L 136 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 21/3-11 fra Elmer & Partnere

Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 136 Bilag 5
Offentligt

ELMER

PARTNERE

ADVOKAT KR

Til Folketingets Retsudvalg og partiernes retsordførere

21. marts 2011Sagsnr.:KH 8018842

Jurist:Karsten Høj[email protected]Sekretær:Malene Kaaber Otto3367 6762[email protected]

Vedrørende L 136om foretræde./.

—

bemærkninger til lovforslaget og anmodning

Vedlagt sendes vores bemærkninger til lovforslag L 136 med anmodning omforetræde for Retsudvalget.

Peter Breum (H)Søren Kjær Jensen (H)Jacob Goldschmidt (H)Karsten Høj (H)Morten HenriksenPoul Lønborg-JensenMads Krøger PrammingJoachim Faber-Rod (L)Julie Krag-Juel-Vind-Frijs (L)Søren KroerJulia Bach (adv.fm.)Asger Segel (adv.fm.)Birgitte Filtenborg (adv.fm.)Lisbeth Jensen (adv.fm.)

ELMER & PARTNEREST. KONGENSGADE 23BAGHUSET1264 KØBENHAVN KTELEFON33 67 67 67TELEFAX33 67 67 50

WWW.ELMER-ADV.DKADVOKATAKTIESELSKABCVR.NR. 26 09 55 65KLIENTKONTO: 3001-4310808989

ELMER

PARTNEREJ.nr. 8018842/mo

ADVOKATER

Til Folketingets Retsudvalg og partiernes retsordførere

Vedrørende I 136 bemærkninger til lovforslaget og anmodning om foretræde-

Undertegnede advokater Joachim Faber-Rod, Søren Kjær Jensen og Karsten Høj fra advokatfirmaet Elmer og Partnere fremsender hermed bemærkninger til lovforslag L 136 og anmoder om foretræde forRetsudvalget.Hvem vi selv er, og hvorfor vi på dette punkt mener at have en særlig viden, vil fremgå nederst i dettebrev, som vi har opdelt i 13 underpunkter, og hvori vores kritik sammenfattende bærer overskriften:Forslaget vil forringe personskadeerstatninger mange hundrede millioner kroner vil årligtblive omfordelt fra skadelidte, kommunerne og staten til forsikringsselskaberne.-

Indholdsfortegnelse:1.2.3.4.5.6.6.16.27.8.9.10.11.12.13.IndledningOver- eller underkompensationSammenhængen mellem erstatningsniveau og renterSkæringstidspunktet ønskes flyttet og det der skal vurderes ønsket ændretHøjesteret har taget stilling til og afvist det der nu foreslåsEksempelEksempel Gældende regler medfører allerede nu stor underkompensationEksempel Lovforslaget vil øge underkompensationen betydeligtStatens tab manglende skatteindtægterKommunernes tab færre sygedagpenge kan kræves betalt af forsikringsselskaberneDokumentation for forringelserÆndringerne i lovforslaget går langt udover forsikringsselskabernes indvendingerEn velfungerende praksis ødelægges der skabes masser af retssager og sags-behandlingen bureaukratiseresAnbefalingOm os selv-----Ç--

sidesidesidesidesidesidesidesideside

223445667

side 7side 8side 8side 9side 10side 11

ELMERL Indledning:

PARTNERE

ADVOKATER

Lovforslaget vil hvis det vedtages medføre betydeligt mindre erstatninger til tusindvis af invalide.Hundrede af millioner kroner vil blive overført fra de skadelidte og i øvrigt også fra Statskassen ogkommunerne til forsikringsselskaberne.----

Ofre for vold, trafikulykker, patientskader og andre, der har krav på erstatning, vil blive ramt. Ikke allenaturligvis, men en meget stor del, nemlig dem, der kommer så alvorligt til skade, at de aldrig kommertil at tjene det samme som før skaden, vil få mindre i erstatning.Disse omfattende forringelser for skadelidte er slet ikke fremhævet i lovforslaget; tværtimod.Lovforslagets erklærede og sympatiske formål er at rette op på en åbenbar urimelighed, som en mindre gruppe af mennesker, der kommer til skade på arbejdet, er udsat for. En urimelighed alle er enigeom skal ændres. Den skyldes, at loven på et enkelt punkt er uheldigt formuleret. Det er denne urimelighed, som lovforslaget i størstedelen af sin smukt formulerede fremstilling omtaler, og som vi ikke vilomtale nærmere end at tidligere Justitsminister Brian Mikkelsen bebudede en ændring i tilbage i 2009og sendte et simpelt lovforslag i høring i februar 2010 med henblik på at rette op herpå.Af helt uoplyste årsager er det i udgangspunktet udmærkede forslag fra februar 2010 afløst af et fuldstændigt ændret lovforslag den 9. februar 2011.Retssikkerhedsmæssigt bekymrende er desuden, at dette totalt ændrede lovforslag ikke er sendt i hø-ring for det har jo tidligere været sendt i høring, siger man.-

Man skal langt ind i den 70 linjer lange indledning i lovforslagets bemærkninger, før man mod slutningen heraf kan læse, at man i ‘tilknytning” til bestemmelser, der skal ændre den oplagte urimelighed,tillige foreslår “visse øvrige ændringer”, hvis formål blandt andet er at sikre, at skadelidte ikke ‘bliver overkompenseret.2. Over- eller underkompensation:Disse begreber er interessante. Begrebet “overkompensation” viser sig i denne sammenhæng at være en meget kreativ formulering. En smidig omgang med det danske sprog. Umiddelbart skulle man jotro, at ‘overkompensation” var udtryk for, at en skadelidt får mere i erstatning, end han eller hunhar mistet. Men det er ikke tilfældet.Forslaget går under påskud af at ville undgå overkompensation nemlig ud på at gøre den midlertidigeperiode, hvor en skadelidt har ret til fuld erstatning, kortere, og den i forvejen meget lange periode,hvor den skadelidte kun har krav på væsentligt mindre end fuld erstatning, længere.Den i forvejen utilstrækkelige erstatning for varigt erhvervsevnetab udhules endvidere yderligere vedden foreslåede modregningsadgang, idet penge udbetalt i den midlertidige periode i vidt omfang skalmodregnes i den varige erstatning.

-2-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

I lovforslaget udtrykkes det ved det forholdsvis neutrale ord ‘skæringstidspunkt. Der tales om“skæringstidspunktet” for, hvornår krav om fuld erstatning skal ophøre og afløses af et krav om (væsentligt mindre) erhvervsevneta bserstatni ng.Erstatning for indtægtstab har i dansk ret stort set altid været opdelt i to faser. Den første fase, hvorden skadelidte har krav på erstatning for sit løntab krone til krone (tabt arbejdsfortjeneste), skal nemligpå et tidspunkt afløses af et engangsbeløb, der skal modsvare den skadelidtes fremtidige indtægtstab(erhvervsevneta bserstatning).Hvis man fik fuld erstatning i begge faser var det selvsagt ligegyldigt, om ‘skæringstidspunktet blevlagt tidligt eller sent. Men det er ikke tilfældet. Skadelidte bliver i betydelig grad underkompenseretfor det varige tab, hvilket eksemplet nedenfor under punkt 6 vil illustrere.3. Sammenhængen mellem erstatningsniveau og renter:Det er primært for at tilgodese forsikringsselskaberne, at det fremtidige indtægtstab skal udbetalessom et engangsbeløb. Idéen er såmænd ganske fornuftig. Når det først er fastslået, at en skadelidt måforvente resten af sit erhvervsdygtige liv kun at kunne tjene for eksempel 75 % af, hvad han eller hunville have tjent uden skaden, har det været tanken, at den pågældende skal have udbetalt et engangsbeløb, hvis forrentning modsvarer det fremtidige indtægtstab.Hvis det årlige indtægtstab for 25 % var 100.000 kr., og man forestiller sig, at renten var 10%,villepågældende i meget forenklet form skullet have udbetalt 1.000.000 kr., idet 10 % af 1.000.000 kr.100.000kr. (i realiteten lidt mindre, da skadelidte jo ikke ~ skal have fuld indtægtsdækning i formaf rente ~g engangsbeløbet, men samtidig skal have dækning for fremtidig inflation).Da Folketinget første gang formulerede en egentlig lov herom i 1983 var renten usædvanlig høj (15-18%),og derfor blev loven vedtaget med en såkaldt kapitalfaktor på 6 (renten x faktor=100). Deskadelidte fik derfor deres indtægtsnedgang ganget med tallet 6. Havde den skadelidte, som i eksemplet ovenfor ved 25 % indtægtsnedgang, en forventning om at tjene 100.000 kr. mindre årligt, fik pågældende altså udbetalt et engangsbeløb på 600.000 kr. (6 x 100.000 kr.). Med 16 -17 % i årlig renteaf 600.000 kr. havde skadelidteCa.100.000 kr. om året. Stort set siden 1983 er renten faldet.--

Det har betydet, at de skadelidte i mange år er blevet voldsomt underkompenseret.Ved en omfattende ændring af loven i 2001 vedtog et enigt Folketing en forhøjelse af denne faktor til10, men inden blækket overhovedet var tørt på denne lovændring viste det sig, at også den er alt forlav. Eksemplet nedenfor under punkt 6 vil vise hvordan.Det har været påtalt adskillige gange, men uden ændringer. Professor Bo von Eyben, der i en generation har beskæftiget sig med netop personskadeerstatning, skrev således herom i september 2005 tilFolketingets Retsudvalg og vedlagde kopi af en artikel med overskriften ‘Tiden og renten er løbet

-3-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

fra erstatningsniveauet. . .~;uden at det dog førte til ændringer i andet end arbejdsskadeerstatninger (i 2007). Henvendelsen vedlægges som bilag 1.4. Skæringstidsnunktet ønskes flyttet, og det der skal vurderes ønsket ændret:Det har som tidligere nævnt også betydning, hvornår i forløbet “skæringstidspunktet” opstår. Indtilda har den skadelidte jo krav på at få erstattet det fulde tab (nettotab). Det opgøres som forventet indtægt uden skaden fratrukket løn fra arbejdsgiver under sygefravær, sygedagpenge, revalideringsydelsem.m.Reglerne i den eksisterende lovgivning forhindrer derfor, at en skadelidt for denne periode kan få“overkompensation.Når forsikringsselskaberne og nu også Regeringen i lovforslaget anvender begrebet ‘overkompensation”, er der derfor alene tale om et relativt begreb. Man ønsker, at skæringstidspunktet skal liggetidligere end i dag. Derved reduceres perioden, hvor skadelidte bliver fuldt kompenseret (og man reducerer som nævnt ikke derved samlet set i nogen overkompensation) og med modregningsadgangen forringer man så som også allerede nævnt den i forvejen alt for lave varige erhvervsevnetabserstatn ing.----

Ved 2001-loven blev det vedtaget af et enigt Folketing på baggrund af flere års udvalgsarbejde, at denskadelidte har krav på dækning af det fulde indtægtstab (tabt arbejdsfortjeneste), lige indtil han ellerhun modtager enten betaling for sit varige indtægtstab (erhvervsevnetabserstatning), eller det tidspunkt, hvor der måtte foreligge en kvalificeret udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen om, hvad størrelsenaf det varige erhvervsevnetab i fremtiden ville udgøre.Det er dette tidspunkt regeringen nu til gavn for forsikringsselskaberne vil flytte tilbage i tid. Og ikkenok med, at tidspunktet for vurderingen foreslås flyttet tilbage i tid, så foreslås også indholdet af denvurdering, der skal foretages, radikalt ændret. I dag er det et krav, at man forsvarligt kan vurdere størrelsen af det fremtidige indtægtstab. Det foreslås nu ændret, så det blot skal kunne vurderes, ~ der vilblive et varigt indtægtstab. Det er efter forslaget ligegyldigt, om størrelsen kan vurderes, bare det ermindst 15%.--

5. Højesteret har taget stilling til oa afvist det, der nu foreslås:--

Det har ikke skortet på forsøg fra forsikringsselskabernes side på at overbevise Højesteret om deressynspunkter; men forgæves. Nu hjælper Regeringen forsikringsselskaberne.Højesteret har således i den første principielle dom fra marts 2008 fastslået, at “det ikke i sig selv ertilstrækkeligt for at bringe forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjenestetil ophør, at skadelidte må antages at lide et varigt erhvervsevnetab...på mindst 15 %~Det er tillige en forudsætning, at det er muligt...at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne...”

-4-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

Forsikringsselskaberne har endvidere haft det standpunkt, at det er urimeligt, at den skadelidte skalhave erstattet det fulde indtægtstab i en længere periode pga. Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstid. Forsikringsselskaberne har argumenteret med, at det er “uden betydning, hvornår bedømmelsen de facto finder sted, idet denne også kan finde sted retrospektivt”.Højesteret har overfor det sagt, at forsikringsselskaberne ikke behøver at vente på Arbejdsskadestyrelsen, men bare selv kan foretage vurderingen ~g udbetale erstatning. Loven giver nemlig allerede mulighed herfor; eller som Højesteret formulerer det: “Forpligtelsen...vedvarer, indtil Arbejdsskadestyrelsens udtalelse foreligger, medmindre...forsikringsselskabet forinden på forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn...og udbetalt erstatning for erhvervsevnetabetI’

Det aktive og seriøse forsikringsselskab har altså selv muligheden for at begrænse perioden; hvis detforetager en forsvarlig vurdering og ledsager vurderingen heraf af den rigtige udbetaling. Det dygtigeforsikringsselskab kan begrænse sine udgifter det dårlige må betale for en længere periode. Dennemulige “forskelsbehandling” mellem det aktive og det passive forsikringsselskab, synes Justitsministeriet skal ændres til at være den for skadelidte laveste fællesnævner. Regeringen udtrykker det i lovforslagets bemærkninger under afsnittet: “Justitsministeriets overvejelser” linje 53, derved, at skæringstidspunktet bør fastlægges ud fra “samme objektive kriterier, nemlig om...skadelidte harlidt et varigt erhvervsevnetab på 15 % eller mere.”-

Alle skadelidte skal altså ikke alene stilles lige dårligt.ringsselskaber i alle sager altid ville handle optimalt,deligt lavere erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste,relsen af erhvervsevnetabet til blot at være “mindst-

De stilles endnu dårligere, for selv hvis alle forsik(hvilket er utænkeligt) vil forslaget medføre betyfordi grundlaget for vurderingen ændres fra stør15%“•-

Med lovforslaget bliver forsikringsselskabernes af Højesteret tilsidesatte synspunkter nu ophøjet tillov. Selv ordvalget “retrospektivt” er videreført fra forsikringsselskabernes argumentation til lovforslaget. Det suppleres desuden med en adgang til at modregne erstatning for tabt arbejdsfortjeneste iden udbetaling den skadelidte senere skal have for erhvervsevnetab. Dette er i strid med et grundlæggende princip om, at der er vandtætte skotter mellem midlertidige og varige poster, hvilket eksemplerne i bilag 4 vil vise, at der er god grund til.6. Eksemnel:Følgende eksempel viser den underkompensation de skadelidte pt. er udsat for og de yderligere forringelser, der med lovforslaget foreslås for de skadelidte:En 27-årig mand med pt. forventeligt 43 år tilbage på arbejdsmarkedet, der på skadestidspunktet tjente 400.000 kr. som nyansat ingeniør, vurderes efter behandling og arbejdsprøvning af Arbejdsskadestyrelsen21/2år efter skaden at have mistet 25 % af erhvervsevnen. Indtil denne vurdering fremkommer,modtager han erstatning fra forsikringsselskabet svarende til sit aktuelle løntab i perioden; (forventetløn sygedagpenge=ca. 17.000 kr. månedligt) altså fuld erstatning. Som nyansat havde han lønophørgodt 3 måneder efter skaden.-

-5-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

6.1. Eksempel

Gældende regler medfører allerede nu stor underkompensation:

Beregning af hans fremtidige indtægtsnedgang (varigt erhvervsevnetab) vil efter reglerne udgøre1.000.000 kr. skattefrit (400.000 kr. x 25 % x 10). Dette beløb er tænkt at skulle dække hans årligeindtægtsnedgang i nutidsværdi på 100.000 kr. deCa.40 år, som han har tilbage på arbejdsmarkedet.Det gør den langt fra, og det skyldes den lave rente.Hvis man i øjeblikket binder sin erstatning i 20 år, kan man få en rente påCa.4 % om året. Hvis bindingen er kortere, er renten lavere. Den årlige renteindtægt af 1.000.000 kr. udgør således 40.000 kr.Der mangler 60.000 kr. hvert år+forventet lønregulering. Hvis skadelidte betaler 40 ~ i skat, manglerder netto 36.000 kr. om året. Dem må han tage af kapitalen, der så gradvist vil blive mindre; altså bliver erstatningen stille og roligt “spist op”. EfterCa.20 år vil der ikke være mere erstatning tilbage. DesidsteCa.20 år på arbejdsmarkedet er dermed uden erstatning. Der skal derfor allerede med de nugældende regler udbetales mere end det dobbelte i erstatning for, at det hænger nogenlunde sammen.6.2. Eksempel-

Lovforslaget vil øge underkompensationen betydeligt:

Den erstatning, der udbetales for det varige indtægtstab (erhvervsevnetab), vil Regeringen nu gøreendnu mindre. For i dette beløb vil forsikringsselskabet nemlig efter forslaget kunne modregne en meget stor del af den erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som de i vores eksempel har udbetalt i de første 2 år og 3 måneder efter skaden.Hvis vi f.eks. forestiller os, at skadelidte efter skaden får fuld løn i 3 måneder og derefter overgår til sygedagpenge (var eksempelvis nyansat, da skaden skete, og opsiges efter prøvetiden). Han er herefterpå sygedagpenge i 2 år, indtil han får et job med en løn påCa.75 %af,hvad han ville have tjent, hvisskaden ikke sket. Når Arbejdsskadestyrelsen“retrospektivt”(altså i bakspejlet) vurderer, at det (allerede) 6 måneder efter skaden kunne konstateres, at han aldrig ville kunne komme til at tjene lige såmeget som før; så har forsikringsselskabet efter lovforslaget krav på tilbagebetaling af beløbet udbetaltfor perioden efter 6 måneder og frem. Beløbet kan modregnes i kapitalerstatningen for varigt erhvervsevnetab på 1.000.000 kr.Dette vil gælde uanset, om den skadelidte i størstedelen af denne periode slet ikke ville kunne arbejdeoverhovedet, f.eks. fordi han skal gennemgå operationer og efterfølgende genoptræning og arbejdsprøvning. Det vil også gælde helt uafhængigtaf,om den manglende evne til at arbejde f.eks. forventesat kunne forbedres fra helt uarbejdsdygtighed til igen at kunne arbejde 75%.Er der i denne periode udbetalt f.eks. 400.000 kr. (forskellen mellem løn og sygedagpenge i 1 år og 9mdr, og mellem tidligere løn og nuværende løn i de sidste 3 måneder inden udtalelsen forelå), så fårforsikringsselskabet ifølge forslaget ret til at modregne hele dette beløb. Skadelidte får herefter ikkeudbetalt 1.000.000 kr.; som efter gældende regler, men kun 600.000 kr. De 400.000 kr. han havdemodtaget som tabt arbejdsfortjeneste (og som der var indeholdt skat af), kan han søge om at få skattemæssigt omberegnet, og i givet fald kan det medføre, at han får refunderet 160.000 kr. (hvis skattenudgør 40%).Hans nettoforringelse i forhold til de nugældende regler vil herefter “kun” udgøreCa.

-6-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

240.000 kr. i skattefri erstatning. Det beløb, der skal kompensere hans fremtidige årlige indtægtstab på100.000 kr. de næsteCa.40 år, vil herefter udgøre 760.000 kr. mod 1.000.000 kr. i dag. Statskassen vilendvidere gå glip af en skatteindtægt påCa.160.000 kr. (se punkt 7). De i alt 400.000 kr. vil forsikringsselskabet spare i mindre ubetalt erstatning til skadelidte. Endelig vil kommunen miste ret til at fåerstattet de sygedagpenge (såkaldt Hsygedagpengeregres~?), de har udbetalt for samme periode (sepunkt 8). I vores eksempel vil det væreCa.350.000 kr.Forsikringsselskabets samlede besparelse er derfor i eksemplet i alt ca. 750.000 kr.Lovforslaget kunne ikke være bedre udtænkt og formuleret af forsikringsselskaberne selv. Taberne erde skadelidte, kommunerne og Statskassen.På årsbasis vil der være tale om forringelser med hundrede af millioner både for de skadelidte, kommunerne og Statskassen. Det fremgår ikke med et ord af det fremsatte lovforslag.7. Statens tab mancilende skatteindtæciter:-

Staten gårsom anført glip af skatteindtægter i meget betydeligt omfang. Erstatning for tabt arbejdsfor

tjeneste er skattepligtigt; hvorimod erhvervsevnetabserstatningen, der udbetales som et engangsbeløb(kapital) er skattefri. Kun renteindtægten heraf vil være skattepligtig. Da forslaget går ud på at flytteskæringstidspunktet bagud i tid og ændre på, hvilken vurdering der skal foretages og tilmed gøre dette“retrospektivt”, vil perioden med tabt arbejdsfortjeneste blive væsentligt kortere end i dag, og staten vilgå glip af skatteindtægter svarende til den gennemsnitlige skatteprocent af tabt arbejdsfortjeneste.Størrelsen af det årlige beløb, staten derved mister, er naturligvis usikkert. Størrelsen afhænger bl.a.af, hvor godt og hvor hurtigt forsikringsselskaberne med de eksisterende regler vil være i stand til selvat foretage de vurderinger af erhvervsevnetabets størrelse, de efter gældende regler er berettiget til,(og betaler) og dermed bringe retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør. Men selv hvis alle forsikringsselskaber i alle sager altid ville handle optimalt, (hvilket er utænkeligt) vil forslaget medføre betydeligemindre skatteindtægter end i dag, fordi grundlaget for vurderingen ændres fra størrelsen af erhvervsevnetabet til blot at være “mindst 15%“8. Kommunernes tab færre sygedacwencie kan kræves betalt af forsikrincisselskaberne:-

Efter gældende regler kan en kommune kræve betaling af sygedagpenge (regres) fra en ansvarlig skadevolder. Der er tale om betydelige beløb. Som bilag 2 vedlægges statistik, der viser, at det årligt drejer sig om mere end 200.000.000 kr.Kommunens ret til betaling af disse sygedagpenge er imidlertid et “afledet krav”. Kommunerne kan ikkekræve betaling for sygeperioden, hvis ikke skadelidte har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjenestefor perioden. Da lovforslaget vil flytte “skæringstidspunktet” bagud i tid, vil Kommunernes ret til syge-dagpenge også blive forringet. Der vil ikke kunne kræves betaling af sygedagpenge for en periode, derkompenseres med varig erhvervsevnetabserstatning. Der vil derfor kun kunne tilbagebetales sygedag

-7-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

penge for perioden f~ dette nye skæringstidspunkt., som ifølge lovforslaget sågar skal fastsættes retrospektivt af Arbejdsskadestyrelsen og med et andet vurderingsgrundlag end efter gældende lov.Hvor meget kommunerne med dette lovforslag vil få mindre i sygedagpengeregres, og hvor stor en delheraf staten indirekte yderligere vil gå glip af (fordi kommunerne skal aflevere noget af beløbet til staten) forudsætter nærmere udredninger herunder ville en henvendelse til Kommunernes Landsforeningvære relevant. Så vidt ses har KL selv efterspurgt sådanne nærmere analyser, jf. KLTs anmodning herom under den tidligere høringsproces. Det er i den forbindelse interessant at høre, hvilken nærmere aftale der er indgået med KL, jf. kommenteret høringsoversigt fra Justitsministeriet under punkt 4 og ikkemindst grundlaget for denne aftale.-

9. Dokumentation for forrincielser:Som bilag 3 vedlægges kopi af de 5 domme, der omtales i lovforslagets bemærkninger (de 2 domme,der vedrører den oplagte urimelighed undtages); idet vi i dommene har indstreget den argumentation,som forsikringsselskaberne i de pågældende sager anvendte men ikke fik medhold i og som nu medforslaget skal gøres til lov.--

Som bilag 4 vedlægges beregningseksempler, der viser hvorledes resultatet af dommene ville haveværet, hvis de foreslåede regler skulle anvendes. Resultatet er entydigt. Alle 5 skadelidte ville få mindrei erstatning med de foreslåede regler, end de fik i dommene. Statskassen ville miste skatteindtægter ogkommunerne miste adgang til regresbetaling af sygedagpenge.For de blot 5 sagers vedkommende ville Statskassen miste i alt mellem (i runde tal) 335.000 kr. og750.000 kr.; Kommunerne ville gå glip af mellem 230.000 kr. og 345.000 kr.For de skadelidtes vedkommende afhænger talletaf,om det gøres op som skattepligtigt tab af arbejdsfortjeneste (som de nugældende regler tilsiger) eller omberegnes til erhvervsevnetabserstatning efteransøgning til skattemyndighederne (som forslaget ti Isiger).Gøres forskellen mellem de gældende regler og forslaget op som tab af arbejdsfortjeneste, vil de skadelidte i de 5 sager tilsammen miste mellem (i runde tal) 800.000 kr. og 1.900.000 kr. Gøres det opsom erhvervsevnetabserstatning i stedet, vil forskellen udgøre mellem 500.000 kr. og 1.130.000 kr.10. Ændringerne i lovforslaaet aår langt udover forsikrincisselskabernes indvendinger:End ikke Forsikring & Pension har foreslået, at indholdet af erhvervsevnetabsvurderingen skal ændresfra de gældende regler (hvorefter størrelsen skal kunne vurderes) til som forslaget går ud på (barevurdere, om der et varigt tab på mindst 15%).--

Forsikring & Pensions indvendinger imod det i 2010 udarbejdede udkast til lovforslag bestod i vidt omfang i, at man mente, at der var en uklarhed omkring mulighederne for selvstændigt at handle i arbejdsskadesager på samme måde som i almindelige erstatningssager. Man skrev nemlig i høringssvaraf 18.3.2010, at forsikringsselskaberne i arbejdsskadesager ikke kunne benytte sig ad adgangen til‘...

-8-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

selv at tage initiativ med henblik på at afgrænse perioden, hvori en skadelidt kan krævetabt arbejdsfortjeneste.’, og at der derfor med lovforslaget ikke eropnået en ensartet retsstilling, men tværtimod en bedre retsstilling for de skadelidte, der kommer til skade på arbejde.”“...

Dette postulat er og var klart forkert, hvilket de to landsretsdomme fra 2010 omtalt i bemærkningerne til L 136 da også viser, og hvilket Justitsministeriet i sit høringsnotat (side 5, 2. afsnit) i øvrigtogså afviser. I dommene var dette synspunkt nemlig fremført, men blev afvist. Intet i de gældenderegler forhindrer en ansvarlig skadevolder i at vurdere og udbetale varig erhvervsevnetabserstatning iarbejdsskadesager på fuldt ud samme tidspunkt som i almindelige erstatningssager.--

I sit 2. høringsnotat (af 23.3.2010) uddybede Forsikring & Pension dette fejlagtige synspunkt ogfremkom herudover med en del bemærkninger til (den manglende anvendelseaf)arbejdsskadesikringslovens§16, stk. 3 (om forskud på erstatning).--

Vi er ganske enige med Forsikring & Pension i, at denne bestemmelse ikke anvendes vedrørende erhvervsevnetabserstatning i noget relevant omfang overhovedet. Vi finder endvidere, at det ville væreganske fornuftigt at foreslå denne bestemmelse ændret således, at Arbejdsskadestyrelsen af sig selv iarbejdsskadesager var forpligtet til at vurdere størrelsen og træffe afgørelse om udbetaling af detsikre varige erhvervsevnetab også selvom, der endnu ikke kan træffes en afgørelse om, hvad det endelige varige erhvervsevnetab måtte blive. Dette ville svare til den i erstatningsansvarsloven gældendemulighed for, at Arbejdsskadestyrelsen udtaler sig midlertidigt om det varige erhvervsevnetab. Hvis bestemmelsen skal ændres, skal den selvsagt gælde i alle arbejdsskadesager og ikke kun i de, der tilligeer omfattet af erstatningsansva rsloven.--

Det centrale er imidlertid, at uanset om denne bestemmelse anvendes af Arbejdsskadestyrelsen ellerej, og uanset om reglen måtte blive ændret eller ej, er, der intet til hinder for, at det aktive og seriøseansvarsforsikringsselskab selv foretager sin vurdering og udbetaler præcis som vedrørende skader,der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.--

11. En velfungerencie Draksis ødelæggesungen bureaukratiseres:

der skabes masser af retssager og sagsbehand

Den tidligere retspraksis efter 1984-loven blev først endeligt afklaret efter 14 år.Den nuværende praksis, som det har taget 7 år at fastlægge, er i dag overordentligt velfungerende.Som Forsikring & Pension skrev i sit høringssvar af 18. marts 2010, så betyder den nugældende praksisnemlig:at ansvarsforsikringsselskaberne i efterhånden ganske betydeligt omfang selvforetager skøn såvel midlertidige som endelige over erhvervsevnetabet og udbetaler erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil. Dette frem for at afvente sagernes behandling i“......--

-9-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

Arbejdsskadestyrelsen, hvilket bidrager til en hurtigere afslutning på sagerne for de skadelidte”.Forsikringsselskaberne har med de gældende regler en økonomisk interesse i selv at få afsluttet sagerne forsvarligt, uden at afvente en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Med forslaget får de interesse idet modsatte.Den skadelidte skal under hele forløbet være aktiv og søge at begrænse sit tab. Gør han eller hun ikkedet, har det konsekvenser for størrelsen af erstatningen. Denne forpligtelse understreges også i lovforslaget. Efter gældende regler kan forsikringsselskabernes forsømmelser også have konsekvenser forstørrelsen af erstatningen til den skadelidte. Det vil lovforslaget ændre på, så det absolut intet betyderandet end en pligt til muligvis at betale renter om forsikringsselskabet agerer godt eller skidt; hurtigteller langsomt.--

Der vil selvsagt med denne lovændring på ny skabes en usikkerhed om praksis, som det vil tage mangeår og utallige retssager at få fastlagt.Sagsbehandlingen vil blive bureaukratiseret og forlænget. Det vil blive reglen, at der vil ske henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen, frem for i dag, hvor Arbejdsskadestyrelsen i stigende omfang er blevetoverflødiggjort og flere og flere sager løses uden en langvarig forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen.Dette understøttes aftal fra Arbejdsskadestyrelsens statistik over private forespørgsler 2003-2009”.Af statistikken fremgår det, at antallet af private forespørgsler, siden den nye lov blev indført i juli2002, er faldet fraCa.5.700 i 2003 tilCa.4.700 i 2009. “Det er især forespørgslerne vedrørendeerhvervsevnetab, som er faldet i perioden”, hedder det.Arbejdsskadestyrelsens vejledende sagsbehandlingstid for disse sager er i år. I mange sager er sagsbehandlingstiden betydeligt længere.12. Anbefaling:Løs den oplagte urimelighed, som alle er enige om, skal løses, men undlad at søge at ændre på grundlæggende velfungerende regler, der går ud over skadelidte og tillige både Statskassen og kommunerne.Der er flere forhold i erstatningsansvarsloven, som kunne trænge til et grundigt eftersyn, men det børnetop forudsætte en grundig behandling, hvori andre end Justitsministeriets og Arbejdsskademyndighedernes embedsmænd samt forsikringsselskaberne deltager. Erstatningsnivea uet for erhvervsevnetaber en af de væsentligste dele, hvorunder erfaringerne fra ændringer i arbejdsskadeloven fra 2007 oplagt bør inddrages. Erstatningsniveauet til børn er et andet forhold der bør belyses.Det er ganske enkelt at ændre den oplagte urimelighed. Om det ønskes, bidrager vi gerne med enkleløsningsforslag.

