Der er ikke dækning for medierepræsentanters vidtgående fortolkning af §§ 28-·‐29 i den foreslåede nye

Offentlighedslov. Det fremgår af justitsministerens svar på 46 spørgsmål til tre konkrete dokumenter,

som Folketingets Retsudvalg har stillet til ministeren. Dermed er grundlaget for, at

Offentlighedskommissionens medierepræsentanter, herunder Dansk Journalistforbund, har støttet

mørklægning af såkaldt ministerbetjening i den foreslåede § 24, smuldret bort.

Af cand.mag. og journalist Jesper Tynell Siden Offentlighedskommissionen i n ovember 2009 offentliggjorde sin b etænkning, har mediejurist Oluf Jørgensen og andre medierepræsentanter i kommissionen gentagne gange i radio, aviser og ved møder i Dansk Journalistforbund afvist kritikken af kommissionens forslag til en ny paragraf 24, som gør statslige myndigheder til én samlet enhed, og d ermed som udgangspunkt afskærer borgere og journalister fra d en ret til a ktindsigt i d eres indbyrdes korrespondance, som d en nuværende offentlighedslov giver d em. Deres væsentligste og gentagne argument har været, at d e foreslåede §§ 28 og 29 i stedet giver ret til udlevering af de relevante oplysninger i de dokumenter, som fremover skal undtages som ’ministerbetjening’ efter §24. Nu har Justitsministeriet erklæret sig u enig. Absolut intet i d e tre dokumenter, ministeriet har fået forelagt, skal fremover udleveres efter d en foreslåede § 29, h eller ikke s elvom § 29 skulle blive vedtaget i d en version, medierepræsentanterne i Offentlighedskommissionens har foreslået, slår Justitsministeriet fast. Og når det gælder § 28, er d et kun én enkelt, ubetydelig s ætning i d et ene af d e to d okumenter, som ministeriet mener, fremover s kal udleveres. I d et tredje dokument kan ministeriet ikke vurdere, om § 28 vil føre til udlevering af oplysninger. Disse s var, som justitsministeren nu har givet Folketinget, er afgørende betydning, fordi d e er bestemmende for, h vordan embedsmænd s kal bruge d en foreslåede lov, hvis § 24 bliver vedtaget og d ermed lukker af for d en a ktindsigt i de fulde d okumenter, som d en nuværende lov giver ret til. De tre dokumenter er valgt, fordi d e udgør henholdsvis en e-·‐mail, en indstilling til en minister og et udkast til en redegørelse. Tre forskellige eksempler på d e mange dokumenter, som b orgere og journalister med den foreslåede nye offentlighedslov a ltså ikke længere vil have ret til at få udleveret. I mit høringssvar til Justitsministeriet har jeg anvendt to af dokumenterne til at anskueliggøre, h vorfor d en foreslåede §24 om såkaldt ministerbetjening vil forhindre offentligheden i fremover at få aktindsigt d enne vigtige type dokumenter, også s elvom §§ 28-·‐29 i visse tilfælde skulle give adgang til enkelte, udvalgte oplysninger. Mediejurist og medlem af Offentlighedskommissionen, Oluf Jørgensen, har gentagne gange offentligt sagt, a t oplysningerne i mine eksempler vil blive u dleveret ved b egæring om a ktindsigt, også under d en foreslåede lov. Bl.a. har han på foreningens Åbenhedstingets internetportal skrevet, at det er hans ”klare overbevisning, at Offentlighedskommissionens lovudkast ikke vil hindre aktindsigt i kommende sager af d enne karakter.” (http://www.aabenhedstinget.dk/wp-·‐content/uploads/tynells-·‐eksempler.pdf) 1

