REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 340: Notat om de lovgivningsmæssige konsekvenser af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, fra justitsministeren

Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del Bilag 340
Offentligt

Europarådets konvention af 11. maj 2011 til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder

og vold i hjemmet

Præambel

Europarådets medlemsstater og de øvrige parter, der undertegner denne konvention,

der minder om konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og de grundlæggende friheds-

rettigheder (ETS nr. 5, 1950) med tilhørende protokoller, den europæiske socialpagt (ETS nr. 35,

1961, revideret i 1996, ETS nr. 163), Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

(CETS nr. 197, 2005) og Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse

og seksuelt misbrug (CETS nr. 201, 2007);

der minder om følgende henstillinger fra Ministerkomitéen til Europarådets medlemsstater: henstil-

ling Rec(2002)5 om beskyttelse af kvinder mod vold, henstilling CM/Rec(2007)17 om normer og

mekanismer for ligestilling mellem kønnene, henstilling CM/Rec(2010)10 om kvinders og mænds

roller i konfliktforebyggelse og -løsning og fredsskabelse, og andre relevante henstillinger;

der tager hensyn til den voksende mængde afgørelser fra den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol, der fastsætter vigtige normer inden for området vold mod kvinder;

under hensyntagen til såvel den internationale konvention om civile og politiske rettigheder (1966),

den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966), de Forenede

Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder (”CEDAW”,

1979) med den tilhørende frivillige protokol (1999), som generel henstilling nr. 19 fra CEDAW-

komitéen om vold mod kvinder, de Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder (1989)

med tilhørende frivillige protokoller (2000) og de Forenede Nationers konvention om rettigheder

for personer med handicap (2006);

under hensyntagen til Rom-statutten for den Internationale Straffedomstol (2002);

der minder om de grundlæggende principper i international humanitær ret og især Geneve-

konventionen (IV) om beskyttelse af civilpersoner i krigstid (1949) med tilhørende tillægsprotokol-

ler I og II (1977);

der fordømmer enhver form for vold mod kvinder og vold i hjemmet;

der erkender, at opnåelse af

de jure

(formel) og

de facto

(reel) ligestilling mellem kvinder og mænd

er et af nøgleelementerne i forebyggelsen af vold mod kvinder;

REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 340: Notat om de lovgivningsmæssige konsekvenser af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, fra justitsministeren

der erkender, at vold mod kvinder er et udtryk for en historisk ulighed i magtforholdet mellem

kvinder og mænd, som har ført til mænds dominans over, og diskriminering af, kvinder og har for-

hindret kvinders fulde udvikling;

der erkender, at vold mod kvinder i sin struktur er kønsbetinget, og at vold mod kvinder er en af de

væsentligste sociale mekanismer, hvormed kvinder tvinges til at indtage en underordnet stilling

sammenlignet med mænd;

der med dyb bekymring erkender, at kvinder og piger ofte udsættes for alvorlige former for vold,

såsom vold i hjemmet, seksuel chikane, voldtægt, tvangsægteskab, kriminalitet begået under påbe-

råbelse af såkaldt ”ære” og skamfering af kønsdelene, som udgør en alvorlig overtrædelse af kvin-

ders og pigers menneskerettigheder og er en væsentlig hindring for opnåelse af ligestilling mellem

kvinder og mænd;

der erkender, at der løbende sker overtrædelse af civilbefolkningens menneskerettigheder under

væbnet konflikt, og at det især rammer kvinder i form af udbredt og systematisk voldtægt, og at der

er et potentiale for øget kønsbetinget vold såvel under konflikter som efter deres afslutning;

der erkender, at kvinder og piger har en højere risiko for at blive udsat for kønsbetinget vold end

mænd;

der erkender, at vold i hjemmet rammer kvinder i uforholdsmæssig grad, og at mænd også kan være

ofre for vold i hjemmet;

der erkender, at børn er ofre for vold i hjemmet, herunder som vidner til vold i familien;

der ønsker at skabe et Europa, hvor der ikke begås vold mod kvinder og vold i hjemmet,

er blevet enige om følgende:

Kapitel I – Formål, definitioner, ligestilling og ikke-diskrimination, generelle forpligtelser

Artikel 1 – Konventionens formål

1. Denne konvention har til formål:

a) at beskytte kvinder mod alle former for vold og at forebygge, retsforfølge og udrydde vold mod

kvinder og vold i hjemmet,

b) at bidrage til udryddelsen af alle former for diskrimination af kvinder og at fremme reel ligestil-

ling mellem kvinder og mænd og herunder at hjælpe kvinder til selvstændiggørelse,

c) at skabe en omfattende ramme, politikker og foranstaltninger, der beskytter og hjælper alle ofre

for vold mod kvinder og vold i hjemmet,

d) at fremme internationalt samarbejde med henblik på at udrydde vold mod kvinder og vold i

hjemmet,

e) at yde støtte og bistand til organisationer og retshåndhævelsesorganer med henblik på etablering

af et effektivt samarbejde, således at der kan gøres en integreret indsats for at udrydde vold mod

kvinder og vold i hjemmet.

2. Ved denne konvention oprettes en særlig overvågningsmekanisme, der skal sikre, at parterne ef-

fektivt gennemfører konventionens bestemmelser.

Artikel 2 – Konventionens anvendelsesområde

1. Denne konvention finder anvendelse på alle former for vold mod kvinder, herunder vold i hjem-

met, som rammer kvinder i uforholdsmæssig grad.

2. Parterne opfordres til at anvende denne konvention på alle former for vold i hjemmet. Parterne

skal ved gennemførelsen af konventionens bestemmelser især være opmærksomme på kvinder, der

udsættes for kønsbetinget vold.

3. Denne konvention gælder i fredstid og i forbindelse med væbnet konflikt.

Artikel 3 – Definitioner

I denne konvention:

a) skal udtrykket ”vold mod kvinder” forstås som en overtrædelse af menneskerettighederne og en

form for diskrimination af kvinder, og det omfatter alle former for kønsbetinget vold, som medfø-

rer, eller som sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk eller økonomisk overlast eller lidelse

for kvinder, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad

enten dette sker i den offentlige eller den private sfære,

b) skal udtrykket ”vold i hjemmet” forstås som alle former for fysisk, seksuel, psykisk eller økono-

misk vold, som forekommer inden for familien eller i hjemmet eller mellem tidligere eller nuvæ-

rende ægtefæller eller partnere, uanset om gerningsmanden deler eller tidligere har delt bolig med

ofret,

c) skal udtrykket ”køn” forstås som de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og

egenskaber, som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd,

d) skal udtrykket ”kønsbetinget vold mod kvinder” forstås som vold, der forøves mod en kvinde i

kraft af hendes køn, eller som rammer kvinder i uforholdsmæssig grad,

e) skal udtrykket ”offer” forstås som enhver fysisk person, der udsættes for den adfærd, som er be-

skrevet i litra a og b,

f) dækker udtrykket ”kvinder” også piger under 18 år.

Artikel 4 – Grundlæggende rettigheder, ligestilling og ikke-diskrimination

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der er nødvendige for at

fremme og beskytte retten for alle mennesker, i særdeleshed kvinder, til at leve uden vold i såvel

den offentlige som den private sfære.

2. Parterne fordømmer alle former for diskrimination af kvinder og træffer uden ophold de lovgiv-

ningsmæssige og andre foranstaltninger, der er nødvendige for dens forebyggelse, særligt ved:

– i deres nationale forfatninger eller i anden passende lovgivning at indarbejde princippet om lige-

stilling mellem kvinder og mænd og sikre dets anvendelse i praksis,

– at forbyde diskrimination af kvinder, om nødvendigt ved hjælp af sanktioner i relevant omfang,

– at ophæve enhver lov og praksis, som diskriminerer kvinder.

3. Parternes gennemførelse af denne konventions bestemmelser, især foranstaltningerne til beskyt-

telse af ofres rettigheder, skal sikres uden nogen form for diskrimination, det være sig på grund af

biologisk køn, sociokulturelt køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden orientering,

national eller social oprindelse, tilknytning til et nationalt mindretal, ejendom, fødsel, seksuel orien-

tering, kønsidentitet, alder, sundhedstilstand, handicap, ægteskabelig status, indvandrer- eller flygt-

ningestatus eller anden status.

4. Særlige forstaltninger, der er nødvendige for at forebygge og beskytte kvinder mod kønsbetinget

vold, betragtes ikke som diskrimination i henhold til denne konvention.

Artikel 5 – Staternes forpligtelser og rettidig omhu

1. Parterne afholder sig fra at udøve nogen form for vold mod kvinder og sikrer, at denne forpligtel-

se overholdes af statslige myndigheder, embedsmænd, befuldmægtigede, institutioner og andre, der

optræder på statens vegne.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der er nødvendige for at udvi-

se rettidig omhu i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, idømmelse af straf og ydelse af

erstatning for voldshandlinger omfattet af denne konvention og begået af ikke-statslige aktører.

