Kommunaludvalget har i brev af 7. marts 2012 stillet mig følgende spørgsmål87 (KOU alm. del), som jeg herved skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-ske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karsten Lauritzen (V).

Spørgsmål nr. 87:

”Vil ministeren oplyse, hvor mange offentlige instanser – inden for minister-området – man som borger kan klage til i Danmark, herunder1.hvor mange klager disse offentlige instanser har modtaget fra borgerne i 2011eller 2010, hvis der ikke forefindes fuldt opgjorte tal for 2011?2.om der er sket en stigning i antallet af klager i løbet af de sidste 10 år?3.hvad en gennemsnitlig klage koster at behandle for hhv. borgere og det of-fentlige?4.hvor ofte en klager får medhold i sin klage?”

Svar:

Der kan klages til følgende 7 offentlige institutioner inden for Transportmini-steriets ressortområde:1.Transportministeriet (departementet)2.Vejdirektoratet3.Trafikstyrelsen4.Kystdirektoratet5.Banedanmark6.Jernbanenævnet7.Havneklagenævnet

I det følgende besvares de stillede underspørgsmål for hver af de 7 ovenfornævnte institutioner.Note: Det stillede spørgsmål forstås således, at det ikke omfatter henvendelserfra borgere, der er eller har været ansat inden for Transportministeriets områ-de (personalesager). Endvidere medtages Ankeklagenævnet for Bus, Tog ogMetro og DSB’s kundeambassadør heller ikke, idet førstnævnte er et privat an-kenævn, og sidstnævnte mere kan betegnes som et serviceorgan end et egent-ligt klageorgan, idet det ikke træffer afgørelser. Endelig er taksationsmyndighe-der efter vejlovgivningen (der behandler erstatningssager i forbindelse medekspropriationer m.v.) ikke medtaget.

1.

1.1

Departementet

Center for Veje og Broer – Vejkontoret1.1.1 Vejkontoret har i 2011 modtaget 6 klagesager. Vejkontoret har op-gjort sagsantal siden 2001, hvor Vejkontoret modtog 3 klagesager.1.1.2 På grund af de meget få klagesager, som behandles i Vejkontoret,er der ikke umiddelbart grundlag for at foretage en retsvisendeopgørelse af, om der er sket en stigning i antallet af klager.1.1.3 Det kan oplyses, at Vejkontorets jurister varetager klagesagsbe-handlingen. Det vurderes, at der i 2011 ca. bliver brugt 4 timer perklagesag, idet det konkrete tidsforbrug i sagens natur variererefter sagens karakter. For så angår borgerne, kan det oplyses, aten borger ikke skal betale noget klagegebyr ved indgivelse af klage.1.1.4 Vejkontoret skønner på baggrund af erfaring fra 2011, at Vejdirek-toratets afgørelser som hovedregel stadfæstes. Dette gælder så-ledes de 6 klagesager, der er behandlet i 2011.1.2Center for Veje og Broer – BrokontoretDer kan klages til brokontoret over Kystdirektoratets og kommunalbesty-relsers afgørelser efter kystbeskyttelsesloven, Kystdirektoratets afgørel-ser efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer og afgørelser truffet afFemern Bælt A/S efter bekendtgørelse om delegation af visse opgaver ogbeføjelser ved projektering af Femern-Bælt-forbindelsen § 6, stk. 1.1.2.1 Brokontoret har i 2011 modtaget i alt 19 klager, der er fordeltpå følgende måde:•18klager vedrørende kystbeskyttelse og anlæg på søterritoriet. 1 klageindeholder foruden klage efter kystbeskyttelsesloven også klage ef-ter bekendtgørelse om bade- og bådebroer.

•1klage efter bekendtgørelse om delegation af visse opgaver og beføjel-ser ved projekteringen af Femern Bælt-forbindelsen.1.2.2 Idet registreringen af klager efter kystbeskyttelsesloven sker i Kyst-direktoratet, foretager departementet ikke særskilt registrering afklager efter kystbeskyttelsesloven.Kystdirektoratet har kun registreret antallet af klagesager siden2009. I 2009 var antallet af klager 25, i 2010 var antallet af klager14, mens antallet af klager i 2011 var 18. Det er Kystdirektoratetssamlede opfattelse, at antallet af klagesager gennem de seneste 10år har været stabilt, dog med årlige udsving.Departementet kan tilslutte sig Kystdirektoratets vurdering af, atantallet af klagesager gennem de seneste 10 år har været stabilt,med årlige udsving, hvilket tilsvarende gælder for klagesager forøvrige områder.1.2.3 For så vidt angår hvad det koster for det offentlige at behandle enklage har Brokontoret ikke foretaget nogen registrering af tidsfor-bruget på de enkelte sager, hvorfor det ikke er muligt at beregne enkostpris for det offentlige pr. klage.Visse sager har dog et meget stort omfang og er derfor tids- ogressourcekrævende. Det skønnes, at der på enkelte sager er et ef-fektivt tidsforbrug på to uger, svarende til ca. 80 timers effektivnetto-sagsbehandling.For så vidt angår hvad det koster borgeren at klage, kan det oply-ses, at der ikke er forbundet klagegebyr med klager til Transportministeren. Det bemærkes dog, at borgere kan have udgifter tiladvokat eller anden rådgiver i forbindelse med klager til Transportministeren.1.2.4 Baseret på de tilgængelige data fra 2009-2011 kan det oplyses, atder er indkommet 57 klager, hvoraf i alt 15 sager er blevet hjemvisteller omgjort, hvilket svarer til 26,3 %.Der knytter sig imidlertid visse forbehold til dette tal, idet dernavnlig i 2011 er sket en voldsom stigning i antallet af hjemviste ogomgjorte klagesager, hvilket delvis skyldes, at departementet i lø-bet af 2011 afgjorde mange sager, der var flere år gamle, og at fleresager blev hjemvist eller omgjort på grund af denne samme typefejl.Således var der altså i perioden 2007-2010 blot 5 sager, der blevomgjort eller hjemvist, og havde der været tilgængelige data om-

kring antallet af klagesager fra før 2009, ville den samlede procent-sats af hjemviste klager formentligt have været noget lavere. Denene klage, der er modtaget i 2011 i medfør af bekendtgørelse omdelegation af visse opgaver og beføjelser ved projekteringen afFemern Bælt-forbindelsen, er endnu ikke afgjort.1.3Center for Kollektiv Trafik1.3.1 Center for Kollektiv Trafik har i 2011 modtaget ca. 10 klager fraborgere.1.3.2 Der har ikke været nogen stigning i antallet af indkomne klager.1.3.3 For så vidt angår hvad det koster for det offentlige at behandle ensag, kan det oplyses, at det gennemsnitlige timeforbrug per sag an-slås til 6 arbejdstimer, men at det konkrete tidsforbrug kan variereafhængigt af sagens karakter.For så vidt angår borgerne kan det oplyses, at der ikke er forbundetnoget klagegebyr for borgere, når de vælger at klage over en afgø-relse til departementet.1.3.4 Center for Kollektiv Trafik har oplyst, at langt størstedelen af de af-gørelser, der klages over, bliver stadfæstet af departementet.1.4Internationalt KontorDer kan klages til Internationalt Kontor over Trafikstyrelsens afgørelserpå luftfartsområdet. Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er retli-ge mangler der kan klages over.1.4.1 Internationalt Kontor har oplyst, at de ikke registrerer klager sær-skilt, men at det skønnes, at der indkommer 2-3 klager årligt.1.4.2 Der har ikke været en stigning i antallet af indkomne klager.1.4.3 For så vidt angår hvad det koster for det offentlige at behandle ensag, har Internationalt Kontor oplyst, at der ikke foreligger opgø-relser over, hvor meget det koster at behandle sager i arbejdstid fordepartementet.For så vidt angår borgerne, har Internationalt Kontor oplyst, at derikke er forbundet noget klagegebyr for borgere med indgivelsen afen klage.

1.4.4 Internationalt Kontor har oplyst, at der ikke er grundlag for at vur-dere, hvor mange der får medhold i klager, men det skønnes at deter få.1.5Center for Erhverv og AnalyseKlageadgangen til Center for Erhverv og Analyse er afskåret for så vidtangår Trafikstyrelsens afgørelser på post-, bilsyn-, taxa-, gods- og bus-kørselsområdet. Dermed kan Trafikstyrelsens afgørelser ikke indbringesfor departementet. Som led i det almindelige tilsyn med Trafikstyrelsenbehandler departementet dog klager i relation til retlige mangler – detkan fx dreje sig om manglende overholdelse af bestemmelser i forvalt-ningsloven, offentlighedsloven mv.1.5.1 Center for Erhverv og Analyse har oplyst, at de ikke registrererklager særskilt, men at det skønnes, at antallet af klager ligger un-der 5 årligt.1.5.2 Der har ikke været en stigning i antallet af klager inden for de sene-ste 10 år, da klageadgangen i løbet af denne periode er blevet afskå-ret på flere områder.1.5.3 Det anslås, at centret bruger ca. 5-6 timer pr. klagesag. For så vidtangår borgerne, har Center for Erhverv og Analyse oplyst, at derikke er forbundet noget klagegebyr for borgere med indgivelsen afen klage til departementet. Departementet har i øvrigt ikke grundlag for at vurdere borgernes eventuelle omkostninger ved at indgive en klage.1.5.4 Da der ikke er særskilt registrering af klagerne, er der ikke grund-lag for konkret at opgøre, hvor ofte klager får medhold, men detskønnes at være i meget få tilfælde.

2.

2.1

Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har oplyst, at der i 2011 var 348 indkomne sager. Vej-direktoratet har opgjort sagsantal siden 2003, hvori antallet af indkom-ne sager har svinget mellem 311 og 422 indkomne sager.Vejdirektoratet vurderer ikke, at der skulle være nogen særlig stigningi tallene.Vejdirektoratet har oplyst, at den primære udgift til behandling af klage-sagerne i Vejdirektoratet er arbejdstid. I 2011 var gennemsnitsprisen påen klagesag ca. 4.600 kr., hvori der ikke er medregnet fællesomkostnin-ger m.v.

Der er ikke forbundet nogen omkostninger for borgerne at klage til Vejdi-rektoratet.2.4Vejdirektoratet skønner på baggrund af erfaring fra 2011, at ca. 25 % afklagerne får medhold i deres klage.

Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen er formelt klageorgan for afgørelser truffet af PostDan-mark (3.1), afgørelser truffet af syns- og omsynsvirksomheder (3.2) og af-gørelser truffet på luftfartsområdet for så vidt det angår passagerrettig-heder, handicapsager (3.3.1) og afgørelser der er truffet af private organi-sationer og sagkyndige (3.3.2). Det bemærkes i den forbindelse, at Tra-fikstyrelsen selv træffer afgørelser på resten af luftfartsområdet og taxa-,bus- og godskørsel området. Disse afgørelser kan ikke indbringes foranden administrativ myndighed, men der består en lempeligere dom-stolsadgang, idet det er Trafikstyrelsen der skal indbringe sagen for dom-stolene, såfremt borgeren ønsker dette. Borgeren bliver i det eventuelleafslag informeret om disse muligheder.3.1Postområdet

3.1.1 Trafikstyrelsen har oplyst, at de i 2011 har registreret 134 egentlige klagerfra borgere over den befordringspligtige postvirksomhed Post Danmark.Heri er ikke medregnet henvendelser til Transportministeren. Som følgeaf kravet i postloven om, at der fra 1. januar 2012 skal være opstillet brev-kasse ved indgangen til alle villaer, parcelhuse mv. uanset opførelsesår,har Trafikstyrelsen endvidere i løbet af 2011 registreret 439 sager om det-te krav. Heri er igen ikke medregnet henvendelser til Transportministe-ren. Sagerne har primært handlet om ansøgning om fritagelse for opfyl-delse af kravet.3.1.2 Det er Trafikstyrelsens vurdering, at antallet af klager over Post Danmarkhar ligget nogenlunde på det samme niveau gennem den pågældende pe-riode med undtagelse af 2008, hvor der blev registreret et væsentligt hø-jere antal klager. Dette var primært forårsaget af Post Danmarks proble-mer med postkvaliteten det pågældende år.3.1.3 For så vidt angår hvad det koster for det offentlige at behandle en klage,har Trafikstyrelsen oplyst, at en klagesag i gennemsnit indebærer et sags-behandlingsforbrug på 3-4 arbejdstimer inklusiv journalarbejdet.For så vidt angår hvad det koster borgerne at klage har Trafikstyrelsenoplyst, at der ikke er klagegebyr forbundet med klageadgang. Trafiksty-relsen har ikke noget grundlag for at vurdere borgernes eventuelle øvrigeomkostninger ved indgivelse af en klage.

3.2.1 Trafikstyrelsen har oplyst, at der i 2011 har været 144 klager over afgørel-ser i syns- og omsynsvirksomheder3.2.2 Trafikstyrelsen har oplyst, at der i gennemsnit for perioden 2005-2010har været 112 klager per år.3.2.3 For så vidt angår hvad det koster for det offentlige at behandle en klage,har Trafikstyrelsen oplyst, at der er en betydelig variation i tidsforbrugetvedrørende klagebehandlingen i de enkelte sager. Det vurderes, at enstandardsag har et tidsforbrug på 5-10 timer.For så vidt angår hvad det koster borgerne at klage har Trafikstyrelsenoplyst, at der ikke er klagegebyr forbundet med klageadgang. Trafiksty-relsen har ikke noget grundlag for at vurdere borgernes eventuelle øvrigeomkostninger ved indgivelse af en klage.3.2.4 Trafikstyrelsen har oplyst, at ud af de 144 klager har klageren fået medhold i 37 sager, hvilket svarer til 26 %.3.3Luftfartsområdet

3.3.1 Klagesager i henhold til EU-forordninger om passagerrettigheder ogrettigheder for personer med reduceret mobilitet3.3.1.1 Passagerer, der mener, at de har fået tilsidesat nogle rettigheder i forbin-delse med en flyvning (kompensation for forsinkelser mv.) efter EU-for-ordningen, skal i første omgang skrive til luftfartsselskabet. I de tilfælde,hvor luftfartsselskabet ikke besvarer henvendelsen eller, hvis passagerenikke er tilfreds med luftfartsselskabets svar, kan der klages over luftfarts-selskabet til Trafikstyrelsen.På denne baggrund modtog Trafikstyrelsen i 2011 i alt 712 klager fra pas-sagerer. Heraf har 496 skulle behandles af Trafikstyrelsen, 163 er blevetoversendt til andre EU instanser (National Enforcement Bodies), mens53 er blevet afvist, idet de ikke har været omfattet af forordning (EF)261/2004.På samme måde kan personer med handicap klage til Trafikstyrelsen,hvis de ikke finder, at luftfartsselskabet i tilstrækkelig grad har taget hen-syn til deres handicap.

3.3.1.2 Trafikstyrelsen har oplyst, at de siden forordningen trådte i kraft i 2005har oplevet en markant stigning i antallet af klager omhandlende pas-sagerrettigheder. De første par år var der i gennemsnit 300 klager omåret, mens Trafikstyrelsen de sidste par år har modtaget mellem 700-800 klager om året.Trafikstyrelsen har i perioden 2005-2011 modtaget 6-10 klager om åretder omhandler luftfartsselskaber, der ikke har taget hensyn til et handi-cap. Af dem får klageren medhold i ca. 50 %.3.3.1.3 For så vidt angår hvad det koster for det offentlige at behandle en klage,har Trafikstyrelsen oplyst, at det er vanskeligt at udtale sig om tidsfor-bruget per klage, idet dette afhænger af, hvor godt sagen er oplyst. Tra-fikstyrelsen anslår dog, at der årligt samlet anvendes i størrelsesordenen1-1 ½ årsværk til disse områder.For så vidt angår hvad det koster borgerne at klage oplyser Trafiksty-relsen, at der ikke er klagegebyr forbundet med klageadgang. Trafiksty-relsen har ikke noget grundlag for at vurdere borgernes eventuelle øvrigeomkostninger ved indgivelse af en klage.3.3.1.4 Trafikstyrelsen har oplyst, at i de sager der er blevet behandlet af Tra-fikstyrelsen har ca. 1/3 fået medhold.3.3.2 Øvrige sagerTrafikstyrelsen har oplyst, at luftfartsloven giver mulighed for, at Trafik-styrelsen på visse områder kan delegere beføjelser til bl.a. private organi-sationer og sagkyndige. Indenfor den hobbyprægede flyvning har Trafik-styrelsen delegeret en række beføjelser til flyveunionerne til bl.a. at træffeafgørelser inden for de områder, der er nærmere fastsat i bekendtgørel-ser. Endvidere har Trafikstyrelsen autoriseret en række flyvelæger (sag-kyndige) til at foretage helbredsundersøgelser for luftfartspersonel påvegne af Trafikstyrelsen. De afgørelser som henholdsvis flyveunionerneog de autoriserede flyvelæger træffer kan påklages til Trafikstyrelsen.3.3.2.1 Trafikstyrelsen har oplyst, at der i 2011 har været én klage over en flyve-læge.3.3.2.2 Trafikstyrelsen har oplyst, at der i perioden 2007-2010 har været i alt 3klager på området, hvoraf de to klager er over flyvelæger.3.3.2.3 For så vidt angår hvad det koster for det offentlige at behandle en klage,har Trafikstyrelsen oplyst, at tidsforbruget er anslået til at være ca. 3 ar-bejdsdage per sag. Dermed er det samlede ressourceforbrug på Trafiksty-relsens ”øvrige klagesager” således relativ beskeden.

For så vidt angår hvad det koster borgerne at klage har Trafikstyrelsenoplyst, at der ikke er klagegebyr forbundet med klageadgang. Trafiksty-relsen har ikke noget grundlag for at vurdere borgernes eventuelle øvrigeomkostninger ved indgivelse af en klage.3.3.2.4 Trafikstyrelsen har oplyst, at i de 3 sager der er blevet behandlet af Tra-fikstyrelsen har klager ikke fået medhold i nogen af sagerne.

4. Kystdirektoratet

Der kan klages til Kystdirektoratet over kommuners afgørelser efter § 4 ibekendtgørelsen om bade- og bådebroer samt over kommuners afgørel-ser efter kystbeskyttelseslovens § 11, stk. 2.4.1Kystdirektoratet har oplyst, at de ikke har nogen særskilt opgørelse overklager efter bekendtgørelsen om bade- og bådebroer. Kystdirektoratetskønner derfor, at direktoratet i 2011 modtog ca. 20 klager efter dennebestemmelse. Kystdirektoratet har i 2o11 ikke modtaget nogen klager ef-ter kystbeskyttelseslovens § 11, stk. 2.Kystdirektoratet overtog administrationen af behandling af klager overkommunernes afgørelser efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer i2007, hvorfor vurderingen af omfanget af sager kun går 5 år tilbage.Det er Kystdirektoratets vurdering, at antallet af klager ligger stabilt medårlige udsving på mellem 15 og 25 sager årligt. Der er således ikke regi-streret stigning i antallet af sager.4.3For så vidt angår hvad det koster for det offentlige at behandle en klagehar Kystdirektoratet oplyst, at den gennemsnitlige kostpris for en klage,baseret på den produktive tid, er ca. 13.000 kr. pr. klage.For så vidt angår hvad det koster borgeren at klage har Kystdirektoratetoplyst, at der ikke er klagegebyr forbundet med klageadgang. Der er såle-des ingen omkostninger for borgeren, såfremt denne måtte ønske atklage.4.4Kystdirektoratet skønner, at ca. 10-15 % af sagernehjemvisestil fornyetbehandling i kommunerne. Det bemærkes i den forbindelse, at sagernekun helt undtagelsesvisomgørestil fordel for klager (maksimalt 3 sagersiden 2007).

Banedanmark

Det bemærkes indledningsvist, at Banedanmark ikke laver en systema-tisk registrering af indkomne klager til virksomheden som klager, mensom henvendelser. Det har ikke været muligt at opgøre hvor stor en andel

af henvendelserne der udgør klager, og hvorvidt klageren har fået med-hold heri. Enkelte områder har imidlertid foretaget en sådan registrering,og hvor det er tilfældet, nævnes de særskilt.På baggrund af de indledende bemærkninger kan Banedanmark oplyse,at de i 2011 modtog:•1000henvendelser fra borgere vedrørende naboforhold•146henvendelser vedrørende trafikinformation•155henvendelser vedrørende signalprogrammet, GSM-R projektet•330støjhenvendelserDer er ikke lavet nogen opgørelse over, hvor mange af ovenståendehenvendelser der udgør klager.Banedanmark modtog endvidere i 2011:•5klager i forbindelse med høring af projektering af jernbanelandanlæg til Fe-mern Bælt-forbindelsen•6klager vedrørende København-Ringsted projektet.Til ovenstående bemærker Banedanmark, at henvendelserne overvejendevedrører henvendelser fra naboer til banen, arealsager eller Banedan-marks trafikinformation.Af andre henvendelser kan nævnes, at Banedanmark i medio 2010 ind-førte et system, som håndterer støjhenvendelser elektronisk og på enensartet måde. Systemet består af en støjformular og GIS-baseret databa-se. Støjformularen findes på Banedanmarks hjemmeside, hvor naboer tilbanen kan henvende sig, hvis de føler sig generet af støj fra jernbanen.Opgørelsen af støjhenvendelserne fremgår af Banedanmarks grønneregnskab. År 2011 var det første hele år, hvor støjformularen på hjem-mesiden var i drift.Signalprogrammets GSM-R projekt vedrører etableringen af signal- ogsendemaster til det kommende signalsystem og medfører derfor bl.a.ekspropriationer og lignende, der typisk også resulterer i henvendelser tilBanedanmark. Projektet blev iværksat i 4. kvartal 2010, men der nåedeikke at komme henvendelser eller klager til projektet i den periode.Sidste år afsluttede Banedanmark sit arbejde med projekteringen af jern-banelandanlægget til Femern Bælt-forbindelsen, og i den forbindelse blev

