familien og i nære relationer. Regeringen har derfor afsat i alt 36 mio. kr. i 2014-2017 til en ny handlingsplan for bekæmpelse af vold i familien og i nære relationer.Dertil kommer, at regeringen med sit oplæg til prioriteringen af satspuljen for 2014 lægger optil at udmønte puljen til fire indsatsområder, der skal tilgodese overførselsmodtagere samtsvage og udsatte grupper,jf. boks 2.5.Regeringen vil forhandle udmøntningen af puljen medpartierne bag satspuljen.
Boks 2.5Hovedtemaer i regeringens forslag til udmøntning af satspuljen for 2014
Ungdomskriminalitet og initiativer for udsatte børn og unge.Der er behov for at styrke den tidlige ogmålrettede indsats mod årsagerne til ungdomskriminalitet og anden risikoadfærd. Regeringen vil derfor frem-lægge konkrete initiativer, der skal modvirke, at unge under 18 år havner i kriminalitet. Der vil blandt andetvære fokus på veldokumenterede indsatser, hvor forældre og netværket inddrages tidligt.
Opfølgning på psykiatriudvalg.Regeringen har nedsat et udvalg, som i efteråret skal komme med forslagtil, hvordan indsatsen for mennesker med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Ud-valget skal således blandt andet sætte fokus på forebyggelse af psykiske sygdomme, kvalitet i behandlin-gen, nedbringelse af tvangsforanstaltninger, sammenhæng og kontinuitet i indsatsen samt muligheder forbedre styring og kapacitetsudnyttelse. Regeringen vil blandt andet drøfte udvalgets forslag med satspulje-partierne.
Handlingsplan for handicapområdet.Der afsættes midler til regeringens handlingsplan for handicapområ-det, der forventes lanceret i efteråret. Handlingsplanen vil blandt andet sætte fokus på uddannelse, beskæf-tigelse og deltagelse for mennesker med handicap. Handlingsplanen skal sætte retning for udviklingen påhandicapområdet, blandt andet gennem brug af metoder der virker, innovative løsninger og ny teknologisamt fokus på sammenhænge på tværs.
Udsatte voksne.Regeringen vil afsætte midler til en målrettet indsats, der skal styrke den forebyggende oghelhedsorienterede indsats og tidlig opsporing over for unge, som er hjemløse, eller er i risiko for at blivedet. Herudover vil regeringen blandt andet afsætte midler til en styrket indsats i de udsatte boligområder.
Den private lønudvikling har været afdæmpet i 2012. Det indebærer, at der ikke tilføres nyemidler til satspuljen i 2014. Der vil dog være forhandlinger om frigivne midler fra initiativer, derophører samt uforbrugte midler.Puljen tilføres således 259 mio. kr. i 2014 som følge af bortfald af tidligere års initiativer mv.og 85 mio. kr. ved tilbageførsel af uforbrugte midler. Satspuljen udgør dermed 344 mio. kr. i2014, som skal udmøntes som led i forhandlingerne om finansloven for 2014.
Budgetoversigt 2¶August 2013
33
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
2.10 Udgiftslofterne for 2014-2017I forbindelse med finanslovforslaget for 2014 er der foretaget en række justeringer af udgifts-lofterne i henhold tilBudgetlovenogLov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommunerog regioner for finansårene 2014-17, jf. tabel 2.14.
Tabel 2.14Udgiftslofter for 2014-172014Udgiftslofter (FFL14 august 2013), 2014-priserStatsligt delloft for driftsudgifterStatsligt delloft for indkomstoverførslerKommunalt udgiftsloftRegionalt delloft for sundhedsudgifterRegionalt delloft for udviklingsopgaver185,8253,1230,1102,62,9188,5254,6230,1102,62,9192,0255,6230,1102,62,9195,1256,1230,1102,62,9201520162017
Lov om fastsættelse af udgiftslofter (juni 2013), 2013-priserStatsligt delloft for driftsudgifterStatsligt delloft for indkomstoverførslerKommunalt udgiftsloftRegionalt delloft for sundhedsudgifterRegionalt delloft for udviklingsopgaver185,2249,0229,0101,82,9188,0250,6229,0101,82,9191,5251,6229,0101,82,9194,5252,1229,0101,82,9
Justeringerne dækker over korrektioner af udgiftslofterne som følge af politiske omprioriterin-ger mellem offentlige delsektorer, ny lovgivning og tekniske korrektioner mv.,jf. Budgetlovens§ 8og en omfordeling mellem de to statslige dellofter, som er begrundet i permanente æn-dringer i fordelingen af udgifter mellem de to dellofter,jf. Lov om fastsættelse af udgiftslofterfor stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-17 § 5.Med finanslovforslaget for 2014 og bloktilskudsaktstykket om statens bloktilskud til kommunerog regioner er der foretaget en omprioritering fra det statslige delloft for driftsudgifter på sam-let set 907 mio. kr. til det kommunale udgiftsloft og det regionale delloft for sundhedsudgifter.Det kommunale udgiftsloft er som følge heraf opskrevet med 430 mio. kr. til finansiering affolkeskolereformen og et løft af den kommunale sundhed mv., mens det regionale delloft forsundhedsudgifter er opskrevet med 477 mio. kr. Det statslige delloft for driftsudgifter er ned-skrevet tilsvarende.Ny lovgivning i forbindelse med indbudgetteringen afAftale om midlertidig arbejdsmarkeds-ydelseog kontanthjælpsreformen på finanslovforslaget for 2014 giver anledning til justeringeraf det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler. Disse
34
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 2
Særlige emner på FFL14
justeringer indebærer samlet set en opjustering af det statslige delloft for driftsudgifter på 131mio. kr. i 2014 og 97 mio. kr. i 2015, en nedjustering på 20 mio. kr. og en opjustering på 44mio. kr. i 2017. Det statslige delloft for indkomstoverførsler nedjusteres som følge af denævnte ændringer af lovgivningen med 35 mio. kr. i 2014, 33 mio. kr. i 2015, 49 mio. kr. i2016 og 46 mio. kr. i 2017.Udgiftslofterne er desuden justeret som følge af tekniske korrektioner, der kan henføres tilpris- og lønopregningen til 2014-niveau i forbindelse med finanslovforslaget for 2014, enændret opgavefordeling mellem stat, kommuner og regioner samt en ændret fordeling afdriftsudgifter og anlægsudgifter på Transportministeriets område end forudsat ved fastsættel-sen af udgiftslofterne.Som led i finanslovforslaget for 2014 lægges der op til at gennemføre en række budgetfor-bedringer, der reducerer udgifterne under det statslige delloft for indkomstoverførsler med128 mio. kr. i 2014, 147 mio. kr. i 2015, 148 mio. kr. i 2016 og 151 mio. kr. i 2017. Det statsli-ge delloft for driftsudgifter opjusteres tilsvarende.Justeringerne af udgiftslofterne for 2014-17 er nærmere beskrevet i finanslovforslaget for2014 og i vedlagtebilag 1.
Budgetoversigt 2¶August 2013
35
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 3
3.Nyt kapitel
Statens finanser
ResuméPå finanslovforslaget for 2014 er der budgetteret med et underskud på statens finanser – den såkaldteDAU-saldo – på 31,2 mia. kr. svarende til 1,6 pct. af BNP. I 2013 forventes et DAU-underskud på godt17,3 mia. kr. svarende til 0,9 pct. af BNP.Det højere DAU-underskud i 2014 kan bl.a. henføres til højere statslige udgifter end i 2013. Hertilkommer faldende indtægter fra pensionsafkastskatten og moms.Finanslovforslaget for 2014 afspejler budgetterede indtægter på 666,1 mia. kr. i 2014, mens statensindtægter ventes at udgøre 666,7 mia. kr. i 2013.Niveauet for de statslige indtægter er stort set uændret fra 2013 til 2014. Det dækker over lavere ind-tægter fra pensionsafkastskat og moms, mens øgede indtægter fra personskatter og arbejdsmarkeds-bidrag mv. trækker i modsat retning.Statens udgifter er budgetteret til 697,2 mia. kr. på finanslovforslaget for 2014. I 2013 skønnes destatslige udgifter aktuelt til 684,0 mia. kr. i årets priser.Det aktuelle skøn for statens udgifter i 2013 er samlet set 6,4 mia. kr. lavere end de budgetterede ud-gifter på finansloven for 2013. Siden vurderingen i maj er de statslige udgifter nedjusteret med 2,6 mia.kr. Nedjusteringen skyldes primært en midtvejs- og efterregulering af det statslige tilskud til kommu-nerne, som medfører mindreudgifter for staten i 2013.Stigningen i de statslige udgifter fra 2013 til 2014 kan henføres til, at en del af den forudsatte vækst idet offentlige forbrug i 2014 udmøntes i staten,jf. Aftale om en vækstplanfra april 2013. Derudoverkan stigningen bl.a. henføres til højere udgifter til SU og folkepension, højere anlægsudgifter og et hø-jere tilskud mv. til kommuner og regioner i 2014,jf. ovenfor.Statens nettokassesaldo, der er central for udviklingen i statsgælden, skønnes at udvise et underskudpå 32� mia. kr. i 2013, mens der skønnes et nettokasseunderskud på 22� mia. kr. i 2014 på finans-lovforslaget.Statsgælden skønnes at stige med knap 59½ mia. kr. fra 486½ mia. kr. i 2012 til 546 mia. kr. i 2014.Målt som andel af BNP skønnes statsgælden at stige med ca. 2 pct.-point fra 2012 til 2014.
Budgetoversigt 2¶August 2013
37
Kapitel 3
Statens finanser
3.1
Oversigt over statens finanser
På finanslovforslaget for 2014 (FFL14) er der budgetteret med et underskud på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget–den såkaldte DAU-saldo–på 31,2 mia. kr. i 2014 svarende til1,6 pct. af BNP. DAU-underskuddet i 2014 dækker over, at der er budgetteret med statsligeindtægter på 666,1 mia. kr. og statslige udgifter på 697,2 mia. kr.jf. tabel 3.1.I 2013 forventes aktuelt et DAU-underskud på 17,3 mia. kr. eller 0,9 pct. af BNP.
Tabel 3.1Statens finanser 2013-20142013MajMia. kr., årets priserIndtægterUdgifter662,0686,6666,7684,04,7-2,6666,1697,2AugustÆndr.2014FFL14
DAU-saldo
-24,6
-17,3
7,3
-31,2
DAU-saldo (pct. af BNP)
-1,3
-0,9
0,4
-1,6
Det budgetterede DAU-underskud i 2014 er 13,8 mia. kr. større end det forventede under-skud i 2013. Det kan blandt andet henføres til en stigning i de statslige udgifter, mens indtæg-terne fra pensionsafkastskatten og moms forventes at falde fra 2013 til 2014.Set i forhold til majvurderingen er DAU-underskuddet i 2013 nedjusteret med 7,3 mia. kr. Detkan både henføres til højere indtægter og lavere udgifter end skønnet i maj.De statslige indtægter skønnes aktuelt at blive 4,7 mia. kr. højere i 2013 end forventet i maj.Opjusteringen kan primært henføres til, at der ventes højere indtægter fra erhvervsskatter,afgifter og pensionsafkastskatten. I modsat retning trækker lavere indtægter fra personskatterog arbejdsmarkedsbidrag mv.De statslige udgifter skønnes til godt 184,0 mia. kr. i 2013. Det er knap 2,6 mia. kr. lavere endskønnet i maj 2013. Reduktionen af de statslige udgifter skyldes primært de i juni indgåedeøkonomiaftaler med kommuner og regioner, hvor der blandt andet er foretaget en midtvejs-og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet til kommunerne. I modsat retning trækker mer-udgifter, som følge af et øget moms- og BNI-bidrag til EU.
38
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.2Ændring af DAU-saldoen i 2013 siden maj2013Mia. kr., årets priserPersonskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv.ErhvervsskatterAfgifterPensionsafkastskattenØvrige indtægtsændringerMidtvejs- og efterregulering af tilskud mv. til kommuner og regionerØget moms- og BNI-bidrag til EUØvrige udgiftsændringerÆndring i DAU-saldoen, i alt-2,43,71,71,10,62,9-0,40,17,3
Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal angiver saldoforbedringer.
Statens DAU-saldo er påvirket af engangsforhold i varierende omfang fra år til år,jf. figur 3.1.Korrigeret for engangsforhold mv. skønnes et underskud på DAU-saldoen på ca. 54� mia.kr. (3 pct. af BNP) kr. i 2013 og ca. 44� mia. kr. (2,3 pct. af BNP) i 2014.1Det betyder, at denkorrigerede DAU-saldo - modsat den faktiske DAU-saldo - forbedres med ca. 10 mia. kr. fra2013 til 2014.
Figur 3.1DAU-saldo med og uden engangsforhold, 2006-2014Mia. kr.Mia. kr.
1401006020-20-60-100060708DAU-saldo09101112DAU-saldo korrigeret for engangsforhold mv.1314
1401006020-20-60-100
1
DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. omfatter ikke korrektioner for konjunkturernes påvirkning ogafspejler derfor ikke et strukturelt forløb, således som det beregnes for den strukturelle offentlige budgetsaldo,jf.også kapitel 4.
Budgetoversigt 2¶August 2013
39
Kapitel 3
Statens finanser
Hvad angår 2013 er et højt forventet provenu fra pensionsafkastskatten den væsentligste år-sag til, at det faktiske DAU-underskud er mindre end det korrigerede DAU-underskud. Hertilkommer de midlertidige indtægter på skønnede 20 mia. kr. fra omlægningen af beskatningenaf kapitalpensioner i medfør afAftale om skattereformfra juni 2012.I 2014 er et højt forventet provenu fra pensionsafkastskatten og omlægningen af kapitalpen-sionsordningen ligeledes medvirkende til, at det faktiske DAU-underskud er mindre end detkorrigerede DAU-underskud. Effekten fra pensionsafkastskatten er dog væsentlig mindre endi 2013. I modsat retning trækker en ændring af reglerne for afregning af moms for små ogmellemstore virksomheder, som forværrer DAU-saldoen i 2014 med godt 6½ mia. kr.
3.2
Statens udgifter
På finanslovforslaget for 2014 er statens udgifter eksklusive renteudgifter budgetteret til675,6 mia.kr. i 2014. Opgjort i 2014-priser skønnes de statslige udgifter eksklusive renteud-gifter aktuelt at udgøre 667,6 mia. kr. i 2013,jf. tabel 3.3.
Tabel 3.3De statslige udgifter eksklusive renteudgifter, 2013-20142013FL13Mia. kr., 2014-priserMinisterfordelte udgifter1)Øvrige udgifter2)Udgifter i alt, ekskl. renteudgifter657,615,5673,1652,115,5667,6660,814,7675,63,2-0,72,58,7-0,78,0August2014FFL14Ændr.FFL14-FL13Ændr.FFL14-Aug13
Anm.: Statens udgifter ekskl. renteudgifter er opregnet til 2014-priser med de relevante prisindekser forhhv. driftsudgifter, indkomstoverførsler og anlægsudgifter.1)Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.2)Omfatter børne- og ungeydelse mv.