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

13. Om os selv:Elmer & Partnere er et højt specialiseret advokatkontor og blandt landets førende på dette område. Vihar i mere end 20 år behandlet tusindvis af sager (kun) for skadelidte, herunder et større antal retssager afgjort af Højesteret både om arbejdsskader og private erstatningssager.Det gælder ikke mindst sager, som dette lovforslag vedrører nemlig sager om hvornår retten til tabtarbejdsfortjeneste (erstatning for løntabet krone for krone) hører op og afløses af retten til varig erhvervsevnetabserstatning (et engangsbeløb der skal modsvare det fremtidige indtægtstab). Vi førteblandt andet den Højesteretsdom, der afklarede den tidligere retstilstand (U1999.394H), og som havdestor bet:ydning for den nugældende lov; og den Højesteretsdom, der har afklaret den nugældende retstilstand (U2008.1386H), og vi har skrevet artikler om emnet. Vi har således både en betydelig fagligbaggrund for at ytre os om lovforslaget, men nok så vigtigt kender vi den praktiske behandling af personskadeerstatni ngssager. Det gælder også, hvordan forsikringsselskaber i “almindelighed” agerer. Deter på denne faglige baggrund, og ud fra mangeårige erfaringer, at vi finder det nødvendigt at udtale osstærkt kritiske overfor lovforslagets indhold og tilblivelse.-

Bilag:1.2.Henvendelse fra Bo von Eyben til Folketingets Retsudvalg 16.9.2005Statistik over regresbeløb for sygedagpenge kommunerne har opkrævet fra forsikringsselskaberfor årene 2007-2009 (Danmarks Statistikbank tabellen REGK53: Kommunernes driftsregnskab(social og sundhed) efter område, funktion, aut grupperinger og art)-

Dommene U 2008 1386 H, U 2008 2601 H, U 2009 138 H, U2010 1797 ø, U 2010 2771 V, hvoriforsikringsselskabernes synspunkter som svarer til lovforslaget er i ndklammetBeregninger hvor lovforslagets regler er anvendt på de som bilag 3 vedlagte domme.

havn den 21. marts

Retsudvalget (2.sar-J~jLAGREU alm. del Bilagf47-1Offentligt-

~____

[TELMER & PARTNERE

Professor, dr. jur. Bo von Eyben

Bellisvej 8, Grønda], 2720 VanløseTlf.:(privat) 38 197055 (arb.)35323137E-xnajl: Bo.Ed1er.von.Eyben@jur~dk

Retsudvalget,Folketinget,Christiansborg,1240 København K

D. 16. september 2005

Jeg skal herved henlede Retsudvalgets opmærksomhed på en artikel, somjeg har skrevettil tidsskriftet “forsikring” nr. 16/2005, der vedlægges (artiklen fmdes på s. 15-16).I artilden påvises det, at erstatningsniveauet i lov om erstatningsansvar bør forhøjesmeget væsentligt på grund af det rentefald, som er indtrådt siden revisionen af loven i 2001.Erstatningsniveauet blev dengang forhøjet med Ca. 2/3 på grund af det rentefald, som varindtrådt siden lovens gennemføreLse i 1984. Siden 2001 er renten faldet så meget yderligere,at erstatningerne nu bør forhøjes med mindst 80%. Det drejer sig om erstatning forerhvervsevnetab og forsørgertab samt godtgørelse for varigt mén.Disse erstatningervedrører varige fremtidige følger afskader og dødsfald. Erstatningemeydes som engangsbeløb. Rentens størrelse er derfor afgørende for, om den skadelidte kan opnåret afkast af erstatningen, som kan dække det tab, der skal erstattes dvs, jo lavere renten er,-

desto større må erstatningen være.Erstatningsnjveauet er fastlagt i loven, og det kræver derfor en lovændring at forhøje det.Det er ikke hensigtsmæssigt, at det kræver en lovændring at tilpasse erstatningerne tilændringer i renteniveauet. Jeg foreslår derfor, at loven i forbindelse med en forhøjelse af-

erstatningerne

ændres, således at sådanne tilpasninger ikke fremover vil kræve nye

lovændringer. Det skal blot være en betingelse, at ændringen i renteniveanet har en væsentligog varigere karakter som f.eks. den ændring, der er sket siden 2001.-

Foto: Wej Yan/Scanpix

Tiden ogrentén er løbetfra erstatningsniveauet iEAL——

indtruffet et relativt set endnu størreDenne forudsætning ændredes midler-rentefald. Med det nuværende renteniveau tid ved revisionen, idet reglen i BAL§9burde kapitalfaktoren være mindst 18, om reduktion som følge af alder indebædvs. erstatuingsniveauet burde forhøjes rer, at der regnes med et vist tab (på 30med mindst 80 pct. i forhold til det, der pct.) for tiden efter skadelidtes IS’ldte 69.blev fastlagt ved revisionen af loven.år. Hertil kommer,. at kapitalfaktoren efRevisionen byggede på betænkning nr. ter lovrevisionen også gælder ved udmå13 83/2000. Her blev det (s. 73) lagt til hug aferhvervsevnetabserstatning til børngrund, at forhøjelsen aferstalningsnjveau efter§8, altså også for en 0-årig, hvilketAfprofessor dr.jur. Bo von Eyben,et skulle ske ved en ,,fremskrivning” til selvsagt giver en endnu længere tabsperiKøbenhavns Universitet2000 af forudsætningerne bag den kapi ode. En rentefod på 7,5 pct. og en kapi.talfaktor, som blev fastsat i 1983-84, dvs. talfaktor på 10 hænger kun sammen, hvised revisionen af erstatningsansvars på grundlag af den lange obligationsrenman forudsætter en tabsperiode på kun 20loven (EAL) i 2001 blev erstatnings te, hvilket skal forstås som renten på 10-år, og det er der intet grundlag for.niveauet forhøjet med oa. to tredjedele. årige statsobligationer. Man lagde hervedBegrundelsen var det rentefald, der var til grund, at renten i 1984 var oa. 14 pct.,Erstatningsniveauetindtruffet i perioden siden lovens gennem at den i 2000 var oa. 7,5 pct., og at dettebør fordoblesførelse i 1984. Erstatninger efter EAL medførte, at kapitalfaktoren skulle forhøDette tyder således på, at kapitalfaktorenydes altid som engangsbeløb (kapitaler jesfra6til 10.allerede ved lovrevisioiien ikke blev forstalninger), og derfor skal det fremtidige,højet tilstrækkeligt. Det betyder imidlerårlige tab omsættes til en nutidsværdi vedForudsætninger vækker undringtid blot, at den forhøjelse, der under allehjælp af en kapitalfaktor, dvs, det tal, som Disse forudsætninger giver dog anledomstændigheder. er behov for nu på grunddet årlige tab skal multipliceres med ved ning til en vis undren. Den gennemsnitaf det fortsatte rentefald, vil blive så meudmåling af erstatningen. Det er klart, at lige rente af 10-årige statsobligationer iget des større. Rentefaldet har været konjo lavere renten er, desto større må kapi 2000 var ikke 7,5 pct., men 5,7 pct. (monstant siden 2000, og renten ligger nu påtalfaktoren være, for at den skadelidte kan tallene er blevet byttet om?), og hvis ren3,5 pct. (beregnet som gennemsnittet afopnå et afkast, der inodsvarer de fremti ten virkelig var 7,5 pct., fører det til enden månedlige rente i 2005 af 10-årigedige, årlige tab.kapitalfaktor på mindst 12. Usikkerheden statsobligationer). Som nævnt kan manKapitalfaktoren ved erhvervsevnetabs om, hvad den præcist burde være ud fraikke vide, hvor lang en tabsperiode kapierstatning blev derfor forhøjet fra 6 til 10 de opstillede forudsætninger, skyldes, attalfaktoren forudsættes at skulle omfatte.med heraf følgende tilsvarende forhøjel det ikke blev gjort klart, hvor lang tabs-Er perioden lang, spiller dens præcisese afforsørgertabserstatningerne til ægte periode man regnede med. Som nævntlængde ingen større rolle, når renten erfæller og samlevere, og beløbet for godt foretog man en ,,fremskrivning” i forholdhøj, men med det nuværende renteniveaugørelse for varigt men blev forhøjet tilsva til den oprindelige lov, men den havdeer situationen en anden.rende.som forudsætning, at erhvervsevnetabetMan kunne efter de gældende regler arProblemet er, at historien nu har gen normalt ophørte ved den daværende folgumentere for en tabsperiode på 40 år,taget sig, idet der siden lovrevisionen er kepensjonsalder (67 år).Forsi~a~ingnr. 16. 12/9 2005

Erstatningsansvarsloven giverikke de skadelidte nok ierstatning, og problemetskyldes det store rentefald. Manbør overveje at ændre loven forat tilgodese de skadelidte.Sådan fremgår det af et indlæg,som Forsikring har modtaget

som udgør intervallet for aldersreduktjonefterEAL§9(30 til 70 år). Det ville meden rentefod på 3,5pct.give en kapitalfaktor på 21, mens en 30-års tabsperiode ville give en kapitalfaktor på 18. Det kan ihvert fald ikke forenes med EAEs regler iøvrigt at regne med nogen kortere tabs-periode end dette, idet kapitalfaktoren jonetop reduceres efter§9 for alle skadelidte, dervarf~rldt 30 år ved skadens indtræden.Der bør medandreord gennemføres ca.en fordobling af erstatningsniveauet. Enerstatning for 100 pct. erhvervsevnetab pågrundlagaf en gennemsnitsindtægt (f.eks.den indtægt, som EAL§8 opererer medp.t. 310.500 kr.), skal således forhøjesfra de nuværende 3.105.000 kr. til(mindst) 5.589.000kr.(kapitalfaktor 18).—

Godtgørelsen for 100 pct.varigtmen skulle tilsvarende forhøjes fra 645.000 kr. til(mindst) 1.161.000kr.

Loven bør ændresNår rentefaldet kan begrunde så væsentlige forhøjelser aferstatningsnjveauet, erdetikkeacceptabelt at henvise de skadelidte til, at man må afvente, at der i øvrigtopstår behov for at revidere loven. Fejlener, at kapitalfaktoren er låst fast i loven,jf. herved min mindretalsudtalelse i betænkning nr. 1383/2000 s. 167. Samtidigmed en forhøjelse af erstatningsnjveauetbør loven derfor ændres, således at kapitalfaktor m.v. fremover kan ændres administrativt i forbindelse med ændringer irenteniveauet. Der bør naturligvis opstilles præcise og ret restriktive betingelser

herfor, navnlig således, at kun væsentligeog mere vedvarende renteændringer kankomme i betragtning.Under alle omstændigheder er den nuværende situation uhoidbat Selv bedømti forhold til forùdsætningerne bag EALbliver de skadelidte groft underkompenseret, og graden afunderkompensaijon erøget for hvert år siden lovrevisionen. Rettes der op på det, vil det selvsagt medførefordyrelse af en række forsikringer, herunder især ansvarsforsikringen for motor-køretøjer. Spørgsmålet er imidlertidikkekun, om man politisk vil acceptere det,men om man vil give dette hensyn fortrinfrem for hensynet til at sikre de skadelidte erstatninger, der bare tilnærmelsesvislever op til intentionerne med loven.

Lungekræft er en arbejdsskadeInternationale undersøgelser peger på en sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft. Blandtandet derfor anerkendes lidelsen fremover som en erhvervssygdomDer er gennem de senere år gennemført gelse for Erhvervssygdomsudyajget Saungekræft som følge af passiv over en række undersøgelser, som har vist, atning er kommet med på listen rygerhvervssygdomme. Det blev Arbejdsska passive rygere har en ovemsiko for ud gen drejede sig om en kvindelig tjener,destyrelsen og Erhvervssygdomsudva1g~~ vikling aflungekïæft i forhold til menne som gennem 20 år var udsat for kraftigfor nylig enige om. For at lungekræften sker, der ikke har været udsat for tobaks passivrygningfra kunder og kollegaer, ogsom aldrig selv havde røget. Tjeneren arskal anerkendes, skal den skadelidte dag røg, lyder det fra Arbej dsskadestyreIsenbejdede i lokaler med dårlige udluftningsligt have været udsat for passiv rygningArbejdsskadestyrélsen anerkendte alpå arbejdet i løbet af flere år. Og den ska lerede i november2004 et tilfælde aflun forhold og havde kun i meget begrænsetdelidte måikkeselv have røget og må kun gekræft efter passivrygningefter forelæg omfang været udsat for passivrygningisithjem.5i begrænset omfang have været udsat forpassivrygningprivat.Arbejdsskadestyrejsen og Erhvervssygdomsudvalget har valgt at sætte passivrygning på fortegnelserne, fordi en række anerkendte internationale undersøgelser har vist en øget risiko for at udviklelungekræft ved udsættelse for tobaksrøg.

Udsættes manforpassiv rygningpåarbejdspladsen iflere å, har manmulighedfor atfå anerkendt lungekræftsom en arbejdssA~deForsikring ni~ 16, 12/9 2005

5.71.090 Regresindtægter vedrørende sygedagpenge

ELMER & PARTNERE

Hele landetRegion HovedstadenKøbenhavnFrederiksbergDragørTårnbyAlbertslundBallerupBrøndbyGentofteGladsaxeGlostrupHerlevHvidovreHøje-TaastrupIshøjLyngby-TaarbækRødovreVallensbækAllerødEgedalFredensborgFrederikssundFuresøGribskovHalsnæsHelsingørHillerødHørsholmRudersdalBornholmRegion SjællandGreveKøgeLejreRoskildeSolrødFaxeGuldborgsundHolbækKalundborgLollandNæstved

20073082009-176425-198900 -208518-35706-33370-41781-15416-12437-14638-1646-1628-1590-132-90-6-642-1179-1611-4960-730-1866-1866-1742-877-341-899-1152-21910-12040-2711919-402-686-1228-502-727377-129-1332-1680-3205-298-1292-626-692-932-1701-1207474-7670-620-266-403-346-171-1568-702-1219-230-769-421-121-157-2447-752-319-1100-182-384686-832-160-330-458-792-670-480-748-802-253-1067-299-459-589-161-1229-1207-19090-20334-22553-1499-1496-1663-158-2630-1845-657-412-1451001-23320-220229-202-2086-1819-1504-194-2701-1139-1029-2364-1785-1715-1912-1803-187-1653

OdsherredRingstedSlagelseSorøStevnsVordingborgRegion SyddanmarkAssensFaaborg~Mjdtfy~KertemindeLangelandMiddelfartNordfynsNyborgOdenseSvendborgÆrøBillundEsbjergFanøFredericiaHaderslevKoldingSønderborgTønderVardeVejenVejleAabenraaRegion MidtjyllandFavrskovHedenstedHorsensNorddjursOdderRandersSamsøSilkeborgSkanderborgSyddjursAarhusHerningHolstebroIkast-BrandeLemvigRingkØbing5kjer~SkiveStruer

-1858-1514-1093-845-473-905-2078-1947-2818-1291779-703-515-399-332-1343-813-1837-42389-47742-53169-968-1139-237-1120-12214558-805-1039-2904-203353-1167937-2088-1901-266-148-1283-1123-867-668-6633-8685-8285-106399452-9560-963-358549-3864779-9318-10104-94-436-168-892-612-27-3162-3130-1247-4361-4062-4064-2324-2972-3409-961-1940-2909-1184~75-1271-2314-1467-2544-56434853-6285-2243-1289-1841-60270-69934-67008-4863479-923-1471-3976-1828-69465541-5494-1680-341-76-1277-668-736-4846-4248-5860-325-2520-6242-6128-7605-1606-2668-3000-2103-1298-1426-16592-16103-17334-3802-4063-5768-2423-2790-3021-2258-15124899-1085-602-996-2178-897-3149-26635067-2377-159397-1818

IViborgRegion NordjyllandBrønderslevFrederikshavnHjørringJammerbugtLæsøMarragerfj0~~MorsøRebjldThistedVesthimmerlandAalborg-2228-1897Q-611-3444-3072-1867-1490-254-3092-9904-27520-2423-3505-3409-35660-2591-1602-931.-928-1739-6826-369-24007-2082-4409-2169-24160-2412-1262-1470-~

-2147-4548

UR ONLINEU.2008.1386H

ELMER &H.D. 11. marts2008isag 10212007 (1. afd.)

Ophorstidspunktetfor erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste tiltrafikoffer.Erstatning udenfor kontraktforhold 3211.2.Ved en trafikulykke den 28. marts 2003 pådrog A sig en whiplashlæsion. Bilens forsikringsselskab, F, anerkendte erstatningspligten, ogA, der på ulykkestidspunktet var vikaransat sygehjælpei~ fik derefterudbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra F. Efter at A’s lægeijuli 2003 havde vurderet, at A ikke kunne klare at begynde at arbejdeigen på hel tid, begyndte A, der for år tilbage var uddannet somtandlægeklinikassistent, i arbejdsprøvning 20 timer ugentligt somtandlægeklinikassistent. Arbejdsprøvningen skulle vare indtil den 30.november 2003, men blev senere forlænget med 3 måneder, såledesat den udløb den 28. februar 2004. I løbet af arbejdsprøvningstidenvar der flere samtaler med kommunen K. Herunder blev mulighedenfor fleksjob til A drøftet, men den 16. januar 2004 meddelte tandlæge-klinikken, at den ikke kunne tilbyde A fleksjobsansættelse. På foranledning afF afgav en overlæge ved Rigshospitalet den 25. marts 2004en speciallægeerklæring vedrørende A, hvoraf fremgik, at hun varblevet påført varige mén samt nogen påvirkuing af erhvervsevnen,og at tilstanden måtte betragtes som stationær, idet hendes tilstandgennem hele forløbet havde været uændret uden bedring. K forlængede den 31. marts 2004 dagpengeudbetalingen til A indtil den 30. juni2004, og den 1. juli2004 fik A afK bevilget bruttorevalideringsydelsetil grunduddannelse som advokatsekretær, som skulle foregå frem tilaugust 2005. F udbetalte1387

Lærerstandens Brandforsikring Gi’S (adv Christina Neugebauet Kbh.)modA (adv. Karsten Høj, Kbh., e.o.).østre Landsrets dom 28. februar 2007 (5. afd.)(Knud Knudsen, Bloch Andersen, Lone Kerrn-Jespersen).Sagens genstand og parternes påstandeDenne sag drejer sig om, hvornår sagsøgeren, A, der kom til skadeved en trafikulykke den 28. marts 2003, ikke længere havde krav påtabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens§2 fra sagsøgte,Lærerstandens Brandforsikring.Sagen er anlagt den 10. december 2004 og henvist til østre Landsretefter retsplejelovens§226, stk. 1, nr. I.A har nedlagt følgende påstande:Principalt: Sagsøgte tilpligtes at betale 324.228 b. med tillæg afrenter i medfør af erstatningsansvarslovens§16 af 86.422 kr. fra den30. november 2004, af 95.336 b. fra den 10. juni 2005, af 63.320kr.fra den 27. oktober2005 og af 79.150kr. fra den 28. april 2006.Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at betale 303.802 b. med tillæg afrenter i medfør af erstatningsansvarslovens§16 af 86.422 kr. fra den30. november 2004, af 95.336kr. fra den 10. juni 2005, af 63.320kr.fra den 27. oktober 2005 og af 58.724 b. fra den 28. april 2006.Mere subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at betale 245.077,83 b. medtillæg af renter i medfør aferstatningsansvarslovens§16 af 86.421,83b. fra den 30. november 2004, af 95.336 b. fra 10. juni 2005 og af63.320 b. fra den 27. oktober 2005.Lærerstandens Brandforsikring har nedlagt principal påstand omfrifindelse, subsidiært betaling af 52.389,83 b. med tillæg af rente imedfør af erstatningsansvarslovens§16 fra den 30. november 2004og mere subsidiært betaling af 181.757,83 b. med tillæg af rente imedfør af erstatningsansvarslovens§16 fra den 30. november 2004af 86.422 b. fra den 30. november 2004 og af 95.335,83 b. fra den20. juni 2005.Som det fremgår af parternes påstande, har Lærerstandens Brandforsikring anerkendt at være forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 28. marts 2003 til den 24. marts2004.Parterne er enige om, at der er mindst 6 mulige ophørstidspunkterfor erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. De 3 første tidspunkter begrunder de af A nedlagte påstande, mens de 3 sidste begrunder Lærerstandens Brandforsibings påstande.De 6 ophørstidspunkter er:1. Den 1. februar 2006, da det efter A’s opfattelse ville have væretmuligt for Arbejdsskadestyrelsen at foretage en endelig vurdering afhendes fremtidige erhvervsevne. A’s principale påstand.2. Den 22. december 2005, da der forelå en midlertidig udtalelse imedfør af erstatningsansvarslovens§10 fra Arbejdsskadestyrelsen.A’s subsidiære påstand.3. Den 31. august 2005, da Lærerstandens Brandforsikring anerkendteog betalte 15 ~ i erstatning for erhvervsevnetab. A’s mere subsidiærepåstand.4. Den 30. april 2005, da A’s uddannelse til advokatsehetær var tilendebragt. Lærerstandens Brandforsihings mere subsidiære påstand.13885. Den 30. juni 2004, da A’s anden arbejdsprøvning var tilendebragt.Lærerstandens Brandforsibings subsidiære påstand.6. Den 25. marts 2004, da det efter Lærerstandens Brandforsikringsopfattelse var muligt at skønne over A’s fremtidige erhvervsevne. Lærerstandens Brandforsihings principale påstand.Der er beløbsmæssig enighed mellem parterne om beregningen aftabt arbejdsfortjeneste.side I

erstatning til A for tabt arbejdsfortjenesteitiden indtil den 25. marts2004, men ville i øvrigt afvente en vurdering afA’s mén og erhvervsevnetab fra Arbejdsskadestyrelsen, S, idet F fandt, at A’s fremtidigeerhvervsevne kunne vurderes den 25. marts 2004. Den 14. oktober2004 blevSafF bedt om en udtalelseimedfør aferstatningsansvarslovens§10, og den 31. august 2005 udbetalte F erstatning for et erhvervsevnetab på 15%til A. Den 22. december 2005 afgav5enmidlertidig udtalelse om størrelsen afA’s erhvervsevnetab, der vurderedes til 25%.Umiddelbart forinden havde K bevilget A fortsatbruttorevalideringsydelse indtil den 28. februar 2006, idet hun forventedes indstillet til fleksjob med et forventet timetal på 3-4 timer dagligtsom advokatsekretær. Da F fastholdt, at erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste alene kunne udbetales indtil den 25. marts 2004, blev sagenindbragt for landsretten, der gav A medhold i en subsidiær påstandom, at hun havde krav på tabt arbejdsfortjeneste i tiden indtil S’ udtalelse den 22. december 2005. F ankede til Højesteret, der ikke fandtgrundlag for at tilsidesætte 5’ vurdering af, at der på tidspunktet forafgivelsen af udtalelsen var det fornødne forsvarlige grundlag for atskønne midlertidigt over A’s fremtidige erhvervsevne. Det fUlgtederfor af erstatningsansvarslovens§2, stk. 1, at F’s forpligtelse til atbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke kunne udstrækkesud over denne dato. På den anden side forelå der ikke nærmere oplysninger om grundlaget for F’s vurdering af, at A pr. 31. august 2005var påført et varigt erhvervsevnetab på 15%,en vurdering, som ikkeumiddelbart støttedes af de da foreliggende oplysninger om hendesarbejdsevne. Der var derfor heller ikke grundlag for at tage en subsidiær påstand fra F om, at erstatningen for tabt arbejdsfortjenesteskulle ophøre på et tidligere tidspunkt end den 22. december 2005,til følge. Højesteret stadfæstede derfor dommen (dissens for at tageA’s principale påstand om erstatning frem til den 1. februar 2006 tilfølge).[l]Copyright � 2010 Thomson Reuters Professional AIS

U�R ONLINEFor perioden fra den 28. marts 2003 til den 24. marts 2004 er der føranlæggelse af retssag betalt 149.575 kr. Efter anlæggelse af retssag erder mellem parterne opnået enighed om den beløbsmæssige opgørelseaf kravet således, at Lærerstandens Brandforsikring har betalt yderligere75.000 b. (med tillæg af renter fra den 24. april 2004). Denne betalinger baseret på en forventet månedsløn på 30.000 kr. Der er dermed i altbetalt 224.575 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for den periode,som Lærerstandens Brandforsikring har anerkendt at betale for. Lærerstandens Brandforsikring har endvidere under sagens forberedelse anerkendt, at A som minimum er påført et varigt tab af erhvervsevne på15 %-svarende til midlertidigt tab på 15 %-og har den 31. august2005 udbetalt 557.270 b. vedrørende tab aferhvervsevne beregnet udfra en årsløn på skadestidspunktet på 360.000 b. reguleret efter§15til 371.500 b. (2004-niveau) og tillagt renter efter§16 fra den 24.april 2004. Efter modtagelse af Arbejdsskadestyrelsens midlertidigeudtalelse den 22. december 2005 har Lærerstandens Brandforsikringbetalt yderligere erstatning for erhvervsevnetab, så der i alt er betaltfor et tab på 25%.SagsfremstillingVed trafikulykken den 28. marts 2003 pådrog A sig en whiplashlæsion. Lærerstandens Brandforsikring anerkendte som ansvarsforsikrermed brev af 9. april 2003 erstatningspligten.A, der på ulykkestidspunktet var vikaransat sygehjælper, fik efterulykken udbetalt tabt arbejdsfortjeneste fra forsikringsselskabet. Detfremgår af sagen, at hun er uddannet som tandklinikassistent i 1987og arbejdede som sådan, indtil hun i 1990 blev uddannet som sygehjælper. Derefter arbejdede hun som sygehjælper, og hun var fra 1996 vikaransat.A blev efter ulykken henvist af sin læge til fysioterapibehandling.Det fremgår af en statusattest af 16. juli 2003 fra A’s egen læge, athun ønskede at begynde at arbejde igen. Lægen vurderede, at hun ikkekunne klare at begynde at arbejde igen på hel tid, men at det ville væreudmærket at begynde langsomt og se, hvad hun kunne holde til. Lægenturde ikke spå om prognosen.Efter aftale med social- og sundhedsforvaltningen i Greve Kommunebegyndte A den 1. september 2003 i arbejdsprøvning som tandlægeklinikassistent 20 timer ugentligt. Arbejdsprøvningen skulle vare indtilden 30. november 2003, men blev senere forlænget med 3 måneder,således at den udløb den 28. februar 2004.Under en samtale den 30. september 2003 med sagsbehandleren iGreve Kommune oplyste A, at hun var meget træt efter de fire dagligearbejdstimer, og at hun havde måttet optrappe sin fysioterapibehandling.Under en samtale den 30. oktober 2003 med sagsbehandleren oplysteA, at hun fortsat var meget træt, men at det gik godt med arbejdet. Aog sagsbehandleren drøftede muligheden for en uddannelse som advokatsekretær. Sagsbehandleren noterede, at hun var klar over, at A ikkekunne vende tilbage til sygehjælperfaget.På foranledning af social- og sundhedsforvaltningen blev der den14. november 2003 afholdt en opfølgende samtale i tandlægeklinikken.Under denne blev det oplyst, at A var stabil og stort set ikke havde haftfravær. Det blev endvidere oplyst, at hun havde sine begrænsninger,idet det var tydeligt at se, at hun havde smerter. A oplyste under samtalen, at hun kunne mærke, at det var hårdt, men at hun med sit timeantal, som var fra kl. 8 til kl. 12 alle dage, kunne magte opgaverne, dade fleste behandlinger var kortvarige. Sagsbehandleren konkluderede,at det var tydeligt, at A’s arbejdsevne var varigt nedsat, og mulighedenfor fleksjob blev drøftet. Tandklinikken skulle herefter afgøre, om dervar mulighed for at tilbyde fleksjobansættelse.Den 16. januar 2004 meddelte tandklinikken, at man ikke havdemulighed for at tilbyde fleksjobansættelse. I kommunens notat heromer det anført:».

U.2008.1386HDet er ikke fordi de ikke mener at pgl vil kunne bestride jobbet-fordet vil hun kunne-indenfor de skåne hensyn hun nu arbejder-mendet er udelukkende af økonomiske årsager.[Den ledende tandplejer] oplyser at der er mange opgaver som pglpå grund af sin whip lash lidelse ikke magter længere-hun kan ikkesidde stille længe af gangen-hvilket er meget påkrævet som klinikass.-tandlægen skal kunne stole på at klinikass. Er den der kan fastholdeog sikre at tandlægen kan komme til at arbejde.Ligeledes er det ikke pgl muligt selv at styre sine arbejdsstillingermen hun er underlagt tandlægens krav-det betyder at klinikassistenterofte arbejder i akavede arbejdsstillinger.Derfor mener [den ledende tandplej er] at pgl vil være mere tjent medat fa tilbudt kontorjob hvor man præcist kan indrette arbejdspladsenefter hendes lidelse.Sagsbehandleren i Greve Kommune drøftede herefter spørgsmåletom uddannelse til advokatsekretær med kommunens lægekonsulent.Det fremgår af

1389sagsbehandlerens notat den 3. februar 2004 herom, at lægekonsulentenikke havde ment, at advokatsekretæruddannelsen ville være den rette,fordi personer med whiplash ofte far kognitive vanskeligheder, ligesomder ofte ses indlæringsbesvær. Det var videre anført, at hvis A ikkehavde disse vanskeligheder, burde der ikke være noget i vejen for, atkommunen bevilgede hjælp til uddannelsen. Lægekonsulenten mentedog, at hun burde arbejdsprøves, da A stadig ikke magtede at arbejdefuld tid. Greve Kommune forsøgte derefter at finde et advokatkontor,hvor arbejdsprøvning kunne iværksættes.På foranledning af Lærerstandens Brandforsikring afgav overlægeTorben Bøge-Rasmussen, neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet,den 25. marts 2004 en speciallægeerklæring vedrørende A. Det fremgårheraf, at A havde gået til fysioterapibehandling 2-3 gange ugentligt,men disse havde været uden længerevarende effekt. A havde nakkesmerter og hovedpine, gener til begge arme med sovende, snurrendefornemmelse ud i fingre, specielt på højre side. Hun havde ligeledeslændesmerter~ af og til med symptomer til ben. Om hendes funktionsniveau var det anført, at hun kunne klare almindelige gøremål i daglig-dagen, men ikke i samme tempo som tidligere, og hun kunne ikke løftetunge genstande, idet det med det samme forværrede nakkegenerne. Ikonklusionen var det anført, at der ikke var indtruffet nogen bedring ihendes tilstand. Det fremgår videre:».

