Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
990736_0001.png
990736_0002.png
990736_0003.png
990736_0004.png
J.nr. 2011-418-0214Dato: 3. maj 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr.496af 27.april 2011(Alm. del).
Peter Christensen/LiseBo Nielsen

Spørgsmål:

Ad. Skatteministeriets tekniske gennemgang af Kommissionens forslag til et fælles konso-lideret selskabsskattegrundlag den 27. april 2011.Er der tilstrækkelig kvalitet i ligningen i de enkelte lande til, at de kan løfte hovedlignings-opgaven efter Kommissionens forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, oghvordan vil man ellers sikre sig, at de enkelte landes ligningsmyndigheder får opbygget til-strækkelig kvalitet i ligningen m.v. til at kunne løfte opgaven som hovedligningsland? Derbedes indhentet justitsministerens vurdering af, om EU's eventuelle indblanding i de enkel-te landes ligningsmyndigheders udførelse af ligningsopgaver rejser problemer i forhold tilnærhedsprincippet.

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at samlingen af ligningen og kontrollen i én med-lemsstat er en væsentlig og central del af forslaget om én fælles selskabsskattebase, hvisman skal nå målet om at mindske selskabernes administrative omkostninger, men reglerneskal naturligvis indrettes således, at det sikres, at samspillet mellem de medlemsstater, derskal have en del af den skat, der skal betales af selskaberne, fungerer hensigtsmæssigt.Danmark vil under forhandlingerne af forslaget – som det også ernævnt i grund- og nærheds-notatet, jf. SAU alm. del bilag 195– have fokus på indretningen af det administrative system,således at skatteadministrationen bliver effektiv og hensigtsmæssig for såvel landene som forselskaberne. Det skal bl.a. sikres, at reglerne om udpegning af hovedskattemyndigheden ikkeåbner for, at selskaberne uden videre frit kan vælge skattemyndighed (forum shopping).
Ifølge Kommissionens forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag skal én en-kelt skatteadministration ("hovedskattemyndigheden") forestå ligningen og kontrollen afkoncerner, nemlig skatteadministrationen i den medlemsstat, hvor koncernens modersel-skab ("hovedskattesubjektet") er skattemæssigt hjemmehørende.Formålet er at reducere selskabernes administrative omkostninger ved, at selskaberne kanvælge et sæt regler for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og samtidig kun skal kon-trolleres og lignes ét sted ("one-stop-shop").Koncernskatteselvangivelsen skal indleveres til hovedskattemyndigheden, og det er hoved-skattemyndigheden, der kan foretage ændringer i skatteansættelsen. Ændringerne skal skeefter en forudgående konsultation med skattemyndighederne i de lande, hvor koncernen harselskaber eller faste driftssteder. Disse berørte skattemyndigheder kan også opfordre ho-vedskattemyndigheden til at foretage en ændring af skatteansættelsen.Det er hovedskattemyndigheden, der indleder og koordinerer eventuelle kontroller af sel-skaberne i koncernen. De øvrige berørte landes skattemyndigheder vil kunne anmode om,at der bliver indledt en kontrol. Omfanget og indholdet af sådanne kontrolforanstaltningerfastsættes i fællesskab.Hvis skattemyndigheden i et af de øvrige berørte lande er uenig i en afgørelse truffet af ho-vedskattemyndigheden vedrørende skatteansættelsen, kan den indbringe afgørelsen forSide 2
domstolen i hovedskattemyndighedslandet. Dette gælder også afgørelser i anledning af, atden berørte skattemyndighed har anmodet om en ændring af skatteansættelsen.Kontrollen af hovedskattemyndighedens ligningsindsats er således henlagt til de øvrige be-rørte skattemyndigheder med mulighed for domstolsprøvelse i hovedskattemyndigheds-landet. Der er således ikke tale om, at EU efter direktivforslaget direkte har adgang til atblande sig i hovedskattemyndighedens udførelse af ligningsopgaven eller skal kontrollerede nationale ligningsmyndigheder.På denne baggrund forstås anden del af spørgsmålet således, at der ønskes en vurdering af,om det rejser problemer i forhold til nærhedsprincippet, at kompetencen til at udføre lig-ningsopgaven henlægges til hovedskattemyndighedslandet.Efter EU-Traktatens artikel 5, stk. 1, er afgrænsningen af Unionens beføjelser underlagtprincippet om kompetencetildeling, og udøvelsen af Unionens beføjelser er underlagt nær-hedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Af artikel 5, stk. 3, fremgår det