Opgjort i 2014-priser skønnes de statslige udgifter eksklusive renteudgifter dermed at stigemed ca. 8 mia. kr. fra 2013 til 2014, når de budgetterede udgifter på finanslovforslaget for2014 (FFL14) sammenlignes med det seneste udgiftsskøn for 2013. Stigningen i de statsligeudgifter fra 2013 til 2014 skal ses i lyset af, at der er i forhold til finansloven for 2013 (FL13)er sket en væsentlig nedjustering af de statslige anlægsudgifter og udgifter til folkepension ogførtidspension i 2013. Derudover er der sket en midtvejs- og efterregulering af det statslige til-skud til kommunerne, som ligeledes medfører mindreudgifter for staten i 2013.Sammenholdt med de budgetterede udgifter på finansloven for 2013 opgjort i 2014-priser for-ventes de statslige udgifter (eksklusive renteudgifter) at stige med ca. 2,5 mia. kr. i 2014.Stigningen i de statslige udgifter fra FL13 til FFL14 kan blandt andet henføres til, at en del af
40
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 3
Statens finanser
den forudsatte vækst i det offentlige forbrug udmøntes i staten,jf. Aftale om en vækstplanfraapril 2013. Derudover stiger udgifterne til folkepension og SU fra 2013 til 2014.
Statens udgifter i 2013Opgjort i årets priser forventes de samlede statslige udgifter (dvs. inklusive renteudgifter) atudgøre 684,0 mia. kr. i 2013. Det er lavere end både udgiftsskønnet fra maj og de budgette-rede udgifter på finansloven for 2013,jf. tabel 3.4.
Tabel 3.4De statslige udgifter i 2013Maj-skønAugust-skønÆndr.FL13-augustÆndr.Maj-august
FL13Mia. kr., 2013-priserDriftsrammeBudgetteringsrammeOverførselsbudgetAnlægsbudgetMinisterfordelte udgifter, i altRente af statsgæld mv.Børne- og ungeydelse mv.I alt1)
123,6292,4218,216,9651,124,015,2690,4
123,9290,7218,914,6648,123,215,2686,6
123,1291,2216,814,6645,623,115,2684,0
-0,5-1,3-1,4-2,3-5,4-0,9--6,4
-0,90,4-2,1--2,5-0,1--2,6
1)
Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.
Set i forhold til skønnet i maj er der sket en nedjustering af de statslige udgifter på 2,6 mia. kr.i 2013. Det skyldes først og fremmest de i juni indgåede økonomiaftaler med kommuner ogregioner, der som nævnt indebærer lavere statslige tilskud til kommunerne end forudsat.De statslige mindreudgifter kan mere specifikt henføres til en samlet nedjustering af beskæf-tigelsestilskuddet til kommunerne på 1,9 mia. kr. Derudover forbliver reserven på finanslovenfor 2013 til midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud stort set uforbrugt.I modsat regning trækker et øget moms- og BNI-bidrag til EU på ca. 0,4 mia. kr. som følge afen ændret prognose for sammensætningen af EU’s indtægter. Danmarks moms- og BNI-bidrag til EU blev ligeledes opjusteret i maj, som følge af en række historisk høje ændrings-budgetter for 2013.Sammenlignet med budgetteringen på finansloven for 2013 afspejler augustskønnet statsligemindreudgifter på 6,4 mia. kr. Mindreudgifterne kan udover de lavere statslige tilskud tilkommunerne henføres til en nedjustering af anlægsudgifterne på Transportministeriets om-råde i 2013 samt udgifterne til folkepension og førtidspension. Sidstnævnte skal ses i lyset af,
Budgetoversigt 2¶August 2013
41
Kapitel 3
Statens finanser
at kommunerne de første måneder af 2013 har hjemtaget mindre refusion fra staten end for-ventet i december sidste år,jf. også Budgetoversigt 1,maj 2013.2
Statens udgifter i 2014På finanslovforslaget for 2014 er statens samlede udgifter (dvs. inklusive renteudgifter) bud-getteret til 697,2 mia. kr. i 2014. Udgangspunktet for budgetteringen på finanslovforslaget for2014 er de statslige udgiftslofter for 2014-2017, der udgør en øvre grænse for de årlige stats-lige udgifter på de loftsbelagte områder,jf. kapitel 1.Finansloven for 2014 er den første fi-nanslov, der skal udarbejdes inden for det nye regime med udgiftslofter.Det statslige udgiftsloft er delt op i et delloft for driftsudgifter og et delloft for indkomstover-førsler. Samlet set består de loftstyrede udgifter af den statslige driftsramme og budgette-ringsramme.Det statslige delloft for driftsudgifterfastsætter en øvre grænse for de statslige nettodriftsud-gifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til overførsler til udlandet i et givet finansår. Herunderer blandt andet omfattet tilskud til drift af selvejende institutioner.Det statslige delloft for indkomstoverførslerfastsætter en øvre grænse for de statslige udgif-ter i et givet finansår til de ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler. Dette delloft omfat-ter blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efterløn og SU.Det statslige udgiftsloft omfatter hverken de statslige udgifter på anlægsbudgettet eller destatslige udgifter på det såkaldte overførselsbudget. Sidstnævnte inkluderer blandt andet deledighedsrelaterede indkomstoverførsler og driftsudgifter, bloktilskud mv. til kommuner og re-gioner, udgifter til fx Kongehuset og Folketinget samt renter af statsgæld mv.3Som led i implementeringen af budgetloven ogLov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,kommuner og regioner for finansårene 2014-2017er der foretaget en række tekniske korrek-tioner af de statslige udgiftsrammer/-budgetter. Finanslovforslaget for 2014 er derfor ikke di-rekte sammenligneligt med finansloven for 2013, for så vidt angår de budgetterede udgifterpå de enkelte udgiftsrammer/-budgetter.De statslige udgifter på finanslovforslaget for 2014 fordelt på de statslige dellofter for hen-holdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler og på relevante udgifter uden for lofterne frem-går aftabel 3.5.
IBudgetoversigt 1,maj 2013, jf. www.fm.dk, er der en uddybende gennemgang af de ministerfordelte udgifter i2013.3Yderligere information kan findes på.www.fm.dk2
42
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.5De statslige udgifter på FFL14 fordelt på loftstyrede udgifter og udgifter uden for loftFFL14Mia. kr., årets priserUdgiftsloft 2014
Udgifter under delloft for driftsudgifterUdgifter under delloft for indkomstoverførslerUdgifter inden for det statslige udgiftsloft i alt1)AnlægsudgifterLedighedsrelaterede udgifterTilskud mv. til kommuner og regionerØvrige udgifter uden for loftRenter af statsgæld mv.Statens udgifter i alt2)
185,8251,4437,219,216,2196,66,321,7697,2
185,8253,1438,9------
1)2)
Omfatter børne- og ungeydelse mv., som ikke indgår i de ministerfordelte udgifter.Omfatter bl.a. udgifter til Kongehuset og Folketinget og ydelsesstøtte til almene boliger.
For så vidt angår det statslige delloft for driftsudgifter svarer budgetteringen på finanslov-forslaget for 2014 (inkl. reserver) til selve udgiftsloftet i 2014. Det statslige delloft for driftsud-gifter i 2014 og budgetteringen på FFL14 udgør 185,8 mia. kr. Delloftet er fastlagt medLovom fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017frajuni 2013 samt efterfølgende korrektioner. Udgiftsloftet afspejler således den forudsattevækst i det offentlige forbrug, jf.Aftale om en vækstplanfra april 2013.De statslige udgifter under delloftet for indkomstoverførsler udgør 251,4 mia. kr. på finanslov-forslaget for 2014. De budgetterede udgifter er dermed ca. 1� mia. kr. lavere end det fastsat-te delloft for statslige udgifter til indkomstoverførsler. Forskellen på delloftet for indkomstover-førsler og udgifterne under udgiftsloftet giver mulighed for løbende opbygning af den ud-svingsbuffer til dækning af uforudsete merudgifter til indkomstoverførsler, som er forudsat ibudgetloven. Udsvingsbufferen skal ses i lyset af, at der historisk har været større udgiftsud-sving på indkomstoverførsler.Budgetteringen af de loftbelagte indkomstoverførsler på finanslovforslaget for 2014 tagerhøjde for kontanthjælpsreformen ogAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Derudoverafspejler finanslovforslaget for 2014 en forventet stigning i udgifterne til blandt andet folke-pension og SU. I modsat retning trækker et forventet fald i udgifterne til blandt andet førtids-pension og efterløn.De ikke loftsstyrede udgifter udgør i alt 260 mia. kr. inklusive renteudgifter til statsgæld mv.Heraf vedrører 196,6 mia. kr. bloktilskud mv. til kommuner og regioner, mens 19,2 mia. kr.vedrører statens anlægsinvesteringer, herunder en afsat anlægsreserve på 1 mia. kr. De le-
Budgetoversigt 2¶August 2013
43
Kapitel 3
Statens finanser
dighedsrelaterede indkomstoverførsler og driftsudgifter, herunder blandt andet arbejdsløs-hedsdagpenge, kontanthjælp og løntilskud er budgetteret til 16,2 mia. kr. på FFL14.
3.3
Statens indtægter
I 2013 ventes statens samlede indtægter at udgøre 666� mia. kr.,jf. tabel 3.6.Dermed erindtægterne opjusteret med ca. 4� mia. kr. i forhold til majskønnet. Merindtægterne skyldesprimært højere skønnet provenu fra erhvervsskatterne og højere indtægter fra pensionsaf-kastskatten og registreringsafgiften.4I modsat retning trækker en nedjustering af indtægternefra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv.På finanslovforslaget for 2014 er statens indtægter budgetteret til godt 666 mia. kr., hvilket eromtrent uændret i forhold til 2013. Det dækker overordnet over, at der ventes højere indtæg-ter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. i 2014 end i 2013, mens der omvendtskønnes lavere indtægter fra pensionsafkastskat og moms.
Tabel 3.6Statens indtægter2013MajMia. kr., årets priserPersonskatter og arbejdsmarkeds-bidrag mv.Erhvervsskatter til staten, nettoMomsRegistreringsafgiftBenzin-, vægt- og ansvarsafgift mv.Energi- og miljøafgifterNydelsesmiddel- og øvrige afgifterPensionsafkastskatTinglysningsafgift mv.Skatter og sociale bidrag i alt284,050,7181,713,222,238,416,343,05,9655,3281,554,4182,314,022,438,916,544,15,9660,0-2,43,70,60,90,20,60,11,10,04,7291,555,0180,714,522,838,616,336,46,0661,910,00,6-1,60,50,4-0,3-0,2-7,70,11,9AugustÆndr.2014FFL14 Ændr. 13-14
Øvrige indtægter
6,7
6,7
0,0
4,2
-2,5
Indtægter i alt
662,0
666,7
4,7
666,1
-0,6
4
Det skal bemærkes, at de statslige indtægter fra pensionsafkastskatten i 2013 vedrører pensionsselskabernesindbetalinger af pensionsafkastskat for indkomståret 2012.
44
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 3
Statens finanser
Indtægtsskønnene for 2013 og 2014 er baseret på den seneste konjunkturvurdering,jf. Øko-nomisk Redegørelse,august 2013. De væsentligste budgetteringsforudsætninger er vist ita-bel 3.7.I forhold til vurderingen i maj er skønnet for realvæksten i BNP nedjusteret med 0,4 pct.-pointi 2013, mens væksten i privatforbrug i 2013 er omtrent uændret.For 2014 forventes højere vækstrater i BNP og det private forbrug end i 2013. Sammenlignetmed majvurderingen er skønnene for væksten i BNP og privatforbruget uændret.
Tabel 3.7Budgetteringsforudsætninger 2013-20142013Maj AugustBNP, realvækst i pct.Privatforbrug, realvækst i pct.Heraf bilkøbForbrugerpriser, vækst i pct.Momsgrundlag, vækst i pct.Timeløn for LO/DA-arbejder, vækst i pct.Nettoledighed, 1.000 personerBeskæftigelse, 1.000 personerUdskrivningsgrundlag, bundskat, mia. kr.Udskrivningsgrundlag, arbejdsmarkedsbidrag,mia. kr1.Oliepris, kroner pr. tønde0,50,4-2,51,11,22,01242.7571.0211.0526010,20,44,01,01,62,01162.7241.0061.048613Ændr.-0,40,06,50,00,40,0-8-33-14-4132014Maj August1,61,21,51,53,12,11192.7671.0491.0786521,61,21,11,52,72,01152.7331.0331.073661Ændr.0,00,0-0,40,0-0,4-0,1-4-34-16-59
1)
Udskrivningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidraget inkluderer begrænset skattepligtige personer.
Statens indtægter i 2013De væsentligste ændringer i statens indtægter i 2013 siden majvurderingen fremgår affigur3.2og uddybes nedenfor.
Budgetoversigt 2¶August 2013
45
Kapitel 3
Statens finanser
Figur 3.2Vigtigste ændringer i statens indtægter i 2013 i forhold til majskøn
Erhvervsskatter til staten
3,7
-2,4
Personskat og arbejdsmarkedsbidrag mv.
Pensionsafkastskat
1,1
Registreringsafgift
0,9
Moms
0,6
-4,0Mia. kr.
-3,0
-2,0
-1,0
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0Mia. kr.
Erhvervsskatter til staten(54,4 mia. kr.) forventes at blive ca. 3� mia. kr. højere end skønneti maj. De højere indtægter afspejler primært en række løbende reguleringer i forbindelse medvirksomheders skatteansættelse for tidligere år.Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv.(281½ mia. kr.) er nedjusteret med knap 2½mia. kr. i forhold til majskønnet. Det lavere provenu kan primært henføres til lavere skøn forbruttolønnen. Hertil kommer svagere forventninger til fremgangen i BNP i 2013.Pensionsafkastskat(44,1 mia. kr.) er opjusteret med godt 1 mia. kr. i forhold til skønnet i maj.Skønnet er opjusteret på baggrund af selskabernes faktisk betalte pensionsafkastskat vedrø-rende indkomståret 2012.Registreringsafgift(14 mia. kr.) er opjusteret med knap 1 mia. kr. i forhold til majskønnet. Detskal hovedsageligt ses i lyset af en opjustering af det forventede bilkøb i 2013. Regnskabstalfor 1. halvår af 2013 bekræfter denne tendens.Moms(182,3 mia. kr.) ventes at indbringe godt ½ mia. kr. mere end skønnet i maj. Opjuste-ringen af momsindtægterne sker på baggrund af regnskabstal for årets først 6 måneder ogen forudsætning om øget indenlandsk efterspørgsel i 2. halvår af 2013.