Artikel 6 – Politikker der tager hensyn til kønnenes forskellighed

Parterne forpligter sig til at inddrage hensyn til kønnenes forskellighed i gennemførelsen af denne

konventions bestemmelser og evalueringen af deres gennemslagskraft og til at fremme og effektivt

gennemføre politikker til ligestilling af kvinder og mænd og fremme af kvinders selvstændiggørel-

se.

Kapitel II – Integrerede politikker og dataindsamling

Artikel 7 – Omfattende og koordinerede politikker

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der er nødvendige til vedtagel-

se og gennemførelse af landsdækkende effektive, omfattende og koordinerede politikker indehol-

dende alle relevante foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold omfat-

tet af denne konvention, og som gør det muligt at reagere holistisk på vold mod kvinder.

2. Parterne sikrer, at alle foranstaltninger indeholdt i de i stk. 1 anførte politikker tager udgangs-

punkt i ofrets rettigheder, og at politikkerne gennemføres i et effektivt samarbejde mellem alle rele-

vante organer, institutioner og organisationer.

3. Foranstaltninger, som træffes i henhold til denne artikel, inddrager i behørigt omfang alle rele-

vante aktører, som f.eks. statslige organer, nationale, regionale og lokale parlamenter og myndighe-

der, nationale menneskerettighedsinstitutioner og organisationer i civilsamfundet.

Artikel 8 – Økonomiske ressourcer

Parterne tildeler de økonomiske og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at sikre en hen-

sigtsmæssig gennemførelse af integrerede politikker, foranstaltninger og programmer til forebyg-

gelse og bekæmpelse af alle former for vold omfattet af denne konvention, herunder sådanne, som

gennemføres af ikke-statslige organisationer og civilsamfundet.

Artikel 9 – Ikke-statslige organisationer og civilsamfundet

Parterne giver anerkendelse, opmuntring og støtte på alle niveauer til de relevante ikke-statslige

organisationer og civilsamfundet i deres arbejde med aktivt at bekæmpe vold mod kvinder og etab-

lerer et effektivt samarbejde med disse organisationer.

Artikel 10 – Koordinerende organ

1. Parterne udpeger eller opretter et eller flere officielle organer med ansvar for koordinering, gen-

nemførelse, overvågning og evaluering af politikker og foranstaltninger til forebyggelse og bekæm-

pelse af alle former for vold omfattet af denne konvention. Disse organer koordinerer den i artikel

11 omtalte indsamling af data, analyserer disse data og videreformidler resultaterne.

2. Parterne sikrer, at de i medfør af denne artikel udpegede eller oprettede organer modtager oplys-

ninger af generel karakter om foranstaltninger truffet i medfør af kapitel VIII.

3. Parterne sikrer, at de i medfør af denne artikel udpegede eller oprettede organer har den fornødne

kapacitet til at kommunikere direkte med og knytte forbindelse til deres modstykker hos andre par-

ter.

Artikel 11 – Dataindsamling og forskning

1. Med henblik på gennemførelsen af denne konvention forpligter parterne sig til:

a) med regelmæssige mellemrum at indsamle kønsopdelte relevante statistiske oplysninger om sa-

ger omhandlende alle former for vold omfattet af denne konvention,

b) at støtte forskning i alle former for vold omfattet af denne konvention med henblik på at studere

kerneårsager og virkninger, forekomster og domfældelsesprocenter, samt gennemslagskraften af de

foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne konvention.

2. Parterne bestræber sig på med regelmæssige mellemrum at gennemføre befolkningsbaserede un-

dersøgelser for at bedømme forekomsten af og tendenserne inden for alle former for vold omfattet

af denne konvention.

3. Parterne sørger for, at de i medfør af denne artikel indsamlede oplysninger tilgår den i artikel 66

nævnte ekspertgruppe med henblik på at stimulere internationalt samarbejde og muliggøre interna-

tional benchmarking.

4. Parterne sørger for, at de i medfør af denne artikel indsamlede oplysninger gøres tilgængelige for

offentligheden.

Kapitel III – Forebyggelse

Artikel 12 – Generelle forpligtelser

1. Parterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme ændringer i de sociale og

kulturelle adfærdsmønstre hos kvinder og mænd med henblik på at udrydde fordomme, sædvaner,

traditioner og al anden praksis, som bygger på forestillingen om kvinders underlegenhed eller stere-

otype roller for kvinder og mænd.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der er nødvendige for at fore-

bygge alle former for vold omfattet af denne konvention, som udøves af fysiske eller juridiske per-

soner.

3. Enhver foranstaltning, som træffes i medfør af dette kapitel, skal tage hensyn til og fokusere på

de særlige behov hos personer, som er sårbare på grund af særlige omstændigheder, og skal tage

udgangspunkt i alle ofres menneskerettigheder.

4. Parterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfordre alle i samfundet, især

mænd og drenge, til at bidrage aktivt til forebyggelsen af alle former for vold omfattet af denne

konvention.

5. Parterne sikrer, at kultur, sædvaner, religion, tradition eller såkaldt ”ære” ikke kan påberåbes som

berettigelse for nogen af de voldshandlinger, der er omfattet af denne konvention.

6. Parterne træffer de nødvendige foranstaltninger til fremme af programmer og aktiviteter til selv-

stændiggørelse af kvinder.

Artikel 13 – Bevidstgørelse

1. Parterne fremmer eller gennemfører med regelmæssige mellemrum og på alle niveauer bevidst-

gørelseskampagner eller -programmer, bl.a. i samarbejde med nationale menneskerettighedsinstu-

tioner og ligestillingsorganer, organisationer i civilsamfundet og ikke-statslige organisationer, især

kvindeorganisationer, alt efter omstændighederne, med henblik på at øge offentlighedens bevidst-

hed om og forståelse af de forskellige måder, hvorpå alle former for vold omfattet af denne konven-

tion kommer til udtryk, hvilke konsekvenser de har for børnene, og behovet for at forebygge denne

vold.

2. Parterne sikrer, at der sker bred formidling til offentligheden af oplysninger om de foranstaltnin-

ger, der er til rådighed til forebyggelse af voldshandlinger omfattet af denne konvention.

Artikel 14 – Undervisning

1. Parterne træffer i behørigt omfang de foranstaltninger, der er nødvendige for, at pensumlister og

læseplaner på alle niveauer med støtte af undervisningsmateriale tilpasset det enkelte klassetrin be-

handler emner som f.eks. ligestilling mellem kvinder og mænd, ikke-stereotype kønsroller, gensidig

respekt, ikke-voldelig løsning af konflikter mellem mennesker, kønsbetinget vold mod kvinder og

retten til personlig integritet.

2. Parterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme de i stk. 1 nævnte princip-

per i uformelle uddannelsessammenhænge samt inden for sport, kultur- og fritidsaktiviteter og i

medierne.

Artikel 15 – Uddannelse af fagfolk

1. Parterne tilvejebringer eller styrker behørig uddannelse af de relevante faggrupper, som arbejder

med ofre for eller gerningsmænd til alle former for vold omfattet af denne konvention, om emnerne

forebyggelse og konstatering af sådan vold, ligestilling mellem kvinder og mænd, ofrenes behov og

rettigheder og forebyggelse af sekundær offergørelse.

2. Parterne skal opfordre til, at den i stk. 1 nævnte uddannelse omfatter undervisning i koordineret

tværinstitutionelt samarbejde med det formål at muliggøre en omfattende og hensigtsmæssig hånd-

tering af henvisninger i sager omhandlende de voldshandlinger, der er omfattet af denne konventi-

on.

Artikel 16 – Forebyggende intervention og behandlingsprogrammer

1. Parterne træffer de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger til etablering af

eller støtte til programmer, der har til formål at lære gerningsmænd til vold i hjemmet at tilegne sig

en ikke-voldelig adfærd i deres samvær med andre mennesker med henblik på at forhindre yderlige-

re vold og ændre voldelige adfærdsmønstre.

2. Parterne træffer de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger til etablering af

eller støtte til behandlingsprogrammer, der har til formål at forebygge tilbagefald hos gernings-

mænd, især hos seksualforbrydere.

3. Ved etableringen af de i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger sikrer parterne, at der er primært fo-

kus på ofrenes sikkerhed, adgang til støtte og menneskerettigheder, og at de nævnte programmer i

behørigt omfang etableres og gennemføres i tæt koordinering med særlige støttetilbud til ofrene.

