B 19 - 2012-13 - Bilag 4: Undersøgelse af bonus-A-ordning, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
B 19 Bilag 4
Offentligt

Analyse af sociale baggrundsfaktorerfor elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus AForfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune� UNI•C

� UNI•C, juni 2013

IndholdSammenfatning .............................................................................................................. 5Indledning....................................................................................................................... 7Undersøgelser vedr. karakterer på de gymnasiale uddannelser ............................... 7Bonus A .................................................................................................................. 7Antallet af A-niveau fag efter indførelsen af bonus A............................................... 8Datagrundlag ................................................................................................................ 12Elever.................................................................................................................... 12Socioøkonomiske baggrundsvariable .................................................................... 12Den statistiske model .................................................................................................... 13Resultater ..................................................................................................................... 14Den multiple model 2012 ...................................................................................... 143-års perioden 2010-2012 ..................................................................................... 15Bevisår 2012 – simple analyser.............................................................................. 15Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger........................................................... 24Bilag 2: Den statistiske model........................................................................................ 26Bilag 3: Parameterestimater.......................................................................................... 27

� UNI•C, juni 2013

SammenfatningAnalysen af bonus A er iværksat for at undersøge, om sociale baggrundsfaktorer påvirker hvil-ke elever, der opnår Bonus A.Analysen af bonus A er primært beregnet for dimittender i 2012 og er baseret på data fra ca.42.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf, hhx, htx og stx. Hf enkeltfagindgår ikke, da man ikke kan opnå bonus A på denne uddannelse. Beregningerne er baseret påen statistisk model, der tager højde for elevens grundskolekaraktergennemsnit fra 9. klasse,køn, alder, herkomst, forældrenes uddannelsesniveau, økonomi og arbejdsmarkedsstatus,samt familietypen.Den mest markante forskel på, hvor mange der opnår bonus A, findes mellem de forskelligeuddannelser. På htx har således 89 pct. af studenterne opnåetmindst1 bonus A i 2012, mensdenne andel er 44 pct. på hhx. Der er derimod kun 11 pct. henholdsvis 17 pct. af studenternefra hf og stx der opnår bonus A i 2012.Det må generelt konkluderes, at selv om nogle socioøkonomiske baggrundsvariable på nogleuddannelser er statistisk signifikante, så afslører estimater og tabelleringer, at der er tale omsmå forskelle i andele med bonus A på tværs af socioøkonomiske baggrundsvariable og til tidermed modsatrettede mønstre på de forskellige uddannelser.For hver uddannelse er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om ele-ven opnår bonus A eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrunds-variable. Sammenhængen er både undersøgt enkeltvis for hver variabel, og i en model hvoralle variable indgår samtidig (multipel model), dvs. at de multiple modeller tager højde for,hvordan de enkelte baggrundsvariable evt. påvirker hinanden i forhold til opnåelse af bonus A.I den multiple model forklares variationen, i forhold til om eleven opnår bonus A eller ej, bedstmed elevens karakterer fra grundskolens 9. klasse. At karakterer har størst betydning indike-rer, at elevens faglige niveau er et af de mest betydende vilkår for, om eleven opnår bonus Aeller ej. Ud over at en højere grundskolekarakter og det at være dreng giver en højere sandsyn-lighed for at opnå bonus A, er der ikke noget klart billede af, hvad der er betydende for bonusA, når man kigger hen over uddannelserne. På hhx er det fx elever hvis forældre, der har enmellemindkomst, mens det på stx er den lave forældreøkonomi, der giver den største sandsyn-lighed. På stx er der højere sandsynlighed for, at elever med indvandrerbaggrund opnår bonusA frem for elever af dansk herkomst. Samtidig giver høj forældreuddannelse på stx en højeresandsynlighed for bonus A. På htx er det typisk de yngre elever der vælger bonus A, på de an-dre gymnasiale uddannelser er det de ældre.I tabel 1 ser man hvilke baggrundsvariable, der har indflydelse på bonus A i en multipel model.Af tabellen fremgår også retningen af estimaterne i den multiple model således, at det fremgårhvem der har størst sandsynlighed for at opnå bonus A. Analysen viser, at grundskolekarakte-ren er den variabel, der betyder mest. De øvrige baggrundsvariable i tabellen har en lille ogvarierende betydning.

� UNI•C, juni 2013

Indledning

Tabel 1 Resultat for de multiple modeller, dvs. model hvor alle variable indgår samtidigVariable der er statistisk signifikante i en multipel model, bevisår 2012HfGns. kar. grund-skoleKønAlderAdgangsvej10. klasseForældrenes ar-bejdsmarkedssta-tusForældrenes gen-nemsnitlige brut-toindkomstHerkomstForældreuddan-nelseKilde: UNI•C Statistik & Analyse

Hhx

Htx

StxJo højere grund-skolekarakterDrengJo ældre---

Jo højere grund- Jo højere grund- Jo højere grund-skolekarakterskolekarakterskolekarakterDrengJo ældrePrivat grundsko-le--DrengJo ældre-10. klasseMoren er selv-stændigMellemind-komst--DrengJo yngre---

Lav forældreøko-nomiIndvandrerbag-grundJo højere foræl-dreuddannelse

Udover data i 2012, er der også beregnet tilsvarende multiple modeller over perioden 2010 –2012. Dvs. der ses på dimittender fra 2010-2012. Resultaterne for den 3-årige periode under-støtter resultaterne for 2012.Det er også undersøgt, om antallet af A-niveaufag per dimittend er ændret siden indførelse afbonus A. På alle fire uddannelser er der registreret en stigning i antallet af A-niveaufag perdimittend, efter indførelse af bonus-A. Det er dog ikke muligt på baggrund af data at sige, omstigningen udelukkende skyldes indførelse af bonus A, eller om andre faktorer også spiller indpå elevernes tilvalg af A-niveaufag. Ændringen fra 2007 til 2008 skal blandt andet ses på bag-grund af gymnasiereformens strukturelle ændringer.