endvidere, atUnionen i medfør af nærhedsprincippet kun handler på de områder, der ikke hører ind un-der dens enekompetence, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan,men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.EU-Traktatens artikel 5, stk. 3, indeholder en retlig forpligtelse for EU-institutionerne til atrespektere nærhedsprincippet, og EU-Domstolen kan kontrollere, om princippet er over-holdt. Det følger af EU-Domstolens praksis om anvendelsen af nærhedsprincippet, at der eroverladt EU-institutionerne en betydelig skønsmargin i vurderingen af, om en bestemt re-gulering bedst kan ske på nationalt eller europæisk plan.Som et eksempel på en sag, hvor EU-Domstolen har vurderet, hvorvidt et direktiv var ioverensstemmelse med nærhedsprincippet kan nævnessag C-491/01, British American To-bacco (Investments) Ltd. I denne sag fandt EU-Domstolen, at målet i direktiv 2001/37/EF omindbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstil-ling, præsentation og salg af tobaksvarer (tobaksreklamedirektivet), ikke tilfredsstillende kunneopfyldes ved en handling alene foretaget af medlemsstaterne, og at målet bedre kunne gennem-føres på EU-plan. Som et andet eksempel kan nævnes sag C-518/07, Kommissionen mod Tysk-land, hvori EU-Domstolen fandt, at det ikke var i strid med nærhedsprincippet, at direktiv95/46 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger ogom fri udveksling af sådanne oplysninger(persondatadirektivet) pålægger medlemsstaterneat udpege en eller flere uafhængige tilsynsmyndigheder med henblik på at påse overholdel-sen af de bestemmelser, som medlemsstaterne vedtager med henblik på gennemførelsen afdirektivets bestemmelser.Det fremgår af Kommissionens begrundede forslag til Rådets direktiv om et fælles konsoli-deret selskabsskattegrundlag, der er indeholdt i dokument KOM(2011)121/4, at forslagetefter Kommissionens opfattelse er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Som be-grundelse herfor anføres, at:
Side 3
”Formålet med FKSSG er at afhjælpe skattemæssige hæmsko, somhovedsageligt skyldes, at der i Unionen er 27 forskellige skattesy-stemer, som virksomhederne vil skulle arbejde med, når de drivervirksomhed inden for det indre marked. Uden et samordnet tiltag,som planlægges og implementeres individuelt af hver enkelt med-lemsstat, vil situationen ikke blive bedre, da selskaberne stadig vilhave med lige så mange skatteadministrationer at gøre som antalletaf medlemsstater, hvor de er skattepligtige.Reglerne i dette forslag, såsom lempelse ved grænseoverskridendetab og skattefrie koncernomstruktureringer, vil være ineffektive ogsandsynligvis skabe forvridning på markedet, især dobbeltbeskat-ning eller ingen beskatning, hvis hver enkelt medlemsstat anvendersit system. Med forskellige nationale regler om fordeling af fortjene-ste vil den nuværende – allerede komplekse – procedure for alloke-ring af fortjeneste mellem forbundne virksomheder heller ikke bliveforbedret.Derfor er det i den forbindelse nødvendigt med en fælles tilgang.[…]
Forslaget er begrænset til at skulle fjerne skattemæssige hindringer,som er forårsaget af forskellene i de nationale systemer til at opgøreskattegrundlaget mellem forbundne virksomheder. Under opfølg-ningen af selskabsskatteundersøgelsen blev det tydeligt, at den bed-ste måde at håndtere disse forhindringer på ville være at indføre enfælles ramme for opgørelse af selskabsskattegrundlaget og for græn-seoverskridende konsolidering. Da der primært er tale om spørgsmålaf grænseoverskridende art, vil det kræve fastlæggelse af retsfor-skrifter på unionsplan. Dette forslag er derfor berettiget under hen-visning til nærhedsprincippet, fordi individuelle tiltag fra medlems-staternes side ikke ville kunne give de ønskede resultater.”
På den ovenfor anførte baggrund er det Skatteministeriets opfattelse, at direktivforslaget erforeneligt med nærhedsprincippet. Justitsministeriet er enig i denne vurdering.Afslutningsvis bemærkes, at Repræsentanternes Hus i Holland overfor Kommissionen i enbegrundet udtalelse har anført, at forslaget ikke er foreneligt med nærhedsprincippet, jf. Eu-ropaudvalget, KOM (2011) 0121 Bilag 2 og Skatteudvalget alm. del Bilag 199. Ifølge Skat-teministeriets oplysninger er det polske parlament af samme opfattelse. Skatteministeriet erikke på nuværende tidspunkt bekendt med de øvrige medlemsstaters opfattelse i relation tilnærhedsprincippet.
Side 4