Statens indtægter i 2014De væsentligste ændringer i statens indtægter fra 2013 til 2014 fremgår affigur 3.3og er ud-dybet nedenfor.
46
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 3
Statens finanser
Figur 3.3Vigtigste ændringer i statens indtægter i 2014 i forhold til 2013
Personskat og arbejdsmarkedsbidrag mv.-7,7
10,0
Pensionsafkastskat-2,5Øvrige indtægter
-1,6
Moms0,6
Erhverv til statenRegistreringsafgift-12,5Mia. kr.-10,0-7,5-5,0-2,50,0
0,52,55,07,510,012,5Mia. kr.
Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv.(291½ mia. kr.) skønnes at stige med 10 mia. kr.fra 2013 til 2014. Stigningen i indtægterne skal blandt andet ses i sammenhæng medAftaleom skattereformfra juni 2012 og de aktuelle forventninger til den økonomiske fremgang i2014.Pensionsafkastskat(knap 36½ mia. kr.) ventes at falde med ca. 7� mia. kr. fra 2013 til 2014.Faldet skyldes primært et lavere forventet afkast af obligationer og derivater og skal desudenses i lyset af historisk høje provenuer i de foregående år.Øvrige indtægter(4,2 mia. kr.) forventes at indbringe 2½ mia. kr. mindre i 2014 end i 2013.Det skyldes blandt andet lavere renteindtægter som følge af en forventet tilbagebetaling aflån ydet i forbindelse med Bankpakke II og et lavere forventet udbytte fra Nordsøfonden i2014 end i 2013.Momsindtægterne(180� mia. kr.) forventes at indbringe 1,6 mia. kr. mindre i 2014 end i2013. Der i budgetteringen forudsat en vækst i momsgrundlaget på 2,7 pct. i 2014, hvilketisoleret set bidrager til en stigning i momsprovenuet på ca. 4,5 mia. kr. fra 2013 til 2014.Væksten er primært drevet af vækst i investeringerne fra 2013 til 2014 med 4 pct. I modsatretning trækker ændrede momsafregningsregler med ca. 6,2 mia. kr. MedAftaler om Vækst-plan DKfra april 2013 ændres reglerne for afregning af moms for små og mellemstore virk-somheder med henblik på at forbedre disse virksomheders likviditet. Det medfører en for-skydning henover årsskiftet, som bevirker et fald i momsindtægterne opgjort på finansårs-form. Nationalregnskabets opgørelse af momsindtægterne er imidlertid upåvirket af de ænd-rede afregningsregler, idet nationalregnskabet følger et optjeningsprincip, der ikke påvirkes afændrede betalingsfrister.Erhvervsskatter til staten(55 mia. kr.) skønnes at stige med godt ½ mia. kr. fra 2013 til 2014.Det skyldes blandt andet et højere forventet aktivitetsniveau og et større forventet skatteplig-
Budgetoversigt 2¶August 2013
47
Kapitel 3
Statens finanser
tigt overskud i den finansielle sektor. Hertil kommer et højere forventet provenu fra Nordsø-aktiviteterne som følge af en højere forventet oliepris opgjort i danske kroner. I modsat ret-ning trækker blandt andet en nedsættelse af selskabsskattesatsen med ½ pct.-point fra 2013til 2014, der følger afAftaler om Vækstplan DK.Registreringsafgift(14½ mia. kr.) skønnes at indbringe ½ mia. kr. mere i 2014 end i 2013. Dehøjere indtægter skyldes primært ændrede regler for beregning af registreringsafgiften forleasing- og demonstrationsbiler.
3.4
Statens finansieringsbehov og gæld
Statsgælden i 2013 og 2014Statsgælden skønnes at stige fra ca. 26� pct. af BNP i 2012 til 28½ pct. af BNP i 2014,jf. ta-bel 3.8.Opgjort nominelt skønnes statsgælden at stige fra 486,6 mia. kr. i 2012 til 546,0 mia.kr. i 2014, dvs. samlet set med ca. 59½ mia. kr. i løbet af to år.
Tabel 3.8Statsgælden 2012-20142012Nominel gæld ultimo året, mia. kr.,årets priserIndenlandsk gældUdenlandsk gældStatens konto i NationalbankenFondes formue1)
2013
2014
Ændr. 12-14
667,390,0-160,3-110,4
661,476,5-118,4-96,1
676,075,3-118,4-86,8
8,7-14,741,923,6
Samlet statsgældSamlet statsgæld i pct. af BNP
486,626,7
523,328,3
546,028,6
59,51,9
1)
Fondene omfatter Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden og Fonden for Forebyggelse ogFastholdelse. Formuen inkluderer fondenes obligationsbeholdning og kontoindestående i National-banken.
Forøgelsen af statsgælden fra 2012 til 2014 skyldes overvejende underskuddene på statensfinanser. Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kurseffekter ved lånopta-gelse – til den såkaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetseffekten af statens budget,jf. figur3.4.Nettokassesaldoen afspejler forskellen mellem de faktiske indbetalinger af skatter, afgifteretc., som staten modtager, og de konkrete udbetalinger af lønninger, indkomstoverførsler ogtilskud etc., som staten foretager i løbet af et givet år.
48
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 3
Statens finanser
Nettokassesaldoen afviger dermed fra DAU-saldoen, der afspejler forskellen mellem statensindtægter og udgifter opgjort efter statsregnskabets principper omkring periodisering mv. Detbetyder, at DAU-saldoen ikke nødvendigvis er sammenfaldende med de faktiske ind- og ud-betalinger for staten i et givet år.
Figur 3.4Nettokassesaldoen og statsgælden 2000-2014
Mia. kr.6004002000-200-400-6000001020304050607080910111213
Mia. kr.150100500-50-100-15014Nettokassesaldo (h.a.)Statsgæld
Forskellen mellem nettokassesaldoen og DAU-saldoen kan henføres til beholdningsbevæ-gelser, periodiseringer og statslige genudlån.I 2013 og 2014 skønnes nettokasseunderskuddet til henholdsvis ca. 32 mia. kr. og 22½ mia.kr. Nettokasseunderskuddet hænger primært sammen med et forventet DAU-underskud i2013 og 2014 på henholdsvis 17,3 mia. kr. og 31,2 mia. kr. Genudlån og beholdningsbevæ-gelser giver samlet set et negativt bidrag i 2013 på 15 mia. og et positivt bidrag på 8,5 mia.kr. i 2014. Det positive bidrag i 2014 skyldes primært en forventet tilbagebetaling af kapital-indskud afledt af kreditpakken. De nævnte bidrag fra genudlån mv. er årsagen til, at netto-kasseunderskuddet er noget større end DAU-underskuddet i 2013 og vice versa i 2014.Skønnet for nettokasseunderskuddet i 2013 er samlet set opjusteret med ca. 3,5 mia. kr. si-den maj. Det er første gang, der er udarbejdet skøn for nettokassesaldoen i 2014, hvilketsker på baggrund af finanslovforslaget for 2014.Som følge af de skønnede nettokasseunderskud – og kurseffekter ved lånoptagelse mv. –forventes statsgælden at stige med ca. 36 � mia. kr. fra 2012 til 2013 og yderligere ca. 22�mia. kr. fra 2013 til 2014.
Budgetoversigt 2¶August 2013
49
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.9DAU-saldo, nettokassesaldo og ændring i statsgæld 2012-20142012Stats-regnskabMia. kr., årets priser1. DAU-saldo-75,7-24,6-17,3-31,22013MajAugust2014FFL14
2. Genudlån mv. (§ 40)- heraf kapitalindskud afledt af kreditpakken- heraf udlån til Island- heraf udlån til Irland- heraf udlån til Energinet.dk- heraf eksportlån i regi af Eksport Kredit Fonden- heraf Finansiel Stabilitet A/S
-7,79,92,1-1,5-7,4-5,20,2
-8,24,90,0-1,5-2,4-4,22,3
-12,24,90,0-1,5-1,7-4,50,7
13,026,20,00,0-2,5-5,2-0,1
3. Beholdningsbevægelser og periodisering mv. (§ 41)Nettokassesaldo (1+2+3)Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo)Kurseffekter ved lånoptagelse/nettokøb af obligationer iDen Social Pensionsfond mv.1)
1,8-81,681,6-9,0
-2,9-35,735,73,7
-2,8-32,332,34,5
-4,5-22,722,70,1
Ændringer i statsgæld (år til år)
72,7
39,4
36,8
22,7
1)
Kurseffekter ved lånoptagelse afspejler emissionskurstab eller -gevinster ved udstedelse af statsobliga-tioner og nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensionsfond m.fl.
Udviklingen i statsgælden fra 2012 til 2014 afspejles ikke fuldt ud i udviklingen i ØMU-gælden,jf. tabel 3.10.ØMU-gælden omfatter primært statens, kommunernes og regionernesobligationsgæld. Statens indestående i Nationalbanken modregnes imidlertid ikke i ØMU-gælden, hvilket er tilfældet i forbindelse med opgørelsen af statsgælden. Herudover korrige-res der i ØMU-gældsopgørelsen for beholdningen af statsobligationer i de offentlige delsekto-rer.Nominelt skønnes ØMU-gælden at falde med ca. 15½ mia. kr. fra 2012 til 2013. Faldet iØMU-gælden, på trods af et forventet statsligt underskud i 2013, skal ses i sammenhængmed, at indeståendet på statens konto i Nationalbanken forventes reduceret med ca. 42 mia.kr. i løbet af 2013. Idet trækket på statens indestående i Nationalbanken mere end opvejerdet forventede statslige underskud reduceres statens obligationsgæld, og dermed ØMU-gælden. Gældens andel af BNP (gældskvoten) forventes at falde fra godt 45½ pct. af BNP i2012 til 44 pct. af BNP i 2013.
50
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 3
Statens finanser
ØMU-gælden forventes at stige med ca. 15½ mia. kr. fra 2013 til 2014 – men idet BNP for-ventes at vokse med 3 pct. målt i løbende priser – skønnes ØMU-gældens andel BNP at fal-de fra 44 til 43½ pct. Stigningen i den nominelle ØMU-gæld skyldes primært et øget forventetudestående af indenlandske statsobligationer,jf. tabel 3.10.
Tabel 3.10ØMU-gælden 2012-2014Ændring2012-14
2012Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priserStaten:Indenlandsk gældUdenlandsk gældDen Social Pensionsfonds statsobligationsbeholdningØvrige fondes statsobligationsbeholdningØvrige poster1)667,390,0-55,0-16,313,5
2013
2014
661,476,5-51,7-15,413,3
676,075,3-49,5-15,413,0
8,7-14,75,50,9-0,5
Kommuner:Samlet gældBeholdning af statsobligationer129,0-2,5129,0-2,5129,0-2,50,00,0
Sociale kasser og fonde2):Gæld3,53,53,50,0
Samlet ØMU-gældSamlet ØMU-gæld i pct. af BNP
829,545,5
814,144,0
829,543,5
0,0-2,0
1)2)
Indeholder bl.a. andre typer kort og langfristede lån til eksempelvis byfornyelse mv.De sociale kasser og fonde omfatter arbejdsløshedskasserne og Lønmodtagernes Garantifond.
Der skønnes aktuelt en offentlig nettogæld på ca. 10,6 pct. af BNP i 2014,jf. tabel 3.11.Stig-ningen i den offentlige nettogæld siden udgangen af 2011, hvor nettogælden var på ca. 3 pct.af BNP, afspejler primært underskuddene på den offentlige saldo i 2012-14. Det er den of-fentlige nettogæld, som er det centrale gældsbegreb i forbindelse med opgørelsen af finans-politikkens langsigtede holdbarhed.
Budgetoversigt 2¶August 2013
51
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.11Den offentlige nettogæld 2011-2014Ændring2011-14
2011Mia. kr., årets priserOffentlig nettogældOffentlig nettogæld i pct. af BNP55,33,1
2012
2013
2014
133,07,3
164,28,9
202,710,6
147,47,5
Statens samlede finansieringsbehov svarer til det såkaldte nettofinansieringsbehov – svaren-de til nettokassesaldoen – samt afdrag på kort og lang gæld. Finansieringsbehovet kan dæk-kes ved at optage lån eller ved at trække på statens indestående i Nationalbanken.Statens indenlandske finansieringsbehov i 2013 skønnes til 136 mia. kr., hvilket er 3 mia. kr.lavere i forhold til maj,jf. tabel 3.12.Statens indenlandske finansieringsbehov i 2014 skønnes til 102 mia. kr. Faldet i det inden-landske finansieringsbehov fra 2013 til 2014 på 34 mia. kr. skyldes blandt andet et forventetlavere udestående af skatkammerbeviser ultimo 2013.
Tabel 3.12Indenlandsk finansieringsbehov 2013 og 20142013MajMia. kr.Indenlandsk nettofinansieringsbehovAfdrag langfristet gæld mv.1)Afdrag skatkammerbeviser2)355945325945244830August2014FFL14
Indenlandsk finansieringsbehov
139
136
102
1)2)
Afdrag langfristet gæld er inklusive fondenes nettoobligationskøb, nettobetalinger fra valutaswaps ogopkøb uden for året.Afdrag skatkammerbeviser svarer til udestående skatkammerbeviser ultimo året inden.
Det udenlandske finansieringsbehov for 2013 skønnes aktuelt til 25 mia. kr., hvilket er uænd-ret i forhold til maj,jf. tabel 3.13.For 2014 forudses et udenlandsk finansieringsbehov på 28mia. kr. Det højere udenlandske finansieringsbehov i 2014 kan primært henføres til større af-drag på statens langfristede gæld.
52
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.13Udenlandsk finansieringsbehov 2013 og 20142013MajMia. kr.Udenlandsk nettofinansieringsbehovAfdrag langfristet gæld mv.1)Afdrag commercial paper (CP)2)02220222-1272August2014FFL14
Udenlandsk finansieringsbehov
25
25
28
1)2)
Afdrag langfristet gæld er inklusive fondenes nettoobligationskøb, nettobetalinger fra valutaswaps ogopkøb uden for året.Afdrag commercial paper svarer til udeståendet i commercial paper ultimo året inden.