� UNI•C, juni 2013

Indledning

IndledningUndersøgelser vedr. karakterer på de gymnasiale uddannelserMange undersøgelser har vist, at en væsentlig forklaring på de opnåede karakterer på de gym-nasiale uddannelser knytter sig til elevernes faglige niveau fra grundskolen målt ved afgangska-raktererne fra 9. klasse, samt til elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiskebaggrund skal forstås som de økonomiske og sociale kår, som eleven kommer fra. Især foræl-drenes uddannelsesmæssige baggrund har vist sig at have en markant sammenhæng med deopnåede karakterer, men andre faktorer som herkomst, forældrenes økonomiske forhold ogarbejdsmarkedsstatus samt familietype udviser også en sammenhæng.Det er derimod hidtil ikke undersøgt, om disse socioøkonomiske variable påvirker, om elevenvælger et ekstra fag på A-niveau og dermed opnår bonus A.Der er dog forhold, som ikke er direkte målbare og/eller statistisk registrerede, og som derforikke kan inddrages. Det gælder fx motivation, familie og venners påvirkning, sygdom, handicapmv. Institutionernes eventuelle påvirkning af om eleverne vælger et ekstra fag på A-niveau erder heller ikke taget højde for. Beregningerne skal som følge heraf betragtes med det forbe-hold, at der ikke er taget højde for samtlige forhold.Det er vigtigt, at der også tages højde for den tilfældige variation, der er mellem elevernes valgaf ekstra A-niveaufag, således at der ikke konkluderes på et resultat, som lige så godt kunnevære opstået ved en tilfældighed. Færre elever giver mere usikre resultater. Derfor er der be-regnet en model for en 3-årig periode. Ved at anvende en 3-årig periode undgås en stor del afår til år variationen, der naturligt er mellem eleverne.Dette notat beskriver resultaterne af disse statistiske analyser, herunder beskrives det anvend-te datagrundlag og den anvendte statistiske model.

Bonus AEksamensresultatet for de gymnasiale studenter er siden 20081blevet ganget med en faktor,hvis en student har taget flere fag på A-niveau, end uddannelsen kræver. Dette kaldes bonusA. Eksamensresultatet bliver ganget med henholdsvis 1,03 (1 bonus A) eller 1,06 (2 bonus A),såfremt der tages ét henholdsvis to ekstra A-niveau fag end påkrævet.Den mest markante forskel på, hvor mange der opnår bonus A, findes mellem de forskelligeuddannelser. Det fremgår af Tabel 2, at andelen, der har opnået bonus A i 2012 og tidligere år,er størst på htx og hhx. På htx har således 89 pct. af studenterne opnåetmindst1 bonus A i2012, mens denne andel er 44 pct. på hhx. Der er derimod kun 11,1 pct. henholdsvis 17,2 pct.af studenterne fra hf og stx der opnår 1 bonus A i 2012.

På hf er det dog fra årgang 2007.

� UNI•C, juni 2013

Indledning

Tabel 2 Andel (i pct.) af studenter med bonus A 2010-2012Andel med 1 bonus AAndel med 2 bonus A2010HfHhxHtxStx10,1 %38,9 %57,9 %12,3 %

201110,9 %42,9 %58,5 %15,2 %

201211,1 %42,4 %54,8 %17,2 %

20100%1,7 %27,9 %0,1 %

20110,1 %1,8 %29,2 %0,1 %

20120,1 %1,9 %33,9 %0,1 %

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

Når forholdsvis få studenter fra stx opnår bonus A sammenlignet med studenter fra htx, hæn-ger det sammen med både uddannelsernes struktur og institutionernes sammensætning afstudieretningerne.På hhx og stx er det obligatorisk med fire fag på A-niveau, hvorimod det på htx og 2-årigt hf erobligatorisk med henholdsvis tre og ét fag på A-niveau.På htx findes en række obligatoriske matematisk-naturvidenskabelige fag på B-niveau, som deter naturligt for de naturvidenskabeligt interesserede elever, som søger htx, at løfte til A-niveau, når de skal vælge valgfag. Samtidig udbyder htx-institutionerne mange studieretninger,der indeholder to naturvidenskabelige fag på A-niveau. Dette gør, at mange htx-elever afslut-ter uddannelsen med et ekstra fag på A-niveau og derved får bonus. I hhx-uddannelsen inde-holder langt de fleste studieretninger 2 fag på A-niveau og et tredje fag på C- eller B-niveau.Sammen med obligatoriske A-niveauer i dansk og engelsk får de fleste elever på den mådemindst 4 A-niveauer.Hhx har relativt mange fag, der er obligatoriske på B- eller A-niveau. Det betyder, at det erforholdsvis nærliggende at bygge på med et eller to valgfag, så man får et eller to ekstra A-niveauer.På stx er der færre obligatoriske B-niveauer og tilsvarende flere obligatoriske C-niveauer endtilfældet er på htx. Når eleverne på stx vælger valgfag, vil de derfor typisk løfte et fag på C-niveau til B-niveau, hvilket ikke bevirker, at de får bonus.Desuden skal det bemærkes, at uddannelsestiden (undervisning) for eleverne er højere på htx(2630 timer) end på stx og hhx (2470 timer), mens 2-årigt hf selvfølgelig er lavere - 1625 timer.Dette skal også medtænkes i den samlede vurdering af krav, fag og niveauer i de fire uddan-nelser.Selv om type af gymnasial uddannelse er det mest markante vilkår for opnåelse af bonus A, erresten af notatet opdelt på fire gymnasiale uddannelser for at undersøge baggrundsvariablefor hver uddannelse, da der er forskelle mellem uddannelserne.