Der er tale om et mén samt nogen påvirkning aferhvervsevnen. Tilstanden må betragtes som værende stationær. Har været uændret heleforløbet uden nogen bedring.Mener at sagen kan afgøres efter gældende regler på det foreliggende.A havde indtil ultimo marts 2004 modtaget dagpenge i 52 uger.Greve Kommune forlængede den 31. marts 2004 dagpengeudbetalingenindtil den 30. juni 2004 efter dagældende sygedagpengelovs§22, stk.1, nr. 1, under hensyn til den planlagte arbejdsprøvning.A var i perioden fra den 11. maj 2004 til den 30. juni 2004 i arbejdsprøvning 20 timer ugentligt på et advokatkontor.Under en samtale den 24. juni 2004 med sagsbehandleren i GreveKommune oplyste A, at det gik rigtig godt, at hun var glad for jobbet,og at hun fulgte godt med. Hun ville meget gerne uddannes som advokatsekretær og oplyste, at hun havde erfaret, at det var et område, somhun fysisk kunne magte. Sagsbehandleren fandt herefter A revalideringsberettiget til uddannelse som advokatsekretær. Samtidig bevilgedekommunen fra den 1. juli2004 A bruttorevalideringsydelse til grunduddannelsen som advokatsekretær, som skulle finde sted fra september2004 til august 2005.side 2

UfR ONLINESagsbehandleren sendte samme dag sagen til administrativ rådgiver,idet hun oplyste, at A var bevilget revalidering. Sagsbehandleren anførte, at A var omfattet af »LAB-målgruppe 2.4 på grund af fS,’siske begrænsninger i arbejdsevnen«. Rubriceringen henviser til§2, nr. 4, ilov nr. 419 af 10. juni2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats »personermed begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lovom aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5x.Nr. 5 omfatter bl.a. personer, der modtager dagpenge under sygdomefter lov om sygedagpenge, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, skal have et tilbud som led i afklaring af den enkeltes arbejdsevne.Een ressourceprofil udarbejdet af sagsbehandleren i Greve Kommuneden 3. august 2004 var det blandt andet anført, at A besad utroligmange ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, og at hendes begrænsninger skyldtes ulykken. Det anførtes videre:»Begrænsningerne-tilbagemeldingerne fra arbejdsstedeme har væretenslydende-nemlig at det er hendes mén efter ulykken, som giverhende fS’siske problemer, som sætter begrænsninger for hende i hverdagen-at hun let far smerter, at hun udtrættes og bliver ukoncentreret.«Sagsbehandleren anførte, at hun var enig i disse betragtninger.Sagsbehandleren vurderede, at en uddannelse som advokatsekretærvar en realistisk og god plan, idet et arbejde som advokatsekretær villekunne tilgodese hendes f~rsiske mén efter ulykken og arbejdspladsenindrettes efter hendes fysiske mén. I den samlede vurdering hed det:»Pgl. er tidligere uddannet tandklinikassistent og sygehjælper og kanikke vende tilbage til nogen af disse erhverv idet begge er forbundetmed al for mange fysiske krav som pgl ikke længere magter. Der harværet iværksat to arbejdsprøvninger til afklaring af pgls arbejdsevne-den første som tandklinikassistent i børnetandplejen viste at pglmagtede mange af opgaverne undtagen at sidde med ved patienternesom må siges at være den største arbejdsfunktion for en klinikass. Pgl.kan ikke sidde ret længe ad gangen og hun magter ej heller at fastholdeinstrumenterne-taber dem let.Anden arbejdsprøvning har været på advokatkontor og det har vistsig at være en god løsning-her kan pgl gå til og fra arbejdsopgaverne-hun kan stå op og arbejde hvis hun har behov for dette-hun har vistat hun har flair for opgaverne-hvorfor jeg har fundet hende revalideringsberettiget til uddannelse som advokatsekr. 1 år.Pgl. starter uddannelse til advokatsekr. den l/9-04.«Efter mange henvendelser fra Ks advokat om yderligere udbetalingaf tabt arbejdsfortjeneste meddelte1390Lærerstandens Brandforsikring med et brev af 1. oktober 2004, at mankunne tilbyde udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste i tiden indtil den25. marts 2004, og at man i øvrigt ville afvente Arbejdsskadestyrelsensvurdering afA’s mén og erhvervsevnetab. Begrundelsen var: »at skadelidte ifølge speciallægeerklæringen den 25.3.04, har været i arbejdsprøvning i 6 måneder som børnetandplejer i 4 timer dagligt, og detderfor var muligt på daværende tidspunkt at vurdere hendes fremtidigeerhvervsevne.«Lærerstandens Brandforsikring anmodede den 14. oktober 2004 Arbejdsskadestyrelsen om en udtalelse i medfør aferstatningsansvarslovens§10.A afsluttede den teoretiske del afadvokatsekretæruddannelsen i april2005 med en skriftlig eksamen.A var til en samtale med sagsbehandleren i Greve Kommune den10. maj 2005. Om denne samtale har sagsbehandleren blandt andetanført: »Pgl. fortæller at hun havde svært ved at koncentrere sig de 3½time eksamen varede-kunne til sidst mærke at hun gik helt »død«-var slet ikke i stand til at svare på et ganske simpelt spørgsmål-hvilketjo ærgrer hende voldsomt-men det er et af de men hun har pådragetsig efter ulykken og som hun må lære at leve med. Fortæller også atnår hun læser så må hun efter blot en time lægge bogen til side ogCopyright � 2010 Thomson Reuters Professional AIS

U.2008.1386Hslappe af et stykke tid-for derefter at genoptage læsningen igen.«Sagsbehandleren fandt A fortsat berettiget til revalidering. Planen var;at A skulle videreuddannes via virksomhedspraktik til endelig jobafklaring, og at kommunens jobkonsulent skulle hjælpe med at finde enplads, samtidig med at A selv forsøgte at finde arbejde.I forbindelse med en opfølgningssamtale den 15. august 2005 fandtsagsbehandleren A fortsat revalideringsberettiget. Sagsbehandlerennoterede, at A fortsat var under uddannelse som advokatsekretær, idetder fortsat var relevante kurser. Hun arbejdede fortsat en dag ugentligti et advokatfirma.Den 31. august 2005 udbetalte Lærerstandens Brandforsikring erstatning for et erhvervsevnetab på 15%,idet man anførte, at A somminimum var påført et varigt tab af erhvervsevne på 15%,svarendetil et midlertidigt tab på 15%.Den 12. december 2005 bevilgede kommunen fortsat bruttorevalideringsydelse indtil den 28. februar 2006, »idet pgl forventes at opstarteet uddannelsesforløb i slutningen af december starten afjan 06«.Arbejdsskadestyrelsen rettede den 14. december 2005 telefoniskhenvendelse til sagsbehandleren i Greve Kommune. Det fremgår afnotatet herom, at sagsbehandleren oplyste, at A fortsat modtog revalideringsydelse, og at hun forventedes indstillet til fleksjob med et forventet timetal på 3-4 timer dagligt som advokatsekretær. Sagsbehandleren havde ingen ide om det fremtidige lønniveau.Arbejdsskadestyrelsen afgav den 22. december 2005 en midlertidigudtalelse om størrelsen af erhvervsevnetabet og vurderede det til 25%.Méngraden blev vurderet til 12%.Af Arbejdsskadestyrelsens begrundelse fremgår det:».

Vi har ved vurderingen lagt vægt på oplysninger fra A og fra hendesadvokat samt på sociale, indtægtsmæssige og lægelige oplysninger.Det er indgået i vores vurdering, at A inden ulykkestilfældet havdeen fast tilknytning til arbejdsmarkedet som sygehjælper.Det er også indgået i vurderingen, at A ikke har været i stand til atgenoptage sin hidtidige beskæftigelse på grund af følgerne efter ulykkestilfældet, og at hun derfor har gennemgået en revalidering til advokatsekretær. Hun modtager fortsat revalideringsydelse, men forventesvisiteret til fleksjob.Det er desuden indgået ved vurderingen, at arbejdsprøvninger harvist erhvervsmæssige begrænsninger, men hun har dog været i standtil at gennemføre uddannelsen til advokatsekretær.På baggrund heraf vurderer vi, at A’s erhvervsmæssige situation eruafklaret. Vi finder det derfor ikke muligt indenfor den nærmestefremtid at skønne over hendes fremtidige erhvervsevne. Vi har pådenne baggrund foretaget en midlertidig vurdering aferhvervsevnetabet.Vi har ved den midlertidige vurdering aferhvervsevnetabet lagt vægtpå, at A på grund af følgerne efter ulykken ikke har kunnet genoptagesit arbejde som sygehjælper med en årsindkomst på ca. 250-300.000b. Vi har også lagt vægt på, at A’s fremtidige jobsituation er usikker,og at der må antages at være en lønnedgang, da hun ikke længere kanarbejde i samme omfang som tidligere.Derfor skønner vi, at A’s erhvervsevne, uanset de uafklarede erhvervsmæssige forhold, varigt er nedsat med skønsmæssigt mindst 25 procent.På baggrund heraf har vi vurderet det midlertidige erhvervsevnetabtil skønsmæssigt 25 procent.Sagsbehandleren i Greve Kommune anmodede den 23. december2005 kommunens lægekonsulent om en udtalelse til brug for indstillingtil fleksjobudvalget. Sagsbehandleren noterede: »Pgl har gennemførtuddannelse til advokatsekr. og har klaret det rigtig fint. Hun har væreti arbejdsprøvning i lokalt advokatfirma men magter fortsat kun 4 timersarbejde max dagligt-alt derudover udløser straks voldsom hovedpineog nakkesmerter udover det sædvanlige.«side 3

Ufl{ ONLINELægekonsulenten bemærkede, at det set udefra kunne virke ejendommeligt, at A var i stand til at uddanne sig1391

U.2008. 1386Hvarigt perspektiv. Vi har derfor taget udgangspunkt i det generellelnnniveau for sygehjælpere og herefter vurderet, hvad hendes fremtidigeindtægtsniveau som sekretær må skønnes at være.Vi er opmærksomme på, at der indenfor begge fag er stor spredningi lønnen, men vi finder, at lønniveauet indenfor sygehjælperfaget ogsekretærfaget svarer til hinanden.Vi finder herefter, at reduktionen i lønnen, som følger af den nedsattearbejdstid på 20 timer set i forhold til fuld arbejdstid udgør indtægtstabet set i et varigt længerevarende perspektiv.Det er vores vurdering, at A uanset begrænsningerne i hendes erhvervsmæssige muligheder må antages at ville eller burde kunne oppebære en lønindkomst, som svarer til cirka 60 % af den løn, som hunkunne have tjent, hvis skaden ikke var sket.LovgrundlagetErstatningsansvarslovens§2, stk. 1, og§5, stk. 1-2, fik ved lov nr.463 af 7. juni 2001 følgende ordlyd:»Ç 2. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kanbegynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et varigterhvervsevnetab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligtmidlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne,jf.§~5-8 og§10 samt§31 i lov om sikring mod følger afarbejdsskade.§5. Har en personskade medført varig nedsættelse af skadelidtesevne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der skadelidte erstatuing for tab af erhvervsevne.1392Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, sommed rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner,uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling oggenoptræning eller lignende.«Før lovændringen skulle erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes»indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen eller skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær«.Lovens§10, stk. 1, om forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen fikfølgende ordlyd:»Såvel skadelidte som skadevolder kan indhente en udtalelse omspørgsmålet om fastsættelsen af méngraden og erhvervsevnetabsproeenten fra Arbejdsskadestyrelsen, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Udtalelsen skal så vidt muligt afgives inden I år og senest2 år efter fremsættelsen af anmodningen om en udtalelse. Hvis denerhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen,når der foreligger særlige omstændigheder, afgive en midlertidig udtalelse. I så fald skal det af udtalelsen fremgå, at den er midlertidig.«Om baggrunden for lovændringen var det anført i lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2000-2001, tillæg A, side 351 2f.:»Ud over, at det i nogle tilfælde kan volde problemer at fastsættestationærtidspunktet, har der navnlig været rejst kritik af anvendelsenaf stationærtidspunktet som skillelinie mellem de midlertidige og devarige ydelser efter erstatningsansvarsloven. Udgangspunktet er, aterstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra stationærtidspunktet afløsesaf erstatning for tab af erhvervsevne, hvis der er lidt et varigt erhvervsevnetab, men det har vist sig, at der i praksis kan opstå »huller« idækningen, hvor skadelidte kan lide et betydeligt indtægtstab, somikke erstattes på grund af reglen om, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kun ydes frem til stationærtidspunktet.Som eksempel kan nævnes, at en håndværker ved en ulykke mister»arbejdsarmen«. Her vil helbredstilstanden ofte være stationær umiddelbart efter skaden, og der kan derfor ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste under revalidering. Tilsvarende problemer opstår vedside 4

til advokatsekretær på normale vilkår, men efter kort tids ordinær ansættelse ikke kunne klare dette. Lægekonsulenten stillede derforspørgsmål, om A havde haft nogen uddannelsesmæssige problemer,om studiet havde været på fuld tid, og hvor længe hun havde været iarbejdsifinktion hos advokat.Sagsbehandleren havde derefter den 17. januar 2006 en samtale medlægekonsulenten. Af referatet af samtalen fremgår det:»Pgls uddannelse til advokatsekretær foregik ved en del fjernundervisning-det betyder at hun kun Pa gange ugentligt var på skole og resten af forberedelsen og studiet foregik ved hjemmeundervisning hvorpgl selv kunne tilrettelægge sin dag.Hun har oplyst at hun max kunne studere 4 timer af gangen-dereftermå hun holde pause. Og på den måde er hun kommet ganske fint gennem sin uddannelse. De dage hun har været på skole har hun resten afdagen og næste dag stort set ikke formået at udføre noget som helst pågrund af hoved og nakkesmerter.Omkring arbejdsprøvningsforløbet i Advokatfirmaet-er pgl fortsattilknyttet virksomheden-hun møder en dag ugentligt i godt 4 timerog hun udfører forefaldende advokatsekretær funktioner. Pgl har efteret kursus i incasso faet sådanne opgaver på advokatkontoret. Desværreer der ingen mulighed for ansættelse i virksomheden.Man er vel vidende om hendes funktionsniveau og pgl angiver athun far fornøden hjælp derfra og at man tager meget hensyn.På baggrund af ovenstående angiver [lægekonsulenten] at han erenig i at pgl har en varig nedsat flinktionsevne og at der er overensstemmelse i sagens akter og han er enig med mig i at hun skal indstilles tilfleksjobudvalget idet hun ikke vil være i stand til at opnå ordinær beskæftigelse fremover.«Den 25. januar 2006 bestemte fleksjobudvalget i Greve Kommune,at A var berettiget til fleksjob. A, der ikke er kommet i arbejde, harherefter modtaget ledighedsydelse fra den 1. februar 2006.Den 22. november 2006 har Arbejdsskadestyrelsen endeligt vurderetA’s erhvervsevnetab til 40%.Parterne er enige om, at denne er baseretpå de samme oplysninger som den midlertidige vurdering. Af begrundelsen for vurderingen fremgår det:».

Ifølge de seneste oplysninger fra kommunen fremgår det, at hun nuer færdigrevalideret og er på ledighedsydelse. Der har i september 2006været et midlertidigt jobforløb i en ordinær sekretærfunktion med enarbejdstid på 20 timer ugentligt.Det må efter vores opfattelse lægges til grund, at A som følge af sineuddannelsesmæssige forhold og hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet vil have mulighed for at blive ansat i arbejde indenfor sekretærområdet eller i et andet ikke &sisk belastende arbejde. På baggrund af debeskrevne nakke- og ryggener finder vi det usandsynligt, at hun vilkunne opnå og fastholde en ftildtidsansættelse indenfor sådant arbejde.Vi skønner dog, at A vil kunne varetage et sekretærarbejde eller lignende svarende til omfanget af det arbejde hun udførte i praktikforløbetsom advokatsekretær eller lignende arbejde med tilsvarende aflønning,hvis det sker uden egentlige nakke- og rygbelastende funktioner og iøvrigt på nedsat tid.Hun har efter aktuelle skade været beskæftiget 20 timer ugentligt ien sekretærfunktion.Ved vurderingen af erhvervsevnetabets størrelse har vi lagt vægt på,at hun indtægtsmæssigt forud for aktuelle skade tjente mellem 300.000og 350.000 b. årligt som sygehjælpervikar. Vi har dog vurderet, atdenne indtjening såfremt aktuelle skade ikke var sket med overvejendesandsynlighed ikke er udtryk for lønniveauet set i et længerevarendeCopyright � 2010 Thomson Reuters Professional AIS

UIR ONLINEde såkaldte piskesmældskader, hvor helbredstilstanden ligeledes ofteer stationær meget tidligt.Arbejdsgruppen foreslår på den anførte baggrund, at stationærbegrebet helt udgår som afgrænsning at hvor længe der kan ydes erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste.§2 foreslås ændret således, at der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil det er muligt midlertidigt ellervarigt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Det foreslåsi sammenhæng hermed at ændre lovens§5, således at endelig fastlæggelse aferhvervsevnetabet må afvente eventuel revalidering og omskoling. Som en følge heraf foreslår arbejdsgruppen tillige at ændre lovens§10 således, at sagens parter i særlige tilfælde skal kunne anmodeArbejdsskadestyrelsen om midlertidige udtalelser om fastsættelsen aferhvervsevnetabet, hvis den erhvervsmæssige situation ikke er aflclaret.Styrelsen afgiver i dag tilsvarende udtalelser efter arbejdsskadesikringsloven. Det sidstnævnte forslag indebærer, at der kan fastsættes en foreløbig erhvervsevnetabserstatning, når der foreligger en midlertidigudtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen.Arbejdsgruppen foreslår, at Arbejdsskadestyrelsens udtalelser omméngrad og erhvervsevnetabsprocent skal afgives så vidt muligt inden1 år og senest 2 år efter, at styrelsen er blevet anmodet om udtalelsen.Det svarer til reglerne i arbejdsskadesikringsloven,En foreløbig erhvervsevnetabserstatning skal anses for at være en åconto-udbetaling af den endelige erstatning og ikke en erstatning fortabt arbejdsfortjeneste eller andet midlertidigt tab.Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at retten til erstatning for tabtarbejdsfortjeneste ikke skal ophøre, hvis Arbejdsskadestyrelsens midlertidige udtalelse fastsætter erhvervsevnetabsprocenten til under 15,således at der ikke udløses en erhvervsevnetabserstatning. I givet faldville der fortsat kunne opstå et »hul« mellem erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste og en senere erhvervsevnetabserstatning.Arbejdsgruppen anfører, at det vil kunne forekomme, at der pågrundlag af en midlertidig udtnlelse ydes en foreløbig erhvervsevnetabserstatning, selv om det senere viser sig, at der rent faktisk ikke lideset varigt erhvervsevnetab, som kan danne grundlag for erhvervsevnetabserstatning. Arbejdsgruppen foreslår, at sådanne beløb ikke skalkunne kræves tilbagebetalt, men peger på, at oplysninger om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider viser, at langt de fleste sager erendeligt afgjort inden for 2 år Problemet vil på den baggrund formentligkun blive aktuelt i ganske få sager. I praksis vil der således normaltblive ydet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil det er muligtvarigt at skønne over skadelidtes erhvervsevne.Justitsministeriet er enig i arbejdsgruppens overvejelser og forslag,og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed,. . .Det kantilføjes, at Arbejdsskadestyrelsen efter forslaget kun bør fastsætte enmidlertidig erhvervsevnetabsprocent, hvis der er en begrundet formodning om, at skadelidte rent faktisk vil lide et varigt erhvervsevnetab.Lovforslaget indebærer, at det vil blive den praktiske hovedregel, aterstatning for tabt arbejdsfortjeneste normalt højst udbetales i ca. 2 år(afhængigt at hvor

U.2008.1386H(lovforslagets§1, nr. 7), hvorefter Arbejdsskadestyrelsen skal afgiveen udtalelse om erbvervsevnetabsprocenten så vidt muligt inden 1 årog senest 2 år efter fremsættelsen af amnodning herom. Udtalelsen kanvære midlertidig, hvis den erhvervsmæssige situation under særligeomstændigheder ikke er aflclaret. Dette svarer til retsstillingen efterarbejdsskadesikringslovens§31, stk. 1 og 4. Om de tilfælde, hvor detkan blive aktuelt, at der afgives en midlertidig udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, henvises til bemærkningerne nedenfor til lovforslagets§1, nr. 4 (ændring af lovens§5).Foreligger der en midlertidig udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen,ophører retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.For at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører, er detsåledes efter bestemmelsen en betingelse, at det må antages, at denskadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, og det forudsættes, at derskal være lidt et erhvervsevnetab, som kan danne grundlag for en erstatningsudbetaling til den skadelidte. Retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste bortfalder således ikke, hvis Arbejdsskadestyrelsensmidlertidige udtalelse er en »nul-afgørelse« (dvs, en afgørelse om, aterhvervsevnetabet er mindre end 15 procent og dermed ikke berettigertil erhvervsevnetabserstatning).I de specielle bemærkninger til bestemmelserne ites (a.s. side 3528) bla.:

§5, stk. 1-2, anfør

Det foreslås, at stationærbegrebet udgår af bestemmelsen, jf. stk. 1.Fastsættelse af erhvervsevnetabet skal i stedet ske på det tidspunkt,hvor det er muligt at skønne over skadelidtes erhvervsevne, jf. den foreslåede formulering af§16, stk. 1 (lovforslagets§1, nr. 14).Som følge heraf foreslås det i stk. 2, at der ved fastsættelse af erhvervsevnetabet skal tages hensyn til mulighederne for erhvervsmæssigomskoling og genoptræning eller lignende. Skal skadelidte gennemføreen revalidering, må den endelige fastsættelse af erhvervsevnetabet således afvente revalideringens resultat.I de specielle bemærkuinger til bestemmelserne i§10 anførtes (a.s.side 3530) bl.a.:»De foreslåede regler i lovens§JO, stk. 1, 2. og 3. pkt., indebærer,at Arbejdsskadestyrelsen som noget nyt vil kunne anmodes om at afgiveen midlertidig udtalelse om erhvervsevnetabet. Forslaget skal ses isammenhæng med forslaget om at åbne mulighed for, at der kan krævesen foreløbig erhvervsevnetabserstatning, jf. lovforslagets§1, nr. 2 og4 (ændring af lovens§~2 og 5).De foreslåede nye regler svarer til arbejdsskadesikringsloven§31,stk. 1 og 4. Det forudsættes, at bestemmelsen anvendes på sammemåde som reglerne i arbejdsskadesikringsloven for så vidt angårspørgsmålet om, hvornår der er grundlag for en midlertidig vurderingaf erhvervsevnetabet.En midlertidig erhvervsevnetabsprocent er ikke udtryk for den skadelidtes erhvervsevnetab bedømt ud fra den pågældendes erhvervsmuligheder på tidspunktet for den midlertidige fastsættelse. Den midlertidige erhvervsevnetabsprocent skal i stedet udtrykke den skønnede varige indtægtsnedgang for skadelidte.Står den skadelidte f.eks. foran at gennemføre en revalidering, derventes at medføre, at den pågældende kan opretholde sin hidtidigeindtægt, kan den skadelidte ikke forventes at ville lide et varigt erhvervsevnetab, og der kan dermed ikke ydes en foreløbig erhvervsevnetabserstatning. Et eventuelt indtægtstab under revalideringen vil i stedetkunne erstattes som tabt arbejdsfortjeneste. Hvis den skadelidte derimodkun forventes at kunne opnå 75 procent af sin hidtidige indtægt efterrevalideringen, fastsættes den midlertidige erhvervsevnetabsprocenttil 25.side 5

1393lang tid der går, før Arbejdsskadestyrelsen anmodes om en udtalelse),hvorefter der-hvis der må antages at være lidt et varigt erhvervsevnetab-ydes en foreløbig eller varig erhvervsevnetabserstatning.I de specielle bemærkninger til bestemmelsen i§2, stk. 1, anførtes(a.s. side 3526-27) bl.a.:»Bestemmelsen i 2. pkt. drejer sig om tilfælde, hvor der opstårspørgsmål om erstatning for varigt erhvervsevnetab. Hvis der lides etvarigt erhvervsevnetab, skal der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligtat skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Bestemmelsenskal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af lovens§10Copyright � 2010 Thomson Reuters Professional AIS

UfR ONLINEArbejdsskadesikringslovens§31, stk. 4 havde følgende ordlyd:»Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen, når der foreligger særlige omstændigheder, træffe enmidlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.«I de specielle bemærkninger til denne bestemmelse anførtes (Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 4581) bl.a.:»Ved forslaget kodificeres Arbejdsskadestyrelsens praksis, der ud-springer fra 1978-lovens ikrafttrædelse, og som efterfølgende har væretanvendt i stigende omfang. Der kan efter denne praksis træffes midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab, når der foreliggersærlige omstændigheder. Dette er tilfældet, når skadelidte er under revalidering, omskoling eller

U.2008.l386Herstatning (lovens§5). Der er således ingen »overlapning« mellem deto erstatningsposter.Der vil heller ikke opstå »huller« mellem de to erstatningsposter.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets§1, nr. 2, bortfalder retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste nemlig kun, hvis detmå antages, at den skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab påmindst 15 procent, således at der er grundlag for at udbetale erhvervsevnetabserstatning, jf. lovens§5, stk. 3.. .I et supplerende høringssvar til lovforslaget anførte PTU (Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede) blandt andet:».

1394uddannelse m.v., på grund af følgerne af en anerkendt arbejdsskade.Af betænkning nr. 792/77, der indgår i forarbejderne til 1978-loven,fremgår, at »endelig erstatning bør.. .i mange tilfælde ikke tilkendes,før en passende og realistisk revalidering er gennemført eller forsøgt.Sikringsstyrelsen (nu Arbejdsskadestyrelsen) må dog tilrettelægge sinsagsbehandling således, at skadelidte ikke kommer til at vente urimeligtlænge på sin erstatning, men samtidig indarbejde en revisionspraksissåledes, at den endelige erstatningsudmåling kommer til at svare tilskadelidtes faktiske tab..I almindelighed kan afgørelse om erstatning for tab aferhvervsevneførst træffes, når der efter revalidering, optræning eller sygebehandlinger grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsmuligheder, jf. lovens§31, stk. 1. Samtidig skal afgørelse om erstatning fortab af erhvervsevne træffes snarest muligt og senest inden 2 år fraskadens anmeldelse,jf.§31, stk. 1,2. pkt.Tidsfristen på de 2 år kan betyde, at der endnu ikke er et tilstrækkeligtgrundlag for »den endelige erstatningsudmåling<§ således at der indenfor tidsfristen alene er grundlag for afgørelse om »midlertidig erstatningsudmåling«, der forudsætter: (1) der kan foretages et rimeligt skønover skadelidtes fremtidige indtjeningsmuligheder, og (2) der er taleom et utvivlsomt konstateret erhvervsevnetab.Under behandlingen af lovforslaget om ændring aferstatningsansvarsloven blev der stillet en række spørgsmål til justitsministeren.Spørgsmål 19»Ministeren bedes på en overskuelig måde illustrere sammenhængenmellem de foreslåede ændringer af erstatningsansvarslovens§ §2, 5og 10. På hvilket tidspunkt i en skadessag går de hver især »i gang«og indtil hvornår? Hvornår overlapper bestemmelserne hinanden ogmed hvilken betydning? Hvor er der risiko for, at der opstår »huller«,og hvorledes tages der højde for det?«I besvarelsen hed det:Hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke inden for 2 år endeligt kan skønneover skadelidtes erhvervsevne, kan styrelsen som nævnt i særlige tilfælde afgive en midlertidig udtalelse om erhvervsevnetabet, jf. forslagettil lovens§10, stk. 1, 3. pkt.. . .Det kan f.eks. være tilfældet, hvisden skadelidte skal gennemføre et længerevarende revalideringsforløb,hvor den endelige fastsættelse af erhvervsevnetabet efter lovforslagetskal afvente udfaldet af revalideringen,Retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører også, når derforeligger en sådan midlertidig udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen,jf.lovforslaget til lovens§2, stk, I, 2. pkt. Der kan imidlertid fra dettetidspunkt i stedet kræves en foreløbig erstatning for erhvervsevnetabpå baggrund af den midlertidige udtalelse,jf.forslaget til lovens§16,stk. 1,2. pkt.Som det fremgår af det, der er anført ovenfor, er der sammenfaldmellem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste(lovens§2) bortfalder, og det tidspunkt, hvor der i stedet kan kræveserstatning for tab af erhvervsevne i form af en foreløbig eller endeligCopyright � 2010 Thomson Reuters Professional AlS

2.Ad~2, stk. IDet er meget vigtigt, at det fastholdes, at en midlertidig fastsættelseaf erhvervsevnetabet bliver en undtagelse.Risikoen ved denne regel er, at forsikringsselskaberne fremprovokerermidlertidige afgørelser og dermed far henvist de skadelidte til at leveaf deres kapitalerstatning, inden revalideringsmulighederne er endeligaficlaret. Hvis revalidering og uddannelse lykkes og fører til arbejdepå det ordinære arbejdsmarked er det jo også en fordel for forsikringsselskabet, fordi erhvervsevnetabserstatningen reduceres i præcis detomfang revalideringen lykkes. Når skadelidte og forsikringsselskabetsåledes har fælles interesse i at opnå gevinsten af en revalidering, erdet ikke rimeligt, at den ene part, forsikringsselskabet, kan spille gratismed på lotterisedlen og skubbe risikoen for revalideringens fiasko overpå skadelidte ved at fremkalde en midlertidig afgørelse. Derfor foreslogPTU, at skadelidte skal kunne modsætte sig, at der træffes en midlertidig afgørelse, i hvert fald, hvis der stadig pågår revalidering, uddannelseeller lign.I et spørgsmål (nr. 25) fra Retsudvalget blev justitsministeren anmodet om at kommentere PTU’s bemærkninger. I svaret fra ministerenhed det:2.Justitsministeriet er enig i, at der kun undtagelsesvis bør fastsættesen midlertidig erhvervsevnetabserstatning. Som det fremgår aflovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.1., forventes de fleste sagerom1395erstatning for tab aferhvervsevne at kunne vurderes endeligt inden forde 2 år, som er fristen for, hvornår Arbejdsskadestyrelsen skal afgiveen udtalelse om erhvervsevnetabet, jf. forslaget til lovens§10, stk. 1,I praksis vil der således normalt blive ydet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter lovens§2, indtil det er muligt at fastsætte enendelig erhvervsevnetabserstatning.Som anført i lovforslagets bemærkninger, bør Arbejdsskadestyrelsenkun fastsætte en midlertidig erhvervsevnetabsprocent, hvis der er begrundet formodning om, at den skadelidte rent faktisk vil lide et varigterhvervsevnetab. Den midlertidige erhvervsevnetabserstatning skalsåledes fastsættes på grundlag af den skønnede varige indtægtsnedgangfor den skadelidte og ikke på grundlag af skadelidtes erhvervsevnetabbedømt ud fra hans eller hendes erhvervsmæssige situation på tidspunktet for den midlertidige fastsættelse.Det fremgår videre af forslaget til lovens§10, stk. 1, 3. pkt., atspørgsmålet om en midlertidig udtalelse kun bliver aktuelt, hvis denerhvervsmæssige sitnation ikke er aficlaret inden for 2 år, og der foreligger særlige omstændigheder. Afgivelse af en midlertidig udtalelsemå således i almindelighed forudsætte, at der er udsigt til, at den skadelidtes erhvervsmæssige situation vil blive endeligt aflclaret inden foren kortere årrække, f.eks. efter en revalidering mv.Efter Justitsministeriets opfattelse bør det fastholdes, at Arbejdsskadestyrelsen under de anførte betingelser skal afgive en-midlertidigside 6

UfR ONLINEeller endelig-udtalelse om erhvervsevnetabet inden 2 år. Denne delaf forslaget skal bla. ses i sammenhæng med forslaget om at forlængeden periode, hvor skadelidte kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,således at retten hertil først ophører, når der (midlertidigt eller endeligt)kan skønnes over skadelidtes varige erhvervsevnetab. Reglen om, atbegge parter kan kræve en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen indenfor en frist på 2 år, tager på den ene side sigte på at sikre, at der så vidtmuligt bliver truffet materielt rigtige afgørelse om erhvervsevnetabetførste gang, og tager på den anden side sigte på at undgå, at der kanvære en økonomisk interesse i, at gennemførelsen af et revalideringsforløb trækker ud.ForklaringerDer er afgivet forklaringer af A og Christen Christensen.A har forklaret, at hun arbejdede 5 år hos en tandlæge og blev uddannet som klinikassistent. 11990 blev hun uddannet som sygehjælper.På grund af sit barns sygdom begyndte hun i 1996 at arbejde som sygehjælpervikar, idet hun så kunne lægge sine vagter, som hun ønskede.Arbejdsprøvningen som klinikassistent viste, at dette arbejde var forfysisk belastende.Under uddannelsen til advokatsekretær gik hun på skole en gangugentligt i fire timer. Derudover var der forberedelse til undervisningen.Hver anden torsdag arbejdede hun fire timer hos en advokat. Her passede hun receptionen og tog imod klienter. Efter afslutningen af denførste del af advokatsekretæruddannelsen har hun taget en række kurseri tvangsauktion, inkasso og personskadeerstatning. Der har været taleom endagskurser. Samtidig hermed fortsatte hun med arbejdet hos advokaten hver anden torsdag.I perioden efter den 1. februar 2006 og før sommeren 2006 har hunværet i en yderligere arbejdsprøvning i et- --firma med en arbejdstidpå 3 timer dagligt. Det gik imidlertid slet ikke, idet hun fik migræneog måtte sygemeldes med hold i nakken. Hun var der fem til seks uger,og hun har ikke været i arbejde siden.Christen Christensen har forklaret, at han er retschef i Arbejdsskadestyrelsen. Da Arbejdsskadestyrelsen i oktober 2004 modtog sagenvedrørende A, indhentede man, til supplering af de helbredsmæssigeoplysninger, der allerede forelå, yderligere oplysninger fra GreveKommune. Arbejdsskadestyrelsen fulgte med i den revalidering, derda var iværksat. Revalideringen gik fint, og Arbejdsskadestyrelsenhavde en forventning om en positiv udvikling. Det måtte forventes, atGreve Kommune tog stilling, da A i sommeren 2005 havde afsluttetuddannelsen som advokatsekretær. Greve Kommune fortsatte imidlertidmed at bevilge bruttorevalideringsydelse, selvom den fortsatte uddannelse kun bestod i enkelte kurser. Hvis kommunen da havde stoppetbruttorevalideringsydelsen, havde Arbejdsskadestyrelsen nok truffetafgørelse. Arbejdsskadestyrelsen ønskede en rimelig afidaring af A’sforhold, før man traf afgørelse. Da Arbejdsskadestyrelsen kontaktedeGreve Kommune i december 2005, fik man oplysningen om, at A kunkunne arbejde tre til fire timer dagligt. Senest på dette tidspunkt havdeArbejdsskadestyrelsen grundlag for at foretage en midlertidig vurderingaf A’s erhvervsevne. Der kunne have været foretaget en midlertidigvurdering på grundlag af arbejdsprøvningen i maj og juni 2004, menda havde Arbejdsskadestyrelsen ikke modtaget sagen. Der er tale omen retrospektiv vurdering svarende til arbejdsskadeområdet.Arbejdsskadestyrelsen har løbende indhentet sagsakter fra kommunenindtil maj 2006. Derudover har man indhentet telefoniske oplysningerfra kommunen. Der burde have været oplysning i sagen om, hvordanarbej dsprøvningen som advokatsekretær forløb.Ved den endelige vurdering af erhvervsevnetabet ses der på det forventede indtægtsniveau. Både sygehjælper- og advokatsekretæruddannelsen er kortvarige uddannelser. Vikaransatte oppebærer høj løn, menman1396

