Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13, Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13, Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
L 171 Bilag 1, L 171 A Bilag 1, L 171 B Bilag 1
Offentligt
Sagsnr.: 104.94L.391
Ministeriet for Børn og UndervisningFebruar 2013Høringsnotat
Udkast til
Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven),
lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) og lov om uddannelserne til
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)
(Harmonisering af klageadgang og øget mulighed for at hæve matematik til B-niveau i stx-uddannelsen)I. Indledning
Lovudkastet blev den 22. januar 2013 sendt i høring hos 45 myndigheder og organisationer m.v. ogdagen efter offentliggjort på Høringsportalen.Af de 45 hørte har 16 afgivet høringssvar, nogle høringsparter sammen (henholdsvis Danske Erhvervs-skoler – Bestyrelserne/Danske Erhvervsskoler – Lederne og Danske Gymnasieelevers Sammenslut-ning/Erhvervsskolernes Elevorganisation/Landssammenslutningen af Handelsskoleelever). I fem afhøringssvarene (repræsenterende i alt syv høringsparter) er der afgivet bemærkninger til lovudkastet. Enliste med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, henholdsvis bemærkninger, er vedlagt sombilag 1.Ministeriet for Børn og Undervisning vurderer, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning tilændringer i lovudkastet, ud over en mindre justering i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.II. Væsentlige bemærkninger til lovudkastet
1.1. Harmonisering af klageadgang
Høringsparter, der repræsenterer gymnasiale elever/kursister, og studerende fra de videregående ud-dannelser, (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Lands-sammenslutningen af Handelsskoleelever og Danske Studerendes Fællesråd) bakker ikke op om forsla-get om at harmonisere klageadgangen på det gymnasiale uddannelsesområde med andre uddannelses-områder. De finder, at ændringerne vil forringe retssikkerheden for eleverne/kursisterne. Man mener,at erfaringerne fra de videregående uddannelser, hvor klageadgangen i lighed med forslaget er reducerettil retlige spørgsmål, viser, at en sådan ordning reducerer retssikkerheden. Der henvises bl.a. til, at Kø-benhavns Universitet har måttet ansætte en studenterambassadør til at vejlede og bistå studerende iklagesager.Organisationerne kritiserer, at der, som det fremgår af lovudkastets bemærkninger, i ministeriets praksisfor klagesager er en tilbageholdende efterprøvelsespraksis i forhold til skolernes lederes faglige og pæ-dagogiske skøn. Det anføres i høringssvaret fra DGS m.fl., at man anser det for problematisk, at mini-steriet ingen statistik har ”over, hvor mange eksaminander der klager over forhold vedrørende prøver-ne, idet de fleste klager afgøres endeligt af den enkelte skole”.Høringssvaret fra DGS m.fl. nævner endelig, at den pædagogiske praksis er meget forskellig fra skole tilskole, hvorfor det er nødvendigt, at elever/kursister også kan klage til ministeriet over afgørelser i pæ-
1
Sagsnr.: 104.94L.391dagogiske og skønsmæssige anliggender. Endvidere vil ændringerne i klageadgangen kunne medføre, atantallet af klager vil falde.Ministeriets bemærkninger:Som det fremgår af lovudkastet, foreslås det, at klageadgangen på det gymnasiale uddannelsesområdebegrænses til retlige spørgsmål. Dette sker bl.a. i naturlig forlængelse af, at de almengymnasiale uddan-nelsesinstitutioner i sammenhæng med kommunalreformen overgik til at blive selvejende institutionermed en højere grad af selvstændighed. Med forslaget gennemføres en harmonisering af rammerne forbehandling af klagesager vedrørende de gymnasiale uddannelser med andre uddannelsesområder vedselvejende institutioner med udbud af ungdomsuddannelser. Det er ikke ministeriets vurdering, at derer generelle retssikkerhedsmæssige problemer på disse andre uddannelsesområder, og det er heller ikkeforventningen, at der vil blive tale om sådanne problemer på det