Ministeren for videnskab, teknologi og udviklings besvarelse af spørgsmål S

1022 stillet af Per Husted (S) den 27. januar 2011.

Spørgsmål S

Finder ministeren det rimeligt, at udkantsområderne ikke har mulighed for at fåhurtigere bredbånd, fordi regeringen ikke vil investere i det?

Svar

Jeg er ikke enig i præmissen for det stillede spørgsmål. Det er ikke min vurde-ring, at udkantsområderne alene kan få hurtigere bredbånd, hvis regeringen inve-sterer i det. Udviklingen viser også noget andet.Bredbåndskortlægningen 2010 viser, at 25 procent af alle husstande og virksom-heder allerede har mulighed for at få en 100 Mbit/s forbindelse, og at 92 procentkan få en 10 Mbit/s forbindelse.De tilgængelige hastigheder har været støt stigende, og det er min klare vurde-ring, at det vil de forsætte med.Bredbåndskortlægningen 2010 viser også, at der er regionale forskelle på udrul-ningen af højhastighedsbredbånd. Eksempelvis er der i dag bedre muligheder for100 Mbit/s forbindelser i visse landområder end i de større byer.Dækningen med høje hastigheder er opnået via en markedsbaseret udrulning. Ud-rulingen i udkantsområderne har ikke været en undtagelse herfor. Den markeds-baserede tilgang har hidtil været en succes, og den har bragt Danmark til den nu-værende placering som et af de bedste lande i EU og OECD med hensyn til ud-bredelse af bredbånd.Den markedsbaserede tilgang på bredbåndsområdet har der siden 1999 været op-bakning til i kredsen af partier bag teleforliget, herunder også fra Socialdemokra-terne.Telestatistikken fra første halvår 2010 viser, at efterspørgslen efter de høje ha-stigheder i Danmark endnu er begrænset. Kun lidt over to procent af samtligebredbåndsabonnementer blev solgt med en markedsført hastighed på mindst 30Mbit/s. Til sammenligning viste Bredbåndskortlægningen 2010, at 74 procent afalle husstande og virksomheder havde mulighed for at få en 30 Mbit/s-forbindelse.Nu gælder det om at få efterspørgslen efter de høje hastigheder op - i udkantsområ-derne såvel som i resten af landet. For at det skal lykkes, må vi alle påtage os en delaf ansvaret. I fællesskab kan regeringen, kommunerne, udbyderne, virksomhederneog borgerne bidrage til hurtigere bredbånd til hele Danmark. Det kan eksempelvisvære ved, at kommuner baseret på offentlige udbud, som er teknologineutrale, ind-køber bredbåndsforbindelser til at dække kommunale behov. Det kan endviderevære ved, at lokale aktører koordinerer efterspørgslen efter bredbånd, eller ved atVidenskabsministeriet understøtter lokale undervisningsaktiviteter, der løfter bor-gernes it-færdigheder. Statsstøtte er ikke svaret.