U.2008.1386Hmå forvente, at dette udjævner sig. A’s arbejdstidsnedgang fra 37 timertil 22 timer, svarende til 40%,er udtryk for hendes erhvervsevnetab.Det, der er anført i udtalelsen om arbejde i september 2006, angårA’s praktikperiode på tre måneder hos- --,hvilket rettelig fandt stedi maj 2006. Beskæftigelse som advokatsekretær må anses for det mestsandsynlige for A.Arbejdsskadestyrelsen træffer en midlertidig afgørelse, når man haret tilstrækkeligt grundlag. Den pågældendes forhold skal således værenogenlunde afklaret, og der skal være sikkerhed for erhvervsevnetab.Man venter med at træffe afgørelse, hvis der må forventes en aflclaringinden for kortere tid.ProcedureA har gjort gældende, at de ændrede regler for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og for erhvervsevnetab, der blev indført med virkningfra den 1. juli 2002, havde til formål at sikre, at en skadelidt, der somfølge af en skade har et indtægtstab, enten skal have dette erstattet somtabt arbejdsfortjeneste eller som erstatning for erhvervsevnetab. Dethelt bærende formål med lovændringerne var, at der ikke for et sådantindtægtstab skal opstå et »hul« i dækningen. Det tilsiger i sig selv, atden ansvarlige skadevolder ikke blot skal være forpligtet til at betaleenten den ene eller den anden erstatningsydelse for indtægtstab, menogså skal foretage betaling, idet det ellers-for den skadelidte-er rentteoretisk, at der ikke må op stå »hul« i den økonomiske dækning af etfortløbende indtægtstab.Til støtte for den principale påstand gøres det til trods for ordlydenaf erstatningsansvarslovens§2, stk. 1, gældende, at Arbejdsskadestyrelsens midlertidige vurdering af A’s erhvervsevnetab ikke bringerretten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør, fordi betingelserne for at afgive en midlertidig udtalelse ikke var opfyldt, og fordi Arbejdsskadestyrelsen ikke vurderede erhvervsevnetabet i overensstemmelse med reglerne i erstatningsansvarsloven, herunder lovens forarbejder. Det ersåledes forudsat, at der skal ydes erstatning for tab af arbejdsfortjeneste,til det er muligt endeligt at vurdere den skadelidtes varige tab af erhvervsevne. Det fremgår afforarbejderne til erstatningsansvarsloven, at derkun helt undtagelsesvis vil være behov for, og dermed bør afgives enmidlertidig vurdering af det endelige erhvervsevnetab. Der er førstgrundlag for at foretage en midlertidig og ikke en endelig vurderingaf erhvervsevnetab, hvis det ikke inden for de i lovens§10 angivnefrister er muligt at foretage en endelig vurdering. I nærværende saghar det været muligt at foretage en endelig vurdering inden udløbet afde i§10 angivne frister, idet Arbejdsskadestyrelsen i udtalelsen af 22.december 2005 selv angiver, at det må forventes, at A bliver visiterettil fleksjob, hvilket skete i januar 2006. A’s ret til erstatning for tab afarbejdsfortjeneste ophørte derfor først den 1. februar 2006, hvor derville være afgivet en endelig vurdering af erhvervsevnetabet, hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke fejlagtigt havde afgivet en midlertidig udtalelse den 22. december 2005.Til støtte for den subsidiære påstand gøres det særligt gældende, atLærerstandens Brandforsikring er forpligtet til at yde erstatning for tabaf arbejdsfortjeneste til den 22. december 2005, da Arbejdsskadestyrelsen fremkom med den midlertidige udtalelse, idet det først på dettidspunkt har været muligt for A at opgøre og kræve erstatning for erhvervsevnetab. Den skadelidte har ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil der foreligger en endelig eller undtagelsesvis en midlertidigudtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Det var i øvrigt først muligt omkring det tidspunkt, hvor den midlertidige udtalelse fremkom, at foretage en tilstrækkelig sikker bedømmelse afA’s fremtidige erhvervsevne,idet hun på det tidspunkt afsluttede den kompetencegivende uddannelsesom advokatsekretær.Det gøres endvidere gældende, at betalingen af erstatning for 15 %erhvervsevnetab ikke i denne sag har bragt retten til fortsat erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste til ophør, da procentfastsættelsen ikke var/ervelbegrundet i de da foreliggende oplysninger, og da de 15 % såledesside 7

UfR ONLINEikke på rimelig vis afspejler størrelsen af det varige erhvervsevnetab,som A da måtte formodes at være påført.Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det særligt gældende,at A som minimum har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjenestetil det tidspunkt, da Lærerstandens Brandforsikring anerkendte og betalte erstatning for erhvervsevnetab, idet hendes fortløbende indtægtstabellers ikke vil blive erstattet enten som tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsevnetab. Uden imødekommelse af erstatning for denne periodeopstår der et »hul« i dækningen for hendes indtægtstab, hvilket vilstride mod formålet med erstatningsreglerne i erstatningsansvarsloven.Til støtte for at Lærerstandens Brandforsikring iklce skal frifindes,gøres endvidere gældende, at det må anses for åbenbart, at det ikke påbaggrund af speciallægeerklæringen af den 25. marts 2004 og aflclaringsforløbet via kommunen frem til den25.marts 2004 var muligt atskønne over A’s fremtidige erhvervsevne. Det støttes af, at A den 25.marts 2004 fortsat modtog sygedagpenge fra kommunen og vedblevhermed frem til den 30. juni 2004, hvilket efter den sociale lovgivninger en midlertidig ydelse ved uarbejdsdygtighed. Resultatet af arbejdsprøvningen på en tandklinik, der var afsluttet den 28. februar 2004,gav ikke et sikkert grundlag for at vurdere A’s fremtidige erhvervsevne;snarere tværtimod. Imødekommelse af Lærerstandens

U.2008. 1 386Hforfald og forrentning i erstatningsansvarslovens§~15-16 kunne fordresbetalt.Til støtte for den principale påstand gøres det herefter gældende, atder alene er krav på tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvordet var muligt at bedømme A’s mindste sikre tab af erhvervsevne, jf.erstatningsansvarslovens§2, stk. I. For periodiseringen af tabt arbejdsfortjeneste er det uden betydning, hvornår bedømmelsen de facto findersted, idet denne også kan finde sted retrospektivt. Det er også udenbetydning for periodiseringen af tabt arbejdsfortjeneste, hvornår erstatning for tab af erhvervsevne udbetales. Den 25. marts 2004 var det ihvert fald med fornøden grad af sikkerhed muligt midlertidigt atskønne over A’s erhvervsevnetab, da hun på dette tidspunkt ikke evnedeat arbejde på fuld tid og ej heller havde udsigt hertil. Til støtte herforgøres det gældende, at A da havde været i arbejdsprøvning, og hunkunne kun arbejde ca. 20 timer om ugen i et sammenligneligt erhverv.Det lå fast, at A ikke havde udsigt til at vende tilbage til sit tidligereerhverv, hvilket underbyggedes at at A’s helbredstilstand for længsthavde nået status quo, og der ikke var udsigt til en forbedring af helbredstilstanden. Det var følgelig muligt at bedømme hendes erhvervsevnetab, jf. erstatningsansvarslovens§2,§~5-7 og§~15-16 ved atsammenholde indtægterne ved det tidligere erhverv med de indtægter,som A måtte formodes at kunne skaffe sig ved 20 timers arbejde omugen som enten tandklinikassistent eller ved andet lignende arbejde.Det gøres til støtte for den subsidiære påstand gældende, at A, dermed udgangen afjuni 2004 havde været i endnu en arbejdsprøvning,heller ikke efter denne kunne arbejde mere end ca. 20 timer om ugeni et andet og mindre arm/nakke/skulder-belastende erhverv. Hun måttemed sikkerhed revalideres, og de kommunale myndigheder varindstillet herpå. A overgik til revalideringsydelse pr. 1. juli 2004. Selvefter vellykket revalidering kunne A ikke forventes at tjene, hvad dersvarede til hendes indtægter før tilskadekomsten, da hun ikke villeblive i stand til at1398arbejde på fuld tid. Dette underbyggedes at at A’s helbredstilstand forlængst havde nået en status quo, og der var ikke udsigt til en forbedringafhelbredstilstanden. Det var derfor muligt at bedømme hendes erhvervsevnetab, jf. erstatningsansvarslovens§2,§~5-7 og§ §15-16 ved atsammenholde indtægterne ved dette tidligere erhverv med de indtægter,som A måtte formodes at kunne skaffe sig ved 20 timers arbejde omugen som advokatsekretær.Det gøres til støtte for den mere subsidiære påstand gældende, at A,der med udgangen af april 2005 havde gennemført sin egentlige revalidering, idet uddannelsen til advokatsekretær var tilendebragt, hellerikke herefter kunne arbejde mere end ea. 20 timer om ugen. Selv efterden vellykkede revalidering kunne A således ikke forventes at tjene,hvad der svarede til hendes indtægter før tilskadekomsten, da hun ikkeville blive i stand til at arbejde på fuld tid, hvilket også på dette tidspunkt underbyggedes at at A’s helbredstilstand for længst havde nåetstatus quo, og der ikke var udsigt til en forbedring afhelbredstilstanden.Det var derfor muligt at bedømme hendes erhvervsevnetab.Det gøres sammenfattende gældende, at der alene er krav på tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det var muligt at bedømmeA’s mindste sikre tab af erhvervsevne, også hvor der ikke er tale omen endelig vurdering, jf. erstatningsansvarslovens§2, stk. 1.Det er uden betydning, at det af forarbejderne til erstatningsansvarsloven fremgår, at midlertidige udtalelser var tænkt som en undtagelse.Det er endvidere uden betydning, hvornår Arbejdsskadestyrelsensvurdering forelå, idet det af såvel lovteksten som forarbejdeme fremgår,at erhvervsevnetabet kan fastsættes »ensidigt«. Det fremgår heller intetsteds af lovteksten eller forarbejderne dertil, at alene en vurderingfra styrelsen skulle kunne afbryde retten til tabt arbejdsfortjeneste. Detville føre til helt vilkårlige ophørstidspunkter, såfremt fremkomsten afen vurdering var afgørende for periodiseringen. Vurderingen af tab afside 8

1397Brandforsikrings synspunkt vil helt grundlæggende stride mod de pr.juli 2002 ændrede regler og deres formål, idet den ansvarlige skade-volder uden anden risiko end betaling afmorarenter efter erstatningsansvarslovens§16 ensidigt kan indføre/bestemme, hvilket skæringstidspunkt der skal være gældende mellem tabt arbejdsfortjeneste ogerhvervsevnetab, og således »genindføre« det »stationærtidspunkt«,der blev afskaffet med 2001-loven.Til støtte for at Lærerstandens Brandforsikring ikke skal have medhold i sin subsidiære påstand (ophør af ret til tabt arbejdsfortjenesteden 30. juni2004), gøres det særligt gældende, at der ikke på tidspunktet for overgang fra sygedagpenge til bruttorevalideringsydelse den 1.juli 2004 var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at »skønne over«A’s »fremtidige erhvervsevne<, jf. erstatningsansvarslovens§2, stk.1, 2. pkt. Bevilling af revalidering er betinget at at det skønnes sandsynligt, at den pågældende derved-på ny-bliver selvforsørgende.Med den prognose for A’s indtægtsevne, som Arbejdsskadestyrelsenhar lagt til grund for sin endelige vurdering af erhvervsevnetabet vedudtalelsen af 22. november 2006, hvis skaden ikke var sket, underbygger, at der ikke med bevilling af revalidering til advokatsekretær forelådokumentation for, at A som følge af skaden havde et varigt erhvervsevnetab på minimum 15%.Til støtte for at Lærerstandens Brandforsikring heller ikke skal havemedhold i sin mere subsidiære påstand (ophør af ret til tabt arbejdsfortjeneste den 30. april 2005), gøres det endvidere gældende, at revalidering på det tidspunkt ikke var tilendebragt, og det var ikke muligtat skønne over A’s fremtidige erhvervsevne før gennemførelsen af desupplerende kwser hvortil der også blev bevilget revalideringsydelse.Det underbygges at at kommunen først i december måned 2005 ansårevalideringen for afsluttet og tog skridt til at bedømme den fremtidigesituation ved at indstille til fleksjob. Arbejdsskadestyrelsen afgav hellerikke før i december 2005 en (ganske vist forkert) midlertidig udtalelseA’s fremtidige erhvervsevne.Lærerstandens Brandforsikring har til støtte for sine påstande over-ordnet gjort gældende, at det hverken aflovteksten i erstatningsansvarslovens§2 eller af forarbejderne dertil kan udledes, at der ikke må opstålikviditetsmæssige huller som beskrevet i denne sag, med den konsekvens, at en skadelidt-hvis denne kan påvise et (likviditetsmæssigt)»hul«-skulle være berettiget til at oppebære tabt arbejdsfortjenestefor en periode, hvor dennes tab af erhvervsevne er realiseret ellerkunne bedømmes med den fornødne sikkerhed og efter reglerne omCopyright � 2010 Thomson Reuters Professional A/S

Ufl{ ONLINEerhvervsevne kan og vil ofte være retrospekti~§ hvilket Arbejdsskadestyrelsen er enig i, og Arbejdsskadestyrelsen er af den opfattelse, at detligger inden for styrelsens faglige kompetence også at foretage disseretrospektive vurderinger.Erstatning for tab af erhvervsevne forfalder til betaling på det tidspunkt, hvor tabet kan bedømmes. Det følger heraf, at retten til tabt arbejdsfortjeneste også hører op, når erstatning for tab af erbvervsevneforfalder, uanset hvornår Arbejdsskadestyrelsens vurdering i øvrigtmåtte foreligge. Det er således udeluklcet, at en skadelidt oppebærererstatning for tabt arbejdsfortjeneste for en periode, der ligger efter dettidspunkt, da erstatningen af tabt erhvervsevne var forfalden til betaling.Reaktionen over for betalingsforsinkelse er morarente,jf.erstatningsansvarslovens§~15-16 og ikke tabt arbejdsfortjeneste. A kan såledesikke vælge at hæve sig tillagt tabt arbejdsfortjeneste frem for morarente, for så vidt Lærerstandens Brandforsikring kan påvise, at erstatningenfor tab af erhvervsevne er forfalden til betaling. LærerstandensBrandforsikring har betalt midlertidig erstatning for tab aferhvervsevnemed først 15 % og senere, da Arbejdsskadestyrelsens vurdering forelå,med yderligere 10 % opgjort i 2004-niveau og forrentet fra månedenefter 25. marts 2004, idet sagsøgte erkender at have været i mora medhensyn til betaling af midlertidig erstatning for tab aferhvervsevne siden foråret 2004.Landsrettens begrundelse og resultat:Landsdommerne Knud Knudsen og Lone Kerm-Jespersen udtaler:Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering, hvorefter der ved Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 22. december 2005 forelå det fornødne grundlag for at afgive en midlertidigudtalelse om A’s erhvervsevnetab.Det er herefter spørgsmålet, om A’s forhold på et tidligere tidspunktvar afklaret på en sådan måde, at det var muligt med den fornødnesikkerhed at skønne midlertidigt over A’s fremtidige erhvervsevne.På baggrund af overlæge Torben Bøge-Rasmussens erklæring mådet lægges til grund, at A’s helbredsmæssige forhold var afklaret i marts2004, og at hendes erhvervsevne var påvirket i nogen grad. Det målægges til grund, at A ikke kunne vende tilbage til sit oprindelige erhverv, og at arbejdsprøvningen som tandklinikassistent havde vist, atA også havde visse begrænsninger i forhold til dette arbejde, og at hunikke kunne magte mere end 20 timer ugentligt som klinikassistent.Endvidere havde spørgsmålet om ansættelse i et fleksjob været drøftet.Det var imidlertid besluttet at iværksætte arbejdsprøvning som advokatsekretær med henblik på eventuel uddannelse hertil. Efter en samletvurdering af disse oplysninger og resultatet af arbejdsprøvningen findervi ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at skønne midlertidigtover A’s fremtidige erhvervsevne.Arbejdsprøvningen som advokatsekretær i maj og juni 2004 bleviværksat for at aflclare, om A var revalideringsberettiget til en uddannelse som advokatsehetær. Resultatet af arbejdsprøvningen blev vurderet som positivt, hvorfor A påbegyndte uddannelsen som advokatsehetær. Landsretten finder heller ikke, at disse oplysninger gav tilstrækkeligt grundlag for at skønne midlertidigt over A’s fremtidige erhvervsevne.På baggrund afjournaltilførslerne i Greve Kommune og ChristenChristensens forklaring må det lægges til grund, at der var en forventning om en positiv udvikling i A’s erhvervsevne, da Arbejdsskadestyrelsen den 14. oktober 2004 modtog anmodningen om en udtalelse.A afsluttede den teoretiske del af advokatsehetæruddannelsen medudgangen af april 2005. I det efterfølgende forløb indtil Arbejdsskadestyrelsens midlertidige udtalelse forelå, tog A enkelte endagskurser,samtidig med at hun fortsat arbejdede en dag ugentligt i et advokatfirmaog søgte beskæftigelse.Først i forbindelse med kommunens beslutning om, at A var fleksjobberettiget, og på baggrund af de oplysninger, der forelå til brug forCopyright � 2010 Thomson Reuters Professional A/S

U.2008.1386Hsagsbehandlingen i den forbindelse, herunder navnlig oplysningen omdet forventede timetal i et fleksjob som advokatsekretær, forelå dersådanne oplysninger, at der var grundlag for at skønne over hendesfremtidige erhvervsevne. Det var også på det tidspunkt, at Arbejdsskadestyrelsen afgav udtalelse om det midlertidige erhvervsevnetab.

1399Vi vil derfor tage A’s subsidiære påstand til følge.Landsdommer Bloch Andersen udtaler:Det fremgår af forarbejderne til lovændringen i 2001, at der kun kanafgives en midlertidig udtalelse om erhvervsevnen, hvis der er begrundet formodning om, at den skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab.Sagsbehandleren i Greve Kommune konkluderede allerede den 14.november 2003 under den første arbejdsprøvning som tandklinikassistent, at det var tydeligt, at Ks arbejdsevne var varigt nedsat, og muligheden for fleksjob blev drøftet.Der var imidlertid grundlag for at antage, at A kunne varetage et arbejde på et kontor, hvor arbejdspladsen kunne indrettes, således at derblev taget hensyn til hende. A ønskede at uddanne sig som advokatsekretær, og kommunen iværksatte herefter en arbejdsprøvning som advokatsekretær. A afsluttede den anden arbejdsprøvning med udgangenafjuni 2004, og det fremgår af sagsbehandlerens notater den 24. juni2004 i forbindelse med bevillingen afbruttorevalideringsydelse, at A’sarbejdsevne var begrænset. Dette stemmer i øvrigt med notaterne iressourceprofilen af 3. august 2004-at tilbagemeldingerne fra arbejdsstederne havde været enslydende, nemlig at A let fik smerter, udtrættedes og blev ukoncentreret, og at det var hendes mén efter ulykken, dergav hende fysiske problemer, som satte begrænsninger for hende ihverdagen. Sagsbehandleren var enig i disse betragtninger.På dette tidspunkt, hvor A’s helbredsmæssige forhold ifølge speciallægeerklæringen af 25. mart 2004 var aficlarede, var der såledesgrundlag for at konstatere, at A, der havde bestridt halvdagsstillingerunder arbejdsprøvningerue, havde lidt et varigt erhvervsevnetab (over15 procent), og revalideringen må anses for at tage sigte på, at A kønnebestride et halvtidsarbejde.Det var således, og i overensstemmelse med retschef Christen Christensens forklaring, i forbindelse med afslutningen af den anden arbejdsprøvning og bevillingen afbruttorevalideringsydelse muligt midlertidigtat skønne over A’s fremtidige erhvervsevne, jf. erstatningsansvarslovens§2, stk. 1.Herefter stemmer jeg for at tage sagsøgtes subsidiære påstand tilfølge.Der afsiges dom efter stemmeflertallet.I sagsomkostninger skal Lærerstandens Brandforsikring betale 65.000b. som nedenfor bestemt. Det bemærkes, at beløbet ud over omkostninger til advokat indeholder retsafgift af det vundne beløb og af detbeløb, der er betalt i tabt arbejdsfortjeneste under sagen, samt udgiftertil udarbejdelse af ekstrakt og materialesamling.Sagsøgte, Lærerstandens Brandforsikring, skal inden 14 dage betale303.802 b. med tillæg af renter i medfør af erstatningsansvarslovens§16 af86.422 b. fra den 30. november 2004, af95.336 b. fra den 10.juni 2005, af 63.320kr. fra den 27. oktober 2005 og af 58.724kr. fraden 28. april 2006 til sagsøgeren, A.I sagsomkostninger skal sagsøgte inden samme frist betale 65.000b. til sagsøgeren.Højesterets dom.I tidligere instans er afsagt dom af østre Landsrets 5. afdeling den 28.februar 2007.I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Poul Sørensen, Per Sørensen, Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Jon Stokholmog Henrik Waaben.Påstandeside 9

~fR ONLTNE

U.2008.1386H

Appellanten, Lærerstandens Brandforsikring G/S, har gentaget sinDer kan være forskel i helt specielle situationer, som for eksempelsubsidiære og mere subsidiære påstand, svarende til henholdsvis den i flexjobsituationen, hvor lovgivningen er forskellig på Erstatnings30. juni2004 og den 30. april 2005 som ophørstidspunkt for erstatning ansvarslovens og Arbejdsskadesikringslovens område.for tabt arbejdsfortjeneste, og har mere subsidiært nedlagt påstand iSpørgsmål I):overensstemmelse med indstævnte, A’s, mere subsidiære påstand forEksisterer der internt i Arbejdsskadestyrelsen en vejledning medlandsretten, svarende til den 31. august 2005 som ophørstidspunkt.hensyn til hvilke oplysninger der skal være tilvejebragt, forinden erA har gentaget sin principale påstand, svarende til den 1. februar hvervsevnetabsprocenten kan vurderes endeligt og/eller midlertidigt i2006 som ophørstidspunkt, og har subsidiært påstået stadfæstelse, en BAL sag.svarende til den 22. december 2005 som ophørstidspunkt. Hun harSvar i):derudover gentaget sin mere subsidiære påstand.Ja, der findes internt i Arbejdsskadestyrelsen vejledninger og notater,Supplerende sagsfremstillingder beskriver hvilke oplysninger, der skal være tilvejebragt forindenDet fremgår af sagen, at Lærerstandens Brandforsikring i december erhvervsevnetabsprocenten kan vurderes endeligt og/eller midlertidigt2003 standsede betalingen af tabt arbejdsfortjeneste til A. Som anført i en Brstatningsansvarslovssag.i landsrettens dom betalte selskabet i oktober 2004 tabt arbejdsfortjeSpørgsmål g):neste til A for perioden frem til den 25. marts 2004. Forud for hoved-Er dateringen afArbejdsskadestyrelsens vejledende vurdering udtrykforhandlingen i Højesteret har selskabet yderligere betalt tabt arbejds for, at vurderingsgrundlaget tidligst forelå på dette tidspunkt-altsåfortjeneste for perioden frem til udgangen afjuni 2004.datoen for vurderingen-og dermed at det først var muligt at foretageRetschef Christen Christensen har forud for afgivelse af en supple vurderingen på dette tidspunkt eller kan den vejledende vurdering værerende forklaring for Højesteret besvaret følgende spørgsmål således:udtryk for en retrospektiv vurdering.»Spørgsmål a):Spørgsmål h):Det ønskes oplyst, hvilke oplysninger Arbejdsskadestyrelsen finder,For så vidt den vejledende vurdering kan være udtryk for en retrospekder bør indhentes, når en endelig erhvervsevnetabsprocent skal vurderes tiv vurdering ønskes om muligt oplyst baggrunden herfor.i henhold til BAL.Svar g) og h):1400Der er situationer, hvor vi i Arbejdsskadestyrelsen modtager en anSvar a):modning om en vejledende vurdering og hvor sagen ikke er oplyst iDer bør indhentes lægelige, økonomiske og sociale oplysninger for væsentligt omfang eller hvor skadelidtes situation er uafklaret. Der vilat en endelig erhvervsevnetabsprocent kan vurderes i henhold til Erstat i så fald blive indhentet de nødvendige oplysninger og i sådanne situaningsansvarsloven.tioner kan dateringen afArbejdsskadestyrelsens vurdering være udtrykSpørgsmål b):for, at vurderingsgrundlaget først har foreligget på vurderingstidspunlcDet ønskes oplyst, hvilke oplysninger Arbejdsskadestyrelsen finder, tet.der bør indhentes, når en midlertidig erhvervsevnetabsprocent skalI mange andre situationer vil den vejledende vurdering meget oftevurderes i henhold til BAL.være udtryk for en retrospektiv vurdering. Særlig i situationer, hvorSvar b):sagen er ftildt oplyst eller så godt som fUldt oplyst, når den modtagesDer bør ligeledes indhentes lægelige, økonomiske og sociale oplys i Arbejdsskadestyrelsen, vil Arbejdsskadestyrelsens vurdering somninger for at en midlertidig erhvervsevnetabsprocent kan vurderes i regel være udtryk for en retrospektiv vurdering.~henhold til Erstatningsansvarsloven.ForklaringerSpørgsmål c):Christen Christensen har supplerende forklaret, at når det af lands-Det ønskes oplyst, hvilket grundlag, der som et minimum skal være rettens flertals begrundelse fremgår, at »På baggrund afjournaltilførstilvejebragt, for at styrelsen kan vurdere erhvervsevnetabsprocenten lerne i Greve Kommune og Christen Christensens forklaring må detmidlertidig samt endeligt i henhold til BAL.lægges til grund, at der var en forventning om en positiv udvikling iSvar c):A’s erhvervsevne«, refererer det til hans forklaring i landsretten om,Spørgsmålet er vanskeligt at besvare, da de enkelte skader er meget at »Revalideringen gik fint, og Arbejdsskadestyrelsen havde en forventforskellige fra at være ret begrænsede til at være meget omfattende. ning om en positiv udvikling.« Hans forklaring gik imidlertid på, omSom udgangspunkt må der som minimum være tilvejebragt lægelige, revalideringen kunne gennemføres, ikke på spørgsmålet om forbedringog erhvervsmæssige/økonomiske oplysninger om skadelidtes situation af erhvervsevnen. Mindretallets bemærkninger om, hvad han har forfør og efter skaden.klaret, svarer til det, han har sagt.Spørgsmål d):A’s sag er en typisk whiplashsag. Arbejdsskadestyrelsen har ca. 1.000Det ønskes oplyst, om de oplysninger der indhentes, når ervhervsev af den slags sager om året. Som grundlag for afgørelsen om erhvervnetabsprocenten skal vurderes i en sag, hvor styrelsen afgiver vejleden sevnetabet lægger styrelsen primært vægt på de helbredsmæssige opde vurdering i henhold til BAL svarer til de oplysninger der indhentes, lysninger. Det gør styrelsen med henblik på at danne sig et indtryk afnår Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse i en arbejdsskadesag omfanget af skaden. Arbejdsskadestyrelsen beder derudover vedkom(ASL).mende udfylde et spørgeskema vedrørende de arbejdsmæssige forholdSvar d):før og efter skaden. Arbejdsskadestyrelsen indhenter endvidere vedSom altovervejende hovedregel vil de oplysninger, der indhentes i kommendes selvangivelser fra 3 år før skadestidspunktet og så langten sag efter Erstatningsansvarsloven, svare til de oplysninger der ind frem i tid som muligt i forhold til afgivelsen af styrelsens vurdering.hentes i en sag efter Arbejdsskadesikringsloven, når erhvervsevnetabs Hvis den pågældende er i kontakt med kommunen, indhenter styrelsenprocenten vurderes/afgøres.endvidere kommunens akter for at kunne ra et indtryk af,Spørgsmål e):1401For så vidt der består nogen forskel i de oplysninger der indhentes, hvordan revalidering eller lignende sociale foranstaltninger foregårnår styrelsen skal vurdere (BAL) henholdsvis afgøre (ASL), ønskes ved kommunen.det nærmere begrundet, hvori denne forskel består samt hvorfor derDette svarer til den sagsoplysning, der har ftmdet sted i denne sag.måtte bestå en sådan forskel.Styrelsen tillægger helbredsmæssige oplysninger vægt, fordi det i stySvar e)relsens vurdering indgår, hvor omfattende skaden er, og om der harCopyright � 2010 Thomson Reuters Professional A/Sside 10