Budgetoversigt 2¶August 2013
53
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
4.Nyt kapite
Offentlige finanser ogfinanspolitikken
ResuméUnderskuddet på de offentlige finanser skønnes til 31� mia. kr. i 2013 (1,7 pct. af BNP) og 38½ mia.kr. i 2014 (2,0 pct. af BNP).I forhold til majvurderingen er det offentlige underskud opjusteret med ca. 8� mia. kr. i 2013 og 7½mia. kr. i 2014. Det afspejler blandt andet en nedjustering af provenuet fra pensionsafkastskatten i2013 og lavere skønnede indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. både i 2013 og2014. I 2014 skal det lidt større underskud desuden ses i sammenhæng med en opjustering af de of-fentlige investeringer i lyset af økonomiaftalerne og finanslovforslaget for 2014.Eksklusive særlige midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner mv. skønnes det of-fentlige underskud til 2,9 pct. af BNP i 2013 og 3,2 pct. af BNP i 2014.Underskuddet på den strukturelle saldo skønnes til 0,2 pct. af BNP i 2013. Dermed forbedres denstrukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013 på linje med EU-henstillingens stramnings-krav, samtidig med at det faktiske underskud bringes under 3 pct. af BNP i 2013. Den ansvarlige linje ifinanspolitikken bidrager til at fastholde troværdigheden til den økonomiske politik og understøtterderned det lave renteniveau.I 2014 skønnes et strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP. Dermed er den planlagte finanspolitik tætpå budgetlovens grænse, hvor det årlige strukturelle underskud ikke må overstige ½ pct. af BNP.Den økonomiske politik afspejler således også hensynet til at understøtte vækst og beskæftigelse in-de for rammerne af en sund og ansvarlig økonomisk politik. Bidraget til BNP-niveauet fra finanspolitikog øvrige initiativer fra og med 2012 skønnes til knap ½ pct. i både 2013 og 2014.Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 0,6 pct. i 2013 og 0,5 pct. i 2014. I lyset af finansie-ringselementerne iAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelseer realvæksten i det offentlige forbrugnedjusteret i forhold til majvurderingen.Med udgangspunkt i den skønnede vækst i det offentlige forbrug ventes den offentlige beskæftigelse i2013 at være uændret i forhold til 2012, mens der skønnes en stigning i den offentlige beskæftigelsepå 2.000 personer i 2014.Den skønnede realvækst i de offentlige investeringer er opjusteret til ca. 6� pct. i 2014 i lyset af et løfti de regionale investeringer i forbindelse med økonomiaftalerne fra juni, øgede statslige vejinvesterin-ger og en afsat anlægsreserve på Finanslovforslaget for 2014. I lyset af et højere niveau for offentligeinvesteringer i 2012 end lagt til grund i majvurderingen er realvæksten i de offentlige investeringernedjusteret til -10� pct. i 2013.
Budgetoversigt 2¶August 2013
55
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
4.1
Offentlige finanser
Skønnene for de offentlige finanser tager afsæt i den aktuelle vurdering af dansk økonomi,jf.Økonomisk Redegørelse,august 2013.Skønnet for den offentlige saldo i 2013 er endvidere baseret på finansloven for 2013, ministe-riernes udgiftsopfølgning for statens udgifter, de kommunale og regionale budgetter for 2013samt aftalen mellem regeringen og KL fra januar 2013 om inden for en samlet set uændretbudgetramme at hæve anlægsinvesteringerne med 2 mia. kr. i 2013 mod tilsvarende lavereserviceudgifter. Derudover er der taget højde for effekterne af resultatet af forårets overens-komster på det offentlige område,Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelseog de dele afAftaler om Vækstplan DK,som har virkning allerede i 2013.For 2014 afspejler det aktuelle skøn for den offentlige saldo finanslovforslaget for 2014 ogøkonomiaftalerne med kommuner og regioner, der ligger inden for rammerne af budgetlovenog de fastsatte udgiftslofter for stat, kommuner og regioner i 2014. Hertil kommer virkningenafAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelseogAftaler om Vækstplan DK– herunder afta-lerne om kontanthjælpsreform, SU-reform, grænsehandel mv.På baggrund af den økonomiske politik og vurderingen af dansk økonomi skønnes det offent-lige underskud til 31� mia. kr. i 2013 og 38½ mia. kr. i 2014,jf. tabel 4.1.Det svarer til 1,7pct. af BNP i 2013 og 2,0 pct. af BNP i 2014. Danmarks Statistik har aktuelt opgjort under-skuddet i 2012 til 77½ mia. kr. eller 4,2 pct. af BNP.
Tabel 4.1Saldoen på de offentlige finanser, 2007-20142007Mia. kr., årets priserMajAugustHeraf stat1)Heraf kommuner og regioner1)Heraf sociale kasser og fonde2)August, pct. af BNP81,481,485,8-4,50,04,857,657,665,2-7,3-0,33,3-46,1-46,1-33,6-11,0-1,5-2,8-47,4-47,4-44,6-3,20,4-2,7-34,9-34,9-36,40,80,7-2,0-75,4-77,5-76,5-1,50,4-4,2-23,0-31,2----1,7-31,1-38,5----2,02008200920102011201220132014
Opgørelsen af saldoen for henholdsvis stat samt kommuner og regioner afspejler ikke fuldt ud, at sta-ten via overførsler til kommuner og amter/regioner overvejende bærer risikoen for konjunkturelt be-tingede udsving i udgifter og indtægter.2)A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond.Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
1)
Når der sammenlignes med skønnene fra maj, er det offentlige underskud opjusteret med ca.8� mia. kr. i 2013 og ca. 7½ mia. kr. i 2014.
56
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Det lidt større underskud i 2013 skal blandt andet ses i lyset af en nedjustering af det forven-tede provenu fra pensionsafkastskatten på ca. 6 mia. kr. i lyset af en svagere udvikling i ak-tiekursen og højere rentestigninger gennem 2013 end forventet i maj,jf. figur 4.1.Hertilkommer lavere indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. på ca. 1½ mia. kr.afledt af en svagere udvikling i lønsummen end skønnet i majvurderingen. I 2014 er det of-fentlige underskud opjusteret som følge af en opjustering af de offentlige investeringer på 2�mia. kr. i lyset af økonomiaftalerne for 2014 og Finanslovforslaget for 2014. Hertil kommer ennedjustering af de skønnede indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. på ca.3 mia. kr.
Figur 4.1Ændrede skøn for den offentlige saldo sidenmajMia. kr.6420-2-4-6-8-102013PensionsafkastskatPersonskatter mv.Offentlige investeringer2014ØvrigeMoms og registreringsafgiftMia. kr.6420-2-4-6-8-10
Figur 4.2Den offentlige saldo med og uden særligemidlertidige bidragPct. af BNP0-1-2-3-4-52010Faktisk saldo2011201220132014Pct. af BNP0-1-2-3-4-5
Faktisk saldo ekskl. særlige midlertidige bidrag
Kilde: Egne skøn.
Anm.: I 2012 udgøres det særlige midlertidige bi-drag af udgifterne til tilbagebetaling af ef-terlønsbidraget på 28½ mia. kr.Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Den offentlige saldo i 2013-14 er påvirket af midlertidige indtægter som følge af rabatordnin-gen knyttet til omlægningen af kapitalpensionsordninger, som var en del af skattereformen frajuni 2012, og som medAftaler om Vækstplan DKblev forlænget til 2014. De midlertidige ind-tægter herfra skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre 40 mia. kr. og er som i majvurde-ringen forudsat ligeligt fordelt mellem 2013 og 2014.Som følge af en i pensionssektoren igangværende omlægning fra ordninger med et garante-ret afkast i de enkelte år til ordninger, hvor afkastet i de enkelte år afspejler markedsafkastet,indgår desuden midlertidige indtægter på 2 mia. kr. fra pensionsafkastskatten i både 2013 og2014.Eksklusive midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner og pensionsafkastskatskønnes det offentlige underskud til 2,9 pct. af BNP i 2013 og 3,2 pct. af BNP i 2014,jf. figur4.2.I 2015 vil den faktiske saldo ikke længere være påvirket af midlertidige indtægter fra ka-pitalpensionsomlægningen. IDanmarks Konvergensprogram 2013blev det faktiske under-
Budgetoversigt 2¶August 2013
57
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
skud i 2015 skønnet til ca. 2,9 pct. af BNP, dvs. tæt på grænsen i Stabilitets- og Vækstpagtenpå 3 pct. af BNP.I lyset af den usikkerhed, der knytter sig til de midlertidige indtægter, er skønnene for den of-fentlige saldo i 2013 og 2014 forbundet med ekstraordinær stor usikkerhed.Skønnene for den offentlige saldo er desuden påvirket af den usikkerhed, der knytter sig tilprovenuet fra pensionsafkastskatten. Provenuet fra pensionsafkastskatten varierer meget fraår til år og afhænger blandt andet af udviklingen i aktiekurser og renter, der er bestemmendefor obligationskurserne samt afkastet på de afledte aktiver (derivater). Da udsvingene på definansielle markeder generelt er store, og den samlede pensionsformue er betydelig, vil pro-venuskønnet for pensionsafkastskatten være behæftet med markant usikkerhed.1På trods af nedjusteringen af det forventede provenu fra pensionsafkastskatten i 2013 er derfortsat udsigt til ret høje indtægter fra pensionsafkastskatten på 2,0 pct. af BNP i 2013, mensder skønnes et lidt mere normalt provenu på 1,4 pct. af BNP i 2014. Det strukturelle niveaufor indtægterne fra pensionsafkastskatten er beregnet til ca. 1,1-1,2 pct. af BNP i de to år.I opgørelsen af den strukturelle offentlige saldo korrigeres der for ekstraordinære og midlerti-dige forhold, herunder tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012 og de midlertidige indtæg-ter forbundet med omlægningen af kapitalpensioner. Herudover korrigeres der for udsving ipensionsafkastskatten, konjunktursituationen og andre midlertidige forhold, som påvirker denfaktiske offentlige saldo.Den strukturelle saldo skønnes at blive forbedret med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013 på lin-je med stramningskravet i EU-henstillingen. I 2014 er det skønnede strukturelle underskud på0,4 pct. af BNP tæt på budgetlovens grænse for det årlige strukturelle underskud på ½ pct. afBNP. Skønnet for det strukturelle underskud er behæftet med usikkerhed.Det strukturelle underskud i 2014 på ca. 0,4 pct. af BNP er skønnet på baggrund af finans-lovsforslaget for 2014, hvor udgifterne til statslige indkomstoverførsler ligger ca. 1,7 mia. kr.(knap 0,1 pct. af BNP) under det fastsatte delloft. Såfremt udgifterne til indkomstoverførslerunder loftet, der blandt andet kan variere som følge af udsving i antallet af overførselsmodta-gere, forøges inden for eller op til delloftets niveau, vil det offentlige underskud blive øget,både faktisk og strukturelt.Det beregnede strukturelle underskud i 2014 er opjusteret med ca. � pct. af BNP. Opjuste-ringen af det strukturelle underskud i 2014 skal blandt andet ses i lyset af, at de offentlige in-vesteringer er øget med ca. 2� mia. kr. (godt 0,1 pct. af BNP). Hertil kommer en nedjusteringaf indtægterne fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag på ca. 3 mia. kr. (knap 0,2 pct. afBNP) og øgede nettorenteudgifter og subsidier mv. Det højere forventede faktiske underskudi 2014 afspejler primært reviderede skøn for budgetposter, som med et stort set uændret kon-junkturbillede påvirker opgørelsen af den strukturelle saldo.
1
Som tommelfingerregel medfører en generel stigning i renteniveauet på ½ pct.-point isoleret set et fald i prove-nuet fra pensionsafkastskatten på i størrelsesordenen 12 mia. kr.
58
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Den økonomiske politik er tilrettelagt, så de offentlige finanser efterlever kravene i budgetlo-ven og EU-henstillingen samtidig med, at væksten og beskæftigelsen understøttes. Bidragettil BNP-niveauet fra finanspolitik og øvrige økonomisk-politiske initiativer i 2012-14 skønnes til0,4 pct. af BNP i både 2013 og 2014. Dermed er bidraget til BNP-væksten i 2014 omtrentneutralt.Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 0,6 pct. i 2013 og 0,5 pct. i 2014, hvilket erlidt lavere end skønnene på henholdsvis 0,9 pct. i 2013 og 0,6 pct. i 2014 i majvurderingen.Det lavere skøn for den offentlige forbrugsvækst skal ses i lyset af et højere niveau for det of-fentlige forbrug i 2012 i Danmarks Statistiks reviderede opgørelse af de offentlige finanser i2012 samt finansieringselementerne iAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.I lyset af økonomiaftalerne for 2014 og Finanslovforslaget for 2014 er de offentlige investe-ringer opjusteret med 2� mia. kr. i 2014. Realvæksten i de offentlige investeringer er på denbaggrund opjusteret til 6� pct. i 2014 mod en skønnet realvækst på 1� pct. i majvurderin-gen. I 2013 er realvæksten i de offentlige investeringer nedjusteret til -10� pct. mod -7½ pct.i maj i lyset af et højere niveau for de offentlige investeringer i 2012 ifølge Danmarks Stati-stiks seneste opgørelse.
Ændring af faktisk offentlig saldo siden majI forhold til skønnet i majvurderingen er det offentlige underskud opjusteret med ca. 8� mia.kr. i 2013 og 7½ mia. kr. i 2014,jf. tabel 4.2.De større underskud i 2013 og 2014 afspejler navnlig en nedjustering af de offentlige indtæg-ter,jf. figur 4.3.Nedjusteringen af de offentlige indtægter skal navnlig ses i sammenhængmed lavere forventede indtægter fra pensionsafkastskatten (6 mia. kr. i 2013) og en nedjuste-ring af de skønnede indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. (1½ mia. kr. i2013 og 3 mia. kr. i 2014). I modsat retning trækker en opjustering af provenuet fra olie- oggasproduktionen i Nordsøen (1,2 mia. kr. i 2013 og 0,7 mia. kr. i 2014) samt merindtægter fraregistreringsafgiften (0,8 mia. kr. i 2013 og 1,0 pct. af BNP i 2014).På udgiftssiden vedrører justeringerne af skønnene primært 2014, hvor udgifterne til offentli-ge investeringer er opjusteret med 2� mia. kr. i lyset af økonomiaftalerne for 2014 og finans-lovforslaget for 2014. De offentlige subsidier er opjusteret med ca. 1½ mia. kr. i 2014 i lyset afmerudgifter til jernbanedrift og rentesikring mv., mens det offentlige forbrug er nedjusteretmed � mia. kr. i 2014 som følge af finansieringselementerne iAftale om midlertidig arbejds-markedsydelse.Ændringer i skønnene for den offentlige saldo i forhold til majvurderingen er nærmere be-skrevet iboks 4.1.
Budgetoversigt 2¶August 2013
59
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.2Ændring af den offentlige saldo i 2012-2014 siden maj2012Mia. kr., årets priserNordsø-indtægterSelskabsskatter (ekskl. Nordsø)PensionsafkastskatArbejdsmarkedsbidragPersonskatter mv.MomsRegistreringsafgiftØvrige skatter og afgifterOffentligt forbrugOffentlige investeringerOverførselsudgifterNettorenteudgifter og udbytterSubsidierAndre udgifts- og indtægtsposterÆndring af den offentlige saldo, i alt0,5-0,40,00,0-1,50,00,0-0,2-1,5-1,3-0,70,21,11,8-2,11,2-0,4-5,9-0,2-1,20,80,8-0,50,30,00,3-2,8-0,2-0,4-8,20,7-0,20,1-0,3-2,70,21,00,50,8-2,3-0,3-3,8-1,40,2-7,420132014
Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal viser saldoforbedringer.