Forsikringerne om, at oplysningerne i d e omtalte dokumenter også vil b live udleveret, h vis den foreslåede lov bliver vedtaget, har Oluf Jørgensen b l.a. også fremført i fagbladet Journalisten, overfor Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse, samt overfor forbundets medlemmer på DJs konference på Askov Højskole i 2010 Justitsministeriet har d erimod nu slået fast, at dokumenterne ikke vil blive udleveret under d en kommende lov, uanset om lovens § 29 b liver vedtaget som flertallet i kommissionen og regeringen har fremsat d en, eller som Oluf Jørgensen og mindretallet i kommissionens har ønsket d en. Dermed afviser ministeriet Oluf Jørgensens u dsagn vdr. §§ 28 og 29, som DJ og medierepræsentanter i Offentlighedskommissionen har fæstet lid til, og angiveligt har baseret deres tilslutning til d en foreslåede § 24 på. Dokument A: Beskæftigelsesminister bestilte tal der s kulle sætte AF i dårligt lys Dokumentet rummer en b estilling af b estemte tal hos Arbejdsmarkedsstyrelsen, d er skulle bruges af beskæftigelsesministeren til at ’vende d ebatten’ for at bane vej for en kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen s om led i kommunalreformen. Dokumentets øvrige sammenhæng fremgår af bilagene til mit h øringssvar vdr. Offentlighedskommissionens b etænkning og bl.a. af radioindslaget h er: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/07/09/153227.htm Dokumentet er udleveret efter begæring om a ktindsigt, da borgere og journalister under d en nuværende offentlighedslov har ret til at indsigt i dokumentet, fordi d et er afgivet til Arbejdsmarkedsstyrelsen og dermed ikke længere internt. Hvis L90 bliver vedtaget, er d et et eksempel på et af d e mange dokumenter, der ikke længere klart vil være ret til aktindsigt i.

Oluf Jørgensen har gjort gældende, at d enne e-·‐mail også i fremtiden vil blive udleveret på begæring om aktindsigt, også s elvom d en vil være omfattet af d en foreslåede § 24 om såkaldt ’ministerbetjening’. I d et notat vdr. eksemplerne, han har offentliggjort på 'aabenhedstinget.dk' vedr. mit høringssvar, skriver han: ”Beskæftigelsesministeren bestilte tal h os Arbejdsmarkedsstyrelsen, der s kulle sætte AF i dårligt lys. Ordlyden i d en centrale mail om ”data og resultater, d er om nødvendigt kan vende d ebatten” hører til d enne sags faktiske grundlag. Disse centrale oplysninger om politisk motiveret talfusk s kal derfor udleveres efter lovudkastet § 28 og kan således ikke undtages som ministerbetjening. I forhold til d enne sag er d et væsentligt, at d et i betænkningen side 993 præciseres, a t retten til a ktindsigt i en sags faktiske grundlag også omfatter oplysninger om metoder og forudsætninger. Ministeren angiver en forudsætning, når han ønsker tal, d er ”kan vende d ebatten”. Der er ikke undtagelser for politisk b etingede forudsætninger, h vor f.eks. en minister påvirker eller s øger at påvirke sagens faktiske grundlag.” (http://www.aabenhedstinget.dk/wp-·‐content/uploads/tynells-·‐eksempler.pdf) Mens Oluf Jørgensen h er og i medierne har fastholdt, at offentligheden efter d en foreslåede n ye offentlighedslov vil have ret til a ktindsigt i ovenstående e-·‐mail, har jeg efter en gennemgang af d e afgørende passager i Offentlighedskommissionens b etænkning gjort gældende, a t kun ubetydelige enkelt-·‐oplysninger eventuelt vil skulle udleveres: ”De helt afgørende oplysninger om, at det var ministeren (altså h vem) d er b estilte tallene med d et formål (altså h vorfor) a t give LO, DA og partierne i Folketinget indtryk af, at kommunerne er bedre end AF til at få ledige i arbejde, kan let afvises h verken at skulle betragtes som ’metoder’ eller ’forsætninger’, men derimod som p olitiske og/eller strategiske overvejelser. Alene af d en grund vil offentligheden i fremtiden ikke længere have en klar ret til at få disse afgørende oplysninger udleveret.” ( Høringssvar fra Jesper Tynell) I mit høringssvar, har jeg endvidere p eget på, at ”Det er ifølge b etænkningen sådan, at ekstraheringspligten vil omfatte d et, d er b etegnes som ”egentlige faktuelle oplysninger”, samt n u tydeliggjort a t d et – som hidtil – også omfatter ”de metoder og forudsætninger, d er knytter sig til ’de faktuelle oplysninger’.” (s. 620). At d er antagelige a lene er p ligt til at ekstrahere d e h elt faktuelle oplysninger og metoderne og forudsætningerne bag, indicerer d et eneste eksempel på ekstraheringspligt, kommissionen giver i s in b etænkning: ”Med ’egentlige faktuelle oplysninger’ s igtes d er f.eks. til oplysninger i et internt dokument om, a t d er på n motorvejsstrækning passerer 20.000 biler dagligt eller en oplysning – der b ygger på undersøgelser og analyser – om, at d er på samme motorvejsstrækning tidligere passerede mellem 20.000 og 50.000 b iler dagligt.” (s. 620). Når kommissionen s kriver, a t ekstraherings-·‐reglerne også gælder ”metoder og forudsætninger”, d er ligger til grund for d e faktuelle oplysninger, s kriver d en, at det i eksemplet h er vil være ”de metoder og forudsætninger, som en forvaltningsmyndighed har anvendt ved fastlæggelsen af, at der på en motorvejsstrækning passerer 20.000 biler dagligt.” (s. 621). I dag fører ekstraheringspligten i sjældne tilfælde til, at myndighederne udleverer ellers interne dokumenter med en masse overstreget med s ort tusch, undtagen oplysninger her og 3

