L 160 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lovom markedsføring og ophævelse af lov om Forbrugerforum (ophæ-velse af specialforbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede kon-kurrencer, ophævelse af bestemmelsen om organiseret rabat, fastsæt-telse af regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gennemfø-relse og offentliggørelse af sammenlignende test samt anvendelse afanonym informationsindsamling mv.)1. IndledningMed lovforslaget foreslås det, at markedsføringsloven ændres, således atspecialforbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer op-hæves. Bestemmelsen om salgsfremmende foranstaltninger vil samtidigblive præciseret således, at tilbudsbetingelserne skal være klare, tydeligeog let tilgængelige for forbrugeren. Derudover foreslås det, at bestemmel-sen om organiseret rabat ophæves. Endelig foreslås det, at lov om For-brugerforum ophæves, og at den nugældende testhjemmel i denne lovindsættes i markedsføringsloven.Forslaget er sendt i høring den 12. januar 2011 hos 119 organisationer,myndigheder mv. med høringsfrist den 26. januar 2011.Der er modtaget svar fra 35 organisationer, myndigheder mv., heraf 16svar med indholdsmæssige bemærkninger.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.2. Generelle bemærkningerDansk Ejendomsmæglerforening meddeler, at de ser positivt på, at mar-kedsføringslovens § 16 vedrørende organiseret rabat ophæves, og at mar-kedsføringslovens §§ 10 og 11 selvsagt ophæves som følge af EU-retten.Dansk Ejendomsmæglerforening anfører, at den angivne høringsfrist eruacceptabel og i strid med regeringens intentioner om at forbedre lovkva-liteten.Danske Mediers Forum støtter den foreslåede liberalisering af markedsfø-ringsloven, hvorved bl.a. specialforbuddene mod rabatkuponer og købs-betingede konkurrencer ophæves i overensstemmelse med EU-retten, så-ledes som der oprindeligt var lagt op til i forslaget til en ny markedsfø-ringslov, der blev fremsat i oktober 2005.

Dansk Erhverv anfører, at de er modstander af kuponkaos i detailhandlenog af en ophævelse af disse forbud. Dansk Erhverv har dog forståelse for,at Danmark ikke kan sidde domme fra EU-Domstolen overhørig. På den-ne baggrund kan Dansk Erhverv tilslutte sig, at forbuddene ophæves un-der forudsætning af, at Danmark fortsat kæmper for at kunne bevare disseforbud. Det er Dansk Erhvervs overordnede opfattelse, at det eneste, derkan løse problemet, er en ændring af direktivet. Derfor er det særdelespositivt, at økonomi- og erhvervsministeren har tilkendegivet, at han vilarbejde for, at forbuddene kan bevares i forbindelse med den foreståenderevision af direktivet om urimelig handelspraksis. Dansk Erhverv anfører,at når det på den korte bane er nødvendigt at ophæve forbuddene i Dan-mark, er det vigtigt, at det sker med nogle klare og præcise retningslinjerfor, hvilke konkrete kriterier udstederne af kuponer skal lægge til grundfor at sikre, at forbrugerne ikke vildledes.Dansk Erhverv anfører endvidere, at der er tale om et omfattende forslag,og at de 14 dages høringsfrist har gjort det nødvendigt for dem at fokuse-re på de overordnede problemstillinger. De tager derfor forbehold for, atde kan komme med efterfølgende betragtninger.Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) kanfuldt ud tilslutte sig ophævelsen af specialforbuddene mod rabatkuponerog købsbetingede konkurrencer og bestemmelsen om organiseret rabat.Det er DRRB’s opfattelse, at bestemmelserne ikke er tidssvarende og iøvrigt strider imod EU-domstolenes domme af 23. april 2009 og 14. ja-nuar 2010.Danmarks Rejsebureau Forening støtter op om, at markedsføringslovenundergår de nødvendige ændringer for at harmonisere gældende EU-ret.Danmarks Rejsebureau Forening ønsker, at dansk lovgivning bevæger sigmod en fuld harmonisering i EU på forbrugerområdet.DI støtter lovforslaget.De Samvirkende Købmænd (DSK) beklager, at specialforbuddene i mar-kedsføringsloven nu står for fald. DSK undrer sig over, at et bredt politiskflertal på den ene side er modstandere af det, som regeringen har betegnetsom ”kuponcirkus”, og at erhvervslivet på den anden side alligevel skaltrækkes med nye administrative byrder og et mindre gennemskueligtmarked. DSK finder det beklageligt og ikke fremmende for effektiviteteni detailhandelen.Foreningen for Distance og Internethandel (FDIH) er generelt tilfredsmed de bebudede ændringer i markedsføringsloven, så lovgivning ikkelængere strider mod EU’s bestemmelser på området.Forbrugerombudsmanden er enig i, at der er behov for at ophæve §§ 10og 11, da det er hans vurdering, at bestemmelserne ikke kan opretholdes i

lyset af EU-Domstolens principielle domme fra henholdsvis 2009 og2010 om muligheden for at opretholde generelle, nationale specialforbudi forhold til markedsføringsdirektivet 2005/29/EU. Forbrugerombuds-manden støtter forslaget til en ny § 9, stk. 1, i markedsføringsloven.Forbrugerrådet tager til efterretning, at den danske markedsføringslovsom følge af flere EU-domme ændres, således at forbuddene mod anven-delse af rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer fjernes. Forbruger-rådet opfordrer samtidig regeringen til at give det høj prioritet at arbejdepå at få ændret maksimumdirektivet om urimelig handelspraksis, såledesat forbuddene kan genetableres. Forbrugerrådet er stærkt imod forslagettil ophævelse af forretningernes pligt til at skilte med, at der ydes organi-seret rabat.Horesta hilser forslaget velkomment.Håndværksrådet har ingen bemærkninger til selve ophævelsen af forbud-dene mod brug af rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, idet dis-se er en konsekvens af en afklaring af omfanget af harmonisering af reg-lerne på EU-plan. Håndværksrådet støtter beslutningen om at ophæve in-formationskravet i forbindelse med organiseret rabat.KommentarBaggrunden for ophævelsen af markedsføringslovens §§ 10 og 11 omspecialforbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer erat bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med direktivet omurimelig handelspraksis. Det kan på baggrund af ovenstående konstate-res, at der hos høringsparterne er forståelse for dette.En række af de hørte organisationer giver i øvrigt udtryk for, at det erpositivt, at de pågældende specialforbud ophæves. Dette begrundes bl.a.i, at de er utidssvarende, og at brugen af rabatter og konkurrencer mv.fremmer erhvervslivets muligheder for effektiv markedsføring og forbed-ret konkurrenceevne med deraf følgende konkurrencedygtige priser ogtilbud til forbrugerne. På den anden side peger Dansk Erhverv, DSK ogForbrugerrådet på, at de ønsker specialforbuddene genetableret, og atdet er vigtigt, at regeringen giver det høj prioritet at få ændret direktivetom urimelig handelspraksis, således at forbuddene kan genetableres.Hertil kan det bemærkes, at økonomi- og erhvervsministeren ved brev af4. maj 2010 til Kommissionen har opfordret til, at der tages højde for re-guleringen af salgsfremmende foranstaltninger i den kommende rapportog eventuelle revision af direktivet, herunder anvendelsen af særlige for-mer for salgsfremmende foranstaltninger, som fx rabatkuponer. Økono-mi- og erhvervsministeren har samtidig gjort Kommissionen opmærksompå, at det er Danmarks holdning, at direktivets nuværende regulering afområdet bør modificeres således, at det bliver muligt at opretholde en re-gulering af området.

