L 148 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra fødevareministeren

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Regu-lering af kvælstofkvoten og indberetning af efterafgrøder) har været i offentlig høring fra den23.november 2012 til den 19. december 2012.1.BaggrundAt reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet mest muligt er en vigtig del af regeringensønske om en grøn omstilling af jordbruget i Danmark. Med lovforslaget sikres det, at vandmiljøetikke bliver ekstra belastet af kvælstof fra jordbruget i tilfælde af ekstremt vejrlig. Således foreslåsdet, at fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at jordbrugere automatisk får ned-sat deres kvælstofkvote, hvis kravet om at udlægge efterafgrøder ikke opfyldes f.eks. på grund afdårligt vejr. Det foreslås ligeledes at ophæve muligheden for at fastsætte regler om forhøjelse af enjordbrugsvirksomheds kvælstofkvote ved ekstremt vejrlig. Endvidere indeholder forslaget hjemmeltil at fastsætte regler om, at efterafgrøder fremover skal indberettes særskilt, hvilket vil indebære, atalle typer af efterafgrøder skal indberettes i begyndelsen af planperioden umiddelbart efter, at de erudlagt, i modsætning til gældende ret, hvor disse først indberettes i forbindelse med gødningsregn-skabet mere end 1½ år efter, at de er udlagt. Således bliver grundlaget for kontrollen af efterafgrø-dekravet mere præcist. Endelig foreslås mindre, tekniske justeringer af reglerne for, hvordan envirksomheds kvælstofforbrug skal opgøres.

2. Generelle bemærkningerForeningen af Vandværker i Danmarkhilser af hensyn til den generelle beskyttelse af drikkevands-ressourcerne forslag om en generel reduktion af udvaskning af næringsstoffer til grundvandet vel-kommen.På den baggrund støtter foreningen det fremsendte forslag.Landbrug og Fødevarer anfører, at de foreslåede ændringer i loven medfører en yderligere stram-ning af reguleringen af landbrugets kvælstofanvendelse, der vil give anledning til en yderligere for-ringelse af erhvervets konkurrenceevne. De finder det kritisabelt, at de yderligere omkostninger er-hvervet pålægges, ikke er tilstrækkeligt belyst i høringsmaterialet.Fødevareministeriet er enig i, at der er tale om en stramning af reguleringen af landbrugets kvæl-stofanvendelse, idet det med lovforslaget sikres, at vandmiljøet ikke bliver ekstra belastet af kvæl-stof fra jordbruget i tilfælde af ekstremt vejrlig. Lovforslaget kan således ses som et led i regerin-gens ønske om en grøn omstilling af jordbruget i Danmark.Med hensyn om omkostningerne for erhvervet ved lovforslaget henvises til de særskilte bemærknin-ger herom under de relevante forslag.Landbrug & Fødevarer stiller endvidere spørgsmålstegn ved det faglige grundlag for den foreslåedeordning om automatisk nedsættelse af kvælstofkvoten, idet der gives udtryk for, at der i høringsma-terialet alene fokuseres på, at reglen skal sikre, at den tilstrækkelige effekt på kvælstofudledningenogså nås i våde år. Det anføres, at det imidlertid ikke fremgår af lovbemærkningerne, at den faktiskeudledning af kvælstof til vandmiljøet i våde år som 2010/2011 og 2011/2012 var lav, hvilket for-mentlig skyldes, at den store nedbørsmængde i august har resulteret i en stor denitrifikation og ikkeen større udvaskning.NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at det ikke er dokumenteret, at udledningen af kvælstof var sær-skilt lav i de våde år 2010/2011 og 2011/2012. I begge perioder har et stortantal jordbrugere søgtom dispensation fra efterafgrødekravet. Således er miljøet blevet ekstra belastet af kvælstof i disseperioder.

