S 1774 - 2011-12 - Endeligt svar på S 1774: Vil ministeren, under henvisning til Godhavnsrapportens konklusioner om misbrug af børn, som i 1960'erne og 1970'erne var anbragt, være indstillet på at give de misbrugte drenge en officiel undskyldning på vegne af den danske stat?

Spørgsmål nr. S 1774:”Vil ministeren, under henvisning til Godhavnsrapportens konklusioner ommisbrug af børn, som i 1960´erne og 1970´erne var anbragt, være indstilletpå at give de misbrugte drenge en officiel undskyldning på vegne af dendanske stat?”

Svar:At læse om, hvad børnene fra Godhavn har været igennem i deres barndom,gør et stærkt personligt indtryk på mig, og det giver stof til eftertanke. Denstørste fejl, vi som samfund kan begå, er ikke at tage ved lære af fortiden ogde erfaringer, andre har gjort før os.Rapporten om Godhavn beskriver flere vigtige forhold, vi kan lære af. Etforhold er de enkelte personers gerninger, som vi må tage den dybeste af-stand fra. Noget andet er det tilsyn fra statens side, som vi med nutidensøjne hurtigt kan blive enige om, ikke levede op til formålet. Sidst, og ikkemindst, dokumenterer rapporten, hvad børnene hver især har måttet bæremed sig videre i livet af frygtelige og uværdige oplevelser. Vi skylder først ogfremmest dem, at rapporten om Godhavn får en vigtig plads i de erfaringer,vi skal bygge fremtidens socialpolitik og omsorg for udsatte børn på.Men samtidig mener jeg, at det er svært at dømme fortidens gerninger pånutidens præmisser. Det er ikke et forsvar for det, der er sket, men en er-kendelse af, at datidens syn på børn og særligt på udsatte børn var et andet,end det er i dag. Heldigvis ser vi anderledes på børns rettigheder i dag, ogheldigvis er vi nået langt siden, når det gælder om at sikre børns rettighederlovgivningsmæssigt og i praksis.

Jeg beklager dybt personligt, at drengene fra Godhavn har været udsat fordet, de har. Der er ingen tvivl om, at der er mennesker, som er blevet uret-færdigt behandlet. De er i dag voksne, men må stadig leve med deres ople-velser i bagagen. Det vigtigste, vi kan gøre, er at sørge for, at den type over-greb aldrig overgår andre mennesker. Jeg vil gøre alt, hvad jeg som social-og integrationsminister kan, for, at vi som samfund ikke bare lærer af det,der er sket, men også i fremtiden sikrer så godt, vi overhovedet kan, at nogetlignende ikke sker igen.