Det skal slutteligt bemærkes, at Økonomi- og Erhvervsministeriet bestræ-ber sig på, at alle lovforslag er i høring i minimum 4 uger, men at kon-krete omstændigheder – som i dette tilfælde - kan medføre, at høringspe-rioden forkortes.3. Bemærkninger til konkrete emnerHøringssvarene vil blive kommenteret med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:3.1. Ophævelse af §§ 10 og 11 om rabatkuponer og købsbetingedekonkurrencer3.2. Ændring af markedsføringslovens § 9, stk. 1, om salgsfremmendeforanstaltninger3.2.1. Generelle bemærkninger i forhold til ændring af mar-kedsføringslovens § 9, stk. 1, om salgsfremmende foranstalt-ninger3.2.2. Konkrete bemærkninger i forhold til ændring af mar-kedsføringslovens § 9, stk. 1, om salgsfremmende foranstalt-ninger3.3. Ophævelse af § 16 om organiseret rabat3.4. Ophævelse af lov om Forbrugerforum og indsættelse af testhjem-mel i markedsføringsloven3.4.1. Ophævelse af lov om Forbrugerforum og indsættelse aftesthjemmel i markedsføringsloven3.4.2. Indsættelse af testhjemmel i markedsføringsloven3.1.Ophævelse af §§ 10 og 11 om rabatkuponer og købsbetingedekonkurrencerDanske Mediers Forum støtter den foreslåede liberalisering af markedsfø-ringsloven, hvorved bl.a. specialforbuddene mod rabatkuponer ogkøbsbetingede konkurrencer nu ophæves i overensstemmelse med EU-retten, således som der oprindeligt var lagt op til i forslaget til en ny mar-kedsføringslov, der blev fremsat i oktober 2005. Danske Mediers Forumfinder, at brugen af rabatter og konkurrencer m.v. fremmer erhvervslivetsmuligheder for effektiv markedsføring og forbedret konkurrenceevnemed deraf følgende konkurrencedygtige priser og tilbud til forbrugerne.Dansk Erhverv finder, at en ophævelse af forbuddene mod rabatkuponerog konkurrencer vil få store negative konsekvenser for både forbrugereog detailhandel, bl.a. fordi brugen af rabatkuponer gør markedet mindregennemsigtigt. Dansk Erhverv har desuden påpeget, at for detailhandlener rabatkuponer forbundet med store administrative byrder ved håndte-ring af de mange kuponer. Tilsvarende kan købsbetingede konkurrencervære med til at gøre markedet mindre gennemsigtigt.Dansk Erhverv ser gerne en undersøgelse af, hvilke konsekvenser rabat-kuponer får for prisdannelse og gennemsigtighed i detailhandlen.

Dansk Erhverv har dog forståelse for, at Danmark ikke kan sidde dommefra EU-Domstolen overhørig. Det er Dansk Erhvervs overordnede opfat-telse, at det eneste, der kan løse problemet, er en ændring af direktivet omurimelig handelspraksis.DI støtter ophævelsen af markedsføringslovens specialforbud mod brugaf rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer i markedsføringen. DIhar i den forbindelse påpeget, at det i dag er lovligt for udenlandske virk-somheder at benytte sådanne markedsføringsmetoder i Danmark. EfterDI’s opfattelse bør der ikke være forskel på reglerne for danske og uden-landske virksomheder. Når det gælder markedsføring i Danmark, børdanske virksomheder have de samme muligheder for at markedsføre sigsom udenlandske virksomheder.DRRB kan fuldt ud tilslutte sig ophævelsen af specialforbuddene mod ra-batkuponer og købsbetingede konkurrencer. DRRB har i den forbindelsepåpeget, at forbuddet mod rabatkuponer blev indført i en tid, der var tek-nologisk anderledes end i dag, og hvor grænseoverskridende markedsfø-ring var anderledes. I dag er det muligt og lovligt via koder, elektroniskerabatkuponer, medlemskort etc. at yde rabat til særligt udvalgte grupper.Ligeledes indebærer internationaliseringen, at danske virksomheder stil-les ringere end konkurrenter i en række andre EU-lande, der ikke har ettilsvarende forbud. Grundlaget for at opretholde et forbud mod at yde ra-bat på en særlig måde, er derfor, efter DRRB’s opfattelse, ikke mere tilstede, og er i øvrigt skadeligt for dansk erhvervsliv.Vedrørende købsbetingede konkurrencer har DRRB påpeget, at de nuvæ-rende forbud stiller danske virksomheder ringere end konkurrenter i enrække andre EU-lande, der ikke har et tilsvarende forbud, og at forbuddetderfor bør afskaffes.DSK finder, at det er beklageligt, at specialforbuddene ophæves, og at detikke vil være fremmende for effektiviteten i detailhandelen. DSK anfører,at det ville være beroligende, hvis man i lovens bemærkninger kunne væ-re lidt mere præcis sprogligt og angive, om EU-retten fuldstændig enty-digt blokerer for en opretholdelse af status quo, eller om dette blot erØkonomi- og Erhvervsministeriets vurdering.DSK henstiller til, at ændringen vedr. specialforbuddene først træder ikraft på et senere tidspunkt og gerne 1. januar 2013, da der med al sand-synlighed skal etableres et administrativt system til clearing af de kupo-ner, der udstedes af importører/producenter/mærkevareleverandører, ogsom indløses i detailhandelen. Hvis loven træder i kraft 1. juli 2011, vildet medføre konkurrencemæssige fordele for visse koncepter. Her tænkesisær på de butikskoncepter, hvor importør/producent også ejer afsæt-ningskanalen til forbrugerne, og hvor man udelukkende sælger egne va-rer. I de tilfælde skal der ikke ske en clearing af kuponer, og derfor vil en

senere ikrafttræden være nødvendig, hvis detailhandelen – og producen-terne af dagligvarer - generelt skal kunne konkurrere på lige vilkår.DSK savner i øvrigt en vurdering af forslagets administrative konsekven-ser for erhvervslivet. DSK anfører, at håndtering og indløsning af kupo-ner naturligvis medfører administrative byrder og dermed omkostninger.FDM anerkender, at afgørelserne fra EU-domstolen kan nødvendiggøreen ophævelse, men FDM er betænkelig ved de forventede konsekvenseraf ophævelsen, fx øget ugennemsigtighed i prisdannelsen til skade forforbrugerne. FDM forventer, at lovændringen kan medvirke til at sløreprisen på/værdien af både de enkelte og den samlede ydelse. Dette gælderfor såvel nye som brugte varer.Forbrugerrådet tager til efterretning, at den danske markedsføringslov,som følge af flere EU-domme ændres, således at forbuddene mod anven-delse af rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer fjernes. Forbruger-rådet opfordrer samtidig regeringen til at give det høj prioritet at arbejdepå at få ændret direktivet om urimelig handelspraksis, således at forbud-dene kan genetableres.Forbrugerombudsmanden har deltaget i den lovforberedende arbejds-gruppe vedr. en ophævelse af markedsføringslovens §§ 10 og 11, og kanstøtte forslaget herom, således som det er præsenteret. Forbrugerom-budsmanden har i øvrigt oplyst, at han er enig i, at der behov for at ophæ-ve §§ 10 og 11, da det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at be-stemmelserne ikke kan opretholdes i lyset af EU-Domstolens domme. DaForbrugerombudsmanden i sin fortolkning og håndhævelse af markedsfø-ringsloven er forpligtet til at sikre overensstemmelse med gældende EU-ret, har Forbrugerombudsmanden indstillet håndhævelsen af §§ 10 og 11.Horesta er positive over for anvendelsen af rabatkuponer, som Horestafinder er et positivt supplement til en række andre former for prismar-kedsføring. I modsætning til fx bonusklubber og rabatter via indkøbsfor-eninger er det Horestas opfattelse, at rabatkuponerne i deres rabatform ermere ”demokratiske” og gennemskuelige for forbrugeren, da rabatten kanopnås af alle, som er i besiddelse af kuponen.KommentarerEU-Domstolen har i domme af 23. april 2009 i sagerne C-299/07 og C-261/07 og 14. januar 2010 i sagen 304/08 slået fast, at direktivet om uri-melig handelspraksis er til hinder for et generelt forbud, der forbyderbrugen af en specifik salgsfremmende foranstaltning. Markedsføringslo-vens forbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer er udtrykfor sådanne generelle forbud mod specifikke former for salgsfremmendeforanstaltninger, og der er således ikke tvivl om, at forbuddene ikke kanopretholdes.