der, hvor d er f.eks. løsrevet kan stå ”20.000 biler dagligt”. Sådan vil det også være fremover. Det bliver blot gjort eksplicit, a t d er i d isse situationer – som h idtil – også s kal ekstraheres passager som ”både lastbiler og p ersonbiler er talt med i tællingen”, ”optællingen er foregået i januar måned” (forudsætninger) og løse s ætninger så som ”der er brugt kabler på tværs af vejbanen til at foretage optællingen med” eller ”bilerne er talt manuelt” ( metoder). I modsætning til disse rent faktuelle oplysninger, s kal p olitiske og strategiske overvejelser ikke ekstraheres og udleveres. Det slår Ombudsmanden ifølge gældende ret fast f.eks. i F OB 2005:485, når han s kriver, at ”Til illustration kan ( …) n ævnes d okument 27 i ( …) Transport-·‐ og Energiministeriets notat om ’Femern og Storebæltstaksterne’ af 12. marts. 2004. Dokumentet består b l.a. af et afsnit om økonomiske overvejelser (afsnit 1) d er efter min opfattelse må anses for oplysninger omfattet af ekstraheringspligten (…). Derimod s es d e følgende afsnit ’Politiske overvejelser’ og ’Løsningsmuligheder’ ikke at være omfattet af ekstraheringspligten.” (betænkningen side 562). Denne b egrænsning i ekstraheringspligten viderefører kommissionen i d en n ye lov og understreger, at ”ekstraheringspligten efter § 28 stk. 1, 1. p kt. omfatter ikke (…) politiske og s trategiske udtalelser, ligesom ekstraheringspligten ikke vil omfatte tilkendegivelser a f standpunkter, argumenter eller vurderinger med h ensyn til en sags afgørelse eller oplysning” (s.621). Som en ekstra mulighed for at afvise at ekstrahere og udlevere d e ’egentlige faktuelle oplysninger’, som i et dokument kan siges at væren ’relevante for sagen’, kan myndighederne tilmed gøre gældende, at oplysningerne er ’uvæsentlige’ eller ’ligegyldige’ – også s elvom d e rent faktisk selv mener, at oplysningerne er ’relevante’. Kommissionen understreger n emlig i en s idebemærkning i b etænkningen ”i øvrigt, at oplysninger om sagens faktiske grundlag, d er som sådan er relevante, men som for en overordnet b etragtning er af uvæsentlig b etydning for sagen (de kan s iges at være ligegyldige), [heller] ikke s kal ekstraheres.” (s. 623-·‐624).” (Hørringssvar fra Jesper Tynell) Justitsministeriet kommer nu til samme konklusion som jeg vedrørende rækkevidden af § 28 i forbindelse med d et konkrete dokument. Nemlig a t d en omtalte e-·‐mail vurderet på det foreliggende grundlag ikke ville skulle udleveres ved b egæring om a ktindsigt, hvis d en foreslåede offentlighedslov vedtages. Ministeriet oplyser, at: 1. Den omtalte email s kal undtages fra a ktindsigt som ’ministerbetjening’ efter d en foreslåede § 24 (Svar på Spg. 18 til L90) 2. Den omtalte email vil ikke skulle udleveres efter d en foreslåede § 28, sådan som Oluf Jørgensen gør gældende. Ifølge ministeriet, er d et a lene følgende ord i dokumentet, d er falder ind under § 28: ”kommunerne gennemsnitligt har højere effekter for s å vidt angår udslusningsspørgsmål (selvforsørgelsesgrad efter end a ktivering) end AF”. Kun denne sætning kan ifølge ministeriet siges at være oplysninger om sagens faktiske grundlag. Det er a ltså a lene disse løsrevne ord, d er s kal udleveres ved b egæring om a ktindsigt, hvis § 24 b liver vedtaget. Resten – og d ermed d e afgørende – oplysninger i dokumentet s kal ikke udleveres, mener ministeriet (Svar på Spg. 26 til L90). Resultatet s es n edenfor.

