B 117 - 2012-13 - Bilag 1: Henvendelse af 6/6-13 fra Rejsearrangører i Danmark

Kære Annette VilhelmsenVedr. Lov om en rejsegarantifondRejsearrangører i Danmark (RID) har med interesse fulgt den politiske debat om en ændring af lovom en rejsegarantifond; senest forhandlingerne i Folketinget den 28. maj om Enhedslistensbeslutningsforslag B117.RID repræsenterer den danske charterbranche, og vores medlemmer sender hvert år over 1 milliondanskere på ferie med fly i udlandet. Rejsegarantier er således en problematik, som ligger voresmedlemmer stærkt på sinde.Vi finder det derfor også naturligt, på branchens vegne, at rette denne henvendelse og appel til dig iegenskab af også rejsebranchens minister.Stort set alle, der har kendskab til den nuværende lov om en rejsegarantifond, er enige om, at dennuværende lovgivning er uholdbar. Rejse- og luftfartsbranchen deler denne opfattelse. Forbrugernedeler denne opfattelse. Fra mit mangeårige virke som bestyrelsesmedlem i Rejsegarantifonden harjeg et førstehåndskendskab til den nuværende lovs anvendelighed og uhensigtsmæssigheder. Og fratalerstolen udtrykte ingen af ordførerne et ønske om at opretholde tingenes status quo.Spørgsmålet er naturligvis, hvad der kræves, og hvordan man kan etablere en ordning, sombalancerer forbrugernes behov for tryghed med både fly- og rejsebranchens behov for at kunneudøve og udvikle sit virke på rimelige og velafbalancerede vilkår.Det er ikke en nem opgave. Der er ingen såkaldte snuptagsløsninger, som det også fremgår afKonkurrence- og Forbrugerstyrelsens evaluering af lov om en rejsegarantifond (ERU alm. del bilag256), som bl.a. RID har været bidragyder til.Vi vil imidlertid gerne kommentere nogle af de synspunkter og tilkendegivelser, som blev fremsatunder folketingsdebatten i sidste uge. For naturligvis skal der i debatten være plads til politiske,ideologiske og interessemæssige forskelligheder. Men i en, for både branche og forbrugere, så vigtigsag som denne er det vigtigt, at debatten og beslutningerne bygger på faktuelle forhold.

National lovgivning vs EU lovgivningDet blev under debatten fremført, at rejsegarantiforhold bør varetages af og ensrettes via EU fremfor som national særlovgivning. Eksempelvis som del af pakkerejsedirektivet.Ideen lyder besnærende. Rejse- og luftfartsindustrien er international og bør som udgangspunktogså reguleres af internationale regler; også hvad rejsegarantier angår.Imidlertid kan Danmark, hvad dette synspunkt angår, næppe hente støtte i de rejse- og luftfarts-politiske og juridiske reguleringer, som ligger i kortene for de kommende år.EU’s Vice-præsident og Kommissær for transport, Siim Kallas, har som bekendt her i foråretoffentliggjort Kommissionens forslag til ændring af forordning 261/2004. Forordningen, som handlerom passagerrettigheder ved forsinkelse og aflysning af fly, indeholder intet om rejsegarantier. EU'sgeneraldirektorat for transport har bekræftet, at dette hverken er tilfældet eller intentionen.Hvad angår pakkerejsedirektivet, har Kommissionen også her i foråret offentliggjort et forslag til nytdirektiv. Forslaget indeholder, i lighed med det nuværende direktiv, bestemmelser om, at rejsendepå en pakkerejse skal være fuldt dækkende i tilfælde af rejsearrangørens konkurs.Direktivetangiver udtrykkeligt, at det handler om rejseudbydere; ikke om luftfartsselskaber, som sælger enflybillet.For de kommende år er der således ingen naturlig EU-retlig regulering, som kan adressere denaktuelle problemstilling. En henvisning til EU synes således næppe i sig selv at være en farbarløsningsmodel. Vi har et problem i Danmark. Vi må finde en løsning i Danmark.Vanskelig håndhævelseBåde B117 og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen omtaler indførelse af en obligatorisk passager-afgift på 5 kr. til dækning af de rejsendes forudbetalinger som en mulig løsning på en øgetforbrugerbeskyttelse.Under debatten i Folketingssalen blev det fra flere sider anført, at det ikke er muligt eller kun yderstvanskeligt at håndhæve en sådan bidragspligt over for store udenlandske flyselskaber. Bl.a. fordiman ikke kan håndhæve dansk lovgivning i andre lande.Heldigvis behøver virkeligheden ikke at se så sort ud. For allerede i dag betaler flyselskaberne –både de danske og de udenlandske – en passagerafgift (samt handlingsafgift og securityafgift), somopkræves af de danske lufthavne. Taksterne varierer lidt mellem lufthavnene men udgør istørrelsesorden 100 – 150 kr. pr. passager. Takstregulativerne er godkendt af Trafikstyrelsen.Det betyder, at indførelse af en rejsegarantiafgift på 5 kr. pr. passager ikke kræver særlige indsatsereller retshåndhævelse i udlandet. Det kræver heller ikke etableringen af et nyt kontrol- ogopkrævningsorgan. Det er blot at regulere passagerafgifterne, som opkræves i forvejen.