Vedrørende forslagets betydning for prisgennemsigtigheden fremgår detaf bemærkningerne til den ændrede § 9, at tilbudsbetingelserne ved an-vendelsen af salgsfremmende foranstaltninger såsom fx rabatkuponer ogkøbsbetingede konkurrencer skal være klare, tydelige og let tilgængeligefor forbrugeren, og at der i øvrigt ikke må udelades væsentlige oplysnin-ger, som er egnet til mærkbart at forvride forbrugerens økonomiske ad-færd. Formålet med oplysning om tilbudsbetingelserne er at sikre gen-nemsigtighed. Forbrugeren skal have mulighed for på et reelt og velop-lyst grundlag og forud for en eventuel beslutning af køb at bedømme defordele, der tilbydes ved en salgsfremmende foranstaltning og de betin-gelser og begrænsninger, der måtte være knyttet til tilbuddet.Forbuddet mod rabatkuponer er uforeneligt med EU-retten, og da detunder alle omstændigheder skal ophæves, er en undersøgelse af rabatku-poners konsekvenser for detailhandelen ikke hensigtsmæssig. Derudoverer rabatkuponer tilladt i langt de fleste EU-lande i dag, og uanset resul-tatet af en sådan undersøgelse, er det ikke vurderingen, at en sådandansk undersøgelse i sig selv ville kunne føre til en ændring af hverkenden danske eller den europæiske lovgivning på området.Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2011. Det er ikke hen-sigtsmæssigt at lade forslaget træde i kraft senere, idet Forbrugerom-budsmanden har indstillet håndhævelsen af markedsføringslovens §§ 10og 11, da Forbrugerombudsmanden i sin fortolkning og håndhævelse afmarkedsføringsloven er forpligtet til at sikre overensstemmelse med gæl-dende EU-ret. Samtidig skaber det usikkerhed om retstilstanden, såfremtder i den gældende markedsføringslov er opstillet forbud, som i praksisikke håndhæves.Vedrørende administrative konsekvenser for erhvervslivet betyder ophæ-velsen af §§ 10 og 11, at virksomhederne får mulighed for at benytte sigaf nye markedsføringsmekanismer. Forslaget opstiller en række krav tiloplysninger, som en virksomhed skal opfylde, hvis den vælger at benyttesig af de salgsfremmende foranstaltninger. Det er dog frivilligt, om virk-somhederne vil benytte sig af disse nye muligheder, og derfor medførerforslaget ikke i sig selv administrative byrder. Det bemærkes i øvrigt, atder med forslaget om at ændre den eksisterende § 9 er tale om en præci-sering af den gældende retstilstand, og at de nævnte oplysningskrav i lov-forslaget allerede gælder i dag, når virksomhederne benytter andre for-mer for salgsfremmende foranstaltninger.Som tidligere fremhævet, har økonomi- og erhvervsministeren ved brev af4. maj 2010 til Kommissionen opfordret til, at der tages højde for regule-ringen af salgsfremmende foranstaltninger i den kommende rapport ogeventuelle revision af direktivet, ligesom økonomi- og erhvervsministerenhar gjort opmærksom på, at det er Danmarks holdning, at det skal væremuligt, at opretholde en regulering af området.

3.2. Ændring af markedsføringslovens § 9, stk. 1, om salgsfremmen-de foranstaltninger3.2.1. Generelle bemærkninger i forhold til ændring af markedsfø-ringslovens § 9, stk. 1, om salgsfremmende foranstaltningerDansk Erhverv har anført, at det vil øge læsevenligheden, hvis bemærk-ningerne til lovforslagets § 1 blev inddelt i afsnit med overskrifter. DanskErhverv har videre anført, at der generelt mangler en konstatering af, atlovforslagets oplysningspligter er teknologineutrale, og at der skal heltsærlige grunde til at fravige disse i medier med begrænset plads, eksem-pelvis mobiltelefoner.Dansk Erhverv har videre anført, at det juridisk set er nødvendigt at skel-ne mellem forskellen mellem en erhvervsdrivendes egne kuponer og enleverandørs kuponer, og at lovforslaget bør redegøre for forskellen mel-lem disse typer af kuponer.Dansk Erhverv finder det positivt, at det bliver strafbelagt at undlade atopfylde oplysningsforpligtelserne, men anfører, at der kan opstå proble-mer med de tiltag, som ikke er definerede i markedsføringsloven. DanskErhverv foreslår derfor, at det skrives, at loven alene omfatter de salgs-fremmende foranstaltninger, som specifikt er nævnt i loven.Dansk Erhverv har anført, at markedsføringslovens § 12 a om oplysnings-forpligtelser ved købsopfordringer gælder alle købsopfordringer, uansetom der er knyttet en salgsfremmende foranstaltning hertil. § 12 a hardermed ikke et indhold af særlig betydning for salg, hvor der anvendessalgsfremmende foranstaltninger. Den er derfor af sekundær betydning iforhold til § 9. Dette kommer særlig tydeligt frem, hvor en virksomhedtilbyder rabatter eller deltagelse i konkurrencer uden krav om, at købet re-laterer sig til en bestemt vare. Dansk Erhverv foreslår derfor, at bemærk-ningerne om § 12 a udgår.Dansk Erhverv har endelig anført, at eftersom loven stiller en række nyekrav til præcise oplysninger med formuleringen af § 9, som skærper kra-vene til allerede eksisterende salgsfremmende foranstaltninger som tilgiftog loyalitetsprogrammer, skal det tilføjes, at loven ikke gælder materiale,der var lovligt og udgivet før lovens ikrafttræden, det kunne passende væ-re et år senere.Danmarks Rejsebureau Forening har anført, at der bør udarbejdes en vej-ledning til virksomhederne om, hvad ændringerne i markedsføringsloveni praksis vil medføre, eller at der udarbejdes materiale til Konkurrence–og Forbrugerstyrelsens og Forbrugerombudsmandens hjemmeside, derhenvender sig til erhvervsdrivende, og som i let forståeligt sprog forklarerrammerne for anvendelsen af salgsfremmende foranstaltninger, som fxkøbsbetingede konkurrencer.

Forbrugerrådet har anført, at ændringen af den foreslåede § 9 til også atomfatte købsbetingede konkurrencer og rabatkuponer, som tidligere varforbudt, i princippet ikke medfører en ny retstilstand, idet disse krav måanses for at være almindeligt gældende i forbindelse med markedsfø-ringsloven.KommentarerVedrørende den foreslåede ændring af markedsføringslovens § 9 kan detgenerelt anføres, at den reviderede bestemmelse skal ses som et supple-ment til markedsføringslovens generelle krav om god markedsføringsskiki § 1, og vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 3, hvortil kom-mer de særlige oplysningskrav ved købsopfordringer i § 12 a. Der erdermed ikke tale om en ny retstilstand, men om en præcisering af gæl-dende retstilstand.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den foreslåede be-stemmelse om salgsfremmende foranstaltninger er teknologineutral, hvil-ket indbefatter, at de nævnte oplysningsforpligtelser i den foreslåede be-stemmelse ligeledes er teknologineutrale. Det fremgår ikke af bemærk-ningerne til den foreslåede § 9, at oplysningskravene kan fraviges i medi-er med begrænset plads. Oplysningerne skal stadig være klare, tydeligeog let tilgængelige, men som det fremgår af bemærkningerne, vil vurde-ringen af tilgængeligheden være forskellig alt efter, hvilket medie defremgår af. Fx kan det i visse tilfælde, hvis der er tale om medier med be-grænset plads, som fx TV, være tilstrækkeligt at henvise til en hjemmesidefor yderligere oplysninger. Det vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt iforhold til markedsføring i traditionelle medier, som fx aviser og ugebla-de.Vedrørende forskellen mellem leverandørudstedte kuponer og egne kupo-ner, fremgår det allerede i dag af lovforslaget, at rabatudstederen bådekan være en leverandør og en forhandler af et produkt eller en ydelse.Det kan være relevant at skelne mellem, om kuponen er udstedt af en le-verandør eller af en forhandler, da leverandørudstedte kuponer ikke altidkan indløses hos samtlige forhandlere af et givent produkt. Derfor frem-går det af bemærkningerne til lovforslaget, at forbrugeren oftest vil havebrug for oplysninger om, hvem der er rabatudsteder, og at det bør fremgåaf en kupon, om den kun kan indløses hos udvalgte forhandlere. Forsla-get tager i bemærkningerne således højde for, at der kan være særligeomstændigheder forbundet med oplysningskravene til en rabatkupon altefter, om der er tale om en kupon udstedt af en leverandør eller af for-handleren.Markedsføringsloven gælder enhver form for markedsføring og dermedogså de typer af salgsfremmende foranstaltninger, der ikke er specifiktnævnt i loven. Derfor vil en overtrædelse af den foreslåede § 9 i forholdtil typer af salgsfremmende foranstaltninger, der ikke er specifikt nævnt ibemærkningerne, også være strafbelagt. Det bemærkes i den forbindelse,