Den vidtgående udlægning af ekstraheringspligten efter den foreslåede § 28, s om Oluf Jørgensen har fremført s iden Offentlighedskommissionen fremlagde sin b etænkning, mener Justitsministeriet altså ikke er korrekt. Dermed kan § 28 fremover ikke kompensere for den afskæring af retten til a ktindsigt, som d en foreslåede §24 vil medføre, sådan som Oluf Jørgensen har fremført. Et udsagn, som Dansk Journalistforbund m.fl. har sat sin lid til og baseret sin vurdering af den foreslåede § 24 på. Dokument B: Minister afskaffede krav til sikkerhedskvalifikationer for udenlandske bygningsarbejdere Dokumentet indeholder en indstilling fra Arbejdstilsynet til b eskæftigelsesministeren om at afskaffe d en forudgående kontrol med udenlandske b ygningsarbejderes sikkerhedskvalifikationer. Da dokumentet b lev offentligt kendt, ønskede et flertal uden om regeringen at genindføre denne kontrol, hvilket d erfor s kete. Arbejdstilsynet var i en tidligere indstilling til CIRIUS kommet til den modsatte konklusion og havde anbefalet at fastholde kontrollen i visse fag. Dokumentets øvrige sammenhæng fremgår af bilagene til mit høringssvar vdr. Offentlighedskommissionens betænkning og bl.a. af radioindslaget h er: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/06/30/174927.htm Dokumentet er udleveret efter begæring om a ktindsigt, da borgere og journalister under d en nuværende offentlighedslov har ret til at indsigt i dokumentet, fordi d et er udvekslet mellem Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriets d epartement og d ermed ikke længere internt. Hvis L90 bliver vedtaget, er d et et eksempel på et af d e mange dokumenter, d er ikke længere klart vil være ret til a ktindsigt i.

Oluf Jørgensen har også oplyst, at d ette dokument vil s kulle udleveres efter § 28 i Offentlighedskommissionens forslag til en n y offentlighedslov, samt tilmed også a t enkeltoplysninger s kulle udleveres efter mindretallet i kommissionens forslag til § 29. I s in gennemgang af mit høringssvar, skriver han: ”Offentlighedskommissionen har præciseret i betænkningen s ide 994, at endelige beslutninger vedrørende en sags afgørelse er omfattet af aktindsigt. Beskæftigelsesministerens b eslutning om at afskaffe s ikkerhedskontrol er således omfattet af aktindsigt jf. § 28. Når ministeren med sin underskrift ophæver kontrollen, så er d er truffet en endelig b eslutning. Arbejdstilsynets faglige vurdering om ”arbejdsmiljødumping” er en vurdering i endelig form, der indgår i grundlaget for en politisk b eslutning. Kommissionens flertal vil undtage sådanne faglige vurderinger, mens mindretallet foreslår ret til a ktindsigt jf lovudkastet § 29.” (http://www.aabenhedstinget.dk/wp-·‐content/uploads/tynells-·‐eksempler.pdf) Selv har jeg ikke kunne følge Oluf Jørgensens argumentation og konklusion. Min gennemgang af Offentlighedskommissionens betænkning, har derimod ført til d en konklusion, a t d et pågældende 6

