Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 90 Bilag 14
Offentligt
	
 Justitsministeriet:	
 ’Ministerbetjening’	
 opvejes	
 ikke	
 af	
 andre	
 paragraffer	
 i	
 Offentlighedsloven	
 	
 
Der	
 er	
 ikke	
 dækning	
 for	
 medierepræsentanters	
 vidtgående	
 fortolkning	
 af	
 §§	
 28-·‐29	
 i	
 den	
 foreslåede	
 nye	
 
Offentlighedslov.	
 Det	
 fremgår	
 af	
 justitsministerens	
 svar	
 på	
 46	
 spørgsmål	
 til	
 tre	
 konkrete	
 dokumenter,	
 
som	
 Folketingets	
 Retsudvalg	
 har	
 stillet	
 til	
 ministeren.	
 Dermed	
 er	
 grundlaget	
 for,	
 at	
 	
 
Offentlighedskommissionens	
 medierepræsentanter,	
 herunder	
 Dansk	
 Journalistforbund,	
 har	
 støttet	
 
mørklægning	
 af	
 såkaldt	
 ministerbetjening	
 i	
 den	
 foreslåede	
 §	
 24,	
 smuldret	
 bort.	
 
Af	
 cand.mag.	
 og	
 journalist	
 Jesper	
 Tynell	
 Siden	
 Offentlighedskommissionen	
 i	
 n ovember	
 2009	
 offentliggjorde	
 sin	
 b etænkning,	
 har	
 mediejurist	
 Oluf	
 Jørgensen	
 og	
 andre	
 medierepræsentanter	
 i	
 kommissionen	
 gentagne	
 gange	
 i	
 radio,	
 aviser	
 og	
 ved	
 møder	
 i	
 Dansk	
 Journalistforbund	
 afvist	
 kritikken	
 af	
 kommissionens	
 forslag	
 til	
 en	
 ny	
 paragraf	
 24,	
 som	
 gør	
 statslige	
 myndigheder	
 til	
 én	
 samlet	
 enhed,	
 og	
 d ermed	
 som	
 udgangspunkt	
 afskærer	
 borgere	
 og	
 journalister	
 fra	
 d en	
 ret	
 til	
 a ktindsigt	
 i	
 d eres	
 indbyrdes	
 korrespondance,	
 som	
 d en	
 nuværende	
 offentlighedslov	
 giver	
 d em.	
 Deres	
 væsentligste	
 og	
 gentagne	
 argument	
 har	
 været,	
 at	
 d e	
 foreslåede	
 §§	
 28	
 og	
 29	
 i	
 stedet	
 giver	
 ret	
 til	
 udlevering	
 af	
 de	
 relevante	
 oplysninger	
 i	
 de	
 dokumenter,	
 som	
 fremover	
 skal	
 undtages	
 som	
 ’ministerbetjening’	
 efter	
 §24.	
 Nu	
 har	
 Justitsministeriet	
 erklæret	
 sig	
 u enig.	
 Absolut	
 intet	
 i	
 d e	
 tre	
 dokumenter,	
 ministeriet	
 har	
 fået	
 forelagt,	
 skal	
 fremover	
 udleveres	
 efter	
 d en	
 foreslåede	
 §	
 29,	
 h eller	
 ikke	
 s elvom	
 §	
 29	
 skulle	
 blive	
 vedtaget	
 i	
 d en	
 version,	
 medierepræsentanterne	
 i	
 Offentlighedskommissionens	
 har	
 foreslået,	
 slår	
 Justitsministeriet	
 fast.	
 Og	
 når	
 det	
 gælder	
 §	
 28,	
 er	
 d et	
 kun	
 én	
 enkelt,	
 ubetydelig	
 s ætning	
 i	
 d et	
 ene	
 af	
 d e	
 to	
 d okumenter,	
 som	
 ministeriet	
 mener,	
 fremover	
 s kal	
 udleveres.	
 I	
 d et	
 tredje	
 dokument	
 kan	
 ministeriet	
 ikke	
 vurdere,	
 om	
 §	
 28	
 vil	
 føre	
 til	
 udlevering	
 af	
 oplysninger.	
 Disse	
 s var,	
 som	
 justitsministeren	
 nu	
 har	
 givet	
 Folketinget,	
 er	
 afgørende	
 betydning,	
 fordi	
 d e	
 er	
 bestemmende	
 for,	
 h vordan	
 embedsmænd	
 s kal	
 bruge	
 d en	
 foreslåede	
 lov,	
 hvis	
 §	
 24	
 bliver	
 vedtaget	
 og	
 d ermed	
 lukker	
 af	
 for	
 d en	
 a ktindsigt	
 i	
 de	
 fulde	
 d okumenter,	
 som	
 d en	
 nuværende	
 lov	
 giver	
 ret	
 til.	
 De	
 tre	
 dokumenter	
 er	
 valgt,	
 fordi	
 d e	
 udgør	
 henholdsvis	
 en	
 e-·‐mail,	
 en	
 indstilling	
 til	
 en	
 minister	
 og	
 et	
 udkast	
 til	
 en	
 redegørelse.	
 Tre	
 forskellige	
 eksempler	
 på	
 d e	
 mange	
 dokumenter,	
 som	
 b orgere	
 og	
 journalister	
 med	
 den	
 foreslåede	
 nye	
 offentlighedslov	
 a ltså	
 ikke	
 længere	
 vil	
 have	
 ret	
 til	
 at	
 få	
 udleveret.	
 I	
 mit	
 høringssvar	
 til	
 Justitsministeriet	
 har	
 jeg	
 anvendt	
 to	
 af	
 dokumenterne	
 til	
 at	
 anskueliggøre,	
 h vorfor	
 d en	
 foreslåede	
 §24	
 om	
 såkaldt	
 ministerbetjening	
 vil	
 forhindre	
 offentligheden	
 i	
 fremover	
 at	
 få	
 aktindsigt	
 d enne	
 vigtige	
 type	
 dokumenter,	
 også	
 s elvom	
 §§	
 28-·‐29	
 i	
 visse	
 tilfælde	
 skulle	
 give	
 adgang	
 til	
 enkelte,	
 udvalgte	
 oplysninger.	
 Mediejurist	
 og	
 medlem	
 af	
 Offentlighedskommissionen,	
 Oluf	
 Jørgensen,	
 har	
 gentagne	
 gange	
 offentligt	
 sagt,	
 a t	
 oplysningerne	
 i	
 mine	
 eksempler	
 vil	
 blive	
 u dleveret	
 ved	
 b egæring	
 om	
 a ktindsigt,	
 også	
 under	
 d en	
 foreslåede	
 lov.	
 Bl.a.	
 har	
 han	
 på	
 foreningens	
 Åbenhedstingets	
 internetportal	
 skrevet,	
 at	
 det	
 er	
 hans	
 ”klare	
 overbevisning,	
 at	
 Offentlighedskommissionens	
 lovudkast	
 ikke	
 vil	
 hindre	
 aktindsigt	
 i	
 kommende	
 sager	
 af	
 d enne	
 karakter.”	
 (http://www.aabenhedstinget.dk/wp-·‐content/uploads/tynells-·‐eksempler.pdf)	
 	
 1	
 Forsikringerne	
 om,	
 at	
 oplysningerne	
 i	
 d e	
 omtalte	
 dokumenter	
 også	
 vil	
 b live	
 udleveret,	
 h vis	
 den	
 foreslåede	
 lov	
 bliver	
 vedtaget,	
 har	
 Oluf	
 Jørgensen	
 b l.a.	
 også	
 fremført	
 i	
 fagbladet	
 Journalisten,	
 overfor	
 Dansk	
 Journalistforbunds	
 hovedbestyrelse,	
 samt	
 overfor	
 forbundets	
 medlemmer	
 på	
 DJs	
 konference	
 på	
 Askov	
 Højskole	
 i	
 2010	
 Justitsministeriet	
 har	
 d erimod	
 nu	
 slået	
 fast,	
 at	
 dokumenterne	
 ikke	
 vil	
 blive	
 udleveret	
 under	
 d en	
 kommende	
 lov,	
 uanset	
 om	
 lovens	
 §	
 29	
 b liver	
 vedtaget	
 som	
 flertallet	
 i	
 kommissionen	
 og	
 regeringen	
 har	
 fremsat	
 d en,	
 eller	
 som	
 Oluf	
 Jørgensen	
 og	
 mindretallet	
 i	
 kommissionens	
 har	
 ønsket	
 d en.	
 Dermed	
 afviser	
 ministeriet	
 Oluf	
 Jørgensens	
 u dsagn	
 vdr.	
 §§	
 28	
 og	
 29,	
 som	
 DJ	
 og	
 medierepræsentanter	
 i	
 Offentlighedskommissionen	
 har	
 fæstet	
 lid	
 til,	
 og	
 angiveligt	
 har	
 baseret	
 deres	
 tilslutning	
 til	
 d en	
 foreslåede	
 §	
 24	
 på.	
 	
