UPN, Alm.del - 2011-12 - Bilag 299: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.09.12

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM(2011) 0740, KOM (2011) 0742, KOM (2012) 0388Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. juli 2012. Ændringer ermarkeret med streg i marginen.1. ResuméKommissionen offentliggjorde i juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme, der efterfølgende er blevetlettere opdateret i juli 2012 primært på baggrund af indarbejdelsen af Kroatien. Det samlede udgiftsloft i forslagetudgør 1.092 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. På indtægtssiden lægges op tilen ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle transaktioner samt enny moms-indtægt. Der forventes en drøftelse af en revideret forhandlingsboks .2. BaggrundFormandskabet forventes på mødet i Rådet vedrørende almindelige anliggender (GAC) den 24.september 2012 på baggrund af bilaterale drøftelser med medlemslandene i juli måned samt til-kendegivelser på det uformelle møde i GAC den 30. august at fremlægge en revideret forhand-lingsboks vedrørende den flerårige finansielle ramme.Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikreen velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at denflerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budgetoverholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelsemed et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet ogKommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på atlette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer denødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.Kommissionen har i løbet af efteråret 2011 fremlagt forslag til de underliggende sektorretsakter,herunder forslag til de nye strukturfondsforordninger, forordningsforslag om fremtidens land-brugs- og landdistriktspolitik, programmer der vedrører retlige og indre anliggender, forslag til eninfrastrukturpakke herunder forslag om et finansieringsinstrument for transeuropæisk infrastruk-tur, forslag vedrørende forsknings-, innovations-, og uddannelsesprogrammerne samt forslagvedrørende de eksterne politikker. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de økonomiskerammer for disse underliggende sektorretsakter.3. Formål og indholdKommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærktfremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien.2

For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen ensyv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.Principper for EU’s budgetDen flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-ver Kommissionen, at EU’s budget skal:Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres påEU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspoli-tikken).Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering aftrans-europæisk infrastruktur).Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovati-on, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, hu-manitær bistand, demografiske ændringer og kultur).EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi, virkning ogresultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øgetfokus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på atanvende EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.UdgiftsniveauKommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som efter opdateringen i juli 2012 omfatteret samlet forpligtelsesniveau på 1.092 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,14 pct.af EU’s BNI. Dette samlede forpligtelsesniveau dækker over 1.033 mia. euro svarende til 1,08pct. af EU’s BNI, som budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt etforpligtelsesniveau på 58 mia. euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden forden finansielle ramme. Kommissionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dagfinansieres inden for rammen, uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet vedrørendeudgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 988 mia. euro svarende til 1,03 pct. afEU’s BNI, mens betalingsniveauet vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle rammeikke fremgår af forslaget. Kommissionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5pct. sammenlignet med lofterne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden2007 til 2013.Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle rammefremgår aftabel 1.

BudgetkategorierKommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:1. Intelligent og inkluderende vækst2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)3. Sikkerhed og borgerskab4. Det globale Europa5. AdministrationI det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende struk-tur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal imidlertidbemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer tilindholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) frakategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle ramme-periode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer,som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse ogforvaltning af naturressourcer) til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogram-met for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 iindeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommendefinansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektorenuden for den flerårige finansielle ramme.Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst)Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværenderammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-5

rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår etsamlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 495 mia. euro, hvoraf 379 mia. euro reserverestil samhørighedspolitikker. Der afsættes således 116 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelateredepolitikker.Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet,som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogram-met CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,3 mia. euro under budgetkate-gori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program tilat fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,2 mia. euro. For så vidt angår Galileobudgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig infrastrukturfacili-tet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænseoverskridende transport-, energi-og IKT-infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhørig-hedsfonden øremærket til transportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Den nyefacilitet erstatter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bredbåndog digitale services).Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a. erstatter denuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regionermed et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevnere-gioner fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, idet disse regionska-tegorier nu betegnes henholdsvis de mindst og de mest udviklede regioner. Territorial samhørig-hed er også fortsat et særskilt underområde.Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-steres således til 2,5 pct. af BNP.I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-fonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterendedel af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi ogSMV’ernes konkurrenceevne og innovation.Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-området, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne, som skal opstille mål og betin-gelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertilkommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd atopstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidiglægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, sompå baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som harleveret de bedste resultater for så vidt angår udmøntningen af strukturfondspolitikkerne og bi-drag til Europa 2020-målsætningerne.6

Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøkonomisk konditio-nalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer henstillinger fra Rådet vedrørendehåndteringen af makroøkonomiske problemer kan suspenderes. Samtidigt foreslås mulighed foren midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assistan-ce jf. Traktatens artikel 136 eller 143.Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direktelandbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 386 mia. euro til budgetka-tegorien, hvoraf 283 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertilkommer 92 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø ogklima.Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats overperioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Derlægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af enrække objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at tilladefleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”cap-ping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget over-føres til de nationale landdistriktskonvolutter.Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,8 mia. euro til budgetkategori 3(sikkerhed og borgerskab).Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige ogindre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurerkan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have enbetydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-fælde af nødsituationer.Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, derhar en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.Budgetkategori 4 (det globale Europa)Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslåsetableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande. Herudover foreslås et tværgå-ende forordning, der blandt andet indeholder fælles regler og procedurer for implementering afde eksterne instrumenter (kategori 4).Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf strømlines Der-udover foreslår Kommissionen en modernisering af før-tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a. fokuspå finansieringsinstrumenter styrkes. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-afrikansk instrument til implementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistandenforeslås yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.Budgetkategori 5 (administration)Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle rammeKommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårige finansielleramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet,ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og DenEuropæiske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.FleksibilitetForslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder enrække elementer, som vil øge fleksibiliteten.Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Globaliseringsfonden udvides, såden også omfatter landbruget, der kan tildeles op til 83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia.euro af i alt 3,0 mia. euro). Man lægger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midlerfra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastruk-turfacilitet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablere en tværgå-ende mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen af globale udfordringerpå klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-instrumenter. Arbejdet vil baseresig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstaternes budgetter og private donorer. Der forudsessåledes ikke afsat særskilte budgetmidler til mekanismen.Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udoverloftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet derforeslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i fæl-les beslutningstagning fra 5 til 10 pct.8

Finansiering af EU’s budgetKommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgendeforslag vedrørende indtægtssiden:Et nyt rabatsystem.To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt, derfuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som admi-nistrationsbidrag.Nyt rabatsystemElementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:En rabat til StorbritannienTyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og SverigeKommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og enk-lere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til Storbritannien,Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget be-grundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobi-drag til EU’s budget i forhold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.Tabel 4Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 13. marts 2012 for en uddybning afforslaget om finansiel transaktionsskat.Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægterKommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder isærtold, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslagetbegrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande somfølger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslagettale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investeringi fremtiden: en ny flerårig finansiel rammefor et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”tilkendegives Europa-Parlamentets holdning tilden flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissi-onens forslag.I Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om ”denflerårige finansielle ramme og egne indtægter”tilkendegives i forlængelse af ovenstående beslutning en række for Europa-Parlamentet centraleprincipper for indgåelsen af en aftale om den flerårige finansielle ramme, herunder vedrørende Eu-ropa-Parlamentets inddragelse i forhandlingerne.5. NærhedsprincippetEftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egneindtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse mednærhedsprincippet.6. Gældende dansk retForslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.7. KonsekvenserKommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.033 mia. euro og et betalingsniveaupå 988 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielleramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansiellekonsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endeligeaftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 mia. kr. Denisolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den kommende flerårige finansielleramme er på det foreliggende grundlag estimeret til et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia.10

kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktionaf den samlede rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe Danmark tætpå at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på det foreliggen-de grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af Kommissionens forslag til nyeindtægtskilder.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerPolsk formandskabDen flerårige finansielle ramme var under polsk EU-formandskab genstand for drøftelse på firemøder i Rådet vedrørende almindelige anliggender samt et uformelt møde i Rådet (almindeligeanliggender):----Den 18. juli 2011 præsenteredes Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ram-me.Den 29. juli 2011 (uformelt GAC) gennemførtes en første helt overordnet drøftelse, hvorholdningstilkendegivelserne tog udgangspunkt i velkendte synspunkter vedrørende EU’sflerårige budgetramme.Den 12. september 2011 drøftedes længde, struktur og fleksibilitet. Drøftelsen viste gene-rel støtte til den foreslåede længde, mens holdningerne for så vidt angår struktur og flek-sibilitet var delte.Den 15. november 2011 fandt en første drøftelse af samhørighedspolitikken, infrastruk-turfaciliteten og landbrugspolitikken sted. En gruppe af medlemsstater fremhævede be-hovet for et overordnet restriktivt budget. En stor gruppe af medlemsstater fremhævedesamhørighedspolitikkens vigtighed for opnåelsen af Europa-2020 målsætningerne, mensen anden gruppe lande fremhævede landbrugspolitikken som en særlig prioritet. Mangemedlemsstater kunne i udgangspunktet støtte infrastrukturfacilitetens overordnede for-mål, men fandt generelt behov for yderligere tid til at analysere forslaget.Den 5. december fremlagde formandskabet sin fremskridtsrapport.

Det Europæiske Råd vedtog den 9. december 2011 procedurekonklusioner om de videre for-handlinger under dansk formandskab.Dansk formandskabDen flerårige finansielle ramme var under dansk EU-formandskab genstand for drøftelse på femmøder i Rådet vedrørende almindelige anliggender, et møde i ECOFIN (frokost), et uformeltmøde i Rådet (almindelige anliggender) samt et uformelt møde i ECOFIN:-Den 27. januar 2012 drøftedes medlemsstaternes overordnede prioriteter, herunder ved-rørende det overordnede udgiftsniveau. En stor gruppe lande fandt behov for betydeligeudgiftsreduktioner i forhold til Kommissionens forslag. En anden stor landegruppe fandt,at Kommissionens forslag var et godt og balanceret udgangspunkt. Forskellige grupper afmedlemsstater fremhævede henholdsvis samhørighedspolitikken, landbrugspolitikken ogen modernisering af budgettet som særlige prioritetsområder. En gruppe af medlemsstaterudtrykte støtte til Kommissionens forslag til en revision af systemet for egne indtægter,11