Antallet af A-niveau fag efter indførelsen af bonus ABonus A-ordningen blev indført i 2005 for nye elever på de gymnasiale uddannelser, således atdimittendårgang 2007 var første årgang, som havde mulighed for at opnå bonus A på hf, mens

� UNI•C, juni 2013

Indledning

dimittendårgang 2008 var første årgang, som havde mulighed for at opnå bonus A på de tre-årige gymnasiale uddannelser.På alle fire uddannelser er der registreret en stigning i antallet af A-niveaufag per dimittend,efter indførelse af bonus-A. Det er ikke muligt på baggrund af data at sige, om stigningen ude-lukkende skyldes indførelse af bonus A, eller om andre faktorer også spiller ind på elevernestilvalg af A-niveaufag. Ændringen fra 2007 til 2008 skal blandt andet ses på baggrund af gym-nasiereformens strukturelle ændringer.Figur 1 Antal A-niveaufag per dimittend 2005-20126,005,004,003,002,001,000,0020052006200720082009201020112012

HfHhxHtxStx

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Som nævnt er det på hhx og stx obligatorisk med fire fag på A-niveau, hvorimod det på htx oghf er obligatorisk med henholdsvis tre og ét fag på A-niveau. Af tallene fremgår, at der er enlille stigning i antal A-niveaufag per dimittend i både 2007 og 2008 på hf, mens antallet af A-niveaufag per dimittend stiger mere i 2008 på de tre-årige uddannelser. Mest markant er stig-ningen på hhx, selv om antallet af A-niveaufag per dimittend dog er faldet en anelse i 2009 fraet højere niveau i 2008. På stx og mest på htx stiger antallet af A-niveaufag per dimittend også,men ikke i lige så høj grad som på hhx.Tabellerne nedenfor viser udviklingen for hver uddannelse siden 2005.Tabel 3 Antal A-niveaufag per dimittend på hf2005Antal A-niveaufagAntal dimit-tenderAntal A-niveau-fag/dimittend5.4645.26820065.6115.47420075.9155.52520085.7855.15320096.1135.47020104.8384.37020115.9975.38620126.8786.158

1,04

1,03

1,07

1,12

1,11

1,12

� UNI•C, juni 2013

Indledning

Note: Hf-enkeltfag indgår til og med 2009, først fra 2010 er det muligt at skelne hf og hf-enkelfag i Eksamensdataba-sen.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 4 Antal A-niveaufag per dimittend på hhx2005Antal A-niveaufagAntal dimit-tenderAntal A-niveau-fag/dimittend19.8636.384200620.4986.521200722.4457.105200832.6766.825200931.0226.938201031.1437.049201132.3867.258201234.4147.712

3,11

3,14

3,16

4,79

4,47

4,42

4,46

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 5 Antal A-niveaufag per dimittend på htx2005Antal A-niveaufagAntal dimit-tenderAntal A-niveau-fag/dimittend7.4932.11420068.0162.22720078.0972.222200810.0332.413200911.0572.663201012.0582.912201114.4923.474201215.6213.695

3,54

3,60

3,64

4,16

4,15

4,14

4,17

4,23

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 6 Antal A-niveaufag per dimittend på stx2005Antal A-niveaufagAntal dimit-tenderAntal A-niveau-fag/dimittend64.57616.993200667.96417.797200771.08118.559200879.19819.175200987.43921.177201090.28921.86320112012

95.382 100.16522.95323.974

3,80

3,82

3,83

4,13

4,16

4,18

Note: I 2008 blev karakteren for studieretningsprojektet registreret som et A-niveaufag. Karakteren for studieret-ningsprojektet 2008 er dog udeladt af tabellen, da registreringspraksis er ændret siden 2008.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

I forlængelse af ovenstående forskelle på uddannelserne er det også blevet undersøgt, om derer større tilgang til uddannelser, hvor eleverne typisk opnår bonus A.

� UNI•C, juni 2013

Indledning

Tabel 7 Tilgang til de gymnasiale uddannelser af elever, som er til og med 18 år (2007=Indeks100)2007HfHhxHtxStx1001001001002008110101113104200912010612110620101421051281232011148104123126

Note: Hf-enkeltfag indgår ikke.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

Som det fremgår af tabel 7 er tilgangen steget mest på hf i forhold til 2007, som er denuddannelse, hvor den mindste andel opnår bonus A, mens tilgangen til hhx er stabil, hvor opmod halvdelen af studenterne opnår bonus A. Flere faktorer påvirker tilgangen tiluddannelserne, men der er ikke umiddelbart noget, der indikerer, at tilgangen tiluddannelserne bliver påvirket af muligheden for at opnå bonus A.

� UNI•C, juni 2013

Datagrundlag

DatagrundlagEleverAnalysen af bonus A er baseret på følgende elever:¶¶¶Elever på hf (2-årig), hhx, htx og stxElever på hf-enkeltfag og på studenterkursus indgår ikkeElever med afsluttet eksamen (opnået eksamensbevis) i 2010, 2011 eller 2012

Socioøkonomiske baggrundsvariableBeregningen af sammenhængen mellem Bonus A og øvrige variable bygger på oplysninger påindividniveau. Dataene vedr. bonus A er baseret på indberetninger til Eksamensdatabasen,UNI•C, mens alle oplysningerne vedrørende elevens baggrundsforhold er hentet fra registrehos Danmarks Statistik. Baggrundsoplysningerne er:¶¶¶¶¶¶¶¶¶Elevens 9. klasse FSA karakterer (gennemsnit af de bundne prøvefag)Elevens kønElevens alderElevens herkomstForældrenes højeste fuldførte uddannelseForældrenes gennemsnitlige bruttoindkomstFaderens og moderens arbejdsmarkedsstatusFamiliestatusElevens adgangsvej inden start på uddannelsen

En detaljeret gennemgang af baggrundsoplysningerne og den valgte kodning ses i bilag 1.

� UNI•C, juni 2013

Den statistiske model

Den statistiske modelDen anvendte statistiske model er en såkaldt logistisk regressionsmodel (bilag 2). Modellenbeskriver sammenhængen mellem om eleverne har opnået bonus A og de anvendte socioøko-nomiske baggrundsoplysninger (bilag 1). Beregningerne foregår på individniveau, og der erlavet en model for hver uddannelse.Alle de socioøkonomiske baggrundsvariable der er beskrevet i bilag 1 medtages i startmodel-len, og der kigges på hvilke der har en betydning (statistisk signifikante).I den statistiske model for 3-års perioden medtages endvidere skoleåret som en forklarendevariabel. Herved tages der højde for, at niveauet af opnåelse af bonus A kan være forskelligtfra år til år.Interaktionen mellem forældrenes uddannelse og elevens herkomst medtages også, for atundersøge om effekten af forældrenes uddannelse afhænger af elevens herkomst. Det er dogvalgt at tage denne ud af modellen igen, da den ikke er statistisk signifikant i 2012 modellen,og ikke statistisk højsignifikant i modellen for 3-års perioden. Øvrige interaktioner medtagesikke for at undgå at øge modellernes kompleksitet.I bilag 3 fremgår oddsratio estimaterne og tilhørende konfidensintervaller for de socioøkono-miske baggrundsvariable. De viste estimater vedrører de simple modeller, hvor kun én bag-grundsvariabel er medtaget af gangen. Estimaterne i disse modeller giver et indtryk af størrel-sesordenen af ’effekten’ af den enkelte baggrundsvariabel. I den endelige model (den multiplemodel), hvor alle baggrundsvariablene er medtaget, er effekterne ikke uafhængige af hinandenog kan derfor vanskelligt fortolkes enkeltvis. Denne model er derimod anvendt til at give etindtryk af hvilke af variablene der har indflydelse på elevernes opnåelse af bonus A, når dertages højde for alle variable samtidig.Der er desuden kørt multiple modeller, hvor grundskolekarakteren er udeladt som baggrunds-variabel. Resultatet af disse modeller giver fortsat et broget billede af, hvad der har betydningfor opnåelse af bonus A.

