Udvalget til Prøvelse af Valgene 2010-11 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 1
Offentligt
1028206_0001.png
1028206_0002.png
1028206_0003.png
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wwww.im.dk
Folketinget[email protected]
Dato: 26. september 2011Enhed: KommunaljuraSagsbeh.: DEPCJBSags nr.: 1110196Dok. nr.: 656387
Fra Mogens Pedersen, Vintervej 68, st. th., 8210 Aarhus V, har Indenrigs- ogSundhedsministeriet modtaget vedhæftede e-mail af 13. september 2011,hvori Mogens Pedersen klager over, at Aarhus Kommune kun modtog brev-stemmer indtil kl. 12 tirsdag den 13. september 2011, mens andre kommunerhavde længere åbent.Mogens Pedersen har anført, at tidsrummet for afgivning af brevstemmer børvære fastsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og dermed ens for alle.Aarhus Kommune har i anledning af klagen ved vedhæftede e-mail af 17. sep-tember 2011 oplyst, at sædvanlig åbningstid for borgerservicecentret på råd-huset på tirsdage er kl. 9-16. Dette var også tilfældet den 13. september 2011.Der blev lukket for adgangen til at brevstemme kl. 12 på rådhuset. Brevstem-meafgivningen fandt ikke sted i borgerservicecentrets ekspedition på rådhuset,men et andet sted på rådhuset, der var indrettet specielt til lejligheden. På defem biblioteker i Aarhus Kommune, hvor der kunne brevstemmes, blev der li-geledes lukket for adgangen til at brevstemme kl. 12.Aarhus Kommune har i tilknytning til klagen ønsket at gøre opmærksom på, atåbningstiderne for brevstemmemodtagelse i kommunerne fastsættes af de en-kelte kommuner, og at åbningstiderne i kommunerne har vist sig at være me-get forskellige. I Aarhus Kommune var åbningstiden for brevstemmeafgivningkl. 9-12 på den sidste brevstemmedag den 13. september 2011. Denne åb-ningstid var oplyst i annoncer i dagspressen og på kommunens hjemmeside.Ved fastsættelsen af åbningstiden den 13. september 2011 har Aarhus Kom-mune henholdt sig bl.a. til den information og instruks, kommunen har modta-get fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor det i ”Oversigt over tidsfrister-ne ved folketingsvalget torsdag den 15. september 2011” bl.a. fremgår, at”Folkeregistrene/borgerservicecentrene skal mindst ét sted i kommunen holdeåbent for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer”. Kommunen har opfattetdette således, at åbningstiden denne dag ikke nødvendigvis skulle følge dennormale åbningstid.Aarhus Kommune har oplyst, at flere borgere efter afslutningen af brevstem-meafgivningen den 13. september 2011 har henvendt sig til kommunen oggjort opmærksom på, at de finder det uhensigtsmæssigt, at der er forskelligetidspunkter for afslutningen af brevstemmeafgivningen i landets kommuner, ogat det ville være naturligt, at modtagelsen af brevstemmer også den sidste dagfulgte borgerservicecentrets normale åbningstid i Aarhus. Disse henvendelserhar kommunen taget til efterretning, og henvendelserne vil indgå i den fremti-dige planlægning.