mens en anden gruppe af medlemsstater udtrykte skepsis heroverfor. Nuværende rabat-lande fremførte velkendte krav om fastholdelse af deres rabatter.Den 26. marts 2012 drøftedes formandskabets første udkast til forhandlingsboks vedrø-rende budgetkategori 1 (undtagen infrastrukturfaciliteten og samhørighedspolitikken), 3, 4og 5 samt spørgsmål af horisontal karakter. Flere medlemsstater understregede, at allebudgetkategorier nødvendigvis må bidrage til en betydelig reduktion af det overordnedeudgiftsniveau. Mange delegationer anså midler til forskning som en prioritet. Excellence-princippet gav anledning til drøftelse. Også budgetkategori 3 og 4 blev af flere nævnt somområder med EU-merværdi. En stor gruppe af lande efterlyste reduktioner i udgifterne tiladministration (kategori 5)Den 30. marts 2012 (uformelt ECOFIN) gav særligt det overordnede udgiftsniveau ogden foreslåede revision af systemet for egne indtægter anledning til drøftelse. En storgruppe af medlemsstater understregede, at væsentlige udgiftsreduktioner var en forudsæt-ning henset til de nationale konsolideringsbestræbelser. En anden gruppe af medlemssta-ter fandt, at Kommissionens forslag var et godt udgangspunkt, men fremhævede at så-fremt udgiftsniveau skulle nedbringes måtte dette ske gennem en balanceret fordeling afreduktionerne på udgiftskategorier. En stor gruppe af medlemsstater udtrykte skepsisoverfor de foreslåede nye indtægtskilder, mens en anden gruppe støttede forslagene. Nu-værende rabatlande understregede bevarelse af de eksisterende rabatordninger som afgø-rende prioritet.Den 24. april 2012 drøftedes formandskabets første udkast til forhandlingsboks vedrø-rende hovedparten af budgetkategori 1 (infrastrukturfaciliteten og samhørighedspolitik-ken) samt budgetkategori 2. En stor gruppe af medlemsstater betegnede Kommissionensforslag til udgifterne til samhørighedspolitikken som et absolut minimum, mens en andenstor gruppe understregede behovet for at finde væsentlige udgiftsreduktioner på detteområde. For så vidt angår budgetkategori 2 fremhævede en gruppe af medlemsstaterKommissionens forslag til udgiftsniveauet som et absolut minimum, mens en andengruppe af medlemsstater så potentiale for reduktioner på dette udgiftsområde. Medlems-staterne gav udtryk for velkendte holdninger for så vidt angår omfordeling af hektarstøt-ten.Den 29. maj 2012 drøftedes formandskabets første udkast til en samlet forhandlingsboks.Drøftelsen gav anledning til, at medlemsstaterne fremhævede deres særlige politiske prio-riteter, der især vedrørte det overordnede udgiftsniveau, de to store udgiftskategorier(samhørighed og landbrug) og indtægtssiden. På rådsmødet drøftedes endvidere den fler-årige finansielle rammes bidrag til vækst, herunder behovet for bedre budgetanvendelse.Den 11. juni 2012 (uformelt GAC-møde) drøftedes et revideret udkast til forhandlings-boks fra det danske formandskab. Drøftelsen omfattede særligt den kommende budget-rammes struktur, håndteringen af udestående forpligtelser (RAL) samt momsfradragsretfor så vidt angår samhørighedspolitikken. Medlemsstaternes indtog delte holdninger tildisse problemstillinger.Den 22. juni 2012 (ECOFIN) drøftedes under frokosten et revideret udkast til samletforhandlingsboks. Medlemsstaterne støttede generelt det danske formandskabs forhand-lingsboks som grundlag for de afsluttende forhandlinger efter dansk formandskab. Enkel-te lande udtrykte reservationer.Den 26. juni 2012 drøftedes det danske formandskabs endelige udkast til forhandlings-boks. Flertallet af medlemsstaterne roste formandskabets arbejde og fandt, at forhand-12

lingsboksen udgjorde et godt grundlag for de videre forhandlinger, idet enkelte lande ud-trykte reservationer.Det Europæiske Råd drøftede den 28.-29. juni den flerårige finansielle ramme, herunder flerårs-budgettets bidrag til vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og samhørighed. Det EuropæiskeRåd bød i den forbindelse det danske formandskabs arbejde velkommen som et grundlag for deendelige forhandlinger.Cypriotisk formandskabDen flerårige finansielle ramme har hidtil været drøftet på to møder i Rådet vedrørende alminde-lige anliggender:--Den 24. juli drøftedes Kommissionens tekniske opdatering af forslaget til den flerårige fi-nansielle ramme. Medlemsstaterne gav udtryk for velkendte holdninger for så vidt angårstørrelsen af EU-budgettet.Den 30. august drøftedes et diskussionspapir fra det cypriotiske formandskabs, hvorafblandt andet fremgår, at det samlede udgiftsniveau skal reduceres, og at alle budgetkatego-rier skal bidrage, for at der kan opnås en aftale. En stor gruppe lande støttede konklusio-nen, mens en anden stor landegruppe var kritisk heroverfor.

