UUF, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorvidt Farum-kommissionen i lyset af reglerne om tavshedspligt i lov om undersøgelseskommissioner har kunnet videregive oplysninger til anklagemyndigheden og forsvarerne m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 2 (alm. del) fra Underudvalget under Folketingets Ud-valg for Forretningsordenen:”I Farum-kommissionens beretning omtales spørgsmålet om,hvorvidt Farum-kommissionen i lyset af reglerne om tavsheds-pligt i lov om undersøgelseskommissioner har kunnet videre-give oplysninger til anklagemyndigheden og forsvarerne. Mi-nisteren bedes kommentere dette.”Svar:1.Farum-kommissionen anfører bl.a. følgende om betydningen af reglerneom tavshedspligt i lov om undersøgelseskommissioner i forhold til videre-givelse af oplysninger til anklagemyndigheden og forsvarerne (beretnin-gens bind 1, side 62 ff.):”Kommissionens formand afholdt i august 2003 et møde med Stats-advokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om den praktiske til-rettelæggelse af samarbejdet. […]Statsadvokaten erklærede sig på mødet bekendt med, at kommissio-nen begrundet i tavshedspligt ikke kunne videregive oplysningerhverken til anklagemyndigheden eller forsvarere uden retskendelse.Der kunne således heller ikke ske uformel kommunikation omkommissionens undersøgelsesmateriale og afhøringer. Kontakten er iøvrigt gennemført med respekt af, at såvel kommission som ankla-gemyndighed har opretholdt tavshedspligt om interne overvejelser.Statsadvokatens repræsentanter har derimod i lighed med andre somtilhørere i offentlige kommissionsmøder haft mulighed for at skaffesig oplysning om, hvad der passerede i mødet. Denne adgang synesalene benyttet under en enkelt afhøring i efteråret 2004. […]Det praktiske samarbejde med Statsadvokaten for Særlig ØkonomiskKriminalitet har ikke været forbundet med nogen form for vanske-ligheder. Spillereglerne har været enkle: Kommissionen har fået detefterforskningsmateriale, den har anmodet om, og anklagemyndig-heden og forsvaret har fra kommissionen alene fået udleveret mate-riale efter retskendelse (edition) […]. Kommissionens medlemmer,udspørger, bisiddere, sagkyndige og personer ansat i kommissionenssekretariat har været bundet af deres tavshedspligt efter § 25 i lovom undersøgelseskommissioner.”

2.Lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner med senereændringer (undersøgelseskommissionsloven) indeholder i lovens kapitel 8følgende regler om tavshedspligt:”§25.Undersøgelseskommissionens medlemmer og andre personer,der deltager i undersøgelsen, har under ansvar efter straffelovens§§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som deunder deres virksomhed får kendskab til.2

Stk. 2.Den tavshedspligt, der er nævnt i stk. 1, finder tilsvarendeanvendelse på bisidderen.§ 26.Den tavshedspligt, der er nævnt i § 25, stk. 1, er ikke til hinderfor, at undersøgelseskommissionen udleverer materiale, som indgår iundersøgelsen, hvis det er af betydning for at besvare de spørgsmål,som kommissionen stiller.Stk. 2.Der er tavshedspligt med hensyn til materiale, der udleveresefter stk. 1. Straffelovens §§ 152-152 e finder tilsvarende anvendel-se.”