at også en overtrædelse af den nuværende § 9 om salgsfremmende foran-staltninger er strafbelagt, og at den foreslåede § 9 ikke er udtryk for enændring, men alene en præcisering af den gældende retstilstand.Vedrørende samspillet mellem den foreslåede § 9 og markedsføringslo-vens § 12 a om købsopfordringer vil den foreslåede § 9 netop få særligbetydning ved købsopfordringer, da det især er her, tilbudsbetingelsernehar betydning for forbrugerens økonomiske adfærd, det vil sige om for-brugeren skal træffe eller ikke træffe en købsbeslutning. Derudover skalden foreslåede § 9 ses som et supplement til markedsføringslovens § 1, §3 og § 12 a, hvorfor det i bemærkningerne er relevant at nævne samspil-let mellem § 9 og § 12 a.Lovforslaget er en præcisering af gældende retspraksis. Der stilles ikkemed lovforslaget nye eller skærpede krav til de erhvervsdrivendes oplys-ninger ved anvendelsen af salgsfremmende foranstaltninger. Allerede ud-arbejdet markedsføringsmateriale, der er lovligt efter de gældende be-stemmelser i markedsføringsloven, herunder § 1, § 3, § 9 og § 12a, skalvurderes konkret i forhold til den reviderede § 9, men som udgangspunktvil materiale, der i dag er lovligt, også leve op til kravene i den præcise-rede bestemmelse. Det er derfor ikke relevant at udsætte lovens ikrafttræ-den i forhold til markedsføringsmateriale, som er udgivet og lovligt i dag.Forbrugerombudsmandens hjemmeside indeholder allerede i dag enguide til markedsføringsloven med en nærmere forklaring af indholdet tilde enkelte bestemmelser i loven. Derudover har de erhvervsdrivende mu-lighed for at få en forhåndsbesked fra Forbrugerombudsmanden om lov-ligheden af et tiltænkt markedsføringstiltag, såfremt den erhvervsdriven-de er usikker på, om tiltaget er i overensstemmelse med loven. Endeligtager bemærkningerne til den foreslåede § 9 udgangspunkt i Forbruger-ombudsmandens eksisterende vejledning om salgsfremmende foranstalt-ninger. Det vurderes derfor ikke at være nødvendigt at lave en ny selv-stændig vejledning på området.3.2.2. Konkrete bemærkninger i forhold til ændring af markedsfø-ringslovens § 9, stk. 1, om salgsfremmende foranstaltningerDanske Mediers Forum har anført, at omfanget af informationskravet imarkedsføringslovens § 9 ikke må medføre, at mængden af pligtige op-lysninger bliver så uoverkommeligt, at kravet herom reelt hindrer de er-hvervsdrivende i at benytte sig af liberaliseringen.Danske Mediers Forum finder, at det er uhensigtsmæssigt, at alle relevan-te oplysninger som udgangspunkt skal fremgå samtidig og i samme me-die, hvor markedsføringen finder sted. Dette synspunkt gør sig især gæl-dende ved flygtige medier som radio og TV.Dansk Erhverv anfører, at det fremgår af forslagets bemærkninger, at smser et kommunikationsmedium med begrænset plads. Dansk Erhverv peger

på, at mange mobiltelefoner har en skærm, der er langt større end de fle-ste rabatkuponer eller konkurrencebeskrivelser, og da det må forventes, atmarkedsføring i fremtiden i stigende grad vil flytte sig over til elektroni-ske medier som f.eks. sms, er det ikke hensigtsmæssigt at lave undtagel-ser for oplysningsforpligtelserne ved sms-beskeder, hvorfor den undta-gelse bør fjernes.Til salgsfremmende konkurrencer anfører Dansk Erhverv, at det er posi-tivt, at forslaget opstiller en række krav til oplysninger forbrugerne skalhave, herunder at forbrugerne skal oplyses om begrænsninger for at del-tage.Dansk Erhverv anfører videre, at der ses eksempler på, at man udlodderet gavekort til en navngiven virksomhed, hvor udbyderen af konkurren-cen ikke har indgået en aftale med den navngivne virksomhed. For at for-hindre at forbrugeren bliver snydt, bør det fremgå af lovens bemærknin-ger, at præmieleverandøren til en konkurrence skal give sit samtykke tilmarkedsføringen.I relation til forslagets bemærkninger om markedsføring med rabatkupo-ner, hvor det fremgår, at forbrugeren ”som regel” har behov for viden om,hvem der er rabatudsteder, påpeger Dansk Erhverv, at forbrugeren altidhar brug for denne viden, da han ellers ikke ved, mod hvem han skal rettesit krav, hvis han har problemer med at få kuponen indløst, eller hvis vil-kårene for brugen er uklare. Derfor skal der stå ”altid” i stedet for ”somregel”.På samme måde påpeger Dansk Erhverv, at forslagets bemærkninger om,at det skal oplyses, hvor kuponen kan indløses, når det er ”muligt og rele-vant” skal ændres til, at det altid er relevant at vide, hvor kuponen kanindløses, og at det altid er muligt at oplyse herom.Dansk Erhverv påpeger endelig, at det fremgår af bemærkningerne, at”oplysninger om besparelser og andre prismæssige fordele ved brug afrabatkuponer skal [… ] være retvisende og reelle” men anfører, at For-brugerombudsmandens retningslinjer om prismarkedsføring ikke tagerhøjde for ophævelsen af forbuddet mod rabatkuponer, og bemærkningenbør derfor udgå.Forbrugerrådet anfører, at den foreslåede ændring af markedsføringslo-vens § 9, stk. 1, forringer forbrugernes retsstilling, idet der nu udelukken-de skal oplyses om en tilgiftsydelses værdi, hvis den er egnet til mærkbartat forvride forbrugernes økonomiske adfærd.Forbrugerrådet finder derfor, at der med forslaget er lagt op til en lempel-se i forhold til erhvervsdrivendes pligt til at oplyse om en tilgiftsydelsesværdi. Det vil både være ressourcekrævende i hvert tilfælde at skulle tagestilling til, om det er mærkbart, og der er tale om en forringelse af forbru-