dokument ikke længere vil s kulle udleveres, h vis § 24 s kulle b live vedtaget ved lov. I mit høringssvar har jeg givet d enne begrundelse: ”Da ministeren i dokumentet vejer sikkerhed på b yggepladser op mod muligheden for øget tilvandring af arbejdskraft, vil myndighederne også h er kunne gøre gældende, at d er er tale om politiske eller strategiske overvejelser, s om derfor heller ikke vil s kulle ekstraheres ved brug af § 28. Man kan så i stedet forsøge at gøre krav på få papirerne udleveret efter d en n ye § 29, der gælder ”interne faglige vurderinger i endelig form” (al post mellem statslige myndigheder, der b etegnes som ’ministerbetjening’, skal fremover b etragtes som interne dokumenter). Men ministerens u nderskrift s idder ved en sådan beslutning på en såkaldt ministerforlæggelse, d vs. en politisk indstilling til ministeren fra Arbejdstilsynet. Og her fremgår d et eksplicit af b etænkningen, at ”En indstilling til f.eks. en minister om, hvilken løsning d er i en konkret sammenhæng bør vælges, vil ikke være omfattet af retten til aktindsigt efter lovudkastets § 29 (…) da en sådan indstilling ikke kan karakteriseres som en faglig vurdering i denne b estemmelses forstand” (s. 629), ligesom d er ”efter kommissionens opfattelse h eller ikke [vil] s kulle foretages ekstrahering af interne faglige vurderinger, i d et omfang disse vil afspejle d e politisk-·‐strategiske overvejelser, som d en pågældende forvaltningsmyndighed har foretaget i løbet af sagens behandling” (s. 630), d et samme gælder eksterne faglige vurderinger. Her mener Oluf Jørgensen, a t man som journalist må forsøge at overbevise myndighederne om, at oplysningerne i d et d okument, d er d et ene øjeblik s kal b etragtes som en indstilling til ministeren og d erfor ikke s kal u dleveres, i d et n æste øjeblik s kifter status til at b live en beslutning, i d et øjeblik ministeren underskriver ministerforelæggelsen. Men s elv hvis myndighederne skulle strække s ig til at mene, at indstillingen således ikke længere er en indstilling, så vil indholdet h er (og i d e fleste andre ministerforelæggelser) stadig rumme politisk præget rådgivning. Når man i dokumentet kan læse, a t Arbejdstilsynets faglige vurdering er, at en afskaffelse af forudgående kontrol med udenlandske arbejdstageres sikkerhedskvalifikationer vil kunne s iges a t føre til ”arbejdsmiljødumping”, men a t statsministeren omvendt har udtrykt ønske om at lette adgangen til Danmark for udenlandsk arbejdskraft, så råder embedsmændene i s idste ende a t ministeren til a t vægte d et sidste hensyn højst og afskaffe kontrollen. Arbejdstilsynets faglige vurdering er altså i dokumentet flettet ind i en politisk præget rådgivning. Og når d et er tilfældet, skal end ikke d e faglige vurderinger ekstraheres ud af dokumentet og udleveres, fremgår d et af Offentlighedskommissionens betænkning og forslag. Kommissionen mener ligefrem, at det i en række sager n etop vil være tilfældet og s kriver ”Det vil imidlertid i et vist omfang være vanskeligt at undgå, at interne faglige vurderinger i f.eks. et internt dokument er integreret med politisk præget rådgivning. I det omfang d ette er tilfældet, vil d er ikke skulle foretages ekstrahering af de faglige vurderinger efter lovudkastets § 29” (s. 629). På d en måde vil offentligheden antagelig altså end ikke længere have ret til a t få indsigt i s elv udvalgte oplysninger i d et d okument, d er viser, at ministeren b esluttede a t afskaffe sikkerhedskontrollen til trods for, at Arbejdstilsynet oplyste ham om, a t d et kunne siges at ville føre til arbejdsmiljødumping. Hertil kommer, at flertallet af Offentlighedskommissionens 7