� UNI•C, juni 2013

Resultater

ResultaterDen multiple model 2012Resultatet af den multiple model på data vedr. studenterne 2012 viser, at udover grundskole-karaktergennemsnittet og køn, så er alder også statistisk signifikant for alle uddannelser. Ellerser det forskelligt hvilke variable, der har en betydning, alt efter hvilken uddannelse der analy-seres.Tabel 8 Resultat for de multiple modeller, dvs. model hvor alle variable indgår samtidigVariable der er statistisk signifikante i en multipel model, bevisår 2012HfGns. kar. grund-skoleKønAlderAdgangsvej10. klasseForældrenes ar-bejdsmarkedssta-tusForældrenes gen-nemsnitlige brut-toindkomstHerkomstForældreuddan-nelseKilde: UNI•C Statistik & Analyse

Hhx

Htx

StxJo højere grund-skolekarakterDrengJo ældre---

Lav forældreøko-nomiIndvandrerbag-grundJo højere foræl-dreuddannelse

Det er grundskolekarakteren, der ser ud til at betyde mest, men de andre variable ser også udtil at have en mindre betydning. Der er dog kun er tale om små forskelle i andele med bonus A.Estimaterne i de multiple modeller vender således, at dem med størst sandsynlighed for atvælge/opnå bonus A er:Hf: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo ældre og adgangsvejen er privat grundskole.Hhx: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo ældre, har gået i 10. klasse, mellemindkomstmht. forældre økonomi (omvendt U-formet tendens), og der er en svag tendens til, at der erstørst sandsynlighed, hvis moderens arbejdsmarkedsstatus er ”selvstændig”.Htx: Jo højere grundskolekarakter, er dreng og jo yngre.

� UNI•C, juni 2013

Resultater

Stx: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo ældre, af indvandrerbaggrund, høj forældreud-dannelse, men svag tendens til, at det er lav forældreøkonomi, der giver den største sandsyn-lighed.

3-års perioden 2010-2012I den statistiske model for beregning af 3-års perioden medtages endvidere eksamensåret somen forklarende variabel. Herved tages der højde for, at niveauet af bonus A kan være forskelligtfra år til år.Da der indgår et stort datamateriale, medtages kun variable, der er statistisk signifikante påniveau 1 %.Igen er det grundskolekarakteren, der ser ud til at betyde mest, men nedenstående variableser også ud til at have en mindre betydning. Der er dog kun er tale om små forskelle i andelemed bonus A, som det ses af oddsratio estimaterne.Tabel 9 Resultat for de multiple modeller, dvs. model hvor alle variable indgår samtidigVariable der er statistisk signifikante i en multipel model, bevisår2010-2012HfHhxHtxStxGns. kar. grundskole, køn, alder, adgangsvej.Gns. kar. grundskole, køn, alder, 10. klasse, forældrenes økonomi.Gns. kar. grundskole, køn, alder, 10. klasse.Gns kar. grundskole, køn, alder, herkomst, adgangsvej, forældreneshøjeste fuldførte udd., forældrenes økonomi.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

Estimaterne i ovenstående multiple modeller vender således, at dem med størst sandsynlighedfor at vælge/opnå bonus A er:Hf: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo ældre og adgangsvejen er privat grundskole.Hhx: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo ældre, har gået i 10. klasse, mellemindkomstmht. forældre økonomi (svag omvendt U-formet tendens).Htx: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo yngre, har gået i 10. klasse.Stx: Jo højere grundskolekarakter, er dreng, jo ældre, af indvandrer baggrund, har efterskolesom adgangsvej, høj forældreuddannelse, men svag tendens til, at det er lav forældre økono-mi, der giver den største sandsynlighed.

Bevisår 2012 – simple analyserNedenfor vises krydstabeller mellem alle baggrundsvariablene enkeltvis i forhold til den af-hængige variabel (bonus A eller ej) for hver uddannelse.Det angives under tabellerne om sammenhængen mellem baggrundsvariablen og bonus A erstatistisk signifikant på niveau 5 % (p=0,05), eller om sammenhængen blot kan være et udtryk

� UNI•C, juni 2013

Resultater

for den tilfældige variation. Det er p-værdierne for de simple analyser med kun den pågælden-de variabel, der er angivet (hvilket svarer til et χ2test i en krydstabel). Hvis sammenhængen erstatistisk signifikant, er dette markeret med en * i tabellen i kolonnen ”Andel med bonus A”.Da flere af de socioøkonomiske baggrundsvariable ikke er uafhængige, bemærkes det, at demultiple modeller tager højde for disse afhængigheder og derfor giver et mere nuanceret bil-lede end krydstabellerne nedenfor. De simple analyser er inddraget for at vise forholdet mel-lem opnåelse af bonus A og alle baggrundsvariablene enkeltvis.

