Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13, Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13, Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
L 171 Bilag 10, L 171 A Bilag 10, L 171 B Bilag 10
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 171
Folketinget 2012-13
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 30. april 2013
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af gymnasieloven, hf-loven og lov om
uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx)
(Harmonisering af klageadgang og øget mulighed for at hæve faget matematik til B-niveau i stx-uddannelsen)
[af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini)]
1 Ændringsforslag
Enhedslisten har stillet ændringsforslag om deling af lov-
forslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2013 og var til
1. behandling den 12. marts 2013. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis-
ningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte
den 23. januar 2013 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm.
del – bilag 103. Den 28. februar 2013 sendte børne- og un-
dervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Foreningen af Danske Biologer
og Gymnasieskolernes Lærerforening.
Børne- og undervisningsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til børne- og undervis-
ningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, S, RV og SF) indstiller lovforsla-
get til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (DF, LA og KF) vil stemme for
ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet
indstiller det under A og det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget indebærer en ændring, som nok går i den rigtige
retning på et område, men som samtidig risikerer at have en
række utilsigtede konsekvenser på andre områder, f.eks. i
form af et fravalg af latin C, naturfag B og biologi B. Dansk
Folkeparti ser derfor ikke særlig positivt på denne del af lov-
forslaget. Men Dansk Folkeparti har valgt ikke at stille sig
på tværs, da Dansk Folkeparti har fået ministerens ord for, at
der skal laves en grundig evaluering af konsekvenserne af
ændringen efter et år. Hvis konsekvenserne er for store for
de nævnte fag, vil det være nødvendigt at gribe ind.
Den anden del af lovforslaget drejer sig om adgangen til
at klage til ministeriet. Det er heller ikke en ide, der er vok-
set i Dansk Folkepartis have, at elevernes klager til ministe-
riet nu skal begrænses til kun at omfatte retslige klager. Ef-
ter at have set oversigten over antallet af klager på de enkel-
te skoler er Dansk Folkeparti dog blevet beroliget og vil hel-
ler ikke her sætte sig på tværs, men bede ministeren om at
følge området tæt.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL) vil stemme for æn-
dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet
indstiller det under A nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3.
behandling og det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse
uændret.
DokumentId
Journalnummer