Artikel 17 – Inddragelse af den private sektor og medierne

1. Parterne opfordrer den private sektor, sektoren for informations- og kommunikationsteknologi og

medierne til, med behørig respekt for ytringsfriheden og deres uafhængighed, at deltage i udarbej-

delsen og gennemførelsen af politikker og som led i deres selvjustits at fastsætte retningslinjer og

normsæt til forebyggelse af vold mod kvinder og til at øge respekten for kvinders værdighed.

2. Parterne skal i samarbejde med aktører i den private sektor udvikle og fremme færdighederne hos

børn, forældre og pædagoger til håndtering af informations- og kommunikationsmiljøet, som giver

adgang til nedværdigende indhold af seksuel eller voldelig karakter, som kan være skadeligt.

Kapitel IV – Beskyttelse og støtte

Artikel 18 – Generelle forpligtelser

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at

beskytte alle ofre mod yderligere voldshandlinger.

2. Parterne træffer i overensstemmelse med national lovgivning de lovgivningsmæssige eller andre

foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at der findes passende mekanismer til etablering af

et effektivt samarbejde mellem alle relevante statslige myndigheder, herunder retsvæsenet, ankla-

gemyndigheden, retshåndhævelsesorganer, lokale og regionale myndigheder, ikke-statslige organi-

sationer og andre relevante organisationer og enheder, i deres indsats for at beskytte og yde støtte til

ofre for og vidner til alle former for vold omfattet af denne konvention, herunder ved henvisning til

de generelle og særlige støttetilbud, som er nærmere beskrevet i artikel 20 og 22 i denne konventi-

on.

3. Parterne sikrer, at de i medfør af dette kapitel trufne foranstaltninger:

– hviler på en kønsbestemt forståelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet med fokus på menne-

skerettigheder og ofrets sikkerhed,

– hviler på en integreret tilgang, som tager højde for forholdet mellem ofre, gerningsmænd, børn og

deres bredere sociale miljø,

– sigter mod at undgå sekundær offergørelse,

– sigter mod at give kvindelige voldsofre mulighed for selvstændiggørelse og økonomisk uafhæng-

ighed,

– i behørigt omfang muliggør placering på samme adresse af flere forskellige beskyttelses- og støt-

tetilbud,

– fokuserer på de særlige behov der gælder for sårbare personer, herunder børn, der er ofre, og sør-

ger for, at foranstaltningerne tilbydes disse personer.

4. Tilbuddet om ydelser må ikke gøres afhængigt af ofrets villighed til at foretage politianmeldelse

eller vidne mod en gerningsmand.

5. Parterne træffer behørige foranstaltninger til tilvejebringelse af konsulær og anden beskyttelse og

støtte til deres statsborgere og andre ofre med krav på en sådan beskyttelse i medfør af parternes

forpligtelser i henhold til folkeretten.

Artikel 19 – Information

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,

at der tilgår ofre tilstrækkelige og rettidige oplysninger om eksisterende støttetilbud og juridiske

foranstaltninger, og at dette sker på et sprog, som de forstår.

Artikel 20 – Generelle støttetilbud

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at ofre har adgang til tilbud, der letter deres restitution efter udsættelsen for vold. Sådanne foran-

staltninger bør om nødvendigt omfatte juridisk og psykologisk rådgivning, økonomisk bistand og

hjælp med bolig, uddannelse, undervisning og beskæftigelse.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at ofre har adgang til sundhedsydelser og sociale tilbud og ydelser, at disse tilbud og ydelser har

tilstrækkeligt med ressourcer, og at de fagfolk, der hjælper ofrene og henviser dem til passende til-

bud, er uddannet dertil.

Artikel 21 – Bistand til individuelle/kollektive klager

Parterne sikrer, at ofre modtager oplysninger om og har adgang til gældende regionale og internati-

onale procedurer for individuelle og kollektive klager. Parterne fremmer tilvejebringelsen af forstå-

ende og velorienteret bistand til ofre i forbindelse med indgivelsen af sådanne klager.

Artikel 22 – Særlige støttetilbud

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for med

en passende geografisk fordeling at kunne yde eller tilvejebringe omgående kort- eller langvarige

særlige støttetilbud til ethvert offer for voldshandlinger omfattet af denne konvention.

2. Parterne yder eller tilvejebringer særlige støttetilbud tiltænkt kvinder til alle kvindelige voldsofre

og deres børn.

Artikel 23 – Krisecentre

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at etable-

re passende, lettilgængelige krisecentre i tilstrækkeligt antal med henblik på at tilbyde sikkert op-

hold og yde proaktiv, udfarende hjælp til ofre, især kvinder og børn.

Artikel 24 – Telefonrådgivning

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at etable-

re en gratis landsdækkende, døgnbemandet telefonrådgivning, som under tavshedspligt eller med

behørig hensyntagen til de rådsøgendes anonymitet kan yde rådgivning vedrørende alle former for

vold omfattet af denne konvention.

Artikel 25 – Støtte til ofre for seksuel vold

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at etable-

re et tilstrækkeligt antal passende, lettilgængelige krise- eller henvisningscentre for voldtægtsofre

med henblik på at give adgang til lægelige og retslægelige undersøgelser, traumestøtte og rådgiv-

ning.

Artikel 26 – Beskyttelse af og støtte til børn, der været vidner

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at tilbuddene om beskyttelse af og støtte til ofre tager behørigt hensyn til rettigheder og behov

for børn, der har været vidner til alle former for vold omfattet af denne konvention.

2. Foranstaltninger truffet i henhold til denne artikel omfatter alderssvarende psykosocial rådgiv-

ning til børn, der har været vidner til alle former for vold omfattet af denne konvention, og skal tage

behørigt hensyn til barnets bedste.

Artikel 27 – Anmeldelse

Parterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfordre enhver, som har været vidne

til udøvelsen af voldshandlinger omfattet af denne konvention, eller som har rimelig grund til at tro,

at en sådan handling vil blive forøvet, eller at der kan forventes yderligere voldshandlinger, til at

anmelde dette til de kompetente organisationer eller myndigheder.

Artikel 28 – Anmeldelse fra fagfolk

Parterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at den nationale lovgivnings

bestemmelser om tavshedspligt for visse faggrupper ikke stiller sig hindrende i vejen for at de, så-

fremt omstændighederne taler derfor, foretager anmeldelse til de kompetente organisationer eller

myndigheder i situationer, hvor de har rimelig grund til at tro, at der er blevet begået en alvorlig

voldshandling, som er omfattet af denne konvention, og at der forventeligt vil ske yderligere alvor-

lige voldshandlinger.

Kapitel V – Materiel ret

Artikel 29 – Civilretlige søgsmål og retsmidler

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for, at

ofre har passende civilretlige retsmidler til rådighed mod gerningsmanden.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for, at ofre

i overensstemmelse med folkerettens grundprincipper har passende civilretlige retsmidler til rådig-

hed mod statslige myndigheder, der ikke har opfyldt deres forpligtelse til at træffe de nødvendige

forebyggende eller beskyttende foranstaltninger inden for deres beføjelser.

Artikel 30 – Erstatning

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at ofre har ret til at kræve erstatning fra gerningsmanden for enhver strafbar handling omfattet af

denne konvention.

2. Personer, som har lidt alvorlig fysisk eller sundhedsmæssig overlast, tildeles en passende erstat-

ning af staten, i det omfang sådan overlast ikke dækkes fra andet hold, såsom gerningsmanden, en

forsikring eller statsfinansierede sundheds- og socialydelser. Dette fratager ikke parterne mulighe-

den for at gøre regres mod gerningsmanden for den tildelte erstatning, når blot der tages behørigt

hensyn til ofrets sikkerhed.

3. Foranstaltninger truffet i henhold til stk. 2 skal sikre, at erstatning ydes inden for et rimeligt tids-

rum.

Artikel 31 – Forældremyndighed, samvær og sikkerhed

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at voldshandlinger omfattet af denne konvention tages i betragtning, når der træffes beslutning

om forældremyndighed og samvær i forhold til børn.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at udøvelsen af samvær eller forældremyndighed ikke udgør en risiko i forbindelse med ofrets

eller børns rettigheder og sikkerhed.

Artikel 32 – Civilretlige konsekvenser af tvangsægteskaber

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,

at et ægteskab indgået under tvang kan ugyldiggøres, annulleres eller opløses, uden at der derved

påføres ofret en urimelig økonomisk eller administrativ byrde.

Artikel 33 – Psykisk vold

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,

at det er strafbart med forsæt at forøve alvorlig skade på en persons psykiske integritet ved anven-

delse af tvang eller trusler.

Artikel 34 – Systematisk forfølgelse (stalking)

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,

at det er strafbart med forsæt gentagne gange at optræde truende over for en anden person på en

sådan måde, at den pågældende frygter for sin sikkerhed.

Artikel 35 – Fysisk vold

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,

at det er strafbart med forsæt at forøve fysisk vold mod en anden person.