� UNI•C, juni 2013

Resultater

Tabel 10 Sammenhæng mellem 9. klasse FSA karaktergennemsnit og bonus A.UddannelseHfHfHfHhxHhxHhxHtxHtxHtxStxStxKaraktergennemsnit9. klassetrinGns. 4,00 og lavereGns. 4,01 - 7,00Gns. 7,01 og højereGns. 4,00 og lavereGns. 4,01 - 7,00Gns. 7,01 og højereGns. 4,00 og lavereGns. 4,01 - 7,00Gns. 7,01 og højereGns. 4,00 og lavereGns. 4,01 - 7,00Andel med bo-nus A6,9%*10,2%*17,7%*42,9%*41,6%*47,4%*76,8%*83,8%*92,6%*11,7%*13,6%*Antal i alt1.1243.5901.0564643.8903.240991.4182.1233856.767

StxGns. 7,01 og højere18,8%*16.446For alle uddannelser (p<0.001) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af karak-tergennemsnittet fra 9. kl. (karaktergennemsnittet fra 9. kl. indgår kontinuert i modellen). Dvs.at jo højere grundskolekarakter jo større sandsynlighed for, at eleven opnår bonus A.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

Tabel 11 Sammenhæng mellem køn og bonus AUddannelseHfHfHhxHhxHtxHtxStxKønDrengePigerDrengePigerDrengePigerDrengeAndel med bonus A13,4%*9,1%*45,3%*42,9%*89,4%*86,6%*18,8%*Antal i alt2.4113.3594.0033.5912.7668748.994

StxPiger16,2%*14.604For alle uddannelser (p<0.001) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af køn,dvs. at der er større sandsynlighed for, at drenge opnår bonus A.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

� UNI•C, juni 2013

Resultater

Tabel 12 Sammenhæng mellem alder og bonus AUddannelseHfHfHfHfHhxHhxHhxHhxHtxHtxHtxHtxStxStxStxAlder19 år eller yngre20 år21 årOver 21 år19 år eller yngre20 år21 årOver 21 år19 år eller yngre20 år21 årOver 21 år19 år eller yngre20 år21 årAndel med bo-nus A8,0%*8,0%*13,9%*14,0%*42,8%43,7%44,7%48,7%93,1%*89,5%*85,9%*77,1%*16,8%17,2%17,6%Antal i alt9432.0141.0181.7951.1633.9102.0105116961.9488131835.75413.2024.318

StxOver 21 år20,4%324For uddannelserne hf og htx (p<0.001) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant afalder. Dvs. at på htx er det typisk de yngre elever, der opnår bonus A, mens det på hf typisk erde ældre.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

Tabel 13 Sammenhæng mellem herkomst og bonus AUddannelseHfHfHfHhxHhxHhxHtxHtxHtxStxStxStxHerkomstDansk herkomstIndvandrereEfterkommereDansk herkomstIndvandrereEfterkommereDansk herkomstIndvandrereEfterkommereDansk herkomstIndvandrereEfterkommereAndel med bo-nus A11,0%10,4%9,8%44,4%46,0%39,5%88,4%94,1%91,2%17,0%*23,2%*17,1%*Antal i alt5.2532312866.9691874383.33310220521.7635871.248

� UNI•C, juni 2013

Resultater

For uddannelsen stx (p<0.001) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af her-komst, således at der på stx er større sandsynlighed for, at indvandrere opnår bonus A.Tabel 14 Sammenhæng mellem adgangsvej og bonus AUddannelseHfHfHfHfHhxHhxHhxHhxHtxHtxHtxHtxStxStxStxAdgangsvejFolkeskoleEfterskolePrivat grundskoleAndetFolkeskoleEfterskolePrivat grundskoleAndetFolkeskoleEfterskolePrivat grundskoleAndetFolkeskoleEfterskolePrivat grundskoleAndel med bo-nus A10,3%*10,4%*14,2%*13,1%*44,3%44,0%44,6%46,9%90,3%*86,8%*86,6%*89,4%*16,7%17,9%17,6%Antal i alt2.9851.8415853444.2932.1539991282.0731.0214706612.3527.0453.790

StxAndet14,5%311For uddannelserne hf og htx (p<0.02) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant afadgangsvej, således at på hf har elever fra kategorien private grundskoler større sandsynlighedfor at opnå bonus A, mens det på htx er elever fra folkeskolen.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

Tabel 15 Sammenhæng mellem klassetrin 10 og bonus AUddannelseHfHfHhxHhxHtxHtxStx10. klasseJaNejJaNejJaNejJaAndel med bonus A10,0%*14,2%*45,0%43,4%86,2%*90,4%*18,8%Antal i alt4.4511.3043.5853.9881.3952.2358.994

StxNej17,4%15.215For uddannelserne hf og htx (p<0.001) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant afklassetrin 10. Dvs. at der på hf og htx er større sandsynlighed for, at elever, der ikke har taget10. klasse, opnår bonus A.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

� UNI•C, juni 2013

Resultater

Tabel 16 Sammenhæng mellem forældrenes højeste fuldførte uddannelse og bonus AUddannelseHfHfHfHfHfHfHhxHhxHhxHhxHhxHhxHtxHtxHtxHtxHtxHtxStxStxStxStxStxForældrenes højestefuldførte uddannelseGrundskoleGymnasial udd.Erhvervsfaglig udd.Kort videregående udd.Mellemlang vid. udd.Lang vid. udd.GrundskoleGymnasial udd.Erhvervsfaglig udd.Kort videregående udd.Mellemlang vid. udd.Lang vid. udd.GrundskoleGymnasial udd.Erhvervsfaglig udd.Kort videregående udd.Mellemlang vid. udd.Lang vid. udd.GrundskoleGymnasial udd.Erhvervsfaglig udd.Kort videregående udd.Mellemlang vid. udd.Andel med bo-nus A9,0%11,9%10,5%11,5%11,2%14,0%47,3%47,8%43,0%45,3%45,4%41,9%90,2%91,9%87,8%88,7%88,5%91,2%14,7%*15,9%*15,1%*17,7%*17,6%*Antal i alt5101432.6044511.6044294782323.7317461.876511193871.4733891.0454348646346.7951.8228.029

StxLang vid. udd.19,5%*5.395For uddannelsen stx (p<0.001) er sammenhængen mellem andelen med bonus A og forældre-nes højeste fuldførte uddannelse statistisk signifikant, således at jo højere forældreuddannel-se, jo større sandsynlighed for, at eleven opnår bonus A.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