gerens retsstilling. Forbrugerrådet skal derfor anmode om, at det nugæl-dende krav om oplysning af tilgiftsydelsers værdi bevares.KommentarerDet beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysnings-forpligtelser i relation til markedsføring med salgsfremmende foranstalt-ninger, der er relevante. Der stilles med lovforslaget dermed ikke kravom, at virksomhederne ved hvert enkelt markedsføringstiltag skal opfyldesamtlige oplysningsforpligtelser, som nævnt i bemærkningerne til § 9,men blot krav om, at tilbudsbetingelserne skal være klare, tydelige og lettilgængelige.Med hensyn til markedsføring i flygtige medier, som fx fjernsyn og radio,er der ikke tale om en ændring af den gældende retspraksis, idet bemærk-ningerne viderefører Forbrugerombudsmandens gældende praksis påområdet. Efter denne praksis vil den erhvervsdrivende som udgangspunkthave opfyldt tilgængelighedskravet, hvis alle betingelser fremgår direkteaf reklamen. Det fremgår dog samtidig af bemærkningerne, at det vedmarkedsføring i flygtige medier kan være en mulighed at henvise til etandet medie for yderligere oplysninger. Dog er det i sådanne situationerafgørende, at reklamen i fx fjernsynet er beskrevet klart, loyalt og velaf-balanceret med hensyn til fordele og betingelser og begrænsninger. Detteindebærer, at fordele og ulemper skal markedsføres med samme medde-lelseseffekt. I modsat fald kan der være tale om en vildledende udeladelsei strid med markedsføringslovens § 3 – uanset om vilkårene er beskrevetudførligt og let tilgængeligt i et andet medie end fjernsynet.Vedrørende markedsføring via sms bemærkes det, at der i bemærknin-gerne ikke er en undtagelse til oplysningskravet i den foreslåede § 9, menderimod en angivelse af, at tilgængelighedskravet kan opfyldes ved, atforbrugeren henvises til fx en voicemail eller en yderligere sms. Selvomsåkaldte ”smart phones” med stor skærm bliver mere udbredte, er detvurderingen, at mobiltelefoner af den type, man vil betegne som et mediemed begrænset plads, fortsat er udbredte. Det er derfor vurderet, at derforsat er behov for, at tilgængelighedskravet kan opfyldes ved en henvis-ning til et andet medie. I modsat fald ville det blive forbrugerens ansvarat have en mobiltelefon med så stor skærm, at alle oplysningsforpligtelserkan ses på skærmen.Vedrørende oplysningsforpligtelser ved købsbetingede konkurrencer kandet oplyses, at markedsføringslovens § 9 regulerer forholdet mellem for-brugere og erhvervsdrivende, hvorfor det ikke er relevant at beskrive ilovens bemærkninger, at præmieleverandøren til en konkurrence skal gi-ve sit samtykke til markedsføringen, da dette regulerer det indbyrdes for-hold mellem to erhvervsdrivende.Det fremgår af dommene fra EU-Domstolen, at direktivet om urimelighandelspraksis er til hinder for generelle forbud mod salgsfremmende

foranstaltninger, der ikke tager hensyn til særlige omstændigheder i hverenkelt sag. Dommene slår videre fast, at salgsfremmende foranstaltningerkun kan forbydes, hvis de enten udtrykkeligt fremgår af direktivets bilags-liste vedrørende forhold, som under alle omstændigheder anses som uri-melige, eller hvis de ud fra en konkret vurdering anses for at være direk-tivstridige. Såfremt der stilles krav om, at det altid skal fremgå af en ra-batkupon, hvem der er rabatudsteder, vil der være tale om et genereltforbud mod rabatkuponer, som ikke angiver dette. Dette ville, jf. ovenstå-ende, være i strid med direktivet om urimelig handelspraksis. Derforfremgår det af bemærkningerne, at forbrugeren som regel har behov forat vide, hvem der er rabatudsteder. Bemærkningerne lægger således optil en konkret vurdering af den salgsfremmende foranstaltning i hvert en-kelt tilfælde i overensstemmelse med ovennævnte domme fra EU-Domstolen. Det samme synspunkt gør sig gældende i forhold til DanskErhvervs bemærkninger om, at det altid skal anføres, hvor kuponen kanindløses. Hertil kan i øvrigt bemærkes, at det i nogle tilfælde giver sigselv, hvor en rabatkupon kan indløses, og at der derfor ikke altid er be-hov for at oplyse særskilt om dette. Det vil fx være tilfældet, hvor rabat-kuponen kan klippes ud af et tilbudskatalog fra et bestemt supermarked,hvor rabatkuponen ligeledes kan indløses.I forhold til henvisningen til Forbrugerombudsmandens retningslinjer forprismarkedsføring, så fremgår det af bemærkningerne, at oplysninger ombesparelse og andre prismæssige fordele ved brug af rabatkuponer skalvære retvisende og reelle. Oplysningerne om prisen relaterer sig til selvevaren eller tjenesteydelsen og ikke til selve markedsføringstiltaget. Pris-oplysninger skal, i det omfang de er dækket af Forbrugerombudsmandenretningsliner om prismarkedsføring, tage højde for disse retningslinjer.Det er derfor relevant at henvise til Forbrugerombudsmanden retnings-linjer om prismarkedsføring i bemærkningerne.Til spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en lempelse i forhold til den er-hvervsdrivendes pligt til at oplyse om en tilgiftsydelses værdi, fordi vær-dien kun skal oplyses, hvis den er egnet til mærkbart at forvride forbru-gernes økonomiske adfærd, skal det bemærkes, at forslaget supplerer deneksisterende bestemmelse i markedsføringslovens § 1 om god markedsfø-ringsskik og vildledningsforbuddet i § 3. Forslaget skal derfor fortolkes ioverensstemmelse med det generelle vildledningsforbud, hvorefter det erforbudt at anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væ-sentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvrideforbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på mar-kedet.Der er derfor alene tale om en præcisering af den gældende bestemmelsei § 9, der hermed svarer til direktivets bestemmelser om urimelig han-delspraksis, hvorefter der under alle omstændigheder skal foretages enkonkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde.

3.3. Ophævelse af § 16 om organiseret rabatDansk Ejendomsmæglerforening ser positivt på, at markedsføringslovens§ 16 om organiseret rabat ophæves, således at de administrative byrderlettes.DI, DRRB og Håndværksrådet støtter ophævelsen af markedsføringslo-vens § 16 om organiseret rabat på grund af bestemmelsens begrænsedebetydning i praksis. Det bemærkes af DI, at virksomheder, for hvem deter relevant, på frivillig basis kan fortsætte med at skilte med, at de yderorganiseret rabat.Dansk Erhverv anfører, at formålet med § 16 er at skabe større gennem-sigtighed omkring prisdannelsen. Ifølge Dansk Erhverv risikerer gennem-sigtigheden omkring prisdannelsen at blive markant sløret, hvis brugen afrabatkuponer bliver udbredt, som følge af ophævelsen af markedsførings-lovens § 10 om rabatkuponer, hvorfor det på den baggrund er vanskeligtat påpege en større nytteværdi af bestemmelsen om organiseret rabat.Dansk Erhverv ser hellere, at Forbrugerombudsmanden prioriterer ud-formning af en vejledning om rabatkuponer og styrker indsatsen for athåndhæve reglerne over for midlertidige salgssteder som lagersalg mv.DSK tager forslaget til efterretning men vil gerne understrege, at mang-lende overholdelse af gældende regler aldrig må blive et selvstændigt ar-gument.Dansk Erhverv og DSK påpeger endvidere, at lettelsen af de administra-tive byrder er skudt langt over målet, og at der ikke kan spares et så stortbeløb som 155 mio. kr. ved ikke længere at skulle opsætte en lille tekstom organiseret rabat på butikkens dør. DSK påpeger at set fra detailhan-delen medfører ”kuponcirkus” langt, langt større administrative udfor-dringer end ophævelsen af kravet om ikke længere at opsætte et skilt pådøren.Forbrugerrådet finder det helt uacceptabelt, at regeringen vil ophævemarkedsføringslovens § 16, som på initiativ af Dansk Erhverv og Forbru-gerrådet i sin tid blev vedtaget af et enigt Folketing. Forbrugerrådet er ik-ke enig i forslagets begrundelse om, at der er tale om regelsanering og enlettelse af de administrative byrder for erhvervslivet, samt at bestemmel-sen har begrænset betydning for priserne, og at der kun er et yderst be-skedent antal forbrugerklager over manglende overholdelse af bestem-melsen.Forbrugerrådet finder, at såfremt der ydes organiseret rabat til bestemtegrupper uden, at det oplyses, bliver den reelle salgspris uigennemskueligfor forbrugerne, og giver dem øgede søgeomkostninger. Forbrugerrådetanfører, at aktive forbrugere er vigtige for konkurrencekulturen. For ek-sempel opnår ni ud af ti forbrugere, som søger information inden et købeller forhandler om prisen, en besparelse. Øget viden om de reelle forhold