Artikel 36 – Seksuel vold, herunder voldtægt

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at den forsætlige udøvelse af følgende handlinger er strafbar:

a) uden den pågældendes samtykke at foretage vaginal, anal eller oral penetrering af seksuel karak-

ter af en anden persons krop ved hjælp af en kropsdel eller en genstand,

b) uden den pågældendes samtykke at udøve handlinger af seksuel karakter med en anden person,

c) uden den pågældendes samtykke at få en anden person til at udøve handlinger af seksuel karakter

med en tredjemand.

2. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes fri vilje, bedømt ud fra om-

stændighederne ved den konkrete situation.

3. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at bestemmelserne i stk. 1 også gælder for handlinger begået mod personer, som i henhold til

national lovgivning anerkendes som tidligere eller nuværende ægtefæller eller partnere.

Artikel 37 – Tvangsægteskab

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at det er strafbart med forsæt at tvinge en voksen eller et barn til at indgå ægteskab.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at det er strafbart med forsæt at lokke en voksen eller et barn ind på en anden parts eller stats

område end den, hvor den pågældende har sin faste bopæl, med det formål at tvinge den voksne

eller barnet til at indgå ægteskab.

Artikel 38 – Skamfering af de kvindelige kønsdele

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,

at følgende forsætlige adfærd er strafbar:

a) at fjerne, infibulere eller på anden måde skamfere dele af eller alle kvindens ydre eller indre

kønslæber eller klitoris,

b) at tvinge eller overtale en kvinde til at underkaste sig de i litra a anførte handlinger,

c) at tilskynde, tvinge eller overtale en pige til at underkaste sig de i litra a anførte handlinger.

Artikel 39 – Tvangsabort og -sterilisation

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,

at følgende forsætlige handlinger er strafbare:

a) at foretage abort på en kvinde uden hendes forudgående informerede samtykke,

b) at foretage et kirurgisk indgreb som har til formål eller følge, at kvinden mister sin evne til natur-

lig reproduktion, uden hendes forudgående informerede samtykke eller forståelse af indgrebet.

Artikel 40 – Seksuel chikane

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,

at enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd af seksuelt tilsnit, som har til for-

mål eller følge, at en persons værdighed krænkes, herunder især ved skabelsen af et intimiderende,

fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller stødende miljø, udløser strafferetlige eller andre retslige

sanktioner.

Artikel 41 – Medvirken og forsøg

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre

det strafbart med forsæt at medvirke til begåelsen af de strafbare handlinger, der er omfattet af arti-

kel 33, 34, 35, 36, 37, 38, litra a, og 39 i denne konvention.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre

det strafbart med forsæt at forsøge at begå de strafbare handlinger, der er omfattet af artikel 35, 36,

37, 38, litra a, og 39 i denne konvention.

Artikel 42 – Uacceptabel retfærdiggørelse af kriminalitet, herunder kriminalitet der begås

under henvisning til såkaldt ”ære”

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at det i straffesager indledt efter udøvelsen af en voldshandling omfattet af denne konvention

ikke accepteres, at en sådan handling retfærdiggøres med henvisning til kultur, sædvane, religion,

tradition eller såkaldt ”ære”. Dette gælder især påstande om, at ofret har overtrådt kulturelle, religi-

øse, sociale eller traditionsbundne normer eller sædvaner for passende adfærd.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at en persons opildnen af et barn til at begå en af de handlinger, der er anført i stk. 1, ikke mind-

sker den pågældendes strafferetlige ansvar for den begåede handling.

Artikel 43 – Status som strafbar handling

De strafbare handlinger, der er omfattet af denne konvention, anses for strafbare, uanset hvilket

forhold der eksisterer imellem offer og gerningsmand.

Artikel 44 – Jurisdiktion (straffemyndighed)

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at

fastslå deres straffemyndighed over alle strafbare handlinger omfattet af denne konvention, som

begås:

a) på deres område,

b) om bord på et fartøj, der fører deres flag,

c) om bord i et fly, der er registreret i henhold til deres lovgivning,

d) af en af deres statsborgere eller

e) af en person, som har fast bopæl på deres område.

2. Parterne bestræber sig på at træffe de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er

nødvendige for at fastslå deres straffemyndighed over enhver strafbar handling omfattet af denne

konvention, når den pågældende handling begås mod en af deres statsborgere eller en person, som

har fast bopæl på deres område.

3. Med henblik på retsforfølgning af de strafbare handlinger, der er omfattet af artikel 36, 37, 38 og

39 i denne konvention, træffer parterne de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er

nødvendige for at sikre, at deres straffemyndighed ikke er underlagt den betingelse, at handlingerne

anses for strafbare på det område, hvor de blev begået.

4. Med henblik på retsforfølgning af de strafbare handlinger, der er omfattet af artikel 36, 37, 38 og

39 i denne konvention, træffer parterne de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er

nødvendige for at sikre, at deres straffemyndighed med hensyn til stk. 1, litra d og e, ikke er under-

lagt den betingelse, at retsforfølgning kun kan indledes efter ofrets indgivelse af anmeldelse eller

underretning fra den stat, hvor den strafbare handling blev begået.

5. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at

fastslå deres straffemyndighed over de strafbare handlinger, der er omfattet af denne konvention i

sager, hvor en formodet gerningsmand befinder sig på deres område og ikke udleveres til en anden

part udelukkende på grund af sit statsborgerskab.

6. Hvor mere end én part påberåber sig straffemyndighed over en formodet strafbar handling omfat-

tet af denne konvention, afgør de involverede parter i behørigt omfang i samråd, hvor retsforfølg-

ning mest hensigtsmæssigt kan ske.

7. Uden præjudice for folkerettens generelle bestemmelser sker der i denne konvention ikke ude-

lukkelse af straffemyndighed udøvet af en part i henhold til dennes nationale lovgivning.

Artikel 45 – Sanktioner og foranstaltninger

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for at sik-

re, at strafbare handlinger omfattet af denne konvention mødes med effektive sanktioner, som står i

rimeligt forhold til den strafbare handling, som virker afskrækkende, og som tager hensyn til hand-

lingens grovhed. Disse sanktioner omfatter i relevant omfang frihedsberøvelse, som kan medføre

udlevering.

2. Parterne kan vedtage andre foranstaltninger i forhold til gerningsmænd, såsom:

– overvågning af eller tilsyn med dømte personer,

– ophævelse af forældrerettigheder, hvis dette er den eneste måde hvorpå det kan garanteres, at bar-

nets bedste, herunder eventuelt ofrets sikkerhed, tilgodeses.

Artikel 46 – Skærpende omstændigheder

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,

at følgende omstændigheder, i det omfang de ikke allerede er indeholdt i den pågældende strafbare

handlings gerningsindhold, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den nationale lov-

givning kan tages i betragtning som skærpende omstændigheder ved fastsættelse af straffen for

strafbare handlinger omfattet af denne konvention:

a) den strafbare handling blev begået mod en person, der i henhold til national lovgivning anerken-

des som tidligere eller nuværende ægtefælle eller partner, af et familiemedlem, ofrets samlever eller

en person, der har misbrugt sin myndighed,

b) den strafbare handling, eller forbundne strafbare handlinger, blev begået gentagne gange,

c) den strafbare handling blev begået mod en person, som var sårbar på grund af særlige omstæn-

digheder,

d) den strafbare handling blev begået mod, eller i overværelse af, et barn,

e) den strafbare handling blev begået af to eller flere personer i fællesskab,

f) den strafbare handling fulgte efter, eller blev ledsaget af, udøvelsen af ekstrem vold,

g) den strafbare handling blev begået under anvendelse af, eller under trussel om anvendelse af,

våben,

h) ofret led alvorlig fysisk eller psykisk overlast som følge af den strafbare handling,

i) gerningsmanden var tidligere dømt for tilsvarende strafbare handlinger.

Artikel 47 – Domme afsagt af en anden part

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre

det muligt ved straffastsættelsen at tage hensyn til endelige domme afsagt af en anden part vedrø-

rende strafbare handlinger omfattet af denne konvention.

Artikel 48 – Forbud mod obligatorisk alternativ konfliktløsning eller domfældelse

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at for-

byde obligatorisk alternativ konfliktløsning, herunder mediation og mægling, i forbindelse med de

former for vold, der er omfattet af denne konvention.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for at sik-

re, at der ved idømmelse af bøde tages behørigt hensyn til gerningsmandens evne til at opfylde sine

økonomiske forpligtelser over for ofret.

