SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 37: Henvendelse af 1/11-11 fra Dansk Røde Kors vedr. udsatte børn og voldramte kvinder og deres børn

ØGET HJÆLP TILVOLDSRAMTEKVINDER OG DERES BØRNVold er uacceptabelt – også inden for hjemmets fire vægge.Røde Korsmener, at der er behov for mere støtte og forebyggelse til de 28.000kvinder, som hvert år oplever vold fra en ægtefælle eller kæreste. Derer behov for bedre støtte og forebyggelse i form af bl.a. et retskrav påpsykologhjælp og flere behandlingstilbud. Desuden er der behov for ensærlig beskyttelse af de kvinder, der med en midlertidig opholdstilladelse,er fastlåst i et voldeligt forhold.

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTEKVINDER OG DERES BØRNRøde Kors hjælper hvert år 500 kvinderog deres børn, der har været udsat for partner-vold. I Danmark er der mere end 28.000 kvinder, der hvert år oplever vold fra en ægtefælleeller kæreste. Ligeledes skønnes det, at ca. 29.000 børn og unge vokser op i hjem prægetaf vold. Vold i hjemmet kan have fysiske og psykiske konsekvenser, som rækker langt udover voldens ophør. At blive udsat for vold i hjemmet kan have store konsekvenser bl.a.angst, mistet selvværd samt tab af socialt netværk og tillid til andre mennesker.

Som samfund har vi en menneskelig forpligtelse til athjælpe langt mere helhedsorienteret end i dag. Samtidigviser undersøgelser, at det også samfundsøkonomisk ersund fornuft at sætte stærkt ind overfor vold i hjemmet.Rapporten ”Voldens Pris” fra Institut for Folkesundhedviser, at det danske samfund hvert år bruger en halvmilliard på konsekvenserne af volden, og at volden alenei tabt arbejdsproduktivitet koster samfundet 95 millionerkroner om året. Men voldens pris betales ikke kun af devoksne. Børn, der vokser op med, at en omsorgspersonslår den anden, risikerer at få store problemer senere ilivet.

Der er derfor hverken en menneskelig eller en økonomiskundskyldning for ikke arbejde mere målrettet med enstærkere forebyggelse af partnervolden og en bedrebehandling af voldsofrene.I vores arbejde med voldsramte kvinder, oplever vi, atsærligt én gruppe er særligt udsat. De familiesammen-førte voldsramte kvinder, der på grund af reglerne forat opnå permanent opholdstilladelse, finder sig selv i etumuligt dilemma. Der er derfor behov for mere lempeligeregler for permanent opholdstilladelse.

Det gør Røde KorsQ-net er netværk og sociale aktiviteter for kvinder og deres børn, der har været udsat forvold. Der er i øjeblikket 18 Q-net fordelt over landet. I 2010 støttede Q-net godt 500 kvinderog 360 børn – heraf havde knap 70 % etnisk minoritetsbaggrund. Q-net samarbejder medkrisecentre og kommuner og tilbyder:

•En-til-en samvær og støtte: En at tale med, praktisk hjælp, følgeskab som bisidder, støttetil netværksdannelse mm.•Fælles arrangementer: Fælles spisning, udflugter, foredrag mm.•Familielejre for kvinderne og deres børn sammen med andre familier, arrangeret af RødeKors afdelinger rundt omkring i landet.

1.RETSKRAV På PSyKOLOGHJÆLPI dag har voldsramte børnkrav på psykologstøtte i forbindelse med indkvartering på etkrisecenter. Voldsramte kvinder har derimod ikke retskrav på psykologhjælp. Røde Korsønsker, at også voldsramte voksne har adgang til psykologhjælp..

Som situationen er nu, kan voldsramte kvinder søgeom støtte til at få psykologbehandling eller selv betale.Røde Kors ønsker, at voldsramte kvinder, som får opholdpå krisecenter, får retskrav på et offentligt tilbud ompsykologstøtte. Det kan betale sig både menneskeligt ogsamfundsøkonomisk. De har brug for hjælp for at findefodfæste igen, for ikke at gentage det voldelige mønsterog for at være i stand til at støtte deres børn videre i livet.

Kvinder efterspørger psykologhjælpEn rundspørge til frivillige i vores netværkfor voldsramte kvinder, Qnet, viser, at mindreend en fjerdedel af de voldsramte kvinderhar modtaget psykologhjælp – og samtidigefterspørger mange af kvinderne netop mu-ligheden for at få samtaler med en psykolog.Også eksperter vurderer, at psykologhjælpvil gøre dem bedre i stand til at hjælpe sigselv – og deres børn.

2.BEHOV fOR ØGET INDSATSEfTER KRISEcENTERETNår voldsramte kvinderforlader krisecenteret begynder en udfordrende og svær tid – oftestår de alene med børnene i nye omgivelser. Der er behov for, at vi sikrer, at de også i denneperiode får den støtte, som de har behov for.

Mange krisecentre tilbyder efterværn for de kvinder, somforlader krisecenteret. Det er som oftest samtaler i kvin-dens eget hjem eller på krisecenteret. Der er dog ingenressourcer øremærket dette tilbud, så når der er mangelpå ressourcer, er det ofte efterværnet, der spares væk.Qnet er et efterværn for voldsramte kvinder, som tilbydersocial og praktisk støtte. Imidlertid hverken kan eller skalden frivillige indsats erstatte den fagligt baserede råd-givning og behandling, som krisecentrene tilbyder, menfungere hånd i hånd hermed. Der er derfor behov for etøget fokus på den fagligt baserede efterværn herunderøremærkning af ressourcer til dette.

Den frivillige indsats hjælperDen frivillige sociale indsats kan være enuvurderlig støtte for voldsudsatte kvinder ogderes børn. Netop fordi frivillige kan bidragemed nærvær, netværk og tid. Indsatsen giverkvinderne og børnene et socialt netværk –hvor der ofte er meget lidt eller intet netværk– og tager udgangspunkt i kvindens behovfor støtte. Indsatsen kan dog ikke stå alene,men udgør et vigtigt supplement til den fag-lige indsats, som hovedsageligt krisecentrenestår for igennem opholdet på centrene oggennem efterværn.

3.fLERE RåDGIVNINGS- OGBEHANDLINGSTILBuDI dag er der kun få specialiserede tilbudtil familier, som rammes af vold, nemlig krisecen-trene. Krisecentrerne spiller en helt afgørende rolle, men samtidig oplever vi, at der er behovfor flere specialiserede tilbud.

I dag er krisecentrene det eneste lovbestemte, specialise-rede tilbud til familier, som rammes af vold. Kommunernehar vanskeligt ved at styre udgifterne til krisecentrene,fordi en kvinde ikke kan nægtes ophold på krisecenter.Kommunen kan heller ikke henvise til en anden, mindreindgribende formålstjenlig foranstaltning, som fx etambulant tilbud.Der er derfor et stort behov for specialiserede og dif-ferentierede rådgivnings- og behandlingstilbud, der ertilpasset den enkelte families situation og behov – bådepå krisecentrene, men også ambulant. Feltet af ambu-lante rådgivnings- og behandlingstilbud er i øjeblikketutilstrækkeligt. Det er primært puljefinansieret og er kuntilgængeligt for nogle målgrupper i nogle byer – hvorfortusindvis af familier ikke har adgang til relevante tilbud.Et differentieret udbud af rådgivning og behandlingstil-bud til de voldsudsatte familier vil give både familierne

og kommunerne mulighed for at vælge det tilbud, somer mest relevant i forhold til problemernes omfang ogkarakteristika – dvs. hindre over- eller fejlbehandling– hvilket er gavnligt både i et menneskeligt, socialt ogsamfundsøkonomisk perspektiv.

”Jegskammede mig helt vildtover, at det var sket for mig.Det værste, der kunne ske, var,at jeg skulle indrømme, at jegvar blevet slået. Der var ingen,der måtte vide, at jeg var blevetudsat for det.”Citat af Lone Keller, tidligere voldsramt kvinde. I dag er Lone Kellerselvstændig psykoterapeut og hjælper kvinder i lignende situationer.

4.TABuET SKAL BRyDES:VOLD På SKOLESKEMAETVolden brydes bedstved at konfrontere den. I dag er partnervold omgivet af tabu og skam.Det skal der sættes ind overfor, og derfor mener Røde Kors, at partnervold skal sættes påskoleskemaet.

Partnervold er i dag et tabu, der skal brydes tidligt. Fordi debørn, der oplever vold i hjemmet, også er overrepræsente-ret i statistikkerne som senere voldsudøvere eller voldsofre.At tale om vold i hjemmet som fænomen, at kende sinerettigheder og de steder, hvor man kan få hjælp som barnog ung, øger chancen for at bryde den negative spiral.

Derfor foreslår Røde Kors, at man i folkeskolens ældsteklasser indfører et forløb, hvor vold i hjemmet kommerpå skoleskemaet. Formålet er todelt, nemlig at brydeden tabuisering af vold i hjemmet, som stadig erudbredt i det danske samfund og at give barnet videnom rettigheder, og hvor det kan søge hjælp og støtte

– eksempelvis anonym rådgivning som Børnetelefonen(Børns Vilkår). Undervisning og opmærksomhed i under-visningssystemet på partnervold vil også medføre, at fag-personer, fx skolelæreren, tidligere bliver opmærksommepå børn og unge med behov for hjælp og støtte – og påden baggrund vil underrette de sociale myndigheder.I regeringens ’Nationale strategi til bekæmpelse af voldi nære relationer’ nævnes initiativ til at afdække, hvilke

undervisningsmaterialer der findes om bl.a. vold i nærerelationer i folkeskolen og evt. at udvikle nye.Dette bifalder Røde Kors og opfordrer samtidig til, atvold og børns rettigheder bliver del af pensum i dansk/samfundsrelaterede fag. Skolerne kan have en væsentligbetydning ved at italesætte vold og dens konsekvenser,børns rettigheder mm.

Volden rammer børnene29.000 børn oplever årligt vold i familien – det svarer til, at ét barn i hver skoleklasse har ople-vet vold i hjemmet. Det er voldsomme oplevelser, at se den ene forælder blive udsat for vold afden anden. Det er faktisk så voldsom en oplevelse, at børnesagkyndige sidestiller de psykiskeskader, oplevelsen af vold i hjemmet medfører med fysisk vold rettet mod barnet selv. Det ermed andre ord dybt skadeligt og sætter sig langvarige spor i form af manglende tillid og tryg-hed, når et barn oplever en omsorgsperson slå en anden. 75 procent af børn på krisecentre haroplevet, at mor er blevet udsat for vold.

5.DE VOLDELIGE MÆNDSKAL TILByDES BEHANDLINGNår en voldsramt kvinde ankommer til et krisecenter,har hun højst sandsynligt forladt envoldsudøver, som også har behov for behandling. For at forebygge volden, er der behov forflere og bedre behandlingsmuligheder for den person, der udøver volden.

Røde Kors mener, at krisecentrene (evt. som centraltforankret initiativ) bør gives den funktion, efter tilladelsefra kvinden, at tage kontakt til voldsudøveren og oplyseom behandlingstilbud – for at stoppe volden og for atgive voldsudøveren mulighed for et bedre liv.Under punktet Initiativer målrettet voldsudøvere iregeringens nationale strategi nævnes udbredelse afviden om behandlingstilbud. Røde Kors ser positivt pådette og opfordrer til, at informationen målrettes direktevoldsudøverne, og at tilbuddene konkretiseres.

Volden gentager sig selvVold er en ond spiral – hvis vi ikke sæt-ter massivt ind, gentager den sig selv. 83procent af de mænd, der udøver vold harselv oplevet vold i barndommen. Også devoldsramte kvinder kan have svært vedat bryde fri. 19 procent af de kvinder, deri 2009 var på et af landets krisecentrer,flyttede tilbage til voldsudøveren efterkrisecenteropholdet.

6.KRAVENE TIL AT få OPHOLDSTILLADELSEBØR ÆNDRES fOR VOLDSRAMTE KVINDERRøde Kors oplever,at en gruppe er specielt sårbar. Det er de kvinder, der er familiesam-menført til Danmark og lever i et voldeligt forhold. Vi er bekymret for, at kravene i udlæn-dingelovens nye pointsystem bliver uoverstigelige, når kvindens ressourcer er under pres iet voldeligt ægteskab.

Røde Kors mener, at mens den nye lovgivning skabermuligheder for nogle mennesker, begrænser sammelovgivning mulighederne for andre.Hvor kravene for tidsubegrænset opholdstilladelsetidligere var stramme, er de i dag tæt på uoverstigeligefor de voldsramte kvinder. Kvinden skal have et arbejde,samtidig med at hun skal gå til dansk undervisning (300timer svarende til to års fuldtids sprogundervisning) ogudvise aktivt medborgerskab.

For en familiesammenført kvinde i et voldeligt parforholdkommer hun til at stå i et uoverskueligt dilemma, hvoropnåelse af opholdstilladelse bliver tæt på umulig. Menhvis hun forlader manden, bliver hun sendt ud af landet.Derfor bør loven om opnåelse af permanent opholdstil-ladelse ændres, så der tages højde for vanskelighedernefor disse grupper. Der bør tages skridt til, at det blivernemmere at få permanent opholdstilladelse af humani-tære årsager eller på baggrund af undtagelsesreglerne.

Nye regler for familiesammenføringDen 1. august 2010 blev der indført nye regler for familiesammenføring. Et nyt pointsystemafløste ’syv-års-reglen’. Hvor det tidligere var muligt for at opnå opholdstilladelse efter syvår i samme ægteskab og en bestået danskprøve, så er det nu muligt at opnå opholdstilla-delse på fire år, hvis man optjener et fastsat antal point, som afhænger af bl.a., hvorvidt maner erhvervsaktiv, har uddannelse, aktivt medborgerskab (frivilligt arbejde) og bestået dansk-og indfødsretsprøve.

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. I 150 år har vi hjulpet nødlidendeuden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. I dag er vi over 20.000 frivillige alenei Danmark og har over 100 millioner støtter i hele verden. Vi sikrer, at hjælpen kommer ud der, hvorden gør allermest gavn. I dagligdagen, i krige og under katastrofer. Røde Kors. En verden til forskel.Læs mere om Røde Kors’ arbejde påRødeKors.dkeller kontakt os på [email protected]