Udvalget til Prøvelse af Valgene 2010-11 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 12
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wvalg.im.dk
Dato: 27. september 2011Enhed: KommunaljuraSagsbeh.: DEPDGTSags nr.: 1110156Dok nr.: 652440
Fra Poul Vang, Lindebo 15, lejl. 88, 2630 Taastrup, har Indenrigs- og Sund-hedsministeriet den 12. september 2011 telefonisk modtaget en klage, hvorPoul Vang, som er svagsynet, klager over, at der i forbindelse med hansstemmeafgivning til folketingsvalget den 15. september 2011 udover hanshustru skulle medvirke en valgstyrer/tilforordnet vælger.Poul Vang oplyste, at han var meget utilfreds med denne ordning, som hanfandt nedgørende og urimelig. Han ønskede at kunne afgive sin stemme udenandres medvirken end sin hustrus.Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at det følger af§ 49, stk. 1, jf. stk. 4, i lov om valg til Folketinget, at vælgere, der på grund afmanglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind istemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningenpå den i § 48 foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgiv-ningen, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigtkan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker atstemme. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevnefremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivningumiddelbart uden for stemmelokalet, jf. lovens § 49, stk. 1, 2. pkt.Efter lovens § 49, stk. 2, 1. pkt., ydes hjælp til stemmeafgivningen af 2 valgsty-rere eller tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller tilforord-nede vælger kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person,der er udpeget af vælgeren selv, jf. lovens § 49, stk. 2, 2. pkt. Ønsker en væl-ger, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen, hjælp fra en personligtudpeget hjælper, skal der således i alle tilfælde tillige medvirke en myndig-hedsperson i form af en valgstyrer eller tilforordnet vælger.Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan videre oplyse, at lovens § 49, stk. 2, eraffattet ved en lovændring i 2008 (lov nr. 1347 af 19. december 2008 om æn-dring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Euro-pa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg).De tidligere gældende særlige regler om blinde og svagsynede vælgeres ret tilved stemmeafgivningen på afstemningsdagen at lade sig bistå alene af enpersonligt udpeget hjælper blev samtidigt ophævet. Også blinde og svagsyne-de vælgere kan således kun forlange, at hjælpen ydes af den person, somvælgeren selv har udpeget, når der samtidig medvirker en myndighedsperson.
Side 2
Af forarbejderne til lovændringen fremgår om baggrunden for, at der i alle til-fælde tillige skal medvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrer ellertilforordnet vælger på valgdagen, at risikoen for utilbørlig påvirkning af vælge-ren ved stemmeafgivningen herved modvirkes, og at offentlighedens tillid tilvalghandlingen og dennes neutralitet sikres.Ved ophævelsen af den særlige regulering af blindes og svagsynedes mulig-hed for hjælp ved stemmeafgivningen sikres, at også blinde og svagsynede fårsamme beskyttelse mod utilbørlig påvirkning som andre vælgere med behovfor hjælp ved stemmeafgivningen. Netop blinde og svagsynede har ikke selvmulighed for at kontrollere, om den tillid, de udviser den personligt valgte hjæl-per, rent faktisk bliver overholdt, dvs. at hjælperen afkrydser stemmesedlen ioverensstemmelse med vælgerens vilje. Blinde og svagsynede vælgere kanheller ikke kontrollere, om hjælperen ved en fejl krydser stemmesedlen forkertaf. Myndighedspersonens tilstedeværelse er således vælgerens garanti for, atkrydset bliver sat der, hvor vælgeren har ønsket det.Endvidere fremgår det af forarbejderne om baggrunden for lovændringen, atDanmark den 30. marts 2007 har undertegnet FN’s konvention om handicap-pedes rettigheder. I artikel 29 i FN’s konvention om handicappedes rettighederer der fastsat nærmere regler om handicappedes deltagelse i det politiske ogoffentlige liv, herunder at alle handicappede selv skal kunne udpege en hjæl-per til brug ved stemmeafgivning. Ved lovændringen sikres, at den danskevalglovgivning bringes i fuld overensstemmelse med ordlyden af artikel 29 iFN’s konvention om handicappedes rettigheder.Endvidere sikres, at der gælder de samme regler for hjælp til stemmeafgivnin-gen til de vælgere, der har behov herfor, uanset om de er blinde, svagsynedeeller af andre grunde ikke er i stand til at gennemføre stemmeafgivningen påden foreskrevne almindelige måde.Der henvises til nærmere til det lovforslag, der lå til grund for lovændringen,( FT 2008-09, lovforslag nr. L 17, tillæg A, side 821 ff.) og til det høringsnotat,velfærdsministeren afgav som led i Folketingets behandling af lovforslaget(Kommunaludvalget, L 17, bilag 1).Efter lovens § 51, stk. 1 må de personer, der forestår afstemningen, ikke underafstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, på hvilketparti (kandidatliste) eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme. Endvideremå de efter bestemmelsen ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælgerhar været til stede for at afgive stemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørendeen vælgers stemmeafgivning.De myndighedspersoner, der medvirker ved afstemningen, har således tavs-hedspligt med hensyn til, hvad de får at vide om en vælgers stemmeafgivning.Det gælder også, hvis myndighedspersonen medvirker som hjælper.
Side 3
Klageren underrettes herfra om, at sagen er oversendt til Folketinget.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder / Christian Vigh