S 4034 - 2011-12 - Endeligt svar på S 4034: Hvordan ser ministeren det muligt at undgå et negativt incitament ved fordeling af tilskud til vanskeligt stillede kommuner, når nogle kommuner har bragt deres økonomi i orden ved f.eks. at nedbringe deres anlægsbudget og dermed ikke længere kommer i betragtning til særtilskuddet, mens andre kommuner, der har haft betydeligt højere anlægsbudgetter, stadig kan få tilskud, da deres økonomi på grund af det høje forbrug stadig ikke er på fode?

Ifølge § 16 i Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner yderøkonomi- og indenrigsministeren årligt tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner.Jf. bemærkningerne til loven skal tilskuddet fordeles efter konkrete ansøgninger. Endel af puljen vil dog for 2013 blive anvendt til videreførte udviklingsaftaler. Detbemærkes herudover, at en del af puljen (evt. i kombination med bidrag fra den socialsærtilskudspulje efter § 17 i omtalte lov) anvendes til kommuner, som indgår enflerårig udviklingspartnerskabsaftale med ministeriet.Der er i alt 64 kommuner, der for 2013 har søgt om tilskud i henhold til § 16 i omtaltelov, heraf har 23 kommuner også ansøgt § 17 og 11 kommuner har også ansøgt § 19,som er finansieret af og forbeholdt kommuner i hovedstadsområdet. Der er i alt fordelt415,9 mio. kr. fra den generelle særtilskudspulje (§16) efter ansøgning til i alt 29kommuner. Herunder er der anvendt midler til videreførte udviklingsaftaler(udviklingspartnerskaber) for Bornholm (10 mio. kr.), Lolland (48 mio. kr.) ogLangeland Kommuner (29 mio. kr.),I afsnit 2 redegøres der nærmere for lovgrundlaget for særtilskudspuljen for vanskeligtstillede kommuner.I afsnit 3 redegøres for den nærmere konkretisering af de kriterier, der er lagt til grundfor vurderingen.I afsnit 4 findes en omtale af de hensyn, som ministeriet i øvrigt har inddraget i sinvurdering.I afsnit 5 konkluderes vedrørende fordeling af tilskud.2. Særtilskudspuljen for 2013Det fremgår af lov om kommunal udligning og generelle tilskud, at puljen forhøjesekstraordinært til i alt 400 mio. kr. i 2013 (og 2014).

På baggrund af loven blev der i juni måned skrevet ud til kommunerne og på etoverordnet niveau gjort rede for de forhold, som der bl.a. ville blive lagt vægt på vedfordelingen af rammen. Det fremgik af brevet, at der ved vurderingen af kommunernesansøgninger ville blive lagt vægt på bl.a. følgende hovedkriterier:Demografiske udfordringerAktuelle økonomiske udfordringerVedvarende økonomiske udfordringerSærlig lav udvikling i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområderne(dagpasning-,folkeskole- og ældreområdet) samt anlægHovedkriterierne har – ud fra forskellige vinkler – det formål at pege på nogle særligeudfordringer, som kan medføre et pres for supplerende ekstern finansiering ikommuner. Særtilskudsfordelingen skal således ses som et supplement til detgenerelle tilskuds- og udligningssystem.

3. Konkretisering af kriterier3.1. Kommuner med demografiske udfordringerDette hovedkriterium har fokus på de økonomiske udfordringer hos kommuner, der erpræget af befolkningsfald, eller som har haft en betydelig befolkningsfremgang deseneste år.Som underliggende kriterier for kommunernes opfyldelse af dette hovedkriteriumindgår beskatningsgrundlaget for 2013, vækst i andel 0-16 årige og 70+ årige fra 2010til 2012, andel af 80+ årige i 2012 samt beskæftigelsesfrekvensen i 2011.Kriterier12Fald i befolkningstal 2006-2012Større fald i befolkningstal 2006-2012ellerhøj vækst i befolkningstal 2010-20123456Lavt beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2013 (statsgaranti)Vækst i andel 0-16-årige og 70+årige 2010-2012Høj andel 80+årige i 2012Lav beskæftigelsesfrekvens i 2011

3.2. Kommuner med aktuelle økonomiske udfordringerDette hovedkriterium har fokus på kommunens mere øjeblikkelige økonomiskeudfordringer.Som underliggende kriterier indgår likviditeten (opgjort efter kassekreditreglen) i 2.kvartal 2011, kommunens aktuelle likviditet alt andet lige korrigeret for tilbagebetalingaf eventuel efterregulering vedr. selvbudgettering i 2010 samt efterreguleringen afbeskæftigelsestilskuddet for 2011, den driftsmæssige balance i 2012 ifølge budgettet,ledigheden i 2011 samt bruttoanlægsudgifterne 2007-2011.