3. Bemærkninger til høringssvar vedr. automatisk nedsættelse af kvælstofkvotenLandbrug og Fødevareranfører, at en automatisk nedsættelse af kvælstofkvoten ved manglendeetablering af efterafgrøder vil betyde en yderligere undergødskning i de år, hvor klimatiske forholdresulterer i, at efterafgrøder ikke kan etableres. Detanføres, at der skal være mulighed for generelledispensationer i sådanne tilfælde, så landbruget ikke både rammes af ekstreme vejrtilfælde og af ennedsat kvælstofkvote.Landbrug og Fødevarergiver ligeledes udtryk for, at hvis landmanden har anvendt almindeligedriftsmæssige principper til at etablere en efterafgrøde, så bør han hverken straffes eller trækkes ikvælstofkvoten, hvis den ikke lykkes.Som led i arbejdet med Grøn Omstilling ændres efterafgrødereglerne så det sikres, at det ikke bli-ver miljøet, der bliver taberen, når ekstreme vejrsituationer giver en øget risiko for udvaskningen afkvælstof til vandmiljøet.Jordbrugeren vil få frem til den 31. august til at vurdere og indberette, hvor mange efterafgrøderder bliver til noget. Hvis jordbrugeren ikke får udlagt alle de efterafgrøder, han har indberettet, vilhan ikke få nedsat sin kvote, men vil i forbindelse med en kontrol blive sanktioneret for ikke at haveudlagt nok efterafgrøder.Kvoten nedsættes kun, hvis efterafgrødekravet ikke kan dækkes af den mængde efterafgrøder elleralternativer, der er indberettet. Efterafgrødekravet opgøres på baggrund af efterafgrødegrundarea-let, som det fremgår af markplanen i fælleskemaet i Tast Selv-service. Kravet holdes op mod indbe-retningen af udlagte efterafgrøder. Helt frem til april er der muligt enten at få overdraget efteraf-grøder fra andre jordbrugere eller anvende opsparede efterafgrøder for at sikre, at kravet er over-holdt. Hvis disse muligheder ikke vælges nedskrives kvælstofkvoten, før gødningen for planperiodener brugt, således at jordbrugeren har mulighed for at indrette sin gødskning efter den nedsatte kvo-te.På den baggrund er det Fødevareministeriet vurdering, at det ikke er nødvendigt for NaturEr-hvervstyrelsen at dispensere fra reglerne om udlægning af efterafgrøder, hvilket vil være til gavnfor miljøet.Erhvervet har netop tidligere kritiseret, at efterafgrødereglerne ikke gav mulighed for atændregødskningen eller anvende alternativer, når det blev klart, at det ikke var muligt at udlægge efteraf-grøder, idet det eneste alternativ til dispensation under den tidligere regulering var overtrædelse afreglerne. De nye regler giver en reel mulighed for at vælge et alternativ.Det er Fødevareministeriets vurdering, at forslaget vil være med til at skabe incitament for jord-brugeren til at sikre sig mod klimatiske udsving ved at anvende de mest dyrkningssikre metoder tiletablering af efterafgrøderf.eks. ved at så efterafgrødefrø i jorden i stedet for at sprede dem på jor-den. Hvis jordbrugeren vælger ikke at ændre adfærd ved at sikre sig mod klimatiske udsving, er detkorrekt, at det kan medføre en nedsat kvælstofkvote og dermed en vis undergødskning.Med hensyn til de økonomiske omkostninger, som pålægges erhvervet ved forslaget om automatiskreduktion af virksomhedens kvælstofkvote, kan det oplyses, at ca. 7000 jordbrugere blev meddelt di-spensation fra efterafgrødekravet på grund af ekstrem vejrlig i 2010. Hvis en tilsvarende vejrsitua-tion skulle opstå i fremtiden, medfører den foreslåede tilpasning af reguleringen således, at denjordbruger, som på grund af vejret ikke har etableret de pligtige efterafgrøder, og ej heller hargjort brug af alternativer, fremover i stedet for en dispensation vil få reduceret kvælstofkvoten.3

En reduktion af kvælstofkvoten vil på et gennemsnitligt planteavlsbrug betyde en ekstra udgift forvirksomheden på mellem 1.100 og 2.400 kr., og på en husdyrbedrift på mellem 3.300 og 11.000 kr. itilfælde af ekstrem vådt vejrlig i juli og august måned. Vægtet på alle bedrifter vil ekstra udgiftenvære på mellem ca. 2.300 og 8.000 kr.Lovforslagets almindelige bemærkninger vedr. de økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervet vil blive suppleret med de nævnte oplysninger.4. Bemærkninger til høringssvar vedrørende ophævelse af muligheden for forhøjelse afkvælstofkvotenLandbrug og Fødevareranfører, at ophævelse af muligheden for forhøjelse af kvælstofkvoten vedekstreme vejrligstilfælde resulterer i et potentielt udbyttetab navnlig i områder med sandjord vedproduktion af majs og kartofler. Landbrug og Fødevarer giver udtryk for, at kommissionens hen-vendelse må opfattessom et eksempel på, at de meget detaljerede danske regler på området resulte-rer i en ekstra overvågning fra EU med den konsekvens, at de danske regler bliver langt mere re-striktive end reglerne i andre EU-lande. Landbrug & Fødevarer anfører, at ved at fjerne hjemlen af-skærer man sig reelt fra muligheden for at afbøde konsekvenserne af ekstremt vejrlig, og protestererderfor imod, at muligheden for en forhøjelse af kvælstofkvoten ved ekstremt vejrlig fuldstændigbortfalder.Bemyndigelsen til fødevareministeren til at fastsætte regler om en forhøjelse af en virksomhedskvælstofkvote i tilfælde af ekstremt vejrlig vurderes ikke at være i overensstemmelse med nitratdi-rektivet, Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forureningforårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. EU-kommissionen har derfor i et brev af 8. de-cember 2011 har henstillet, at bestemmelsen ophæves. Således er bemyndigelsesbestemmelsen i lo-vens § 9 heller ikke udnyttet i den seneste gødskningsbekendtgørelse for planperioden 2012/2013,og selve bemyndigelsesbestemmelsen i loven forslås ophævet for at sikre overensstemmelse med nit-ratdirektivet.

