Følgende høringsberettigede organisationer og myndigheder har afgivethøringssvar:Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening,Danske Advokater, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FTF,Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse,KVINFO Landsorganisationen i Danmark og Ligebehandlingsnævnet.Der er yderligere modtaget høringssvar fra Sundhedskartellet.Følgende organisationer og myndigheder har yderligere haft lovudkastet i høring,men har ikke afgivet høringssvar:Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Kvindesamfund, Den DanskeDommerforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kvinderådet, Moderniserings-styrelsen.Det bemærkes, at implementeringen forinden har været drøftet medarbejdsmarkedets parter og behandlet i en arbejdsgruppe nedsat af det fasteimplementeringsudvalg i Beskæftigelsesministeriet.Organisationernes bemærkninger til lovforslaget:GenereltHøringssvarene er generelt positive over for lovforslaget. Særligt harfagforbundenes høringssvar været positive.Advokatrådetkritiserer, at høringsfristen har været 17 dage.Krifaønsker yderligere barselsrettigheder ved lov.Sundhedskartelletønsker fremover at komme på høringslisten.Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Lovforslaget indeholder alene mindre tilpasninger i ligebehandlingsloven, daforældreorlovsdirektivet kun giver anledning til mindre præciseringer. Der er givetså lang høringsfrist, som det har været muligt, når implementeringsfristen 8. marts2013 skal overholdes.

Sker der med lovforslaget en overimplementering af direktivet?Arbejdsgiverne er af den opfattelse, at lovforslaget på visse punkter er enoverimplementering af forældreorlovsdirektivet.DA, FA, KL og Danske Regionerfinder således, at den foreslåede § 8a, stk. 2,med sit krav om skriftlighed går længere end direktivet foreskriver.DA, FA, KLog Danske Regioneraccepterer imidlertid, at der sker en overimplementering vedat indføre skriftlighed i forbindelse med anmodninger om ændrede arbejdsforholdved tilbagevenden til arbejde efter orlov, fordi både anmodning og besvarelse skalvære skriftlig.I forhold til de foreslåede §§ 9, 16, stk. 2 og 16, stk. 4, finderDA, FA, KL ogDanske Regioner,at der er tale om en overimplementering, når ”mindre gunstigbehandling” nævnes på linje med afskedigelse i de bestemmelser, der beskytterlønmodtagere på barselorlov, forældreorlov mv. Organisationerne begrundersynspunktet med, at dette har den konsekvens, at reglerne om omvendt bevisbyrdeogså kommer til at gælde for mindre gunstig behandling. Denne type sager er alenesikret delt bevisbyrde efter direktivet.DA, FA, KL og Danske Regionerforetrækker, at ændringen formuleres således,at beskyttelsen omfatter ”mindre gunstig behandling, der kan sidestilles med enafskedigelse”. Særligt bemærker DA, at bemærkningerne til ligebehandlingslovens§ 16, stk. 2 om godtgørelse angiver, at beskyttelsen udvides, når mindre gunstigbehandling indsættes i bestemmelsenBeskæftigelsesministeriets kommentarer:Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at skriftlighedskravet i den foreslåede § 8a,stk. 2, ikke følger af direktivet. Det er imidlertid Beskæftigelsesministerietsvurdering, at det er hensigtsmæssigt med et skriftlighedskrav, når bådelønmodtagernes anmodning om ændrede arbejdsmønstre og arbejdsgivernes svarskal være skriftlige. Arbejdsgiverorganisationerne har da også accepteret dette.I forhold til bemærkningerne om overimplementering i §§ 9, 16, stk. 2 og 16, stk. 4,skal Beskæftigelsesministeriet bemærke, at lovforslaget er en præcisering af denævnte bestemmelser, som ikke tilsigter at ændre i den nuværende retstilstand. Derkan i den forbindelse henvises til bemærkningerne til ligebehandlingslovensnuværende § 8 a, hvor dansk retspraksis omkring ændringer i stilling ogarbejdsvilkår allerede er skitseret. Såkaldt ”mindre gunstig behandling”indfortolkes i medfør af gældende ret i beskyttelsen mod afskedigelse iligebehandlingsloven. Det betyder, at reglerne om omvendt bevisbyrde allerede idag finder anvendelse i denne type sager. Omvendt bevisbyrde er ikke en EU-retligforpligtelse, men en politisk valgt løsning i Danmark, som har været en del afgældende ret siden 1989. Der er altså på dette område reelt tale om enoverimplementering – dette har imidlertid været tilfældet siden 1989.