Kapitel VI – Efterforskning, retsforfølgning, retspleje og beskyttelsesforanstaltninger

Artikel 49 – Generelle forpligtelser

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for at sik-

re, at efterforskning og retslige procedurer vedrørende alle former for vold omfattet af denne kon-

vention gennemføres uden ugrundet ophold og under hensyntagen til ofrets rettigheder på alle stadi-

er af straffesagen.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at der i overensstemmelse med de grundlæggende principper for menneskerettigheder og ud fra

en kønsbestemt forståelse af vold, foranstaltes en effektiv efterforskning og retsforfølgning af de

strafbare handlinger, som er omfattet af denne konvention.

Artikel 50 – Omgående reaktion, forebyggelse og beskyttelse

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at de ansvarlige retshåndhævelsesorganer reagerer omgående og hensigtsmæssigt på alle former

for vold omfattet af denne konvention ved at tilbyde ofret tilstrækkelig og omgående beskyttelse.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at de ansvarlige retshåndhævelsesorganer reagerer omgående og hensigtsmæssigt i forbindelse

med forebyggelse af og beskyttelse mod alle former for vold omfattet af denne konvention, herun-

der ved anvendelse af forebyggende operationelle tiltag og indsamling af bevismateriale.

Artikel 51 – Risikovurdering og risikostyring

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at alle relevante myndigheder foretager en vurdering af risikoen for dødsfald, situationens alvor

og risikoen for gentagen voldsudøvelse med henblik på at håndtere risikoen og om nødvendigt yde

koordineret sikkerhed og støtte.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at den i stk. 1 nævnte vurdering på alle efterforskningstrin og i anvendelsen af alle beskyttelses-

foranstaltninger i behørigt omfang tager højde for, at gerningsmænd til voldshandlinger omfattet af

denne konvention besidder eller har adgang til våben.

Artikel 52 – Øjeblikkelig bortvisning

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,

at de kompetente myndigheder tillægges beføjelser til i akutte faresituationer at bortvise gernings-

manden til vold i hjemmet fra ofrets eller den udsatte persons bopæl for en tilstrækkelig lang perio-

de og at forbyde gerningsmanden adgang til ofrets eller den udsatte persons bolig eller at tage kon-

takt til ofret eller den udsatte person. Foranstaltninger truffet i medfør af denne artikel fokuserer

primært på sikkerheden for ofre eller udsatte personer.

Artikel 53 – Afgørelser om tilhold eller beskyttelse

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at passende afgørelser om tilhold eller beskyttelse er til rådighed for ofre for alle former for vold

omfattet af denne konvention.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at de i stk. 1 omtalte afgørelser om tilhold eller beskyttelse:

– kan træffes umiddelbart, og uden at ofret påføres en urimelig økonomisk eller administrativ be-

lastning derved,

– træffes for en given periode, eller indtil de ændres eller ophæves,

– om nødvendigt træffes

ex parte

(uden varsel) og med øjeblikkelig virkning,

– er til rådighed uafhængigt af, eller i tillæg til, andre retslige foranstaltninger,

– tillades inddraget i efterfølgende retslige foranstaltninger.

3. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at overtrædelser af afgørelser om tilhold eller beskyttelse udstedt i henhold til stk. 1 medfører

strafferetlige eller andre retslige sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen

og har afskrækkende virkning.

Artikel 54 – Efterforskning og bevismateriale

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for at sikre,

at bevismateriale vedrørende ofrets seksuelle fortid og adfærd kun tillades inddraget i en civilretlig

eller strafferetlig sag, hvis det er relevant og nødvendigt.

Artikel 55 – Retsforfølgning

ex parte

(uden varsel) og

ex officio

(på eget initiativ)

1. Parterne sikrer, at efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger omfattet af artikel

35, 36, 37, 38 og 39 i denne konvention ikke afhænger udelukkende af en anmeldelse eller en klage

indgivet af et offer i de tilfælde, hvor lovovertrædelsen blev begået helt eller delvist på deres områ-

de, og at retsforfølgning kan fortsætte, selv hvis ofret trækker sit udsagn eller sin klage tilbage.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for i over-

ensstemmelse med bestemmelserne i deres nationale lovgivning at sikre, at statslige og ikke-

statslige organisationer og personer, der yder rådgivning og vejledning til voldsofre, efter anmod-

ning fra ofrene kan yde disse bistand og/eller støtte under efterforskningen af og straffesagen vedrø-

rende strafbare handlinger omfattet af denne konvention.

Artikel 56 – Beskyttelsesforanstaltninger

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for, at der

sker varetagelse af ofres rettigheder og interesser, herunder deres særlige behov som vidner, på alle

efterforskningstrin og under hele straffesagen, især ved:

a) at yde beskyttelse til såvel dem som deres familier og vidner mod intimidering, gengældelse og

gentagen offergørelse,

b) at sikre, at ofrene bliver underrettet, hvis gerningsmanden undslipper eller løslades midlertidigt

eller endeligt, i det mindste i sager, hvor ofrene og deres familie kan være i fare,

c) i henhold til bestemmelserne i den nationale lovgivning at oplyse dem om deres rettigheder og de

tilbud, som står til deres rådighed, og om, hvordan der følges op på deres klage, hvad anklagen ly-

der på, hvordan efterforskningen eller retssagen skrider frem, og deres egen rolle samt udfaldet af

deres sag,

d) at gøre det muligt for ofrene i overensstemmelse med den nationale retsplejelov at blive hørt, at

fremlægge beviser og få deres synspunkter, behov og bekymringer fremlagt, enten direkte eller

igennem et mellemled, og behandlet,

e) at yde ofrene passende støtte, således at deres rettigheder og interesser varetages behørigt og ta-

ges med i betragtning,

f) at sikre, at der kan træffes foranstaltninger til beskyttelse af ofrets privatliv og omdømme,

g) at sikre, at kontakt mellem ofre og gerningsmænd i domhuset og i retshåndhævelsesorganets lo-

kaler så vidt muligt undgås,

h) at stille uafhængige og kompetente tolke til rådighed for ofrene i sager, hvor ofrene deltager som

part eller afgiver vidneudsagn,

i) at gøre det muligt for vidnerne i henhold til den nationale lovgivning at afgive vidneudsagn i rets-

lokalet uden at være fysisk til stede, eller i det mindste uden at den formodede gerningsmand er til

stede, især ved hjælp af passende kommunikationsteknologi, hvor dette er muligt.

2. Et barn, der er offer for eller vidne til vold mod kvinder og vold i hjemmet, skal i behørigt om-

fang tilbydes særlig beskyttelse under hensyntagen til barnets bedste.

Artikel 57 – Retshjælp

Parterne sikrer, at ofre har ret til juridisk bistand og gratis retshjælp på de betingelser, som gælder i

henhold til den nationale lovgivning.

Artikel 58 – Forældelse

Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at

der forældelsesfristen vedrørende strafbare handlinger omfattet af artikel 36, 37, 38 og 39 i denne

konvention er tilstrækkelig lang og afpasset efter grovheden af den pågældende strafbare handling,

således at retsforfølgning effektivt kan indledes, når ofret har nået myndighedsalderen.

Kapitel VII – Indvandring og asyl

Artikel 59 – Opholdsstatus

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for at sik-

re, at ofre med en opholdsstatus, der afhænger af deres ægtefælles eller partners status i henhold til

den nationale lovgivning, i tilfælde af ægteskabets eller forholdets opløsning og under særligt van-

skelige omstændigheder efter ansøgning tildeles en selvstændig opholdstilladelse uafhængigt af

ægteskabets eller forholdets varighed. Betingelserne for tildeling og varighed af den selvstændige

opholdstilladelse følger af den nationale lovgivning.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at ofre har mulighed for at få suspenderet en indledt udvisningssag vedrørende en opholdsstatus,

der er afhængig af ægtefællens eller partnerens status i henhold til den nationale lovgivning, således

at de har mulighed for at ansøge om en selvstændig opholdstilladelse.

3. Parterne skal udstede en opholdstilladelse med mulighed for forlængelse til ofre i en af følgende

to situationer eller i begge:

a) når den kompetente myndighed anser, at deres ophold er nødvendigt på grund af deres personlige

omstændigheder,

b) når den kompetente myndighed anser, at deres ophold er nødvendigt af hensyn til deres samar-

bejde med de kompetente myndigheder under en efterforskning eller en straffesag.

4. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for at sik-

re, at ofre for tvangsægteskaber, der er ført til et andet land med henblik på indgåelse af ægteskab,

og som derfor har mistet deres opholdsstatus i det land, hvor de har fast bopæl, kan generhverve

denne status.

Artikel 60 – Kønsbaserede asylansøgninger

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for at sik-

re, at kønsbetinget vold mod kvinder kan anerkendes som en form for forfølgelse i medfør af artikel

1, litra A, nr. 2, i konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling og som en form for grov over-

last, der medfører supplerende/subsidiær beskyttelse.