UfR ONLINE

U.2008. 1 386H

været ændringer af situationen undervejs. I denne sag er det en vigtig fra oktober 2004, til styrelsen afgav sin vurdering i december 2005, eroplysning, når det af Torben Bøge-Rasmussens erklæring af 25. marts primært gået med at indhente tilgængelige oplysninger. Det tager tid,2004 fremgår, at »[d]er er tale om et mén samt nogen påvirkning af og der er også en længere sagsbehandlingstid i Arbejdsskadestyrelsen.erhvervsevnen. Tilstanden må betragtes som værende stationær. Har Den 24. februar 2005 bad Arbejdsskadestyrelsen kommunen om akter.været uændret hele forløbet uden nogen bedring.« Denne erklæring, Det fremgår af sagen, at kommunen den 10. maj 2005 har fremsendtder er afgivet Ca. et år efter skadetidspunktet, viser, at helbredstilstanden akter til Arbejdsskadestyrelsen. Hvis Arbejdsskadestyrelsen havde haftvar uændret på dette tidspunkt. Det er et signal om, at der næppe er alle akterne, kunne styrelsen have foretaget en vurdering i efteråretbedringer i heibredstilstanden i udsigt. At fysioterapibehandlingen ikke 2004. Det varierer, om styrelsen i givet fald også ville have foretagethavde betydet bedringer i helbredstilstanden, var også et signal om, at en sådan vurdering, bl.a. fordi sagsbehandlerne i Arbejdsskadestyrelsender formentlig ikke var bedringer i udsigt. Der fremkom heller ikke i har forskelligt erfaringsgrundlag i relation til sagerne. Det er megetøvrigt i sagen senere oplysninger om bedringer. Der er derfor ikke forskelligt, om en kommune efter arbejdsprøvning bevilger revalidering,oplysninger i sagen, der skulle bevirke, at Arbejdsskadestyrelsen kunne men det finder sted i en række situationer. Efter hans vurdering var detfå den opfattelse, at der senere var sket forbedringer eller forværringer. en rimelig foranstaltning i denne sag. En middelsvær whiplash, somA’s helbredstilstand var konkret egnet til at påvirke hendes funktions A har været udsat for, vil ikke altid påvirke arbejdsevnen. Det kan foniveau og dermed påvirke arbejdsevnen. Der var tale om en middelsvær rekomme, at personer med middelsvær whiplash ikkewhiplash suppleret aflændegener. En sådan tilstand viii mange situa1402tioner påvirke vedkommendes erhvervsevne. Det udgør et væsentligtender med at få et erhvervsevnetab. Erhvervsevnetabet for sådanneelement i Arbejdsskadestyrelsens vurdering af, om der er tale om enpersoner varierer mellem 0 og 65%.varig erhvervsevnenedsættelse. Oplysningerne fra advokatkontoretI Arbejdsskadestyrelsens midlertidige vurdering af 22. decemberom, at hun havde en arbejdstid på højst 20 timer, sammenholdt med2005 om erhvervsevnetabet indgår de helbredsmæssige forhold, hvordanoplysningerne i erklæringen afgivet af Torben Bøge-Rasmussen, er lihele forløbet har været, samt en vurdering af de erhvervsmæssige forgeledes et væsentligt element ved Arbejdsskadestyrelsens vurderinghold, og vurderingen af erhvervsevnetabet sker ud fra en samlet vurdeaf, at der var tale om en varig erhvervsevnenedsættelse. Som supplering af disse oplysninger. I denne sag er der lagt vægt på de to foretagnement hertil indgår tillige oplysningerne fra tandlægeklinikken. Detarbejdsprøvninger, at A har gennemført en advokatsekretæruddannelse,fremgår afkontinuationsark fra Greve Kommune, Social- og Sundheds-og at kommunen har visiteret hende til fleksjob. Det er dog ikke kunforvaltningen, at der den 13. maj 2004 er »[m]odtaget besked fra job-disse forhold, styrelsen har lagt vægt på. Oplysningerne om, at hun harkonsulent Kirsten BrOgger at pgl den 11/5-04 er påbegyndt arbejdsprøvning som adv sekr i firmaet- - - -arbejdstid 20 timer ugentligt.« Det gennemført en advokatsekretæruddannelse, og at hun er visiteret tilfleksjob af kommunen, forelå hverken i juni eller oktober 2004. Oplysvar ikke oplyst, at A siden skulle være kommet op over en arbejdstidningen fra kommunen om, at hun var visiteret til fleksjob, er fremkompå 20 timer ugentligt. Den midlertidige vurdering aferhvervsevnetabetmet kort før afgivelsen afArbejdsskadestyrelsens vurdering af 22. dei december 2005 skal forstås sådan, at styrelsen på det pågældendecember 2005.tidspunkt forventede et erhvervsevnetab på 25 %, og at det måskeArbejdsskadestyrelsen kunne have afgivet en endelig udtalelse indenkunne blive højere. 25 % er det mindste sikre tal. Ud fra en retrospektivto år fra den 14. oktober 2004. At det ikke er sket, beror på forskelligevurdering kunne man ved udgangen af den nævnte arbejdsprøvning iforhold, herunder sagsbehandlingstiden i styrelsen. Det har betydningjuni 2004 have fastslået, at erhvervsevne[tabet] med sikkerhed mindstfor sagsforløbet og sagsbehandlingstiden, at Arbejdsskadestyrelsenvar 25%.Det, der taler for et erhvervsevnetab af en vis størrelse, eroprindeligt i oktober 2004 også blev anmodet om at foretage en midspeciallægeerklæringen fra Torben Bøge-Rasmussen, arbejdsprøvningenlertidig erhvervsevnevurdering. Hvis styrelsen ikke havde foretagetfra tandlægeklinikken samt arbejdsprøvningen fra advokatkontoret.den midlertidige vurdering, kunne den have foretaget en endelig vurDen midlertidige vurdering blev foretaget i december 2005. Arbejdsdering af det varige erhvervsevnetab på det tidspunkt, hvor A fik bevilskadestyrelsen havde ikke sagen i juni 2004 og fik den først tilsendt iget fleksjob, dvs, omkring den 1. februar 2006. Det forudsætter altså,oktober 2004. Proceduren i styrelsen er, at styrelsen indhenter oplysat styrelsen ikke var blevet bedt om en midlertidig vurdering. Der kanninger med henblik på at få et dækkende billede af situationen. Detikke siges at være en fast praksis for, hvornår styrelsen afgiver entager en vis tid at fade nødvendige oplysninger. Styrelsens midlertidigevurdering er afgivet den 22. december 2005. Tidspunktet for afgivelse midlertidig udtalelse, henholdsvis ikke afgiver en midlertidig udtalelse,da sagerne er forskellige. Der er dog visse retningslinjer. Retningslinjeraf vurderingen er afhængig af de oplysninger, der indhentes, og der erne i en sag som den foreliggende, hvor revalidering er iværksat, vilen vis sagsbehandlingstid. Derfor er afgivelsestidspunktet i et visttypisk pege i retning af, at styrelsen foretager en midlertidig vurdering.omfang vilkårligt. Det er hans opfattelse, at hvis grundlaget for afgivelseHvis styrelsen forventer, at der ikke vil være noget erhvervsevnetab,af erklæringen havde været fuldstændigt i sommereniefteråret 2004,vil det være muligt at afgive en midlertidig »nul<.~-vurdering.ville det bestemt have været muligt for en erfaren sagsbehandler at afArbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning for tab af erhvervgive en vurdering en måned eller to senere. Det sker sjældent, da sagersevne efter erstatningsansvarsloven, afsnittet om »revalidering<, følges,ne sjældent er tilstrækkeligt veloplyste. Der har ikke været speciellei det omfang situationen er til det. As uddannelse ville have tagetusikkerhedsmomenter forbundet med denne sag. Sagen er foregået efteren standardprocedure i Arbejdsskadestyrelsen. Hvis alle de fornødne halvandet år på tidspunktet for anmodningen. A var blevet tildelt denførste bruttorevalideringsydelse den 1. juli 2004. Ydelsen blev førstoplysninger havde foreligget i oktober måned 2004, kunne en erfarengivet for et år, siden forlænget med et halvt år. Hun ville derfor væresagsbehandler have afgivet en midlertidig vurdering inden for en månedfærdig med revalideringen inden for to år, efter at Arbejdsskadestyrelsenfra dette tidspunkt.havde modtaget sagen. Da Arbejdsskadestyrelsen fik sagen i oktoberDa sagen blev forelagt for Arbejdsskadestyrelsen den 14. oktober2004, havde styrelsen fokus på at afgive en midlertidig vurdering, da2004, betragtede styrelsen ikke sagen som fuldt oplyst. Arbejdsskaden var blevet anmodet om det. Når styrelsen har tilstrækkeligtdestyrelsen indhentede standardoplysninger med henblik på at opnå etgrundlag for at afgive en midlertidig vurdering, vil styrelsen afgive endækkende billede af situationen. Man kan ikke med sikkerhed se afsådan vurdering. Der spekuleres ikke fra styrelsens side i eventuelt atsagen, hvilke oplysninger der var medsendt anmodningen på tidspunktetvente med henblik på at afgive en endelig vurdering inden 2-års-fristen,for sagens forelæggelse for styrelsen. Arbejdsskadestyrelsen indhentedeidet styrelsen ikke ønsker at risikere at gå over 2-års-fristen. Styrelsenoplysninger i sagen efter standardproceduren. Tiden, der er forløbetCopyright � 2010 Thomson Reuters Professional A/Sside 11

~fR ONLINElægger vægt på, at det af lovens ordlyd fremgår at styrelsen skalfremkomme med en vurdering så vidt muligt inden et år.Højesterets begrundelse og resultatFem dommere-Poul Sørensen, Per Sørensen, Per Walsøe, Poul Søgaardog Henrik Waaben-udtaler:Efter erstatningsansvarslovens§2, stk. 1, skal der, når det må antages,at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning for tabtarbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigteller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne.Dette indebærer, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt for at bringeforpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophør,at skadelidte må antages at lide et varigt erhvervsevnetab, der berettigertil erstatning herfor, dvs, på mindst 15%.Det er tillige en forudsætning,at det er muligt-bl.a. under inddragelse af de hensyn, der er nævnt ilovens§5, stk. 2-at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne.Der skal således foreligge et forsvarligt grundlag for det konkrete skøn,også når skønnet er midlertidigt, fordi den skadelidtes erhvervsmæssigesituation ikke er aflclaret.Det følger endvidere aferstatningsansvarslovens§2, stk. 1,§5, stk.2,§10, stk. 1, og§16, stk. 1, at en skadevolder eller dennes forsikringsselskab, der er af den opfattelse, at der er skabt grundlag for-eventueltmidlertidigt-at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevnetab,og derfor ikke længere mener sig forpligtet til at betale erstatning fortabt arbejdsfortjeneste, enten selv må udøve et rimeligt skøn og udbetale erstatning for erhvervsevnetab i forhold hertil eller anmode Arbejdsskadestyrelsen om en udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten.Forpligtelsen til at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved-varer, indtil Arbejdsskadestyrelsens udtalelse foreligger, medmindreskadevolder eller forsikringsselskabet forinden på forsvarligt grundlaghar foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil.I sin midlertidige udtalelse den 22. december 2005 anførte Arbejdsskadestyrelsen, at den ikke fandt det muligt inden for den nærmestefremtid at skønne over A’s fremtidige erhvervsevne og derfor foretogen midlertidig vurdering af erhvervsevnetabet. Styrelsen skønnede,uanset de uafklarede erhvervsmæssige forhold, at erhvervsevnen varigtvar nedsat med mindst 25%.Vi finder ikke grundlag for at tilsidesættestyrelsens vurdering af at der på dette tidspunkt var det foruødne

U.2008.l386HVi finder endvidere, at§2, stk. 1, 2. pkt., på baggrund af ordlydenog forarbejderne samt formålet med lovændringen i 2001 må forståssåledes, at der skal ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil dettidspunkt, hvor det er muligt endeligt eller midlertidigt at skønne overstørrelsen afskadelidtes krav på erstatning for mistet erhvervsevne pået tilsvarende sikkert grundlag, som en stillingtagen fra Arbejdsskadestyrelsen indebærer. Ved et midlertidigt skøn over skadelidtesfremtidige erhvervsevnetab-som ikke resulterer i, at skadelidte kompenseres for sin tabte arbejdsfortjeneste gennem tilkendelse af en løbende erstatning for tab aferhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven-må det dog være en forudsætning for, at skadelidtes krav på tabt arbejdsfortjeneste kan bringes til ophør, at betingelserne efter lovens§10, stk. 1, 3. pkt., er til stede for at afgive en midlertidig udtalelse, dvs.at skadelidtes erhvervsmæssige situation ikke kan forventes at væreafklaret inden 2-års-fristens udløb, og at der foreligger »særlige omstændigheder«. Denne fortolkning støttes afjustitsministerens svar påRetsudvalgets spørgsmål 25, hvori det bl.a. hedder:»Det fremgår endvidere af forslaget til lovens§10, stk. 1,3. pkt., atspørgsmålet om en midlertidig udtalelse kun bliver aktuelt, hvis denerhvervsmæssige situation ikke er afklaret inden for 2 år, og der foreligger særlige omstændigheder. Afgivelsen af en midlertidig udtalelsemå således i almindelighed forudsætte, at der er udsigt til, at den skadelidtes erhvervsmæssige situation vil blive endeligt aflclaret inden foren kortere årrække, f.eks. efter en revalidering mv.Efter Justitsministeriets opfattelse bør det fastholdes, at Arbejdsskadestyrelsen under de anførte betingelser skal afgive en-midlertidigeller endelig-udtalelse om erhvervsevnetabet inden 2 år. Denne delaf forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget om at forlængeden periode, hvor skadelidte kan fa erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,således at retten hertil først ophører, når der (midlertidigt eller endeligt)kan skønnes over skadelidtes varige erhvervsevnetab, Reglen om, atbegge parter kan kræve en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen indenfor en frist på 2 år, tager på den ene side sigte på at sikre, at der så vidtmuligt bliver truffet materielt rigtige afgørelser om erhvervsevnetabetførste gang, og tager på den anden side sigte på at undgå, at der kanvære en økonomisk interesse i, at gennemførelsen af et revalideringsforløb trækker ud.«A fik den 1. juli 2004 bevilliget bruttorevalideringsydelse til grunduddannelse som advokatsekretær, som skulle finde sted fra september2004 til august 2005, og hun fandtes efter en opfølgningssamtale den15. august 2005 med sin sagsbehandler fortsat revalideringsberettiget,idet hun fortsat var under uddannelse som advokatsekretær.Vi finder på denne baggrund, at hendes erhvervsmæssige situationfortsat var uaficlaret, da forsikringsselskabet den 31. august 2005 udbetalte hende erstatning for et erhvervsevnetab på 15%,og denne udbetaling-som svarede til mindsteerstatningen på 15 %-ses da hellerikke at være sket efter et forsvarligt skøn over, hvad hendes fremtidigeerhvervsevnetab måtte forventes at blive.Arbejdsskadestyrelsens midlertidige udtalelse af 22. december 2005blev afgivet ca. 14 måneder efter, at styrelsen var blevet anmodet omen udtalelse. Det fremgår af udtalelsen, at styrelsen ved sin vurderingfandt, at A’s erhvervsmæssige situation var uafklaret, og at styrelsenforetog en midlertidig vurdering af hendes erhvervsevnetab underhenvisning til, at man ikke fandt det muligt inden for den nærmestefremtid at skønne over hendes fremtidige erhvervsevne. Da der ikkeer noget, som tyder på, at styrelsen ikke havde mulighed for at overholde 2-års-fristen efter erstatningsansvarslovens§10, stk. 1, eller at derpå tidspunktet for den midlertidige udtalelse forelå særlige omstændigheder som nævnt i§10, stk. 1, 3. pkt., finder vi, at Arbejdsskadestyrelsen savnede det fornødne grundlag for at afgive

1403forsvarlige grundlag for at skønne midlertidigt over A’s fremtidige erhvervsevne. Det følger derfor af erstatningsansvarslovens§2, stk. 1,at forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikkekan udstrækkes ud over den 22. december 2005. A’s principale påstandkan derfor ikke tages til følge.Lærerstandens Brandforsikring havde den 31. august 2005 betalterstatning for erhvervsevnetab på 15%,idet selskabet anførte, at Asom minimum var påført et varigt tab aferhvervsevne på 15%,svarende til et midlertidigt tab på 15%.Der foreligger ikke nærmere oplysninger om grundlaget for selskabets vurdering, som ikke umiddelbartstøttes af de da foreliggende oplysninger om hendes arbejdsevne. Vifinder derfor, at selskabets forpligtelse til at betale erstatning for tabtarbejdsfortjeneste ikke ophørte den 31. august 2005, men først da Arbejdsskadestyrelsen afgav sin udtalelse den 22. december 2005.Vi stemmer med denne begrundelse for at stadfæste dommen.Dommerne Lene Pagter Kristensen og Jon Stokholm udtaler:Det fremgår aferstatningsansvarslovens§5, stk. 2, at der ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet bl.a. skal tages hensyn til mulighedernefor erhvervsmæssig omskoling og genoptræning. Vi finder, at en endeligvurdering af tabet af erhvervsevne derfor i almindelighed først vilkunne foretages, når der efter revalidering, optræning eller sygebehand1404ung er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsmu en midlertidig udtalelse om A’s erhvervsevnetab den 22. decemberligheder.2005.Copyright � 2010 Thomson Reuters Professional AISside 12

UfR ONLINEVi finder på baggrund af det anførte, at det ikke er godtgjort, at A’sret til tabt arbejdsfortjeneste er bragt til ophør på et tidligere tidspunktend af hende erkendt, og vi stemmer derfor for at tage hendes principalepåstand til følge.Der afsiges dom efter stemmeflertallet.Højesteret stadfæster herefter dommen.Thi kendes for ret:Landsrettens dom stadfæstes.I sagsomkostningerfor Højesteret skal Lærerstandens Brandforsikring G/S betale 100.000 ki til statskassen.De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbeneforrentes efter rentelovens.~8 a.1.U1999.394H, U2007.3088 H, U 2007.3095 H, bet. 1383/2000, s. 46-53,100, 105ff., 156ff. og 213, og Jens Møller og MichaelS. Wiisbye:Kommenteret erstatningsansvarslov 6. udg., s.79, 83f., 115 og 270.

U.2008.1386H

side 13

UfR ONLTNEU.2008.2601H

U.2008.2601H

Forsikringsselskab skulle betale erstatningfor tabtarbejdsfortjeneste indtil tidspunktetforArbejdsskadestyrelsensudtalelse, idet selskabet ikke forinden selv havde foretaget etrimeligt skøn over skadelidtes fremtidige erhvervsevnetab ogudbetalt erstatning herfor.Erstatning udenfor kontraktforhold 3211.2 og 32 11.5.Den 13. september 2002 var A udsat for et færdselsuheld, hvorvedhan pådrog sig et piskesmæld. Forsikringsselskabet F anerkendte atvære erstatningsansvarlig og anmodede den 17. september 2003 Arbejdsskadestyrelsen om en vejledende udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten. Den 1. marts 2004 bevilgede kommunen A et fleksjob på16-20 timer om ugen. Den 4. oktober 2004 vurderede Arbejdsskadestyrelsen hans erhvervsevnetab til 30%.Den 13. januar 2005 ud-betalte F erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden frem tilden I. marts 2004. A krævede under henvisning til erstatningsansvarslovens§2 erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 4. oktober 2004. F påstod frifindelse og anførte bla., at kommunens beslutning den 1. marts 2004 om at bevilgefleksjob måtte kunne sidestilles med, at F selv på forsvarligt grundlaghavde foretaget et rimeligt skøn over A’s erhvervsevnetab. Højesteretanførte, at det følger af erstatningsansvarslovens§2, stk, I,§5, stk.2,§10, stk. I, og§16, stk. 1, at en skadevolder eller dennes forsikringsselskab, der er af den opfattelse, at der er skabt grundlag for-eventuelt midlertidigt-at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevnetab, og derfor ikke længere mener sig forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, enten selv må udøve et rimeligtskøn og udbetale erhvervsevnetabserstatning i forhold hertil elleranmode Arbejdsskadestyrelsen om en udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten. Højesteret anførte videre, at forpligtelsen til at betale erI.Erstatning for tabt arbejdsfortjenestePerioden 1. januar-31. december 2003a. Forventet indtjening ved selvstændig virksomhed(gennemsnitlig årslønUnderskud 2003b. Forventet lønindkomstFaktisk lønindkomstModtaget sygedagpengePerioden l.januar-31. september 2004a. Forventet indtjening ved selvstændig virksomhed(150.000kr. x 9/12)Faktisk indtjeningb.Forventet lønindkomst

statning for tabt arbejdsfortjeneste vedvarer, indtil Arbejdsskadestyrelsens udtalelse foreligger, medmindre skadevolder eller forsikringsselskabet forinden på forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligtskøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil. Da F ikke inden Arbejdsskadestyrelsens udtalelsehavde foretaget et sådant skøn og udbetalt A erstatning i forholdhertil, fandt Højesteret, at A allerede som følge heraf havde krav påerstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden frem til den 4. oktober 2004.{l]2602H.D. 27.august 2008 i sag 110/2007 (2. afd.)

A (adv. Sv.Aa. Helsinghoff Århus, besk.)modIfSkadeforsikring (adv. Henrik Valdorf-Hansen, Kbh.).

Vestre Landsrets dom 23. juni2006 (1. afd.)(C.Haubek, Hanne Kildal, Tonni L. Ochwat (kst.)).

Den 13. september 2002 var sagsøgeren, A, som fører af en bil udsatfor et færdselsuheld, hvorved han kom til skade. Sagsøgte, If Skadeforsikring, har som ansvarsforsiber for det andet køretøj, der var impliceret i uheldet, anerkendt at være erstatningsansvarlig.Under denne sag, der er anlagt den 25. maj 2005, har sagsøgerennedlagt følgende påstande:PrincipaltSagsøgte tilpligtes at betale 2.323.332 kr. med proeesrente fra den25. maj 2005.SubsidiærtSagsøgte tilpligtes at betale et beløb mindre end 2.323.332 b. medprocesrente fra den 25. maj 2005.Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.Beløbet i sagsøgerens påstand fremkommer således:

150.000 b.-24.148 b.379.291 b.-92.064 kr.-126.439kr.

125.852 b.

160.788 b.

112.500kr.-32.028 kr.

80.472 b.

284.468 b.-22.991kr.-

Modtaget sygedagpengeModtaget løn i fleksjobIalt

168.327 b.

93.150kr.460.262 b.- 190.187kr.

Betalt af sagsøgte2.Erstatning for erhvervsevnetabÅrsløn ved selvstændig virksomhedÅrsløn ved lønarbejdeIalt

270.075 b.

150.000 b.380.000 b.530.000 b.

Opreguleret til 2005, jf. erstatningsansvarslovens578.558 b.Copyright � 2010 Thomson Reuters Professional A/S

side 1

UfR ONLINE

U.2008.2601H

65% x 578.558 b. x l0,jf.Fradrag pga. alder 23 %Betalt af sagsøgte3.Dækning af advokatudgifter

§6, stk.

3.760.627 b.-

864.945 b.877.800kr.2.017.882 b.

2.895.682 b.-

Honorar for betalt erstatning på 1.246.983 kr. i henholdtil‘/2proceduresalærSagsøgerens krav i altErstatningen for erhvervsevnetab på 877.800 b. blev betalt afsagsøgte den 26. oktober 2004 og var beregnet ud fra et erhvervsevnetabpå 30% og på grundlag af en årsindkomst på 380.000 b.Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste på 190.189 b. blev betalt afsagsøgte den 13. januar 2005 og var beregnet for perioden indtil den1. marts 2004 og på grundlag af en årsindkomst på 380.000kr.Landsretten skal under denne sag tage stilling til følgende spørgsmål:A. For hvilken periode sagsøgeren har krav på erstatning for tabtarbejdsfortjeneste (post I)B. Om sagsøgerens erhvervsevne er nedsat med 65 % eller dog medmere end 30 % (post 2)C. Størrelsen af sagsøgerens årsindkomst (post 1 og post 2)D. Om sagsøgeren har krav på dækning af advokatomkostninger udover de omkostninger, som landsretten fastsætter under denne sag (post3)

35.375 b.2.323.332 b.fra oplysningeme fra X Kommune, Told og Skat samt sagsøgeren. Ibegrundelsen for fastsættelse aferhvervsevnetabet er det bl.a. anført:»Ved vurderingen af erhvervsevnetabet har vi lagt vægt på, at Aforud for ulykken den 13. september 2002 havde nedprioriteret sinselvstændige virksomhed, men fortsat modtog royalties. Han var ansatsom lærer i en stilling på 4/5 af en fuldtidsstilling og var endvideremusiklærer i ca. 10 timer om ugen.Erhvervsevnetabet må fastsættes ud fra en vurdering af hvilken indtægt A må forventes at ville eller burde kunne opnå på arbejdsmarkedetpå normale vilkår.Det må i vurderingen lægges til grund, at A har faet oprettet etfleksjob og bestrider dette indenfor de i fleksjobaftalen fastsatte rammer.Det må endvidere lægges til grund, at A fortsat vii modtage royaltiesog kan afholde foredrag og videre.På baggrund af følgerne efter ulykken den 13. september 2002 ogA’s efterfølgende arbejdsformåen, finder vi det sandsynligt, at hanfortsat kan arbejde på nedsat tid og med skånehensyn.Vi har på denne baggrund skønnet, at A har et erhvervsevnetab på30 procent.«Efter at have modtaget udtalelsen anmodede sagsøgerens advokatved brev af 21. oktober 2004 Arbejdsskadestyrelsen om at revurdereudtalelsen for så vidt angik fastsættelsen af erhvervsevnetabet. Detblev bl.a. anført:»Jeg er af den opfattelse, at denne vurdering er åbenlyst for lav ogendvidere bygger vurderingen på faktiske ukorrekte oplysninger.Forud for ulykken den 13. september 2002 var min klients arbejdslivsammensat således, at han var ansat i en stilling i X Kommune svarendetil 35% af fuld tid. Han var ansat i V Kommune i en stilling svarendetil 80% afftild tid og endvidere drev min klient selvstændig virksomhed,som primært bestod i at lave musik og udgive denne musik på CD ogderudover i en foredragsvirksomhed-min klient har således haft enarbejdsuge, som langt har oversteget en sædvanlig normeret fuldtidsstilling på 37 timer.Hvis vi ser udelukkende på min klients ansættelse i X og V Kommune, har min klient i 2002 (hvor han har oppebåret fuld løn året ud) haften lønindkomst på b. 379.291,00.Efter ulykken er min klient ophørt i stillingen i V Kommune og bestrider nu et fleksjob i X Kommune, hvor hans årsløn inklusiv 2/3løntilskud fra kommunen udgør b. 252.612,00.Forskellen på lønnen i min klients ansættelsesforhold før og efterulykken udgør altså 35% vel at mærke inklusiv hele løntilskuddet.Hvis løntilskuddet Derues vil erhvervsevnetabet udgøre 80% og medHøjesterets praksis på området, hvor løntilskuddet ikke skal indgå iberegningen af erhvervsevnetabet og hvor erhvervsevnetabet skalfastsættes efter et skøn, finder jeg det åbenlyst, at erhvervsevnetabetbør fastsættes tættere på 80% end 35%.Derudover har Arbejdsskadestyrelsen lagt til grund, at min klient»forud for ulykken den 13. september 2002 havde nedprioriteret sinselvstændige virksomhed, men fortsat modtog Royalties«. Endviderehar2604

2603Sagens omstændigheder:Den 2. juli 2003 blev sagsøgeren efter anmodning fra sagsøgte undersøgt af speciallæge Marry-Jette Kj. Rasmussen, Neurologisk Afdeung, Esbjerg Centralsygehus. Efter den speciallægeerklæring, der blevudarbejdet efter undersøgelsen, havde sagsøgeren problemer mednakkesmerter, daglig hovedpine, voldsom træthed, en snurrende fornemmelse i tommelfingre og arme samt problemer med at være aktiven hel dag. I erklæringens resumé og konklusion anføres bl.a.:»Objektivt ved dagens undersøgelse findes der fortsat følenedsættelsefra første finger og op på underarmen og op på overarmen. Dette foreneligt med fortsat spændinger i muskulaturen. Dette også foreneligmed de voldsomme smerter i nakkeregionen ved palpation paraverterbalt. Det kan være forenelig med facetledsaffektion mest udtalt påvenstre side. Undersøgte har uden Wivi pådraget sig en piskesmældslæsion i forbindelse med ulykken, som efterfølgende har givet nakkesmerter, hovedpine, koncentrationsproblemer og hukommelsesbesvær.Desuden snurrende fornemmelse ud i begge første fingre op i beggearme og op til overarmene. Der er således ingen tvivl om, at undersøgtehar pådraget sig en piskesmældslæsion i forbindelse med ulykken. Derer fortsat gener til stede efter ulykken. Tilstanden er dog bedret væsentligt fra ulykkestidspunktet og frem til nu. Dog har undersøgte fortsatvæsentlige gener. Man kan fortsat forvente bedring frem til 1-2 år efterulykken. Derfor kan man godt fortsat forvente bedring, men umiddelbarter det ikke sikkert, at alle gener vil forsvinde 100%.«Den 17. september 2003 blev Arbejdsskadestyrelsen anmodet om atafgive en udtalelse om sagsøgerens méngrad og erhvervsevnetab.Efter en forudgående arbejdsprøvning fik sagsøgeren den 1. marts2004 et fleksjob som musiklærer på X Musikskole. Sagsøgeren skullebl.a. undervise, og arbejdstiden blev fastsat til 16-20 timer om ugen.Sagsøgeren skulle have løn for 37 timer, og kommunen ville efterfølgende refUndere 2/3 afmusikskolens lønudgift.Ved en udtalelse af 4. oktober2004 vurderede Arbejdsskadestyrelsensagsøgerens méngrad til at være 10% og erhvervsevnetabet til at være30%. Arbejdsskadestyrelsen fastsatte méngraden ud fra erklæringenfra speciallæge Many-Jette Kj. Rasmussen og erhvervsevnetabet ud

side 2

UIR ONLINEArbejdsskadestyrelsen lagt til grund, at min klient »fortsat vil modtageRoyalties og kan afholde foredrag og videre«.Disse faktiske oplysninger er forkerte og jeg skal i den forbindelseførst og fremmest henvise til skema udfyldt af min klient af 28. oktober2003 samt endvidere vedlagte bemærkninger til Arbejdsskadestyrelsensudtalelse udarbejdet af min klient.Den primære årsag til, at indtjeningen i min klients selvstændigevirksomhed i 2002 er forholdsvis lav er, at min klient fra slutningenaf200l og det meste af 2002 var i færd med at ombygge den ejendom,hvorfra han driver sin selvstændige virksomhed. Ombygningen varprimært begrundet i, at han havde til hensigt, fra denne ejendom, atkunne udbyde og afholde kurser og derudover også indrette ejendommen således, at han havde sine egne studier, hvorfra han kunne lavemusik.Min klient investerede så og sige en stor del af arbejdskraften ivirksomheden i denne ombygning af virksomheden, men henblik pånetop at udbygge virksomheden. Han havde altså overhovedet ikkenedprioriteret sin virksomhed. Tværtimod havde han forud for ulykkeniværksat foranstaltninger med henblik på at udvide forretningsområdet.Det er korrekt, at min klient fortsat modtager Royalties, men disseRoyalties modtager han jo på baggrund af musik han har lavet for årtilbage og disse Royalties må forventes at blive mindre med tiden, idetmin klient ikke længere formår at producere ny musik. Hvis ulykkenikke var indtruffet, ville min klient fortsat have lavet musik med henblikpå at øge Royalties eller i det mindste at vedligeholde niveauet.Endelig kan det oplyses, at det er ukorrekt, at min klient fortsat kanholde foredrag »og videre«. Min klient har på nuværende tidspunktkun én fast aftale om året, idet han på grund af den helbredsmæssigetilstand ikke har overskud til at gå og opsøge nye kunder og endvideremå takke nej til flere tilbudte opgaver.I forhold til de planer, som min klient havde forud for ulykken, hvorhan netop ville udbygge kursusvirksomheden, er der altså tale om envæsentlig nedgang i aktiviteten i form af at holde foredrag.På nuværende tidspunkt er den eneste aktivitet i form afkursusvirksomhed, at min klient er fast gæstelærer på I, hvor han underviser Iuge om året i Danmark og 1 uge om året i Norge, i alt en omsætningpå ca. 35.000 kr.Jeg skal først og fremmest henvise til den opgørelse min klient harlavet over honorarindtægten for årene 1997 til 2001 sammenlignet medhonorarindtægten for 2002 til 2004. Det fremgår her tydeligt, at derhar været en nedgang i aktiviteterne.Endvidere kan det gennemsnitlige overskud fra virksomheden 3 årforud for ulykken fastsættes til cirka kr. 150.000,00, hvilket skal sammenholdes med, at resultatet i min klients virksomhed i dag er negativt.Hvis min klient på tidspunktet for ulykken havde nedprioriteret sinvirksomhed, skulle man formode, at han som følge af ulykken havdevalgt at lukke virksomheden, hvilket netop ikke er tilfældet, idet virksomheden var tiltænkt at være min klients livsværk og idet han fortsatønsker at udføre arbejde i virksomheden, selvom dette er af yderst begrænset omfang.Ud fra en økonomisk vurdering af resultatet af virksomheden kandet ikke være nogen tvivl om, at en gennemsnitlig årsløn på fra kr.150.000,00 til nu et negativt resultat udgør et erhvervsevnetab. Erhvervsevnetabet er jo netop et udtryk for en sammenligning af, hvad minklient kunne tjene før og efter ulykken.Dette erhvervsevnetab for virksomheden skal altså lægges oven ierhvervsevnetabet for så vidt angår ansættelsesforholdene, hvoreftererhvervsevnetabet bliver betragteligt større end det afArbejdsskadestyrelsen vurderede.«Arbejdsskadestyrelsen behandlede sagen igen på baggrund af henvendelsen. I brev af 18. november 2004 fastholdt Arbejdsskadestyrelsensin tidligere vurdering af sagsøgerens erhvervsevnetab. I brevet hedderdet bl.a.:Copyright � 2010 Thomson Reuters Professional A/S

U.2008.2601H»Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at A efter ulykken den 13.september 2002 er blevet ansat i et fleksjob på en musikskole, ligesomhan driver personlig virksomhed med foredrag og videre.Der har tidligere været perioder, hvor A arbejdede i sin personligtdrevne virksomhed, men op til ulykken var han ansat i to faste stillingerog drev derudover selvstændig virksomhed.Det fremgår af oplysningerne fra Told & Skat, at A har haft følgendeårsindkomster.Før ulykken:1999200020012002Efter ulykken:2003295.741 b.Årsindkomsterne er totalindkomst bestående af overskud i egenvirksomhed og lønindtægter.Da årsindkomsterue har været svingende, har vi beregnet gennemsnittet af årene 1999 til 2002, hvilket udgør 270.443 b.Året efter ulykken tjente A 295.741 kr.I 2004 fik A et fleksjob, hvor han arbejder 16 til 20 timer om ugen,og årsindkomsten er efter det oplyste 252.612 b. Herafyder kommunenet løntilskud på 2/3.Udover fleksjobbet har A fortsat sin personligt drevne virksomhed,hvor han holder foredrag og videre. Efter137.158kr.334.099 kr.171.529 kr.438.986 kr.

