Beskæftigelsesudvalget 2012-13
L 194 Bilag 1
Offentligt
NOTAT
21. februar 2013
Høringsnotat til udkast til forslag til lov om barselud-ligning for selvstændigt erhvervsdrivende
J.nr. 2012-10299JAIC/KAT
Følgende høringsberettigede organisationer og myndigheder har afgivet hørings-svar:AC, Advokatrådet, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension(ATP), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Journalistforbund, Dansk Kvin-desamfund, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), FTF,Håndværksrådet, IDA (Ingeniørforeningen), Institut for Menneskerettigheder(IMR), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kvinderådet, KVINFO, Lederne, LO ogProducentforeningen.Der er yderligere modtaget høringssvar fra: Danske Fysioterapeuter, Dansk Artist-forbund og CO-industri.Følgende organisationer og myndigheder har yderligere haft lovudkastet i høring,men har ikke afgivet høringssvar: Business Danmark, CentralorganisationernesFællesudvalg, Den Danske Dommerforening, Danske Advokater, Danske Regio-ner, Frie Funktionærer, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte(KTO), Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA),Sundhedskartellet.Organisationernes bemærkninger til lovforslaget:Generelt
AC, CO-industri, Dansk Artistforbund, Danske Fysioterapeuter, Dansk Jour-nalistforbund, Dansk Kvindesamfund, FA, FTF, Håndværksrådet, IDA, Le-derne, LO, Kristelig Arbejdsgiverforening, KVINFO og Producentforeningenstøtter, at der etableres en barseludligningsordning for selvstændige.AC, ASE, DA, Dansk Artist Forbund, Danske Fysioterapeuter, Dansk Journa-listforbund, FA, FTF, Håndværksrådet, IDA, Kristelig Arbejdsgiverforening,LO og Producentforeningenhar bemærkninger til den konkrete udformning afordningen. Disse gennemgås nærmere i afsnittene nedenfor.AC, ASE, Dansk Artist Forbund, Danske Fysioterapeuter, Dansk Journalist-forbund, LO og Producentforeningenog finder generelt, at lovudkastet ikke i til-strækkelig grad tager højde for den situation, hvor den selvstændige også har løn-modtagerindkomst – de såkaldte kombinatører.Dansk Kvindesamfundpåpeger i høringssvaret, at der stadig er store udfordringerforbundet med det at være selvstændig og mor.Dansk Kvindesamfundopfordrer
derfor regeringen til at arbejde videre med andre initiativer, der kan forbedre ram-merne for, at kvinder kan blive iværksættere.ASEhenviser til forskellige analyser omkring barsel og virksomhedsdrift, somASEhar udført.ASEhar på den baggrund konkluderet, at der er udbredt skepsisblandt selvstændigt erhvervsdrivende mod at indføre en obligatorisk barseludlig-ningsordning. Samtidig anførerASE,at ringe barselvilkår for selvstændige ikkeudgør en væsentlig barriere i forhold til unge kvinders tilbøjelighed til at stiftevirksomhed, og at andre problemer forbundet med at få børn som selvstændig ermere presserende - fx behovet for mere fleksible regler for selvstændige.IDA, Håndværksrådet, Dansk Journalistforbund, ProducentforeningenogASEer af den opfattelse, at administrationsomkostningerne for en barseludlig-ningsordning for selvstændige, som de er skitseret i lovudkastet, er for høje.DAfinder, at udkastet til lovforslag bør trækkes tilbage, da forslaget vil indførenye byrder og afgifter for private virksomheder og overvejende vil blive opfattetsom en regulær afgift på det at drive egen virksomhed.DAfinder også, at det forhold, at ordningen er obligatorisk indebærer, at den selv-stændige ikke kan vælge at betale til den barseludligningsordning, som hans med-arbejdere måtte være tilknyttet.Advokatrådet, ATP, Det Faglige HusogIMRhar ingen bemærkninger til lovud-kastet.Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Det bemærkes indledningsvis, at udgangspunktet for lovudkastet er, at barseludlig-ningsordningen for selvstændige i så vid udstrækning som muligt skal svare til denlovbaserede barseludligningsordning på det private arbejdsmarked.I forhold til de mange og forholdsvis specifikke bemærkninger fraLO, AC, DanskArtist Forbund, ASE, Danske Fysioterapeuter, ProducentforeningenogDanskJournalistforbundom den situation, hvor en person både er lønmodtager og selv-stændigt erhvervsdrivende, er Beskæftigelsesministeriets helt overordnede kom-mentar, at barseludligningsordningen for selvstændigt er tæt knyttet til reglerne ombarseldagpenge.Kompensation for barseludligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivendeforudsætter således ret til barseldagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende efterbarsellovens regler. De problemstillinger, som organisationerne rejser vedrørendede såkaldte kombinatører, knytter sig således ikke til den omstændighed, at der nuetableres en barseludligningsordning for selvstændige.Det kan ikke udelukkes, at der på længere sigt kan være behov for at se på udvik-lingen i beskæftigelsesmønstre, herunder bl.a. kombinationen af selvstændige oglønmodtagere, i forhold til lovgivningen. En sådan øvelse ville imidlertid kræve enstørre analyse både i forhold til barseldagpenge og sygedagpenge. Og på sygedag-pengeområdet er det lige nu vigtigt for regeringen at holde fokus på de megetgrundlæggende ændringer i sygedagpengeloven, som ligger i sygedagpengerefor-men.2
Det fremgår af bilag til ASEs høringssvar, at 46 pct. af selvstændige i en undersø-gelse fra december 2012 ikke mener, at en barseludligningsordning for selvstændi-ge er en god idé. Omvendt mener 35 pct. at en sådan ordning er en god idé. Detfremgår af bilaget, at selvom der fortsat er en stor skepsis, så er der sket en vis op-blødning i holdningen til en barseludligningsordning for selvstændige.I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget er ATP blevet bedt om et skøn overadministrationsomkostninger som driftsansvarlige for den kommende ordning.Skønnet lyder på årligt 15 mio. kr. i driftsomkostninger. Skønnet er fremkommetsom erfaringstal baseret på driften af Barsel.dk, som i 2012 havde driftsomkostnin-ger på 39 mio. kr.I barseludligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende skal der, som i Bar-sel.dk, udvikles og vedligeholdes en beregningskerne, der er i stand til at beregneden enkelte selvstændiges bidrag til ca. 210.000 selvstændige ud fra data fra hen-holdsvis CPR, SKAT og ATP. Der skal dannes opkrævning og kunne foretages torykkerforløb. Udbetalingsprocesserne er meget forskellige for de to ordninger, ogpga. det forholdsvis lave forventede antal udbetalinger i barseludligningsordningenfor selvstændige er der her tænkt anvendt en mere manuel proces.Ud fra disse betragtninger er der skønnet et behov for administrationsomkostningerårligt på ca. 15 mio. kr., som ATP finder realistisk i forhold til de administrations-processer, der er beskrevet i udkastet til lovforslag.For så vidt angår spørgsmålet om øgede byrder for erhvervslivet, bemærkes, at ind-førelsen af et årligt fuldtidsbidrag på 328 kr. for den enkelte selvstændige ikke vur-deres at medføre en uforholdsmæssig administrativ eller økonomisk byrde for er-hvervslivet, der er uforenelig med regeringens ønske om generelt at begrænse deadministrative byrder for erhvervslivet. Desuden bemærkes, at midlerne i barselud-ligningsordningen indgår i et lukket kredsløb, der kommer selvstændigt erhvervs-drivende til gode.For så vidt angår, hvilken barseludligningsordning en selvstændig erhvervsdriven-de skal indbetale til, bemærkes det, at formålet med den lovbaserede barseludlig-ningsordning på det private arbejdsmarked og de decentrale ordninger er at udlignearbejdsgivernes udgifter til løn under barselsorlov og dermed fremme ligestillingenmellem kvinder og mænd på det private arbejdsmarked. Allerede af den grund vilselvstændigt erhvervsdrivende ikke kunne optages i barseludligningsordningen pådet private arbejdsmarked.Lovforslagets § 1, stk. 1 – lovens anvendelsesområde:
Kristelig Arbejdsgiverforeninganerkender, at det er nødvendigt at gøre barselud-ligningsordningen obligatorisk af hensyn til den samlede økonomi i ordningen.Lovforslagets § 1, stk. 2 – definition af selvstændigt erhvervsdrivende:
Flere af organisationerne peger på afgrænsningen af den personkreds, der er omfat-tet af lovudkastet.