10. Regeringens generelle holdningDanmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til sammenligne-lige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velha-vende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er ac-ceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikkeer realistisk. Kommissionens forslag til et nyt rabatsystem udgør et godt forhandlingsgrundlag.Det reducerer den samlede rabatmængde og fastlægger rabatter i forhold til købekraft i landene.Det er positivt og kunne ved en gennemførelse bringe Danmark tæt på at få reduceret sit bidragtil andre landes rabatter med 1 mia. kr., og dermed løse Danmarks problem på indtægtssiden.Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at rabatlandene vil acceptere at få beskåret deresrabatter. Så længe det er forhandlingsbilledet, vil regeringen stå fast på en korrektion på 1 mia. kr.årligt til Danmark.Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaternefor øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens forslager i lyset heraf klart for højtRegeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som muligtgennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politik-ker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder.Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrketi forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med hen-blik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og be-skæftigelsesfremmende politikker.13

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idetspørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nyeindtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværendemoms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskildernesom hidtil skal defineres af medlemslandene.Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 22. juni 2012 for en uddybning afforslaget om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for møderne i Rådet (almin-delige anliggender) den 18. juli 2011 (skriftlig forelæggelse), den 12. september 2011, den 15. no-vember 2011, den 5. december 2011, den 27. januar 2012, den 26. marts 2012, den 24. april 2012,den 29. maj 2012, den 26. juni 2012 og den 24. juli (skriftlig forelæggelse).Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 18.-19. oktober 2012KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat1. ResuméDen kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012 foreligger endnuikke. I lyset af tidligere tilkendegivelser ventes Det Europæiske Råd at skulle fokusere på en række økonomiskeemner, herunder arbejdet med styrkelse af den økonomiske og monetære union samt vækst og jobskabelse, derud-over vil der blive diskuteret retlige og indre anliggender. Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligereemner på dagsordenen.2. BaggrundMødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012 er et ordinært møde. I henhold til gæl-dende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder. Det ge-nerelle råd vil skulle drøfte den kommenterede dagsorden for mødet i det Europæiske Råd i ok-tober.3. Formål og indholdDer foreligger endnu ikke en kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012. På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. september 2012 vil udkast tilkommenteret dagsorden blive præsenteret. Det ventes, at fokus vil være på en række økonomiskeemner, herunder aktuelle udfordringer fra gældskrisen og diskussion af styrkelse af den økonomi-ske og monetære union på grundlag af en kommende ØMU-interimsrapport fra Van Rompuy.Derudover ventes der en bredere drøftelse af den europæiske vækst- og jobdagsorden.Der er endvidere tradition for, at Det Europæiske Råd på sine oktober møder drøfter retlige ogindre anliggender, og der vil derfor muligvis også være en drøftelse af dette emne.Endelig er det også muligt, at EU strategiske partnere vil være på dagsordenen for mødet.Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.Udkast til DER-konklusioner ventes udsendt forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den16. oktober 20124. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetOvervejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Konsekvenser15

Det første udkast til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober2012 foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv atindebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blivefulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådannekonsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.8. HøringSagen ventes ikke sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerIdet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-ninger ikke på nuværende tidspunkt.10. Regeringens generelle holdningUdkast til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke. Regeringen ventes at tage formandensorientering om udkastet til kommenteret dagsorden til efterretning.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

3. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og Rumænien (CVM)KOM (2012) 0411KOM (2012) 0410Nyt notat1. ResuméRådet ventes at vedtage rådskonklusioner om status for samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien ogRumænien med udgangspunkt i Kommissionens 5-årsrapporter for hvert af de to lande. Rådskonklusionerne ven-tes at opfordre til fortsat indsats i forhold til de udeståender, som fremhæves i Kommissionens rapporter, og for såvidt angår Rumænien udtrykke bekymring over sommerens begivenheder i landet og understrege vigtigheden afuigenkaldeligheden og bæredygtigheden af reformer. Der forventes som udgangspunkt ingen substansdrøftelse pårådsmødet.2. BaggrundSamarbejds- og verifikationsmekanismen indgik som en del af Bulgariens og Rumæniens EU-tiltrædelse den 1. januar 2007. Mekanismen er med hjemmel i tiltrædelsestraktaten for de to landeetableret ved to separate Kommissionsbeslutninger i efteråret 2006 og omhandler udeståender pådet retlige område, herunder bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Konkret harKommissionen vedtaget seks benchmarks for Bulgarien og fire benchmarks for Rumænien.Kommissionen har hidtil i medfør af mekanismen udarbejdet to rapporter årligt om de to landesoverholdelse af de formulerede benchmarks – en årsrapport hver sommer og en mellemliggendehalvårlig status i form af en interimrapport hver vinter. I stedet for en sædvanlig årsrapport harKommissionen den 18. juli 2012 fremlagt en 5-årsrapport, der skuer tilbage på de 5 år, der ergået siden mekanismens etablering.Det forventes at endnu en CVM-rapport om Rumænien vil blive udarbejdet inden udgangen af2012 med fokus genetablering af retsstatsprincipper, retsvæsenets uafhængighed samt genopret-ning af den demokratiske magtbalance. Den næste CVM-rapport for Bulgarien vil først foreliggeved udgangen af 2013 for at give arbejdsro for at demonstrere en stærk track record.Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.3. Formål og indholdKommissionen offentliggjorde den 18. juli 2012 de 5-årsrapporter om mekanismen for de tolande. Disse rapporter giver en teknisk opdatering på fremskridt siden mekanismens oprettelse ide to lande.5-årsrapporten for Rumænien konstaterer, at landet i de 5 år har gjort gode fremskridt. Dog kon-kluderes, at de opstillede benchmarks endnu ikke er opfyldt, hvorfor CVM-mekanismen endnuikke vil kunne afsluttes.Det understreges, at Rumænien har gennemført talrige reformer og tiltag, som også dækker bety-delige strukturelle reformer. Særligt fremhæves en ny lovgivningsmæssig ramme for retssystemet,17