Konkurrenceevnen og efterspørgslen påvirkesDet blev under debatten om beslutningsforslaget fra flere sider anført, at konkurrenceevnen vil blivepåvirket negativt ved indførelse af en passagerafgift. Konsekvenserne blev illustreret af synspunkterom, at indførelse af en 5 krs afgift vil flytte ruter og passagerer til Hamburg, Sydsverige m.v.Charterbranchen kan næppe forestille sig, at forhøjelse af passagerafgiften med 5 kr. vil have denstore indflydelse på efterspøgslen efter flyrejser ud af Danmark. I modsat fald burde man måskereagere på og reducere de i forvejen forholdsvis høje passagerafgifter i lufthavnene.Der har for charterrejsearrangørerne igennem en årrække været indført et 5 krs henholdsvis etobligatorisk 20 krs rejsegarantibidrag for alle passagerer. Bidraget er nu afskaffet, fordi de storekontante indbetalinger heraf fra charterrejsearrangørerne gennem årene har opbygget Rejsegaranti-fondens formue, som i dag er på ca. 80 mio. kr.De konkrete erfaringer med 5 krs og 20 krs bidragene var, at indførelsen ikke gav færre passagerereller ruter. Bidragene havde til gengæld en vis negativ effekt på rejsearrangørernes indtjening, mendet er en helt anden historie.Det er også værd at bemærke, at Skatteministeriets analyse af passagerafgiftens konsekvenser fornogle år siden bl.a. konkluderede, at afgiften på dengang kr 75 havde en negativ effekt på 2-3%.Må vi forsigtigt antyde, at indførelse af et 5 krs garantibidrag må skønnes at have en negativ effektpå højst 0,2-0,3% - hvis nogen overhovedet.Hvad angår synspunktet om, at en 5 krs afgift vil påvirke konkurrencekraften og være en negativkonkurrenceparameter fordi rejserne bliver dyrere, kan man, udover ovenstående konstateringer,anføre, at ingen i hverken fly- eller rejsebranchen eller blandt forbrugerorganisationerne har væretfortalere for at pålægge forretningsrejsende, og herigennem erhvervslivet generelt, en ekstraomkostning. Beskyttelsesbehovet gælder alene de ferierejsende.Derfor kunne en farbar vej for en velafbalanceret og let administrerbar løsning formentlig være atomfatte ferierejsende og friholde forretningsrejsende.Vi skal gerne være de første til at medgive, at det er vanskeligt at sondre mellem de to rejseformer,bl.a. fordi der findes en række situationer, som kombinerer forretnings- og ferieformålet. Dennevanskelighed bør dog kunne løses; navnlig hvis det er den eneste reelle knast i forhold til en nyrejsegarantimodel.Hellere lave en ordning, som tager sigte på de ferierejsende og så leve med nogle gråzoner, end atgive op i forsøget på at finde en løsning, som tager sigte på de egentlige beskyttelsesbehov.