3
DAfinder det endvidere uhensigtsmæssigt, at lovforslaget også omfatter gruppenaf honorarlønnede med B-indkomst, fx freelancere. Herved kommer ordningen tilat omfatte en gruppe, som ikke driver reel selvstændig erhvervsvirksomhed.ACkonstaterer, at forslaget ikke omfatter ”løst tilknyttede ansatte”, såsom projekt-ansatte, timelønsansatte, lønmodtagerfreelancere mv. og opfordrer til, at der tagesinitiativ til, at også disse grupper kan få adgang til barseludligning.LO, Produ-centforeningenogDansk Journalistforbundfremsætter samme opfordring i de-res høringssvar.LO, Dansk Journalistforbund, Producentforeningen, Dansk Artist ForbundogACunderstreger desuden, at det er nødvendigt at præcisere, at lovudkastets de-finition af ”selvstændigt erhvervsdrivende” alene finder anvendelse i denne lov, så-ledes at fx honorarmodtageres status i forhold til anden lovgivning ikke påvirkes.LOogDansk Artist Forbundpeger desuden på, at kunstnere, der arbejder somhonorarmodtagere, er omfattet af visse overenskomster, hvor dækningsområdetnetop er defineret ved instruktionsbeføjelsen. Organisationerne opfordrer derfor til,at bemærkningerne ændres på dette punkt.Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Lovforslaget til barseludligningsordningen for selvstændige omfatter personer, deraf SKAT er registreret som udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed og perso-ner, der har indtægt i form af B-indkomst. Freelancere, der arbejder enten helt ellerdelvist som selvstændige eller/og har B-indkomst vil derfor blive omfattet af bar-seludligningsordningen for selvstændige.Freelancere, der reelt er lønmodtagere, er omfattet af barseludligningsordningen fordet private arbejdsmarked, når de er i arbejde. Denne ordning er udformet, såledesat arbejdsgivere, der udbetaler løn under barsel, er berettigede til refusion fra bar-seludligningsordningen, når deres medarbejdere er berettigede til barseldagpengeog tjener mere end fulde barseldagpenge. Alle arbejdsgivere indbetaler et årligt bi-drag pr. lønmodtager. På denne måde er alle arbejdsgivere med til at finansiere lønunder barselorlov.Der er imidlertid også andre grupper end freelancere, der er berettiget til barsel-dagpenge, men som ikke har ret til løn under barsel- og forældreorlov, og der-med ikke er omfattet af en barseludligningsordning:Personer, der ikke får løn under barselorlov, fordi deres overenskomst eller kon-trakt ikke indeholder sådanne rettighederPersoner, der har ret til løn under barselorlov efter deres overenskomst ellerkontrakt, men først efter en vis ansættelsesperiode, en såkaldt karensperiode. 20pct. af medarbejderne inden for LO-området får ikke løn under barselorlov afden grundVikarer og midlertidigt ansatte er uden arbejde under barselorlovAndre arbejdsløseDet forekommer vanskeligt at fremhæve den ene gruppe som mere berettiget endden anden. Freelancerbegrebet er ikke særligt entydigt og derfor vanskeligt at af-grænse også set i forhold til de øvrige grupper, der ikke får løn under barsel.4
Det kunne overvejes at lade alle, der ikke modtager løn under barsel, få ret til per-sonlig kompensation på visse betingelser, men dette skulle i givet fald ske ved atændre barseludligningsordningen på det private arbejdsmarked.Det er dog Beskæftigelsesministeriets vurdering, at hvis midlertidigt ansatte, her-under freelancere, skal have mulighed for at indgå i barseludligningsordningen pådet private arbejdsmarked, så vil det reelt betyde en forhøjelse af barseldagpengenefinansieret af alle private arbejdsgivere.For så vidt angår definitionen af selvstændigt erhvervsdrivende fremgår det af lov-bemærkningerne til lovforslaget § 1, stk. 2, at definitionen af selvstændigt er-hvervsdrivende alene finder anvendelse i henhold til denne lov eller regler fastsat imedfør heraf. Definitionen af selvstændigt erhvervsdrivende kan således være af-grænset på en anden måde i anden lovgivning.Beskæftigelsesministeriet har ladet ”kunstnere” udgå som eksempel på honorar-modtagere med B-indkomst.Lovforslagets § 2, stk. 1 – den bidragspligtige personkreds:
IDAfinder det uheldigt, at den bidragspligtige personkreds ikke er sammenfalden-de med den personkreds, der vil kunne få kompensation fra en barseludlignings-ordning for selvstændige. På samme måde foreslårAC,at der ikke skal betales bi-drag i de situationer, hvor den selvstændige ikke har mulighed for at få kompensa-tion.Lovforslagets § 2, stk. 2 – undtagelse fra bidragspligt:[§ 2, stk. 4, i endeligt lovforslag]
AC, ProducentforeningenogDansk Journalistforbundforudsætter, at der iATP sker en registrering af, om ATP-bidraget stammer fra en arbejdsgiver eller fraden selvstændige selv, i og med at selvstændige kan vælge selv at indbetale tilATP.Lovforslagets § 2, stk. 3 – beregningen af bidraget:[§ 2, stk. 2, i endeligt lovforslag]
HåndværksrådetogKristelig Arbejdsgiverforeningfinder et årligt bidrag på300 kr. rimeligt, men peger på, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan denskattemæssige behandling af bidraget bliver.ACforeslår, at ATP-bidrag indbetalt i forbindelse med modtagelse af arbejdsløs-hedsdagpenge som lønmodtager skal indgå i fastsættelsen af bidragets størrelse.AC, ProducentforeningenogDansk Journalistforbundforeslår desuden, atkombinatører der samlet indbetaler fuldt bidrag til hhv. Barsel.dk og barseludlig-ningsordningen for selvstændige omfattes af sidstnævnte.
5
Lovforslagets § 2, stk. 4 – bemyndigelsesbestemmelse:[§ 2, stk. 5, i endeligt lovforslag]:
ACopfordrer til, at det fremgår af lovbemærkningerne, at undtagelse fra bidrags-pligt også vil ske i de situationer, hvor de selvstændige på anden måde er omfattetaf en barseludligningsordning.På samme måde forudsætterFA,at øvrige virksomheder, herunder virksomheder,der er omfattet af loven om barseludligning på det private arbejdsmarked, ikke vilblive belastet af hverken økonomiske eller administrative byrder som konsekvensaf lovforslaget.FAforeslår, at dette præciseres i lovforslagets bemærkninger.ACmener endelig, at det bør indgå i overvejelserne om undtagelse fra bidragsplig-ten, at der kan være situationer, hvor der oppebæres B-indtægt uafhængigt af entilknyttet arbejdsindsats, fx udbetaling af royalty.Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Udgangspunktet for lovudkastet er, at barseludligningsordningen for selvstændige iså vid udstrækning som muligt skal svare til den lovbaserede barseludligningsord-ning på det private arbejdsmarked. Barseludligningsordningerne har til formål atkompensere for den udgift, der er forbundet med afholdelse af barsel, på den måde,at der inden for et kroneloft kompenseres for hhv. lønudgift og tabt arbejdsfortjene-ste.Beskæftigelsesministeriet har drøftet afgrænsningen af den bidragspligtige kredsmed ATP, der efter lovudkastet skal administrere ordningen. Muligheden for at la-de den bidragspligtige kreds være sammenfaldende med den kompensationsberetti-gede kreds er blevet overvejet i den forbindelse. ATP har i den forbindelse oplyst,at det rent teknisk ikke er muligt alene at opkræve bidrag fra personer, der er beret-tiget til barseldagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende. Det skyldes, atspørgsmålet om hvorvidt en selvstændigt erhvervsdrivende er berettiget til barsel-dagpenge, først afgøres, når den pågældende søger om barseldagpenge hos Udbeta-ling Danmark.Det bemærkes, at det netop er et grundlæggende element