som når den er fuldt implementeret vil udgøre et tiltrængt eftersyn af den straffe- og civilretligelovgivning. Generelt vurderes retssystemet i løbet af 5-årsperioden at væreblevet mere professio-nelt og selvstændigt. På korruptionsspørgsmålet fremhæves det Nationale Antikorruptionsdirek-torat (DNA) og det Nationale Integritetsagentur (ANI), som styrkede og trådt i karakter medflere højniveau-sager. Men efterforskning, forfølgelse og domsfældelse afhænger også af indsat-sen i de øvrige dele af retssystemet. Samtidig understreges det, at begivenhederne i Rumænienhen over sommeren (forløbet op til og efter afsættelsen af præsident Basescu) rejser spørgsmåls-tegn ved uigenkaldeligheden og bæredygtigheden af de opnåede reformer. Rumænien vil skullegenskabe respekten for retsstaten, herunder uafhængig retslig prøvelse.Rapporten peger på behovet for at Rumænien fremover retter fokus på implementering af lov-givning fremfor vedtagelse af lovgivning. Et bredere ejerskab til reformer indenfor retsvæsenetog et stærkere engagement i integritet og korruptionsbekæmpelse anses som nødvendig for atRumænien vil kunne opfylde de opstillede benchmarks. I særdeleshed vil de rumænske myndig-heder skulle demonstrere, at en bæredygtig og uigenkaldelig reformproces har slået rod i Rumæ-nien, og at CVM-mekanismen dermed ikke længere er nødvendig – ikke mindst i lyset af denseneste udvikling.Kommissionen vil fortsat følge udviklingen i Rumænien på tæt hold og vedtage endnu en rap-port ved udgangen af 2012 med fokus på Rumæniens gennemførelse af foranstaltninger, til imø-dekommelse af Kommissionens bekymringer.5-årsrapporten for Bulgarien noterer, ligesom det er tilfældet for Rumænien, at regeringen hargjort sig bestræbelser for at opnå fremskridt. Dog bør fokus ifølge Kommissionen fremover væ-re på implementering af lovgivning fremfor vedtagelse af lovgivning. Rapporten fremhæver posi-tivt reformerne på det retslige område, herunder forfatningsændringer til sikring af retssystemetsuafhængighed samt initiativer til bekæmpelse af korruption bl.a. øget mulighed for konfiskationaf ulovlige aktiver. Ligeledes roses Bulgarien for etableringen a de specialiserede domstole fororganiseret kriminalitet under den øverste retsinstans (Supreme Judicial Council).Samtidig konstateres fortsat store udfordringer, men det vurderes, at Bulgarien med en intensive-ring af reformprocessen i fremtiden vil kunne nå CVM-processens mål. En konsolidering af re-formerne vil kræve et stærkere ejerskab til reformerne, herunder særligt i ledelsen af retsvæsenet.Endvidere vil en fælles indsats og tilgang til reformimplementering fra myndighedernes side værenødvendig, herunder særligt i forhold til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet.Kommissionens lægger op til, at den næste CVM-rapport for Bulgarien først vil foreligge vedudgangen af 2013 for at give Bulgarien bedre mulighed for at demonstrere en stærk track record.Der vil således ikke blive tale om interim-rapporter, om end Kommissionen agter at følge udvik-lingen i landet nøje.Der forventes vedtagelse af rådskonklusioner uden substansdrøftelse. Formandskabet ventes atlægge op til, at Rådet byder rapporterne velkomne, og at rådskonklusionerne derudover vil bakkeop om Kommissionens evaluering og anbefalinger.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.18