� UNI•C, juni 2013

Resultater

Tabel 17 Sammenhæng mellem farens arbejdsmarkedsstatus og bonus AUddannelseHfHfHfHfHhxHhxHhxHhxHtxHtxHtxHtxStxStxStxFarens arbejdsmarkedsstatusSelvstændigeLønmodtagereLedigeØvrige uden for arb.markedetSelvstændigeLønmodtagereLedigeØvrige uden for arb.markedetSelvstændigeLønmodtagereLedigeØvrige uden for arb.markedetSelvstændigeLønmodtagereLedigeAndel medbonus A9,5%10,9%11,2%11,0%45,0%43,8%42,4%45,4%90,0%88,7%86,2%88,0%16,7%16,9%17,5%Antal i alt5594.0191709029325.6262037363592.7621163512.51218.007589

StxØvrige uden for arb.markedet18,9%2.177Ingen p-værdier <0,05 dvs. andelen med bonus A afhænger ikke statistisk signifikant af farensarbejdsmarkedsstatus.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

Tabel 18 Sammenhæng mellem morens arbejdsmarkedsstatus og bonus AUddannelseHfHfHfHfHhxHhxHhxHhxHtxHtxHtxHtxStxStxMorens arbejdsmarkedsstatusSelvstændigeLønmodtagereLedigeØvrige uden for arb.markedetSelvstændigeLønmodtagereLedigeØvrige uden for arb.markedetSelvstændigeLønmodtagereLedigeØvrige uden for arb.markedetSelvstændigeLønmodtagereAndel medbonus A13,1%10,5%8,3%12,8%50,3%*43,5%*48,4%*45,5%*90,5%88,5%90,3%88,9%17,9%17,1%Antal i alt2224.3841451.0053926.2401268271782.959724241.26019.588

� UNI•C, juni 2013

Resultater

Stx

Ledige

15,4%

332

StxØvrige uden for arb.markedet17,6%2.387For uddannelsen hhx (p=0.04) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af morensarbejdsmarkedsstatus, således at der er størst sandsynlighed, hvis moderens arbejdsmarkeds-status er ”selvstændig”.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

Tabel 19 Sammenhæng mellem den gennemsnitlige bruttoindkomst for enforælder og bonus A.UddannelseHfHfHfHfHhxHhxHhxHhxHtxHtxHtxHtxStxStxStxForældrenes bruttoind-komst-200.000200.000-300.000300.000-400.000Over 400.000-200.000200.000-300.000300.000-400.000Over 400.000-200.000200.000-300.000300.000-400.000Over 400.000-200.000200.000-300.000300.000-400.000Andel med bo-nus A10,2%11,5%9,7%12,0%44,2%*45,2%*45,7%*42,1%*92,9%87,9%88,5%88,4%18,6%17,4%16,7%Antal i alt7571.3852.0191.5906581.5042.7462.6783377621.3631.1701.7703.6727.492

StxOver 400.00017,2%10.628For uddannelsen hhx (p=0.04) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af foræl-drenes gennemsnitlige bruttoindkomst, således at der er størst sandsynlighed for, at elevenopnår bonus A, hvis forældrene har en mellemindkomst.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

� UNI•C, juni 2013

Resultater

Tabel 20 Sammenhæng mellem familiestatus og bonus A.UddannelseHfHfHfHhxHhxHhxHtxHtxHtxStxStxFamiliestatusHjemmeboende hos parHjemmeboende hos enligUdeboendeHjemmeboende hos parHjemmeboende hos enligUdeboendeHjemmeboende hos parHjemmeboende hos enligUdeboendeHjemmeboende hos parHjemmeboende hos enligAndel medbonus A9,6%*10,9%*13,3%*44,2%43,3%46,4%88,8%89,7%81,8%17,2%17,0%Antal i alt3.0839831.6985.9151.3133582.94858011018.7934.407

StxUdeboende17,3%381For uddannelsen hf (p<0.001) afhænger andelen med bonus A statistisk signifikant af familie-status, således at der er størst sandsynlighed for, at eleven opnår bonus A, hvis eleven er ude-boende.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse

� UNI•C, juni 2013

Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysningerFølgende baggrundsoplysninger er medtaget.Tabel 21 BaggrundsoplysningerBaggrundsoplysning9. klasse FSAkaraktergennemsnitKønAlder på tidspunkt forafslutning af uddannelsenValgt kodningGennemsnit af bundne prøver (ekskl. dansk or-den)2.DrengPige19 år eller yngre20 år21 årÆldre end 21 årDansk herkomstIndvandrereEfterkommereGrundskolenGymnasial uddannelseErhvervsfaglig uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddannelseLang videregående uddannelse (inkl. ph.d. mv.)

Herkomst3

Forældrenes højestefuldførte uddannelse4

Eleven skal have karakter i mindst 4 ud af 8 (2007->) eller 4 ud af 7 (2002-06) bundne prøvefags karak-terer3Der skelnes mellem indvandrere, efterkommere, og personer med dansk oprindelse. Personer meddansk oprindelse (dansk herkomst) er personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger, fødti Danmark.Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Når eneller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassi-ficeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborger-skab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen afforældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer.Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Hvis derikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen somindvandrer.4

Den højeste fuldførte uddannelse blandt elevens mor og far oplyst ved start på uddannelsen. Hvisuoplyst da indgår oplysningen fra det år eleven fyldte 13 år.

� UNI•C, juni 2013

Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Tabel 21 Baggrundsoplysninger (fortsat)BaggrundsoplysningFaderensarbejdsmarkedsstatus5Valgt kodningSelvstændig (inkl. medarbejdende ægtefælle)LønmodtagerLedigØvrig uden for arbejdsmarkedet(som faderens arbejdsmarkedsstatus)

Moderensarbejdsmarkedsstatus

Forældrenes gennemsnitlige- 200.000 kr.bruttoindkomst6200 - 300.000 kr.300 - 400.000 kr.400.000+ kr.Familiestatus7Hjemmeboende hos parHjemmeboende hos enligUdeboendeFolkeskoleFriskole og privat grundskoleEfterskoleUoplystJaNej

Adgangsvej8

10. klasse9

Arbejdsmarkedsstatus er et ’øjebliksbillede’ målt ultimo november i året for start på uddannelsen. Hvisuoplyst da indgår oplysningen fra det år eleven fyldte 13 år.67

Bruttoindkomsten er i året for start på uddannelsen.

Familiestatus i året for start på uddannelsen er en kombination af familietype og plads. Familietypenpar indeholder ægtepar, registreret partnerskab, samlevende og samboende par. Plads er enten hjem-meboende eller udeboende. Hvis uoplyst da indgår oplysningen fra det år eleven fyldte 13 år.89

Sidste grundskoletype (9. klasse eller afsluttet 10. klasse) inden start på uddannelsen.Gennemført 10. klasse.