i og forudsætning forordningen, at ATP registrerer, hvor et givent indbetalt ATP-bidrag stammer fra oghvem, der har indbetalt det.Beskæftigelsesministeriet har forelagt Skatteministeriet spørgsmålet om, hvorvidtbidrag til en barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, vil væreen fradragsberettiget driftsudgift. Skatteministeriet har bekræftet, at indbetaling tilen obligatorisk barseludligningsordning vil være en fradragsberettiget driftsudgift.For så vidt angår ATP-bidrag indbetalt i forbindelse med modtagelse af arbejdsløs-hedsdagpenge som lønmodtager kan det oplyses, at disse bidrag betragtes på ligefod som ATP-bidrag indbetalt for beskæftigede lønmodtagere.Barseludligningsordningen for selvstændige har til formål at kompensere den selv-stændige selv for tabt arbejdsfortjeneste forbundet med den selvstændiges egenbarsel. De øvrige barseludligningsordninger på arbejdsmarkedet har til formål atkompensere arbejdsgiveren for løn til ansatte på barsel. En selvstændigt erhvervs-
6
drivende (efter lovens definition) vil derfor være omfattet af begge barseludlig-ningsordninger, hvis den pågældende har ansatte – der vil imidlertid tillige væremulighed for at få kompensation/refusion fra begge ordninger.Bidrag til hhv. barseludligningsordningen på det private arbejdsmarked og barsel-udligningsordningen selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke sammenkædes, somforeslået af AC, Producentforeningen og Dansk Journalistforbund. Der er ingenindbyrdes sammenhæng mellem de to ordninger, der administreres helt uafhængigtaf hinanden.Udgangspunktet for indbetaling af bidrag er, at selvstændigt erhvervsdrivende i al-dersgruppen 18-64 år indbetaler et bidrag til barseludligningsordningen. Det for-hold, at en selvstændig erhvervsdrivende har B-indkomst, der hidrører fra fx royali-ties er ikke afgørende for, om den pågældende er bidragspligtig.Lovforslagets § 3 – betingelser for udbetaling af kompensation:
AC, Dansk Journalistforbund, Producentforeningen, Danske FysioterapeuterogFTFfinder det utydeligt, om nyuddannede, der etablerer sig som selvstændigekan nyde godt af ordningen.LOogDansk Artist Forbundser også gerne, at kombinatører indtænkes i ordnin-gen med deres samlede indtægt, uagtet deres skattemæssige status, og uden at detfår konsekvenser for deres skattemæssige status i henhold til anden lovgivning.Danske Fysioterapeuterønsker en uddybning af behovet for en karensperiode.Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Det er en forudsætning for udbetaling af kompensation fra barseludligningsordnin-gen, at den pågældende selvstændiges arbejdsfortjeneste overstiger den højeste bar-seldagpengesats. Ganske som det i dag er en forudsætning for udbetaling af refusi-on til arbejdsgivere, der betaler løn under barsel, at lønudgiften overstiger den hø-jeste barseldagpengesats.Formålet med ordningen er ikke, at man skal kunne få mere udbetalt mens man erpå orlov, end man ville få, hvis ikke man var på orlov.For så vidt angår nyuddannedes mulighed for at få udbetalt kompensation fra bar-seludligningsordningen for selvstændige, så afhænger den – som for alle andre – af,om den pågældende har ret til barseldagpenge som selvstændigt erhvervsdrivendeog om den pågældende har en arbejdsfortjeneste, der overstiger den højeste dag-pengesats.For så vidt angår bemærkningen fra LO og Dansk Artist Forbund om kombinatø-rers samlede indtægt henvises til afsnittet om kombinatører underGenerelt.Bemyndigelsesbestemmelsen, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om karensperioder, er nu taget ud af lovudkastet. Opstår der på etsenere tidspunkt et behov for at indføre karensperiode, må dette ske ved en lovæn-dring.