sætter forbrugerne i stand til effektivt at forhandle om priser. Dervedstyrkes den svage danske konkurrencekultur, der jf. Konkurrencestyrelsen(2010) kan være en medvirkende årsag til det høje danske prisniveau.Ved skiltning med de rabatter, der kan opnås for særlige grupper, hævesinformationsniveauet og dermed handlemulighederne ifølge Forbrugerrå-det for alle forbrugere.Forslaget vil ifølge Forbrugerrådet endvidere have en klar social slagside,da det blev dokumenteret i en undersøgelse foretaget af Forbrugerstyrel-sen i 2001, at det særligt er de høje indkomstgrupper, der har adgang tilorganiseret rabat.Med hensyn til forslagets bemærkninger om at der er et yderst beskedentantal forbrugerklager over manglende overholdelse af bestemmelsen, fin-der Forbrugerrådet det grotesk at anvende dette forhold som en begrun-delse for at ophæve bestemmelsen. Forbrugerrådet finder tværtimod, atder er tale om, at erhvervslivet klart overtræder gældende dansk lovgiv-ning, og at man har set igennem fingrene med det i årevis.Forbrugerrådet giver udtryk for at være meget tilfreds med Forbrugerom-budsmandens retningslinjer for prismarkedsføring, men finder ikke at dis-se har direkte relevans for den situation, som markedsføringslovens § 16dækker, og de finder ikke, at retningslinjerne på nogen måde vil kunnevaretage de samme hensyn, som den meget fokuserede bestemmelse imarkedsføringslovens § 16. Forbrugerrådet må derfor ganske afvise atder pålægges virksomhederne en række byrder, som ikke står mål medden effekt, som kravet har på forbrugerbeskyttelsen, og anmoder om, atmarkedsføringslovens § 16 ikke ophæves.KommentarOphævelsen af bestemmelsen er primært begrundet i bestemmelsens be-grænsede betydning for prisniveauet.I forbindelse med Markedsføringsudvalget var det den daværende Kon-kurrencestyrelses opfattelse, at såfremt der ikke eksisterede organiseretrabat, ville virkningen på listepriserne være begrænset, bortset fra isole-rede prisnedsættelser fx i form af kampagnerabatter og tidsbegrænsederabatter. Samlet set var det Konkurrencestyrelsens vurdering, at den or-ganiserede rabat ud fra bredere samfundsøkonomiske betragtninger haren meget begrænset betydning for prisniveauet og en begrænset salgs-fremmende effekt.Indsatsen for forbrugerbeskyttelse kan derfor udøves mere effektivt påandre områder, hvor det kommer flest mulige forbrugere til gavn.Det fremgår af bemærkningerne, at Forbrugerombudsmanden kun mod-tager ganske få klager på område. Det er alene tænkt som en beskrivelse

af gældende praksis og er ikke et afgørende argument for forslaget omophævelse af bestemmelsen. For at tydeliggøre dette, er beskrivelsen flyt-tet til afsnittet om gældende ret.Forslagets henvisning til Forbrugerombudsmandens retningslinjer forprismarkedsføring er ikke begrundet i et synspunkt om, at retningslinjer-ne erstatter beskyttelsen efter § 16. Henvisningen er alene begrundet udfra synspunktet om, at Forbrugerombudsmanden har begrænsede res-sourcer til rådighed, og det er derfor vigtigt, at Forbrugerombudsmandenudnytter sine ressourcer på de områder, hvor det giver den største effektfor flest mulige forbrugere. Det er Forbrugerombudsmandens vurdering,at håndhævelsen af disse regler vil sikre en væsentlig større gennemsig-tighed og klarhed i prisstrukturen end håndhævelsen af reglerne om or-ganiseret rabat. Da indsatsen for forbrugerbeskyttelsen kan udøves mereeffektivt på andre områder, fx i forbindelse med prismarkedsføring, hvordet kommer flest muligt forbrugere til rådighed, foreslås bestemmelsen i§ 16 ophævet.Øget viden om prisniveauet sætter forbrugerne bedre i stand til at for-handle om priserne og dermed øges konkurrencekulturen. Som beskreveti lovforslaget er den øgede fremkomst af forbrugerguides på Internettetog i andre medier, hvor varernes pris og egenskaber sammenlignes, medtil generelt at øge prisgennemsigtigheden, således at forbrugere, der ori-enterer sig på markedet, har mulighed for at gøre et fordelagtigt køb,uanset om de får del i en organiseret rabat eller ej.Bestemmelsen om organiseret rabat er af Erhvervs- og Selskabsstyrelsenvurderet til at være en administrativ byrde for erhvervslivet på 155 mio.kr. under forudsætning af fuld efterlevelse af reglerne. I skiltningskravetligger en forpligtelse for de erhvervsdrivende, som yder organiseret rabati form af rabat eller anden særlig fordel til medlemmer af foreninger ellerorganisationer eller til bestemte persongrupper vedrørende varer ellertjenesteydelser, til at:•skilte tydeligt ved samtlige indgangsdøre til forretningslokalet•oplyse på skiltet, hvilke grupper der modtager organiseret rabat•oplyse på skiltet, hvad størrelsen af rabatten er.Derudover skal den erhvervsdrivende, ifølge § 16, efter anmodning fore-vise en liste over de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af den orga-niserede rabat samt over rabattens størrelse.En ophævelse af skiltningskravene i § 16 vil således betyde, at de er-hvervsdrivende ikke længere skal oplyse om organiseret rabat for varerog tjenesteydelser, hverken i fysiske butikker, på internetsider, i forret-ningslokaler eller værksteder. Endvidere vil de erhvervsdrivende ikke ef-ter anmodning skulle fremvise lister, der nærmere angiver de varer ogtjenesteydelser, der er omfattet af den organiserede rabat, og angiver ra-

battens størrelse. Det vil give de erhvervsdrivende en lettelse i deres ad-ministrative byrder.Det vil stadig være muligt frivilligt at skilte med, at man som erhvervsdri-vende yder organiseret rabat.3.4. Ophævelse af lov om Forbrugerforum og indsættelse af test-hjemmel i markedsføringsloven3.4.1. Ophævelse af lov om ForbrugerforumDanmarks Rejsebureau Forening anfører, at da de ikke har deltaget i For-brugerforum, eller er blevet informeret om de inviterede organisationersarbejde, ser de ingen negative konsekvenser af nedlæggelsen af dette.Danmarks Rejsebureau Forening støtter op om, at den dialog, der er nød-vendig, rettes til de relevante organisationer inden for den givne branche.Dansk Erhverv mener, at det er en gammeldags opfattelse, at der eksiste-rer et modsætningsforhold mellem forbrugere og erhvervsliv. Ingen seriøsvirksomhed kan i 2011 overleve ret længe, hvis de ikke sørger for godeforbrugerforhold. Dansk Erhverv har som den eneste erhvervsorganisati-on en fast plads i Forbrugerforum. Dansk Erhverv har støttet Forbrugerfo-rum, men er enig i, at Forbrugerforum ikke har levet op til det, der i sintid var målet. Dansk Erhverv kan tilslutte sig en nedlæggelse under for-udsætning af, at Forbrugerforum erstattes af en langt mere effektiv ogmålrettet inddragelse af Dansk Erhverv og andre berørte parter i formule-ringen af forbrugerpolitikken. Det kan eksempelvis ske ved nedsættelseaf ad hoc arbejdsgrupper, inden nye tiltag iværksættes. Dansk Erhvervpeger på, at det vil være Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opgave atsikre, at den nødvendige dialog finder sted. Det er af afgørende betydningfor Dansk Erhverv, at denne forudsætning overholdes.DI støtter forslaget om, at Forbrugerforum nedlægges. DI finder, at dendialog mellem forbrugerorganisationer, erhvervsorganisationer og myn-digheder, som det oprindelig var tanken, at Forbrugerforum skulle værerammen om, udmærket kan komme i stand på en anden og mere målrettetmåde.DRRB anfører, at formålet og intentionerne med Forbrugerforum var go-de, nemlig at skabe en dialogbaseret mulighed for rådgivning af ministe-ren af aktuelle spørgsmål på forbrugerområde. Det gav samtidig er-hvervslivet mulighed for at blive en aktiv medspiller i forbrugerpolitik-ken. DRRB er dog enige i, at Forbrugerforum aldrig har spillet en aktivrolle i praksis, sandsynligvis fordi forummet rent kompetencemæssigt harværet forkert sammensat. DRRB tilslutter sig, at det nuværende Forbru-gerforum nedlægges men mener dog, at der sammen med testvirksomhe-den bør bevares en form for forum, der kan varetage interesserne for så-vel forbrugerne som erhvervslivet. DRRB anfører, at dette fx kan ske vedat sammensætte en gruppe interessenter, der efter behov og afhængig af

