SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om redegørelse for lovgivningen i henhold til læger, som udfører alternativ behandling, til minister for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. november 2011stillet følgende spørgsmål nr. 104 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 104:’’Ministeren bedes redegøre for lovgivningen i henhold til læger, som udføreralternativ behandling. Vil ministeren endvidere oplyse bestemmelserne for,hvad der må praktiseres?”Svar:Med henblik på besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sund-hedsstyrelsen, der har oplyst følgende:”Sundhedslovgivningen skelner ikke mellem, hvilken form for behandling en læge udfø-rer i relation til dennes ansvar for behandlingen. Autoriserede sundhedspersoner harmetodefrihed og kan benytte alternativ behandling, men de er altid forpligtet til at udvi-se omhu og samvittighedsfuldhed uanset hvilke behandlingsmetoder, de anvender, jf.Autorisationslovens § 17.Når Sundhedsstyrelsen vurderer en autoriseret sundhedspersons anvendelse af alter-native behandlingsmetoder, lægger styrelsen allerstørste vægt på det informeredesamtykke. En læge er forpligtet til at indhente patientens informerede samtykke, indenen given behandling kan begyndes. Informationen til patienten, og hvad patienten hartilkendegivet til informationen, skal journalføres.Sundhedsstyrelsen har i konkrete sager krævet, at læger giver en mere grundig og ud-førlig information, når der er tale om udokumenteret eller ikke sædvanligvis anvendt ogaccepteret behandling. Sundhedsstyrelsen har også konkret krævet, at patienten får atvide, at behandlingen er udokumenteret. Over for enkelte læger har Sundhedsstyrelsenkrævet, at informationen blev givet skriftligt.Da patienten ikke kan forudsættes at have forhåndskendskab til de anvendte behand-lingsmetoder, skal informationen være mere grundig, når lægen tilbyder en ikke almin-deligt anerkendt behandling, således at patienten reelt har en mulighed for at tage stil-ling på et velinformeret grundlag.Lægen må godt fortælle om egen positive opfattelse og erfaring.