S 1742 - 2011-12 - Endeligt svar på S 1742: Hvad er ministerens holdning til, at energiafgifterne, som de er fremlagt, særligt rammer landdistrikterne?

Spørgsmål nr. 5 1742:Hvad er ministerens holdning til, at energiafgifterne, som de er fremlagt, særligt rammer landdistrikterne?Skriftlig begrundelse:Langt de fleste boliger i landdistrikterne, har ikke mulighed for tilslutning til eksempelvis fjernvarme, ogboliger med oliefyr vil opleve øgede udgifter op mod kr. 7.900 årligt.

Svar:Jeg har forelagt spørgsmålet for klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, som oplyserfølgende, hvortil jeg kan henholde mig:“I regeringsudspillet “Vores energi”fra november 2011 indgår, at husholdnin gerne får en merudgift tilopvarmning som følge af øgede nettariffer, et øget PSO-bidrag samt en nyforsyningssikkerhedsafgift.Ek5empelberegningerfra “Vores energi” viser, at en familie i et typisk parcelhus med oliefyr som følge afdisse afgifter m.m. vi/få en merudgift til opvarmning på ca. 2.000 kr. pr. år i 2020. En familie i et tilsvarendehus med fjern varmeforsyning fra et centralt kraftvarmeværk vil ogsåfåen merudgift til opvarmning på ca.2.000 kr. pr.år,mens familier med træpillefyr, naturgasforsyning eller fjern varm eforsyning fra et decentraltkraftvarmeværk vi/få lidt større merudgifter i 2020) nemlig ca. 2.300—2.400 kr. pr. år. Omkostningerne kangenerelt reduceres ved at gennemføre energibesparelser og omlægge til vedvarende energi. Hvis detnedslidte oliefyr udskiftes med en varmepumpe kan familien samlet spare knap 7.000 kr. pr. år i 2020 set iforhold til omkostningerne uden udspil og med oliefyr.Det skal bemærkes, at regeringen siden fremlæggelsen af “Vores energi” har arbejdet på at reducere detsamlede finansieringsbehov. Det er forventningen, at disse reducerede omkostninger vil komme bådeboliger i landdistrikterne og øvrige boliger til gode i samme omfang.Ovenstående eksempelberegninger indikerer ikke, at der skulle være væsentlige forskelle mellem by og landpå merudgifterne til opvarmning.”