5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes enighed om at byde Kommissionens rapporter velkommen og udtrykke støtte tilkonklusionerne, herunder at opfordre Bulgarien og Rumænien til at opfylde alle udeståender.Herudover forventes enighed om – i lyset af sommerens begivenheder i Rumænien - at under-strege behovet for at sikre bæredygtigheden og uigenkaldeligheden af reformerne i begge lande.10. Regeringens generelle holdningRegeringen kan bakke op om Kommissionens rapporter og evalueringsarbejde og støtte, at de tolande opfordres til hurtigst muligt at opfylde alle benchmarks.. I lyset af de hårde krav EU stillertil nuværende og potentielle kandidatlande på det retlige område, vurderes, at det er særdeles vig-tigt, at Bulgarien og Rumænien fortsætter arbejdet med at leve op til alle krav inden for meka-nismen inden denne vil kunne afvikles.Det noteres, at 5-års rapporterne for hvert af landene modtaget 18. juli 2011 indeholder en langrække klare og specifikke anbefalinger, jf. oven for. Fra dansk side vil man arbejde for, at disseanbefalinger afspejles klart og konkret i rådskonklusionerne fra rådsmødet (almindelige anliggen-der) 24. september. Der bør i den forbindelse sendes en entydig opfordring til begge lande omhurtigst muligt at opfylde alle de krav, som blev fastsat i forbindelse med etableringen af samar-bejds- og verifikationsmekanismen i 2006 samt at landene sikrer bred politisk støtte til reform-processen for at sikre bæredygtige resultater.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens statusrapporter for Rumæniens og Bulgariens fremskridt i forhold til bench-marks under samarbejds- og verifikationsmekanismen, blev senest forelagt Folketingets Europa-udvalg til orientering den 17. februar 2012.

4. Evaluering af det europæiske semesterKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat1. ResuméDet første, fulde europæiske semester efter ikrafttrædelsen af de styrkede regler i Stabilitets- og Vækstpagten (jf.six-pack’en) blev gennemført i første halvår af 2012. Det cypriotiske formandskab har lagt op til en evalueringdet europæiske semester, herunder mulige forbedringer af de underliggende processer. Fra dansk side er man åbenfor en drøftelse af eventuelle forbedringer.2. BaggrundFormålet med det Europæiske Semester er at styrke ex ante koordinationen af den økonomiskepolitik dvs. at have integrerede drøftelser af landenes økonomiske politik og vedtagelse af anbe-falinger forud for vedtagelsen af national politik. Semestret udgør den overordnede ramme forden praktiske gennemførelse af processerne i EU’s økonomiske samarbejde, der håndteres afECOFIN.Det Europæiske Semester indeholder to faser; først en horisontal del knyttet til DER’s forårs-topmøde og vedtagelsen af økonomisk-politiske retningslinjer, og dernæst en landespecifik delknyttet til DER-mødet i juni hvor der vedtages landespecifikke anbefalinger. Landene ventesherefter at tage højde for anbefalingerne i deres efterfølgende arbejde med den nationale øko-nomiske politik.Et indikativt forløb for det økonomisk-politiske samarbejde ifm. det Europæiske Semester i et”normalt år”, er skitseret herunder:Omkring årsskiftet:Det Europæiske Semester indledes med Kommissionens ÅrligeVækstundersøgelse samt en ”varslingsrapport” i relation til processen for makroøkonomi-ske ubalancerMarts:DER vedtager på sit årlige økonomiske topmøde overordnede anbefalinger til EUsom helhed, euroområdet og grupper af lande mht. finans- og strukturpolitik. Det gælderogså forhold vedr. Konkurrenceevnepagten.I løbet af april:EU-landene afleverer Stabilitets- eller Konvergensprogrammer samt Na-tionale Reformprogrammer.Marts-juni:Kommissionen fremlægger dybdegående analyser mht. makroøkonomiskeubalancer af de lande identificeret i varslingsrapporten.Maj:Kommissionen fremlægger udkast til rådsudtalelser om de enkelte landes stabilitets-og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer samt udkast til landespecifik-ke anbefalinger på baggrund af landenes programmer. Det gælder også forpligtelserne un-der Konkurrenceevnepagten.Juni-juli:ECOFIN vedtager rådsudtalelser om landenes stabilitets- og konvergenspro-grammer og nationale reformprogrammer, og landespecifikke anbefalinger under Trakta-tens artikel 121 (og artikel 136 for eurolandene), herunder også vedr. evt. makroøkonomi-ske ubalancer.20

