L 52 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om hvordan ministeren agter at imødekomme bekymringerne om videregivelse af oplysninger til tredjelande, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. januar 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 1 (L 52) til ministeren for sundhed og forebyggelse,som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma Øktem (V).Spørgsmål nr. 1:”Med henvisning til bemærkningerne i høringssvaret fra Datatilsynet, bedesministeren redegøre for, hvordan ministeren agter at imødekomme bekymrin-gerne om videregivelse af oplysninger til tredjelande, således at videregivelseni alle tilfælde kommer til at foregå på en måde, som opfylder bestemmelserne ipersondataloven.”Svar:Af hensyn til kvalitet og sikkerhed i forbindelse med udveksling af organer og-så med tredjelande, er det i lovforslaget foreslået, at der ikke kun etableresmulighed for videregivelse af de nævnte oplysninger til lande, som er medlemaf Den Europæiske Union, men også til tredjelande.Der vil med hjemmel i lovforslagets § 12, stk. 2, blive fastsat bestemmelser omvideregivelse af oplysninger til kompetente myndigheder i andre lande, herun-der tredjelande.Disse bestemmelser skal gennemføre de af Europa-Kommissionen i medfør afdirektivets artikel 29 fastsatte bestemmelser om procedurer, der har til formålat sikre indberetningen af alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger. Ind-holdet af disse procedurer kendes ikke på nuværende tidspunkt, men det erforventningen, at de vil være i overensstemmelse med EU-bestemmelser ombeskyttelse af personoplysninger, herunder direktiv 95/46/EF.Datatilsynet vil blive inddraget i forbindelse med fastsættelse af de nærmerebestemmelser, herunder vedrørende evt. tilladelse fra Datatilsynet til videregi-velse i konkrete tilfælde.Det er således forventningen, at der på baggrund af Datatilsynets vejledningvil være mulighed for at fastsætte bestemmelse om, at der kan ske videregi-velse af oplysninger til en række nærmere fastsatte tredjelande, mens det forandre vil bero på en konkret vurdering hos Datatilsynet. I disse tilfælde kan re-sultatet være, at der alene kan udleveres ikke-personhenførbare oplysningersom følge af persondatalovens bestemmelser.