7
Lovforslagets § 4 – fastsættelse af kompensationsloft og periode:
AC, ProducentforeningenogDansk Journalistforbundefterlyser, at det fremgåraf lovudkastet, hvordan barseludligningsordningen for selvstændige forholder sigtil de øvrige barseludligningsordninger, herunder om udbetaling til ægtefællen fraen anden barseludligningsordning modregnes. Begge organisationer opfordrer kraf-tigt til, at den modregning der fx sker i Barsel.dk ikke kopieres i en barseludlig-ningsordning for selvstændige.AC, ProducentforeningenogDansk Journalistforbundanfører desuden, at detbør fremgå af lovbemærkningerne, hvorvidt en selvstændig, der betaler reduceretbidrag, modtager reduceret kompensation, eller om den selvstændige vil være fuldtdækket.Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Udgangspunktet for lovudkastet er, at barseludligningsordningen for selvstændige iså vid udstrækning som muligt skal svare til den lovbaserede barseludligningsord-ning på det private arbejdsmarked. For barseludligningsordningen på det privatearbejdsmarked gælder, at i de 21 uger, som kan deles mellem forældrene, udbetalesrefusionen til den arbejdsgiver, som først udbetaler løn under barsel. Retten til at fårefusion ophører på det tidspunkt, hvor der samlet er udbetalt refusion for foræl-drene i 21 uger enten fra den lovbaserede ordning eller fra andre barseludlignings-ordninger.Samme princip vil være gældende i barseludligningsordningen for selvstændige.Man kan ikke sammenkæde bidrag og retten til kompensation. Retten til kompen-sation og beregningen af bidragets størrelse afhænger af forskellige betingelser:En selvstændigt erhvervsdrivende betaler et forholdsmæssigt bidrag, hvis der erindbetalt delvist ATP-bidrag for den pågældende som lønmodtager.Retten til kompensation fra barseludligningsordningen afhænger af, om den pågæl-dende selvstændige får udbetalt barseldagpenge som selvstændigt erhvervsdrivendeog har en arbejdsfortjeneste ved erhvervsvirksomheden, der overstiger den højestebarseldagpengesats. Kompensationen er altså afledt af retten til barseldagpenge.Det bemærkes, at en selvstændigt erhvervsdrivende aldrig kan få udbetalt mere endmaksimale barseldagpenge uanset om den pågældende arbejder mere end fuld tid,fx som kombinatør. Dette følger af barselreglerne.Det forhold, at man indbetaler et forholdsmæssigt bidrag betyder ikke i sig selv, atkompensationen nedsættes.Det understreges dog, at formålet med barseludligningsordningen er ikke, at enselvstændigt erhvervsdrivende skal kunne oppebære en højere indtægt under orlovend den, man ville oppebære ved sin erhvervsvirksomhed.Lovforslagets § 5 – administration af ordningen:
FApåpeger, at ATP allerede administrerer de barseludligningsordninger, der eksi-sterer på det øvrige arbejdsmarked, og at det derfor med etableringen af en barsel-udligningsordning for selvstændige er nødvendigt med en klar adskillelse mellemdisse ordninger.8
Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Der vil være vandtætte skotter mellem barseludligningsordningen på det private ar-bejdsmarked og den kommende barseludligningsordning for selvstændigt er-hvervsdrivende.Dette er en grundlæggende forudsætning for etableringen og administrationen aflovbaserede barseludligningsordninger, at man som arbejdsgiver indbetaler bidragfor sine ansatte til barseludligningsordningen på det private arbejdsmarked, og atman som selvstændig indbetaler bidrag til barseludligningsordningen for selvstæn-digt erhvervsdrivende.I forhold til udbetaling af kompensation fra en barseludligningsordning foretagesvurderingen af, om en person er at betragte som selvstændigt erhvervsdrivende el-ler lønmodtager af Udbetaling Danmark i forbindelse med udbetaling af barseldag-penge til den pågældende. Kompensation vil blive udbetalt fra den relevante ord-ning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.Lovforslaget § 7 – tilsyn og kontrol:
DAfinder, at lovforslaget nærmere bør redegøre for det kontrolapparat, som skalforhindre misbrug af ordningen, fx så det sikres, at der ikke udbetales løn under or-lov samtidig med, at der arbejdes i virksomheden.Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Det antages, atDAi bemærkningen ovenfor med løn rettelig mener kompensationfra ordningen.I forhold til kontrol for at forhindre misbrug henvises igen til, at udbetaling afkompensation forudsætter, at den pågældende er berettiget til barseldagpenge somselvstændig erhvervsdrivende. Kontrollen med de oplysninger, der ligger til grundfor udbetaling af barseldagpenge er således foretaget af Udbetaling Danmark – li-gesom det er tilfældet i ordningen på det private arbejdsmarked. I lovbemærknin-gerne til lovforslagets § 5 nævnes det eksplicit, at ATP via Udbetaling Danmark al-lerede er i besiddelse af de data, der er nødvendige for udbetalingen af kompensati-on.For så vidt angår bestemmelserne om kontrol og tilsyn med ordningen følger lov-forslaget de kontrolbestemmelser, der findes i lov om barseludligning på det priva-te arbejdsmarked.Lovforslagets § 9 - årsregnskab:
FAefterlyser mere gennemsigtighed om opgørelse og fordeling af administrations-udgifter til ATP.Dansk JournalistforbundogProducentforeningenopfordrer til, at de økonomi-ske forudsætninger evalueres inden for kort tid, således at ordningen ikke akkumu-lerer midler.Dansk Journalistforbundfinder det positivt, at der i lovudkastetlægges op til offentligt tilgængeligt regnskab.
