Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del
Offentligt
Social- og integrationsministeriet
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål AP
”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen konkretagter at styrke indsatsen for de tosprogede børn med ikke-vestligbaggrund,såderesdanskkundskaberertilstrækkelige, når de starter i 0-klasse? Spørgsmålene stillespå baggrund af artiklen ”Tosprogede børn dumper i dansk”fra Jyllands-Posten den 24. april 2012.”
Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigterklære mig meget enig i det, som børne- ogundervisningsministeren allerede har sagt.
Jeg finder det naturligvis dybt problematisk og heltuacceptabelt, at den nævnte undersøgelse aftosprogede børn i alderen 3-7 år fra SyddanskUniversitet viser, at over halvdelen af de tosprogedebørn, der starter i børnehaveklasse, ikke besiddertilstrækkelige danskkundskaber.
Halvdelen af de tosprogede scorer så lavt i dendansksproglige udvikling, at det svarer til udviklingen
2
hos de 15 pct. svageste etsprogede børn. Det er ikkegodt nok.
Undersøgelsen viser også, at der sker en positivudvikling fra børnehaven til børnehaveklassen, mende tosprogede ligger fortsat markant lavere end deetsprogede.
Det gør det svært at nå de faglige mål for tosprogedebørn.
Undersøgelsen
illustrerer
i
virkeligheden
også,
hvorfor der fortsat er store udfordringer i forhold til atfå nydanske unge til at gennemføre en uddannelse.
Hvis børnene ikke taler et tilstrækkeligt dansk, er derstor risiko for, at de ikke får en god og udbytterigskolegang, ikke gennemfører en ungdomsuddannelseog havner uden for arbejdsmarkedet.Det er
alarmerende, ikke bare for det enkelte barn, menogså i et bredere integrations- og samfundsmæssigtperspektiv.
Derfor er vi nødt til at overveje, hvad vi yderligere kangøre for at understøtte indsatser for de tosprogedesmåbørn.
3
Udover de initiativer, børne- og ungeministerenallerede har været inde på, er det helt afgørende, at vibliver bedre til at få fat i de små børns forældre.
Forældrene skal inddrages aktivt i deres barnsudviklings- og læringsproces i dagtilbuddet.
Som forældre vil vi kun det bedste for vores børn.Men det kræver, at vi som forældre kender til demuligheder og tilbud, der eksisterer. Og at vi somforældre kender vores rolle og ansvar.
Og netop nydanske forældres rolle og ansvar går somen rød tråd igennem mange af de aktuelleudfordringer på integrationsområdet.
Det gælder i forhold til danskindlæring i 0-6 årsalderen, hvor det er centralt, at nydanske forældretager ansvar i forhold til udviklingen af deres børnssprog. Men det gælder også i forhold til en godskolegang, de rette uddannelsesvalg og i forhold til atundgå rodløshed og marginalisering.
4
For regeringen handler det om at stille krav og haveklare forventninger til forældrene, men også om atgive muligheder og støtte.
Dagtilbud kan generelt være med til at styrketosprogede småbørns personlige, sociale ogsproglige udvikling og være med til at sikre et socialtnetværk omkring børnene, fra de er helt små. Mendet skal foregå i et samarbejde mellem institution ogforældre.
Det samarbejde forudsætter, at man som forældrekender og forstår det danske system.
For nogle socialt udsatte nydanske forældre er det enudfordringatvaretageforældrerollenog
forældreansvaret, da de ikke besidder de nødvendigeressourcer. Denne udfordring kan være særlig alvorligfor socialt udsatte forældre, som ud over manglenderessourcerhellerikkebesidderdetfornødne
kendskab til det danske samfund, det danske sprogog de tilbud, som offentlige institutioner kan tilbydefamilierne
Det er derfor vigtigt, at der er en bedre dialog mellemdagtilbud og nydanske forældre om fordele og
5
muligheder ved dagtilbud. Dialogen med forældreneer central for at skabe gode rammer for detosprogede børn og deres familier. Og for atforældrene gør brug af de tilbud, som en vuggestueog en børnehave kan give et barn i dets sproglige ogsociale udvikling.
Det handler om at skabe et konstruktivt samarbejde,så forældre til børn, der for eksempel kræver ensærlig sprogstimuleringsindsats, forstår, hvorforbørnene skal sprogstimuleres og samarbejder herom.
Det gælder om at give forældrene en hånd til atunderstøtte rollen som forældre. Og for nogle familiergælder det også om at tydeliggøre forældreansvaret.
Og der findes konkrete redskaber, en kommune kanbruge i praksis, hvis et forældrepar har problemermed at løfte forældrerollen. Så kan kommunen foreksempel tilbyde familien deltagelse i etforældreprogram, hvor forældrene får støtte og noglehelt konkrete redskaber, de kan bruge i rollen somforældre. Det hjælper dem til at tage ansvar og er tilgavn for både børnene og forældrene.
6
Jeg har hørt nydanske forældre tale om, at detnærmest kræver et ”kørekort” at være forælder iDanmark – det kørekort må vi så hjælpe de forældremed at tage. Men der skal samtidig ikke herskenogen som helst tvivl om, at ansvaret ligger hosforældrene, og at de har en stor forpligtelse til selv atbidrage til deres børns udvikling.
Vi vil derfor i forbindelse med regeringensigangværende arbejde med at formulere nyeintegrationsinitiativer se på, hvilke initiativer vi kaniværksætte direkte mod forældrene, så vi i fremtidensikrer, at alle forældre kender deres rolle og ansvar.
Heri kunne indgå initiativer, der handler om oplysningog dialog i forhold til forældrene, og initiativer, derretter sig med de aktører, der har en naturlig kontaktmed forældrene – sundhedsplejersker ogpædagogisk personale.
Udgangspunktet for initiativerne vil være, at der skalrækkes en hånd til de nydanske forældre og samtidigvære fuldstændig klarhed over, hvilket ansvar manhar som forældre til børn, der vokser op i Danmark.
Tak for ordet.