gymnasiale område.At ministeriet har en tilbageholdende efterprøvelsespraksis i forhold til skolernes lederes faglige og pæ-dagogiske skøn, udspringer af klagernes art, idet lederne er de nærmeste og bedst kvalificerede til attræffe disse afgørelser. Ministeriet kan i praksis ikke efterprøve f.eks. en faglærers bedømmelse af enelevs faglige standpunkt bedre end lederen af den pågældende institution.Det skal anføres, at retlige spørgsmål i en afgørelse, som en skoles leder har truffet, omfatter spørgsmål,hvor eleven/kursisten mener, at lederen i sin afgørelse ikke har fulgt reglerne for uddannelsen, ikke haroverholdt reglerne i forvaltningsloven eller ikke har fulgt almindelige forvaltningsretlige principper. Isidstnævnte kategori indgår bl.a. proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet. Ogsåspørgsmål om, hvorvidt lederen eller en lærer i sjældne tilfælde skulle have lagt et usagligt kriterium tilgrund for sin afgørelse, er et retligt spørgsmål.Der er ikke noget unaturligt i, at en klagemyndighed i praksis anlægger en tilbageholdende efterprøvel-sespraksis i forhold til klager over en afgørelse truffet af et ”organ” – her skolens leder –, som besidderen særlig saglig og faglig ekspertise, herunder en indsigt i de konkrete forhold ude på skolen. Det erministeriets opfattelse, at en prøvelse, der i reglernes formulering begrænses til retlige spørgsmål, vilvære fuldt ud tilstrækkelig til at varetage elevernes/kursisternes retssikkerhed.Der er endvidere ikke noget unaturligt i, at ministeriet ikke har statistik over, hvor mange klager til sko-lernes ledere der er. At ministeriet ikke hører om disse klager, beror jo på, at eleverne/kursisterne ikkefinder anledning til at klage videre til ministeriet, dvs. lederen løser klagesagen selv. Og adgangen til atklage over beslutninger truffet på skolen til skolens leder vil vel at mærke ikke blive begrænset til retligespørgsmål, så lederen har fortsat mulighed for at give elever/kursister medhold, også selvom lederenikke er strengt forpligtet hertil.Det skal endelig understreges, at der ikke med lovforslaget sker ændringer i ministeriets tilsyn med degymnasiale uddannelser. Det betyder, at hvis klagerne fra en bestemt skole viser, at skolens leder udendecideret at tilsidesætte nogle regler har en uhensigtsmæssig pædagogisk praksis, så kan ministeriet somi dag give lederen pålæg i pædagogiske anliggender.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovudkastet.Danske Studerendes Fællesråd kritiserer den korte høringsfrist.Ministeriets bemærkninger:Kritikken er relevant og tages til efterretning.
2
Sagsnr.: 104.94L.391
2.2. Øget mulighed for at hæve matematik til B-niveau i stx-uddannelsen
Alle de høringsparter, der har afgivet bemærkninger herom, bakker op om forslaget om at øge mulig-heden for at hæve matematik til B-niveau i stx-uddannelsen. Det drejer sig om Danske Gymnasieele-vers Sammenslutning, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Industri, Gymnasieskolernes Rektorfor-ening og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.De fleste af de nævnte har også øje for, at forslaget i sagens natur vil få indflydelse på, hvor mange ele-ver der vælger andre fag. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning anfører, at man skal være megetopmærksom på den formodede ændring i antallet af elever med naturgeografi på B-niveau, biologi påB-niveau og latin. Dansk Industri peger især på konsekvenserne for de naturvidenskabelige fag og op-fordrer til, at der gennemføres en grundig analyse af valget af fag et år, efter ændringen er gennemført.Også Gymnasieskolernes Rektorforening finder det vigtigt, at der finder en grundig evaluering stedefter et år for derigennem at få et grundigt overblik over konsekvenserne af ændringen og derigennemat skabe det bedste grundlag for en vurdering af, om der skal ske en tilbagevending til nuværende rets-tilstand, eller der skal andre kompenserende tiltag til. Foreningen mener, at det i