Figur 4.3Revision af udgifter og indtægter siden maj, 2012-2014Mia. kr.420-2-4-6-8-102012Ændring i udgifter2013Ændring i indtægter2014Ændring i den off. saldoMia. kr.420-2-4-6-8-10
60
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.1Revision af indtægts- og udgiftsskøn i 2013 og 2014 siden majNordsø-indtægterneer opjusteret med 1� mia. kr. i 2013 og � mia. kr. i 2014. Opjusteringerne skal i beggeår ses i lyset af både højere forventet oliepris målt i dollars og en højere forventet dollarkurs end skønnet imajvurderingen.Selskabsskatterne (ekskl. Nordsø)er nedjusteret med knap ½ mia. kr. i 2013 og � mia. kr. i 2014 afledt af etlavere niveau i 2012 samt lidt lavere forventet økonomisk aktivitet end skønnet i maj.De lavere forventede indtægter frapensionsafkastskattenpå ca. 6 mia. kr. i 2013 skal primært ses i lyset afen svagere aktiekursudvikling end forventet og en forventning om højere rentestigninger igennem 2013. I2014 er skønnet for indtægterne fra pensionsafkastskatten omtrent uændret sammenlignet med maj.Arbejdsmarkedsbidrageter nedjusteret med ca. � mia. kr. i både 2013 og 2014 afledt af lavere vækst i løn-summen end skønnet i maj.Personskatter mv.er nedjusteret med ca. 1� mia. kr. i 2013 og ca. 2� mia. kr. i 2014. Nedjusteringen skalnavnlig ses i lyset af en lavere skønnet vækst i lønsummen end i maj.Momsindtægterneer opjusteret med � mia. kr. i 2013 og � mia. kr. i 2014. Opjusteringen i 2013 skal ses isammenhæng med regnskabsoplysninger for 1. halvår 2013 og en forudsætning om øget aktivitet i den in-denlandske efterspørgsel i 2. halvår af 2013.Opjusteringen af provenuet fraregistreringsafgiftenpå �-1 mia. kr. i 2013 og 2014 skal ses i sammenhængmed en opjustering af det forventede bilkøb.Øvrige skatter og afgifterer nedjusteret med ca. ½ mia. kr. i 2013 og opjusteret med ½ mia. kr. i 2014. Ind-tægterne fra a-kassebidrag er nedjusteret med ½ mia. kr. i 2013 og 2014 som følge af et lavere niveau i2012. I 2014 modsvares dette blandt andet af en opjustering af provenuet fra punktafgifter mv.Detoffentlige forbruger nedjusteret med � mia. kr. i 2013 og � mia. kr. i 2014 i forhold til majvurderingen.Nedjusteringen af det offentlige forbrug afspejler finansieringselementerne iAftale om midlertidig arbejds-markedsydelse,herunder målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse, justering af tilbuddet om danskud-dannelse for voksne udlændinge og en omprioritering af beskæftigelsesrettede puljer og reserver mv.Deoffentlige investeringerer uændrede i 2013 og opjusteret med 2� mia. kr. i 2014. Opjusteringen i 2014skal ses i lyset af et aftalt løft i de regionale investeringer i blandt andet en ny sygehusstruktur, et højere ni-veau for de statslige vejinvesteringer og en afsat anlægsreserve på 1 mia. kr. på Finanslovforslaget for2014.Udgifterne tiloverførselsindkomsterer nedjusteret med � mia. kr. i 2013 og opjusteret med � mia. kr. i2014. Forlængelsen af den særlige uddannelsesydelse og indførelsen af den midlertidige arbejdsmarkeds-ydelse indebærer merudgifter på 0,3 mia. kr. i 2013 og 1 mia. kr. i 2014. Herudover er udgifterne til dagpen-ge nedjusteret med godt 1½ mia. kr. i 2013 og 2014 afledt af en nedjustering i antallet af dagpengemodtage-re. Nedjusteringen af udgifter til dagpenge modsvares delvist af øgede udgifter til aktivering på ca. 1 mia. kr.og skal derudover ses i lyset af, at forlængelsen af den særlige uddannelsesydelse og indførelsen af denmidlertidige arbejdsmarkedsydelse reducerer tilbagefaldet til dagpenge i forhold til majvurderingen.
Budgetoversigt 2¶August 2013
61
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.1 (fortsat)Revision af udgifts- og indtægtsskøn i 2013 og 2014 siden majSubsidierneer opjusteret med � mia. kr. i 2013 og knap 1½ mia. kr. i 2014. Opjusteringen i 2013 skal pri-mært ses i lyset af øgede udgifter til løntilskud, mens opjusteringen i 2014 desuden skal ses i sammen-hæng med højere tilskud til jernbanedrift og rentesikring mv. end forudsat i maj.Ændrede skøn for deøvrige udgifts- og indtægtspostersvækker isoleret set den offentlige saldo med ca. ½mia. kr. i 2013 og forbedrer den offentlige saldo med � mia. kr. i 2014. Svækkelsen i 2013 skal blandt andetses i sammenhæng med en opjustering af EU-bidraget.
Udviklingen i udgifts- og skattetryk, 2007-2014Det samlede udgiftstryk skønnes til ca. 56� pct. af BNP i 2013 og ca. 56 pct. af BNP i 2014,jf. tabel 4.3.I 2012 er udgiftstrykket opgjort til 58� pct. af BNP. Udgiftstrykket i 2012 skal sesi sammenhæng med tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, der isoleret set øger de offentligeudgifter med godt 1½ pct. af BNP.Når der ses bort fra virkningen af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012 skønnes det of-fentlige udgiftstryk dermed at være omtrent uændret fra 2012 til 2013, mens udgiftstrykketreduceres med � pct. af BNP fra 2013 til 2014.Fra 2012 til 2014 ventes det offentlige forbrugstryk reduceret fra 28,6 pct. af BNP til 28,2 pct.af BNP. Det skal primært ses i lyset af en afdæmpet udvikling i de nominelle offentlige for-brugsudgifter, herunder som følge af en moderat lønstigningstakt, virkningen af aftalen mel-lem regeringen og KL om at veksle kommunale serviceudgifter til anlægsudgifter,Aftaler omVækstplanDKsamtAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.De offentlige investeringers andel af BNP skønnes at falde fra 2,5 pct. af BNP i 2012 til 2,3pct. af BNP i 2014. Det skal ses i sammenhæng med, at de offentlige investeringer var eks-traordinært høje i 2012 som følge af fremrykninger af offentlige investeringer i medfør afkickstarten. De offentlige investeringer skønnes også i 2013 og 2014 at udgøre en større an-del af BNP end gennemsnittet for perioden 1983-2010 på godt 1,8 pct. af BNP.De offentlige renteudgifter skønnes at blive reduceret fra 2,0 pct. af BNP i 2012 til 1,6 pct. afBNP i 2014. Udviklingen i de offentlige renteudgifter skal blandt andet ses i sammenhængmed det lave renteniveau, der både reducerer rentebetalingerne i forbindelse med, at der op-tages ny gæld og i forbindelse med refinansiering af den eksisterende gæld. Derudover fi-nansieres de offentlige underskud i 2013 og 2014 primært ved nedbringelse af statens kontoi Nationalbanken, hvilket reducerer behovet for at udstede statsobligationer, som ellers villehave bidraget til at øge renteudgifterne.De øvrige udgiftsposter ventes reduceret med 1½ pct. af BNP fra 2012 til 2014. Det skal pri-mært ses i sammenhæng med bortfaldet af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012.
62
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.3Udgifts- og skattetryk, 2007-20142007Pct. af BNPForbrugOverførselsudgifterInvesteringerRenteudgifterØvrige udgifterUdgiftstryk1)26,015,21,92,04,950,026,515,01,91,85,450,629,817,02,12,25,756,828,917,22,12,15,856,328,417,42,22,16,256,328,617,72,52,07,558,328,617,92,21,96,256,728,217,82,31,66,056,02008200920102011201220132014
Personskatter mv.2)ArbejdsmarkedsbidragPensionsafkastskatSelskabsskatterMomsØvrige indirekte skatterØvrige skatter3)Skattetryk
21,54,50,33,810,47,61,049,1
21,34,60,53,310,17,21,047,9
22,34,80,52,310,26,81,047,9
20,44,62,12,89,87,01,047,6
20,54,52,12,89,97,11,047,9
20,54,52,33,010,06,90,948,2
22,34,52,03,010,07,00,949,6
22,34,41,43,19,96,90,848,9
RenteindtægterØvrige indtægterTold mv. til EU4)Indtægtstryk1)
1,64,4-0,254,8
1,74,5-0,253,9
1,94,4-0,254,1
1,64,5-0,253,6
1,65,0-0,254,4
1,64,4-0,254,0
1,54,2-0,255,0
1,14,1-0,254,0
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse.Danmarks Statistik henfører fx indtægter fra salg af varer og tjenester, der indgår i det offentlige for-brug, til indtægterne, mens det samlede offentlige forbrug indgår på udgiftssiden i tabellen. På den bag-grund afviger udgifts- og indtægtstrykket definitorisk fra opgjorte tryk, der er baseret på Danmarks Sta-tistiks opgørelser.2)Personskatter mv. omfatter kildeskatter, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andre per-sonlige skatter.3)Bidrag til sociale ordninger (A-kassebidrag, efterlønsbidrag mv.).4)Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor iskattetrykket, men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i indtægtstrykket.Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
1)
Skattetrykket er opgjort til 48,2 pct. af BNP i 2012 og skønnes til 49,6 pct. af BNP i 2013 og48,9 pct. af BNP i 2014. De midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner bi-drager isoleret set til at øge personskatterne (og dermed skattestrykket) med ca. 1,1 pct. afBNP i 2013 og 2014.
Budgetoversigt 2¶August 2013
63
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Stigningen i skattetrykket fra 2012 til 2013 skal desuden ses i sammenhæng med indfasnin-gen af finansieringselementerne iForårspakke 2.0og skattestigninger i medfør af genopret-ningsaftalen og finansloven for 2012.Fra 2013 til 2014 reduceres skattetrykket med ca. � pct. af BNP. Det lavere skattetryk i 2014skal navnlig ses i lyset af en normalisering af provenuet af pensionsafkastskatten. Skattetryk-ket i 2014 er desuden påvirket af den gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen og af-giftsnedsættelser mv. i medfør afAftaler om Vækstplan DK.Udviklingen i skattetrykket er generelt ikke et velegnet mål for den økonomiske politiks bidragtil ændringer i skattebelastningen. Provenuvirkninger af diskretionært besluttede ændringer iskatte- og afgiftsregler giver et mere retvisende billede.Det skyldes først og fremmest, at konjunkturudviklingen samt udsving i oliepriser, aktiekurserog renter mv. ofte vil medføre, at væksten i beskatningsgrundlaget for en række skatter ogafgifter afviger fra væksten i BNP.Det kan medføre betydelige udsving i skattetrykket fra år tilår, selvom skattebelastningen er uændret. Dette gælder ikke mindst pensionsafkastskattenog beskatningen af Nordsø-aktiviteterne, men f.eks. også registreringsafgift, moms og ting-lysningsafgift.Indtægterne fra pensionsafkastskatten skønnes f.eks. reduceret fra ca. 2,3 pct. af BNP i 2013til 1,4 pct. af BNP i 2014, mens de i perioden 2006-2009 udgjorde i omegnen af � til � pct. afBNP.
4.2
Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer
Det offentlige forbrugDanmarks Statistik har opgjort realvæksten i det offentlige forbrug til 0,7 pct. i 2012,jf. tabel4.4.Væksten i det offentlige forbrug i 2012 kan primært henføres til staten og regionerne. Istaten kan forbrugsvæksten ses i lyset af de seneste års store optag på de videregående ud-dannelser, mens stigningen i regionernes forbrug kommer efter to år med faldende driftsud-gifter.
64
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.4Realvækst i det offentlige forbrug, 2008-20142008Realvækst, pct.Stat1)KommunerRegionerI alt0,52,33,01,91,72,51,92,1-0,71,5-0,80,41,1-3,1-1,2-1,51,5-0,52,10,7---0,6---0,5200920102011201220132014
Anm.: Danmarks Statistik korrigerer ikke for den flytning af opgaver, der løbende finder sted mellem de of-fentlige delsektorer. Vækstraterne for 2009 og 2010 er påvirket af omlægningen til et enstrenget be-skæftigelsessystem pr. 1/8 2009, der indebar flytning af opgaver fra staten til kommunerne.1)Omfatter endvidere A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond – de såkaldte sociale kasser og fonde.Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn.
Det nominelle offentlige forbrugsniveau er opgjort til 521½ mia. kr. i 2012 ifølge DanmarksStatistiks seneste opgørelse fra juni 2013,jf. tabel 4.5.Det er en 1½ mia. kr. højere end denforeløbige opgørelse, der lå til grund for majvurderingen. Oprevisionen kan blandt andet hen-føres til indarbejdelse af særskilte regnskaber for universiteterne samt endelige regnskaberfor regionerne. De højere nominelle udgifter medvirker til, at realvæksten i det offentlige for-brug i 2012 er opjusteret med 0,5 pct.-point siden majvurderingen.
Tabel 4.5Skøn for det offentlige forbrug, 2012-20142012Niveau, mia. kr., årets priserMajvurderingAugustvurderingÆndring siden maj, mia. kr.Realvækst, pct.MajvurderingAugustvurderingÆndring siden december, pct.-point0,20,70,50,90,6-0,30,60,5-0,1520,1521,61,5529,5529,2-0,3539,3538,5-0,820132014
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
I 2013 skønnes de offentlige forbrugsudgifter at udgøre 529� mia. kr., hvilket er � mia. kr.lavere end forudsat i maj. Nedjusteringen afspejler indarbejdelsen af foråretsAftale om mid-lertidig arbejdsmarkedsydelse,hvor højere udgifter til indkomstoverførsler primært er finan-sieret af lavere udgifter til offentligt forbrug.