I forhold til den driftsmæssige balance er der taget højde for, at driftsindtægterne børoverstige driftsudgifterne med henblik på, at en kommune også har tilstrækkeligeindtægter til at finansiere sit anlægsniveau.Kriterier123456Lav gennemsnitlig likviditet pr. indbygger i 2.kvartal 2012Lav korrigeret gennemsnitlig likviditet pr. indbygger i 2.kvartal 2012Svag driftsbalance pr. indbygger i 2012Høj ledighed i 2011Lave bruttoanlægsudgifter pr. indb. 2007-2011Særligt lave bruttoanlægsudgifter pr. indb. 2007-2011

3.3. Kommuner med vedvarende økonomiske udfordringerEn række kommuner er præget af økonomiske udfordringer, som må vurderes atvære af mere vedvarende karakter.Udfordringerne understreges af særligt høje forsørgelsesudgifter samt udgifter tilførtidspension, et lavt beskatningsgrundlag som antages kan være medvirkende tilhøjt beskatningsniveau, ligesom skat/serviceforholdet kan være en indikator forkommunens vedvarende udfordringer.Som underliggende kriterier indgår særligt forsørgelsesudgifter samt udgifter tilførtidspension ud fra regnskab 2011, et lavt beskatningsgrundlag i 2013 ogbeskatningsniveau i 2012 samt skat/serviceforholdet i budget 2012.

3.4. Kommuner med lav udgiftsvækst på kernevelfærdsområderne og laveanlægsudgifterSom underliggende kriterier indgår den enkelte kommunes udgiftsudvikling pådagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet i perioden 2009-2011. Desuden indgåranlægsniveauet på kvalitietsfondsområderne 2009-2011 samt beskatningsniveauet2012.Nogle kommuner kan have særlige udfordringer i forhold til at sikre ressourcer tilkernevelfærdsområderne (dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet) samtanlægsinvesteringer på kvalitetsfondsområderne og selvom udgifterne på de omtalteområder allerede lå lavt. Såfremt kommunen også har et højt beskatningsniveau,vurderes dette som en yderligere udfordring.

Kriterier123456Udvikling i nettoudgifter til børnepasning pr. 0-10-årig 2009-2011oglave udgifter på området i 2009Udvikling i nettoudgifter til folkeskolen pr. 7-16-årig 2009-2011oglave udgifter på området i 2009Udvikling i nettoudgifter til ældreområdet pr. 65+årig 2009-2011oglave udgifter på området i 2009Lave bruttoanlægsudgifter pr. indbygger på kvalitetsfondsområderne 2009-2011Særligt lave bruttoanlægsudgifter pr. indbygger på kvalitetsfondsområderne 2009-2011Højt beskatningsniveau 2012

4. Hensyn i øvrigtUdover de ovenfor beskrevne fire kommunegrupper (med kommuner der opfylder ethovedkriterium) inddrages foruden kommunernes ansøgninger en række øvrigeforhold ved fordelingen af tilskud efter § 16, herunder:Efterreguleringen af skat og udligning vedr. 2010 inddrages i de tilfælde, hvordet vurderes, at tilbagebetalingen kan indebære en udfordring for kommunenslikviditet.Etableringen af Udbetaling Danmark, hvor det vurderes, at dette kanindebærer en udfordring for kommunens likviditet.Byrdefordelingsmæssige virkninger som følge af justeringerne afudligningssystemet.Byrdefordelingsmæssige effekter af højere beskatningsgrundlag og tilhørendelavere bloktilskudByrdefordelingsmæssige virkninger som følge af omlægningen afbeskæftigelsestilskuddet.Andre kommunespecifikke forhold, herunder dagpasning for personer, der bori udlandet, men arbejder i Danmark.