� UNI•C, juni 2013

Bilag 2: Den statistiske model

Bilag 2: Den statistiske modelDen anvendte statistiske model er en såkaldt logistisk regressionsmodel:

logit (p)=ln(p(1-p))=Z,hvorZ=a+b1x1+...+bkxkhvor ln er den naturlige logaritme, p er sandsynligheden for at opnå bonus A, 1-p er sandsyn-ligheden for ikke at opnå bonus A og p/(1-p) er odds for bonus A.x1,x2,…, xker elevens bag-grundsvariable og β er de tilhørende parameterestimater.Alle de socioøkonomiske baggrundsvariable beskrevet i bilag 1 medtages i modellen sammenmed interaktionen mellem forældrenes uddannelse og elevens herkomst. Interaktionen med-tages for, at undersøge om effekten af forældrenes uddannelse afhænger af elevens herkomst.Øvrige interaktioner og institutionsniveau variable er ikke medtaget for ikke at øge modeller-nes kompleksitet. Der er lavet en model for hver uddannelse.Ikke alle elever har fyldestgørende oplysninger på de her benyttede baggrundsvariable. En ofteanvendt metode til håndtering af dette er ’missing value’ indikator metoden, hvor uoplystmedtages som en selvstændig kategori på lige fod med baggrundsvariablenes øvrige kategori-er, og der så tilføjes en indikatorvariabel, der fortæller hvorvidt, der er tale om en uoplystværdi.Omfanget af ukendt oplysning er dog ikke uafhængig af herkomst. Oplysningsgraden for allebaggrundsvariablene er størst for elever af dansk herkomst. Der er således ikke tale om tilfæl-dige ’huller’ i informationen. Det er fx specielt udtalt blandt indvandrere, at informationen omforældrenes uddannelse mangler. Da uddannelsesniveauet blandt de indvandrere og efter-kommere, hvor uddannelsesoplysningerne kendes, er en del anderledes end blandt danskere,vil der være en stor risiko for, at ’missing value’ indikator metoden fejlestimerer effekten afsåvel herkomst som af uddannelse. Tilsvarende problematik eksisterer for de øvrige bag-grundsvariable.Derfor er der i stedet valgt at indsætte en værdi, et såkaldt bedste gæt, på alle de steder, hvoroplysningerne er ukendte. For hver elev med ukendt baggrundsoplysning gættes 5 gange, så-ledes at modellen bliver estimeret på baggrund af en sandsynlig fordeling. Metoden kaldes’multiple imputation’. Gættene baseres på fordelingen blandt elever med oplyst baggrundsva-riabel, hvor der er taget hensyn til elevens køn, alder og herkomst. Estimater og p-værdier erså et gennemsnit af de 5 beregnede værdier.I den statistiske model for beregning af 3-års perioden medtages endvidere eksamensåret somen forklarende variabel. Herved tages der højde for, at niveauet af bonus A kan være forskelligtfra år til år.I bilag 3 fremgår oddsratio estimaterne (OR) for de socioøkonomiske baggrundsvariable. Deviste estimater vedrører de simple modeller, hvor kun én baggrundsvariabel er medtaget afgangen. Estimaterne i disse modeller giver et indtryk af størrelsesordenen af ’effekten’ af denenkelte baggrundsvariabel. I den endelige model, hvor alle baggrundsvariablene er medtaget,er effekterne ikke uafhængig af hinanden og kan derfor vanskelligt fortolkes enkeltvis. 95% -konfidensintervaller for disse OR estimater forefindes også i dette bilag.

� UNI•C, juni 2013

Bilag 3: Parameterestimater

Bilag 3: ParameterestimaterI tabel 22 - tabel 25 findes oddsratio estimaterne og tilhørende 95%-konfidensintervaller for deenkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellerne for bonus A for henholdsvis hf, hhx,htx og stx. De viste estimater vedrører de såkaldte simple modeller, hvor kun én baggrundsva-riabel er medtaget af gangen.Estimaterne i de endelige (multiple) modeller med samtlige baggrundsvariable kan afvige frade viste, da de socioøkonomiske baggrundsvariable ikke er uafhængige. Fx er forældrenes hø-jeste fuldførte uddannelse og forældrenes bruttoindkomst ikke uafhængige af hinanden. Detsamme gælder karaktergennemsnittet fra 9. klasse og de øvrige baggrundsvariable.

� UNI•C, juni 2013

Bilag 3: Parameterestimater

Tabel 22 Hf 2012. Oddsratio estimater for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable.Baggrundsoplysning KodningKaraktergennemsnit9. klasse FSAKønDrengPigeAlder19 år eller yngre15-16 år20 år21 årÆldre end 21 årHerkomstDansk herkomstIndvandrereEfterkommereForældrenesGrundskolenhøjesteGymnasial uddannelsefuldførteErhvervsfaglig uddannelseuddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddan-nelsevideregående uddannelseLangFaderensLønmodtagerarbejdsmarkeds-SelvstændigstatusLedigØvrig uden for arbejdsmarkedetModerensLønmodtagerarbejdsmarkeds-SelvstændigstatusLedigØvrig uden for arbejdsmarkedetForældrenes- 200.000 kr.gennemsnitlige200 - 300.000 kr.bruttoindkomst300 - 400.000 kr.400.000+ kr.FamiliestatusHjemmeboende hos parHjemmeboende hos enligUdeboendeAdgangsvejFolkeskolenEfterskoleFriskole og privat grundskoleAndet10. klasseNejJaOddsratio Nedre C.I.1,241,19Ref.0,65Ref.1,011,861,89Ref.0,940,88Ref.1,351,171,311,271,64Ref.0,871,051,04Ref.1,290,771,24Ref.1,120,931,20Ref.1,151,44Ref.1,011,441,31Ref.0,67Øvre C.I.1,31

0,550,761,381,440,610,590,760,850,860,901,090,650,660,830,860,421,010,850,710,910,911,200,831,110,940,56

0,761,342,502,481,451,312,421,621,981,772,461,171,701,301,921,401,531,501,221,581,461,731,221,871,830,80