Det følger bl.a. af straffelovens § 152, stk. 1, at den, som virker eller harvirket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver ellerudnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelsehar fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det ersåledes alene den ”uberettigede” videregivelse af fortrolige oplysninger,som er strafbar efter bestemmelsen.Det følger endvidere af straffelovens § 152 e, nr. 2, at bestemmelserne i §§152-152 d ikke omfatter tilfælde, hvor den pågældende handler i berettigetvaretagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.I bemærkningerne til §§ 25 og 26 i forslag til lov om undersøgelseskom-missioner (L 3), jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 264 f., er an-ført følgende:”Til§ 25Til stk. 1Hensynet til undersøgelsens gennemførelse er givet forrang i for-hold til bestemmelser om tavshedspligt. Det gælder både med hen-syn til udlevering af materiale og med hensyn til afgivelse af forkla-ring som vidne.Det må derfor sikres, at de tavshedsbelagte oplysninger, som un-dersøgelseskommissionen får kendskab til under sin virksomhed,behandles fortroligt.Det foreslås i bestemmelsen, at medlemmerne af undersøgelses-kommissionen og andre personer, der deltager i undersøgelsen, un-der ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e har tavshedspligt medhensyn til de oplysninger, som de under deres virksomhed får kend-skab til.Det forudsættes, at undersøgelseskommissionen kan udlevere kopiaf udkast til protokoltilførsel til den, der har afgivet forklaring forkommissionen, for at sikre sig, at forklaringen bliver korrekt gengi-vet i protokollen. Undersøgelseskommissionen må desuden give denpågældende en kopi af den endelige tilførsel til protokollen. En så-dan udlevering vil ikke være i strid med kommissionens tavsheds-pligt.Udtrykket 'andre personer, der deltager i undersøgelsen', omfatterden person, der skal udpeges efter § 1, stk. 3, og undersøgelseskom-3

missionens medhjælpere i øvrigt, jf. § 1, stk. 4. Endvidere omfattesde sagkyndige personer, der efter § 6 er anmodet om en udtalelse el-ler anden bistand.Den dommer, der beklæder retten i Københavns Byret, er ikkeomfattet af udtrykket 'andre personer, der deltager i undersøgelsen'.Dommeren er i forvejen omfattet af tavshedspligten efter straffelo-vens §§ 152-152 e.Det forudsættes som for undersøgelseskommissionens vedkom-mende, at retten kan udlevere kopi af udkast til retsbogen til den, derhar afgivet forklaring, for at sikre sig, at forklaringen bliver korrektgengivet i retsbogen. Retten må desuden give den pågældende enkopi af den endelige tilførsel til retsbogen. En sådan udlevering vilikke være i strid med rettens tavshedspligt.

Til stk. 2I bestemmelsen fastsættes det udtrykkeligt, at tavshedspligten istk. 1 også gælder for bisidderen.Tavshedspligten er ikke til hinder for, at bisidderen gør sin klientbekendt med det materiale, der indgår i sagen, eller med, hvad der erforegået under møder i kommissionen eller i retten, hvis det er rele-vant for bisidderens varetagelse af klientens tarv. Har bisidderenimidlertid fået et pålæg om ikke at gøre klienten bekendt med denævnte oplysninger, jf. § 22, stk. 3, vil det være i strid med tavs-hedspligten, hvis bisidderen alligevel gør klienten bekendt hermed.Det samme gælder, hvis bisidderen - i strid med § 22, stk. 3 - udleve-rer materiale til klienten.Til § 26Efter de regler, der fremgår af lovforslaget, kan kommissionenstille henholdsvis skriftlige og mundtlige spørgsmål til de involvere-de.For at kunne opnå en fyldestgørende besvarelse af de spørgsmål,som undersøgelseskommissionen stiller, kan det være nødvendigt atgøre den, der anmodes om at besvare spørgsmålene, bekendt medmateriale, som indgår i undersøgelsen.Bestemmelsen giver derfor kommissionen adgang til - uansettavshedspligten i § 25, stk. 1 - at udlevere materiale til de involvere-de, hvis det er af betydning for at besvare de spørgsmål, som kom-missionen stiller.Til stk. 2For at sikre, at det materiale, som kommissionen udleverer efterstk. 1, ikke gøres frit tilgængeligt, foreslås en særlig bestemmelseom tavshedspligt med hensyn til det pågældende materiale.”