emnet kunne deltage i en slags ad hoc arbejdsgruppe. Disse ad hoc ar-bejdsgrupper skulle have relevante kompetencer repræsenteret ved be-handlingen af specielle spørgsmål. Fx kan brancheforeninger og organisa-tioner mv. med kompetencer inden for miljø eller reklame, indkaldes,hvis der er behov for at se nærmere på spørgsmål om grøn markedsføring.DSK har ingen bemærkninger til, at det foreslås at nedlægge Forbrugerfo-rum.FDIH finder det ærgerligt, at ophævelsen af Forbrugerforum ikke erstat-tes med et tilsvarende forum, hvor der er plads til en åben dialog mellemmyndigheder og organisationer fra erhvervslivet og forbrugersiden. FDIHanfører, at en dialog i et formaliseret forum tjener til hurtigere afklaringaf styrker og svagheder i både lovinitiativer og i forhold til aktuelle pro-blemstillinger, der fx opstår i takt med teknologiske muligheder. Set fraFDIHs side er der et stærkt stigende behov for den dialog i lyset af denstadige strøm af forbrugerbeskyttelsestiltag ikke mindst fra EU, der i me-get høj grad har en direkte effekt på e-handelsvirksomheders forretnings-førelse. FDIH anbefaler, at etablering af et forum for erhvervs- og forbru-gerorganisationer indarbejdes i den endelige lovtekst, hvor der også åbnesfor deltagelse af en bredere kreds af organisationer end i dag.FDM støtter fortsat tankerne bag etableringen af Forbrugerforum, og hå-ber, at Økonomi- og Erhvervsministeriet er indstillet på at etablere en an-den funktion med tilsvarende formål. FDM finder, at Forbrugerforum, påtrods af de i høringsbrevet beskrevne negative sider, har været en vigtigplatform for medlemmerne for at aflevere vigtige synspunkter. EfterFDMs vurdering er indsættelse af testhjemmel i markedsføringsloven ik-ke tilstrækkelig hertil.Finansrådet kan tilslutte sig forslag til ophævelse af lov om Forbrugerfo-rum.Forbrugerrådet bemærker, at de ikke har kommentarer til ophævelse aflov om Forbrugerforum.Håndværksrådet har ingen bemærkninger til nedlæggelsen af Forbruger-forum.KommentarDet fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er hensigten, atnedlæggelsen af Forbrugerforum skal medføre en mere effektiv og mål-rettet dialog med relevante interessenter. Der vil derfor også fremadrettetvære en tæt dialog direkte med de relevante interessenter om forbruger-området.Både Økonomi- og Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbruger-styrelsen er meget opmærksomme på, at alle relevante interessenter ind-

drages i arbejdet med fx lovgivningstiltag. Dette er en vigtig del af denalmindelige myndighedsvaretagelse, og er bl.a. med til at sikre, at lov-givning og øvrige tiltag er hensigtsmæssige og af en høj kvalitet. Der vilderfor fortsat være stor opmærksomhed omkring at sikre, at alle relevan-te interessenter inddrages. Det kan fx ske ved nedsættelse af arbejds-grupper inden for afgrænsede områder. Derved sikres fx, at relevantekompetencer er repræsenteret ved behandlingen af specielle spørgsmål.Som det fremgår af bemærkningerne, foreslås det, at Forbrugerforumnedlægges, da erfaringerne har vist, at det har været vanskeligt for For-brugerforum at levere den rådgivning, som er en del af forummets opga-vebeskrivelse. På baggrund af erfaringerne med Forbrugerforum er detikke hensigtsmæssigt, at etableringen af et forum for erhvervs- og forbru-gerorganisationer skal indarbejdes i den endelige lovtekst, hvor der ogsååbnes for deltagelse af en bredere kreds af organisationer end i dag.Det skal endelig bemærkes, at Forbrugerombudsmanden, der håndhævermarkedsføringsloven, ved forhandling skal søge at påvirke de erhvervs-drivende til at handle i overensstemmelse med principperne for god mar-kedsføringsskik. Dette sker bl.a. ved, at organisationer bliver inddraget iForbrugerombudsmandens arbejde med at fortolke og anvende markeds-føringsloven mv. på de enkelte erhvervsområder, navnlig vedrørende ret-ningslinjer. For så vidt angår håndhævelsen af markedsføringsreglerne,inddrager myndighederne således relevante interesser.3.4.2. Indsættelse af testhjemmel i markedsføringslovenDanmarks Rejsebureau Forening ser intet til hinder for, at der giveshjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmereregler for styrelsens gennemførelse af tests af varer og tjenesteydelser.Danmarks Rejsebureau Forening opfordrer dog på det kraftigste til, at derdirekte i lovgivningen indføres bestemmelser om virksomhedernes ret tilat blive informeret om kommende anonym informationsindsamling samtretten til efterfølgende aktindsigt.Danmarks Rejsebureau Forening mener, at der bør indføres en bestem-melse, hvori det vil fremgå, at virksomheder, der undergår eller deltager ien sådan test, skal informeres med mindst 14 dages varsel om, i hvilkettidsrum den anonyme informationsindsamling vil foregå. Det bør ligele-des fremgå i lovteksten, at der bør være en relevant referenceperiode for,hvornår testen bliver foretaget. Danmarks Rejsebureau Forening ser intettil hinder for, at en sådan referenceperiode kan være på 3 måneder, da enkortere periode kan medføre, at virksomheder blot øger bemanding ellerindskærper procedurer i en kortere periode. Grunden til nødvendighedenaf en referenceperiode må være hensynet til, at det ofte kan medføreunødvendig stress for både virksomheden og dennes medarbejdere at væ-re ”under lup” – uanset om denne stress er berettiget eller ej.

Danmarks Rejsebureau Forening mener, at det ligeledes bør fremgå di-rekte i lovteksten, at testede virksomheder skal inddrages og gives aktind-sigt i alt relevant materiale før offentliggørelsen af dette. En sådan be-stemmelse vil, efter Danmarks Rejsebureau Forenings overbevisning,medføre, at virksomhederne kan drage nytte af de resultater, der måttefremkomme under den givne test, og vil være medvirkende til, at fejl ogmangler kan udbedres og dermed forbedre forbrugernes forhold.Danmarks Rejsebureau Forening mener, at ovenstående overvejelser alle-rede er med i lovgivers overvejelser, da der ellers ikke ville henvises tilden kommende bekendtgørelse. Danmarks Rejsebureau Forening er der-for ikke uenig i omfanget af virksomhedernes inddragelse og information,men skal af hensyn til ovenstående opfordre til, at dette fremgår direkte ilovteksten for at sikre disse rettigheder.Danske Mediers Forum anfører, at da formålet med de sammenlignendetests af produkter og tjenesteydelser er at skabe gennemsigtighed ogoverblik på forskellige markeder, har Danske Mediers Forum ikke umid-delbart indvendinger hertil. Danske Mediers Forum finder det dog rime-ligt, at de testede virksomheder høres om testresultaterne inden offentlig-gørelsen, da eventuelle mangler eller misforståelser, der kan opstå somled i en undersøgelse, kan give et alt andet end retvisende billede af pro-duktet/tjenesteydelsen, hvilket vil være uheldigt for alle involverede. Me-dierne støtter derfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens intentioner omat give de pågældende testvirksomheder adgang til testgrundlaget mv.Dansk Erhverv peger på, at det er vigtigt, at de principper, der tidligere erblevet fastlagt for udførelse af tests, fortsat følges, herunder producenthø-ringer og varsling. Dette ser også ud til at være tilfældet. Dansk Erhvervser gerne bestemmelsen udbygget med et krav om, at test ikke må vildle-de. De nærmere vilkår for test skal fastlægges i en bekendtgørelse. Tidli-gere har krav til test været underlagt lovgivning og derfor drøftet af For-brugerforum og Folketinget. Det er vigtigt, at der tilrettelægges en proces,så den kommende bekendtgørelse udarbejdes i dialog med berørte parter.Dansk Erhverv peger på, at flere og flere laver tests, ligesom prissam-menligninger og brugeranmeldelser bliver mere almindelige. Disse er dogmeget forskelligt udformede, og nogle af dem risikerer at vildlede forbru-gerne. Dansk Erhverv skal opfordre til, at Konkurrence- og Forbrugersty-relsen nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af de berørte parter forat formulere nogle frivillige etiske krav til en god test, prissammenligningog brugeranmeldelse.DI har ikke bemærkninger til, at testhjemmelen i lov om Forbrugerforumoverføres til markedsføringsloven og videreføres i en bekendtgørelse.DRRB kan tilslutte sig, at det nuværende Forbrugerforum nedlægges,men mener dog, at der sammen med testvirksomheden bør bevares en