Juni-juli:DER vil endossere de landespecifikke anbefalinger.2. halvår:Landene færdiggør deres nationale finanslove iht. de sædvanlige nationale pro-cedurer.Sideløbende hermed vil der fortsat være en løbende opfølgning på efterlevelsen af de henstillin-ger og pålæg, der måtte være givet under Stabilitets- og Vækstpagten (jf. proceduren for ufor-holdsmæssigt store underskud) og ift. det makroøkonomiske samarbejde (jf. proceduren foruforholdsmæssigt store ubalancer).Kommissionen offentliggjorde den 30. maj 2012 vurderinger af landenes programmer og dybde-gående analyser samt udkast til Rådets landespecifikke anbefalinger. EPSCO drøftede den 21.juni beskæftigelsesdelen af de landespecifikke anbefalinger, og på ECOFIN den 22. juni var derkvalificeret flertal vedr. den samlede pakke af samlede landespecifikke anbefalinger, inkl. anbefa-lingerne vedrørende økonomisk politik m.v.Det Europæiske Råd godkendte de landespecifikke anbefalinger den 28.-29. juni, som herefterblev formelt vedtaget af ECOFIN den 10. juli 2012.3. Formål og indholdGenerelt anses det første fulde europæiske semester for at være tilfredsstillende gennemført. Detcypriotiske formandskab har lagt op til en evaluering og drøftelse på GAC den 24. september afoptimering af det europæiske semester, herunder hvilke elementer der fungerede godt, og hvorder skønnes plads til forbedringer.På baggrund af indledende evalueringsdrøftelser på ECOFIN den 10. juli og GAC den 24. juli(ifm. opfølgning på Det Europæiske Råd) kan flere elementer forventes at indgå i evaluerings-drøftelserne i efteråret, herunder:Balancen mellem og karakteren af anbefalinger, der på den ene side bør være tilstrækkeligtambitiøse, men på den anden side skal undgå for præskriptive politikanbefalinger ift. målog midler af hensyn til at sikre nationalt ejerskab og respekt for traditionel national kom-petence.Den praktiske afvikling af semesteret, herunder det meget komprimerede forløb ved for-beredelserne, som bl.a. indebar mindre tid til en reel diskussion af Kommissionens analy-ser, herunder navnlig de dybdegående analyser vedr. mulige makroøkonomiske ubalancersom det nye element i processen.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retSagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.7. Konsekvenser21

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk poli-tik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergenspro-grammer, nationale reformprogrammer samt landenes indmeldinger under Konkurrenceevne-pagten, vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerendeøkonomier i landene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.8. HøringSagen har ikke været i ekstern høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer har været indledende drøftelser om evaluering af det europæiske semester ifm. ECOFINden 10. juli og GAC den 24. juli (ifm. opfølgning på Det Europæiske Råd).Der er udbredt enighed om, at det europæiske semester generelt har været en stor succes og væ-sentligt mere substantielt end forrige år, og der er desuden tilfreds med, at de landespecifikkeanbefalinger har fået mere bid.Fra medlemslandene betones især behovet for at få lidt mere tid til bearbejdning af Kommissio-nens udkast til landespecifikke anbefalinger, herunder tid til bedre involvering af nationale par-lamenter. Selv ganske få dage kunne gøre en stor forskel. Andre medlemslande påpeger, at pro-cessen kan forbedres til at skabe øget åbenhed omkring de underliggende data og analyser samtved at tage tiltag for at øge det fælles ejerskab til processen.10. Regeringens generelle holdningDansk tilfredshed med den generelle anerkendelse af et velafviklet europæisk semester underdansk formandskab. Ift. de landespecifikke anbefalinger finder man fra dansk side overordnet, atresultatet af processen har været god, og at anbefalingerne i år er blevet bedre og mere fokusere-de. Mere relevante og fokuserede anbefalinger er en væsentlig del af det styrkede økonomiskesamarbejde og et vigtigt instrument til at understøtte den igangværende konsolidering og reform ide enkelte lande, som er og bør være en central del af den aktuelle EU-krisehåndtering.Samtidig er man bevidst om mulighederne for forbedringer hos både Kommissionen og med-lemslandene og er åben for ændringer i processen, hvor det måtte skønnes relevant. Kommissio-nen bør åbne for en tidligere drøftelse af sine analyser, herunder de dybdegående analyser vedr.makroubalancer, end hvad Kommissionen var villig til i år. Fremadrettet bør man desuden over-veje, hvordan anbefalinger kan blive endnu bedre prioriterede med fokus på de største udfor-dringer i de enkelte lande.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse medECOFIN den 10. juli 2012.

5. Rådets og Danmarks tiltrædelse til den nye Fødevareassistancekonvention (FoodAssistance Convention)KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat1. ResuméKommissionen har på vegne af EU deltaget i forhandlingerne om en efterfølger til den nuværende Fødevarebi-standskonvention. Rådet undertegnede den nye Fødevareassistancekonvention 1. august 2012. Forud for den efter-følgende ratifikation af konventionen vil Europa-Parlamentet skulle godkende aftalen.Det forventes, at Danmark vil undertegne og ratificere konventionen inden udgangen af oktober 2012.2. BaggrundFødevarebistandskonventionen (Food Aid Convention) blev indgået i 1967 med det formål atstyrke mulighederne for koordination af den internationale fødevarebistand. Siden er konventio-nen blevet genforhandlet og forlænget flere gange. I perioden 2002 – 2004 blev der indledt for-handlinger om en afløser for den eksisterende konvention. Disse forhandlinger brød imidlertidsammen som følge af de strandede WTO-forhandlinger. I 2009 blev det besluttet at genoptageforhandlingerne om en ny konvention. Disse forhandlinger blev afsluttet i november 2011, og iapril 2012 forelå den juridisk godkendte konventionstekst på engelsk og fransk. Kommissionenhar deltaget i disse forhandlinger på vegne af EU. Rådets arbejdsgruppe for humanitær bistandhar drøftet forhandlingerne med Kommissionen og anerkendt, at Kommissionen har holdt sig tilmandatet for forhandlingerne.For EU har det overordnede formål med genforhandlingerne af konventionen været et ønskeom at designe en ny ramme for fødevarerelaterede udfordringer i det 21. århundrede. Konkrethar man fra EU’s side ønsket at fremme en mere effektiv humanitær fødevarebistand med fokuspå de mest udsatte og sårbare grupper. Samtidig er der fra EU’s side lagt vægt på, at den nyekonvention skulle fokusere på fødevare-assistance, inkl. kontanter, fødevarekuponer og simplelandbrugsredskaber, frem for traditionel fødevarebistand i form af naturalier.Konventionen vil træde i kraft den 1. januar 2013, givet at 5 parter har undertegnet og ratificeretkonventionen inden den 30. november 2012. Konventionen kan tiltrædes af både EU og detsmedlemslande. Danmark er part i den nuværende Fødevarebistandskonvention, der udløb den30. juni 2012.3. Formål og indholdFødevareassistancekonvention har til formål at bidrage til øget fødevaresikkerhed og opfyldelsenaf fødevare- og ernæringsbehov blandt de mest sårbare grupper, der opstår som følge af fødeva-rekriser og særlige behov i udviklingslandene. Dette formål ønskes opnået gennem en effektiv ogkoordineret international fødevareassistance.I konventionen understreges følgende principper:23