Note: Sammenlignes to gruppers odds med hinanden, kaldes forholdet mellem disse foroddsratio.Vi siger fx atoddsratio er 0,65 for piger i forhold til drenge.C.I.: KonfidensintervalKilde: UNI•C Statistik & Analyse

� UNI•C, juni 2013

Bilag 3: Parameterestimater

Tabel 23 Hhx 2012. Oddsratio estimater for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable.Baggrundsoplysning KodningKaraktergennemsnit9. klasse FSAKønDrengPigeAlder19 år eller yngre15-16 år20 år21 årÆldre end 21 årHerkomstDansk herkomstIndvandrereEfterkommereForældrenesGrundskolenhøjesteGymnasial uddannelsefuldførteErhvervsfaglig uddannelseuddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddan-nelsevideregående uddannelseLangFaderensLønmodtagerarbejdsmarkeds-SelvstændigstatusLedigØvrig uden for arbejdsmarkedetModerensLønmodtagerarbejdsmarkeds-SelvstændigstatusLedigØvrig uden for arbejdsmarkedetForældrenes- 200.000 kr.gennemsnitlige200 - 300.000 kr.bruttoindkomst300 - 400.000 kr.400.000+ kr.FamiliestatusHjemmeboende hos parHjemmeboende hos enligUdeboendeAdgangsvejFolkeskolenEfterskoleFriskole og privat grundskoleAndet10. klasseNejJaOddsratio Nedre C.I.1,081,05Ref.0,91Ref.1,041,081,27Ref.1,070,82Ref.1,020,850,930,930,81Ref.1,040,941,06Ref.1,311,221,08Ref.1,041,060,92Ref.0,961,09Ref.0,990,971,11Ref.1,07Øvre C.I.1,11

0,830,910,931,030,800,670,750,700,740,760,630,910,710,911,070,860,940,870,900,770,850,880,890,850,780,97

1,001,181,251,561,431,001,391,021,171,141,041,201,251,231,611,731,251,251,261,091,081,351,101,121,581,17

Note: Sammenlignes to gruppers odds med hinanden, kaldes forholdet mellem disse foroddsratio.Vi siger fx atoddsratio er 0,91 for piger i forhold til drenge.C.I.: KonfidensintervalKilde: UNI•C Statistik & Analyse

� UNI•C, juni 2013

Bilag 3: Parameterestimater

Tabel 24 Htx 2012. Oddsratio estimater for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable.Baggrundsoplysning KodningKaraktergennemsnit9. klasse FSAKønDrengPigeAlder19 år eller yngre15-16 år20 år21 årÆldre end 21 årHerkomstDansk herkomstIndvandrereEfterkommereForældrenesGrundskolenhøjesteGymnasial uddannelsefuldførteErhvervsfaglig uddannelseuddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddan-nelsevideregående uddannelseLangFaderensLønmodtagerarbejdsmarkeds-SelvstændigstatusLedigØvrig uden for arbejdsmarkedetModerensLønmodtagerarbejdsmarkeds-SelvstændigstatusLedigØvrig uden for arbejdsmarkedetForældrenes- 200.000 kr.gennemsnitlige200 - 300.000 kr.bruttoindkomst300 - 400.000 kr.400.000+ kr.FamiliestatusHjemmeboende hos parHjemmeboende hos enligUdeboendeAdgangsvejFolkeskolenEfterskoleFriskole og privat grundskoleAndet10. klasseNejJaOddsratio Nedre C.I.1,341,26Ref.0,77Ref.0,630,450,25Ref.2,101,36Ref.1,260,780,850,841,14Ref.1,150,810,95Ref.1,221,201,05Ref.0,560,590,58Ref.1,090,57Ref.0,710,700,92Ref.0,66Øvre C.I.1,42

0,610,450,320,160,910,830,520,480,490,510,640,800,470,680,730,550,760,350,380,370,820,350,560,520,410,54

0,960,870,640,394,812,233,081,271,491,382,011,651,391,332,042,651,450,890,920,921,460,940,890,942,030,81

Note: Sammenlignes to gruppers odds med hinanden, kaldes forholdet mellem disse foroddsratio.Vi siger fx atoddsratio er 0,77 for piger i forhold til drenge.C.I.: KonfidensintervalKilde: UNI•C Statistik & Analyse

� UNI•C, juni 2013

Bilag 3: Parameterestimater

Tabel 25 Stx 2012. Oddsratio estimater for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable.Baggrundsoplysning KodningKaraktergennemsnit9. klasse FSAKønDrengPigeAlder19 år eller yngre15-16 år20 år21 årÆldre end 21 årHerkomstDansk herkomstIndvandrereEfterkommereForældrenesGrundskolenhøjesteGymnasial uddannelsefuldførteErhvervsfaglig uddannelseuddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddan-nelsevideregående uddannelseLangFaderensLønmodtagerarbejdsmarkeds-SelvstændigstatusLedigØvrig uden for arbejdsmarkedetModerensLønmodtagerarbejdsmarkeds-SelvstændigstatusLedigØvrig uden for arbejdsmarkedetForældrenes- 200.000 kr.gennemsnitlige200 - 300.000 kr.bruttoindkomst300 - 400.000 kr.400.000+ kr.FamiliestatusHjemmeboende hos parHjemmeboende hos enligUdeboendeAdgangsvejFolkeskolenEfterskoleFriskole og privat grundskoleAndet10. klasseNejJaOddsratio Nedre C.I.1,161,14Ref.0,83Ref.1,031,061,27Ref.1,471,00Ref.1,071,001,211,201,36Ref.0,991,031,16Ref.1,060,881,03Ref.0,920,870,90Ref.0,991,01Ref.1,101,070,86Ref.0,96Øvre C.I.1,18

0,780,940,950,961,210,860,810,830,970,991,120,880,831,030,910,650,920,790,760,790,910,771,010,970,620,90

0,891,111,181,681,791,171,421,221,511,451,661,101,281,291,231,191,151,061,001,031,081,321,181,181,181,03

Note: Sammenlignes to gruppers odds med hinanden, kaldes forholdet mellem disse foroddsratio.Vi siger fx atoddsratio er 0,83 for piger i forhold til drenge.C.I.: KonfidensintervalKilde: UNI•C Statistik & Analyse

� UNI•C, juni 2013