5. Bemærkninger til høringssvar vedr. særskilt indberetning af efterafgrøderLandbrug & Fødevareranfører, at der skal være mulighed for at korrigere indberettede efterafgrø-dearealer løbende, så landmanden altid har mulighed for at indberette det faktiske areal med efte-rafgrøder. Detanføres, at krav om indberetning f.eks. den 1. september uden muligheder for at kor-rigere efterfølgende vil resultere i situationer, hvor efterafgrøden alligevel ikke lykkes eller den lyk-kes bedre end vurderet den 1. september.Det er Fødevareministeriets vurdering, at et set up, hvor det er muligt for jordbrugeren løbende atkorrigerearealet med udlagte efterafgrøder, vil give store kontrolmæssige udfordringer, idet indbe-retningen af de udlagte arealer med efterafgrøder er grundlaget for den fysiske efterafgrødekontroli efteråret.Landbrug og Fødevareranfører endvidere, at det ikke er korrekt, når det i høringsmaterialet angives,at forslaget ikke giver ekstra administrative omkostninger for erhvervet. Forslaget vil resultere i enekstra indberetning for en række landmænd med omkostninger til konsulent mv. til følge. Desudenkræver forslaget også EDB-udviklingsomkostninger i erhvervet.4

Erhvervs- og Vækstministeriet – Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER)-vurderer, at dekommende regler vil medføre begrænsede nye administrative byrder, idet hyppigheden af indberet-ninger vil ændres fra én til to. Dermed ændres de administrative procedurer for de berørte jordbru-gere, også selvom der ikke ændres i selve indberetningskravene.TER bemærker endvidere, at muligheden for at ændre indberetningen i Fødevareministeriets TastSelv-service kan forøge hyppigheden af indberetninger for jordbrugerne.Fødevareministeriet medgiver, at den administrative procedure for de berørte jordbruger ændres,og at det kan medføre en mindre forøgelse af de administrative byrder.I det nye set up skal jordbru-geren indberette udlagte efterafgrøder inden den 31. august i Tast Selv-service og ikke som nu igødskningsregnskabet. Efterafgrøderne skal således fortsat kun indberettes én gang, men i en selv-stændig indberetning. Der er mulighed for i forbindelse med den automatiske opgørelse af efteraf-grødekravet i foråret at vælge, om et eventuelt overskud af efterafgrøder skal anvendes til at forøgekvælstofkvoten, at overføre til næste gødskningsperiode eller at overføre til en anden jordbruger.Hvis man ikke angiver, hvad overskuddet skal bruges til, vil det blive overført til året efter. Natur-Erhvervstyrelsen stiller i den forbindelse en funktion i Tast Selv- service til rådighed, der automa-tisk udregner et eventuelt over- eller underskud af efterafgrøder.

6. Bemærkninger til høringssvar vedr. overførsel af uforbrugt kvælstofkvoteEndeligt foreslårLandbrug &Fødevareren ændring af gødskningsloven,der skal give mulighed for,at uforbrugt kvote kan overføres til efterfølgende gødsknings år. Det kan give en større fleksibilitetfor landmanden.For at sikre vandmiljøet er der indført regler for, hvor meget gødning der må årligt må udbringes iforhold til, hvor mange næringsstoffer de dyrkede afgrøder optager. De enkelte afgrøders gød-ningsnormer fastsættes i den årlige gødskningsbekendtgørelse. Hertil kommer, at der årligt foreta-ges målinger af jordens kvælstofindhold med henblik på at konstatere, om der er behov for at til-passe tilførslen af gødning efter jordens indhold af kvælstof i det enkelte år.I kvælstofkvotesystemet fastlægges en årskvote på landsplan for forbruget af kvælstof, hvilket er densamlede årlige maksimalt tilladte kvælstofbelastning. Hvis der åbnes mulighed for en overførsel afuforbrugt kvælstofkvote fra et år til det næste, vil det betyde en forøgelse af udnyttelsen af den sam-lede årlige kvote for kvælstof, og dermed en forøgelse af miljøbelastningen.Denne vil i givet faldskulle opgøres og kompenseres på anden vis med henblik på uændret miljøbelastning. Hertil kom-mer, at den administrative kontrol af gødningsforbruget ikke vil være afsluttet, når det næste årsgødningsforbruges planlægges.Fødevareministeriet vurderer, at opsparing i videre omfang med overførsel afkvælstofkvote fra enplanperiodetil dennæste vil medføre et behov for en gennemgribende ændring i normsystemet, dadetbryder med det hidtidige grundlæggende princip i kvotesystemet om vurdering af gødningsbeho-vet en planperiode ad gangen, og endvidere medfører betydelige kontrolmæssige udfordringer.Regeringen nedsatte i 2011 Natur- og Landbrugskommissionen med henblik på udarbejdelse af for-slag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunderhvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen. Natur-5