2. Parterne sikrer, at hver af de i konventionen nævnte grunde fortolkes under hensyntagen til for-

skellene mellem kønnene, og at en ansøger, hvis det fastslås, at forfølgelse frygtes af en eller flere

af disse grunde, tildeles flygtningestatus i henhold til gældende relevante instrumenter.

3. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at ud-

vikle modtageprocedurer og støttetilbud til asylsøgere, der tager hensyn til forskellene mellem køn-

nene, og at det samme sker for retningslinjer og asylprocedurer, herunder afgørelser vedrørende

flygtningestatus og ansøgninger om international beskyttelse.

Artikel 61 – Non-refoulement (forbud mod tilbagesendelse)

1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for over-

holdelse af princippet om non-refoulement i overensstemmelse med de i henhold til folkeretten

gældende forpligtelser.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at voldsramte kvinder, som har behov for beskyttelse, uanset status eller bopæl, ikke under no-

gen omstændigheder tilbagesendes til et land, hvor deres liv er i fare, eller hvor de kan blive under-

kastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Kapitel VIII – Internationalt samarbejde

Artikel 62 – Generelle principper

1. Parterne indgår i videst muligt omfang i samarbejde med hinanden i overensstemmelse med be-

stemmelserne i denne konvention og under anvendelse af relevante internationale og regionale in-

strumenter i civil- og strafferetlige sager og arrangementer, der bygger på ensartet eller gensidig

lovgivning og national ret, med henblik på:

a) at forebygge, bekæmpe og retsforfølge alle former for vold omfattet af denne konvention,

b) at beskytte og yde bistand til ofre,

c) at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger omfattet af denne konvention,

d) at håndhæve relevante civil- og strafferetlige domme afsagt af parternes retslige myndigheder,

herunder afgørelser om beskyttelse.

2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-

re, at ofre for strafbare handlinger omfattet af denne konvention og begået på et område, som tilhø-

rer en anden part end den, hvor de har deres bopæl, kan indgive klage til bopælsstatens kompetente

myndigheder.

3. Hvis en part, der gør gensidig retshjælp i straffesager, udlevering eller fuldbyrdelse af civil- eller

strafferetlige domme afsagt af en anden af denne konventions parter betinget af en traktat, modtager

en anmodning om et sådant retsligt samarbejde fra en part, med hvem en sådan traktat ikke er ind-

gået, kan denne konvention betragtes som retsgrundlag for gensidig retshjælp i straffesager, udleve-

ring eller fuldbyrdelse af civil- eller strafferetlige domme afsagt af den anden part vedrørende straf-

bare handlinger omfattet af denne konvention.

4. Parterne bestræber sig på i behørigt omfang at integrere forebyggelse og bekæmpelse af vold

mod kvinder og vold i hjemmet i udviklingshjælpeprogrammer tiltænkt tredjelande, blandt andet

ved indgåelse af bilaterale og multilaterale aftaler med tredjelande med henblik på at lette beskyttel-

sen af ofre i overensstemmelse med artikel 18, stk. 5.

Artikel 63 – Foranstaltninger vedrørende personer i fare

Når en part har adgang til oplysninger, som giver rimelig grund til at tro, at en person er i umiddel-

bar fare for på en anden parts område at blive udsat for en af de voldshandlinger, der henvises til i

artikel 36, 37, 38 og 39 i denne konvention, opfordres den part, der har disse oplysninger til rådig-

hed, til omgående at videregive dem til den anden part med henblik på at sikre, at der træffes pas-

sende sikkerhedsforanstaltninger. Hvis det er relevant, bør disse oplysninger indeholde en nærmere

redegørelse for allerede trufne beskyttelsesforanstaltninger for den pågældende person.

Artikel 64 – Information

1. Den anmodede part orienterer omgående den anmodende part om det endelige udfald af den

handling, som iværksættes i henhold til dette kapitel. Tilsvarende orienterer den anmodede part om-

gående den anmodende part om eventuelle omstændigheder, som umuliggør udførelsen af den øn-

skede handling, eller som sandsynligvis vil medføre en væsentlig forsinkelse af udførelsen.

2. En part kan inden for rammerne af sin nationale lovgivning uden forudgående anmodning tilstille

en anden part oplysninger, som er fremkommet under dens egen efterforskning, hvis den mener, at

fremlæggelsen af sådanne oplysninger kan være nyttige for den modtagende part i sidstnævntes

forebyggelse af strafbare handlinger omfattet af denne konvention eller ved iværksættelsen eller

udførelsen af efterforskning eller retsforfølgning af sådanne strafbare handlinger eller kan føre til, at

den pågældende part fremsætter anmodning om samarbejde i henhold til dette kapitel.

3. En part, der modtager oplysninger i henhold til stk. 2, fremsender disse oplysninger til sine kom-

petente myndigheder med henblik på iværksættelse af retsforfølgning, hvis dette anses for hen-

sigtsmæssigt, eller for at oplysningerne kan tages i betragtning i relevante civil- eller strafferetlige

sager.

Artikel 65 – Databeskyttelse

Persondata opbevares og anvendes i overensstemmelse med de forpligtelser, som påhviler parterne i

medfør af konventionen om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk data-

behandling af personoplysninger (ETS Nr. 108).

Kapitel IX – Overvågningsmekanisme

Artikel 66 – Ekspertgruppe for indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet

1. Ekspertgruppen for indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet (herefter benævnt

”GREVIO”) overvåger parternes gennemførelse af denne konvention.

2. GREVIO har mindst 10 og højst 15 medlemmer, som udnævnes under hensyntagen til opnåelse

af en kønsmæssig og geografisk balance og tværfaglig ekspertise. Medlemmerne vælges af Komité-

en af kontraherende parter blandt kandidater nomineret af parterne, og de vælges for fire år ad gan-

gen med mulighed for genvalg én gang. Medlemmerne skal være statsborgere i de stater, der er part

i konventionen.

3. Det indledende valg af 10 medlemmer afholdes inden for en periode af et år fra konventionens

ikrafttræden. Efter den 25. ratifikation eller tiltrædelse vælges yderligere fem medlemmer.

4. GREVIOs medlemmer vælges ud fra følgende kriterier:

a) medlemmerne vælges i henhold til en gennemsigtig procedure blandt personer med høj moralsk

habitus, som er anerkendt for deres kompetencer inden for områder som menneskerettigheder, lige-

stilling mellem kønnene, vold mod kvinder og vold i hjemmet eller bistand til og beskyttelse af of-

re, eller for at have vist faglig kompetence inden for de områder, som er omfattet af denne konven-

tion,

b) GREVIO kan kun have ét medlem fra hver stat,

c) de bør repræsentere de vigtigste retssystemer,

d) de bør repræsentere relevante aktører og organer inden for områderne vold mod kvinder og vold i

hjemmet,

e) de vælges i deres egenskab af privatpersoner, og de er uafhængige og upartiske i varetagelsen af

deres funktioner og skal stå til rådighed til at udføre deres pligter effektivt.

5. Valgproceduren for GREVIOs medlemmer fastsættes af Europarådets Ministerkomité inden for

en periode på seks måneder fra denne konventions ikrafttræden efter samråd med og indhentelse af

enstemmigt samtykke fra parterne.

6. GREVIO vedtager selv sin forretningsorden.

7. Medlemmerne af GREVIO og andre medlemmer af de delegationer, der gennemfører landebesøg

i henhold til artikel 68, stk. 9 og 14, nyder de privilegier og immuniteter, som er anført i bilaget til

denne konvention.

Artikel 67 – Komitéen af kontraherende parter

1. Komitéen af kontraherende parter sammensættes af repræsentanter for parterne til denne konven-

tion.

2. Komitéen af kontraherende parter indkaldes af Europarådets generalsekretær. Det første møde

afholdes inden for et år fra datoen for denne konventions ikrafttræden og har til formål at vælge

medlemmerne til GREVIO. Herefter mødes Komitéen efter anmodning fra en tredjedel af parterne,

formanden for Komitéen af kontraherende parter eller generalsekretæren.

3. Komitéen af kontraherende parter vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 68 – Procedure

1. På baggrund af et spørgeskema udarbejdet af GREVIO udfærdiger parterne en rapport om lov-

givningsmæssige og andre foranstaltninger til gennemførelse af denne konventions bestemmelser.

Rapporten tilstilles Europarådets generalsekretær til behandling af GREVIO.

2. Den i henhold til stk. 1 fremsendte rapport behandles af GREVIO i samarbejde med repræsentan-

terne for den pågældende part.

3. Efterfølgende evalueringsprocedurer opdeles i runder, hvis varighed afgøres af GREVIO. Ved

starten af hver runde vælger GREVIO de konkrete bestemmelser, som den pågældende evalue-

ringsprocedure skal tage udgangspunkt i, og udsender et spørgeskema.

