Kirkeudvalget har ved brev af 15. maj 2012 (KIU alm. del. – Spørgsmål 22) bedtom min besvarelse af spørgsmål:”Spørgsmål

22:

Under Kirkedagen i Sydslesvig den 13. maj 2012 blev Folketingets deltagerebekendtgjort med ministerens afslag til DSUK om, at folkekirkerne for det dan-ske mindretal kan få adgang til at deltage i bispevalget i Haderslev. Folkekirkensyd for grænsen deler biskop med folkekirkerne i Haderslev Stift, og der er der-for alene tale om deltagelse i valg af ”egen biskop”.Ministeren bedes på den baggrund oplyse, hvilke lovændringer der skal til, forat Kirkerådet (12 personer) for det danske mindretals folkekirke i Sydslesvigkan deltage på lige fod med menighedsrådsrepræsentanter fra folkekirken iHaderslev Stift. Ministeren bedes endvidere oversende tekstforslag til de nød-vendige ændringer. Oversendelsen bedes ske tids nok til at ændringer vil kun-ne foreslås og behandles i Folketinget inden proceduren for bispevalget i Ha-derslev Stift går i gang.”

Svar:

Ifølge www.dks-folkekirken.dk er kirkerådet Dansk Kirke i Sydslesvigs bestyrel-se. Kirkerådet har ifølge vedtægterne for Dansk Kirke i Sydslesvig 11 medlem-mer. Provsten er født medlem og herudover består kirkerådet af 7 læge og 3gejstlige medlemmer, der vælges i 6 valgkredse for en periode på 4 år og tiltræ-der pr. 1. søndag i advent, senest 2009.Hvis kirkerådet for Dansk Kirke i Sydslesvig skal have stemmeret ved bispevalgeti den tilsynsførende biskops stift, skal der gennemføres ændring af den gældendelov om udnævnelse af biskopper og stiftsbåndsløsning.Ændringen kan ske ved, at der indsættes en ny bestemmelse i loven efter lovens §3:

”§ 3a.

Stemmeberettigede ved valg af biskop i Haderslev Stift er tillige provstenfor Dansk Kirke i Sydslesvig samt de 7 læge og de 3 gejstlige medlemmer af kirke-rådet for Dansk Kirke i Sydslesvig.”I forlængelse heraf vil jeg gerne benytte lejligheden til at redegøre nærmere formit afslag af 10. maj 2012 til Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK).DSUK anmodede i brev af 11. april 2012 om en drøftelse med ministeren om,hvorvidt der kan laves en dispensations- eller prøveordning, der ville give danske

præster og menigheder i Sydslesvig adgang til deltagelse i et kommende bispe-valg i Haderslev Stift.DSUK nævnte bl.a. en model, hvor samtlige præster samt en repræsentant frahver enkelt menighed fik stemmeret ved valg af den tilsynsførende biskop.Dansk Kirke i Sydslesvig består af 35 menigheder fordelt på 22 pastorater og medi alt 24 præster. DSUKs forslag ville derfor betyde et ganske andet antal stemme-berettigede end forudsat i spørgsmålet.

Den nye tilsynsordning

Ved kgl. resolution af 17. februar 2010 blev der lavet en ny ordning for tilsynetmed præster udsendt af DSUK til betjening af søfolk og medlemmer af danskeevangelisk-lutherske menigheder i udlandet.Det fremgår umiddelbart af resolutionens tekst, at præsterne i deres embeds-virksomhed skal følge den danske folkekirkes liturgiske og rituelle forskrifter ogstå under tilsyn af en af folkekirkens biskopper efter en af kirkeministeren (nuministeren for ligestilling og kirke) fastsat ordning efter samme principper, somgælder for folkekirken.Tilsynsordningen omfatter efter ordlyden præster, der er ansat og udsendt afDSUK. Det er en forudsætning for anerkendelsen som præst i folkekirken, at ved-kommende opfylder de almindelige betingelser for ansættelse som præst i folke-kirken, jf. kapitel 1 (§§ 1-2) i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken mv., jf.lovbekendtgørelse nr. 78 af 2. februar 2009.Biskoppen over Københavns Stift fører tilsyn med præster i Europa og de tidlige-re oversøiske sømandskirker.Biskoppen over Haderslev Stift fører tilsyn med danske præster i Sydslesvig –som nævnt i alt 24 præster. Biskoppens tilsyn med Dansk Kirke i Sydslesvig om-fatter ikke tilsyn med menighederne eller menighedsrepræsentationerne.Biskoppen over Lolland-Falsters Stift fører tilsyn med de øvrige præster.