 Dokument	
 A:	
 	
 Beskæftigelsesminister	
 bestilte	
 tal	
 der	
 s kulle	
 sætte	
 AF	
 i	
 dårligt	
 lys	
 Dokumentet	
 rummer	
 en	
 b estilling	
 af	
 b estemte	
 tal	
 hos	
 Arbejdsmarkedsstyrelsen,	
 d er	
 skulle	
 bruges	
 af	
 beskæftigelsesministeren	
 til	
 at	
 ’vende	
 d ebatten’	
 for	
 at	
 bane	
 vej	
 for	
 en	
 kommunalisering	
 af	
 beskæftigelsesindsatsen	
 s om	
 led	
 i	
 kommunalreformen.	
 Dokumentets	
 øvrige	
 sammenhæng	
 fremgår	
 af	
 bilagene	
 til	
 mit	
 h øringssvar	
 vdr.	
 Offentlighedskommissionens	
 b etænkning	
 og	
 bl.a.	
 af	
 radioindslaget	
 h er:	
 http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/07/09/153227.htm	
 Dokumentet	
 er	
 udleveret	
 efter	
 begæring	
 om	
 a ktindsigt,	
 da	
 borgere	
 og	
 journalister	
 under	
 d en	
 nuværende	
 offentlighedslov	
 har	
 ret	
 til	
 at	
 indsigt	
 i	
 dokumentet,	
 fordi	
 d et	
 er	
 afgivet	
 til	
 Arbejdsmarkedsstyrelsen	
 og	
 dermed	
 ikke	
 længere	
 internt.	
 Hvis	
 L90	
 bliver	
 vedtaget,	
 er	
 d et	
 et	
 eksempel	
 på	
 et	
 af	
 d e	
 mange	
 dokumenter,	
 der	
 ikke	
 længere	
 klart	
 vil	
 være	
 ret	
 til	
 aktindsigt	
 i.	
 
I	
 dag	
 er	
 der	
 ret	
 til	
 fuld	
 aktindsigt	
 i	
 denne	
 bestilling	
 af	
 tal,	
 der	
 skal	
 vise,	
 at	
 kommunerne	
 er	
 bedre	
 end	
 AF	
 til	
 at	
 få	
 ledige	
 i	
 arbejde.	
 Dokumenter	
 s om	
 dette	
 vil	
 ifølge	
 Justitsministeriet	
 ikke	
 længere	
 skulle	
 udleveres,	
 hvis	
 den	
 foreslåede	
 offentlighedslov	
 bliver	
 vedtaget.	
 
	
 
	
 
2	
 
Oluf	
 Jørgensen	
 har	
 gjort	
 gældende,	
 at	
 d enne	
 e-·‐mail	
 også	
 i	
 fremtiden	
 vil	
 blive	
 udleveret	
 på	
 begæring	
 om	
 aktindsigt,	
 også	
 s elvom	
 d en	
 vil	
 være	
 omfattet	
 af	
 d en	
 foreslåede	
 §	
 24	
 om	
 såkaldt	
 ’ministerbetjening’.	
 I	
 d et	
 notat	
 vdr.	
 eksemplerne,	
 han	
 har	
 offentliggjort	
 på	
 'aabenhedstinget.dk'	
 vedr.	
 mit	
 høringssvar,	
 skriver	
 han:	
 ”Beskæftigelsesministeren	
 bestilte	
 tal	
 h os	
 Arbejdsmarkedsstyrelsen,	
 der	
 s kulle	
 sætte	
 AF	
 i	
 dårligt	
 lys.	
 Ordlyden	
 i	
 d en	
 centrale	
 mail	
 om	
 ”data	
 og	
 resultater,	
 d er	
 om	
 nødvendigt	
 kan	
 vende	
 d ebatten”	
 hører	
 til	
 d enne	
 sags	
 faktiske	
 grundlag.	
 Disse	
 centrale	
 oplysninger	
 om	
 politisk	
 motiveret	
 talfusk	
 s kal	
 derfor	
 udleveres	
 efter	
 lovudkastet	
 §	
 28	
 og	
 kan	
 således	
 ikke	
 undtages	
 som	
 ministerbetjening.	
 I	
 forhold	
 til	
 d enne	
 sag	
 er	
 d et	
 væsentligt,	
 at	
 d et	
 i	
 betænkningen	
 side	
 993	
 præciseres,	
 a t	
 retten	
 til	
 a ktindsigt	
 i	
 en	
 sags	
 faktiske	
 grundlag	
 også	
 omfatter	
 oplysninger	
 om	
 metoder	
 og	
 forudsætninger.	
 Ministeren	
 angiver	
 en	
 forudsætning,	
 når	
 han	
 ønsker	
 tal,	
 d er	
 ”kan	
 vende	
 d ebatten”.	
 Der	
 er	
 ikke	
 undtagelser	
 for	
 politisk	
 b etingede	
 forudsætninger,	
 h vor	
 f.eks.	
 en	
 minister	
 påvirker	
 eller	
 s øger	
 at	
 påvirke	
 sagens	
 faktiske	
 grundlag.”	
 (http://www.aabenhedstinget.dk/wp-·‐content/uploads/tynells-·‐eksempler.pdf)	
 Mens	
 Oluf	
 Jørgensen	
 h er	
 og	
 i	
 medierne	
 har	
 fastholdt,	
 at	
 offentligheden	
 efter	
 d en	
 foreslåede	
 n ye	
 offentlighedslov	
 vil	
 have	
 ret	
 til	
 a ktindsigt	
 i	
 ovenstående	
 e-·‐mail,	
 har	
 jeg	
 efter	
 en	
 gennemgang	
 af	
 d e	
 afgørende	
 passager	
 i	
 Offentlighedskommissionens	
 b etænkning	
 gjort	
 gældende,	
 a t	
 kun	
 ubetydelige	
 enkelt-·‐oplysninger	
 eventuelt	
 vil	
 skulle	
 udleveres:	
 ”De	
 helt	
 afgørende	
 oplysninger	
 om,	
 at	
 det	
 var	
 ministeren	
 (altså	
 h vem)	
 d er	
 b estilte	
 tallene	
 med	
 d et	
 formål	
 (altså	
 h vorfor)	
 a t	
 give	
 LO,	
 DA	
 og	
 partierne	
 i	
 Folketinget	
 indtryk	
 af,	
 at	
 kommunerne	
 er	
 bedre	
 end	
 AF	
 til	
 at	
 få	
 ledige	
 i	
 arbejde,	
 kan	
 let	
 afvises	
 h verken	
 at	
 skulle	
 betragtes	
 som	
 ’metoder’	
 eller	
 ’forsætninger’,	
 men	
 derimod	
 som	
 p olitiske	
 og/eller	
 strategiske	
 overvejelser.	
 Alene	
 af	
 d en	
 grund	
 vil	
 offentligheden	
 i	
 fremtiden	
 ikke	
 længere	
 have	
 en	
 klar	
 ret	
 til	
 at	
 få	
 disse	
 afgørende	
 oplysninger	
 udleveret.”	
 ( Høringssvar	
 fra	
 Jesper	
 Tynell)	
 I	
 mit	
 høringssvar,	
 har	
 jeg	
 endvidere	
 p eget	
 på,	
 at	
 ”Det	
 er	
 ifølge	
 b etænkningen	
 sådan,	
 at	
 ekstraheringspligten	
 vil	
 omfatte	
 d et,	
 d er	
 b etegnes	
 som	
 ”egentlige	
 faktuelle	
 oplysninger”,	
 samt	
 n u	
 tydeliggjort	
 a t	
 d et	
 –	
 som	
 hidtil	
 –	
 også	
 omfatter	
 ”de	
 metoder	
 og	
 forudsætninger,	
 d er	
 knytter	
 sig	
 til	
 ’de	
 faktuelle	
 oplysninger’.”	
 (s.	
 620).	
 At	
 d er	
 antagelige	
 a lene	
 er	
 p ligt	
 til	
 at	
 ekstrahere	
 d e	
 h elt	
 faktuelle	
 oplysninger	
 og	
 metoderne	
 og	
 forudsætningerne	
 bag,	
 indicerer	
 d et	
 eneste	
 eksempel	
 på	
 ekstraheringspligt,	
 kommissionen	
 giver	
 i	
 s in	
 b etænkning:	
 ”Med	
 ’egentlige	
 faktuelle	
 oplysninger’	
 s igtes	
 d er	
 f.eks.	
 til	
 oplysninger	
 i	
 et	
 internt	
 dokument	
 om,	
 a t	
 d er	
 på	
 n	
 motorvejsstrækning	
 passerer	
 20.000	
 biler	
 dagligt	
 eller	
 en	
 oplysning	
 –	
 der	
 b ygger	
 på	
 undersøgelser	
 og	
 analyser	
 –	
 om,	
 at	
 d er	
 på	
 samme	
 motorvejsstrækning	
 tidligere	
 passerede	
 mellem	
 20.000	
 og	
 50.000	
 b iler	
 dagligt.”	
 (s.	
 620).	
 Når	
 kommissionen	
 s kriver,	
 a t	
 ekstraherings-·‐reglerne	
 også	
 gælder	
 ”metoder	
 og	
 forudsætninger”,	
 d er	
 ligger	
 til	
 grund	
 for	
 d e	
 faktuelle	
 oplysninger,	
 s kriver	
 d en,	
 at	
 det	
 i	
 eksemplet	
 h er	
 vil	
 være	
 ”de	
 metoder	
 og	
 forudsætninger,	
 som	
 en	
 forvaltningsmyndighed	
 har	
 anvendt	
 ved	
 fastlæggelsen	
 af,	
 at	
 der	
 på	
 en	
 motorvejsstrækning	
 passerer	
 20.000	
 biler	
 dagligt.”	
 (s.	
 621).	
 I	
 dag	
 fører	
 ekstraheringspligten	
 i	
 sjældne	
 tilfælde	
 til,	
 at	
 myndighederne	
 udleverer	
 ellers	
 interne	
 dokumenter	
 med	
 en	
 masse	
 overstreget	
 med	
 s ort	
 tusch,	
 undtagen	
 oplysninger	
 her	
 og	
 	
