L 174 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

KL-høringssvar vedrørende forslag til budgetlovKL har i forbindelse med aftale om budgetlov fået følgende lovforslag ihøring:Forslag til budgetlov (Finansministeriet)Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og gene-relle tilskud til kommuner (Økonomi- og Indenrigsministeriet)Forslag til ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljø-økonomiske Råd (Økonomi- og Indenrigsministeriet)Nærværende høringssvar skal ses som ét samlet høringssvar til de tre forslagtil lov og lovændringer.Generelle bemærkninger

KL tager til efterretning, at det er op til den til enhver tid siddende reg eringat fastlægge den økonomiske politik, og KL anerkender samtidig behovetfor en stærk økonomistyring i den samlede offentlige sektor.I forlængelse heraf tager KL til efterretning, at Folketinget ønsker at indføre4-årige lofter for de offentlige udgifter.KL er imidlertid imod den anvendelse af sanktioner, der er indbygget i lov-givningen. Den er unødvendig, og den medvirker til at fastlåse kommuner-nes udgifter og skatter på et tilfældigt historisk niveau. Den vanskeliggørdermed den økonomiske tilpasning til ændrede rammevilkår, som allekommuner har behov for, og som på sigt er en forudsætning for at bevareden lokalpolitiske legitimitet i forhold til valg af serviceniveau og finansie-ring.KL anerkender, at regeringen har lyttet til kommunernes kritik af tidligerelovudkast. KL konstaterer således, at udformningen af budgetloven indebæ-rer en mulighed for en omfordeling mellem stat, regioner og kommuner

inden for den overordnede udgiftsramme i forbindelse med det årlige blok-tilskudsaktstykke jf. de indledende lovbemærkninger. Dermed fastlæggesden økonomiske ramme for kommunerne først endeligt i forbindelse medde årlige økonomiforhandlinger, således som der er tradition for i det dan-ske aftalesystem.KL anerkender endvidere, at regeringen på flere punkter har imødekommetkritikken af den detailstyring, der var lagt op til i tidligere lovudkast.KL vil i forlængelse heraf fremhæve, at den meget markante opbremsningog reduktion i kommunernes udgifter siden 2009 er en konsekvens af poli-tisk styring i kommunerne. Resultaterne kunne ikke være nået gennem stats-lig detailstyring og nye tekniske krav.KL har herudover følgende overordnede kommentarer og ændringsforslagtil det foreliggende lovforslag.Sanktionens udgangspunkt bør være det aftalte udgiftsni-veauniveau og ikke budgettet.KL vil opfordre til, at lovforslaget ændres, så sanktioner tager udgangs-punkt i det aftalte udgiftsniveau og ikke i budgettet for det pågældende år.Det vil være et naturligt princip i forlængelse af beslutningen om, at derfastlægges udgiftslofter for kommunerne.Hvis dette forslag ikke imødekommes, kan budgetloven få den konsekvens,at der løbende flyttes midler fra kommunal velfærdsservice til statsligt for-brug. Kombinationen af at Folketinget fastsætter udgiftslofterne i finans-lovsforhandlingerne, en sanktion på kommunernes budget og en regnskabs-sanktion, der udmøntes i forhold til budgettet kan føre til, at kommunerneofte vil lægge budgetter, som ligger under den aftalte ramme. Det var tilfæl-det med budgetterne for både 2011 og 2012.Forskellen mellem budget og aftale indebærer et mindre offentligt (kom-munalt) forbrug end forventet på det tidspunkt, hvor økonomiaftalen ind-gås. Det kan resultere i, at der på både kort og lang sigt sker en politisk uti l-sigtet overflytning af midler tiltænkt kommunal service til statsligt forbrug –set i forhold til de aftalte udgiftsniveauer, jævnfør situationen i 2012. Hertilkommer, at regeringen og Folketinget i forlængelse heraf kan vælge at ne d-korrigere det kommunale udgiftsloft fremadrettet med forskellen mellemdet aftalte niveau og kommunernes budgetter.Konkret i forhold til 2012 mener KL, at udgangspunktet for regnskabssanktio-nen overfor de kommunale serviceudgifter i 2012 bør være det aftalte niveau,ligesom sanktionslovgivningens udformning i 2011. KL foreslår derfor, at lov-forslaget ændres på dette punkt. Ellers reduceres kommunernes udgifter til et2

niveau, der vil ligge under den serviceramme, regeringen har forudsat og aftaltmed kommunerne, og som i øvrigt ikke afspejler den nulvækstforudsætning,der indgik i genopretningsaftalen fra 2010.Sanktion overfor kommunernes anlægsudgifter bør u dgåKL opfordrer kraftigt til, at lovforslaget ændres, så det ikke indeholder ensanktion på kommunernes anlægsudgifter.Et-årige sanktioner på anlægsområdet er nemlig ikke forenelige med detforhold, at kommunernes anlægsprojekter oftest har en flerårig horisont fraprojekter vedtages politisk til, at byggeprojektet er færdiggjort. Derfor er etrigidt et-årigt sanktionssystem ødelæggende for kommunernes anlægssty-ring.Hertil kommer, at de kommunale anlægsudgifter er særdeles ujævnt fordeltpå landets kommuner. En sanktion som den anviste betyder, at selv kom-muner med meget lavt anlægsniveau vil blive ramt.Øvrige bemærkninger til lov om ændring af lov om k ommu-nal udligning og generelle tilskud til kommuner.I den hidtidige lovgivning vedrørende udmøntningen af regnskabssanktio-nen fremgår det af lov om kommunal udligning, at kommunerne maksimaltkan blive trukket 3 mia. kr. i betinget bloktilskud som følge af en regn-skabssanktion. Af forslag til lovændringerne fremgår det tydeligt, at der ikkelængere vil være en maksimumsgrænse på 3 mia. kr. for regnskabssanktio-nen. KL mener, at der fortsat bør fastsættes en maksimumsgrænse for eneventuel regnskabssanktion. Alt andet vil skabe yderligere usikkerhed forden kommunale økonomi.Forslaget til lovændringerne slår fast, at nedsættelsen af bloktilskuddet somfølge af en sanktion overfor kommunernes regnskaber vil blive afregnet ioktober, november og december i året efter regnskabsåret. Det betyder, atkommunerne ikke har mulighed for at budgettere med de vigende indtæg-ter. Dette kan skabe finansieringsproblemer i enkelte kommuner. KL menerpå den baggrund, at afregningstidspunktet for en regnskabssanktion børflyttes til år to efter regnskabsåret.Med venlig hilsen