en sådan evaluering ervigtigt at undersøge de afledte konsekvenser for de andre naturvidenskabelige fag, de økonomiske kon-sekvenser for skolerne, udviklingen i antallet af holdoprettelser m.m. Endelig udtaler også Rådet for deGymnasiale Uddannelser, at konsekvenserne for de øvrige fag, herunder de naturvidenskabelige fag,bør følges meget nøje.Ministeriets bemærkninger:For stor en del af de gymnasiale dimittender har i dag behov for at supplere med GSK, inden de kanoptages på videregående uddannelse. Det forsinker studenternes start på videregående uddannelse, ogdet er dyrt. Derfor har der været et stærkt politisk fokus på muligheder for at reducere GSK-aktiviteten.En del af GSK-aktiviteten består af stx-studenter, der tager matematik på B-niveau – et fag, de i stedetkunne have taget allerede som led i deres stx-uddannelse. Matematik A eller B er samtidig et specifiktadgangskrav på en lang række af uddannelser, særligt alle de naturvidenskabelige uddannelser og sam-fundsvidenskabelige uddannelser.Med det i lovudkastet indeholdte forslag er det muligt på en nem måde at øge elevernes mulighed for attage matematik B som led i deres stx-uddannelse på en måde, som ikke giver køb på fleksibiliteten iuddannelsen. Dvs. elevernes valgmuligheder begrænses ikke med forslaget – de øges. Det må formodes,at de elever, som ønsker matematik B pga. en stor interesse herfor, allerede tager faget i dag. Men for deelever, som i tide indser, at de kan eller vil få brug for faget af hensyn til deres videre uddannelsesmu-ligheder, kan forslaget have stor praktisk betydning.I det omfang forslaget får en effekt i retning af at øge antallet af elever med matematik B, vil det i sa-gens natur reducere antallet af elever med andre fagvalg. Men det er vigtigt at understrege, at effekten afforslaget helt afhænger af, hvordan de enkelte elever vælger at agere. Ingen tvinges til noget i kraft af denye muligheder.Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at de konkrete konsekvenser af forslaget for elevernes valgaf faget latin C vil blive fulgt, jf. herved de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.Det tilføjes på baggrund af høringssvarene i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2., at effekten af deændrede regler vedrørende matematik B skal vurderes, ikke blot med henblik på latin C, men også påvalget af naturvidenskabelige fag på B-niveau, så der kan tages stilling til, om en eventuel negativ effektpå valget af disse fag har et omfang, der giver grundlag for at foreslå en tilbagevenden til den nuværen-de retstilstand eller andre kompenserende tiltag.
3
Sagsnr.: 104.94L.391
Dansk Industri mener, det er vigtigt at igangsætte nye politiske tiltag for at begrænse omfanget af degymnasiale suppleringskurser (GSK), der i alt koster godt 200 mio. kr., hvortil der kan lægges et endnustørre beløb i tabte skatteindtægter, da de unge bliver forsinkede. DI finder, at den forventede besparel-se på blot 4 mio. kr. i den sammenhæng synes at være begrænset, og peger i den forbindelse på behovetfor også at se på andre forslag for at løse problemet – herunder klare deklarationer af uddannelserne, ateleverne skal kunne erstatte to fag på C-niveau med et niveauløft af et fag til enten B- eller A-niveausamt en gennemgang af bonus A-ordningen.Ministeriets bemærkninger:Det er korrekt, at forslaget kun er ét af de tiltag, der må tages. Forslaget vil have en effekt som forsigtigter anslået til det nævnte beløb. Da forslaget indebærer, at eleverne kan vælge matematik B i stedet for etaf de eksperimentelle naturvidenskabelige fag (fysik, kemi, biologi og naturgeografi), forventes det atbegrænse søgningen til disse fag, primært til biologi og naturgeografi, som imidlertid ikke er specifiktadgangsgivende fag. Derudover forventes søgningen til latin C at blive begrænset, idet et antal elever idag, begrundet i en bestemmelse herom, vælger latin C for at kunne få lov til at vælge matematik Bfrem for et af de eksperimentelle