2605det oplyste har indtægterne i 2004 indtil videre udgjort 57.675 b.Prognosen over A’s indtægtsmuligheder efter skaden skal ifølge erstatningsansvarsloven ske uden hensyntagen til sociale ydelser.Fleksjobtilskud fra kommunen må sidestilles med en social ydelse, dadenne er begrundet i, at A ikke efter skaden har kunne fastholde sintilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Der skal derfor vedvurderingen af erhvervsevnetabet ikke tages hensyn til den del af enlønindtægt, der svarer til kommunens løntilskud.Da arbejdsgiverens andel af den nuværende løn er nært forbundetmed offentlige tilskud, er størstedelen af arbejdsgiverens lønudgiftimidlertid heller ikke nødvendigvis et realistisk udtryk for mulighedernefor varigt at opnå lønindtægt.Erhvervsevnetabet må fastsættes ud fra en vurdering af hvilken indtægt A må forventes at ville eller burde kunne opnå på arbejdsmarkedetpå normale vilkår.Vi har foretaget et samlet skøn over A’s fremtidige erhvervsevne,hvori det er indgået, at han er ansat i et fleksjob, ligesom han fortsatdriver selvstændig virksomhed med foredrag og videre.Vi har på denne baggrund skunnet, at A’s erhvervsevne er nedsatmed 30 procent.Vi har på baggrund af samtlige af sagens oplysninger skønnet, at A’serhvervsevnetab efter ulykken den 13. september 2002 er 30 procent.«Forklaringer:A har forklaret, at han begyndte sin virksomhed i 1986. Det var tilfældigt, at han startede virksomheden, og det skyldtes, at noget af denmusik, han tidligere havde lavet, begyndte at sælge godt. Musikken erbaggrnndsmusik, der typisk bliver brugt i undervisningsøjemed. Senereblev aktiviteterne i virksomheden udvidet med foredrags- og kursusvirksomhed. 11993 flyttede han og ægtefællen fra X til Z. Da de boedei X, havde han lønarbejde ved siden af virksomheden. Fra 1994 ernærede han sig alene som selvstændig. I 2000 flyttede de til Y, hvor depr. 1. september 1999 havde overtaget en ejendom. Det skete bl.a.,fordi han ønskede at kunne afholde kurserne i egne lokaler for dervedat forbedre indtjeningen i virksomheden. Kurserne var hidtil blev afside 3

UfR ONLINEholdt på 5. Han meddelte de faste kunder, at kurserne efter en periodeigen ville blive udbudt og afholdt i Y. Da udgifterne til etableringenafbolig og kursuslokaler ville blive store, var han forberedt på eventueltat måtte påtage sig et arbejde som supplement til indtjeningen fravirksomheden. Han begyndte at undervise på Ci 2001 og på X Musikskole i 2002. Ud over indtjeningen fra lønarbejde i 2002 havde han enhøj royaltyindtjening fra pladesalg. Det er hans erfaring, at et albumover en længere periode vil kunne indbringe ca. 1 mio. kr. i royalties.Han har siden 1986 udgivet 8 album i eget navn. Fornd for et albumligger der en kreativ proces med 3-6 måneders arbejde. Efter uheldethar han lidt af svimmelhed, desorientering, hovedpine og snurren itommelfingrene. Han bliver hurtigt udmattet og har ikke længereenergi til at arbejde 60-70 timer om ugen somføLEfter en arbejdsprøvning i 2 perioder på hver 3 måneder fik han et fleksjob på musikskolen.Han underviser om eftermiddagen og aftenen, hvilket er fint, da hansom regel har det dårligt om morgenen. Han underviser 5 timer omugen fordelt på 2 dage. Han holder som oftest fri om onsdagen. På engod uge kan han arbejde 20 timer. Opgaverne ud over undervisningenklarer han i løbet af ugen på de tidspunkter, der passer ham bedst. Hantjener ca. 21.000 b. om måneden. Kommunen betaler 2/3 af lønnen.Efter uheldet har arbejdet i virksomheden været begrænset til 4-5 ugerom året, hvilket skyldes, at han ikke har overskud til mere. Han kanheller ikke længere lave album, da han med sit nuværende arbejde ikkekan afse tid til processen, der går fornd. Royaltyindtjeningen er daogså aftagende. Der har gennem årene været udsving i hans indtægt,men han har dog 2 gange haft en årlig indtægt på ca. 500.000 b. Hanvil anslå, at en skolelærer på hans niveau tjener ca. 30.000 b. om måneden. Ved købet af ejendonmien i Y besluttede han og ægtefællen, atde oprindelige bygninger skulle rives ned, og at der skulle opføres nye.Han ville selv forestå nedrivningen, da de derved kunne spare op mod200.000kr. På grund af det omfattende arbejde satte han i foråret 2001aktiviteterne i virksomheden i bero. Ejendommen blev revet ned i perioden fra december 2001 og indtil marts 2002. Byggeriet gik i gangumiddelbart herefter og blev afsluttet i oktober 2002. Det var meningen,at aktiviteterne i virksomheden skulle genoptages i INdt omfang i 2003.Byggeriet har, uden at værdien af hans egen indsats er medtaget, kostetca. 1,5 mio. b. De betalte i 1999 175.000 b. for ejendommen.Revisor Aksel Bech har forklaret, at han har været revisor forsagsøgeren siden 1988. I begyndelsen kom sagsøgerens indtægter hovedsagligt fra undervisning, men siden har der også været indtægterfra musikproduktion i form afroyalties samt foredrags- og kursusvirksomhed. Der har gennem årene været udsving i sagsøgerens indtjening.Sagsøgeren havde i 2000 et resultat svarende til en almindelig lønindtægt. Indtjeningen kom hovedsagligt fra virksomheden, da sagsøgerensA-indkomst det år var minimal. Royaltyindtægterne var i 2000 ekstraordinært store. Han har ikke lavet regnskaber for sagsøgeren siden2002, men har blot ydet assistance i forbindelse med indsendelse afselvangivelserne. Ud fra regnskaberne vil han anslå sagsøgerens gennemsnitlige indtjening fra virksomheden for årene 1999, 2000 og 2001til at være ca. 174.000 b. De2606år, hvor sagsøgerens indkomst har været lav, har størstedelen af indkomsten været A-indkomst.Anbringender:AdA. For hvilken periode sagsøgeren har kravpå erstatningfor tabtarbejdsfortjeneste (post 1).Sagsøgeren har gjort gældende, at erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens§2 skal beregnes frem til den 4.oktober 2004, hvor Arbejdsskadestyrelsen fastsatte erhvervsevnetabet.Retten til tabt arbejdsfortjeneste afbrydes således først, når der er fastsatet midlertidigt eller endeligt erhvervsevnetab, og ikke allerede vedsagsøgerens ansættelse i et fleksjob. Sagsøgte kunne have anmodetArbejdsskadestyrelsen om midlertidigt at skønne over sagsøgerens er-Copyright � 2010 Thomson Reuters Professional A/S

U.2008.2601Hhvervsevnetab, men har ikke gjort det, og har også først udbetalt erstatningen den 13. januar 2005. Sagsøgte skal betale erstatning for tabtarbejdsfortjeneste indtil Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, og erstatningen kan passende med udgangspunkt i sagsøgerens gennemsnitligenettoindtjening i de 3 seneste år forud for ulykken beregnes frem tilden 30. september 2004.Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren den 1. marts 2004 begyndte at arbejde i et fleksjob, og at det offentlige, inden sagsøgeren fikbevilget fleksjobbet, må have foretaget en midlertidig vurdering afsagsøgerens erhvervsevnetab for at kontrollere, om han opfyldte betingelserne for et sådan job. Der har ikke været grundlag for at udbetaleerstatning for tabt arbejdsfortjeneste for tiden efter dette tidspunkt.~Sagsøgeren har allerede fået udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til den 1. marts 2004 og har derfor ikke krav på yderligereerstatning herfor.Aa’R. Om sagsøgerens erhvervsevne er nedsat med 65 % eller dogmed mere end 30 % (post 2).Sagsøgeren har gjort gældende, at det ved fastsættelsen af erhvervsevnetabet må lægges til grund, at Arbejdsskadestyrelsens vurderinghviler på et fejlagtigt grundlag og blot er af vejledende karakter.Sagsøgerens ansættelse i et fleksjob dokumenterer, at erhvervsevnener nedsat væsentligt. Ved fastsættelsen af erhvervsevnetabet skal dertages udgangspunkt i forskellen mellem sagsøgerens nuværende lønuden kommunens løntilskud og indtægterne før uheldet. Ud fra forskellen kan erhvervsevnetabet passende opgøres til 65%.Sagsøgte har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætteArbejdsskadestyrelsens vurdering, selvom udtalelsen blot er vejledende.Arbejdsskadestyrelsen har begge gange afgivet konkrete og velbegrundede udtalelser. Det skal endvidere tillægges vægt, at Arbejdsskadestyrelsen ved den anden udtalelse har haft alt relevant materiale til rådighed.Ad C. Størrelsen afsagsøgerens årsindkomst (post i og 2).Sagsøgeren har gjort gældende, at indtægterne skal fastsættesskønsmæssigt,jf. erstatningsansvarslovens§7, stk. 2. Efter indkomsteni virksomheden i de seneste 3 år inden uheldet kan den årlige indtægti virksomheden passende fastsættes til 150.000 b. Indtægten i virksomheden i 2002 bør ikke tillægges nogen vægt, da sagsøgeren det åristandsatte sin ejendom, hvilket medfbrte, at der ikke var nogen indtægter af betydning. Ved fastsættelsen af erstatningen skal der tages udgangspunkt i, at sagsøgeren havde en årlig indtjening på 530.000 b.,svarende til 380.000 b. i lønindtægt og 150.000 b. i indtjening fravirksomheden.Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort pånoget tidspunkt at have haft en indtægt af den størrelse, som er lagt tilgrnnd ved opgørelsen af havet. Der er ikke grundlag for at anfægtedet skøn over sagsøgerens årlige indkomst, som Arbejdsskadestyrelsenhar lagt til grund ved fastsættelsen aferhvervsevnetabet. Ved udbetalingaf erstatningen er der lagt en årsindkomst på 380.000 b. til grund, ogder er således ikke grundlag for at udbetale yderligere erstatning.AdD. Om sagsøgeren har krav på dækning afadvokatomkostningerud over de omkostninger som landsretten fastsætter under denne sag(post 3).Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgte har erkendt erstatningsansvaret og har udbetalt et erstatningsbeløb til sagsøgeren. Efter praksishar sagsøgeren herefter hav på betaling af rimelige advokatomkostninger til opgørelse af det betalte erstatningshav. Omkostninger skalfastsættes til et beløb svarende til et halvt proceduresalær.Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgerens hav vedrørende betalingaf advokatomkostninger skal fastsættes i forbindelse med fastsættelseafsagsomkostninger under denne sag, og sagsøgte har i øvrigt bestridt,at det hævede beløb har været rimeligt eller i øvrigt nødvendigt.

side 4

UJR ONLINELandsrettens begrundelse og resultat:AdA.Det lægges efter det oplyste til grund, at det den 1. marts 2004, påhvilket tidspunkt sagsøgeren tiltrådte et fleksjob på X Musikskole, varmuligt at skønne over sagsøgerens midlertidige eller endelige fremtidigeerhvervsevne, jf. erstatningsansvarslovens§2. Uanset at Arbejdsskadestyrelsens udtalelse om sagsøgerens méngrad og erhvervsevnetabførst blev afgivet den 4. oktober 2004, er der herefter ikke grundlagfor at beregne erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste for perioden efterden 1. marts 2004. Sagsøgeren har således alene hav på betaling aferstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil den 1. marts 2004.Ad B.

U.2008.2601HIf Skadeforsihing har påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelsemod betaling af et mindre beløb.For Højesteret drejer sagen sig alene om, hvorvidt A har hav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 1. marts til den4. oktober 2004 og i givet fald med hvilket beløb.AnbringenderA har for Højesteret opgjort sit hav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på grundlag af en årlig lønindkomst på ca. 380.000 b.,svarende til hans lønindkomst i året forud for ulykken og i overensstemmelse med det indkomstgmndlag, som If Skadeforsikring anvendteved udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for periodenfrem til den 1. marts 2004.If Skadeforsikring har heroverfor anført, at selskabet ikke har anerkendt, at A kunne oppebære en årlig lønindkomst på ca. 380.000 b.Den tabte arbejdsfortjeneste må fastsættes skønsmæssigt og kan ioverensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens udtalelse opgøres medudgangspunkt i en skønnet årsindkomst på ca. 270.000 kr.Højesterets begrundelse og resultatEfter erstatningsansvarslovens§2, stk. 1, skal der, når det må antages,at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning for tabtarbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigteller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne.Som anført i Højesterets dom gengivet i Ufl{ 2008 s. 1386 følger detendvidere af erstatningsansvarslovens§2, stk. 1,§5, stk. 2,§10, stk.I, og§16, stk. 1, at en skadevolder eller dennes forsikringsselskab,der er af den opfattelse, at der er skabt grundlag for-eventnelt midlertidigt-at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevnetab, og derforikke længere mener sig forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, enten selv må udøve et rimeligt skøn og udbetale erhvervsevnetabserstatning i forhold hertil eller anmode Arbejdsskadestyrelsenom en udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten. Som videre anført idommen vedvarer forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil Arbejdsskadestyrelsens udtalelse foreligger, medmindre skadevolder eller forsihingsselskabet forinden på forsvarligtgrundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil.2608Arbejdsskadestyrelsen var af If Skadeforsikring den 17. september2003 blevet anmodet om en vejledende udtalelse efter erstatningsansvarslovens§10 om A’s eventuelle erhvervsevnetab og fremlcomden 4. oktober 2004 med en udtalelse herom. Forsihingsselskabethavde ikke inden Arbejdsskadestyrelsens udtalelse foretaget et skønover erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning i forhold hertil. Alleredesom følge heraf har A hav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forperioden fra den I. marts til den 4. oktober 2004.Højesteret finder ikke grundlag for at fastslå, at erstatningen for tabtarbejdsfortjeneste skal fastsættes ud fra et andet indtægtsgrundlag enddet, der er anvendt for perioden frem til den 1. marts 2004.Højesteret tager herefter A’s påstand til følge.Sagsomkostningerne for landsret og Højesteret fastsættes underhensyn til sagens udfald.Sagsomkostningerne for Højesteret fastsættes til dækning afadvokatndgift med 50.000 b. og retsafgift for Højesteret med 4.460 b.Thi kendes for ret:IfSkadeforsikring skal til A betale 111.221,50 1cr med procesrentefraden 25. maj 2005.Isagsomkostningerfor landsret skalA betale 50.000 1cr; til IfSkade-forsikring, og i sagsomkostningerfor Højesteret skal IfSkadeforsikringbetale 54.460 1cr. til statskassen.De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.side 5

2607Ved sin udtalelse af4. oktober 2004 vurderede Arbejdsskadestyrelsen,at sagsøgerens méngrad kunne fastsættes til 10%, og at erhvervsevnetabet kunne fastsættes til 30%. Den 21. oktober 2004 anmodedesagsøgeren Arbejdsskadestyrelsen om at foretage en ny vurdering aferhvervsevnetabet. Sagsøgeren anførte, at vurderingen var foretagetpå et forkert grundlag, da Arbejdsskadestyrelsen bl.a. havde lagt vægtpå, at han i 2002 havde nedprioriteret sin virksomhed, og at han stadighavde mulighed for at fortsætte sin foredragsvirksomhed. Efter at havemodtaget disse oplysninger fastholdt Arbejdsskadestyrelsen ved enudtalelse af 18. november 2004 imidlertid sin vurdering af sagsøgerenserhvervsevnetab. På denne baggrund og da der i øvrigt ikke er oplysninger, der taler for en forhøjelse, er det ikke godtgjort, at sagsøgerenserhvervsevnetab som følge af ulykken overstiger 30%.AdC.Arbejdsskadestyrelsen lagde efter oplysninger fra skattevæsenet vedudtalelsen af 18. november 2004 til grund, at sagsøgerens gennemsnitlige årsindkomst for årene 1999-2002 kunne opgøres til 270.443 b.Det blev præciseret, at årsindkomsten bestod af overskuddet i sagsøgerens virksomhed og hans lønindtægter. Sagsøgte benyttede ved udbetaling af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetabeten årsindkomst på 380.000 b. På baggrund heraf og efter det i øvrigtoplyste er der ikke grundlag for at fastslå, at sagsøgerens indkomst fravirksomheden og lønindtægter skal opgøres til et større beløb ved beregningen af erstatningen.Det følger af det anførte, at landsretten tager sagsøgtes påstand omfrifindelse til følge.AdD.Sagsøgeren har hav på at få dækket sine omkostninger til advokat-bistand i forbindelse med opgørelse og fremsættelse aferstatningshavetover for sagsøgte. Kravet vil blive taget i betragtning ved sagsomkostningsafgørelsen.Sagsøgeren skal herefter betale sagsomkostninger til sagsøgte medi alt 70.000 b. Beløbet dækker sagsøgtes delvise udgifter til advokat-bistand. Landsretten har på den ene side lagt vægt på, at sagsøgerenmå anses for at have tabt sagen, og på den anden side på, at sagsøgerenhar hav på at fa dækket rimelige udgifter til advokatbistand i forbindelse med opgørelse af erstatningen og fremsættelse aferstatningshavet.Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens§8 a.

Højesterets dom.I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 1. afdeling den23. juni 2006.I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, PerWalsøe, Asbjøru Jensen, Lene Pagter Kristensen og Henrik Waaben.PåstandeAppellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, If Skadeforsikring, skal betale 111.221,50 b. med procesrente fra den 25. maj2005.Copyright � 2010 Thomson Reuters Professional AIS

UfR ONLINESagsomkostningsbeløbeneforrentes efter rentelovens §8 a.1.Betænlcning 1383/2000, s. 51-53, FT 2000-01,tju.A,5.3512-14, 3526-27,U 2008.1386 H, Jens Møller og Michael S. Wiisbye: Erstatningsansvarslovenmed kommentarer, 6. udg. (2002), s. 79-80 og 83.

U.2008.2601H

side 6

UIR ONLINEU.2009.138H

U.2009. 13 8Hmere subsidiært til december 2004 og mest subsidiært til udgangen afjanuar 2005, alt med tillæg af rente som påstået.Sagens omstændighederDen 30. juni 2003 blev A, der var ansat som elektromekaniker i VAIS, udsat for en arbejdsulykke i forbindelse med afhentning af enservomotor hos Top Toy, idet en platform med en vægt på ca. 150 kg,der hang 2,6 m over ham, faldt ned og ramte ham blandt andet i hovedet. Ulykken skete som følge af en fejl begået af en af Top Toys ansatte.Top Toys forsikringsselskab har anerkendt at være erstatningspligtig.V AIS anmeldte arbejdsulykken til Arbejdsskadestyrelsen ved anmeldelsesblanket udfyldt den 3. juli 2003.Efter hospitalsindlæggelse var A gennem et genoptræningsforløb.Det fremgår af statusattest af 2. oktober 2003 fra A’s egen læge blandtandet, at A fortsat gik til fysioterapi med henblik på genoptræning afhøjre arm, som fortsat var delvis lammet. Lægen vurderede, at det vartvivlsomt, om A kunne vende tilbage til sit oprindelige arbejde somelektromekaniker, og han måtte forventes at være sygemeldt 3-6 måneder mere.Ved afgørelse af 18. august 2003 anerkendte Arbejdsskadestyrelsenulykkestilfældet som en arbejdsskade efter arbejdsskadelovgivningen.Neurolog Dorte Rasmussen har i en lægejournal vedrørende A den9. januar 2004 blandt andet skrevet, at »Det må være rimeligt nu,selvom patienten stadig kan forvente fremgang at fa lavet en neurofysiologisk status.«I Sygehus Vestsjællands journal vedrørende A er der den 29. marts2004 blandt andet skrevet, at forløbet på sygehuset afsluttedes, og detspontane forløb måtte afventes. Det blev foreslået, at A skulle omskolestil arbejde, der ikke kræver tungere løft.Speciallæge Lars Helleberg skrev i erklæring af 15. juli 2004 til Arbejdsskadestyrelsen blandt andet, at A’s skader i skulderen forhindredeham i at genoptage sit vante arbejde eller andet arbejde, der kræver, athøjre overarm holdes ud fra kroppen, og at der ikke var yderligere behandling, hvorfor A havde såvel varigt mén som varigt nedsat flinktionsevne.A har den 3. august 2004 udfyldt et spørgeskema fra Arbejdsskadestyrelsen. Om sine fremtidsplaner med hensyn til beskæftigelse skrev Ablandt andet, at det ikke så godt ud, da lægerne havde oplyst, at manikke kunne gøre mere ved skaderne. I et brev af samme dag til Arbejdsskadestyrelsen oplyste A blandt andet, at han ikke havde kunnet mærkenogen fremgang med skaderne det sidste halve år.I en ressourceprofil af 9. december 2004 udarbejdet af Højby Kommune blev det indstillet, at A med virkning fra den 1. febrnar 2005skulle tilkendes førtidspension. Det bemærkedes, at A efter at haveværet i arbejdsprøvning vurderedes ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, ligesom revalideringsmuligheder og arbejde på særlige vilkårskønnedes urealistiske. Situationen vurderedes at være stationær.Ved afgørelse af 5. januar 2005 tilkendte Højby Kommune A førtidspension med virkning fra den 1. februar 2005. Som begrundelse forafgørelsen blev anført, at hans arbejdsevne var varigt nedsat, og atnedsættelsen var af et sådant omfang, at han uanset mulighederne forstøtte efter den sociale eller anden lovgivning, hernnder beskæftigelsei fleksjob, ikke ville være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.Arbejdsskadestyrelsen traf den 9. marts 2005 foreløbig afgørelse omA’s varige mén, som blev fastsat til 15%.Den 29. juni 2005 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om A’s tabaf erhvervsevne. Styrelsen fastsatte erhvervsevnetabet til 80 % og til-kendte erstatning fra den 1. februar 2005. Den første udbetaling af denfremtidige løbende ydelse ville ske den 1. august 2005.Ved afgørelse af 6. december 2005 trafArbejdsskadestyrelsen endeligafgørelse om A’s mén, som blev fastsat til 25%.Nærværende sag blev oprindeligt anlagt med en påstand om betalingaf 658.145,21 b. med tillæg af renter. Sagsøgerens endelige påstandside 1

Erstatningfor tabt arbejdsforUeneste kunne kun ydes indtildet tidspunkt, hvor retten til erstatningfor erhvervsevnetabindtrådte. Godtgørelse for svie og smerte, da afgørelse omméngodtgørelse endnu ikke var truffetErstatning udenfor kontraktforhold32lL2, 3211.3, 3211.5 og 32.3.Den 30. juni 2003 blev A udsat for en arbejdsulykke, der blev anerkendt som en arbejdsskade. Ved kommunen Ks afgørelse afs.januar2005 blev A tilkendt førtidspension med virkning fra den 1. februar2005, da hans arbejdsevne var blevet varigt nedsat. Den 29. juni 2005traf Arbejdsskadestyrelsen, S, afgørelse om A’s tab aferhvervsevne,der blev fastsat til 80 %, således at A blev tilkendt erstatning fra den1. februar 2005, og den 6. december 2005 fastsatte 5 A’s méngrad til25 %. Forsikringsselskabet F, der havde anerkendt erstatningspligten,ville kun udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil udgangenaf marts 2004, da det efter selskabets opfattelse var muligt på delletidspunkt at vurdere A’s mindstetab af erhvervsevne. F ville derforogså kun betale godtgørelse for svie og smerte indtil den 1. april2004.Sagen blev indbragt for landsretten, der tog As påstand om erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste indtil dcn I. februar 2005 og påstanden omgodtgørelse for svie og smerte indtil den 21. juli 2004, da det maksimale beløb herfor var nået, til følge. Højesteret udtalte, at erstatningsansvarslovens§2, stk. I, 2. pkt., efter ordlyden må forstås således,at der skal være sammenfald mellem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører, og det tidspunkt, hvorretten til erstatning for erhvervsevnetab indtræder, således at der vederstatningsdækningen hverken opstår »overlapning« eller »hulleremellem de 2 erstatningsposter. Højesteret tiltrådte derfor, at A iklcehavde krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter den I. februar2005. Vedrørende godtgørelsen for svie og smerte udtalte Højesteret,at det måtte lægges til grund, at A fortsat var syg, da den maksimalegodtgørelse blev nået den 21. juli2004. Højesteret stadfæstede herefterlandsrettens dom.[1]139H.D. 6. oktober 2008 i sag 162/2007 (1. afd.)Top Toy A/S (adv. Christina Neugebauei~ Kbh.)modDansk Metalarbejderforbund som mandatarfor A (adv. Asger TuePedersen, Kbh.)østre Landsrets dom 29. marts 2007(12. afd.)(Lodberg, Finn Morten Andersen, Harald Micklander (kst.)).Denne sag, som er anlagt den 9. marts 2006 ved Retten i Roskildeog henvist til østre Landsret efter retsplejelovens§226, stk. 1, nr. 1,drejer sig navnlig om, hvornårA, der kom til skade ved en arbejdsulykke den 30. juni2003, ikke længere havde krav på tabt arbejdsfortjenesteefter erstatningsansvarslovens§2.Sagsøgeren, Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for A, harnedlagt påstand om, at sagsøgte, Top Toy AIS (herefter Top Toy), tilpligtes at betale A 448.384,81 kr. med tillæg af procesrente af296.085,15 b. fra den 22. juli 2005 og af 152.299,66 kr. fra den 9.marts 2006.Top Toy har principalt nedlagt påstand om frifindelse mod betalingaf tabt arbejdsfortjeneste fra skadestidspunktet til udgangen af marts2004, subsidiært til juli 2004, mere subsidiært til august 2004, endnuCopyright � 2010 Thomson Reuters Professional A/S

UIR ONLINEer nedsat med 209.740,40 b. i forhold hertil som følge af Top Toysbetaling under sagsforberedelsen af 209.760,40 b.140navnlig vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erstatningfor mistede arbejdsgiverpensionsbidrag samt godtgørelse for svie ogsmerte i perioden fra den 30. juni 2003 til den 31. marts 2004.

U.2009.138HSagsøgers endelige påstand vedrører erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v., mistede arbejdsgiverbidrag og godtgørelse for svie ogsmerte for perioden 1/4-2004 til 1/6-2005.Sagsøgte har bestridt, at sagsøger har hav på yderligere godtgørelsefor svie og smerte.Parterne er imidlertid enige om, at A’s erstatningshav for periodenfra den 1. april2004 til den 1. februar 2005 beløbsmæssigt skal opgøressåledes:255.039,15 b.25.066,44 h.15.980,00 b296.085,59 b.tilstand var stationær, og indtil erstatning for erhvervsevnetab på etsenere tidspunkt blev udbetalt,at det derfor var et hovedelement i kommissoriet til den afJustitsministeriet nedsatte arbejdsgruppe, der har afgivet betænkning nr.1383.2000 om revision aferstatningsansvarsloven m. v. (»betænkningIVe), som ligger til grund for ændringen af loven, at opstille regler,der ville eliminere dette erstatningsvakuum, jf. for eksempel betænkningen, side 117 og 245,jf. side 264-265,at§2, stk. 1, i den gældende erstatningsansvarslov skal fortolkes ioverensstemmelse hermed,at dette fortolkningsresultat udtrykkeligt fremgår hos Jens Møllerm.fl.: Erstatningsansvarsloven med kommentarer, 6. udgave, side 81-84, hvorved bemærkes, at Jens Møller var formand for den arbejdsgruppe, der afgav betænkningen,at sagsøger derfor har hav på erstatning for tabt arbejdsfortjenestem.v. indtil det tidspunkt, den 1. august 2005, da den faktiske udbetalingaf erstatning for erhvervsevnetab skete, idet det nævnte erstatningsvakuum kun derved bliver elimineret,at sagsøger under alle omstændigheder har hav på erstatning fortabt arbejdsfortjeneste m.v., indtil Arbejdsskadestyrelsen den 29. juni2005 traf afgørelse om erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesihingsloven,at delle resultat også følger af§59 i den da gældende arbejdsskadesihingslov, som indebærer, at havet om erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven slet ikke opstår, før der er truffetafgørelse

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v.Erstatning for mistede arbejdsgiverpensionsbidragGodtgørelse for svie og smerteI altHertil kommer procesrente fra den 22. juli 2005.Beløbet på 15.980 b. vedrørende godtgørelse for svie og smertesvarer til den resterende godtgørelse, der maksimalt kan hæves, jf.erstatningsansvarslovens§3, henset til den godtgørelse, som Top Toyallerede har betalt A vedrørende perioden indtil den 1. april 2004.Kravet vedrørende svie og smerte under nærværende sag er såledesopgjort som godtgørelse fra den 1. april 2004 til den 21.juli 2004.ProcedureSagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse medsit påstandsdokument af 21. februar 2007, hvori det er gjort gældende,».

at sagsøger er berettiget til erstatning efter erstatningsansvarslovens§2 for tabt arbejdsfortjeneste, herunder feriepenge, søgne- helligdagsbetaling og mistede arbejdsgiverbidrag til sagsøgers pensionsordninger,i anledning af den ham den 30. juni 2003 overgående arbejdsulykkefra den 1. april 2004 at regne ogprincipalt indtil den 1. august 2005, på hvilket tidspunkt den faktiskeudbetaling af erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesibingsloven fandt sted,subsidiært indtil den 29. juni 2005, svarende til datoen for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse efter arbejdsskadesikringsloven om erhvervsevnetabserstatning til sagsøgermere subsidiært indtil den 1. februar 2005, fra hvilket tidspunktsagsøgers erhvervsevnetabserstatning ifølge Arbejdsskadestyrelsensafgørelse skulle løbe, ogmest subsidiært til et af Landsretten fastsat tidligere tidspunkt endden 1. februar 2005,at sagsøger er berettiget til godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarslovens§3 principalt for samme periode som den, forhvilken erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan hæves, subsidiærtindtil der er udbetalt erstatning for varigt mén i henhold til en endelig-mest subsidiært midlertidig-afgørelse efter arbejdsskadesikringslovenherom, ogat sagsøger derfor er berettiget til erstatning fra sagsøgte principaltsom påstævnet, subsidiært et af Landsretten fastsat lavere beløb endpåstævnet.I tilknytning hertil bemærkes,at sagsøgers erstatningshav skal opgøres efter erstatningsansvarsloven, således som den er ændret ved lov nr. 463 af 7. juni 2001 medvirkning for personskader, der er indtrådt efter den 30. juni 2002,at der efter den indtil...da gældende erstatningsansvarslov i de alvorligste skadetilfælde, hvor den skadelidte var berettiget til såvel erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som erhvervsevnetabserstatning,som regel-og i tilfælde, der tillige var omfattet afarbejdsskadesikringsloven i praksis altid-ville opstå en periode, hvor den skadelidte ikkefaktisk fik nogen erstatning overhovedet, nemlig i tiden fra erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste ophørte, hvilket skete, når den skadelidtesCopyright � 2010 Thomson Reuters Professional AIS