 3	
 
der,	
 hvor	
 d er	
 f.eks.	
 løsrevet	
 kan	
 stå	
 ”20.000	
 biler	
 dagligt”.	
 Sådan	
 vil	
 det	
 også	
 være	
 fremover.	
 Det	
 bliver	
 blot	
 gjort	
 eksplicit,	
 a t	
 d er	
 i	
 d isse	
 situationer	
 –	
 som	
 h idtil	
 –	
 også	
 s kal	
 ekstraheres	
 passager	
 som	
 ”både	
 lastbiler	
 og	
 p ersonbiler	
 er	
 talt	
 med	
 i	
 tællingen”,	
 ”optællingen	
 er	
 foregået	
 i	
 januar	
 måned”	
 (forudsætninger)	
 og	
 løse	
 s ætninger	
 så	
 som	
 ”der	
 er	
 brugt	
 kabler	
 på	
 tværs	
 af	
 vejbanen	
 til	
 at	
 foretage	
 optællingen	
 med”	
 eller	
 ”bilerne	
 er	
 talt	
 manuelt”	
 ( metoder).	
 I	
 modsætning	
 til	
 disse	
 rent	
 faktuelle	
 oplysninger,	
 s kal	
 p olitiske	
 og	
 strategiske	
 overvejelser	
 ikke	
 ekstraheres	
 og	
 udleveres.	
 Det	
 slår	
 Ombudsmanden	
 ifølge	
 gældende	
 ret	
 fast	
 f.eks.	
 i	
 F OB	
 2005:485,	
 når	
 han	
 s kriver,	
 at	
 ”Til	
 illustration	
 kan	
 ( …)	
 n ævnes	
 d okument	
 27	
 i	
 ( …)	
 Transport-·‐	
 og	
 Energiministeriets	
 notat	
 om	
 ’Femern	
 og	
 Storebæltstaksterne’	
 af	
 12.	
 marts.	
 2004.	
 Dokumentet	
 består	
 b l.a.	
 af	
 et	
 afsnit	
 om	
 økonomiske	
 overvejelser	
 (afsnit	
 1)	
 d er	
 efter	
 min	
 opfattelse	
 må	
 anses	
 for	
 oplysninger	
 omfattet	
 af	
 ekstraheringspligten	
 (…).	
 Derimod	
 s es	
 d e	
 følgende	
 afsnit	
 ’Politiske	
 overvejelser’	
 og	
 ’Løsningsmuligheder’	
 ikke	
 at	
 være	
 omfattet	
 af	
 ekstraheringspligten.”	
 (betænkningen	
 side	
 562).	
 Denne	
 b egrænsning	
 i	
 ekstraheringspligten	
 viderefører	
 kommissionen	
 i	
 d en	
 n ye	
 lov	
 og	
 understreger,	
 at	
 ”ekstraheringspligten	
 efter	
 §	
 28	
 stk.	
 1,	
 1.	
 p kt.	
 omfatter	
 ikke	
 (…)	
 politiske	
 og	
 s trategiske	
 udtalelser,	
 ligesom	
 ekstraheringspligten	
 ikke	
 vil	
 omfatte	
 tilkendegivelser	
 a f	
 standpunkter,	
 argumenter	
 eller	
 vurderinger	
 med	
 h ensyn	
 til	
 en	
 sags	
 afgørelse	
 eller	
 oplysning”	
 (s.621).	
 Som	
 en	
 ekstra	
 mulighed	
 for	
 at	
 afvise	
 at	
 ekstrahere	
 og	
 udlevere	
 d e	
 ’egentlige	
 faktuelle	
 oplysninger’,	
 som	
 i	
 et	
 dokument	
 kan	
 siges	
 at	
 væren	
 ’relevante	
 for	
 sagen’,	
 kan	
 myndighederne	
 tilmed	
 gøre	
 gældende,	
 at	
 oplysningerne	
 er	
 ’uvæsentlige’	
 eller	
 ’ligegyldige’	
 –	
 også	
 s elvom	
 d e	
 rent	
 faktisk	
 selv	
 mener,	
 at	
 oplysningerne	
 er	
 ’relevante’.	
 Kommissionen	
 understreger	
 n emlig	
 i	
 en	
 s idebemærkning	
 i	
 b etænkningen	
 ”i	
 øvrigt,	
 at	
 oplysninger	
 om	
 sagens	
 faktiske	
 grundlag,	
 d er	
 som	
 sådan	
 er	
 relevante,	
 men	
 som	
 for	
 en	
 overordnet	
 b etragtning	
 er	
 af	
 uvæsentlig	
 b etydning	
 for	
 sagen	
 (de	
 kan	
 s iges	
 at	
 være	
 ligegyldige),	
 [heller]	
 ikke	
 s kal	
 ekstraheres.”	
 (s.	
 623-·‐624).”	
 (Hørringssvar	
 fra	
 Jesper	
 Tynell)	
 	
 Justitsministeriet	
 kommer	
 nu	
 til	
 samme	
 konklusion	
 som	
 jeg	
 vedrørende	
 rækkevidden	
 af	
 §	
 28	
 i	
 forbindelse	
 med	
 d et	
 konkrete	
 dokument.	
 Nemlig	
 a t	
 d en	
 omtalte	
 e-·‐mail	
 vurderet	
 på	
 det	
 foreliggende	
 grundlag	
 ikke	
 ville	
 skulle	
 udleveres	
 ved	
 b egæring	
 om	
 a ktindsigt,	
 hvis	
 d en	
 foreslåede	
 offentlighedslov	
 vedtages.	
 Ministeriet	
 oplyser,	
 at:	
 1. Den	
 omtalte	
 email	
 s kal	
 undtages	
 fra	
 a ktindsigt	
 som	
 ’ministerbetjening’	
 efter	
 d en	
 foreslåede	
 §	
 24	
 (Svar	
 på	
 Spg.	
 18	
 til	
 L90)	
 	
 	
 2. Den	
 omtalte	
 email	
 vil	
 ikke	
 skulle	
 udleveres	
 efter	
 d en	
 foreslåede	
 §	
 28,	
 sådan	
 som	
 Oluf	
 Jørgensen	
 gør	
 gældende.	
 Ifølge	
 ministeriet,	
 er	
 d et	
 a lene	
 følgende	
 ord	
 i	
 dokumentet,	
 d er	
 falder	
 ind	
 under	
 §	
 28:	
 ”kommunerne	
 gennemsnitligt	
 har	
 højere	
 effekter	
 for	
 s å	
 vidt	
 angår	
 udslusningsspørgsmål	
 (selvforsørgelsesgrad	
 efter	
 end	
 a ktivering)	
 end	
 AF”.	
 Kun	
 denne	
 sætning	
 kan	
 ifølge	
 ministeriet	
 siges	
 at	
 være	
 oplysninger	
 om	
 sagens	
 faktiske	
 grundlag.	
 Det	
 er	
 a ltså	
 a lene	
 disse	
 løsrevne	
 ord,	
 d er	
 s kal	
 udleveres	
 ved	
 b egæring	
 om	
 a ktindsigt,	
 hvis	
 §	
 24	
 b liver	
 vedtaget.	
 Resten	
 –	
 og	
 d ermed	
 d e	
 afgørende	
 –	
 oplysninger	
 i	
 dokumentet	
 s kal	
 ikke	
 udleveres,	
 mener	
 ministeriet	
 (Svar	
 på	
 Spg.	
 26	
 til	
 L90).	
 Resultatet	
 s es	
 n edenfor.	
 
	
 
4	
 
Aktindsigt	
 efter	
 den	
 foreslåede	
 nye	
 offentlighedslov	
 i	
 bestilling	
 af	
 tal,	
 der	
 skal	
 vise,	
 at	
 kommunerne	
 er	
 bedre	
 end	
 AF	
 til	
 at	
 få	
 l edige	
 i	
 arbejde.	
 
	
 
	
 Den	
 vidtgående	
 udlægning	
 af	
 ekstraheringspligten	
 efter	
 den	
 foreslåede	
 §	
 28,	
 s om	
 Oluf	
 Jørgensen	
 har	
 fremført	
 s iden	
 Offentlighedskommissionen	
 fremlagde	
 sin	
 b etænkning,	
 mener	
 Justitsministeriet	
 altså	
 ikke	
 er	
 korrekt.	
 Dermed	
 kan	
 §	
 28	
 fremover	
 ikke	
 kompensere	
 for	
 den	
 afskæring	
 af	
 retten	
 til	
 a ktindsigt,	
 som	
 d en	
 foreslåede	
 §24	
 vil	
 medføre,	
 sådan	
 som	
 Oluf	
 Jørgensen	
 har	
 fremført.	
 Et	
 udsagn,	
 som	
 Dansk	
 Journalistforbund	
 m.fl.	
 har	
 sat	
 sin	
 lid	
 til	
 og	
 baseret	
 sin	
 vurdering	
 af	
 den	
 foreslåede	
 §	
 24	
 på.	
 	
 Dokument	
 B:	
 Minister	
 afskaffede	
 krav	
 til	
 sikkerhedskvalifikationer	
 for	
 udenlandske	
 bygningsarbejdere	
 Dokumentet	
 indeholder	
 en	
 indstilling	
 fra	
 Arbejdstilsynet	
 til	
 b eskæftigelsesministeren	
 om	
 at	
 afskaffe	
 d en	
 forudgående	
 kontrol	
 med	
 udenlandske	
 b ygningsarbejderes	
 sikkerhedskvalifikationer.	
 Da	
 dokumentet	
 b lev	
 offentligt	
 kendt,	
 ønskede	
 et	
 flertal	
 uden	
 om	
 regeringen	
 at	
 genindføre	
 denne	
 kontrol,	
 hvilket	
 d erfor	
 s kete.	
 Arbejdstilsynet	
 var	
 i	
 en	
 tidligere	
 indstilling	
 til	
 CIRIUS	
 kommet	
 til	
 den	
 modsatte	
 konklusion	
 og	
 havde	
 anbefalet	
 at	
 fastholde	
 kontrollen	
 i	
 visse	
 fag.	
 Dokumentets	
 øvrige	
 sammenhæng	
 fremgår	
 af	
 bilagene	
 til	
 mit	
 høringssvar	
 vdr.	
 Offentlighedskommissionens	
 betænkning	
 og	
 bl.a.	
 af	
 radioindslaget	
 h er:	
 http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/06/30/174927.htm	
 	
 	
 	
 Dokumentet	
 er	
 udleveret	
 efter	
 begæring	
 om	
 a ktindsigt,	
 da	
 borgere	
 og	
 journalister	
 under	
 d en	
 nuværende	
 offentlighedslov	
 har	
 ret	
 til	
 at	
 indsigt	
 i	
 dokumentet,	
 fordi	
 d et	
 er	
 udvekslet	
 mellem	
 Arbejdstilsynet	
 og	
 Beskæftigelsesministeriets	
 d epartement	
 og	
 d ermed	
 ikke	
 længere	
 internt.	
 Hvis	
 L90	
 bliver	
 vedtaget,	
 er	
 d et	
 et	
 eksempel	
 på	
 et	
 af	
 d e	
 mange	
 dokumenter,	
 d er	
 ikke	
 længere	
 klart	
 vil	
 være	
 ret	
 til	
 a ktindsigt	
 i.	
 
	
 
5	
 
	
 Aktindsigt	
 efter	
 hhv.	
 den	
 nuværende	
 ( tv)	
 og	
 den	
 foreslåede	
 nye	
 (th)	
 offentlighedslov.	
 Oluf	
 J ørgensen	
 har	
 fastholdt,	
 at	
 oplysninger	
 i	
 dokumentet	
 også	
 efter	
 vedtagelsen	
 af	
 L90	
 ville	
 blive	
 udleveret.	
 Justitsministeriet	
 har	
 nu	
 slået	
 fast,	
 at	
 intet	
 v ed	
 dokumentet	
 vil	
 skulle	
 udleveres,	
 hverken	
 efter	
 §28	
 eller	
 §29,	
 uanset	
 hvilken	
 version	
 af	
 §29,	
 der	
 måtte	
 blive	
 vedtaget.	
 
Oluf	
 Jørgensen	
 har	
 også	
 oplyst,	
 at	
 d ette	
 dokument	
 vil	
 s kulle	
 udleveres	
 efter	
 §	
 28	
 i	
 Offentlighedskommissionens	
 forslag	
 til	
 en	
 n y	
 offentlighedslov,	
 samt	
 tilmed	
 også	
 a t	
 enkeltoplysninger	
 s kulle	
 udleveres	
 efter	
 mindretallet	
 i	
 kommissionens	
 forslag	
 til	
 §	
 29.	
 I	
 s in	
 gennemgang	
 af	
 mit	
 høringssvar,	
 skriver	
 han:	
 ”Offentlighedskommissionen	
 har	
 præciseret	
 i	
 betænkningen	
 s ide	
 994,	
 at	
 endelige	
 beslutninger	
 vedrørende	
 en	
 sags	
 afgørelse	
 er	
 omfattet	
 af	
 aktindsigt.	
 Beskæftigelsesministerens	
 b eslutning	
 om	
 at	
 afskaffe	
 s ikkerhedskontrol	
 er	
 således	
 omfattet	
 af	
 aktindsigt	
 jf.	
 §	
 28.	
 Når	
 ministeren	
 med	
 sin	
 underskrift	
 ophæver	
 kontrollen,	
 så	
 er	
 d er	
 truffet	
 en	
 endelig	
 b eslutning.	
 Arbejdstilsynets	
 faglige	
 vurdering	
 om	
 ”arbejdsmiljødumping”	
 er	
 en	
 vurdering	
 i	
 endelig	
 form,	
 der	
 indgår	
 i	
 grundlaget	
 for	
 en	
 politisk	
 b eslutning.	
 Kommissionens	
 flertal	
 vil	
 undtage	
 sådanne	
 faglige	
 vurderinger,	
 mens	
 mindretallet	
 foreslår	
 ret	
 til	
 a ktindsigt	
 jf	
 lovudkastet	
 §	
 29.”	
 (http://www.aabenhedstinget.dk/wp-·‐content/uploads/tynells-·‐eksempler.pdf)	
 Selv	
 har	
 jeg	
 ikke	
 kunne	
 følge	
 Oluf	
 Jørgensens	
 argumentation	
 og	
 konklusion.	
 Min	
 gennemgang	
 af	
 Offentlighedskommissionens	
 betænkning,	
 har	
 derimod	
 ført	
 til	
 d en	
 konklusion,	
 a t	
 d et	
 pågældende	
 	
 6	
 
dokument	
 ikke	
 længere	
 vil	
 s kulle	
 udleveres,	
 h vis	
 §	
 24	
 s kulle	
 b live	
 vedtaget	
 ved	
 lov.	
 I	
 mit	
 høringssvar	
 har	
 jeg	
 givet	
 d enne	
 begrundelse:	
 ”Da	
 ministeren	
 i	
 dokumentet	
 vejer	
 sikkerhed	
 på	
 b yggepladser	
 op	
 mod	
 muligheden	
 for	
 øget	
 tilvandring	
 af	
 arbejdskraft,	
 vil	
 myndighederne	
 også	
 h er	
 kunne	
 gøre	
 gældende,	
 at	
 d er	
 er	
 tale	
 om	
 politiske	
 eller	
 strategiske	
 overvejelser,	
 s om	
 derfor	
 heller	
 ikke	
 vil	
 s kulle	
 ekstraheres	
 ved	
 brug	
 af	
 §	
 28.	
 Man	
 kan	
 så	
 i	
 stedet	
 forsøge	
 at	
 gøre	
 krav	
 på	
 få	
 papirerne	
 udleveret	
 efter	
 d en	
 n ye	
 §	
 29,	
 der	
 gælder	
 ”interne	
 faglige	
 vurderinger	
 i	
 endelig	
 form”	
 (al	
 post	
 mellem	
 statslige	
 myndigheder,	
 der	
 b etegnes	
 som	
 ’ministerbetjening’,	
 skal	
 fremover	
 b etragtes	
 som	
 interne	
 dokumenter).	
 Men	
 ministerens	
 u nderskrift	
 s idder	
 ved	
 en	
 sådan	
 beslutning	
 på	
 en	
 såkaldt	
 ministerforlæggelse,	
 d vs.	
 en	
 politisk	
 indstilling	
 til	
 ministeren	
 fra	
 Arbejdstilsynet.	
 Og	
 her	
 fremgår	
 d et	
 eksplicit	
 af	
 b etænkningen,	
 at	
 ”En	
 indstilling	
 til	
 f.eks.	
 en	
 minister	
 om,	
 hvilken	
 løsning	
 d er	
 i	
 en	
 konkret	
 sammenhæng	
 bør	
 vælges,	
 vil	
 ikke	
 være	
 omfattet	
 af	
 retten	
 til	
 aktindsigt	
 efter	
 lovudkastets	
 §	
 29	
 (…)	
 da	
 en	
 sådan	
 indstilling	
 ikke	
 kan	
 karakteriseres	
 som	
 en	
 faglig	
 vurdering	
 i	
 denne	
 b estemmelses	
 forstand”	
 (s.	
 629),	
 ligesom	
 d er	
 ”efter	
 kommissionens	
 opfattelse	
 h eller	
 ikke	
 [vil]	
 s kulle	
 foretages	
 ekstrahering	
 af	
 interne	
 faglige	
 vurderinger,	
 i	
 d et	
 omfang	
 disse	
 vil	
 afspejle	
 d e	
 politisk-·‐strategiske	
 overvejelser,	
 som	
 d en	
 pågældende	
 forvaltningsmyndighed	
 har	
 foretaget	
 i	
 løbet	
 af	
 sagens	
 behandling”	
 (s.	
 630),	
 d et	
 samme	
 gælder	
 eksterne	
 faglige	
 vurderinger.	
 Her	
 mener	
 Oluf	
 Jørgensen,	
 a t	
 man	
 som	
 journalist	
 må	
 forsøge	
 at	
 overbevise	
 myndighederne	
 om,	
 at	
 oplysningerne	
 i	
 d et	
 d okument,	
 d er	
 d et	
 ene	
 øjeblik	
 s kal	
 b etragtes	
 som	
 en	
 indstilling	
 til	
 ministeren	
 og	
 d erfor	
 ikke	
 s kal	
 u dleveres,	
 i	
 d et	
 n æste	
 øjeblik	
 s kifter	
 status	
 til	
 at	
 b live	
 en	
 beslutning,	
 i	
 d et	
 øjeblik	
 ministeren	
 underskriver	
 ministerforelæggelsen.	
 Men	
 s elv	
 hvis	
 myndighederne	
 skulle	
 strække	
 s ig	
 til	
 at	
 mene,	
 at	
 indstillingen	
 således	
 ikke	
 længere	
 er	
 en	
 indstilling,	
 så	
 vil	
 indholdet	
 h er	
 (og	
 i	
 d e	
 fleste	
 andre	
 ministerforelæggelser)	
 stadig	
 rumme	
 politisk	
 præget	
 rådgivning.	
 Når	
 man	
 i	
 dokumentet	
 kan	
 læse,	
 a t	
 Arbejdstilsynets	
 faglige	
 vurdering	
 er,	
 at	
 en	
 afskaffelse	
 af	
 forudgående	
 kontrol	
 med	
 udenlandske	
 arbejdstageres	
 sikkerhedskvalifikationer	
 vil	
 kunne	
 s iges	
 a t	
 føre	
 til	
 ”arbejdsmiljødumping”,	
 men	
 a t	
 statsministeren	
 omvendt	
 har	
 udtrykt	
 ønske	
 om	
 at	
 lette	
 adgangen	
 til	
 Danmark	
 for	
 udenlandsk	
 arbejdskraft,	
 så	
 råder	
 embedsmændene	
 i	
 s idste	
 ende	
 a t	
 ministeren	
 til	
 a t	
 vægte	
 d et	
 sidste	
 hensyn	
 højst	
 og	
 afskaffe	
 kontrollen.	
 Arbejdstilsynets	
 faglige	
 vurdering	
 er	
 altså	
 i	
 dokumentet	
 flettet	
 ind	
 i	
 en	
 politisk	
 præget	
 rådgivning.	
 Og	
 når	
 d et	
 er	
 tilfældet,	
 skal	
 end	
 ikke	
 d e	
 faglige	
 vurderinger	
 ekstraheres	
 ud	
 af	
 dokumentet	
 og	
 udleveres,	
 fremgår	
 d et	
 af	
 Offentlighedskommissionens	
 betænkning	
 og	
 forslag.	
 Kommissionen	
 mener	
 ligefrem,	
 at	
 det	
 i	
 en	
 række	
 sager	
 n etop	
 vil	
 være	
 tilfældet	
 og	
 s kriver	
 ”Det	
 vil	
 imidlertid	
 i	
 et	
 vist	
 omfang	
 være	
 vanskeligt	
 at	
 undgå,	
 at	
 interne	
 faglige	
 vurderinger	
 i	
 f.eks.	
 et	
 internt	
 dokument	
 er	
 integreret	
 med	
 politisk	
 præget	
 rådgivning.	
 I	
 det	
 omfang	
 d ette	
 er	
 tilfældet,	
 vil	
 d er	
 ikke	
 skulle	
 foretages	
 ekstrahering	
 af	
 de	
 faglige	
 vurderinger	
 efter	
 lovudkastets	
 §	
 29”	
 (s.	
 629).	
 På	
 d en	
 måde	
 vil	
 offentligheden	
 antagelig	
 altså	
 end	
 ikke	
 længere	
 have	
 ret	
 til	
 a t	
 få	
 indsigt	
 i	
 s elv	
 udvalgte	
 oplysninger	
 i	
 d et	
 d okument,	
 d er	
 viser,	
 at	
 ministeren	
 b esluttede	
 a t	
 afskaffe	
 sikkerhedskontrollen	
 til	
 trods	
 for,	
 at	
 Arbejdstilsynet	
 oplyste	
 ham	
 om,	
 a t	
 d et	
 kunne	
 siges	
 at	
 ville	
 føre	
 til	
 arbejdsmiljødumping.	
 Hertil	
 kommer,	
 at	
 flertallet	
 af	
 Offentlighedskommissionens	
 	