Fødevareassistance skal tage højde for modtagerlandets langsigtede udviklingsmål, herun-der fødevaresikkerhed;Fødevareassistancen skal gives på en måde, der beskytter sårbare gruppers levegrundlagog modstandskraft;Fødevareassistancen må ikke påvirke den lokale produktion, markeder, priser og samhan-del på en negativ måde;Fødevareassistancen skal om muligt give præference til lokale eller regionale produkterbaseret på lokale behov;Fødevareassistancen skal fokusere på de mest sårbare gruppers fødevare- og ernærings-behov;Fødevareassistancen skal leve op til kvalitetsstandarder i overensstemmelse med lokalekulturer og ernæringsbehov;Fødevareassistancen skal monitoreres og evalueres på regulær vis, og der skal foretagesanalyser af effekten af fødevareassistancen.

Konventionen definerer, at modtagerlandene er begrænset til de af OECD/DAC defineredemodtagere af udviklingsbistand (Official Development Assistance). Samtidig definerer konventi-onen de produkter og ydelser, der kan indrapporteres af parterne, og det angives, at konventio-nens parter skal bidrage med et årligt minimumsbeløb og/eller minimumsværdi af de berettigedenaturalier.Konventionens parter skal én gang om året indrapportere bidragene til Fødevareassistancekomi-téen, hvilket koordineres af Kommissionen på vegne af EU’s medlemsstater.Konventionen kræver hverken ændring af dansk lovgivning eller en ændring af den nuværendepraksis med at indrapportere det danske bidrag til Verdensfødevareprogrammet som det danskebidrag til konventionen.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal godkende tiltrædelsen i forbindelse med ratifikationen af Rådets under-tegnelse. Efter Europa-Parlamentets godkendelse vil Rådet ratificere konventionen, forventeligt inovember eller december.Dialogen med Europa-Parlamentets udviklingsudvalg DEVE er indledt under det cypriotiskeformandskab. Der forventes ikke større uoverensstemmelser med Europa-Parlamentet på detteområde. Kommissionen har ved flere lejligheder orienteret Europa-Parlamentet om Fødevareas-sistancekonventionen.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.24

Danmark vil årligt indrapportere et bidrag til Fødevareassistancekonventionen – i lighed medbidraget til den nuværende Fødevarebistandskonvention. Bidraget har ikke konsekvenser forstatsfinanserne eller budgettet for internationalt udviklingssamarbejde, idet der er tale om ind-rapportering af Danmarks årlige humanitære bidrag til FN’s Verdensfødevareprogram (WorldFood Programme/WFP).8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerRådet undertegnede Fødevareassistancekonventionen 1. august 2012.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er positivt indstillet over for, at den nye Fødevareassistancekonvention kan brugessom et instrument til at fremme en mere tidssvarende og effektiv fødevareassistance, der i højgrad baseres på finansielle bidrag til humanitære aktører så som Verdensfødevareprogrammet,herunder uddeling af kontanter og fødevarekuponer. Ligeledes ser regeringen positivt på, at kon-ventionen baseres på de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhedog uafhængighed samt på principperne for god donoradfærd på det humanitære område. Rege-ringen finder det også vigtigt, at den nye konvention understreger, at humanitær fødevareassi-stance skal understøtte lokal modstandskraft, fødevaresikkerhed og lokale udviklingsplaner, og atfødevareassistancen så vidt muligt skal baseres på lokale eller regionale indkøb. Det nævnes såle-des eksplicit, at fødevareassistancen ikke må påvirke de lokale markeder eller markedsstrukturerpå en negativ måde. Dansk humanitær fødevarebistand blev afbundet i 2005, således at danskfødevarebistand udelukkende omfatter kontante bidrag primært gennem WFP og nødhjælpsor-ganisationerne.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

1.091.551

1,14

494.763

379.243

386.472

283.051

18.809

70.000

63.165

51.000

1.033.235

1,08

987.599

1,03

2.450

3.000

7.000

3.500

3.500

30.319

58.316

p.m.

2.707

5.841