141om erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesihingsloven,jf.Jens Møller m.fl.: Erstatningsansvarsloven med kommentarer, 6. udgave, side 84,at det derfor er uden nogen betydning for den tidsmæssige afgrænsning af sagsøgers hav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v.,hvornår det på grundlag aflægelige oplysninger eller på andet grundlagmåtte antages at have været muligt at skønne over, om sagsøger villeffi et erhvervsevnetab,at det således også er uden nogen betydning, om det antages, at Arbejdsskadestyrelsen kunne eller burde have truffet afgørelse om erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven på et tidligere tidspunkt, enddet skete,at den tid, der er medgået ved den administrative behandling af sagenefter arbejdsskadesihingsloven, under alle omstændigheder ikke børlægges sagsøger til last, ogat et eventuelt synspunkt om, at sagsøger vil blive overkompenseretved at fa hav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste også for tidenefter den 1. februar 2005, fra hvilket tidspunkt erstatningen for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesihingsloven ifølge Arbejdsskadestyrelsensafgørelse af 29. juni 2005 skulle løbe, må afvises, fordi sidstnævnteydelser er indgået ved opgørelsen af sagsøgers hav om såkaldt diffeside 2

UfR ONL1NBrenceerstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven,hvorved bemærkes, at denne opgørelse er godkendt af sagsøgte og erstatning udbetalt uden indsigelser.Ved fastsættelsen af sagens omkostninger bør der tages udgangspunkti, at sagen er anlagt for et beløb på 658.145,21, og at sagsøgte førstefterfølgende har betalt kr. 209.760,40 heraf. Sagsøger bør derfor ansesfor allerede på dette grundlag at have fået medhold for så vidt angårknap en tredjedel af det oprindeligt påstævnede beløb.Top Toy har i det væsentligste procederet i overensstemmelse medsit påstandsdokument af 22. februar 2007, hvori det er anført,

U.2009. 1 38Hat det for periodiseringen af tabt arbejdsfortjeneste er uden betydninghvornår erstatning for tab aferhvervsevne udbetales i henhold til BALog / eller ASL, idet manglende BAL betaling kompenseres gennemmorarente og

142at det for periodiseringen af tabt arbejdsfortjeneste må være udenbetydning, hvornår Arbejdsskadestyrelsens afgørelse foreligger, da deti modsat fald ville føre til, at ophørstidspunkter såfremt fremkomstenaf en ASL afgørelse var afgørende for periodiseringen, blev helt vilkårligt og det hverken af lovteksten eller forarbejder dertil fremgår, at ensådan vilkårlighed var tiltænkt/ønsket.Subsidiært har Top Toy gjort gældende, at det allerede i juli 2004var muligt at vurdere A’s mindste tab aferhvervsevne, hvorfor han ikkehar krav på tabt arbejdsfortjeneste efter dette tidspunkt. Tilsvarende eranført vedrørende august 2004 og december 2004.Mere subsidiært er det gjort gældende, at det ikke er tidspunktet forArbejdsskadestyrelsens afgørelses virkningstidspunkt, der dannergrundlag for skillelinjen mellem tabt arbejdsfortjeneste og erstatningfor tab af erhvervsevne, og at det senest pr. 1. februar 2005 var muligtat vurdere A mindste tab af erhvervsevne, hvorfor han ikke har kravpå tabt arbejdsfortjeneste efter dette tidspunkt.Top Toy har vedrørende påstanden om godtgørelse for svie ogsmerte anført, at A’s helbredsmæssige tilstand allerede inden den I.april 2004 var således fastslået, at der ikke er grundlag for godtgørelsei tiden herefter.Landsrettens begrundelse og resultat:Brstatningsansvarslovens§2, stk. 1, 2. pkt., må i overensstemmelsemed sin ordlyd og formålet med ændringen af loven ved lov nr. 463af 7. juni 2001 forstås således, at der skal ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor skadelidtes forhold er afklaretpå en sådan måde, at det er muligt med den fornødne sikkerhed atskønne over hans fremtidige erhvervsevne.Landsretten finder, at der ikke på baggrund af statusattest af 2. oktober 2003 fra A’s egen læge, Sygehus Vestsjællandsjournaltilførsel den29. marts 2004 og neurolog Dorte Rasmussens journaltilførsel den 9.januar 2004 eller i øvrigt var tilstrækkeligt grundlag for at skønne overA’s fremtidige erhvervsevne med udgangen af marts måned 2004.Tilsvarende finder landsretten, at heller ikke erklæring af 15. juli2004 fra speciallæge Lars Helleberg, A’s besvarelse af 3. august 2004af spørgeskema fra Arbejdsskadestyrelsen og hans brev af samme dagtil styrelsen gav grundlag for at skønne over hans fremtidige erhvervsevne med udgangen afjuni eller juli måned 2004. Det samme gør siggældende for perioden frem til december måned 2004, idet der ikke eroplysninger om væsentlige forhold i den mellemliggende periode.Højby Kommunes afgørelse af 5. januar 2005 om at tilkende A førtidspension blev blandt andet truffet på grundlag af ressourceprofilenaf 9. december 2004, hvori det vurderedes, at A ikke stod til rådighedfor arbejdsmarkedet, ligesom revalideringsmuligheder og arbejde påsærlige vilkår skønnedes urealistiske. Landsretten finder, at der pådette grundlag kunne skønnes over A’s fremtidige erhvervsevne. Førtidspensionen blev tilkendt med virkning fra den 1. februar 2005, frahvilket tidspunkt også Arbejdsskadestyrelsen tillagde sin afgørelse omerhvervsevnetab virkning.Som følge heraf tages sagsøgerens påstand vedrørende perioden fraden 1. april 2004 til den 1. februar 2005 om erstatning på 255.039,15b. for tabt arbejdsfortjeneste og 25.066,44 b. som erstatning for mistede arbejdsgiverpensionsbidrag til følge.Landsretten finder, at det ikke ved statusattest af 2. oktober 2003 fraA’s egen læge, neurolog Dorte Rasmussens journaltilførsel den 9. januar2004, Sygehus Vestsjællands journaltilførsel den 29. marts 2004 ogerklæring af 15. juli 2004 fra speciallæge Lars Helleberg eller i øvrigtside 3

(...«».

at sagsøger, jf. EAL§2, kun har krav på tabt arbejdsfortjeneste fremtil det tidspunkt, hvor det var muligt midlertidigt eller endeligt atskønne over hans tab af erhvervsevne, jf. BAL§2,at sagsøger bærer risikoen for at Arbejdsskadestyrelsen (ASK) ikketræffer rettidig eller rigtig afgørelse i henhold til ASL,at det meget tidligt i forløbet og senest i marts 2004 stod klart, atsagsøger var påført et varigt tab af erhvervsevne, hvilket understøttesaf det ovenfor fremlagte materiale ogat det således i marts 2004 var muligt at vurdere, at sagsøger varpåført et varigt tab af erhvervsevne og at dette ville være mindst 15%.I konsekvens heraf gøres det gældende,at sagsøgers erhvervsevnetab-i hvert fald midlertidigt-kunne bedømmes på et langt tidligere tidspunkt end det de facto skete i sagsøgersASL sag, ogat den omstændighed, at Arbejdsskadestyrelsen først meget og forsent træffer afgørelse ikke kan føre til noget andet resultat, da det allerede i marts 2004 var muligt at foretage en BAL vurdering og det iøvrigt også på daværende tidspunkt havde været muligt at foretage enASL§17, stk. 3 vurdering.I konsekvens heraf gøres det gældende,at det senest med udgangen af marts 2004 var muligt, at vurderesagsøgers mindste tab aferhvervsevne, hvorfor sagsøger ikke har kravpå tabt arbejdsfortjeneste efter dette tidspunkt ogat sagsøgte er villig til at erstatte tabt arbejdsfortjeneste frem til dettetidspunkt.Det gøres gældende,at det afordlyden afEAL§2 fremgår, at selve retten til tabt arbejdsfortjeneste hører opnår det er muligt midlertidigt eller endeligt at vurdere sagsøgers tab aferhvervsevne eller der træffes afgørelse i henholdtil arbejdsskadesikringsloven,at det ikke kan lægges til grund, at det er det seneste af disse totidspunkter, der danner grundlag for periodiseringen af tabt arbejdsfortjeneste,at det hverken aflovteksten til EAL§2 eller afforarbejderne dertilkan udledes, at sagsøger skulle være berettiget til at oppebære tabt arbejdsfortjeneste for en periode, hvor dennes tab aferhvervsevne er realiseretIkunne bedømmes med den fornødne sikkerhed og i princippetkunne fordres betalt, jf. reglerne om forfald og forretning i BAL§~~5-l6,..at tabt arbejdsfortjenesteihenhold til BAL§2 alene tjener til atkompensere sagsøger for indtægtstab i den midlertidige periode, hvordet er uvist om sagsøger som følge af skaden har lidt et varigt indtægtstab,at tabt arbejdsfortjeneste i henhold til BAL§2 ikke tjener til atkompensere sagsøger for indtægtstab i en periode, hvor det er sikkert,at sagsøger som følge af skaden har lidt et varigt tab af erhvervsevne,at det for periodiseringen af tabt arbejdsfortjeneste er uden betydninghvornår bedømmelsen af tab af erhvervsevne de facto finder sted, idetdenne også kan finde sted retrospektivt,Copyright � 2010 Thomson Reuters Professional A/S

ufRONUNEer godtgjort, at A’s varige mén kunne fastslås inden den 21. juli 2004.A var derfor berettiget til den maksimale godtgørelse for svie ogsmerte, jf. erstatningsansvarslovens§3.Sagsøgerens påstand om betaling af 15.980 b. i godtgørelse for svieog smerte tages derfor til følge.Under hensyn til sagens udfald, værdi og omfang, samt at sagsøgerenhar nedsat sin påstand med 209.740,40 b. efter Top Toys betaling afdette beløb under sagsforberedelsen, skal Top Toy betale sagsøgeren60.000 b. i sagsomicostninger, hvori er indeholdt udgifter til advokatbistand, retsafgifi, ekstrakt og materialesamling.Thi kendesfor ret:Sagsøgte, Top ToyA/S,skal betale A 296.085,59 b. med procesrentefra den 22. juli 2005.I sagsomkostninger skal Top ToyAISinden 14 dage betale 60.000b. til sagsøgeren, Dansk Metalarbejderforbund som mandater for A.Højesterets dom.I tidligere instans er afsagt dom af østre Landsrets 12. afdeling den29. marts 2007.I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Torben Melchior; PerSørensen, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Thomas Rørdam,Poul Dahl Jensen og Henrik Waaben.PåstandeAppellanten, Top Toy AIS, har over for indstævnte, Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for A, taget bebæftende til genmæle overfor havet om betaling af143erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som fastslået i landsrettens dom,dvs, indtil den 1. februar 2005.Top Toy har i øvrigt påstået frifindelse.Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for A har påstået TopToy tilpligtet at betale 168.279,22 b., subsidiært 141.430,15 b. ogmest subsidiært 15.980 b., alt med procesrente fra nærmere angivnedatoer.For Højesteret drejer sagen sig herefter om, hvorvidt A har hav påerstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 1. februar2005 til den 1. august 2005, subsidiært til den 29. juni 2005, og omhan har hav på godtgørelse for svie og smerte med 15.980 b. for perioden fra den I. april 2004 til den 21. juli 2004, på hvilket tidspunktden maksimale godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarslovens§3 blev nået.AnbringenderTop Toy har navnlig gjort gældende, at A i henhold til Arbejdsskadestyrelsens afgørelse har modtaget erstatning for erhvervsevnetab fradet tidspunkt, hvor tabet er påvist, nemlig den 1. februar 2005. Dettevar i overensstemmelse med den dagældende praksis,jf. nu arbejdsskadesikringslovens§17, stk. 7 og 8, som på dette punkt er udtryk for enkodificering afhidtidig praksis. Det fhlger herefter aferstatningsansvarslovens§2, stk. 1,2. pkt., sammenholdt med arbejdsskadesibingslovens§31 og§32, stk. 6, nu§17, stk. 7 og 8, at det er virkningstidspunktetfor Arbejdsskadestyrelsens afgørelse vedrørende erhvervsevnetabetog iklce datoen for afgørelsen eller for den efterfølgende faktiske udbetaling, der danner skillelinjen mellem erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetab. Der kan således ikke skeoverlapning mellem de to erstatningsposter, jf. herved også forarbejdeme til erstatningsansvarslovens§2, stk. 1.For så vidt angår godtgørelse for svie og smerte har Top Toy navnliganført, at begrebet syg i erstatningsansvarslovens§3 skal forstås ioverensstemmelse med hidtidig praksis, dvs, at det i almindelighed eren betingelse, at skadelidte er sygemeldt og undergivet en vis lægeligeller anden behandling, herunder feks. genoptræning, der kan føre tilen væsentlig bedring af helbredstilstanden. Retten til godtgørelse forCopyright � 2010 Thomson Reuters Professional A/S

U.2009.138Hsvie og smerte hører op, når det varige mén kan/kunne vurderes, ogsåselv om dette er udtryk for en retrospektiv vurdering. I den foreliggendesag hørte A’s ret til godtgørelse for svie og smerte op ved udgangen afmarts 2004, idet det på dette tidspunkt var muligt at konstatere, at hanhavde pådraget sig et varigt mén.A har fastholdt, at han har hav på erstatning for tabt arbej dsfortj eneste indtil tidspunktet for den faktiske udbetaling af erstatningen formistet erhvervsevne, dvs, til den 1. august 2005, eller i hvert fald tilden 29. juni 2005, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i arbejdsskadesagen om erhvervsevnetab. Ændringen af erstatningsansvarslovens§2 i 2001 havde til formål at sibe, at der ikke opstår et »hula i denløbende økonomiske sikring afskadelidte. Det er af væsentlig betydningfor skadelidtes likviditet, at der ikke opstår et sådant hul. Han vil ikkeherved blive overkompenseret, idet parterne har aftalt efterfølgende atforetage de eventnelle reguleringer i hans samlede erstatningshav,som måtte blive en følge afHøjesterets dom. Overordnet gælder således,at førtidspension og erhvervsevnetabserstatning vil blive modregnet ierstatningen for tabt arbejdsfortjeneste.A har med hensyn til havet om godtgørelse for svie og smertenavnlig gjort gældende, at skadelidte i sager, der også er omfattet afarbejdsskadesibingsloven, har hav på betaling af godtgørelsen, indtilder foreligger en afgørelse om varigt mén efter arbejdsskadesihingsloven, og havet ifølge denne kan hæves betalt-subsidiært indtil afgørelsen foreligger-medmindre maksimum for godtgørelsen forindener nået.RetsgrundlagetErstatningfor tabt arbejdsfortjeneste.I forarbejderne til erstatningsansvarsloven hedder det om afgrænsningen at hvor længe der kan ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,bla. (Folketingstidende 2000-2001, tillæg A, side 3512-3513):»Ud over, at det i nogle tilfælde kan volde problemer at fastsættestationærtidspunktet, har der navnlig været rejst kritik af anvendelsenaf stationærtidspunktet som skillelinie mellem de midlertidige og devarige ydelser efter erstatningsansvarsloven. Udgangspunktet er, aterstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra stationærtidspunktet afløsesaf erstatning for tab af erhvervsevne, hvis der er lidt et varigt erhvervsevnetab, men det har vist sig, at der i praksis kan opstå »hullere idækningen, hvor skadelidte kan lide et betydeligt indtægtstab, somikke erstattes på grund af reglen om, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kun ydes frem til stationærtidspunktet.Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor skadelidte afslutter en vellykketrevalidering eller omskoling efter stationærtidspunktet. Ofte vil denskadelidte have et indtægtstab under revalideringen, indtil skadelidtebliver ansat i et andet job. Da indtægtstab efter stationærtidspunktetikke kan erstattes som tabt arbejdsfortjeneste, hvis skaden har medførten varig nedsættelse aferhvervsevnen, og da indtægtstabet efter praksisheller ikke erstattes som »andet tab« efter§1, stk. 1, kan dette indtægtstab ikke hæves dækket. Har den skadelidte efter revalideringenet erhvervsevnetab på under 15 procent, kan der endda slet ikke hævesnogen erstatning for erhvervsevnetab, jf. lovens§5, stk. 3.Som eksempel kan nævnes, at en håndværker ved en ulykke mister»arbejdsarmen«. Her vil helbredstilstanden ofte være stationær umiddelbart efter skaden, og der144kan derfor ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste under revalidering. Tilsvarende problemer opstår ved de såkaldte piskesmældskader,hvor helbredstilstanden ligeledes ofte er stationær meget tidligt.Arbejdsgruppen foreslår på den anførte baggrund, at stationærbegrebet helt udgår som afgrænsning at hvor længe der kan ydes erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste.§2 foreslås ændret således, at der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil det er muligt midlertidigt ellervarigt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Det foreslåsi sammenhæng hermed at ændre lovens§5, således at endelig fastlægside 4

UfR ONLINEgelse aferhvervsevnetabet må afvente eventuel revalidering og omskoling. Som en følge heraf foreslår arbejdsgruppen tillige at ændre lovens§10 således, at sagens parter i særlige tilfælde skal kunne anmodeArbejdsskadestyrelsen om midlertidige udtalelser om fastsættelsen aferhvervsevnetabet, hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afidaret.Styrelsen afgiver i dag tilsvarende udtalelser efter arbejdsskadesikringsloven. Det sidstnævnte forslag indebærer, at der kan fastsættes en foreløbig erhvervsevnetabserstatning, når der foreligger en midlertidigudtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen.Arbejdsgruppen foreslår, at Arbejdsskadestyrelsens udtalelser omméngrad og erhvervsevnetabsprocent skal afgives så vidt muligt inden1 år og senest 2 år efter, at styrelsen er blevet anmodet om udtalelsen.Det svarer til reglerne i arbejdsskadesikringsloven, hvorefter styrelsensafgørelse skal foreligge så vidt muligt inden 1 år og senest 2 år efter,at arbejdsskaden er blevet anmeldt.En foreløbig erhvervsevnetabserstatning skal anses for at være enconto-udbetaling af den endelige erstatning og ikke en erstatning fortabt arbejdsfortjeneste eller andet midlertidigt tab.Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at retten til erstatning for tabtarbejdsfortjeneste ikke skal ophøre, hvis Arbejdsskadestyrelsens midlertidige udtalelse fastsætter erhvervsevnetabsprocenten til under 15,således at der ikke udløses en erhvervsevnetabserstatning. I givet faldville der fortsat kunne opstå et »huh< mellem erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste og en senere erhvervsevnetabserstatning.Arbejdsgruppen anfører, at det vil kunne forekomme, at der pågrundlag af en midlertidig udtalelse ydes en foreløbig erhvervsevnetabserstatning, selv om det senere viser sig, at der rent faktisk ikke lideset varigt erhvervsevnetab, som kan danne grundlag for erhvervsevnetabserstatning. Arbejdsgruppen foreslår, at sådanne beløb ikke skalkunne kræves tilbagebetalt, men peger på, at oplysninger om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider viser, at langt de fleste sager omerhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven er endeligt afgjortinden for 2 år. Problemet vil på den baggrund formentlig kun bliveaktuelt i ganske fa sager. I praksis vil der således normalt blive ydeterstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil det er muligt varigt atskønne over skadelidtes erhvervsevne.Der henvises til betænkningen side 51 ff.Justitsministeriet er enig i arbejdsgruppens overvejelser og forslag,og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed,.. .Det kantilføjes, at Arbejdsskadestyrelsen efter forslaget kun bør fastsætte enmidlertidig erhvervsevnetabsprocent, hvis der er en begrundet formodning om, at skadelidte rent faktisk vil lide et varigt erhvervsevnetab.Lovforslaget indebærer, at det vil blive den praktiske hovedregel, aterstatning for tabt arbejdsfortjeneste normalt højst udbetales i ca. 2 år(afhængigt af, hvor lang tid der går, før Arbejdsskadestyrelsen anmodesom en udtalelse), hvorefter der-hvis der må antages at være lidt etvarigt erhvervsevnetab-ydes en foreløbig eller varig erhvervsevnetabserstatning.«Videre hedder det i bemærkningerne til erstatningsansvarslovens§2 om tabt arbejdsfortjeneste (a.st. side 3527):»l de såkaldte differencesager, hvor skaden både er omfattet af arbejdsskadesikringsloven og aferstatningsansvarsloven, og hvor skadelidte kræver et overskydende beløb efter erstatningsansvarsloven, kanskadelidte i medfør af arbejdsskadesikringslovens§59, 2. pkt., førstkræve det overskydende beløb betalt, når arbejdsskadesagen er afsluttet.Det foreslås derfor, at den skadelidtes krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste også skal ophøre, når der træffes afgørelse om erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringslovens§3 1, idet en afgørelse efter denne bestemmelse har betydning for, hvor længe dereventuelt kan kræves tabt arbejdsfortjeneste som et differencekrav.«Under behandlingen af lovforslaget besvarede justitsministeren bl.a.følgende spørgsmål således (Retsudvalgets spørgsmål nr. 19):»Spørgsmål nr. 19:Copyright � 2010 Thomson Reuters Professional A/S

U.2009.138H»Ministeren bedes på en overskuelig måde illustrere sammenhængenmellem de foreslåede ændringer af erstatningsansvarslovens§ §2, 5og 10. På hvilket tidspunkt i en skadessag går de hver især »i gang«og indtil hvornår? Hvornår overlapper bestemmelserne hinanden ogmed hvilken betydning? Hvor er der risiko for, at der opstår »huller«,og hvorledes tages der højde for det?<Svar:Som det fremgår af det, der er anført ovenfor, er der sammenfaldmellem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste(lovens§2) bortfalder, og det tidspunkt, hvor der i stedet kan kræveserstatning for tab af erhvervsevne i form af en foreløbig eller

145endelig erstatning (lovens§5). Der er således ingen »overlapning«mellem de to erstatningsposter.Der vil heller ikke opstå »huller« mellem de to erstatningsposter.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets§1, nr. 2, bortfalder retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste nemlig kun, hvis detmå antages, at den skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab påmindst 15 procent, således at der er grundlag for at udbetale en erhvervsevnetabserstatning,jf. lovens§5, stk. 3. Hvis Arbejdsskadestyrelsensmidlertidige udtalelse vurderer erhvervsevnetabet til mindre end 15procent, vil der således fortsat kunne kræves erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I modsat fald ville der kunne opstå et »hul« mellem erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste og en senere erhvervsevnetabserstatning, hvis det viste sig, at erhvervsevnetabet alligevel var på 15 procenteller mere.«Godtgørelse for svie og smerte.I forarbejderne til erstatningsansvarslovens§3 (Folketingstidende2000-2001, tillæg A, side 3520-3521 og side 3527-3528) hedder det:»Arbejdsgruppen foreslår, at stationærbegrebet udgår af lovens§3,således at godtgørelse for svie og smerte skal ydes, så længe den skadelidte er syg, og med mulighed for i særlige tilfælde at tilkende godtgørelse, selv om den skadelidte ikke er syg. Med ophævelsen af stationærtidspunktet præciseres det, at der også kan ydes godtgørelse forsvie og smerte i tilfælde, hvor helbredstilstanden er stationær straks påskadestidspunktet.Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens synspunkter, oglovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der henvises tillovforslagets§1, nr. 3 (ændring af lovens§3), og bemærkningernehertil.Det foreslås, at godtgørelse for svie og smerte skal ydes, så længeden skadelidte er syg, uanset hvornår helbredstilstanden er stationær.Kriteriet »er syg« skal forstås på samme måde som hidtil, dvs, at skadelidte er sygemeldt og undergivet en vis form for behandling, entenved læge eller på anden måde, f.eks. ved genoptræning. Sygdommenskal kunne dokumenteres ved lægeerklæring eller lignende.Hvis skaden har haft varige følger, vil der som udgangspunkt kunkunne ydes godtgørelse for svie og smerte indtil det tidspunkt, hvorskadelidtes méngrad kan fastsættes. På dette tidspunkt træder krav påméngodtgørelse i stedet for krav på godtgørelse for svie og smerte.Der vil dog som hidtil også kunne ydes en vis godtgørelse for svie ogsmerte i tilfælde, hvor det varige mén kan vurderes straks på ulykkestidspunktet, f.eks. hvis en håndværker mister »arbejdsarmen«.«Hejesterets begrundelse og resultatEfter erstatningsansvarslovens§2, stk. 1, skal der, når det må antages,at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning for tabtarbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigteller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne, jf.bl.a.§31 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade (nu lovens§17).side 5

Ufl{ ONLINEI medfør afarbejdsskadesikringslovens§31 og§32 fastsatte Arbejdsskadestyrelsen i sin afgørelse af 29. juni 2005 A’s erhvervsevnetab til80 % og tilkendte ham erstatning herfor fra den 1. februar 2005. Medvirkning fra samme tidspunkt var han ved Trundholm Kommunes afgørelse af 5. januar 2005 blevet tilkendt førtidspension på grund affølgerne afarbejdsulykken. Det er ikke bestridt, at det er med rene, atArbejdsskadestyrelsen ved afgørelsen af 29. juni 2005 har tilkendt erstatning for erhvervsevnetab med virkning fra den 1. februar 2005.Efter ordlyden aferstatningsansvarslovens§2, stk. 1, 2. pkt., og densforarbejder må bestemmelsen forstås således, at der skal være sammenfald mellem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører, og det tidspunkt, hvor retten til erstatning for erhvervsevnetab indtræder, således at der ved erstatningsdækningenhverken opstår »overlapning« eller »huller« mellem de to erstatningsposter.På denne baggrund må skæringstidspunktet mellem A’s erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste og hans erstatning for mistet erhvervsevnefastsættes til den 1. februar 2005. Højesteret tiltræder derfor, at derikke er grundlag for at pålægge Top Toy AIS at betale erstatning fortabt arbejdsfortjeneste for tiden efter denne dato.Højesteret lægger til grund, at A fortsat var syg, da den maksimalegodtgørelse for svie og smerte blev nået den 21. juli 2004. På det tidspunkt havde Arbejdsskadestyrelsen endnu ikke truffet afgørelse om attilkende ham méngodtgørelse. Højesteret tiltræder på denne baggrund,at A’s krav om betaling af godtgørelse for svie og smerte frem til den21. juli 2004 er taget til følge.Højesteret stadfæster herefter dommen.Thi kendes for ret:Landsrettens dom stadfæstes.Ingen afparterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret tilden anden part.1.U 1999.394 H, U 2006.3370 H, U 2007.1553 H, U 2008.1386 H, bet.1383/2000, s. 12, 31f., 42f., 48-52, 59, 108 og 113, FT 2000/2001,tju.A,s. 3512f. og 3527, Jens Møller mfl.: Kommenteret erstatningsansvarslov 6.udg. (2002), s. 83f. og 96ff, og Friis og Behn v/Mikael Kielberg: Kommenteret arbejdsskadessikringslov (2004), s. 904.

U.2009.138H

side 6

UfR ONLINEU.2010.17970

U.2010. 17970

Den 24. november 2004 fik A foretaget en operation af sit venstrehåndled på Rigshospitalet.Af Rigshospitalets journal af2l. december 2004 fremgår bLa., at detOm forståelsen aferstatningsansvarslovens ~ 2, stk. i, i sagernæppe var sandsynligt, at A blev i stand til at klare sit tidligere arbejdeom erstatningfor arbejdsskader.som stilladsarbejder igen.Ved brev af 16. februar 2005 fra Københavns Kommune blev A beErstatning udenfor kontraktforhold 3211.5, 3212.1 og 32.3-vilget revalidering. Som begrundelse herfor anførtes, at han havde raetForvaltningsret 26.1.en håndskade, som havde givet ham en begrænsning i arbejdsevnen,der gjorde, at han ikke ville kunne vende tilbage til sit arbejde somSom anført i U 2008.1386 H og U 2008.2601 H følger det af bla.stilladsarbejder.erstatningsansvarslovens§2, stk. I, at en skadevolder eller dennesVed brev af 18. februar 2005 anmodede As fagforbund 3F Arbejdsforsikringsselskab, der er af den opfattelse, at der er skabt grundlagskadestyrelsen om at genvurdere mén og erhvervsevnetab.for-eventuelt midlertidigt-at skønne over skadelidtes fremtidigeDen 25. september 2005 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse omerhvervsevnetab, og derfor ikice længere mener sig forpligtet til atvarigt mén og fastsatte ménprocenten til 5.betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, enten må udøve et rimeligtSom led i revalideringen gennemførte A et 3-ugers AMU-kursus ogskøn og udbetale erhvervsevnetabserstatning i henhold hertil ellervar kortvarigt ansat som vagtfunktionær, men blev på ny sygemeldt ianmode Arbejdsskadestyrelsen om en udtalelse om erhvervsevnetabsmarts 2006.procenten. Som videre anført i dommene vedvarer pligten til at betalePr. den 1. januar 2007 blev A visiteret til fleksjob.erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil ArbejdsskadestyrelsensDen 4. december 2008 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om Asudtalelseerhvervsevnetab og fastsatte erhvervsevnetabet til 45%.Erstatningenfor tab aferhvervsevne blev udbetalt som et kapitaliseret beløb,jf. den1798dagældende arbejdsskadesikringslovs§43.foreligger, medmindre skadevolderen eller forsikringsselskabet forinProcedureden på forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervA har til støtte for sin påstand navnlig gjort gældende, at han somsevnetabet og udbetalt erstatning i forhold hertil. Landsretten udtalte,følge af arbejdsulykken den 8. april 2003 ikke har kunnet genoptageat der ikke er grundlag for at forstå Højesterets udtalelser således, atsit arbejde i væsentligt samme omfang som før skaden, og at han derforde alene vedrører skader, der ikke er omfattet afarbejdsskadesikringser omfattet af erstatningsansvarslovens§2, stk. 1, 2. punktum. Det erloven. Landsretten anvendte derfor samme forståelse af erstatningsen betingelse for at afskære retten til tabt arbejdsfortjeneste, at der deansvarslovens§2, stk. 1, i en sag om erstatning i forbindelse med enfacto blev udmålt et erstatningsberettiget erhvervsevnetab, altså mindstarbejdsskade.15%, og han er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste tildet tidspunkt, hvor der de facto blev skønnet over hans erhvervsevnetabØ.L.D. 8. marts 2010 i sag 11. afd, nr. B-1931-09og skete udmåling af erstatning i overensstemmelse med skønnet,jf.(Karsten Bo Knudsen, Anne Louise Bonnann, Karsten Ahrentoft Nielsen U 2008.1386 H og U 2008.2601 H. Hverken arbejdsskademyndighe(kst.)).derne eller MK-Stilladser A/S har forud for den 3. december 2008skønnet over sagsøgers fremtidige erhvervsevne med et erstatningsbeA (adv. Jesper Rossau Jensen, Kbh.)rettiget erhvervsevnetab til følge, Arbejdsskadestyrelsens afgørelse afmod4. december 2008 fik virkning fra afgørelsesdagen,jf.den for sagenMK-Stilladser A/S (adv. Anja Hejde, Ballerup).gældende arbejdsskadesikringslovs§32, stk. 6,jf. §43, stk. 1, I.punktum, og virkningstidspunktet er skæringstidspunktetlsluttidspunktetDenne sag, der er anlagt ved Københavns Byret og af denne i medfør for hans krav på tabt arbejdsfortjeneste,jf. U 2009.13 8 H, U 20 10.436afretsplejelovens§226, stk. 1, henvist til behandling ved landsretten, H og U 2010.451 H. Han er derfor berettiget til erstatning for tabt ardrejer sig om erstatning i forbindelse med en arbejdsskade.bejdsfortjeneste frem til og med den 3. december 2008, uagtet hansSagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale erhvervsmæssige situation har været afklaret siden den 1. januar 2007,til sagsøger kr. 1.664.704,08 med tillæg af procesrenter af kr. hvor han blev godkendt til fleksjob,jf.FED 2009.11 V~ Vestre208.795,85 fra den 3. maj 2008, afkr. 698.996,45 fra indlevering af Landsrets dom af 1. juli 2009, sag B-2028-08, østre Landsrets dom afprocesskrift II og af kr. 756.911,78 fra indlevering af processkrift IV, 1. december 2009, sag B-1626-09, og Vestre Landsrets dom af 17.alt til betaling sker.december 2009, sag B-0340-09. Det fremgår af forarbejderne til erstatSagsøgte har påstået frifindelse.ningsansvarslovens§2, stk. I, 2. punktum, og U 2009.138 H, at henSagsfremstillingsigten med bestemmelsen er, at der ikke opstår »huller« eller »overlapA var den 8. april 2003 udsat for en arbejdsulykke i forbindelse med ning« imellem ophøret for erstatning forudførelse af arbejde som stilladsarbej der for MK Stilladser AIS og kom1799til skade med sin venstre hånd. MK Stilladser AIS har erkendt erstattabt arbejdsfortjeneste og tidspunktet, hvor retten til erhvervsevnetabningspligten og har udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fremindtræder, og det er således uden betydning, at erhvervsevnetabettil den 15. februar 2005 og godtgørelse for svie og smerte frem til denkunne have været vurderet den 1. januar 2007, idet retten til tabt ar15. februar 2005. MK Stilladser A/S har endvidere den 15. februarbejdsfortjeneste først bortfalder, når skønnet over den fremtidige er2010 udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne med 573.934 kr.hvervsevne de facto er foretaget med et erstatningsberettigende erhvervDenne sag drejer sig om, hvorvidt A er berettiget til erstatning for tabtsevnetab til følge,jf.U 2008.1386 H. Et retrospektivt skøn er udenarbejdsfortjeneste for perioden fra den 16. februar 2005 til den 4. debetydning, når hverken skadevolder selv eller arbejdsskademyndighecember 2008.derne før dette har fastsat et erhvervsevnetab,jf. Vestre Landsrets domDen 28. august 2003 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen ulykken ogaf 1. juli 2009, sag B-2028-08, østre Landsrets dom af 1. decembervurderede samtidig, at der iklce var erstatningsberettigede følger af2009, sag B- 1626-09, og Vestre Landsrets dom af 17. december 2009,ulykken.sag B-0340-09. MK-Stilladser A/S kunne selv have foretaget et skønover A’s fremtidige erhvervsevne og udbetalt erstatning i overensstemCopyright � 2010 Thomson Reuters Professional A/Sside 1

UfR ONLINEmelse med det vurderede erhvervsevnetab, idet den for sagen gældendearbejdsskadesikringslovs§59 således alene regulerer, hvornår hankunne have forftulgt et krav på erstatning for tab af erhvervsevne, ogdermed ikke hvornår MK-Stilladser AIS kunne have udbetalt erstatningmed frigørende virkning, og selskabet har således kunnet frigøre sigfor kravet om erstatning for tab af erhvervsevne ved udbetaling af erhvervsevnetabserstatning. MK-Stilladser A/S kunne derfor have afbrudtretten til tabt arbejdsfortjeneste ved at foretage et konkret skøn på forsvarligt grundlag afsagsøgers erhvervsevnetab og foretaget udbetalingi overensstemmelse med skønnet, og selskabet er ved ikke at foretagedenne vurdering og have udbetalt erstatning forpligtet til at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til det tidspunkt, hvor erhvervsevnetabet blev vurderet afArbejdsskadestyrelsen og berettigede til erstat

U.2010.17970svarligt grnndlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabetog udbetalt erstatning i forhold hertil.Der er ikke grundlag for at forstå Højesterets udtalelser således, atde alene vedrører skader, der ikke er omfattet afarbejdsskadesikringsloven.Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om erhvervsevnetabsprocentenden 4. december 2008, og MK-Stilladser AIS eller selskabets forsikringsselskab havde ikke forinden foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning i forhold hertil. A har derfor krav påerstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til den 4. december 2008.Da der er enighed mellem parterne om den beløbsmæssige opgørelseaf kravet, tages1800A’s påstand til følge som nedenfor bestemt, idet processkrift II er indleveret den 12. marts 2009 og processkrift IV den 28. januar 2010.Efter sagens omfang, udfald og forløb, herunder at MK-StilladserAIS først to dage før hovedforhandlingen betalte erstatning for tab aferhvervsevne, skal MK-Stilladser AIS til A betale 194.000 kr. isagsomkostninger, hvoraf 140.000 kr. er til dækning af udgift til advokat samt udarbejdelse af ekstrakt og materialesamling, og 54.000 kr.er til dækning af udgift til retsafgift i forhold til det vundne beløb,herunder den udbetalte erstatning for erhvervsevnetab.Thi kendes for ret:MK-Stilladser A/S tilpligtes at betale til A 1cr 1.664.704,08 med tillægafprocesrenter afkr 208.795,85fra den 3. maj 2008, afkr 698.996,45fra den 12. marts 2009 og afkr 756.911,78 fra den 28. januar 2010,alt til betaling skerI sagsomkostninger skal MK-Stilladser A/S inden 14 dage betale194.000kr tilA.Sagsomkostningerneforrentes efter rentelovens§8a.