form for forum, der kan varetage interesserne for såvel forbrugerne somerhvervslivet. DRRB mener således ikke, at testvirksomheden kan ståalene, og stiller sig gerne til rådighed for et sådant forum eller en arbejds-gruppe.DSK mener ikke, at gennemførelse af servicetest og især kvalitetstest børvære en offentlig opgave, da hverken service eller kvalitet kan betegnessom nogen eksakt videnskab. DSK vil i hvert fald advare mod offentligetest af fødevarer, hvor et offentligt organ sætter sig for at undersøge ”kva-liteten” i en række fødevarer. Den slags test kan kun foregå på et subjek-tivt grundlag.FDIH anbefaler, at der udarbejdes et sæt ”god skik-regler” om test, nårKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen får mulighed for at udvide styrelsensaktiviteter på test-området. FDIH anfører, at de være mere trygge ved, atder aftales en standard for, hvordan test skal foregå, ikke mindst med tan-ke på de noget lemfældige ”sweeps”, som EU-kommissionen har iværk-sæt på e-handelsområdet.FDM støtter indsættelsen af en testhjemmel i markedsføringsloven.Forbrugerrådet bemærker, at de ikke har kommentarer til indsættelse afen testhjemmel i markedsføringsloven.Forsikring & Pension noterer sig med tilfredshed, at test som hidtil vilblive varslet forud for deres iværksættelse.KommentarGenerelt skal det bemærkes, at der i dag i § 7 a i lov om Forbrugerforum,er en konkret hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kangennemføre og offentliggøre sammenlignende test af varer og tjeneste-ydelser og anvende anonym informationsindsamling. Med det forslag tilændring af markedsføringsloven der blev sendt i høring, blev det foreslå-et, at den konkrete hjemmel overførtes til markedsføringsloven dog såle-des, at det i stedet for en konkret hjemmel blev en hjemmel til, at ministe-ren kunne fastsætte nærmere regler om styrelsens testvirksomhed. Bag-grunden for denne ændring var alene at sikre, at rammerne for Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsens testvirksomhed kunne ændres administra-tivt i takt med den almindelige samfundsudvikling og især i takt med denteknologiske udvikling. Der var ikke tale om at ændre de procedurer, somKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede i dag varetager, når dergennemføres test.For at sikre at der alene er tale om en videreførelse af Konkurrence- ogForbrugerstyrelsens gældende mulighed for at gennemføre test mv. samtat sikre, at der ikke ændres på rammerne for gennemførelsen af test mv.,ændres den foreslåede bestemmelse fra en bemyndigelsesbestemmelse tilen hjemmelsbestemmelse, der er identisk med den nugældende hjemmel i§ 7 a i lov om Forbrugerforum.

Det er vigtigt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens testvirksomhedgennemføres med mindst mulig gene for de berørte virksomheder. Detfremgår derfor af bemærkningerne, at en virksomhed skal varsles 14 da-ge til 2½ måned forud for testens gennemførelse. Det betyder, at testenkonkret vil blive gennemført inden for en periode på 14 dage til 2½ må-ned efter, at virksomheden er blevet varslet. Det skal bemærkes, at irammerne for den nugældende testhjemmel er varslingsperioden på 1-3måneder.Som nævnt har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede i dag mu-lighed for at gennemføre test, som følger faste procedurer i forhold tilvarsling, høring mv. af de berørte virksomheder. Forbrugerforum, der fo-reslås nedlagt, har ikke haft til formål at varetage virksomhedernes inte-resser i forbindelse med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens konkretetestvirksomhed. Det er derfor ikke nødvendigt at oprette et særligt forum,der kan varetage interesserne for såvel forbrugerne som erhvervslivet iforhold til testvirksomheden.Dette forslag regulerer ikke de tests, prissammenligninger og brugeran-meldelser, som dagblade og organisationer foretager. Sådanne tests iaviser og dagblade vil typisk indgå som en del af mediets redaktionelleindhold, og er derfor ikke omfattet af markedsføringsloven. Det falderderfor ikke inden for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ressort atnedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af de berørte parter for atformulere nogle frivillige etiske krav til en god test, prissammenligningog brugeranmeldelse.Et EU-sweep er en undersøgelse, der har til formål at afdække problemermed lovgivningen på et afgrænset område og skabe opmærksomhed omproblemerne. EU-sweeps udføres i samarbejde mellem de europæiskehåndhævelsesmyndigheder i CPC-samarbejdet. CPC-samarbejdet (Con-sumer Protection Cooperation-netværket) er et EU-samarbejde mellemnationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af europæisk for-brugerbeskyttelseslovgivning, der er etableret på baggrund af EU for-ordning 2006/2004. Fra dansk side er det Forbrugerombudsmanden, derdeltager i samarbejdet. Den foreslåede testhjemmel, er således ikke rela-teret til de såkaldte EU-sweeps.4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder mv.3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatnævnet, Advokatrådet, Amtsrådsfor-eningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Begravelse Danmark, Bran-cheorganisationen ForbrugerElektronik, Bryggeriforeningen, Børnerådet,CAD - Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, DAF - Dan-marks Automobilforhandler Forening, Danmarks Aktive Forbrugere,Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Jurist- og Økonom Forbund,Danmarks Optikerforening, Danmarks Rejsebureau Forening, DanmarksSkohandlerforening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Annon-cørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk DagligvareleverandørForening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fag-

presse, Danske Fysioterapeuter, Dansk Industri, Dansk InkassoBranche-forening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Magasin-presse Udgiverforening, Dansk Marketing Forum, Dansk Postordre han-del, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Textil &Beklædning, Dansk Textil Union, Dansk Tipstjeneste A/S, Danske Ad-vokater, Danske Andelsselskaber, Danske Bedemænd, Danske Biludleje-re, Danske Dagblades Forening, Danske Distriktsblade ApS, Danske Me-diers Forum, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening,Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Almindelige Danske Læge-forening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DSK - De Samvir-kende Købmænd, FDB, FDM, FEHA, Finans og Leasing, Finansrådet,Forbrugerklagenævnet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af DagligvareGrossister, Foreningen af Danske Inkassoadvokater, Foreningen af Dan-ske InternetMedier (FDIM), Foreningen af Danske Lokale Ugeaviser,Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Politidirektører iDanmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsauto-riserede Revisorer, Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH),Forsikring & Pension, Fødevarestyrelsen, HORESTA, Huset Markedsfø-ring, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, IT- og Telesty-relsen, IT-Brancheforeningen, ITEK, Justitsministeriet, KommunernesLandsforening, Kulturministeriet, Kvinderådet, Landbrugsrådet, Lands-foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af statsaut. Fodtera-peuter, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Miljø-ministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministerietfor Videnskab, Teknologi og Udvikling, Møbelhandlernes Centralfor-ening, Nærbutikkernes Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsenta-tion, Praktiserende Tandlægers Organisation, Præsidenten for Køben-havns Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten iRoskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i År-hus, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten for Vestre Lands-ret, Præsidenten for Østre Landsret, Radio- og tv-nævnet, Realkreditrå-det, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigs-politichefen, SAS, Skatteministeriet, Søsportens Brancheforening, Tele-kommunikationsindustrieniDanmark,Transportministeriet,TV2/Reklame, TVDanmark A/S, Undervisningsministeriet og Vin ogSpiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.).