9
Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Det fremgår af § 9 i lovforslaget, at ATP skal udarbejde årsregnskab for barselud-ligningsordningen. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen om årsregnskab i lov ombarseludligningsordningen på det private arbejdsmarked. Dertil kommer mulighe-den for at offentliggøre halvårsregnskaber, hvilket i dag sker for barseludlignings-ordningen på det private arbejdsmarked.Lovforslagets § 12 - ikrafttrædelse:
Danske Fysioterapeuter, Kristelig ArbejdsgiverforeningogHåndværksrådetpeger på den lange ikrafttrædelsesperiode.Håndværksrådetforeslår, at de førsteudbetalinger fra ordningen sker den 1. september 2013 på baggrund af indtægten i2012, således at udbetalinger kan ske fra 1. januar 2014. På samme måde foreslårKristelig Arbejdsgiverforening,at ikrafttrædelsen fremrykkes minimum et år.Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Ikrafttrædelsestidspunktet den 1. januar 2014 er valgt ud fra flere hensyn. Dels skalATP udvikle et administrationssystem, så den nye barseludligningsordning kanetableres og administreres. Dels er det fundet hensigtsmæssigt, at ikrafttræden gørdet muligt at beregne og opkræve bidrag på baggrund af et helt indkomstår.Af lovbemærkningerne til lovforslagets § 12 fremgår det, at første opkrævning afbidrag vil ske på baggrund af SKATs oplysninger om selvstændigt erhvervsdriven-de for indkomståret 2014. Oplysning herom vil først kunne videregives af SKAT tilATP i juli 2015, hvorefter bidraget kan beregnes og opkræves. ATP vil herefteropkræve første bidrag vedrørende 2014 med forfaldsdato 1. september 2015.Øvrige bemærkninger til lovforslaget
ASEpeger på, at det vil bidrage væsentligt til de selvstændiges mulighed for at op-retholde virksomheden under barsel, hvis barseldagpengereglerne gøres mere flek-sible for selvstændigt erhvervsdrivende. På samme måde anførerIDA,at barsel-dagpengereglerne viser alt for ringe hensyn til selvstændige og bør revideres.ASEforeslår desuden, at der i loven indsættes en bestemmelse om, at loven tagesop til revision efter en 2-årig periode.Håndværksrådetønsker, at beløbsgrænsen for overført indkomst til medarbejden-de ægtefæller fremover automatisk hæves i takt med den almindelige løninflation.Håndværksrådetbegrunder dette med, at beløbsgrænsen stiller medarbejdendeægtefæller ringere ved beregningen af kompensation fra barseludligningsordnin-gen.Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Betingelserne for at få barseldagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende er fast-sat i barselloven og barselbekendtgørelsen. I forbindelse med en evt. kommenderevision af barselloven kan det overvejes, om det er muligt at gøre reglerne vedr.selvstændigt erhvervsdrivende mere fleksible. Denne problematik kan – som reg-lernes systematik er i dag - ikke adresseres i en lov om barseludligning.Der skønnes ikke at være behov for en revisionsbestemmelse i barseludlignings-ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende. Begrundelsen er, at det er vanskeligt
10
at forudsige, hvornår der evt. måtte være behov for revision af loven. Hvis der op-står et behov herfor, kan der til enhver tid fremsættes lovforslag herom. Det be-mærkes, at der ikke længere er en revisionsbestemmelse i barseludligningsordnin-gen på det private arbejdsmarked.Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at grænsen for, hvor meget af en virksom-heds overskud, der kan overføres som indkomst til medarbejdende ægtefæller, ikkereguleres i barsellovgivningen. Dette er derimod et spørgsmål, der må rejses i for-hold til skattelovgivningen
11