Rejsegarantier og sikkerhedsstillelseDet er en almindlig regel i dansk retspraksis, at man kun skal sikre og forsikre sig én gang modsamme hændelse eller skade. Det gælder naturligvis også i denne sag. Her har hverkenKonkurrence- og Forbrugerstyrelsens evaluering, B117 eller debatten i Folketinget forholdt sigsærligt tydeligt til problemstillingen med pakkerejsearrangørernes nuværende garantier.Fokus har primært været på flyselskabernes forhold uagtet, at et meget stort antal ferierejsendekommer til flyselskaberne via deres charter/pakkerejsearrangør, som hæfter over for passagererne,og som allerede har stillet garanti for passagererne.Det hjælper naturligvis ikke de mange danskere, som ikke benytter en rejsearrangør, men somarrangerer og booker deres ferie selv. Og som taber det hele, hvis flyselskabet går konkurs, og derikke er tegnet en konkurssikring.En obligatorisk 5 krs ordning vil derfor være et sikkerhedsnet under alle ferierejsende med fly.En naturlig konsekvens af en sådan obligatorisk 5 krs ordning må dog nødvendigvis være, atpakkerejsearrangørerne ikke samtidigt skal stille en garanti for den samme passager. Dette skismaer det helt afgørende at få løst i et videre lovarbejde.Allerede ved den nuværende ordning er en særlig dimension af garantiurimelighederne, at charter-arrangørerne i dag stiller markant højere garantier end andre former for udbydere af pakkerejser.Baggrunden er, at risikoen for charterrejser for en del år siden var forholdsvis højere end de andrerejseformer, fordi charterrejser skulle betales lang tid inden afrejse, mens andre rejser først skullebetales kort tid inden afrejse.Sådan ser virkeligheden ikke ud i dag. Bookingmønstret har ændret sig. Og med det, risikobilledet.Når man køber en charterrejse, betales typisk et mindre depositum ved købet af rejsen mensslutbetaling sker tættere på afrejse. Når man derimod køber f.eks. en flybillet på nettet, trækkes detfulde beløb straks på éns Dankort. Risikoen i forhold til billetprisen er her 100% fra det øjeblik, manhar købt sin rejse.Så selvom risikoen ved charterrejser er uændret i forhold til tidligere, er den øget markant på andrerejseformer. Derfor er der ikke længere grund til at opretholde kravet om skærpede chartergarantierfor charterrejsearrangører, der i øvrigt har deres økonomiske forhold i orden.Afsluttende bemærkningerJeg håber, ovennævnte redegørelse har medvirket til at perspektivere og nuancere nogle af detemaer og problematikker, der blev gjort til genstand for behandling i Ministerens og ordførernesindlæg ved debatten om B117.

I lyset af at den nuværende retstilstand næppe er holdbar, håber vi samtidig, at Ministeren vil banevej for og aktivt understøtte, at Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg får mulighed for atarbejde videre med de af elementerne i B117, der kan findes et flertal for. Og gerne underhensyntagen til de ovenfor anførte betragtninger.Målet må være, at der kan udarbejdes en beretning eller betænkning, der kan udgøre den politiskeramme om en fremsynet rejsegarantiordning, der kan tilgodese de ferierejsendes beskyttelsesbehovsamtidigt med, at rejse- og luftfartsbranchens udviklingsmuligheder og konkurrencevilkår ikkeforringes eller sættes under yderligere pres.RID tilsiger hermed Ministeren, departementet/turisme vækstteamet og Erhvervsudvalget al denbistand, der måtte skønnes behov for.

Fakta: