L 68 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Høring: Lovforslag L67, L68, L69 og L71GenereltNærværende lovforslag er en udmøntning af delforligene på beskæftigelsesministerietsområde for finanslov 2011. Forligene bærer titlerne; ”En aktiv beskæftigelsesindsats dervirker” og ”Bedre indsats for syge”. Dette må dog betegnes som falsk varedeklaration.Efter PROSA’s vurdering vil disse lovforslag betyde ringere mulighed for at lave enbeskæftigelsesindsats der virker for PROSA’s ledige medlemmer, og for de af voresmedlemmer, der er så uheldige at være syge, betyder nærværende lovforslag en ringereindsats og i værste fald en indsats, der gør dem endnu mere syge og fastholder dem isygdom.L67 Sygedagpenge refusionssatserDet er sympatisk, at Regeringen har ambitioner om at formindske incitamentet til ataktivere syge i nytteløse tilbud. Men nærværende lovforslag, der giver højrefusion veddelvis raskmelding, virksomhedspraktik, løntilskud og ordinær uddannelse, men lavrefusion ved alle øvrige tilbud samt passiv forsørgelse, vil stadig give incitament til ataktivere syge i nytteløse tilbud. De syge vil i øget omfang komme i tilbud, der kanhenhøres under den høje refusionssats – uanset om det er det rigtige for den enkelte.Syge er individuelle, nogle er et sted i deres sygdomsforløb, hvor et virksomhedsrettetaktiv tilbud vil være det rigtige, mens andre er et sted, hvor de har behov for et tilbud omvejledning eller opkvalificering, mens andre igen bare er syge og har et behov for at bliveraske.Logikken bag en sådan form for styring synes at være ”one size fits all”. Når man medøkonomiske midler vil give incitament til en specifik form for aktiv tilbud, er det det man fåruanset behovet. PROSA har et tilstrækkeligt stort kendskab til de af vores medlemmer, derer syge til at kunne slå fast, at der ikke er en type tilbud, der er det rigtige tilbud til alle, deer individer og det er individuelle tilbud, der skal findes til dem. Refusionssatsen bør derforvære den samme uanset tilbud. Det vil give fagpersoner mulighed for, uafhængig aføkonomiske incitament, at finde det tilbud der er den rigtige til den enkelte.L68 Sygedagpenge arbejdsgiverperiodeMed en udvidelse fra 21 kalenderdage til 30 kalenderdage bliver det en meget langperiode – ikke mindst for mindre arbejdsgivere at betale. Det er PROSA’s bekymring atdette meget vel kan betyde at det bliver endnu vanskeligere for de svage påarbejdsmarkedet at bide sig fast. Lovforslaget vil alt andet lige betyde at de svageste påarbejdsmarkedet bliver en endnu mindre attraktiv arbejdskraft, og derfor betyde at disse vilhave endnu sværere ved at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.L69 Prisloft 6 ugers selvvalgt uddannelse

I it-erhvervet er alfa og omega, at de enkelte it-professionelle har teknologiskekompetencer, der er opdateret. For ledige it-professionelle har det længe vist sig, at 6ugers selvvalgt uddannelse som fagspecifikt kursus er den eneste reelle mulighed for at fåit-faglig opkvalificering, der nytter og giver job. Alle andre aktive tilbud om opkvalificering,der tilbydes af jobcentre er almene kurser og 2 – 4 ugers kurser i at skrive enjobansøgning. Teknologiske kurser inden for f.eks. den nyeste serverteknologi,databaseteknolog, ERP systemer o. lign. der indtil nu har kunnet udbydes under rammenom 6 ugers selvvalgt uddannelse, er kurser der virker. Den enkelte ledige får ved denneaktiveringsform kun 90 % af dagpengene og dermed et formindsket forsørgelsesgrundlag.Alligevel vælger de at bruge disse tilbud, fordi de ved, at netop det kursus bringer demtættere på job. Med nærværende lovforslag vil dette fremover ophøre som en mulighed.Denne type kurser er dyre at afvikle. De er afhængige af store investeringer i hardware,software, licenser m.v. Det er derfor ikke muligt fremover at kunne tilbyde denne typeuddannelse inden for den uge pris der fremgår af lovforslaget. Man afskaffer dermedkurser, som ellers er med til at bringe ledige i job.I PROSA’s optik virker det dybt urimeligt at der laves et fælles prisloft uanset kursus type.Det burde kunne anerkendes af enhver, at omkostningerne ved at etablere etuddannelsestilbud er vidt forskellige, afhængig af om det er en uddannelsestype, derforudsætter et klasseværelse, en lærer og en tavle, eller et uddannelsestilbud derforudsætter store investeringer i materiel, maskiner, teknologi, licenser m.v.Nærværende lovforslag vil derfor have som konsekvens, at hvis man er ledig it-professionel, kommer man ikke tættere på it-arbejdsmarkedet, hvor der vitterlig erefterspørgsel efter medarbejdere, der har opdaterede kompetencer indenfor nyesteteknologier – vi kan i den henseende henvise til den seneste undersøgelse finansieretArbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet1.PROSA skal derfor henstille til at der i behandlingen af lovforslaget tages hensyn til, atvisse uddannelsestyper naturligt er dyrere end andre typer, og at der ved etablering af eteventuelt prisloft tages behørigt hensyn til dette. Subsidiært at lovforslaget udformes på ensådan måde, at det ikke er uge prisen, der er det afgørende, men f.eks. den samledeomkostning ved at benytte sig af sin ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. For eksempel atden ledige kan deltage i kurser op til 6 uger inden for en pris på kr. 21.000,- Det villesåledes give den ledige mulighed for at deltage i et uddannelsesforløb af en korterevarighed end 6 uger, f.eks. et 2-ugers forløb, hvor uge prisen kan være optil kr. 10.500,-En række af de teknologitunge uddannelsesforløb er oppe i dette prisniveau.L71 Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemetAfgrænsning af ordinær uddannelseDer er hos PROSA forståelse for at man ønsker at nedsætte refusionstaksterne vedaktivering indenfor uddannelsestilbud, der går ud på at finde den indre fugl, bygge etpastatårn og lignende. Den foreslåede afgrænsning betyder desværre at alleuddannelsestilbud, der ikke har hjemmel i lov, bliver sat i bås med ovennævnteuddannelsestilbud. Det finder PROSA ikke hensigtsmæssig. På it-arbejdsmarkedet er dermeget stor efterspørgsel efter medarbejdere, der har et certificeret niveau inden for1

forskellige teknologier. På it-arbejdsmarkedet er der derfor et stort opbyggetcertificeringssystem indenfor alle gængse teknologier. Det højt kvalificerede ogeftertragtede certificeringsniveau bliver med nærværende lovforslag behandlet på niveaumed kend din indre fugl, tårnbygning i pasta m.v. Dette er ikke fremmende for at bringeden ledige it-professionelle tættere på it-arbejsmarkedet.Hvis det er lovforslagstillernes intentioner at fjerne incitamentet til at jobcentre aktiverer itilbud, der ud fra en åbenlys vurdering ligger langt fra arbejdsmarkedet, som f.eks.Berlingske Tidende i en længere artikelserie har beskrevet, har det PROSA’s dybestesympati. Med nærværende lovforslag har lovforslagstillerne desværre ikke formået at sikreet tilstrækkeligt fokus på netop denne type tilbud – lovforslaget fjerner samtidig reeltmuligheden for at etablere seriøse tilbud som f.eks. certificeringsforløb inden for de afarbejdsgiverne efterspurgte teknologier. Vi skal derfor konkret foreslå, atcertificeringsforløb, der er gængse og anerkendte på det enkelte delarbejdsmarked, bliverundtaget fra denne bestemmelse, og sidestilles med uddannelser, der har hjemmel i lov oger rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.Refusionsmodel for forsørgelsesudgifterDen foreslåede refusionsmodel giver jobcentrene incitament til at give virksomhedsrettettilbud. PROSA er ikke i tvivl om at lovforslagstillernes incitament er at undgå den typeaktiveringsformer, der er velbeskrevet i f.eks. Berlingske Tidendes artikelserie. Denforeslåede refusionsmodel vil desværre uden tvivl give jobcentrene incitament til atetablere virksomhedsrettede tilbud, der kan give anledning til en meget omfattendeartikelserie om virksomhedsrettede tilbud uden jobperspektiv, fortrængning af ordinærarbejdskraft, og grov udnyttelse af ledige dagpengemodtagere som billig arbejdskraft ogdermed på sigt undergravning af det danske velfærdssystem og det aftalebaseredearbejdsmarked.Der er ingen der er i tvivl om, ej heller på jobcentrene, at løntilskud i privat virksomhed erdet redskab med den højeste succesrate i relation til, at den ledige kommer ud af offentligforsørgelse. Derfor er mulighederne for løntilskud i privat virksomhed allerede udtømte.Virksomhederne er presset af den finansielle krise og de fyrer medarbejdere. Det er derformarginalt, hvor mange flere private løntilskudspladser der kan oprettes uansetjobcentrenes økonomiske incitament til dette. Det der helt logisk vil ske, er derfor en kraftigforøgelse af virksomhedsnær aktivering i offentlig virksomhed. Denne type aktivering harpå ingen måde nogen markant positiv effekt – tværtimod. Den vil ej heller have noget reeltjobperspektiv. Det offentlige har typisk ansættelsesstop, der opsiges medarbejdere m.v.Undersøgelser foretaget af FTF har vist, at 1,5 % af samtlige stillinger i det offentligeallerede i dag er besat af ledige. Den foreslåede refusionsmodel vil kun have én effekt.:Andelen af aktiverede på dagpenge, som udfører helt normale jobs, vil stige kraftigt ogordinært ansatte i den offentlige sektor bliver erstattet af ledige i virksomhedsnæraktivering. Der har allerede været enkelte eksempler på afskedigede offentlige ansatte,der kommer i virksomhedsnær aktivering på den offentlige institution, hvor de er afskedigetfra. Denne cirkusforestilling vil vi se i et øget omfang, og den vil utvivlsomt dannebaggrund for endnu en artikelserie i de danske dagblade.PROSA ville foretrække, at refusionsmodellen blev indrettet efter, hvad de reelle jobperspektiver er. Dette vil forudsætte en væsentlig mere individuel tilgang, hvor det for

nogen vil være relevant med virksomhedsnær aktivering – også i den offentlige sektor. Forandre vil et opkvalificerende forløb kombineret med et praktikforløb være det med størstreelt job perspektiv. Ukritisk virksomhedsnær aktivering i offentlig virksomhed vil sjældenthave det store reelle jobperspektiv. Det er derfor uforståeligt, at virksomhedsnæraktivering i offentlig virksomhed uden job perspektiv i en økonomisk incitament struktur,blive vægtet højere end vejledning, opkvalificering og deltagelse i selvvalgt uddannelse,der meget vel kan have store job perspektiver – vi kan sagtens på it-området findeeksempler på opkvalificering jf. tidligere nævnte AMS undersøgelse, der vil have store jobperspektiver. Det er endvidere uforståeligt, at der opbygges en økonomisk incitamentstruktur, der sidestiller passiv forsørgelse med f.eks. opkvalificerende certificeringsforløbinden for efterspurgt teknologi på it-arbejdsmarkedet.Fælles driftsloftEt fælles driftsloft er muligvis en administrativ forenkling for jobcentrene, men at mødes pålaveste fællesnævner har til gengæld store implikationer for den kvalitet, man kan forventeaf en aktivering. Med den laveste fællesnævner på udgifterne, vil man også få den lavestefællesnævner på kvaliteten af tilbuddene. En fællesnævner der omfatter kend din indrefugl, pastatårn bygning o. lign.Hele den ændrede økonomiske incitamentstruktur har som konsekvens, at de muligheder,der trods alt tidligere har været for at etablere aktive tilbud baseret på kvalitet og sundfornuft, bliver kraftig decimeret. Til gengæld er alle incitamenter i systemet rettet mod debilligste mulige løsninger, uafhængig af kvalitet og sund fornuft. Dette er et system hvorfokus er på storindkøb af kollivarer, der har overskredet sidste salgsdato – men det erbilligt – på bekostning at et system, hvor man kan gå i delikatessen og vælge lidt – mendet man får, er det helt rigtige.Kvalitet koster penge. Efterspurgte it-certificeringskurser koster mere end ”kend din indrefugl”,eller andre typer af kurser, som ikke bringer den ledige nærmere et job, men somsikrer sit eneste formål, at skaffe en højere refusion til kommunekassen.Derudover er det stærkt betænkeligt, at jobcenteret ikke længere får 100 % refusion påselvvalgt uddannelse. Selvvalgt uddannelse er en ret den ledige har, og derfor ikke nogetkommunen har eller skal have mulighed for at styre. Det vil være en ustyrbar udgift. Det vilderfor give jobcenteret et kraftigt økonomisk incitament til at stille den ledige, der ønsker atgøre brug af sin ret til selvvalgt uddannelse, hindringer i vejen.Ingen refusion for administrative udgifter til andre aktørerI modsætning til de øvrige forslag i nærværende lovforslag er dette et punkt PROSA kanstøtte op om. Det har været uforståeligt, at den økonomiske incitamentstruktur hidtil harværet, at det kan betale sig for kommunen at overdrage opgaver til anden aktør, uansetkvaliteten af denne aktør. PROSA ser derfor med tilfredshed på, at der nu lægges op til enstruktur, hvor det ikke er mulighederne for refusion, der afgør, hvor en given opgave skalløses, men udelukkende kommunens vurdering af, hvem der løser opgaven bedst ogbilligst.For notatMichael Tøttrup