Budgetoversigt 2¶August 2013
65
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Nationalregnskabet frem til 1. kvartal 2013 afspejler et mærkbart fald i det offentlige forbrugfra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013,jf. figur 4.4.Faldet skal blandt andet ses i lyset af de sto-re stigninger i det offentlige forbrug i 2. halvår 2012. Med afsæt i niveauet for det offentligeforbrug i 1. kvartal 2013 forudsætter skønnet for hele 2013 en vækst i det offentlige forbrug iresten af året.Det er lagt til grund, at lærerkonflikten i foråret ikke giver anledning til at justere udgifterne tildet offentlige forbrug i 2013. Det er baseret på en forudsætning om, at mindreudgifterne tillærerlønninger i konfliktperioden f.eks. anvendes til efterfølgende indhentning af aflyst under-visning eller på andre områder inden for den for den kommunale serviceramme og den stats-lige driftsramme. Lærerkonflikten vil dog alt andet lige bidrage til at trække det offentlige for-brugsniveau nedad i nationalregnskabet for 2. kvartal 2013.Foreløbige regnskabsoplysninger for kommuner og regioner indikerer et relativt lavt niveaufor serviceudgifterne i 1. halvår 2013. Tallene er behæftet med usikkerhed, og budgetternelægges således fortsat er lagt til grund for skønnet for de samlede offentlige forbrugsudgifter i2013. De foreløbige oplysninger bekræfter indtrykket af, at kommuner og regioner i højeregrad end tidligere holder sig inden for budgetterne.
Figur 4.4Udvikling i det offentlige forbrug, mia. kr.Mia. kr, 2014-priser5605405205004804604404204000102 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14NationalregnskabSkøn, august 2013Mia. kr, 2014-priser560540520500480460440420400
Figur 4.5Udvikling i det offentlige forbrug, pct. af BNPPct. af BNP3230282624222080 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14Pct. af BNP32302826242220
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
På baggrund af de nominelle justeringer af forbrugsudgifterne skønnes realvæksten til 0,6pct. i 2013. Det er en nedjustering med 0,3 pct.-point i forhold til majskønnet, hvilket primærtafspejler det højere nominelle niveau for det offentlige forbrug i 2012.Med afsæt i finanslovforslaget samt kommune- og regionsaftalerne for 2014 skønnes et no-minelt offentligt forbrugsniveau på 538½ mia. kr. i 2014. Skønnet er nedjusteret med � mia.kr. i forhold til majvurderingen i medfør af finansieringselementerne i dagpengeaftalen. Denreale forbrugsvækst i 2014 skønnes på den baggrund til 0,5 pct., hvilket er en anelse mindreend i majvurderingen.
66
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Med den forudsatte vækst i det offentlige forbrug ventes det offentlige forbrug at udgøre godt28 pct. af BNP i perioden 2011-2014.jf. figur 4.5.Det er lavere end i 2009, hvor det offentligeforbrug udgjorde knap 30 pct. af BNP, men højere end i hele perioden fra 1983-2008.
Den offentlige beskæftigelseIfølge nationalregnskabet voksede den offentlige beskæftigelse til et historisk højt niveau påover 850.000 personer i 2. kvartal 2010, bl.a. som følge af store budgetoverskridelser i kom-munerne og regionerne i 2009,jf. figur 4.6.Faldet i den offentlige beskæftigelse på ca.25.000 personer siden 2. kvartal 2010 afspejler således, at den offentlige beskæftigelse hartilpasset sig et historisk set mere normalt niveau.
Figur 4.6Offentlig beskæftigelse ifølgenationalregnskabet1.000 personer880870860Inkl. orlov850840830820Ekskl. orlov
Figur 4.7Offentlig beskæftigelse ifølge beskæftigelses-statistik for lønmodtagere1.000 personer880870860850840830820810800790
1.000 fuldtidsbeskæftigede230220210200190180170160150140130120110100080910Regioner
1.000 fuldtidsbeskæftigede470460450440430420410400390380370360350340111213
81080079002030405060708091011121314Ekskl. orlov (ny opgørelse)Ekskl. orlov (gammel opgørelse)Inkl. orlovSkøn august, 2013
Stat
Kommuner (h.akse)
Anm.: Der er korrigeret for sæsonudsving. Det kraftige fald i 2. kvartal 2008 for beskæftigede ekskl. orlovsamt i den regionale beskæftigelse skyldes strejkerne i foråret 2008. Tilsvarende skal faldet i denkommunale beskæftigelse i 2. kvartal 2013 ses i sammenhæng med lærerkonflikten i foråret.Kilde: Danmarks Statistik.
Ifølge beskæftigelsesstatistikken for lønmodtagere er beskæftigelsen steget i både staten,kommunerne og regionerne fra 2008 til 2010,jf. figur 4.7.Faldet i de seneste år kan primærthenføres til kommunerne, mens fuldtidsbeskæftigelsen i staten og regionerne har været om-trent uændret. Den nogenlunde uændrede beskæftigelse i staten skal blandt andet ses isammenhæng med en stigning på uddannelsesområdet, mens den statslige beskæftigelsepå andre områder er faldet. Faldet i den kommunale beskæftigelse i 2. kvartal 2013 skal ses isammenhæng med lærerkonflikten i foråret.Siden majvurderingen har Danmarks Statistik revideret udviklingen i den offentlige beskæfti-gelse ifølge nationalregnskabet. Revisionen betyder, at niveauet for den offentlige beskæfti-gelse er opjusteret med ca. 1.500-4.500 personer i perioden 2009-2012,jf. også figur 4.6.Iforhold til den tidligere opgørelse indebærer den reviderede opgørelse et fald i den offentlige
Budgetoversigt 2¶August 2013
67
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
beskæftigelse på godt 9.000 personer i 2012, hvilket er lidt mindre end faldet på godt 10.500personer, der var grundlaget for majvurderingen,jf. tabel 4.6.Den reviderede opgørelse viser endvidere et fald i den offentlige beskæftigelse i 4. kvartal2012 og 1. kvartal 2013, hvor beskæftigelsen i den tidligere opgørelse var omtrent uændret isamme periode. Den reviderede udvikling giver anledning til at justere skønnet for den offent-lige beskæftigelse i 2013, således at der nu skønnes et uændret beskæftigelsesniveau sam-menlignet med 2012 mod en ventet stigning på 3.000 personer i maj. Den mere afdæmpedeudvikling i den offentlige beskæftigelse skal endvidere ses i lyset af en nedjustering af den of-fentlige forbrugsvækst i 2013 fra 0,9 pct. i maj til aktuelt 0,6 pct.
Tabel 4.6Den offentlige beskæftigelse (nationalregnskabet), 2012-20142012MajAntal i 1.000 personerOffentlig beskæftigelse, ændring-10,6-9,12,00,02,02,0Aug.2013MajAug.2014MajAug.
Offentlig beskæftigelse, niveau
826,8
831,1
829,8
831,1
831,8
833,1
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Det bemærkes, at der i skønnet for den offentlige beskæftigelse i 2013 ikke er korrigeret foren eventuel effekt som følge af lærerkonflikten, der ventes at medføre et midlertidigt fald i na-tionalregnskabets opgørelse af beskæftigelsen i 2. kvartal 2013. Ligesom for strejken i 2008forventes årsniveauet for den offentlige beskæftigelse i 2013 at blive påvirket af lærerkonflik-ten.I 2014 skønnes en stigning i den offentlige beskæftigelse på 2.000 personer med afsæt i enforudsat vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. Skønnet for beskæftigelsesudviklingen i2014 er uændret i forhold til majvurderingen.
Offentlige investeringerDanmarks Statistik har opgjort de offentlige investeringer til 44,7 mia. kr. i 2012 målt i åretspriser, hvilket indebærer en realvækst på 10,7 pct. fra 2011 til 2012,jf. figur 4.8.De offentligeinvesteringsudgifter er dermed øget til 2,5 pct. af BNP i 2012,jf. figur 4.9.Det er det højesteniveau i 30 år (siden 1981) og skal især ses i lyset af fremrykninger af offentlige investeringeri medfør af kickstarten.
68
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.8Offentlige investeringer, mia. kr., 1990-2014Mia. kr., 2014-priser50Mia. kr., 2014-priser50464441½41�39�4036½30
Figur 4.9Offentlige investeringer, pct. af BNP, 1982-2014Pct. af BNP3,02,82,62,42,22,01,8Gennemsnit 1983-2010
Pct. af BNP3,02,82,62,42,22,01,81,61,41,21,0
4034�3022�2026�29�
20
10
10
1,61,4
090-9394-9899-0304-08091011121314
0
1,21,082 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14
Offentlige investeringer
Løft af offentlige investeringer siden maj
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Der er planlagt et fortsat højt niveau for de offentlige investeringsudgifter, som skønnes atudgøre henholdsvis 2,2 og 2,3 pct. af BNP i 2013 og 2014.I 2013 skønnes et nominelt offentligt investeringsniveau på 40� mia. kr. på linje med majvur-deringen. De statslige investeringer forventes at forløbe som forudsat i maj, hvor udgiftsop-følgningen viste et mindreforbrug på en række vejprojekter.Samtidig understøtter foreløbige regnskabsoplysninger for 1. halvår af 2013, at de kommuna-le og regionale anlægsinvesteringer overordnet set ligger nogenlunde på linje med budget-terne for 2013, når der korrigeres for aftalen om at øge de kommunale anlægsinvesteringermed 2 mia. kr. inden for en uændret økonomisk ramme.Nationalregnskabet frem til 1. kvartal 2013 afspejler et fortsat højt niveau for de offentlige in-vesteringer. Skønnet for hele året forudsætter således et fald i de offentlige investeringergennem 2013,jf. figur 4.10.
Budgetoversigt 2¶August 2013
69
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.10Offentlige investeringer, 2001-2014
Figur 4.11Planlagte offentlige investeringer i nyesupersygehuse og det statslige vejnetMia. kr., 2014-priser876Mia. kr., 2014-priser876543210091011121314151617181920Statslige vejinvisteringerSupersygehuse (kvalitetsfond)
Mia. kr., 2014-priser50454035302520
Mia. kr., 2014-priser504540
53530252001 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14NationalregnskabSkøn, august 2013
43210
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Kilde: Transportministeriet og Ministeriet forSundhed og Forebyggelse.
Fra det historisk set høje niveau i 2012 skønnes et realt fald i de offentlige investeringer på10� pct. i 2013. Faldet i de offentlige investeringer fra 2012 til 2013 kan blandt andet henfø-res til et forventet fald i de statslige vejinvesteringer,jf. figur 4.11.Dertil kommer en forudsattilpasning i de regionale investeringer til det budgetterede niveau for 2013. Det skal ses isammenhæng med, at anlægsudgifterne på det regionale område i 2012 blev noget højereend budgetteret.Med afsæt i finanslovforslaget for 2014 samt økonomiaftalerne med kommuner og regionerfor 2014 skønnes offentlige investeringsudgifter på 44 mia. kr. i 2014. Det er godt 2 mia. kr.højere end forudsat i majvurderingen. Opjusteringen afspejler blandt andet afsættelse af enanlægsreserve på 1 mia. kr. på finanslovforslaget for 2014. Dertil kommer et aftalt løft i deregionale investeringer i blandt andet en ny sygehusstruktur samt et højere niveau for destatslige vejinvesteringer. Det skønnes på den baggrund, at de offentlige investeringer øgesrealt med 6� pct. fra 2013 til 2014.I de kommende år er der endvidere planlagt en række større offentlige investeringsprojekter iblandt andet Metro Cityringen, Femern forbindelsen, almene boliger mv., som i nationalregn-skabet indgår i de private investeringer,jf. også afsnit 2.2.Hertil kommer markante investe-ringer afledt af energiaftalen i blandt andet vedvarende energi og energieffektiviseringer, somdelvist gennemføres af private virksomheder og husholdninger. Det vil understøtte aktivitetenog beskæftigelsen i 2014 og de efterfølgende år.
4.3
Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Den økonomiske politik i 2012-2014 er planlagt med henblik på at understøtte vækst og be-skæftigelse inden for de finanspolitiske rammer i medfør af budgetloven og Danmarks EU-
70
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
henstilling. En ansvarlig linje i finanspolitikken bidrager til at fastholde troværdigheden til denøkonomiske politik og understøtter dermed et fortsat lavt renteniveau til gavn for dansk øko-nomi.Den samlede finanspolitik og øvrige økonomisk-politiske initiativer fra og med 2012 skønnesat øge BNP-niveauet med ca. 0,4 pct. af BNP i både 2013 og 2014,jf. tabel 4.7.
Tabel 4.7Aktivitetsvirkning af finanspolitikken og øvrige økonomisk-politiske initiativer fra og med 2012Pct. af BNPBNP-niveauFinanspolitik og øvrige initiativer fra og med 2012- heraf flerårig finanseffekt- heraf øvrig finanspolitik (investeringsvindue mv.)- heraf øvrige investeringer0,40,20,10,20,4-0,20,30,30,4-0,10,10,5201220132014
VækstbidragFinanspolitik og øvrige initiativer (vækstbidrag)- heraf etårig finanseffekt0,40,20,1-0,40,00,1
Anm.: De flerårige effekter er opgjort som aktivitetsvirkningen af finanspolitikken mv. fra og med 2012.Afrunding kan betyde, at totalen kan afvige fra summen af de enkelte aktivitetsbidrag i tabellen.1)I øvrig finanspolitik indregnes et merbidrag fra BoligJobordningen, investeringsvinduet og selskabs-skattelettelsen i forbindelse med Vækstplan DK, som ligger udover den direkte provenuvirkning afordninger, der indgår i finanseffektberegningen.2)Øvrige investeringer dækker over investeringer som følger af energiaftalen, boligaftalen, investerin-ger i Landsbyggefonden, klimainvesteringer på spildevandsområdet (jf. aftalen om kommunernesøkonomi for 2013) samt fremrykning af aktiviteter i Femern-Bælt forbindelsen, som det er aftalt iforbindelse med Vækstplan DK.Kilde: Egne beregninger.
Udover finanspolitikken i snæver forstand – målt ved finanseffekten – er der i det samledeskøn for aktivitetsvirkningen indregnet et bidrag fra øvrig finanspolitik og øvrige investeringer.Bidraget fra øvrig finanspolitik dækker over et yderligere aktivitetsbidrag fra investeringsvin-duet, Boligjobordningen og selskabsskattelettelsen i forbindelse medAftaler om VækstplanDKi forhold til den direkte provenuvirkning af ordninger, som finanseffektberegningen tagerudgangspunkt i.Bidraget fra øvrige investeringer dækker over investeringer som følger afAftale om den dan-ske energipolitik(marts 2012), en stigning i eller fremrykning af renoveringerne af almene bo-liger som led i kickstarten og boligaftalen (maj 2012), et løft i klimainvesteringer ifølge kom-muneaftalen for 2013 samt investeringer i forlængelse afAftaler om Vækstplan DK(april
Budgetoversigt 2¶August 2013
71
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
2013) mv. Initiativerne følger af politiske beslutninger, men indgår ikke i finanseffekten, fordide ikke er en del af de offentlige finanser i nationalregnskabet.Vækstbidraget fra finanspolitikken og de øvrige økonomisk-politiske initiativer fra og med2012 set under ét skønnes at være svagt positivt for BNP-væksten i 2013 og omtrent neutral i2014. Heri indgår bidrag fra den etårige finanseffekt på -0,4 pct. af BNP i 2013 og 0,1 pct. i2014,jf. tabel 4.8.Den etårige finanseffekt måler finanspolitikkens umiddelbare virkning på den økonomiske ak-tivitet. En positiv finanseffekt indikerer, at finanspolitikken medvirker til at øge den økonomi-ske aktivitet, mens en negativ finanseffekt angiver en finanspolitisk afdæmpning af økonomi-en.