”§22.[…]Stk. 2.Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen at fåkopi af det materiale, der indgår i undersøgelsen.Stk. 3.Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens sam-tykke udlevere det i stk. 2 nævnte materiale til sin klient. Undersø-gelseskommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke at gøre sinklient bekendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvisafgørende hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed, sagensopklaring eller tredjemand taler for det. Kommissionen kan undertilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om ikke at gøre sinklient bekendt med, hvad der er foregået under møder i undersøgel-seskommissionen eller i retten.”

Om bestemmelserne i undersøgelseskommissionslovens § 22, stk. 2 og 3,kan i øvrigt henvises til Oliver Talevski, Jens Peter Christensen og ClausDethlefsen, Undersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret & Folke-tingets rolle (2002), side 158 ff.4.Der er i det stillede spørgsmål spurgt til, hvilken betydning reglerne omtavshedspligt i lov om undersøgelseskommissioner har for en undersøgel-seskommissions videregivelse af oplysninger til anklagemyndigheden ogforsvarere i en straffesag.Justitsministeriet skal generelt bemærke følgende om dette spørgsmål:Som det fremgår ovenfor under pkt. 2, er der i undersøgelseskommissions-loven fastsat en række regler om tavshedspligt i lovens kapitel 8 (§§ 25 og26). Hertil kommer de nævnte regler om udlevering af materiale til bisid-deren mv. efter undersøgelseskommissionslovens § 22, stk. 2 og 3, jf.ovenfor under pkt. 3.Der er hverken i ordlyden af de pågældende lovbestemmelser eller i forar-bejderne til bestemmelserne taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet omen undersøgelseskommissions eventuelle udlevering af oplysninger til po-liti og anklagemyndighed til brug for en sag om strafferetlig forfølgningmv. Der ses heller ikke at være taget stilling til dette spørgsmål i den juri-diske litteratur. Spørgsmålet giver derfor anledning til tvivl.På den ene side kan det anføres, at der i bemærkningerne til tavsheds-pligtsbestemmelserne i undersøgelseskommissionslovens §§ 25 og 26, jf.ovenfor under pkt. 2, er lagt op til, at der skal gælde snævre rammer for enundersøgelseskommissions adgang til at videregive oplysninger, som denunder dens virksomhed får kendskab til. Bemærkningerne til de pågælden-5

de lovbestemmelser indeholder således en opregning af nogle begrænsede,detaljerede tilfælde, hvor det er forudsat ikke at være i strid med tavsheds-pligten at videregive oplysninger. En lignende forståelse af tavshedsplig-tens udstrækning synes også at være anlagt i Oliver Talevski, Jens PeterChristensen og Claus Dethlefsen, Undersøgelseskommissioner, Embeds-mandsansvaret & Folketingets rolle (2002), side 168 ff., 181 og 194.Heroverfor står, at undersøgelseskommissionsloven og herunder dens for-arbejder ikke kan antages udtømmende at have gjort op med, i hvilke kon-krete tilfælde en undersøgelseskommission vil kunne videregive oplysnin-ger uden derved at handle i strid med sin tavshedspligt. Der kan hervedpeges på, at en undersøgelseskommission – ud over de i loven og forarbej-derne udtrykkeligt anførte tilfælde – må antages at kunne videregive op-lysninger, i det omfang en sådan videregivelse ikke er uberettiget, jf. be-stemmelserne i straffelovens §§ 152-152 e, som der er henvist til i under-søgelseskommissionslovens § 25, stk. 1.Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at undersøgelseskom-missionslovens regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at en under-søgelseskommission i visse tilfælde vil kunne videregive oplysninger tilpoliti og anklagemyndighed til brug for en sag om strafferetlig forfølgningmv. Det skal understreges, at det vil være op til vedkommende undersøgel-seskommission i det konkrete tilfælde – inden for de rammer, som gælderfor dens virksomhed – at tage stilling til spørgsmålet om videregivelse.For så vidt angår spørgsmålet om videregivelse af oplysninger fra en un-dersøgelseskommission til en forsvarer for en tiltalt i en sideløbende straf-fesag kan der henvises til Østre Landsrets kendelse af 20. december 2007(Ugeskrift for Retsvæsen 2008, side 819).