Særligt vedrørende bemærkningerne til den foreslåede § 16, stk. 2, finderBeskæftigelsesministeriet, at det vil være konsekvent at ændre ”udvides” til”præciseres til at omfatte”, således som det er formuleret i bemærkningerne tilligebehandlingslovens § 16, stk.4, da der alene er tale om en præcisering afligebehandlingslovens § 16, stk. 2.Lovforslagets § 1, nr. 1 (ny § 8a, stk. 2): Forældres ret til at bede om ændredearbejdsforhold ved tilbagevenden efter orlov. Både anmodning og besvarelse skalvære skriftligDA, FA, KL og Danske Regionerhar, som tidligere beskrevet i dette notat, anført,at den foreslåede § 8a, stk. 2, overimplementerer direktivet ved at indføre etskriftlighedskrav.AC, FTF, KTO, Sundhedskartellet, KVINFO og LHkritiserer, at der ikke erforeslået en sanktionsbestemmelse, hvis arbejdsgiveren ikke besvarer enanmodning om ændrede arbejdsforhold ved tilbagevenden efter orlov.Organisationerne er enige i, at både anmodning og besvarelse skal være skriftlig.AC påpeger også, at det er uklart, hvornår lønmodtageren anses for at være vendttilbage efter orlov og ønsker tidsrummet præciseret.Danske advokatermener, at begrebet arbejdsmønstre er uklart og foreslårsamtidig, at bestemmelsen sanktioneres.Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er nødvendigt at præcisere iligebehandlingsloven, at forældre har ret til at bede om ændrede arbejdsforholdved tilbagevenden til arbejde efter orlov, og at arbejdsgiveren skal besvaresådanne anmodninger. Både anmodning og besvarelse skal være skriftlig. Derskønnes ikke at være behov for at sanktionere bestemmelsen, og det er heller ikkeet krav efter direktivet. Ordet arbejdsmønstre er en formulering fraforældreorlovsdirektivet, og formuleringer fra direktivet foretrækkes, når det ermuligt.Øvrige bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2-4 (§§ 9, 16, stk. 2 og 4):Præcisering af beskyttelsen i ligebehandlingsloven i forhold til anden mindregunstig behandlingDA, FA, KL og Danske Regionerhar som tidligere nævnt anført, at der med deforeslåede bestemmelser sker en overimplementering af direktivet.AC, LO, FTF, Sundhedskartellet, LH og KVINFOer enige i, at det er i trådmed det nye forældreorlovsdirektiv, at det bliver præciseret, at beskyttelse modafskedigelse også omfatter anden mindre gunstig behandling og dermed er omfattetaf reglerne om godtgørelse i ligebehandlingslovens § 16, stk.2 og reglerne omomvendt bevisbyrde i Ligebehandlingslovens § 16, stk.4.Danske advokaterpeger på, at det bør præciseres, hvordan godtgørelse i medføraf ligebehandlingsloven forholder sig til andre regler om godtgørelse, fxgodtgørelse i medfør af deltidsloven. (Danskeadvokaterhenviser til lovforslagets§ 2, men Beskæftigelsesministeriet antager, at der rettelig henvises til lovforslagets§ 1, nr. 3).3

Øvrige bemærkninger til lovforslaget

VarslingDA, FA, KL og Danske Regionermener, der er behov for at indføre yderligerevarsling i forbindelse med fædres forlods brug af forældreorlov, og at manglendeoverholdelse af varslingsreglerne bør sanktioneres.Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Varslingsbestemmelsen i det nye forældreorlovsdirektiv stiller ikke yderligere kravtil varslingsreglerne i dansk lovgivning: I barsellovens § 15, stk. 4, er der alleredefastsat en varslingsfrist på 8 uger, der tilgodeser både arbejdsgiverens oglønmodtagerens interesser. Direktivet stiller heller ikke krav om, atvarslingsreglerne skal sanktioneres. Med yderligere varslingsregler ville dersåledes ske en overimplementering af direktivet.Rettigheder for forældre til børn med handicap eller langvarig sygdomAC og LOmener, der er behov for at præcisere retten til fravær i forhold til børnmed handicap eller en langvarig sygdom.Beskæftigelsesministeriets kommentarerer:Forældreorlovsdirektivet er formuleret således, at medlemsstaterne ”bør vurdere”behovet for at tilpasse adgangen til forældreorlov til behovet hos forældre til børnmed et handicap eller en langvarig sygdom. Formuleringen indeholder såledesalene en opfordring til at vurdere, om området er tilstrækkeligt dækket med deeksisterende regler. Præcisering af retten til fravær i disse situationer er dermedikke et krav i forbindelse med implementeringen af det nye forældreorlovsdirektiv.Regeringen har endnu ikke haft mulighed for at tage stilling til, om dette er etområde, hvor der efter regeringens opfattelse er behov for at ændre reglerne.Forældres ret til at få en skriftlig begrundelse i forbindelse med afskedigelseInstitut for Menneskerettighederforeslår, at retten til at få en skriftligbegrundelse ved afskedigelse også skal omfatte mindre gunstig behandling.Beskæftigelsesministeriets kommentarer:Retten til at få en skriftlig begrundelse i forbindelse med afskedigelse er indført i1994 ved implementeringen af graviditetsdirektivet. Et tilsvarende krav omskriftlighed i forbindelse med afskedigelse og mindre gunstig behandling er ikkeen del af forældreorlovsdirektivet, og et krav om skriftlighed er derfor ikke en delaf implementeringen.