naturvidenskabelige B-niveauer.Det er ikke muligt at estimere, hvor mange elever, der vil undlade at søge de ovennævnte fag. Det kandog oplyses, at det forventes, at muligheden for at vælge matematik på B-niveau og således mindskebehovet for at måtte tage matematik på B-niveau som GSK på et senere tidspunkt vil omfatte en aktivi-tet svarende til 50 årselever eller ca. 300 elever i GSK-forløb.Det er korrekt, at der er behov for en tydeligere deklarering af, hvilke studiemuligheder der ligger i na-turlig forlængelse af de enkelte studieretninger. Det arbejder ministeriet med at finde den bedste løsningpå, men foreløbig er alle institutioner netop blevet bedt om at øge informationen om de videreuddan-nelsesperspektiver, der knytter sig til alle deres uddannelsesudbud.Det er også en vigtig målsætning at styrke elevernes muligheder for at sammensætte uddannelsen, såden bedre matcher adgangskravene på de videregående uddannelser. DI’s konkrete forslag om, at ele-vernes skal kunne erstatte to fag på C-niveau med ét niveauløft af et fag til enten B- eller A-niveau, er etinteressant forslag. Men da eleverne i stx-uddannelsen ikke har to frie valgfag på C-niveau, kræver for-slaget, at den obligatoriske fagrække vil skulle ændres. Det er ikke vurderingen, at tiden er inde hertil.Bonus A-ordningen belønner elever, der gør en ekstra indsats. Forinden der evt. tages initiativ til atændre bonusreglerne, vil der blive gennemført en analyse af bonus A-ordningen for at få belyst effek-terne af den, herunder om der er en social skævvridning i ordningen.Det tilføjes på baggrund af høringssvarene i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2., at effekten af deændrede regler vedrørende matematik B skal vurderes, ikke blot med henblik på latin C, men også påvalget af naturvidenskabelige fag på B-niveau, så der kan tages stilling til, om en eventuel negativ effektpå valget af disse fag har et omfang, der giver grundlag for at foreslå en tilbagevenden til den nuværen-de retstilstand eller andre kompenserende tiltag.1.3. Redaktionelle ændringer
Der er ingen bemærkninger til forslaget om redaktionelle ændringer.
4
Sagsnr.: 104.94L.391Bilag 1
Oversigt over høringssvar
Høringsparter
Akademikernes Centralorganisation (AC)Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)Danmarks Lærerforening (DLF)Danmarks PrivatskoleforeningDanske Erhvervsskoler – BestyrelserneDanske Erhvervsskoler – LederneDanske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)Danske HandicaporganisationerDanske RegionerDansk ErhvervDanske Studerendes FællesrådDanske UniversiteterDansk FriskoleforeningDansk Industri (DI)Det Centrale HandicaprådDe tyske mindretalsskoler (Deutscher Schul- und Sprachve-rein für Nordschleswig)EfterskoleforeningenErhvervsskolernes ElevorganisationForeningen af Katolske Skoler i Danmark (FAKS)Foreningen af Kristne FriskolerFrie Skolers LærerforeningFællesrådet for foreninger for uddannelses- og erhvervsvej-ledere (FUE)Færøernes Landsstyre, Undervisnings- og KulturministerietGrønlands Selvstyre, Departementet for Uddannelse ogForskningGymnasiernes Bestyrelsesforening (GBF)Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)Gymnasieskolernes RektorforeningHandelsskolernes Lærerforening (HL)KLLandssammenslutningen af HandelsskoleeleverLederforeningen for VUCLilleskolernePrivate Gymnasier og StudenterkurserProfessionshøjskolernes Rektorkollegium – University Col-leges DenmarkPædagogiske Ledere for STX og HFRigsrevisionenRådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser(REU)Rådet for de Gymnasiale UddannelserRådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-cheloruddannelserAfgivet høringssvar Bemærkninger
x
xxx
x
xxx
xx
xx
x
x
xx
xx
xxx
5
Sagsnr.: 104.94L.391Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen(Skolerådet)Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet)Skole og ForældreUddannelsesforbundetUngdommens Uddannelsesvejlednings UdviklingscenterVUC Bestyrelsesforening
xx
6