 7	
 
medlemmer	
 under	
 alle	
 omstændigheder	
 helt	
 vil	
 afskære	
 offentligheden	
 fra	
 indsigt	
 i	
 såkaldt	
 ’interne	
 faglige	
 vurderinger	
 i	
 endelig	
 form’,	
 når	
 de	
 er	
 u darbejdet	
 til	
 brug	
 for	
 ministerrådgivning.	
 Men	
 s elv	
 hvis	
 Folketinget	
 ikke	
 følger	
 d enne	
 anbefaling,	
 men	
 i	
 s tedet	
 følger	
 mindretallets	
 d issens	
 på	
 d et	
 punkt,	
 fremgår	
 d et	
 af	
 ovenstående,	
 at	
 de	
 h elt	
 afgørende	
 oplysninger	
 i	
 sager,	
 som	
 d e	
 tre	
 eksempler	
 på	
 brud	
 på	
 d emokratiets	
 spilleregler,	
 antagelige	
 alligevel	
 end	
 ikke	
 vil	
 s kulle	
 ekstraheres	
 efter	
 h verken	
 §	
 28	
 eller	
 §	
 29.”	
 (Høringssvar	
 fra	
 Jesper	
 Tynell)	
 Også	
 h er	
 u nderkender	
 Justitsministeriet	
 Oluf	
 Jørgensens	
 udlægning	
 af	
 §§	
 28	
 og	
 29,	
 og	
 afviser	
 a t	
 dokumentet	
 eller	
 oplysninger	
 fra	
 det	
 i	
 fremtiden	
 vil	
 skulle	
 udleveres	
 efter	
 disse	
 paragraffer,	
 h vis	
 d en	
 foreslåede	
 §	
 24	
 b liver	
 vedtaget.	
 Dokumentet	
 ”må	
 anses	
 for	
 et	
 ministerbetjeningsdokument	
 i	
 §	
 24’s	
 forstand”,	
 s kriver	
 ministeriet,	
 og	
 anfører	
 videre	
 vdr.	
 §	
 29	
 d e	
 samme	
 argumenter,	
 som	
 jeg	
 s elv	
 har	
 anført	
 ovenfor,	
 og	
 tilføjer	
 på	
 d et	
 foreliggende	
 grundlag	
 et	
 yderligere	
 argument	
 for,	
 a t	
 end	
 ikke	
 enkelt-·‐oplysninger	
 fra	
 dokumentet	
 i	
 fremtiden	
 s kal	
 udleveres:	
 ”de	
 interne	
 vurderinger,	
 d er	
 kommer	
 til	
 udtryk	
 i	
 d et	
 omhandlede	
 d okument	
 er	
 vurderinger,	
 som	
 b ygger	
 på	
 den	
 almindelige	
 administrative	
 indsigt,	
 der	
 er	
 til	
 stede	
 i	
 d en	
 pågældende	
 forvaltningsmyndighed	
 (Arbejdstilsynet).	
 Det	
 følger	
 af	
 bemærkningerne	
 til	
 b estemmelsen	
 i	
 lovforslagets	
 §	
 29,	
 a t	
 sådanne	
 vurderinger	
 ikke	
 kan	
 karakteriseres	
 som	
 faglige	
 vurderinger	
 i	
 bestemmelsens	
 forstand	
 (og	
 derfor	
 ikke	
 er	
 ekstraheringspligtige).	
 Det	
 s kyldes,	
 at	
 d er	
 i	
 sådanne	
 tilfælde	
 ikke	
 vil	
 være	
 tale	
 om,	
 at	
 vurderingen	
 bygger	
 på	
 en	
 sådan	
 særlig	
 indsigt,	
 at	
 den	
 adskiller	
 sig	
 fra	
 den	
 indsigt,	
 der	
 også	
 vil	
 være	
 til	
 stede	
 hos	
 andre	
 forvaltningsmyndigheder.	
 Som	
 eksempel	
 på	
 sådanne	
 vurderinger,	
 d er	
 ikke	
 kan	
 karakteriseres	
 som	
 faglige	
 vurderinger	
 i	
 b estemmelsens	
 forstand,	
 nævnes	
 i	
 b emærkningerne	
 til	
 lovforslagets	
 §	
 29	
 embedsfolks	
 rådgivning	
 om	
 politiske	
 og	
 s trategiske	
 overvejelser,	
 og	
 d et	
 anføres,	
 at	
 en	
 sådan	
 rådgivning	
 er	
 en	
 d el	
 af	
 embedsfolkenes	
 almindelige	
 kvalifikationer.	
 Hertil	
 kommer,	
 at	
 det	
 fremgår	
 af	
 b emærkningerne	
 til	
 lovforslagets	
 §	
 29,	
 at	
 s elve	
 indstillingen	
 om,	
 hvilken	
 løsning	
 d er	
 i	
 en	
 konkret	
 sammenhæng	
 bør	
 vælges,	
 ligeledes	
 ikke	
 vil	
 være	
 omfattet	
 af	
 retten	
 til	
 aktindsigt	
 efter	
 §	
 29,	
 stk.	
 1,	
 1.	
 p kt.,	
 da	
 en	
 sådan	
 indstilling	
 h eller	
 ikke	
 kan	
 karakteriseres	
 som	
 en	
 faglig	
 vurdering	
 i	
 b estemmelsens	
 forstand.	
 Det	
 b emærkes,	
 at	
 d et,	
 der	
 er	
 refereret	
 fra	
 bemærkningerne	
 til	
 lovforslagets	
 §	
 29,	
 s varer	
 til	
 d et,	
 som	
 en	
 enig	
 Offentlighedskommission	
 har	
 anført	
 i	
 b etænkning	
 nr.	
 1510/2009	
 på	
 side	
 628	
 f.	
 Det	
 er	
 på	
 d en	
 anførte	
 baggrund	
 Justitsministeriets	
 vurdering,	
 at	
 d et	
 omhandlede	
 dokument	
 ikke	
 indeholder	
 oplysninger	
 om	
 interne	
 faglige	
 vurderinger	
 i	
 endelig	
 form,	
 som	
 i	
 givet	
 fald	
 ville	
 skulle	
 ekstraheres	
 efter	
 lovforslagets	
 §	
 29,	
 s tk.	
 1,	
 1.	
 p kt.,	
 h vis	
 b etingelserne	
 herfor	
 i	
 øvrigt	
 var	
 opfyldt.	
 Ud	
 fra	
 d enne	
 vurdering	
 er	
 det	
 korrekt,	
 at	
 der	
 h verken	
 vil	
 være	
 ret	
 til	
 indsigt	
 i	
 d en	
 omhandlede	
 indstilling	
 efter	
 Offentlighedskommissionens	
 flertals	
 forslag	
 eller	
 efter	
 mindretallets	
 forslag.”	
 (Svar	
 på	
 Spg.	
 40	
 til	
 L90)	
 Oluf	
 Jørgensen	
 har	
 som	
 sagt	
 fremført,	
 at	
 oplysninger	
 i	
 dokumentet	
 s kal	
 udleveres	
 til	
 borgere	
 og	
 journalister	
 både	
 efter	
 mindretallets	
 §	
 29,	
 men	
 også	
 efter	
 d en	
 foreslåede	
 §	
 28.	
 Også	
 d et	
 sidste	
 afviser	
 Justitsministeriet,	
 som	
 ikke	
 mener,	
 a t	
 dokumentet	
 vil	
 skulle	
 udleveres	
 efter	
 d en	
 foreslåede	
 §	
 28,	
 h vis	
 §	
 24	
 bliver	
 vedtaget.	
 End	
 ikke	
 enkeltoplysninger	
 i	
 d okumentet	
 kan,	
 ifølge	
 ministeriet,	
 b etragtes	
 som	
 faktuelle	
 oplysninger	
 i	
 §	
 28s	
 	
 8	
 
forstand.	
 Også	
 derfor	
 vil	
 borgere	
 og	
 journalister	
 ikke	
 længere	
 have	
 ret	
 til	
 at	
 få	
 dokumentet	
 eller	
 oplysninger	
 fra	
 det	
 udleveret,	
 mener	
 ministeriet	
 på	
 det	
 foreliggende	
 grundlag.	
 Det	
 skyldes,	
 a t:	
 ”det	
 i	
 spørgsmålet	
 omhandlede	
 notat	
 efter	
 Justitsministeriets	
 u middelbare	
 vurdering	
 ikke	
 indeholder	
 egentlige	
 faktuelle	
 oplysninger	
 eller	
 andre	
 oplysninger,	
 d er	
 bidrager	
 til	
 at	
 supplere	
 sagens	
 b evismæssige	
 grundlag	
 eller	
 i	
 øvrigt	
 tilvejebringes	
 for	
 at	
 skabe	
 klarhed	
 med	
 hensyn	
 til	
 sagens	
 faktiske	
 grundlag.	
 Notatet	
 indeholder	
 derimod	
 efter	
 Justitsministeriets	
 umiddelbare	
 vurdering	
 for	
 det	
 første	
 oplysninger,	
 d er	
 gengiver	
 indholdet	
 af	
 gældende	
 ret	
 (direktivet)	
 (jf.	
 afsnittet	
 ”Problemstilling”	
 og	
 afsnittet	
 ”Baggrund”).	
 For	
 d et	
 andet	
 indeholder	
 det	
 pågældende	
 n otat	
 tilsyneladende	
 en	
 række	
 vurderinger	
 af	
 politisk	
 og	
 strategisk	
 karakter	
 (jf.	
 afsnittet	
 ”Konsekvenser”	
 og	
 til	
 d els	
 afsnittet	
 ”Løsning	
 og	
 Indstilling”).	
 For	
 d et	
 tredje	
 indeholder	
 notatet	
 tilsyneladende	
 Arbejdstilsynets	
 indstillinger	
 til	
 ministeren	
 om,	
 hvilke	
 beslutninger	
 d er	
 b ør	
 træffes	
 (jf.	
 til	
 d els	
 afsnittet	
 ”Løsning	
 og	
 indstilling”	
 og	
 afsnittet	
 ”Det	
 videre	
 forløb”).	
 I	
 lyset	
 af	
 d et,	
 d er	
 er	
 anført	
 under	
 p kt.	
 1,	
 er	
 d et	
 på	
 d enne	
 baggrund	
 samlet	
 s et	
 Justitsministeriet	
 vurdering,	
 at	
 d et	
 n otat,	
 d er	
 er	
 omtalt	
 i	
 spørgsmålet,	
 ikke	
 indeholder	
 oplysninger	
 om	
 en	
 sags	
 faktiske	
 grundlag,	
 som	
 ville	
 skulle	
 ekstraheres	
 efter	
 lovforslagets	
 §	
 28,	
 s tk.	
 1,	
 1.	
 pkt.”	
 (Svar	
 på	
 Spg.	
 37	
 til	
 L90)	
 Som	
 sagt,	
 s kriver	
 Oluf	
 Jørgensen	
 i	
 s it	
 notat	
 vdr.	
 mit	
 h øringssvar	
 og	
 d e	
 eksempler,	
 jeg	
 har	
 fremlagt,	
 at	
 ”Offentlighedskommissionens	
 lovudkast	
 ikke	
 vil	
 h indre	
 aktindsigt	
 i	
 kommende	
 sager	
 af	
 d enne	
 karakter.”	
 Han	
 tilføjer	
 i	
 samme	
 åndedrag,	
 at	
 ”Hvis	
 forslag	
 fra	
 kommissionens	
 mindretal	
 b liver	
 fulgt	
 vil	
 indsigten	
 i	
 magten	
 blive	
 styrket	
 markant.”	
 Det	
 har	
 d er	
 nu	
 vist	
 sig	
 ikke	
 at	
 være	
 b elæg	
 for.	
 Ifølge	
 Justitsministeriet	
 vil	
 den	
 foreslåede	
 lov	
 tvært	
 imod	
 ikke	
 længere	
 give	
 borgere	
 og	
 journalister	
 ret	
 til	
 at	
 få	
 udleveret	
 nogen	
 af	
 d e	
 nævnte	
 dokumenter.	
 Og	
 d et	
 uanset	
 om	
 forslag	
 fra	
 kommissionens	
 mindretal	
 skulle	
 blive	
 fulgt.	
 	