4. GREVIO vælger de midler, hvormed den enkelte overvågningsprocedure afvikles mest hen-

sigtsmæssigt. Der kan i særdeleshed vedtages et spørgeskema for hver evalueringsrunde som grund-

lag for evalueringen af parternes gennemførelse. Spørgeskemaet fremsendes til alle parterne. Par-

terne besvarer spørgeskemaet såvel som enhver anden anmodning om oplysninger fra GREVIO.

5. GREVIO kan modtage oplysninger om konventionens gennemførelse fra ikke-statslige organisa-

tioner og civilsamfundet, så vel som fra nationale menneskerettighedsorganisationer.

6. GREVIO tager i behørigt omfang hensyn til oplysninger, der foreligger fra andre regionale og

internationale instrumenter og organer inden for områder, der er omfattet af denne konvention.

7. I forbindelse med vedtagelsen af et spørgeskema til en evalueringsrunde tager GREVIO behørigt

hensyn til allerede indsamlede data og forskning allerede iværksat af parterne i medfør af artikel 11

i denne konvention.

8. GREVIO kan modtage oplysninger om konventionens gennemførelse fra Europarådets Menne-

skerettighedskommissær, Den Parlamentariske Forsamling og relevante specialorganer i Europarå-

det, såvel som fra organer oprettet i henhold til andre internationale instrumenter. GREVIO får ind-

sigt i klager indgivet til disse organer og deres udfald.

9. GREVIO kan subsidiært, i samarbejde med de nationale myndigheder og med bistand fra uaf-

hængige nationale eksperter, tilrettelægge landebesøg i tilfælde af, at de modtagne oplysninger ikke

er tilstrækkelige, eller i sådanne sager, som er nævnt i stk. 14. Under disse besøg kan GREVIO bli-

ve bistået af specialister inden for konkrete områder.

10. GREVIO udarbejder et udkast til rapport indeholdende en analyse af gennemførelsen af de be-

stemmelser, som evalueringen bygger på, samt forslag til, hvordan den pågældende part kan løse de

problemer, der er blevet konstateret. Rapportudkastet sendes til den evaluerede part til udtalelse, og

partens kommentarer tages i betragtning af GREVIO ved vedtagelsen af den endelige rapport.

11. På baggrund af alle indkomne oplysninger og parternes kommentarer vedtager GREVIO sin

rapport og konklusionerne vedrørende de foranstaltninger, som den pågældende part har truffet med

henblik på gennemførelse af konventionens bestemmelser. Rapporten og konklusionerne fremsen-

des til den pågældende part og til Komitéen af kontraherende parter. GREVIOs rapport og konklu-

sioner offentliggøres efter vedtagelsen sammen med den pågældende parts afsluttende kommenta-

rer.

12. Uden præjudice for den i stk. 1-8 anførte procedure kan Komitéen af kontraherende parter på

grundlag af GREVIOs rapport og konklusioner vedtage henstillinger til den pågældende part a) ved-

rørende de foranstaltninger, der skal træffes for at gennemføre GREVIOs konklusioner, om nød-

vendigt med fastsættelse af en dato for fremsendelse af information om deres gennemførelse, og b)

for at fremme samarbejdet med den pågældende part til sikring af den rette gennemførelse af denne

konvention.

13. Hvis GREVIO modtager pålidelig underretning om, at der er opstået problemer, som kræver

øjeblikkelig handling for at forhindre eller begrænse omfanget eller antallet af alvorlige overtrædel-

ser af konventionen, kan GREVIO anmode om hastefremsendelse af en særlig rapport om de foran-

staltninger, der er truffet for at forhindre et alvorligt, omfattende eller vedvarende mønster af vold

mod kvinder.

14. På baggrund af de oplysninger, som er fremsendt af den pågældende part samt eventuelle andre

pålidelige oplysninger, som GREVIO har rådighed over, kan GREVIO udpege et eller flere af sine

medlemmer til gennemførelse af en undersøgelse og hurtig afrapportering til GREVIO. Hvis det er

berettiget, og hvis den pågældende part samtykker, kan en sådan undersøgelse omfatte et besøg til

partens område.

15. GREVIO drøfter resultaterne af den i stk. 14 nævnte undersøgelse og fremsender dem herefter

til den pågældende part og, efter omstændighederne, til Komitéen af kontraherende parter og Euro-

parådets Ministerkomité sammen med eventuelle kommentarer og henstillinger.

Artikel 69 – Generelle henstillinger

GREVIO kan efter omstændighederne vedtage generelle henstillinger vedrørende gennemførelsen

af denne konvention.

Artikel 70 – Inddragelse af parlamenterne i overvågningen

1. De nationale parlamenter opfordres til at deltage i overvågningen af de til gennemførelse af den-

ne konvention trufne foranstaltninger.

2. Parterne fremsender GREVIOs rapporter til deres nationale parlamenter.

3. Europarådets Parlamentariske Forsamling opfordres til med regelmæssige mellemrum at gøre

status over gennemførelsen af denne konvention.

Kapitel X – Forholdet til andre internationale instrumenter

Artikel 71 – Forholdet til andre internationale instrumenter

1. Denne konvention berører ikke forpligtelser, der udspringer af andre internationale instrumenter,

som de kontraherende parter er eller bliver part i, og som indeholder bestemmelser om spørgsmål,

der reguleres af denne konvention.

2. Parterne til denne konvention kan indbyrdes indgå bilaterale eller multilaterale aftaler om de af

denne konvention omhandlede forhold med henblik på at supplere eller styrke dens bestemmelser

eller fremme anvendelsen af de heri indeholdte principper.

Kapitel XI – Ændringer til konventionen

Artikel 72 – Ændringer

1. Forslag til ændring af denne konvention fra en part skal sendes til Europarådets generalsekretær,

som videresender det til Europarådets medlemsstater, alle undertegnende parter, alle kontraherende

stater, den Europæiske Union, alle stater, der er blevet opfordret til at undertegne konventionen i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 75, og alle stater, der er blevet opfordret til at til-

træde konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 76.

2. Europarådets Ministerkomité behandler den foreslåede ændring og kan efter samråd med de kon-

traherende parter, som ikke er medlemmer af Europarådet, vedtage ændringen med det flertal, som

kræves i henhold til artikel 20, litra d, i Europarådets statut.

3. Teksten til alle ændringer vedtaget af Ministerkomitéen i henhold til stk. 2 fremsendes til parter-

ne til godkendelse.

4. Alle ændring vedtaget i henhold til stk. 2 træder i kraft den første dag i den måned, der følger

efter udløbet af en periode på en måned fra den dato, hvor alle parter har meddelt deres accept af

ændringsforslaget til generalsekretæren.

Kapitel XII – Afsluttende bestemmelser

Artikel 73 – Konventionens virkning

Denne konventions bestemmelser har ingen præjudicerende virkning i forhold til bestemmelser i

national lovgivning og bindende internationale instrumenter, som allerede er trådt i kraft, eller som

kan træde i kraft, og som medfører, at personer tillægges, eller kan tillægges, gunstigere rettigheder

i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Artikel 74 – Tvistløsning

1. Det gælder for enhver tvist som måtte udspringe af anvendelsen eller tolkningen af bestemmel-

serne i denne konvention, at de involverede parter først søger den løst ved forhandling, forlig, vold-

gift eller andre former for mindelige løsninger, som parterne accepterer efter gensidig overens-

komst.

2. Europarådets Ministerkomité kan fastlægge forligsprocedurer til brug for parterne i en tvist, hvis

der er enighed herom.

Artikel 75 – Undertegnelse og ikrafttræden

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater, de ikke-

medlemsstater, som har deltaget i udarbejdelsen heraf, og den Europæiske Union.

2. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller god-

kendelsesinstrumenter deponeres hos Europarådets generalsekretær.

3. Denne konvention træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode

på tre måneder efter den dato, hvor 10 undertegnende parter, herunder mindst otte af Europarådets

medlemsstater, har givet samtykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse med be-

stemmelserne i stk. 2.

4. Det gælder for enhver af de i stk. 1 nævnte stater eller den Europæiske Union, som efterfølgende

giver samtykke til at være bundet af konventionen, at konventionen træder i kraft den første dag i

den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor der er sket

deponering af et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

Artikel 76 – Tiltrædelse af konventionen

1. Efter konventionens ikrafttræden kan Europarådets Ministerkomité, efter samråd med de kontra-

herende parter og indhentelse af deres enstemmige samtykke, opfordre enhver stat, som ikke er

medlem af Europarådet, og som ikke har deltaget i udarbejdelsen af konventionen, til at tiltræde

konventionen ved en beslutning truffet med det flertal, der er fastsat i artikel 20, litra d, i Europarå-

dets statut, og med enstemmighed blandt repræsentanterne for de kontraherende stater, der er beret-

tiget til medlemskab af Ministerkomitéen.