der oprettet en separat postkasse, hvor borgere o.a. kunne henvende sigom projektet og den efterfølgende høring.København- Ringsted projektet har fra 2011 indledt arbejdet med led-ningsomlægninger og ekspropriationer, hvilket også resulterer i henven-delser fra borgerne.5.2Banedanmark har oplyst, at de ikke råder over statistik, der angiver omder er sket en stigning i klagerne til virksomheden i de sidste 10 år. Derer dog sket en fordobling i henvendelserne til virksomheden mellem2010 og 2011, men det skyldes primært, at projekter, der har haft dereshovedaktivitet i 2011 og ikke i 2010 er talt med. Regnes disse fra, er an-tallet af henvendelser rimelig konstant. Det bemærkes, at de enkelte om-råder/projekter har tilkendegivet, at de ikke mener, at der er sket nogennævneværdig stigning i antallet af klager fra borgere og virksomhederigennem de sidste år.Banedanmark har oplyst, at de ikke foretager særskilte opgørelser overomkostningerne ved at behandle klager. Det kan dog oplyses, at omkost-ningerne hertil afholdes indenfor Banedanmarks budgetmæssige rammer– dvs. primært på driftskontoen eller indenfor det enkelte projekts bud-get. For så vidt angår borgerne, kan det oplyses, at en borger ikke skal be-tale klagegebyr ved indgivelse af klage.Banedanmark har oplyst, at det ikke har været muligt at foretage en deci-deret opgørelse af, om borgeren/virksomheden har fået medhold heri.

Jernbanenævnet (tidligere Jernbaneklagenævnet)

Jernbanenævnet har i 2011 modtaget 2 klager fra virksomheder.I 2010 afløste Jernbanenævnet det tidligere Jernbaneklagenævn. Fra2001-2010 har Jernbaneklagenævnet afsagt afgørelser i 3 klagesager,hvorfor der er sket en stigning i klagesager indenfor de sidste 10 år.For så vidt angår hvad det koster det offentlige at behandle en klage, skaldet bemærkes, at der er tale om store og komplekse sager, hvorfor detgennemsnitlige tidsforbrug anslås til at udgøre 650 arbejdstimer perklagesag.For så vidt angår hvad det koster en borger/virksomhed at klage, kan detoplyses, at der pålægges klager et klagegebyr på 4000 kr.6.4Jernbanenævnet har oplyst, at klager i den ene sag fik sin sag hjemvist tilfornyet behandling i førsteinstansen, og i den anden sag blev førstein-stansens afgørelse erklæret ugyldig.

Havneklagenævnet behandler sager i henhold til havnelovens § 5 omhavnes modtagepligt. Det bemærkes indledningsvist, at denne klagein-stans ikke er en instans som borgere kan klage til, men at det i stedet eren klageinstans for virksomheder, der ønsker at klage over havnevirk-somhed.7.1Havneklagenævnet har oplyst, at der i gennemsnit er 2-3 sager i behand-ling per år. Der foreligger endnu ikke en præcis opgørelse fra 2011, og i2010 blev der ikke startet en sag op.Havneklagenævnet har oplyst, at der ikke er sket en stigning i antallet afklager over de sidste 10 år.Både for så vidt angår hvad det koster det offentlige at behandle en klageog hvad det koster borgeren at klage, har Havneklagenævnet oplyst, atdet ikke koster noget at klage. Derimod kan det nævnes, at en gennemsnitlig sag koster 45.000 kr. i udgifter til honorar til nævnsmedlemmersamt mødelokaler mv. Derudover estimerer man et tidsforbrug på 2 ar-bejdsuger i Kystdirektoratet, der har sekretariatsfunktion for nævnet. Éngang har en nævnsafgørelse ført til en retssag, der blev ført til Højesteret.Dette medførte omkring 150.000 kr. i sagsomkostninger.Grundet nævnets funktion føres der ikke statistik over, hvorvidt klagerfår medhold i klagesagen, men det vurderes at være knap halvdelen af til-fældene.