MK-StilladserA/S har til støtte for sin påstand navnlig gjort gældende,at A’s krav på tabt arbejdsfortjeneste stopper på det tidspunkt, hvor detefter en retrospektiv vurdering var muligt midlertidigt eller endeligt atskønne over hans fremtidige erhvervsevnetab,jf. U 2009.138 H. Nærning, og betalingen omfattet aferstatningsansvarsloven og arbejdsskaværende sag er både blev effektueret.desikringsloven. Skadevolder (s-forsikringsselskab) har ikke sammemulighed for at agere i disse sager som i sager, der alene er omfattetaf erstatningsansvarsloven. Højesteret har blandt andet i U 1995.843H og U 1996.674 Hfastslået, at differencekravet i disse sager førstforfalder, jf. erstatningsansvarslovens§16, når der foreligger en endeligafgørelse vedrørende erhvervsevnetabet under arbejdsskadesikringsloven. Såfremt periodiseringstidspunktet ikke kan fastsættes ud fra enretrospektiv vurdering, vil Arbejdsskadestyrelsens tilfældige og langesagsbehandlingstid være afgørende for periodisering af erstatning fortabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevne. Herefter har MK-StilladserA/S gjort gældende, at det var muligt midlertidigt eller endeligt atskønne over A’s fremtidige erhvervsevnetab på et tidligere tidspunktend tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 4. december2008, hvorfor retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste stoppedeå et tidligere tidspunkt (herefter kaldet »stoptidspunktet«). Principalthar MK-Stilladser A/S gjort gældende, at stoptidspunktet er den 21.december 2004, da der efter lægefaglig vurdering på dette tidspunktvar påvist et erhvervsevnetab. Subsidiært har MK-Stilladser AIS gjortgældende, at stoptidspunktet er den 16. februar 2005. A blev bevilgetrevalidering den 16. februar 2005, og skadelidtes fagforening vurderede,at der på dette tidspunkt var påvist et erhvervsevnetab. Mere subsidiærthar MK-Stilladser AIS gjort gældende, at stoptidspunktet er 1. januar2007, hvor han blev bevilget fleksjob. MK-Stilladser AIS har ikkeindsigelser rent opgørelsesmæssigt i relation til A’s opgørelse aferstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Rettens begrundelse og resultat:Efter erstatningsansvarslovens§2, stk. 1, skal der, når det må antages,at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning for tabtarbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigteller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne.Som anført i Højesterets domme U 2008.1386 H og U 2008.2601 Hfølger det endvidere aferstatningsansvarslovens§2, stk. 1,§5, stk. 2,§10, stk. 1, og§16, stk. I, at en skadevolder eller dennes forsikringsselskab, der er af den opfattelse, at der er skabt grundlag for-eventueltmidlertidigt-at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevnetab,og derfor ikke længere mener sig forpligtet til at betale erstatning fortabt arbejdsfortjeneste, enten må udøve et rimeligt skøn og udbetaleerhvervsevnetabserstatning i henhold hertil eller anmode Arbejdsskadestyrelsen om en udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten. Som videreanført i dommene vedvarer pligten til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil Arbejdsskadestyrelsens udtalelse foreligger,medmindre skadevolderen eller forsikringsselskabet forinden på for-Copyright � 2010 Thomson Reuters Professional AISside 2

ufRONLINEU.2010.2771V

U.2010.2771V

Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om tab af erhvervsevne den 3.april2007. Stab aferhvervsevne blev fastsat til35%.Han blev tilkendten erstatning på 776.946 b. som et engangsbeløb. Afgørelsen blevArbejdsgiver dømttilat betale erstatning for tabtindbragt for Ankestyrelsen, der ved afgørelse af 25. september 2007arbejdsfortjeneste, fremtilArbejdsskadestyrelsens afgørelseforhøjede hans erhvervsevnetab til 45 % og forhøjede den årsløn, somom erhvervsevnetab forelå, da hverken arbejdsgiveren ellerforsikringsselskabetforinden havdeforetaget et rimeligt skønhans erstatning skulle beregnes ud fra. Arbejdsskadestyrelsen tilkendteved afgørelse af 23. oktober 2007 yderligere 331.354kr. i erhversevneover erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning itabserstatning som et engangsbeløb.overensstemmelse hermeiProcedureS har gjort gældende, at han ikke efter arbejdsulykken har kunnetErstatning udenfor kontraktforhold 3211.2.genoptage sit arbejde i væsentligt samme omfang som før skaden. Hansadgang til tabt arbejdsfortjeneste reguleres aferstatningsansvarslovensDen 20. april 2005 kom 5 til skade ved en arbejdsulykke og var her§2, stk. 1, 2. punktum. Det er en betingelse for, at retten til tabt arbejdsefter sygemeldt indtil den 31. august 2006, hvor han blev bevilget etfortjeneste bliver afbrudt, at der er blevet fastsat et erstatningsberettigende erhvervsevnetab, hvorfor han er berettiget til erstatning for tabt•fleksjob. Den 3. april 2007 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse omtab af erhvervsevne på 35%.Den 25. september 2007 forhøjedearbejdsfortjeneste frem til det tidspunkt, hvor der blev skønnet overAnkestyrelsen erhvervsevnetabet til 45%.Efter erstatningsansvarslohans erhvervsevnetab og udmålt en erstatning i overensstemmelse medvens§2, stk. 1, 2. pkt., ydes der erstatning for tabt arbejdsfortjenesteskønnet,jf.Højesterets dom af 11. marts 2008 (Ugeskrift for Retsvæsenindtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at2008, side 1386) og Højesterets dom af 27. august 2008 (Ugeskrift forskønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Da hverken 5’ arRetsvæsen 2008, side 2601). Hverken Arbejdsskadestyrelsen ellerbejdsgiver eller dennes forsikringsselskab forinden ArbejdsskadestyUnibolt AIS har forud for den 3. april 2007 skønnet over hans fremtirelsens afgørelse havde foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnedige erhvervsevne med et erstatningsberettigende erhvervsevnetab tiltabet og udbetalt erstatning i forhold hertil, havde 5 krav på erstatningfølge, hvorfor det er uden betydning, at hans erhvervsevnetab ubestridtfor tabt arbej dsfortj eneste for perioden fra den 31. august 2006 til denkunne vurderes den 31. august 2006. I en sag som denne, der både er2. april 2007. Den omstændighed, at erstatningen for erhvervsevnetaomfattet af arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven, erbet ville være blevet tilkendt med virkning fra en tidligere dato, hvisdet afgørende, hvornår tilkendelse af erhvervsevnetabserstatning fikerhvervsevnetabet havde været på 50 % eller mere, kunne ikke bevirkning,jf.Højesterets dom af 6. oktober 2008 (Ugeskrift forgrunde, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophørte tidRetsvæsen 2009, side 138). Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 3. aprilZligere end den 2. april 2007.2007 fik virkning fra afgørelsesdatoen. 5 har derfor krav på erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste frem til og med den 2. april 2007, selv omhans erhvervsmæssige situation har været a&laret siden den 31. augustV.L.D. 6. juli 2010 i 1. instanssag 7. afd. B-0119-102006, hvor han overgik til fleksjob.(Lilholt, Erik. P. Bentzen, Karin Skov Nilausen (kst.)).UniboltAlS har gjort gældende, at det følger aferstatningsansvarslovens§2, stk. 1, at der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil(adv. Mikkel Nøhr Kbh.)det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønnemodover erhvervsevnetabets størrelse. I denne sag var det muligt at fastsætteUnibolt A/S (adv. Ann Aavild, Kbh.).5’ erhvervsevnetab ved overgangen til fleksjob pr. 1. september 2006,og der har ikke siden været nogen ændringihans erhvervsmæssigeIndledning og parternes påstandesituation, Overgangen til fleksjob må sidestilles med virkningstidspunkDenne sag er anlagt ved Retten i Kolding den 23. januar 2009 og ertet,jf.Højesterets dom af 6. oktober 2008 (Ugeskrift for Retsvæsenved byrettens kendelse af 15. januar 2010 henvist til landsretten,jf.2009, side 138), samt Højesterets domme afsagt den 18. novemberretsplejelovens§226, stk, 1.2009 (Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 436 og side 451). ArbejdsSagsøgeren, 5, var udsat for en arbejdsulykke den 20. april 2005 iskadestyrelsen har ikke fastsat noget virkningstidspunkt i denne sag,forbindelse med sit arbejde hos sagsøgte, Unibolt AIS. 5 fik knust sinhvilket skyldes, at erhvervsevnetabet blev fastsat til under 50%.Såene hånd i en pressemaskine. Sagen vedrører, om 5 har krav på erstatfremt erhvervsevnetabet var blevet fastsat til over 50%,ville virkningsning for tabt arbejdsfortjeneste frem til det tidspunkt, hvor Arbejdsskatidspunktet være blevet fastsat til den 1. september 2006 svarende tildestyrelsen traf afgørelse om hans tab af erhvervsevne, eller om dettetidspunktet for 5’ overgang til fleksjob, da alle relevante oplysningerkrav afskæres ved 5’ overgang til fleksjob på et tidligere tidspunkt.til brug for erhvervsevnetabsfastsættelsen forelå på dette tidspunkt.5 har nedlagt påstand om, at Unibolt AIS skal betale 19.182,73 kr.Hvis denne sag behandles anderledes end den sag, hvor Højesteret afmed tillæg af procesrente af 11.342,19 b.sagde dom den 6. oktober 2008, alene fordi erhvervsevnetabet i den2772ene sag fastsættes til under 50 % og i den anden sag til over 50%,vilfra den 4. oktober 2008 og af 7.840,54 b. fra den 9. marts 2010.det være udtryk for en utilsigtet og vilkårlig forskeliretstilstanden vedUnibolt AIS har påstået frifindelse.periodisering af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i arbejdsskadesa5’ påstand udgør tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 31. au ger.gust 2006 til den 2. april2007. Parterne er enige om den beløbsmæssigeopgørelse af tabt arbejdsfortjeneste for denne periode.Landsrettens begrundelse og resultat:Sagsfremstilling5 var udsat for en arbejdsulykke den 20. april 2005 og kunne herefter5 blev ansat hos Unibolt AIS den 10. januar 2005 til forefaldende ikke genoptage sit arbejdeisamme omfang som tidligere. Efter erstatarbejde. Den 20. april2005 fik han højre hånd i klemme i en pressema ningsansvarslovens§2, stk. 1, 2. pkt., ydes der i denne situation erstatskine, hvorved hånden blev knust.ning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt5 var herefter sygemeldt, indtil han blev bevilget fleksjob pr. 31. midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervaugust 2006. Hans ugentlige arbejdstid blev fastsat til 20 timer, men sevne. Som bestemmelsen er fortolket i retspraksis, må der hverkenmed en aflønning for 37 timer.opstå »huller« eller »overlapninge mellem tidspunktet, hvor retten tilCopyright � 2010 Thomson Reuters Professional AISside 1

UfR ONLINEerstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører, og det tidspunkt, hvorretten til erstatning for tab af erhvervsevne indtræder.Forpligtelsen efter erstatningsansvarsloven til at udbetale erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste vedvarer, indtil Arbejdsskadestyrelsens udtalelse foreligger, medmindre skadevolder eller forsikringsselskabetforinden på forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning for erhvervsevnetabet i forholdhertil,jf. Højesterets domme af 11. marts 2008 (Ugeskrift for Retsvæsen

U.2010.2771V

27732008, side 1386) og 27. august 2008 (Ugeskrift for Retsvæsen 2008,side 2601). Disse sager omhandler begge trafikskader, men der er ikkegrundlag for at forstå Højesterets udtalelser således, at de alene vedrørerskader, der ikke er omfattet afarbejdsskadesikringsloven.Højesteret har endvidere i en sag, der var omfattet afarbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven, udtalt, at det er afgørende,hvornår tilkendelse aferhvervsevnetabserstatning f~r virkning, jf. Højesterets dom af 6. oktober 2008 (Ugeskrift for Retsvæsen 2009, side138). Højesterets domme af 18. november 2009 (Ugeskrift forRetsvæsen 2010, side 436 og side 451), ændrer ikke herpå.Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 3. april 2007 om erhvervsevnetabet fik virkning fra afgørelsesdatoen, og Unibolt AIS eller selskabetsforsikringsselskab havde ikke forinden foretaget et rimeligt skøn overerhvervsevnetabet og udbetalt erstatning i forhold hertil. S har derforkrav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 31.august 2006 til den 2. april 2007. Den omstændighed, at erstatningenfor erhvervsevnetabet ville være blevet tilkendt med virkning fra entidligere dato, hvis erhvervsevnetabet havde været på 50 % eller mere,kan ikke begrunde, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjenesteophørte tidligere end den 2. april2007. 5’ påstand tages derfor til følge,idet parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af kravet.Unibolt A/S skal betale sagsomkostninger til S med i alt 20.500 kr.Beløbet omfatter 500 kr. til retsafgift og 20.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens udfaldog omfang.

side 2

EL M EAD VO

KAT

PART N E R E

2008 1386 H:ELMER & PARTNERE

Trafikulykke sket 28. marts 2003.Gældende ret:Skadelidte fik kr.453.377,00i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fremtil vejledende udtalelse om EET (midlertidigt25%)fra ASK forelå den 22. december2005 og således i 2 år og 9 måneder. EET erstatning i alt kr. 911.641,10.Erstatning udmålt hvis lovforslagets regler havde været gældende:

I bedste fald:Skadelidte vil med lovforslaget kun få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til omkring30. juni 2004,jf.Arbejdsskadestyrelsens vidneforklaring (U 2008.1395H) og dendissentierende Landsdommer.Altså minimum en forringelse af retsstillingen med afkortning af perioden med i ½ år ogkr.251.412,17 mindre i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (453.377 201.964.83).-

I dette tilfælde vil skadelidtes varige erstatning for erhvervsevnetab minimum blivereduceret fra 911.641,10 til kr. 760.793,80— hvis skadelidte husker at få kr. 100.564,87retur fra SKAT.Staten mister skatteindtægt med minimum ca. kr. 100.564,87 (ved 40% af kr.251.412,17).

I værste fald:Der vil med lovforslaget imidlertid formentlig ske en afkortning af perioden helt ned tilden 24. marts 2004, svarende til forsikringsselskabets principale påstand(speciallægeerklæring om nedsat erhvervsevne) og altså i år og 9 måneder og kr.303.802,00 mindre i erstatning, hvis ASK ?~bareH, skal sige mindst 15% ierhvervsevnetab i bakspejlet.-

I dette tilfælde vil skadelidtes varige erstatning for erhvervsevnetab når den udbetalesblive reduceret fra 911.641,10 til kr. 607.839,10. vil dog få kr. 121.520,80 tilbage fraSKAT, hvis skadelidte husker det og således få kr. 729.359,90 i kapitalerstatning forerhvervsevnetab.Staten mister i det tilfælde skatteprovenu på ca. kr. 121.520,80 (ved 40% afkr.303.802,00.).

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

Kommunen mister regres for sygedagpenge for perioden 24. martskr. 45.000,00.I bedste fald:Skadelidte mister kr. 150.847,30 (251.412,17-

—

30. juni 2004, Ca.

100.564,87).

Staten går glip af skatteindtægt med kr. 100.564,87.Forsikringsselskabet sparer: 251.412,17.I værste fald:Skadelidte mister kr. 182.281,20 (303.802,00-

121.520,80).

Staten går glip af skatteindtægt med kr. 121.520,80.Kommunen går glip af sygedagpengeregres medCa.45.000,00.Forsikringsselskabet sparer: 348.802,00.2) U 2008 2601 H:Erhvervsevnetabserstatning kr. 877.800,00.Trafikulykke sket den 13. september 2002.Gældende ret:Skadelidte fik erstattet tabt arbejdsfortjeneste frem til vejledende udtalelse EET (endeligt30%) den 4. oktober 2004 med kr. 301.410,50,.Erstatning udmålt hvis lovforslagets regler havde været gældende:I bedste fald:Vil med sikkerhed hvis erstatningen skulle have været udmålt efter lovforslaget fåvurderet i bakspejlet, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste senest ville være ophørt den1. marts 2004, hvor skadelidte blev bevilget fleksjob og således modtage kr. 111.221,50mindre i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

-2-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

I dette tilfælde vil skadelidtes varige erstatning for erhvervsevnetab når den udbetalesminimum blive reduceret fra 877.800,00 til kr. 811.067,10— hvis skadelidte husker at fåkr. 44.488,60 retur fra SKAT.I værste fald:Vil imidlertid formentlig få forkortet perioden med væsentlig mere, hvis ASK “bar&’skal udtale sig om hvornår, man kunne sige, der mindst ville blive et varigt EET på15%eksempelvis til den 2. juli 2003 (speciallægeerklæring i sagen, på baggrund afhvilken varigt mén blev fastsat). Vil således formentlig med lovforslaget modtage ca. kr.200.000,00 mindre i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skønsmæssigt (der blev betaltkr. 190.189,00 for perioden frem til den 1. marts 2004 af forsikringsselskabet den 13,januar2005).--

I dette tilfælde vil skadelidtes varige erstatning for erhvervsevnetab blive reduceret fra877.800,00 til kr. 757.800,00, hvis skadelidte husker at få kr. 80.000,00 tilbage fraSKAT, idet de kr. 120.000,00.Desuden vil kommunen miste sygedagpengeregres for 8 måneder i alt ca. 1cr. 120.000,00.I bedste fald:Skadelidte mister kr. 66.332,90 (111.221,50— 44.488,60).Staten mister skatteindtægter med minimum ca. 44.488,60 (ved 40% af 1cr. 111.221,50).Forsikringsselskabet sparer: 112.221,50.I værste faldSkadelidte mister 1cr. 120.000,00.Staten mister i det tilfælde skatteindtægt på ca. 1cr. 80.000,00 (ved 40% af kr.200.000,00.).Kommunen mister regres for sygedagpenge for perioden 2. juli 20031cr. 120.000,00.Forsikringsselskabet sparer 1cr. 320.000,00.—

1. marts 2004, ca.

-3-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

3) U 2009 13811:Arbejdsulykke sket den 30. juni 2003.Gældende ret:Skadelidte fik erstattet tabt arbejdsfortjeneste med kr.450.845,99til den 1. februar2005,svarende til tilkendelsestidspunktet for førtidspension.Erstatning udmålt hvis lovforslagets regler havde været gældende:I bedste fald:Med lovforslaget vil skadelidte med sikkerhed få forringet sin retsstilling, idet man måformode, at ASK som seneste tidspunkt vil fastsætte skæringstidspunktet til den 9.december 2004, svarende til det tidspunkt da skadelidtes sag overgik til behandling efterførtidspensionsreglerne. Skadelidte vil med Lovforslaget således med sikkerhed fåforkortet perioden for erstatning af tabt arbejdsfortjeneste med minimum ca. 2 månederog således modtage 1cr. 56.021,12 før skat mindre i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.Erstatning for erhvervsevnetab vil blive reduceret med kr. 33.612,67, Staten gå glip af1cr. 22.408,44 og kommunen vil misteCa.1cr. 30.000,00 i sygedagpengeregres.I værste fald:Forsikringsselskabet ville imidlertid kun dække frem til udgangen af marts 2004, fordidet senest på det tidspunkt i bakspejlet på baggrund af diverse lægeudtalelser og journalfra sygehus kunne vurderes, at skadelidte havde pådraget sig et erhvervsevnetab påmindst 15 %. Der er ikke noget i lovforslaget, der modsiger, at det er en praksis ASK viludvikle, hvis ASK “bare’ skal udtale sig om hvornår, det var muligt at sige, at der var eterhvervsevnetab på mindst 15% set i bakspejlet. Særligt i dette tilfælde med en alvorligskade (25% varigt mén) og 80% i varigt erhvervsevnetab.-

og således formentlig en forringelse af retsstillingen i forhold til gældende ret medafkortning af perioden med ca. 10 måneder og således 1cr. 280.105,59 mindre i erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste før skat og tilsvarende reduktion af erstatning forerhvervsevnetab før skatterefusion.-

Skadelidte får 1cr. 168.063,35 mindre i erstatning, Staten vil gå glip af skatteindtægt på1cr. 112.042,23, (ved 40% af 280.105,59) og kommunen 1cr. Ca. 150.000,00 isygedagpengeregres.I bedste fald:

-4-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

Skadelidte mister kr. 33.612,67 (56.012,12

—

22.408,44).

Staten mister skatteindtægter med minimum Ca. kr. 22.408,44.Kommunen mister sygedagpengeregres for perioden 9. december 2004i alt ca. kr. 30.000,00.Forsikringsselskabet sparer: kr. 86.012,12.I værste faldSkadelidte mister kr.168.063,35.Staten mister i det tilfælde skatteindtægt på ca. kr. 112.042,23 (ved 40% af kr.—

1. februar 2005

280.105,59.).Kommunen mister regres for sygedagpenge, ca. kr. 150.000,00.Forsikringsselskabet sparer kr. 430.105,59.4) U 2010 1797

Ø:

Arbejdsulykke sket den 8. april 2003.Differenceerstatning for erhvervsevnetab: kr. 573.934,00Gældende ret:Skadelidte fik erstattet tabt arbejdsfortjeneste med kr. 1.664.704,08 for perioden 16.februar 2005 og frem til ASK afgørelse den 4. december 2008 om EET (endeligafgørelse 45% kapitalbeløb).Erstatning udmålt hvis lovforslagets regler havde været gældende:I bedste fald:Med lovforslaget vil skadelidte med sikkerhed få forringet sin retsstilling med afkortningaf perioden til den 1. januar 2007, hvor skadelidte blev visiteret til et fleksjob. Dette vilbetyde en afkortning af perioden med næsten 2 år og skønsmæssigt ca. kr. 400.000,00 ierstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

-5-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

Erstatning for erhvervsevnetab vil blive reduceret således at differencekrav på erstatningfor erhvervsevnetab efter EAL reduceres til kr. 173.934,00. Skadelidte får dog kr.160.000,00 retur fra SKAT, hvis denne husker at anmode herom.Staten går glip af kr. 160.000,00 (40% af 400.000,00) i skatteindtægt.I værste fald:Principalt var det imidlertid forsikringsselskabet synspunkt, at stoptidspunktet for rettentil erstatning for tabt arbejdsfortjeneste var den 21. december 2004, hvor der efterlægefaglig vurdering var påvist et erhvervsevnetab,Subsidiært på tidspunktet for bevillingen af revalideringen den 16. februar 2005.Dette (den 21. december 2004 eller 16. februar 2005) er formentlig det tidspunkt, dersåfremt lovforslaget regler var gældende vil blive fastsat af ASK ved enbakspejisvurdering af hvornår, det var muligt at vurdere, at der ville blive eterhvervsevnetab på mindst15%.Skadelidtes retsstilling således vurderet efterlovforslaget formentlig altså forringet med en afkortning af erstatningsperiodenpå næsten 3 år og en reduktion af erstatningen på skønsmæssigt kr. 1.100.000,00 føreventuel skatterefusion.Erstatning for erhvervsevnetab vil blive reduceret således, at differencekrav på erstatningfor erhvervsevnetab efter EAL bortfalder og erstatning efter ASL reduceres med(1.100.000—573.934) kr. 526.066,00. Skadelidte får dog b. 440.000,00 retur fra SKAT,hvis denne husker at anmode herom.Staten går glip af b. 440.000,00 (40% af 1.100.000,00) i skatteindtægt og kommunenformentlig ca. b. 30.000,00 i sygedagpengeregres for perioden 21. december 2004 16.februar 2005.—

I bedste fald:Skadelidte får b. 240.000,00 mindre i erstatning.Staten mister b. 160.000,00 i skatteindtægt.Forsikringsselskabet sparer b. 400.000,00.I værste fald:Skadelidte får b. 660.000,00 mindre i erstatning

-6-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

Staten mister 1cr. 440.000,00Kommunen går glip af sygedagpengeregres påCa.1cr. 30.000,00.Forsikringsselskabet sparer kr. 1.130.000,00.

5)U20102771 V:Arbejdsulykke den 20. april2005.Gældende ret:Skadelidte fik erstattet tabt arbejdsfortjeneste til ASK afgørelse om EET (endeligafgørelse35%udbetalt som kapitalbeløb) den 3. april 2007. (1cr. 19.182,73 for perioden31. august 2006 2. april 2007).-

Erstatning udmålt hvis lovforslagets regler havde været gældende:I bedste fald:Med lovforslaget vil skadelidte med sikkerhed få forringet sin retsstilling med afkortningaf perioden til den 31. august 2006, svarende til det tidspunkt hvor skadelidte overgik tilfleksjob. Skadelidte vil således får 1cr. 19.182,73 mindre i erstatning.Skadelidtes erstatning for erhvervevnetab vil blive reduceret med 1cr. 19.182,73.Skadelidte får dog 1cr. 7.673,09 retur, hvis denne husker at anmode herom.Staten går glip af 1cr. 7.673,09 i skatteprovenu.Forsikringsselskabet sparer 19.182,73.I værste fald:Skadelidtes retsstilling vil imidlertid formentlig blive yderligere forringet, da det ersandsynligt at ASK på et tidligere tidspunkt vil finde det var muligt at vurdere, at dermindst ville blive et erhvervsevnetab på 15%.Det vil i givet fald betyde at skadelidte får endnu mindre i erstatning, statens misteyderligere skatteindtægt og kommunen miste regres for sygedagpenge ogforsikringsselskabet spare yderligere erstatning.—

-7-

ELMER

PARTNERE

ADVOKATER

Samlet resume:I bedste fald:1) Skadelidte mister 1cr.2) Skadelidte mister kr.3) Skadelidte mister kr.4) Skadelidte mister kr.5)Skadelidte mister kr.1)2)3)4)5)

150.847,30.66.332,90.kr. 33.612,67.240.000,00.

11.509,64.

Staten mister skatteindtægt medCa.kr.100.564,87.Staten mister skatteindtægter med Ca. kr. 44.488,60.Staten mister skatteindtægter med Ca. kr. 22.408,44.Staten mister skatteindtægt medCa.kr. 160.000,00.Staten mister skatteindtægt medCa.kr. 7.673,09

3) Kommunen mister regres for sygedagpenge medCa.kr. 30.000,00.1) Forsikringsselskabet2) Forsikringsselskabet3) Forsikringsselskabet4) Forsikringsselskabet5) ForsikringsselskabetI værste fald:1) Skadelidte mister kr.2) Skadelidte mister kr.3) Skadelidte mister kr.4) Skadelidte mister kr.1)2)3)4)1)2)3)4)sparer: 251.412,17.sparer: 112.221,50.sparer: 86.012,12.sparer kr. 400.000,00.sparer kr. 19.182,73

182.281,20.120.000,00.168.063,35.660.000,00.kr.kr.1cr.kr.121.520,80.80.000,00.112.042,23.440.000,00.med Ca.med Ca.med Ca.medCa.kr.kr.kr.kr.45.000,00.120.000,00.150.000,00.30.000,00.

Staten mister skatteindtægt på Ca.Staten mister skatteindtægt på Ca.Staten mister skatteindtægt på Ca.Staten mister skatteindtægt på Ca.Kommunen mister regresKommunen mister regresKommunen mister regresKommunen mister regres

for sygedagpengefor sygedagpengefor sygedagpengefor sygedagpenge

1) Forsikringsselskabet2) Forsikringsselskabet3) Forsikringsselskabet4) Forsikringsselskaber

sparer: 348.802,00.sparer kr. 320.000,00.sparer kr. 430.105,59.sparer kr. 1.130.000,00.

-8-