Tabel 4.8Etårig finanseffekt, 2007-20142007Aktivitetsvirkning, pct. af BNPUdgifter i altIndtægter i altFinanseffekt, i altSP-udbetalinger0,10,00,10,00,10,11,10,11,20,30,30,30,50,0-0,5-0,1-0,6-0,20,00,11)0,21)--0,1-0,31)-0,41)-0,10,00,1-2008200920102011201220132014
1)Inkl. udbetaling af efterlønsbidrag i 2012 og bortfaldet af efterlønsudbetalingerne i 2013.Kilde: Egne beregninger.
Den skønnede etårige finanseffekt på -0,4 pct. af BNP i 2013 afspejler navnlig bortfaldet af til-bagebetalingerne af efterlønsbidrag fra 2012. Den etårige finanseffekt i 2013 er nedjusteretmed 0,1 pct. af BNP i forhold til majvurderingen som følge af lavere vækst i det offentlige for-brug og de offentlige investeringer i 2013 i lyset af et højere udgiftsniveau i 2012 end lagt tilgrund for skønnet i maj. Det højere niveau for udgifter til offentligt forbrug og investeringer bi-drager således til, at den etårige finanseffekt for 2012 er opjusteret med 0,2 pct. af BNP.Finanseffekten i 2013 indregner blandt andet aftalerne om finansloven for 2013, konsekven-serne af de offentlige overenskomster i foråret 2013 ogAftale om midlertidig arbejdsmar-kedsydelse.Dertil kommer indfasningen af de seneste års skattereformer, herunder, skatte-og afgiftsstigninger i medfør afForårspakke 2.0,genopretningsaftalen fra maj 2010, finanslo-ven for 2012 og aftalen om skattereformen fra juni 2012.I 2014 skønnes den etårige finanseffekt til 0,1 pct. af BNP. Skønnet for 2014 er baseret påøkonomiaftalerne med kommuner og regioner fra juni og finanslovforslaget for 2014, derblandt andet afspejler virkningen af de samledeAftaler om Vækstplan DKogAftale om mid-lertidig arbejdsmarkedsydelse.Finanspolitikken i 2014 er tilrettelagt inden for rammerne afbudgetloven og de fastsatte udgiftslofter. Skønnet for den etårige finanseffekt i 2014 skalnavnlig ses i lyset af den planlagte vækst i de offentlige investeringer.
72
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Den planlagte finanspolitik skal ses i sammenhæng med, at pengepolitikken fortsat er eks-tremt lempelig med meget lave renteniveauer. Den ansvarlige linje i den økonomiske politik,hvor grænserne i såvel budgetloven og EU-henstillingen overholdes, er med til at fastholdetilliden til den økonomiske politik og dermed de lave renter til gavn for vækst og beskæftigel-se.
4.4
Strukturel offentlig saldo
Den strukturelle saldo er et skøn for den underliggende stilling på de offentlige finanser,jf.boks 4.2.Beregningen af den strukturelle offentlige saldo tager således udgangspunkt i denfaktiske offentlige saldo, der renses for virkningen af konjunkturer og andre midlertidige for-hold.Fra midten af 1990’erne og frem til 2008 forbedredes den strukturelle saldo gradvist,jf. figur4.12.Forbedringen afspejler blandt andet et mærkbart fald i den beregnede strukturelle le-dighed (delvist afledt af diverse arbejdsmarkedsreformer), men også tendensen til størreNordsø-indtægter og lavere offentlige nettorenteudgifter. Finanspolitikken i perioden fra mid-ten af 1990’erne og frem til 2008 var overordnet set lempelig og trak dermed isoleret set i ret-ning af en forværring af den strukturelle saldo.
Figur 4.12Faktisk og strukturel saldo 1995-2014Pct. af BNP6420- ½ pct. af BNP-2-4-69596979899000102030405060708091011121314Faktisk saldoStrukturel saldo-2-4-6Pct. af BNP6420
Den markante lempelse af finanspolitikken i kølvandet på finanskrisen – for at understøtteden økonomiske aktivitet og beskæftigelsen – er den væsentligste årsag til, at den strukturel-le saldo forværredes ganske mærkbart i 2009 og 2010,jf. tabel 4.9.Den efterfølgende forbedring af den strukturelle saldo frem mod 2013 afspejler konsoliderin-gen af de offentlige finanser, herunder skatte- og afgiftsstigninger i Forårspakke 2.0 og en af-dæmpet udvikling i det offentlige forbrug.
Budgetoversigt 2¶August 2013
73
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Den strukturelle saldo skønnes at blive forbedret fra et underskud på 1,7 pct. af BNP i 2010 tilet underskud på 0,2 pct. i 2013. Dermed efterlever Danmark EU-henstillingens stramnings-krav, der indebærer, at der skal gennemføres initiativer, som sikrer en strukturel forbedring afde offentlige finanser med 1½ pct. af BNP i perioden 2011-2013.
Tabel 4.9Den strukturelle saldo (pct. af BNP), 2003-2014Strukturel saldoStruktu-rel be-Årlig Finans- skæfti-ændr. politik1)gelse0,5-0,31,0-0,30,30,1-2,6-1,00,9-0,30,9-0,2-1,0-0,1-1,4-0,5-0,80,1-0,6-2,1-1,11,20,40,5-0,2-4,60,00,00,20,20,40,4-0,30,00,20,10,00,01,2Ændring som følge afPensi-ons- Netto- Nordsø- Speciel- Strukturelafkast-rente- indtæg-le- produktivi- Andreskat udgifterter poster2)tetsvækst forhold0,00,00,00,00,00,10,10,00,00,10,10,00,40,30,30,30,20,20,10,10,00,00,00,00,01,50,20,10,20,10,10,10,0-0,1-0,1-0,20,00,00,40,10,10,0-0,10,0-0,1-0,1-0,1-0,10,00,00,0-0,30,00,0-0,1-0,2-0,3-0,3-0,2-0,2-0,2-0,2-0,10,0-2,00,00,70,90,4-0,20,4-0,10,5-0,1-0,50,40,02,4
Niveau200320042005200620072008200920102011201220132014I alt1,10,81,81,51,81,9-0,7-1,7-0,8-1,1-0,2-0,4
Bidraget fra finanspolitikken afviger som følge af metodeforskelle fra finanseffekten.De specielle poster indeholder blandt andet diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto) herunderblandt andet offentlige overførsler til udlandet.Kilde: Egne beregninger.
1)2)
I 2014 skønnes et strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP. Det strukturelle underskud i 2014er dermed tæt på budgetlovens grænse for det årlige strukturelle underskud på ½ pct. afBNP.Det strukturelle underskud i 2014 er opjusteret med � pct. af BNP sammenlignet med maj-vurderingen. Det skal blandt andet ses i lyset af et løft i de offentlige investeringer på 2� mia.kr. siden maj. Hertil kommer reviderede skøn for indtægterne fra personskatter og arbejds-markedsbidrag, som samlet set er nedjusteret med 3 mia. kr. (svarende til knap 0,2 pct. afBNP) og højere subsidier mv. Det højere forventede faktiske underskud i 2014 afspejler pri-mært reviderede skøn for budgetposter, som med et stort set uændret konjunkturbillede på-virker opgørelsen af den strukturelle saldo.
74
Budgetoversigt 2¶August 2013
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
I perioden 2004-2008 bidrog konjunkturerne og udviklingen på de finansielle markeder i øv-rigt til, at de faktiske overskud på de offentlige finanser var mærkbart større end de skønnedestrukturelle overskud. Det skyldtes blandt andet ekstraordinært store provenuer fra pensions-afkastskatten i 2004 og 2005 samt den gunstige konjunkturudvikling i perioden 2006-08, dermidlertidigt bidrog til et større overskud på den faktiske saldo. I lyset af at både beskæftigel-sen og BNP ventes at være lavere end deres strukturelle niveauer i årene 2009-14, skønnesde strukturelle underskud i denne periode at være mindre end de faktiske underskud.
Boks 4.2Den strukturelle offentlige saldoSkiftende konjunkturer er en væsentlig årsag til, at den faktiske offentlige saldo svinger ganske meget overtid. I perioder med høj økonomisk aktivitet og høj beskæftigelse vil de offentlige indtægter fra skatter og af-gifter normalt være relativt høje, mens de offentlige udgifter til især indkomstoverførsler – primært som følgeaf lav ledighed – vil have en tendens til af være forholdsvis lave. I en højkonjunktur er forudsætningerne foroverskud på den offentlige saldo dermed større end i en lavkonjunktur med lav beskæftigelse og høj ledig-hed.De offentlige finanser påvirkes imidlertid også af en række andre mere eller mindre midlertidige forhold –herunder de ofte store udsving i de offentlige indtægter fra Nordsø-aktiviteterne og pensionsafkastskatten,der er afhængige af udviklingen i oliepriser, renter og aktiekurser. Hertil kommer, at deciderede engangs-forhold også kan påvirke de offentlige indtægter og udgifter i særskilte år. Det gælder f.eks. indtægterneknyttet til afgiften på SP-udbetalingerne i 2009, udgifterne i forbindelse med muligheden for tilbagebetalingaf efterlønsbidrag i 2012 og engangsindtægterne i forbindelse med omlægningen af kapitalpensioner i 2013og 2014.I Finansministeriets beregning af denstrukturelle offentlige saldosøges korrigeret for både konjunkturernesog andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser.Den strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for, hvor stort det offentlige overskud eller underskudvil være i en ”normal” situation. Det vil sige en situation, hvor den økonomiske aktivitet, hverken er særskilthøj eller lav, og hvor de offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold. Den struk-turelle saldo i et bestemt år er i den optik et skøn for den underliggende stilling på den offentlige saldo. Ud-viklingen i den strukturelle saldo over tid er blandt andet afhængig af den førte finanspolitik. Det betyder, athvis finanspolitikken lempes i et givet år eller en vis periode, så vil den strukturelle offentlige saldo alt andetlige blive forværret.Beregningen af den strukturelle saldo er behæftet med usikkerhed. Ved kraftige omslag i BNP-vækst, be-skæftigelse, virksomhedsindtjening, aktiekurser og oliepriser vil beregningen af den strukturelle saldo væremere usikker end normalt.
Budgetoversigt 2¶August 2013
75
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Bilag 1
Bilag 1Nyt kapitel
I forhold til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene2014-2017 foretages på finanslovsforslaget for 2014 som forudsat en række justeringer ihenhold til budgetloven og lov om udgiftslofter. Korrektioner af de enkelte lofter fremgår af ta-bel 1.Tabel 1Korrektioner af gældende udgiftslofter på FFL142014Det statslige delloft for driftsudgifterDelloft (lovfastsat) (mia. kr.)Korrektioner ifm. FFL14 i alt (mio. kr,)Korrektioner som følge ændret prioritering mellem sektorer i kom-mune- og regionsaftaler, jf. budgetlovens §8. stk. 1Korrektioner som følge af ændrede udgifter uden for loft, jf. budget-lovens § 8, stk. 2Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. § budgetlovens 8,stk.4- heraf opgaveændringer mv.- heraf PL-opregning til 2014-PL- heraf korrektion for loftsflytninger på transportområdetKorrektion vedrørende omfordeling mellem statslige dellofter, jf. lovom udgiftslofter § 5Korrigeret udgiftsloft FFL14 (mia. kr.)185,2564-9691311.1493001.389-540128185,8188,0569-901971.2253551.410-540147188,5191,5481-901-201.2513551.436-540148192,0194,50569-901441.2743551.459-540151195,1201520162017
Det statslige delloft for indkomstoverførslerDelloft (lovfastsat) (mia. kr.)Korrektioner ifm. FFL14 alt (mio. kr.)Korrektioner som følge af ændrede udgifter uden for loft, jf. budget-lovens § 8, stk. 2Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetlovens § 8,stk.4- heraf PL-opregning til 2014-PL- heraf vedrørende DUTOmfordeling mellem statslige dellofter, jf. lov omudgiftslofter § 5Korrigeret udgiftsloft FFL14 (mia. kr.)249,04.022-353.9234.283-99-128253,1250,64.030-334.2114.310-99-147254,6251,64.030-494.2284.327-99-148255,6252,14.040-464.2374.336-99-151256,1
Budgetoversigt 2¶August 2013
77
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Korrektioner af gældende udgiftslofter på FFL142014Det kommunale udgiftsloftUdgiftsloft (lovfastsat) (mia. kr.)Korrektioner ifm. FFL14 i alt (mio. kr.)Korrektioner som følge ændret prioritering mellem sektorer i kom-mune- og regionsaftaler, jf. budgetlovens § 8. stk. 1Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetlovens § 8,stk.4- heraf PL-regulering- heraf vedrørende opgaveændringer mv.Korrigeret udgiftsloft FFL14 (mia. kr.)229,01.1744986761.148-473230,1229,01.1744307431.148-405230,1229,01.1744307431.148-405230,1229,01.1744307431.148-405230,1201520162017
Det regionale delloft for sundhedsudgifterDelloft (lovfastsat) (mia. kr.)Korrektioner ifm. FFL14 i alt (mio. kr.)Korrektioner som følge ændret prioritering mellem sektorer ikommune- og regionsaftaler, jf. budgetlovens §8. stk. 1Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetlovens § 8,stk.4- heraf PL-regulering- heraf vedrørende opgaveændringer mv.Korrigeret udgiftsloft FFL14 (mia. kr.)101,8842471371384-13102,6101,8842471371384-13102,6101,8842471371384-13102,6101,8842471371384-13102,6
Det regionale delloft for udviklingsopgaverUdgiftsloft, jf. lovforslag (mia. kr.)Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetlovens § 8,stk.4 (mio. kr.)- heraf PL-regulering- heraf vedrørende opgaveændringer mv.Korrigeret udgiftsloft FFL14 (mia. kr.)2,92729-22,92,92729-22,92,92729-22,92,92729-22,9
Anm: Udgiftslofterne er i budgetloven angivet i mia.kr. med en decimal. Økonomiaftalerne med kommu-ner og regioner fastlægger udgiftslofterne i hele mio.kr. Pris- og lønreguleringen omfatter reguleringtil 2014-pris- og lønniveau samt regulering vedrørende ændrede pris- og lønforudsætninger for2013.