 Ved	
 a t	
 basere	
 sine	
 s ynspunkter	
 på	
 Oluf	
 Jørgensens	
 b etragtninger	
 og	
 udsagn,	
 har	
 Dansk	
 Journalistforbund,	
 Danske	
 Dagblades	
 Forening	
 og	
 flere	
 andre	
 altså	
 i	
 d eres	
 stillingtagen	
 til	
 d en	
 kommende	
 lov	
 og	
 d ens	
 foreslåede	
 §	
 24,	
 fæstet	
 lid	
 til	
 en	
 udlægning	
 af	
 d en	
 foreslåede	
 lov	
 og	
 d ens	
 indgreb	
 i	
 retten	
 til	
 a ktindsigt,	
 som	
 Justitsministeriet	
 mener	
 ikke	
 er	
 korrekt.	
 	
 	
 
Dokument	
 C:	
 Regeringens	
 redegørelse	
 vedr.	
 fanger	
 i	
 Afghanistan	
 efter	
 filmen	
 ’Den	
 hemmelige	
 krig’	
 Dokumentet	
 er	
 første	
 u dkast	
 til	
 regeringens	
 såkaldte	
 Afghanistan-·‐redegørelse,	
 udarbejdet	
 i	
 kølvandet	
 på	
 filmen	
 ’Den	
 Hemmelige	
 Krig’.	
 Redegørelsen	
 b lev	
 s enere	
 i	
 sin	
 endelige	
 form	
 offentliggjort.	
 Dokumentet	
 viser	
 sammen	
 med	
 d e	
 øvrige	
 dokumenter	
 i	
 sagen,	
 hvordan	
 redegørelsen	
 b lev	
 til.	
 Dagbladet	
 Information	
 har	
 på	
 baggrund	
 af	
 b l.a.	
 d ette	
 dokument	
 lavet	
 d enne	
 afdækning	
 af	
 sagen:	
 http://www.information.dk/138793	
 Dokumentet	
 er	
 udleveret	
 efter	
 begæring	
 af	
 a ktindsigt,	
 da	
 borgere	
 og	
 journalister	
 under	
 d en	
 nuværende	
 offentlighedslov	
 har	
 ret	
 til	
 at	
 indsigt	
 i	
 dokumentet,	
 fordi	
 d et	
 er	
 udvekslet	
 mellem	
 F orsvarsministeriet	
 og	
 medarbejdere	
 i	
 en	
 række	
 andre	
 ministerier	
 og	
 d ermed	
 ikke	
 længere	
 er	
 internt.	
 Hvis	
 L90	
 bliver	
 vedtaget,	
 er	
 det	
 et	
 eksempel	
 på	
 et	
 af	
 d e	
 mange	
 dokumenter,	
 d er	
 ikke	
 længere	
 klart	
 vil	
 være	
 ret	
 til	
 a ktindsigt	
 i.	
 	
 
	
 
9	
 
Oluf	
 Jørgensen	
 har	
 ikke	
 taget	
 stilling	
 til	
 b ehandling	
 af	
 en	
 eventuel	
 b egæring	
 om	
 a ktindsigt	
 i	
 d ette	
 dokument	
 efter	
 d en	
 foreslåede	
 n ye	
 offentlighedslov,	
 ligesom	
 d okumentet	
 ikke	
 tidligere	
 er	
 b levet	
 inddraget	
 i	
 høringssvar	
 eller	
 lign.	
 Men	
 Justitsministeriets	
 svar	
 til	
 F olketinget	
 vedr.	
 dokumentet	
 falder	
 i	
 tråd	
 med	
 ministeriets	
 gengivelse	
 af	
 §§	
 28	
 og	
 29	
 i	
 forbindelse	
 med	
 de	
 to	
 ovenstående	
 dokumenter.	
 	
 Ministeriet	
 mener	
 således	
 på	
 baggrund	
 af	
 d et	
 oplyste,	
 at	
 d er	
 er	
 tale	
 om	
 et	
 dokument,	
 s om	
 fremover	
 vil	
 være	
 omfattet	
 af	
 undtagelsen	
 fra	
 a ktindsigt	
 i	
 d en	
 foreslåede	
 §	
 24.	
 Da	
 der	
 er	
 tale	
 om	
 et	
 tidligt	
 udkast	
 til	
 regeringens	
 Afghanistan-·‐redegørelse,	
 er	
 Justitsministeriet	
 b levet	
 spurgt,	
 om	
 det	
 er	
 korrekt,	
 at	
 dokumentet	
 ikke	
 indeholder	
 ”faglige	
 vurderinger	
 i	
 endelige	
 form”,	
 og	
 d erfor	
 ikke	
 s kal	
 u dleveres	
 efter	
 §	
 29,	
 uanset	
 om	
 flertallets	
 eller	
 mindretallet	
 i	
 kommissionens	
 udgave	
 af	
 §	
 29	
 måtte	
 blive	
 vedtaget.	
 Hertil	
 s varer	
 Justitsministeriet,	
 at	
 hverken	
 d okumentet	
 eller	
 enkeltoplysninger	
 h eri	
 vil	
 s kulle	
 udleveres	
 efter	
 §	
 29,	
 allerede	
 af	
 d en	
 grund,	
 at	
 regeringens	
 Afghanistan-·‐redegørelse	
 ikke	
 er	
 en	
 redegørelse	
 i	
 §	
 29s	
 forstand,	
 da	
 paragraffen	
 alene	
 omfatter	
 politiske	
 initiativer:	
 	
 ”det	
 [er]	
 Justitsministeriets	
 vurdering,	
 at	
 d et	
 omhandlede	
 dokument	
 ikke	
 vedrører	
 et	
 (fremadrettet)	
 offentliggjort	
 politisk	
 initiativ,	
 men	
 d erimod	
 er	
 en	
 (bagudrettet)	
 redegørelse	
 om	
 et	
 konkret	
 sagskompleks,	
 som	
 d er	
 i	
 offentligheden	
 har	
 været	
 b evågenhed	
 omkring.	
 Ud	
 fra	
 d enne	
 vurdering	
 er	
 d er	
 således	
 ikke	
 tale	
 om	
 en	
 redegørelse	
 i	
 §	
 29’s	
 forstand,	
 og	
 d er	
 vil	
 a llerede	
 af	
 d en	
 grund	
 ikke	
 være	
 ret	
 til	
 a ktindsigt	
 i	
 eventuelle	
 oplysninger	
 i	
 udkastet	
 om	
 interne	
 faglige	
 vurderinger	
 i	
 endelig	
 form.	
 Dette	
 gælder,	
 uanset	
 om	
 b estemmelsen	
 i	
 §	
 29	
 affattes	
 som	
 foreslået	
 af	
 Offentlighedskommissionens	
 flertal	
 eller	
 af	
 kommissionens	
 mindretal.”	
 (Svar	
 på	
 Spg.	
 51	
 til	
 L90)	
 	