2. Det gælder for enhver stat, som tiltræder denne konvention, at konventionen træder i kraft den

første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor der

er sket deponering af tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 77 – Geografisk anvendelsesområde

1. Enhver stat eller den Europæiske Union kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved depone-

ringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet angive det eller de

geografiske område(r), for hvilke denne konvention finder anvendelse.

2. Enhver part kan på et senere tidspunkt ved erklæring til Europarådets generalsekretær udvide det

geografiske anvendelsesområde for denne konvention med ethvert andet område, som er angivet i

erklæringen, og hvis internationale relationer hører ind under den pågældende parts ansvar, eller på

hvis vegne parten har bemyndigelse til at give tilsagn. Det gælder for et sådant område, at konventi-

onen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder

efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan erklæring.

3. Det gælder for enhver erklæring afgivet i henhold til de to foregående stykker, at den for så vidt

angår ethvert område, der er anført deri, kan tilbagekaldes ved meddelelse stilet til Europarådets

generalsekretær. Tilbagekaldelsen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet

af en periode på tre måneder fra datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan meddelelse.

Artikel 78 – Forbehold

1. Med undtagelse af de i stk. 2 og 3 nævnte forbehold kan der ikke tages forbehold for nogen af

konventionens bestemmelser.

2. Enhver stat eller den Europæiske Union kan på tidspunktet for undertegnelsen eller ved depone-

ringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet ved erklæring indgivet

til Europarådets generalsekretær angive, at der tages forbehold for retten til ikke at anvende, eller

kun i særlige tilfælde eller under særlige omstændigheder at anvende, bestemmelserne i:

– artikel 30, stk. 2,

– artikel 44, stk. 1, litra e, stk. 3 og stk. 4,

– artikel 55, stk. 1, vedrørende artikel 35 om mindre graverende strafbare handlinger,

– artikel 58 vedrørende artikel 37, 38 og 39,

– artikel 59.

3. Enhver stat eller den Europæiske Union kan på tidspunktet for undertegnelsen eller ved depone-

ringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet ved erklæring indgivet

til Europarådets generalsekretær angive, at der tages forbehold for retten til at benytte ikke-

strafferetlige sanktioner i stedet for strafferetlige sanktioner for de i artikel 33 og 34 nævnte typer

adfærd.

4. En part kan ophæve et forbehold helt eller delvist ved indgivelse af en erklæring stilet til Europa-

rådets generalsekretær. Erklæringen er gyldig fra den dato, hvor den modtages af generalsekretæ-

ren.

Artikel 79 – Gyldighed og revision af forbehold

1. De i artikel 78, stk. 2 og 3, nævnte forbehold er gyldige i en periode på fem år fra den dato, hvor

konventionen er trådt i kraft for den pågældende part. Dog kan forbehold forlænges for perioder af

tilsvarende længde.

2. Atten måneder før udløbet af et forbeholds gyldighedsperiode tilstiller Europarådets generalse-

kretariat den pågældende part meddelelse herom. Senest tre måneder før udløbsdatoen giver parten

generalsekretæren meddelelse om, at forbeholdet fastholdes, ændres eller ophæves. Såfremt parten

undlader at fremsende en sådan meddelelse, oplyser generalsekretariatet den pågældende part om, at

forbeholdet anses for at være blevet forlænget automatisk for en periode på seks måneder. Hvis par-

ten inden for denne periode ikke giver meddelelse om, at forbeholdet fastholdes eller ændres, anses

forbeholdet for ophævet.

3. En part, der tager et forbehold i medfør af artikel 78, stk. 2 og 3, skal før forlængelse af forbehol-

det eller efter anmodning tilstille GREVIO en redegørelse for de grunde, hvorpå en opretholdelse af

forbeholdet støttes.

Artikel 80 – Opsigelse

1. En part kan til enhver tid opsige denne konvention ved meddelelse herom stilet til Europarådets

generalsekretær.

2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en perio-

de på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.

Artikel 81 – Meddelelser

Europarådets generalsekretær giver meddelelse til Europarådets medlemsstater, ikke-medlemsstater,

som har deltaget i udarbejdelsen af konventionen, undertegnende stater, kontraherende stater, den

Europæiske Union, og alle stater, der er blevet opfordret til at undertegne konventionen, om:

a) alle undertegnelser,

b) alle deponeringer af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter,

c) alle ikrafttrædelsesdatoer for denne konvention i henhold til artikel 75 og 76,

d) alle ændringer vedtaget i henhold til artikel 72 og datoen for deres ikrafttrædelse,

e) alle forbehold taget og ophævet i henhold til artikel 78,

f) alle opsigelser foretaget i henhold til bestemmelserne i artikel 80 og

g) alle andre handlinger, meddelelser eller underretninger vedrørende denne konvention.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtiget hertil, undertegnet denne

konvention.

Udfærdiget i Istanbul den 11. maj 2011 på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldig-

hed, i ét enkelt eksemplar, der deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær

fremsender bekræftede genparter heraf til Europarådets medlemsstater, til de ikke-medlemsstater,

der har deltaget i udarbejdelsen af konventionen, til den Europæiske Union samt til de stater, der er

blevet opfordret til at tiltræde konventionen.

Bilag – Privilegier og immuniteter (artikel 66)

1. Dette bilag gælder for de medlemmer af GREVIO, der er nævnt i artikel 66 i konventionen, samt

for andre medlemmer af de delegationer, der gennemfører landebesøg. Det her anvendte udtryk

”andre medlemmer af de delegationer, der gennemfører landebesøg” omfatter i denne sammenhæng

de uafhængige nationale eksperter og specialister, som er nævnt i artikel 68, stk. 9 i konventionen,

Europarådets medarbejdere og tolke ansat af Europarådet til at ledsage GREVIO på landebesøgene.

2. Det gælder for GREVIOs medlemmer og andre medlemmer af de delegationer, der gennemfører

landebesøg, at de under varetagelsen af deres funktioner i forbindelse med forberedelse og gennem-

førelse af landebesøg samt den efterfølgende opfølgning, og på rejser foretaget i forbindelse med

varetagelse af disse funktioner, nyder følgende privilegier og immuniteter:

a) immunitet med hensyn til anholdelse eller tilbageholdelse og beslaglæggelse af personlig rejse-

bagage, og immunitet med hensyn til retsforfølgning under enhver form i anledning af skriftlige

eller mundtlige udtalelser og alle handlinger foretaget af dem under udførelsen af deres hverv,

b) fritagelse fra enhver indskrænkning af deres bevægelsesfrihed i forbindelse med udrejse fra og

tilbagevenden til deres bopælsland, og indrejse i og udrejse fra det land, hvor de skal udføre deres

hverv, og fra registrering af fremmedpolitiet i det land, som de besøger eller hvor de er på gennem-

rejse under udførelsen af deres hverv.

3. På rejser foretaget under udførelsen af deres hverv skal GREVIOs medlemmer og andre med-

lemmer af delegationerne, der gennemfører landebesøg, have stillet de samme faciliteter til rådighed

vedrørende told- og valutakontrol, som tilstås repræsentanter for udenlandske regeringer med mid-

lertidige officielle hverv.

4. Dokumenterne vedrørende den evaluering af konventionens gennemførelse, som medbringes af

GREVIOs medlemmer og andre medlemmer af delegationerne, der udfører landebesøg, er ukrænke-

lige, i det omfang de vedrører GREVIOs arbejde. Der må ikke ske tilbageholdelse eller udøves cen-

sur af GREVIOs officielle korrespondance eller af officielle meddelelser fra GREVIOs medlemmer

og andre medlemmer af delegationerne, der udfører landebesøg.

5. For at sikre, at GREVIOs medlemmer og de øvrige medlemmer af delegationerne, der gennemfø-

rer landebesøg, nyder fuld ytringsfrihed og fuldstændig uafhængighed i udførelsen af deres hverv,

skal de nyde fortsat immunitet fra retsforfølgelse, hvad angår skriftlige eller mundtlige udtalelser og

alle handlinger udført af dem under udførelsen af deres hverv, uagtet at de pågældende personer

ikke længere varetager sådanne hverv.

6. De i stk. 1 i dette bilag nævnte personer indrømmes privilegier og immuniteter for at sikre den

uafhængige udførelse af deres hverv i GREVIOs interesse og ikke for at give dem personlige forde-

le. Hvis Europarådets generalsekretær finder, at de immuniteter, der er indrømmet de i stk. 1 i dette

bilag nævnte personer, er til hinder for normal retsudøvelse, og hvis det er muligt, uden at GRE-

VIOs interesser lider skade derved, kan han eller hun ophæve disse immuniteter.