Retsudvalget 2012-13
L 141
Offentligt
1248799_0001.png
1248799_0002.png
1248799_0003.png
1248799_0004.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
15. maj 2013StrafferetskontoretJean Elisabeth Hørdum2013-0037-0033777200
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 45 (L 141), som FolketingetsRetsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. maj 2013.
Morten Bødskov/Freja Sine Thorsboe
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 45 (L 141) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilken praktisk betydning har muligheden for at foretageindgreb i meddelelseshemmeligheden i sager om rufferi?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”Det er Rigspolitiets opfattelse, at indgreb i meddelelseshem-meligheden kan være et afgørende efterforskningsredskab irufferisager.Rufferisager er ofte meget svære at efterforske, idet de prosti-tuerede oftest ikke ønsker at udtale sig til politiet.Sagerne skal således oplyses ved anden efterforskning, i hvil-ken forbindelse aflytninger kan være afgørende for tilvejebrin-gelsen af såvel konkrete beviser som generel information, dersammenholdt med oplysninger fra andre efterforskningsskridtkan bidrage til opklaring af sagerne.Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at aflytning benyttes til atvurdere omfanget af omsætningen, idet dette har betydning forstrafudmålingen i sagerne. Ved at aflytte bordellerne er dervæsentlig bedre mulighed for at vurdere omsætningen, idet enaflytning eksempelvis kan give et billede af, hvor mange kun-der der besøger stedet, hvilke ydelser der tilbydes, samt hvorprisniveauet ligger.På den baggrund er det Rigspolitiets opfattelse, at mulighedenfor indgreb i meddelelseshemmeligheden i rufferisager er sær-deles vigtig for opklaringen af sådanne sager.Rigspolitiet kan blandt andet nævne tre konkrete sager, hvorindgreb i meddelelseshemmeligheden spillede en afgørenderolle i efterforskningen.Dom af 11. februar 2012Den 11. februar 2012 blev to rumænske mænd idømt 4 måne-ders ubetinget fængsel samt udvist af Danmark for rufferi.
2
På overfladen var forholdet mellem de prostituerede og de torumænske mænd kærestelignende, hvilket de prostituerede li-geledes gav udtryk for over for politiet. På aflytningerne komdet imidlertid frem, at de prostituerede var i et afhængigheds-forhold til mændene og blev benyttet som et redskab til at tjenepenge til brug for mændenes spil på casino.Det fremgik af aflytningerne, at de prostituerede over telefonenblev truet og beordret på gaden af mændene. Efter anholdelseaf mændene ønskede de prostituerede fortsat ikke at samarbej-de med politiet, men ringede i stedet til den ene mands bror iItalien, som over telefonen forklarede, at de prostituerede for-sat skulle trække på gaden, så det ville fremstå som om, at defrivilligt lod sig prostituere.Sagens opklaring skyldes således hovedsageligt aflytningerne isagen.Dom af 2. juli 2012Den 2. juli 2012 blev en vietnamesisk kvinde idømt 4 år ube-tinget fængsel og udvist af Danmark blandt andet for rufferi.Sagen blev underbygget af aflytningerne, hvoraf det fremgik,hvordan de prostituerede kom i gæld til den vietnamesiskekvinde bl.a. ved at tabe i spil og ved narkotikaafhængighed,idet kvinden skaffede og solgte narkotika til pigerne.Af aflytningerne fremkom der endvidere beviser for, at kvin-den var den reelle ejer af bordellerne, uagtet hun benyttedestråkvinder til at stå for stederne.Ingen af de prostituerede turde at udtale sig til politiet. Sagensopklaring havde derfor ikke været mulig, hvis der ikke havdeværet foretaget aflytning.Dom af 31. januar 2013Den 31. januar 2013 blev en dansk kvinde idømt 1½ års fæng-sel, hvoraf 1 år og 4 måneder blev gjort betinget, ligesom derblev konfiskeret 4,5 millioner kroner blandt andet for rufferi iforbindelse med tre bordeller – to i København og ét i Aarhus.
3
I denne sag var de prostituerede heller ikke villige til at bidragetil efterforskningen. Det var således på baggrund af aflytnin-gerne, at det var muligt for politiet at bevise, at den danskekvinde havde styret bordellerne.Af aflytningsmaterialet fremgik det blandt andet, at det var dendanske kvinde, der styrede vagtsystemet for både prostitueredeog telefondamer samt fordelte vagterne. Det fremgik endvide-re, at kvinden instruerede telefondamerne i, hvad deres opga-ver var, at hun arrangerede fotografering af de prostituerede tilhjemmesiden, samt at hun styrede annonceringen, men at detvar de prostituerede, der betalte for annoncerne.Endvidere fremgik det af aflytningerne, hvordan der blev givetbøder til de prostituerede, hvis de ikke mødte på en vagt, hvor-dan indtjeningen skulle lægges i kuverter, og hvordan beta-lingssystemet generelt fungerede.Det var således helt afgørende for sagens opklaring, at politiethavde mulighed for at iværksætte aflytning i sagen.”
4