 Når	
 d et	
 herefter	
 gælder	
 spørgsmålet	
 om,	
 h vilke	
 oplysninger	
 i	
 udkastet	
 til	
 redegørelsen,	
 som	
 eventuelt	
 vil	
 skulle	
 ekstraheres	
 efter	
 §	
 28,	
 hvis	
 §	
 24	
 b liver	
 vedtaget	
 og	
 undtager	
 d okumentet	
 fra	
 retten	
 til	
 aktindsigt,	
 oplyser	
 ministeriet,	
 at	
 en	
 række	
 oplysninger	
 i	
 dette	
 første	
 udkast	
 til	
 redegørelsen	
 vil	
 kunne	
 b etragtes	
 som	
 ”oplysninger	
 om	
 sagens	
 faktiske	
 grundlag”.	
 Ministeriet	
 har	
 således	
 gennemgået	
 dokumentet	
 og	
 understreget	
 d e	
 s ætninger,	
 som	
 rummer	
 rent	
 faktuelle	
 oplysninger.	
 Men	
 samtidig	
 understreger	
 justitsministeriet,	
 a t	
 d et	
 ikke	
 kan	
 tage	
 stilling	
 til,	
 om	
 disse	
 oplysninger	
 nu	
 også	
 s kal	
 udleveres	
 efter	
 §	
 28	
 ved	
 begæring	
 om	
 aktindsigt,	
 da	
 §	
 28	
 alene	
 omfatter	
 oplysninger,	
 d er	
 er	
 ”relevante”	
 for	
 sagen.	
 ”Det	
 s kal	
 dog	
 fremhæves,	
 at	
 ministeriet	
 navnlig	
 ikke	
 kan	
 vurdere,	
 hvorvidt	
 de	
 omhandlede	
 oplysninger	
 er	
 relevante	
 for	
 sagen,	
 eller	
 om	
 d e	
 f.eks.	
 er	
 blevet	
 erstattet	
 med	
 b edre	
 og	
 opdaterede	
 oplysninger”	
 (Svar	
 på	
 Spg.	
 46	
 til	
 L90)	
 	
 En	
 gennemgang	
 af	
 de	
 udvalgte	
 faktuelle	
 oplysninger	
 viser,	
 a t	
 langt	
 d e	
 fleste	
 oplysninger	
 også	
 er	
 at	
 finde	
 i	
 den	
 endelige	
 og	
 allerede	
 offentliggjorte	
 redegørelse.	
 I	
 nogle	
 tilfælde	
 b lot	
 i	
 en	
 anelse	
 omformuleret	
 og	
 tilrettet	
 u dgave.	
 Ganske	
 enkelte	
 informationer	
 er	
 ikke	
 med	
 i	
 d en	
 endelige	
 redegørelse.	
 Om	
 d isse	
 oplysninger	
 ikke	
 er	
 medtaget,	
 fordi	
 d e	
 ikke	
 er	
 relevante	
 for	
 sagen,	
 kan	
 Justitsministeriet	
 ikke	
 vurdere.	
 Men	
 da	
 man	
 må	
 gå	
 ud	
 fra,	
 a t	
 d e	
 ministerier,	
 d er	
 har	
 udarbejdet	
 redegørelsen	
 vil	
 mene,	
 at	
 a lle	
 relevante	
 oplysninger	
 vdr.	
 sagen	
 n etop	
 er	
 taget	
 med	
 i	
 d en	
 endelige	
 og	
 offentliggjorte	
 version,	
 er	
 d et	
 nærliggende	
 a t	
 disse	
 myndigheder	
 ved	
 b egæring	
 om	
 a ktindsigt	
 efter	
 d en	
 foreslåede	
 lov	
 kan	
 mene,	
 at	
 d e	
 få	
 faktuelle	
 oplysninger,	
 d er	
 kun	
 optræder	
 i	
 udkastet	
 og	
 ikke	
 i	
 d en	
 endelige	
 version,	
 netop	
 ikke	
 er	
 taget	
 med	
 d er,	
 fordi	
 de	
 efterfølgende	
 viste	
 s ig	
 ikke	
 at	
 være	
 relevante.	
 S elvom	
 Justitsministeriet	
 ikke	
 mener	
 a t	
 kunne	
 vurdere,	
 om	
 d et	
 er	
 tilfældet,	
 gør	
 ministeriet	
 opmærksom	
 på,	
 at	
 det	
 kan	
 være	
 tilfældet,	
 og	
 a t	
 d isse	
 oplysninger	
 om	
 faktiske	
 forhold	
 d erfor	
 muligvis	
 ikke	
 vil	
 s kulle	
 udleveres	
 ved	
 b egæring	
 om	
 a ktindsigt	
 a lligevel:	
 	
 	
 ”det	
 [kan]	
 s enere	
 vise	
 s ig,	
 at	
 oplysninger,	
 d er	
 oprindeligt	
 b lev	
 anset	
 for	
 at	
 være	
 af	
 b etydning,	
 og	
 som	
 d erfor	
 b lev	
 noteret	
 på	
 sagens	
 a kter,	
 på	
 et	
 s enere	
 stadium	
 i	
 sagsbehandlingen	
 er	
 betydningsløse.”	
 (Svar	
 på	
 Spg.	
 50	
 til	
 L90)	
 	
 10	
 
	
 Selvom	
 Justitsministeriet	
 afstår	
 fra	
 at	
 s vare	
 på,	
 om	
 d er	
 reelt	
 er	
 oplysninger	
 i	
 udkastet	
 til	
 regeringens	
 Afghanistan-·‐redegørelse	
 i	
 dokument	
 C,	
 som	
 s kal	
 udleveres	
 efter	
 §	
 28,	
 hvis	
 §	
 24	
 b liver	
 vedtaget	
 og	
 fremover	
 afskærer	
 retten	
 til	
 aktindsigt	
 i	
 d et	
 fulde	
 dokument,	
 så	
 falder	
 ministeriets	
 s var	
 på	
 spørgsmålene	
 vdr.	
 dokumentet	
 a ltså	
 alligevel	
 i	
 tråd	
 med	
 d en	
 snævre	
 og	
 tekstnære	
 forståelse	
 af	
 §§	
 28	
 og	
 29,	
 d er	
 fremgår	
 af	
 svarerne	
 vedr.	
 dokumenterne	
 A	
 og	
 B.	
 Hertil	
 tilføjer	
 justitsministeriet,	
 at	
 end	
 ikke	
 ministeriet	
 kan	
 vurdere,	
 om	
 d er	
 overhovedet	
 er	
 enkelt-·‐oplysninger	
 i	
 dokumentet,	
 d er	
 s kal	
 gives	
 aktindsigt	
 i.	
 Hermed	
 slår	
 ministeriet	
 endnu	
 en	
 gang	
 fast,	
 a t	
 §§	
 28	
 og	
 29	
 ikke	
 kompenserer	
 for	
 den	
 lukkethed	
 i	
 d en	
 offentlige	
 forvaltning,	
 der	
 følger	
 med	
 d en	
 foreslåede	
 §	
 24.	
 Hvis	
 §	
 24	
 bliver	
 vedtaget,	
 giver	
 d e	
 to	
 andre	
 paragraffer	
 simpelthen	
 ikke	
 borgere,	
 journalister	
 og	
 virksomheder	
 ret	
 til	
 at	
 få	
 udleveret	
 dokumenter	
 af	
 d e	
 tre	
 n ævnte	
 typer,	
 sådan	
 d e	
 i	
 dag	
 har	
 ret	
 til	
 i	
 medfør	
 af	
 d en	
 nuværende	
 offentlighedslov.	
 	
 En	
 y derligere	
 dokumentation	
 for	
 og	
 flere	
 praktiske	
 eksempler	
 på,	
 hvorfor	
 hverken	
 §	
 28	
 eller	
 §	
 29	
 v il	
 kunne	
 kompensere	
 for	
 den	
 mørklægning,	
 som	
 §	
 24	
 v il	
 medføre,	
 kan	
 ses	
 på	
 videooptagelsen	
 her	
 fra	
 høringen	
 i	
 Folketingets	
 Retsudvalg	
 d.	
 27.	
 januar	
 2011:	
 http://www.ft.dk/webtv/video/20101/reu/H1.aspx?as=1	
 Mit	
 oplæg	
 om	
 dette	
 kan	
 ses	
 på	
 tidskode	
 14:47:00.	
 Oluf	
 Jørgensens	
 oplæg	
 på	
 høringen	
 kan	
 ses	
 på	
 tidskode	
 14:26:00	
 
	
 
11