Afstemning og stemmevægte

Da jeg den 10. maj 2012 besvarede DSUKs henvendelse, tilkendegav jeg, at jeg ilighed med min forgænger Per Stig Møller ikke fandt det rigtigt på nuværendetidspunkt at foreslå ændringer i den nugældende lovgivning om bispevalg.Der er efter min mening tale om en meget væsentlig lovgivning for folkekirken,som man ikke uden videre skal ændre på, medmindre det sker på baggrund af etanalysearbejde vedrørende ”stemmevægte”, herunder også forskellene mellemden indflydelse menighedsrådene i små sogne har, og den indflydelse som me-nighedsrådene i store sogne har.Siden 1922, da den første lov om bispevalg blev vedtaget, har det været praksis,at den kandidat, der fik flest stemmer, blev indstillet til udnævnelse.Gennem årene har der været rejst kritik af valgsystemet, og det blev i 1994 veden lovændring forbedret på meget væsentlige punkter, idet afstemningsformenblev ændret således:-at afstemningen gennemføres ved en urafstemning,

Problematikken med menighedsråds og præsters stemmevægt har flere facetter,jf. mit svar af 22. maj 2012 til MF Birthe Rønn Hornbech på spørgsmål S 3264. Jegmedsender svaret til orientering.Hvis alle præster og menigheder tilknyttet Dansk Kirke i Sydslesvig fik stemme-ret, ville det betyde en væsentlig forøgelse af antallet af stemmer ved det forestå-ende bispevalg i Haderslev Stift.En foreløbig analyse af præsternes andel af stemmerne ved bispevalg i HaderslevStift har vist, at disse stemmer ved et bispevalg i 2004 ville have udgjort 11,4 pct.af stemmerne og i 2010 13,8 pct. af stemmerne. Ændringen skyldes ændringer imenighedsrådenes sammensætning og i antallet af præster.Hvis antallet af stemmeberettigede præster forøges med de 24 præster, der eransat i Dansk Kirke i Sydslesvig, vil det betyde, at antallet af stemmeberettigedepræster ved bispevalg i Haderslev Stift øges fra 184 til 208 (2010 tal). Dermed vilpræsternes andel af stemmerne blive øget til 15,4 pct.DSUK blev dannet i 2004 ved sammenslutning af foreningerne Dansk Sømands-kirke i fremmede Havne og Dansk Kirke i Udlandet. Ifølge foreningens vedtægter(punkt 3.3.) udøves det gejstlige tilsyn af en eller flere af folkekirkens biskopper.Indtil den nye tilsynsordning blev tilsynet med Dansk Sømandskirke i fremmedeHavne stiftet i 1867 ført af biskoppen over Københavns Stift.Derimod stod organisationen Dansk Kirke i Udlandet stiftet i 1919 ikke under til-syn af nogen dansk myndighed, men organisationens repræsentantskab valgte ihenhold til foreningens vedtægter en i folkekirken fungerende biskop eller en frafolkekirken pensioneret biskop som præsident. Præsidenten var tilsynsførendebiskop for de af DKU ansatte præster.Der har således ikke været tale om, at præsterne og menighederne i Sydslesvighar haft indflydelse på, hvem der skulle vælges til biskopper i folkekirken, og dervil efter min opfattelse være tale om nyskabelse, der vil give markant indflydelseved bispevalget. Inden der tages skridt til fremsættelse af et forslag som skitsereti spørgsmålet, synes jeg, der bør gennemføres en tilbundsgående analyse afstemmevægtene ved bispevalg. Jeg har derfor bedt mine embedsfolk om at gå igang med dette arbejde.Manu Sareen