Side 2
Aarhus Kommune har videre oplyst, at det er kommunens ønske, at så få bor-gere som overhovedet muligt går forgæves for at brevstemme. Konkret indgårdet i kommunens overvejelser ved kommende valg at lade åbningstiden forbrevstemmeafgivning følge borgerservicecentrets normale åbningstid på densidste dag. Ligeledes vil kommunen tage initiativ til i højere grad at koordinereog tydeliggøre kommunikationen til vælgerne med blandt andre borger.dk ogIndenrigs- og Sundhedsministeriet. Det er Aarhus Kommunes holdning, at detvil være en god ide med fælles åbningstid for modtagelse af brevstemmer, ihvert fald den sidste dag.Det fremgår af Aarhus Kommunes udtalelse, at fastsættelsen af åbningstidentil kl. 12 den 13. september 2011 var begrundet i hensynet til behandlingen afde indkomne brevstemmer, der i niveau forventedes at være ikke under10.000. Det var et væsentligt hensyn at kunne videresende de indkomne brev-stemmer til andre kommuner, således at de kunne være fremme på afstem-ningsstedet på valgdagen inden kl. 9. Kommunen har således ønsket at kunneafsende disse brevstemmer senest den 13. september 2011. Aarhus Kommu-ne har til folketingsvalget modtaget mere end 17.000 brevstemmer. Der harsåledes været et betydeligt pres på valgstyrerne og de administrativt ansvarli-ge for at nå at gennemgå alle brevstemmer inden åbningen af afstemnings-stederne. Aarhus Kommune modtog ca. 250 brevstemmer til kommunens 45afstemningssteder om morgenen den 15. september 2011. Dette satte valgor-ganiseringen under et vist logistisk pres for at få disse brevstemmer frem til af-stemningsstederne, især i betragtning af, at Post Danmark først kan udlevereposten kl. 7. Det er kommunens opfattelse, at det ville være hensigtsmæssigt,hvis kommunerne sikrer, at brevstemmer til andre kommuner afsendes senestto hverdage før valgdagen.Kommunen har i øvrigt oplyst, at et antal af de brevstemmer, der under storttidspres blev fragtet gennem morgentrafikken til afstemningsstederne på valg-dagen, var afsendt fra mindre nabokommuner, der havde længe åbent forbrevstemmemodtagelse den 13. september 2011, og således først havde af-sendt brevstemmerne den 14. september 2011.Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at det fremgår af § 53 i lov omvalg til Folketinget (lovbekendtgørelse nr. 107 af 8. februar 2011), at enhvervælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kanbrevstemme på ethvert folkeregister her i landet.Ifølge lovens § 56 kan brevstemmeafgivning her i landet finde sted de sidste 3uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.Der er ikke i loven angivet noget tidspunkt eller tidsrum for afgivning af brev-stemmer den næstsidste søgnedag før valgdagen.Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at de ovenfor nævntebestemmelser skal forstås således, at vælgere kan brevstemme på ethvert fol-keregister eller borgerservicecenter, hvor der kan brevstemmes, inden for fol-keregistrets/borgerservicecentrets almindelige åbningstid, herunder på dendag, hvor fristen for at brevstemme udløber.
Side 3
I Danmark er der tradition for, at folketingsvalg afholdes om tirsdagen. Derfortager Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om afholdelse af folke-tingsvalg (vejledning nr. 78 af 26. august 2010) udgangspunkt i denne situati-on. Når det anføres i vejledningen, at folkeregistrene/borgerservicecentrenemindst et sted i kommunen skal holde åbent for brevstemmeafgivning i mindstnogle timer den sidste lørdag før valgdagen, selv om der normalt er lukket omlørdagen, er det således for at tage højde for den situation, at fristen (næstsid-ste søgnedag) sædvanligvis udløber på en lørdag, hvor de fleste borgerser-vicecentre har lukket.Folketingsvalget den 15. september 2011 faldt på en torsdag. Fristen for af-givning af brevstemmer udløb derfor på en tirsdag.I det vejledningsbrev, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendte til allekommunalbestyrelser ved valgets udskrivelse den 26. august 2011, er det der-for anført, at folkeregistrene/borgerservicecentrene mindst ét sted i kommunenskal holde åbent for brevstemmeafgivning tirsdag den 13. september 2011 imindst nogle timer.Indenrigs- og Sundhedsministeriet er efterfølgende blevet opmærksomt på, atbrevet kunne give anledning til den misforståelse, at tidsrummet for afgivningaf brevstemmer tirsdag den 13. september 2011 ikke behøvede at være læn-gere end nogle timer, selv om kommunens borgerservicecenter i øvrigt harlængere åbent om tirsdagen.Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil på denne baggrund præcisere ministeri-ets generelle vejledning samt det vejledningsmateriale, som ministeriet sendertil kommunalbestyrelserne ved udskrivelse af valg, således at det fremgår, atder den næstsidste søgnedag før valgdagen kan afgives brevstemmer i dettidsrum, hvor folkeregistrene/borgerservicecentrene normalt har åbent den på-gældende ugedag eller – hvis fristen udløber en lørdag eller en dag, hvor bor-gerservicecentret normalt har lukket eller kun åbent i meget kort tid – i mindstnogle timer.Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil samtidig anføre i vejledningen, at kom-munerne i forbindelse med et valg bør offentliggøre borgerservicecentrenesåbningstider på deres hjemmesider, således at borgerne kan orientere sigherom. Det bemærkes, at det er ministeriets indtryk, at dette allerede i megetvidt omfang sker.Klageren underrettes herfra om, at sagen er oversendt til Folketinget.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder/ Christian Vigh