medlemmer under alle omstændigheder helt vil afskære offentligheden fra indsigt i såkaldt ’interne faglige vurderinger i endelig form’, når de er u darbejdet til brug for ministerrådgivning. Men s elv hvis Folketinget ikke følger d enne anbefaling, men i s tedet følger mindretallets d issens på d et punkt, fremgår d et af ovenstående, at de h elt afgørende oplysninger i sager, som d e tre eksempler på brud på d emokratiets spilleregler, antagelige alligevel end ikke vil s kulle ekstraheres efter h verken § 28 eller § 29.” (Høringssvar fra Jesper Tynell) Også h er u nderkender Justitsministeriet Oluf Jørgensens udlægning af §§ 28 og 29, og afviser a t dokumentet eller oplysninger fra det i fremtiden vil skulle udleveres efter disse paragraffer, h vis d en foreslåede § 24 b liver vedtaget. Dokumentet ”må anses for et ministerbetjeningsdokument i § 24’s forstand”, s kriver ministeriet, og anfører videre vdr. § 29 d e samme argumenter, som jeg s elv har anført ovenfor, og tilføjer på d et foreliggende grundlag et yderligere argument for, a t end ikke enkelt-·‐oplysninger fra dokumentet i fremtiden s kal udleveres: ”de interne vurderinger, d er kommer til udtryk i d et omhandlede d okument er vurderinger, som b ygger på den almindelige administrative indsigt, der er til stede i d en pågældende forvaltningsmyndighed (Arbejdstilsynet). Det følger af bemærkningerne til b estemmelsen i lovforslagets § 29, a t sådanne vurderinger ikke kan karakteriseres som faglige vurderinger i bestemmelsens forstand (og derfor ikke er ekstraheringspligtige). Det s kyldes, at d er i sådanne tilfælde ikke vil være tale om, at vurderingen bygger på en sådan særlig indsigt, at den adskiller sig fra den indsigt, der også vil være til stede hos andre forvaltningsmyndigheder. Som eksempel på sådanne vurderinger, d er ikke kan karakteriseres som faglige vurderinger i b estemmelsens forstand, nævnes i b emærkningerne til lovforslagets § 29 embedsfolks rådgivning om politiske og s trategiske overvejelser, og d et anføres, at en sådan rådgivning er en d el af embedsfolkenes almindelige kvalifikationer. Hertil kommer, at det fremgår af b emærkningerne til lovforslagets § 29, at s elve indstillingen om, hvilken løsning d er i en konkret sammenhæng bør vælges, ligeledes ikke vil være omfattet af retten til aktindsigt efter § 29, stk. 1, 1. p kt., da en sådan indstilling h eller ikke kan karakteriseres som en faglig vurdering i b estemmelsens forstand. Det b emærkes, at d et, der er refereret fra bemærkningerne til lovforslagets § 29, s varer til d et, som en enig Offentlighedskommission har anført i b etænkning nr. 1510/2009 på side 628 f. Det er på d en anførte baggrund Justitsministeriets vurdering, at d et omhandlede dokument ikke indeholder oplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form, som i givet fald ville skulle ekstraheres efter lovforslagets § 29, s tk. 1, 1. p kt., h vis b etingelserne herfor i øvrigt var opfyldt. Ud fra d enne vurdering er det korrekt, at der h verken vil være ret til indsigt i d en omhandlede indstilling efter Offentlighedskommissionens flertals forslag eller efter mindretallets forslag.” (Svar på Spg. 40 til L90) Oluf Jørgensen har som sagt fremført, at oplysninger i dokumentet s kal udleveres til borgere og journalister både efter mindretallets § 29, men også efter d en foreslåede § 28. Også d et sidste afviser Justitsministeriet, som ikke mener, a t dokumentet vil skulle udleveres efter d en foreslåede § 28, h vis § 24 bliver vedtaget. End ikke enkeltoplysninger i d okumentet kan, ifølge ministeriet, b etragtes som faktuelle oplysninger i § 28s 8

forstand. Også derfor vil borgere og journalister ikke længere have ret til at få dokumentet eller oplysninger fra det udleveret, mener ministeriet på det foreliggende grundlag. Det skyldes, a t: ”det i spørgsmålet omhandlede notat efter Justitsministeriets u middelbare vurdering ikke indeholder egentlige faktuelle oplysninger eller andre oplysninger, d er bidrager til at supplere sagens b evismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag. Notatet indeholder derimod efter Justitsministeriets umiddelbare vurdering for det første oplysninger, d er gengiver indholdet af gældende ret (direktivet) (jf. afsnittet ”Problemstilling” og afsnittet ”Baggrund”). For d et andet indeholder det pågældende n otat tilsyneladende en række vurderinger af politisk og strategisk karakter (jf. afsnittet ”Konsekvenser” og til d els afsnittet ”Løsning og Indstilling”). For d et tredje indeholder notatet tilsyneladende Arbejdstilsynets indstillinger til ministeren om, hvilke beslutninger d er b ør træffes (jf. til d els afsnittet ”Løsning og indstilling” og afsnittet ”Det videre forløb”). I lyset af d et, d er er anført under p kt. 1, er d et på d enne baggrund samlet s et Justitsministeriet vurdering, at d et n otat, d er er omtalt i spørgsmålet, ikke indeholder oplysninger om en sags faktiske grundlag, som ville skulle ekstraheres efter lovforslagets § 28, s tk. 1, 1. pkt.” (Svar på Spg. 37 til L90) Som sagt, s kriver Oluf Jørgensen i s it notat vdr. mit h øringssvar og d e eksempler, jeg har fremlagt, at ”Offentlighedskommissionens lovudkast ikke vil h indre aktindsigt i kommende sager af d enne karakter.” Han tilføjer i samme åndedrag, at ”Hvis forslag fra kommissionens mindretal b liver fulgt vil indsigten i magten blive styrket markant.” Det har d er nu vist sig ikke at være b elæg for. Ifølge Justitsministeriet vil den foreslåede lov tvært imod ikke længere give borgere og journalister ret til at få udleveret nogen af d e nævnte dokumenter. Og d et uanset om forslag fra kommissionens mindretal skulle blive fulgt. Ved a t basere sine s ynspunkter på Oluf Jørgensens b etragtninger og udsagn, har Dansk Journalistforbund, Danske Dagblades Forening og flere andre altså i d eres stillingtagen til d en kommende lov og d ens foreslåede § 24, fæstet lid til en udlægning af d en foreslåede lov og d ens indgreb i retten til a ktindsigt, som Justitsministeriet mener ikke er korrekt.

