FIV, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om, hvad der ligger til grund for tildeling af midler til universiteterne i dag og historisk, til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

I brev af 26. september 2012 har udvalget efter ønske fra Mads Rørvig (V) stilletmig følgende spørgsmål:Spørgsmål nr. 259 (Alm. del- bilag )Ministeren bedes redegøre for, hvad der ligger til grund for tildeling af midler tiluniversiteterne i dag og historisk, samt redegøre for, hvem der får hvad, og hvormeget de får.SvarUniversiteternes bevillinger er sammensat af historiske bevillinger, som er blevetvidereført og bevillinger, som for nylig er besluttet med politiske aftaler mv.De historiske bevillinger afspejler typisk universiteternes forskellige afsæt ogopgaver, herunder forudsætninger for deres etablering. Etableringen af fxKøbenhavns Universitet går meget langt tilbage, mens IT-Universitetet først blevoprettet i 1999.De historiske bevillinger består hovedsageligt af basismidler til forskning.Uddannelsesbevillingerne tildeles derimod på ny hvert år gennemettaxametersystem, som fordeler bevillinger på grundlag af de enkelte universitetersseneste uddannelsesaktivitet.I dag – og gennem de seneste ca. 10 år - fordeles også nye basismidler til forskningefter en fordelingsmodel. Modellen honorerer universiteterne for en række centraleforsknings- og uddannelsesaktiviteter. Nedenstående fordelingsmodeler blevetanvendt siden finansloven for2010. Før 2010 anvendtes der en andenfordelingsmodel. Den nye fordelingsmodel fra 2010 fordeler basismidler tilforskning mellem universiteterne efter følgende kriterier:45 pct. af midlerne fordeles efter universiteternes uddannelsesbevillinger20 pct. af midlerne fordeles efteruniversiteternes eksterne forskningsindtægter25 pct. af midlerne fordeles efter universiteternes relativeforskningspublicering (den bibliometriske forskningsindikator)10 pct. af midlerne fordeles efter universiteternes antal af færdiguddannedeph.d.er.

Da fordelingsmodeller er blevet anvendt de seneste 10 år, og der i denne periodehar været en markant vækst i basismidlerne til forskning, betyder dette, at 45 pct. afuniversiteternes basismidler til forskning i dag er fordelt efter fordelingsmodel.Det er regeringens målsætning at styrke de centrale forsknings- oguddannelsesmæssige målsætninger, som blev igangsat medAftale om udmøntningaf globaliseringspuljen.Det betyder bl.a., at regeringen prioriterer, at 60 pct. af enungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, og at minimum 1 pct. afBNP skal anvendes til forskning og udvikling.På finanslovsforslaget for 2013 foreslår regeringen således, at universiteternesbasismidler til forskning videreføres på 2012-niveau frem til 2015. Derforer derafsat 846 mio. kr. i 2013, 656 mio. kr. i 2014 og 655 mio. kr. i 2015 som nyebasismidler til forskning.På finanslovsforslaget for 2013 foreslår regeringen endvidere, at der sker envidereførelse af taxameterforhøjelsen (takst 1) til heltidsuddannelse på 5.000 kr.,svarende til en årlig udgift på ca. 250 mio. kr. årligt. Taksten ydes primært tilhumanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.Med finanslovsforslaget for 2013 prioriterer regeringen herved flerårigbudgetstabilitet for universiteternes forsknings- og uddannelsesaktiviteter.Universiteternes samlede bevillinger afsat på finanslovsforslaget for 2013 fremgåraf oversigten nedenfor. For yderligere udfoldelse af bevillingerne henvises til derespektive finanslovskonti under § 19.22. Universiteter.

Uddannelses- Basismidler til

Andre

I alt

Bevillinger

Forskning

Bevillinger*

4.972

6.370

8.363

775

3.310

1.646

612

1.763

903

2.100

202

15.508

Total