78
Budgetoversigt 2¶August 2013
Bilag 1
Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 1I henhold til budgetlovens § 8, stk. 1 kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets Fi-nansudvalg forbindelse det årlige bloktilskudsaktstykke om fastsættelse af statens bloktilskudtil kommuner og regioner mv. foretage en omfordeling mellem de gældende udgiftslofter forstat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på politiske omprioriteringer, der lig-ger udover de i budgetlovens § 8 stk. 2-4 hjemlede justeringer begrundet i ny lovgivning ogjusteringer af mere teknisk karakter.I forbindelse med finanslovsforslaget er der i henhold tilAkt 125 af 28. juni 2013(bloktil-skudsaktstykket) sket en omprioritering fra det statslige delloft for driftsudgifter på i alt 969mio. kr. i 2014 og herefter 901 mio. kr. til det kommunale udgiftsloft og det regionale delloftfor sundhedsudgifter. Det kommunale udgiftsloft er som følge heraf opskrevet med 498 mio.kr. i 2014 og herefter 430 mio. kr. årligt bl.a. til finansiering af folkeskolereform og et løft afden kommunale sundhed. Det regionale delloft for sundhedsudgifter er opskrevet med 471mio. kr. Det statslige delloft for driftsudgifter er nedskrevet tilsvarende.Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 2I henhold til budgetlovens § 8, stk. 2 kan Finansministeren administrativt foretage en forhøjel-se eller reduktion af udgiftslofterne, hvis det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en re-duktion eller forøgelse af de ledighedsrelaterede udgifter.Der er i forbindelse med finanslovsforslaget indarbejdet endelige tal for indbudgettering afAf-tale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Det indebærer en opjustering af det statslige del-loft for driftsudgifter med 52 mio. kr. i 2014, 55 mio. kr. i 2015, 52 mio. kr. i 2016 og 43 mio.kr. i 2017, og en nedjustering af delloftet for indkomstoverførsler på 35 mio. kr. i 2014, 33mio. kr. i 2015, 49 mio. kr. i 2016 og 46 mio. kr. i 2017. De samlede merudgifter inden for detstatslige udgiftsloft modvares af mindreudgifter på det ledighedsrelaterede område uden forloftsstyring.Der er endvidere i forbindelse med finanslovsforslaget indarbejdet endelige tal for indbudget-tering afAftale om en reform af kontanthjælpssystemet.Det indebærer en opjustering statsli-ge delloft for driftsudgifter med 79 mio. kr. i 2014 og 42 mio. kr. i 2015, en nedjustering på 72mio. kr. i 2016 og en opjustering på 1 mio. kr. i 2017. Mer- og mindreudgifter modsvares aftilsvarende mindre- og merudgifter på det ledighedsrelaterede område uden for loftsstyring.Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 4I henhold til budgetlovens § 8, stk. 4 kan Finansministeren administrativt foretage en ændringi de gældende udgiftslofter, i det omfang det er begrundet en ændret udgifts- og opgavefor-deling mellem kommuner, stat og regioner eller en ændring af den bindende statslige regule-ring af kommuners og regioners økonomi (Det Udvidede Totelbalanceprincip), pris- og lønre-guleringer eller lignende tekniske korrektioner.Der er på finanslovsforslaget indarbejdet korrektioner af de gældende lofter som følge afændret opgavefordeling mellem stat, kommuner og regioner,jf. Akt 125 af 28. juni 2013(bloktilskudsaktstykket).Korrektionerne indebærer en opskrivning af det statslige delloft fordriftsudgifter med 362 mio. kr. årligt i 2014-2017, samt en nedskrivning af det statslige delloftfor indkomstoverførsler med 99 mio. kr. årligt i 2014-2017. Det kommunale udgiftsloft er ned-skrevet med 473 mio. kr. i 2014 og herefter 405 mio. kr. årligt. Det regionale delloft for sund-
Budgetoversigt 2¶August 2013
79
Bilag 1
hedsudgifter er nedskrevet med 19 mio. kr. årligt i 2014-2017, mens det regionale delloft forregional udvikling er nedskrevet med 2 mio. kr. årligt i 2014-2017.Udgiftslofterne i lov om fastsættelse af udgiftslofter for 2014-2017 er fastsat i 2013-pris- oglønniveau. Der på finanslovsforslaget foretaget en opregning af de gældende udgiftslofter til2014-pris- og lønniveau. Opregningsfaktoren for de enkelte lofter fremgår af tabel 2.
Tabel 2Pris- og lønregulering af udgiftslofterMio. kr.Statsligt delloft for driftsudgifterDelloft for indkomstoverførslerKommunalt loft for serviceudgifterRegionalt delloft for sundhedsudgifterRegionalt delloft for regional udviklingOpregningsfaktor (pct.)0,751,721,31,11,8
Der er endvidere på finanslovsforslaget indarbejdet øvrige lignende tekniske korrektioner, jf.budgetlovens § 8, stk. 4. Delloftet for driftsudgifter er således i forbindelse med finanslovsfor-slaget nedskrevet med 540 mio. kr. årligt i 2014-2017 som følge af en ændring i opsplitning afmellem anlægsudgifter (uden for loft) og driftsudgifter (under loft) på Transportministerietsområde i forhold til det forudsatte ved fastlæggelsen af udgiftslofterne. Justeringen skyldesen ændret definition af driftsudgifter i relation til anlægsprojekter, hvor der udover den natio-nalregnskabsmæssige klassifikation, bl.a. også er lagt vægt på, om driftsudgifterne har kapi-talbevarende karakter.Korrektioner i henhold til Lov om fastsættelse af udgiftslofter § 5, stk. 1I henhold til Lov om udgiftslofter § 5, stk. 1. kan finansministeren administrativt foretage enomfordeling mellem de to statslige dellofter, hvis dette er begrundet i permanente ændringer ifordelingen af udgifter mellem de to dellofter.Som led i finanslovsforslaget foretages justeringer som følge af nye initiativer, der samlet setreducerer udgifter under det statslige delloft som indkomstoverførsler med 128 mio. kr. i2014, 147 mio. kr. i 2015, 148 mio. kr. i 2016 og 151 mio. kr. i 2017. Det statslige delloft fordriftsudgifter opjusteres tilsvarende.
80
Budgetoversigt 2¶August 2013
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Bilag 2
Bilag 2Nyt kapitel
Tabel 1Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2006-2014Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2003Omlægning af den kommunale momsudligningsordningOverførsel af midler fra HypotekbankenUdlodninger fra IØ og IFUEkstraordinære udbytter under §28Tilbageførelse fra Danmarks Erhvervsfond2006 i alt4,6-1,57,42,1-5,90,10,30,71,69,5
Korrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterOmlægning af statslige aktiverUdlodninger fra IØ og IFUEkstraordinære udbytter under §28Etårige puljerTilbageførelse fra Danmarks ErhvervsfondKompensation fra Esbjerg Kommune sfa. At staten overtager opgaver vedr. Esbjerg havnSalg af Scandlines2007 i alt
-13,0-1,51,00,10,60,6-0,31,60,25,7-5,1
Budgetoversigt 2¶August 2013
83
Bilag 2
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2006-2014Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskat, inkl. kompensation for indeksobligationerSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterUdlodninger fra IØ og IFUSalg af ejendomme og grundeEkstraordinære udbytter under §28Tilbageførelse fra Danmarks ErhvervsfondMidlertidig obligatorisk opsparing på 1 pct. Af de statslige driftsrammerEfterbetalt efterlønKapitalindskud i Danmarks grundforskningsfondUdskydelser af statslige projekter og udgifterKapitalindkud i Eksportkreditfonden2008 i alt-23,90,47,10,80,20,40,50,8-0,5-3,00,5-0,2-16,8
84
Budgetoversigt 2¶August 2013
Bilag 2
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2006-2014Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfgift af udbetalte SP-midlerØgede pensionsbetalinger på baggrund af forårspakke 2.0Udlodninger fra IØ og IFUTilbageførelse fra Danmarks ErhvervsfondMidlertidig obligatorisk opsparing på 1 pct. af de statslige driftsrammerNedlæggelse af FiskeribankenEtårige puljerNedlukning af aktiviteter i NordsøenUdskydelser af statslige projekter og udgifterHøjere EU-bidrag 2007-2009Mindreindtægt vedr. landbrugsstøtte som følge af EU-afgørelseKapitaludvidelse i SASSalg og køb af ejendomme og grundeIndskud i vækstfondenFusion af Post Danmark A/S og Posten ABCOP15Indtægter ved lukning af skibsgarantifondenKapitalindskud i Eksport Kredit Fonden2009 i alt-4,86,4-3,117,1-2,10,20,3-0,90,3-1,7-3,0-0,1-1,1-0,7-0,60,2-0,52,2-1,00,1-0,46,9
Budgetoversigt 2¶August 2013
85
Bilag 2
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2006-2014Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfgift af udbetalte SP-midlerAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2007Udlodninger fra IØ og IFUTilbageførelse fra Danmarks ErhvervsfondEtårige puljerKapitaludvidelse i SAS og aktiekøb i DONG mv.Omdannelse af Naviair til selvstændig offentlige virksomhedOverdragelse af gymnasier mv. i forbindelse med overgang til selvejeIndtægter fra individuelle garantierArbejdsmarkedets feriefond2010 i alt-27,2-1,9-3,81,20,90,10,2-0,6-2,0-1,22,70,50,6-30,5
86
Budgetoversigt 2¶August 2013
Bilag 2
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2006-2014Mia. kr., årets priserAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2008Korrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterUdlodninger fra IØ og IFUTilbageførelse fra Danmarks ErhvervsfondOvertagelse af DR's pensionskasseMidler fra Det Kommunale Momsfonds kapitalbeholdningKompensation til kommunerne for tilbagebetaling af grundskyldEtårige puljer: Akut-, sosu- og nedrivningspuljeKonvertering af lån til aktier i Aarhus LokalbankTab på statslige kapitalindskud i Amagerbanken, EIK Bank, Fjordbank Mors A/S og Max BankIndtægter fra individuelle garantierTab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets overtagelse af AmagerbankenTab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets overtagelse af Fjordbank MorsTab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets overtagelse af Max BankStatslån til Furesø KommuneRegulering af hensættelser vedr. det almene boligområde2011 i alt4,012,52,42,70,40,20,80,2-0,5-0,7-0,1-2,41,6-2,1-1,1-0,5-2,97,822,3
Budgetoversigt 2¶August 2013
87
Bilag 2
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2006-2014Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterÆndrede kredittider for tobaksafgifterUdlodninger fra IØ og IFUUdgifter til EU-formandskabIndtægter fra individuelle garantierKompensation til kommunerne for tilbagebetaling af grundskyldUdbetalinger af efterlønsbidragKonvertering af lån til aktier i Vestjysk BankTab på kapitalbeviser i Sparekassen Østjylland og Spar SallingKøb af aktier i DONG Energy A/SKapitalforhøjelse i Vestjysk BankNedlukning af anlæg til olie og gasproduktionFærre refusionsudgifter til Folkepension, som følge af overgang til Udbetaling Danmark i 2013Nedskrivning af hensættelser på boligområdet2012 i alt13,56,0-0,10,50,3-0,11,0-0,6-28,4-0,3-0,3-1,20,2-5,01,01,4-12,1
88
Budgetoversigt 2¶August 2013
Bilag 2
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2006-2014Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterUdlodninger fra IØ og IFUOmlægning af kapitalpensionsordningenKapitalindskud i European Investment BankTab af kapitalindskud i Spar LollandFærre refusionsudgifter til Folke- og Førtidspension, som følge af overgang til UdbetalingDanmark i 2013Merudgifter til Boligsikring og boligydelse, som følge af overgang til Udbetaling Danmark i 20132013 i alt14,01,8-2,90,320,01,7-0,23,2-0,937,5
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2006-2014Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterUdlodninger fra IØ og IFUOmlægning af kapitalpensionsordningenÆndrede regler for momsafregning2014 i alt6,4-3,5-2,90,120,0-6,413,6
Budgetoversigt 2¶August 2013
89
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Bilag 2
Bilag 3Nyt kapitel
Tabel 1Offentlige finanser, 2012-20142012MajMia. kr., løbende priserForbrugOverførslerInvesteringerRenteudgifterSubsidierØvrige udgifter1)Udgifter i alt2)
2013Ændr.MajAug.Ændr.Maj
2014Aug.Ændr.
Aug.
520,1322,343,436,447,891,3
521,6323,044,736,446,790,2
1,50,71,30,0-1,1-1,1
529,5332,740,734,349,963,5
529,2332,340,734,450,163,8
-0,3-0,30,00,10,20,3
539,3340,141,831,749,763,2
538340443151641069
-0,80,32,3-0,61,40,42,9
1061,2 1062,6
1,4 1050,6 1050,5
-0,1 1065,8
Personskatter mv.3)ArbejdsmarkedsbidragSelskabsskatterPensionsafkastskatMomsRegistreringsafgiftØvrige indirekte skatterØvrige skatter4)
376,181,755,542,2181,613,8109,317,028,135,545,0985,8
374,781,755,642,2181,613,8109,616,528,335,545,7985,1
-1,50,00,10,00,00,00,3-0,50,20,00,7
414,983,055,242,3183,713,8111,616,329,836,340,7
413,882,756,036,4184,514,7111,615,826,936,240,7
-1,2-0,20,8-5,90,80,80,0-0,5-2,8-0,10,0
428,685,157,825,9189,314,2112,916,626,437,140,7
42685382618915113162237631030
-2,7-0,3-20,00,10,21,00,5-0,5-4,5-0,221,8-4,6
RenteindtægterBruttorestindkomstØvrige indtægter5)Indtægter i alt2)
-0,7 1027,7 1019,4
-8,3 1034,7
Budgetoversigt 2¶August 2013
91
Bilag 3
Tabel 1 (fortsat)Offentlige finanser, 2012-20142012Dec.Mia. kr., løbende priserOffentlig saldoRenter, nettoOffentlig primær saldo6)
2013Ændr.Dec.MajÆndr.Dec.
2014Maj Ændr.
Maj
-75,48,3-67,1
-77,58,1-69,4
-2,1-0,2-2,3
-23,04,6-18,4
-31,27,5-23,7
-8,22,9-5,3
-31,15,2-25,8
-38,59-29
-7,43,9-3,6
1)2)
3)4)5)6)
Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland samtbidrag til EU’s budget.Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Detoffentlige forbrug omfatter indtægter fra salg af varer og tjenester samt beregnede udgifter til afskrivnin-ger, mens Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige udgifter ikke omfatter det offentlige varesalg,der flyttet til indtægtsopgørelsen. Ligeledes indgår beregnede afskrivninger både i de offentlige udgifterog de offentlige indtægter. På den baggrund afviger opgørelsen af de samlede udgifter og indtægter defi-nitorisk fra Danmarks Statistiks opgørelse.Personskatter mv. indeholder: Kildeskatter, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, afgift afdødsboer og gaver samt andre personlige skatter.Øvrige skatter indeholder bidrag til sociale ordninger (A-kassebidrag og efterlønsbidrag).Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapital-overførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt inputerede (beregnede) indtægter i form af bi-drag til tjenestemandspensioner.Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
92
Budgetoversigt 2¶August 2013