Dokument C: Regeringens redegørelse vedr. fanger i Afghanistan efter filmen ’Den hemmelige krig’ Dokumentet er første u dkast til regeringens såkaldte Afghanistan-·‐redegørelse, udarbejdet i kølvandet på filmen ’Den Hemmelige Krig’. Redegørelsen b lev s enere i sin endelige form offentliggjort. Dokumentet viser sammen med d e øvrige dokumenter i sagen, hvordan redegørelsen b lev til. Dagbladet Information har på baggrund af b l.a. d ette dokument lavet d enne afdækning af sagen: http://www.information.dk/138793 Dokumentet er udleveret efter begæring af a ktindsigt, da borgere og journalister under d en nuværende offentlighedslov har ret til at indsigt i dokumentet, fordi d et er udvekslet mellem F orsvarsministeriet og medarbejdere i en række andre ministerier og d ermed ikke længere er internt. Hvis L90 bliver vedtaget, er det et eksempel på et af d e mange dokumenter, d er ikke længere klart vil være ret til a ktindsigt i.

Oluf Jørgensen har ikke taget stilling til b ehandling af en eventuel b egæring om a ktindsigt i d ette dokument efter d en foreslåede n ye offentlighedslov, ligesom d okumentet ikke tidligere er b levet inddraget i høringssvar eller lign. Men Justitsministeriets svar til F olketinget vedr. dokumentet falder i tråd med ministeriets gengivelse af §§ 28 og 29 i forbindelse med de to ovenstående dokumenter. Ministeriet mener således på baggrund af d et oplyste, at d er er tale om et dokument, s om fremover vil være omfattet af undtagelsen fra a ktindsigt i d en foreslåede § 24. Da der er tale om et tidligt udkast til regeringens Afghanistan-·‐redegørelse, er Justitsministeriet b levet spurgt, om det er korrekt, at dokumentet ikke indeholder ”faglige vurderinger i endelige form”, og d erfor ikke s kal u dleveres efter § 29, uanset om flertallets eller mindretallet i kommissionens udgave af § 29 måtte blive vedtaget. Hertil s varer Justitsministeriet, at hverken d okumentet eller enkeltoplysninger h eri vil s kulle udleveres efter § 29, allerede af d en grund, at regeringens Afghanistan-·‐redegørelse ikke er en redegørelse i § 29s forstand, da paragraffen alene omfatter politiske initiativer: ”det [er] Justitsministeriets vurdering, at d et omhandlede dokument ikke vedrører et (fremadrettet) offentliggjort politisk initiativ, men d erimod er en (bagudrettet) redegørelse om et konkret sagskompleks, som d er i offentligheden har været b evågenhed omkring. Ud fra d enne vurdering er d er således ikke tale om en redegørelse i § 29’s forstand, og d er vil a llerede af d en grund ikke være ret til a ktindsigt i eventuelle oplysninger i udkastet om interne faglige vurderinger i endelig form. Dette gælder, uanset om b estemmelsen i § 29 affattes som foreslået af Offentlighedskommissionens flertal eller af kommissionens mindretal.” (Svar på Spg. 51 til L90) Når d et herefter gælder spørgsmålet om, h vilke oplysninger i udkastet til redegørelsen, som eventuelt vil skulle ekstraheres efter § 28, hvis § 24 b liver vedtaget og undtager d okumentet fra retten til aktindsigt, oplyser ministeriet, at en række oplysninger i dette første udkast til redegørelsen vil kunne b etragtes som ”oplysninger om sagens faktiske grundlag”. Ministeriet har således gennemgået dokumentet og understreget d e s ætninger, som rummer rent faktuelle oplysninger. Men samtidig understreger justitsministeriet, a t d et ikke kan tage stilling til, om disse oplysninger nu også s kal udleveres efter § 28 ved begæring om aktindsigt, da § 28 alene omfatter oplysninger, d er er ”relevante” for sagen. ”Det s kal dog fremhæves, at ministeriet navnlig ikke kan vurdere, hvorvidt de omhandlede oplysninger er relevante for sagen, eller om d e f.eks. er blevet erstattet med b edre og opdaterede oplysninger” (Svar på Spg. 46 til L90) En gennemgang af de udvalgte faktuelle oplysninger viser, a t langt d e fleste oplysninger også er at finde i den endelige og allerede offentliggjorte redegørelse. I nogle tilfælde b lot i en anelse omformuleret og tilrettet u dgave. Ganske enkelte informationer er ikke med i d en endelige redegørelse. Om d isse oplysninger ikke er medtaget, fordi d e ikke er relevante for sagen, kan Justitsministeriet ikke vurdere. Men da man må gå ud fra, a t d e ministerier, d er har udarbejdet redegørelsen vil mene, at a lle relevante oplysninger vdr. sagen n etop er taget med i d en endelige og offentliggjorte version, er d et nærliggende a t disse myndigheder ved b egæring om a ktindsigt efter d en foreslåede lov kan mene, at d e få faktuelle oplysninger, d er kun optræder i udkastet og ikke i d en endelige version, netop ikke er taget med d er, fordi de efterfølgende viste s ig ikke at være relevante. S elvom Justitsministeriet ikke mener a t kunne vurdere, om d et er tilfældet, gør ministeriet opmærksom på, at det kan være tilfældet, og a t d isse oplysninger om faktiske forhold d erfor muligvis ikke vil s kulle udleveres ved b egæring om a ktindsigt a lligevel: ”det [kan] s enere vise s ig, at oplysninger, d er oprindeligt b lev anset for at være af b etydning, og som d erfor b lev noteret på sagens a kter, på et s enere stadium i sagsbehandlingen er betydningsløse.” (Svar på Spg. 50 til L90) 10

Selvom Justitsministeriet afstår fra at s vare på, om d er reelt er oplysninger i udkastet til regeringens Afghanistan-·‐redegørelse i dokument C, som s kal udleveres efter § 28, hvis § 24 b liver vedtaget og fremover afskærer retten til aktindsigt i d et fulde dokument, så falder ministeriets s var på spørgsmålene vdr. dokumentet a ltså alligevel i tråd med d en snævre og tekstnære forståelse af §§ 28 og 29, d er fremgår af svarerne vedr. dokumenterne A og B. Hertil tilføjer justitsministeriet, at end ikke ministeriet kan vurdere, om d er overhovedet er enkelt-·‐oplysninger i dokumentet, d er s kal gives aktindsigt i. Hermed slår ministeriet endnu en gang fast, a t §§ 28 og 29 ikke kompenserer for den lukkethed i d en offentlige forvaltning, der følger med d en foreslåede § 24. Hvis § 24 bliver vedtaget, giver d e to andre paragraffer simpelthen ikke borgere, journalister og virksomheder ret til at få udleveret dokumenter af d e tre n ævnte typer, sådan d e i dag har ret til i medfør af d en nuværende offentlighedslov. En y derligere dokumentation for og flere praktiske eksempler på, hvorfor hverken § 28 eller § 29 v il kunne kompensere for den mørklægning, som § 24 v il medføre, kan ses på videooptagelsen her fra høringen i Folketingets Retsudvalg d. 27. januar 2011: http://www.ft.dk/webtv/video/20101/reu/H1.aspx?as=1 Mit oplæg om dette kan ses på tidskode 14:47:00. Oluf Jørgensens oplæg på høringen kan ses på tidskode 14:26:00