FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 120: Orientering af Fødevareudvalget om redegørelse om dioxin

Redegørelse om dioxin i tysk foderfedtI Tyskland er der fundet dioxin over den tilladte grænseværdi i foderfedt beregnet til fjerkræ- og svine-foder. Fødevarestyrelsens Fødevareberedskab blev orienteret om fundet den 28. december 2010 via EU’svarslingssystem (RASFF). Den 8. januar kom der melding om, at der til Danmark er leveret foder meddet dioxinholdige foderfedt. Fødevareberedskabsenheden samarbejder med Plantedirektoratet om at un-dersøge problemets omfang.1. Hvad er dioxiner?Dioxiner (polychlorerede dibenzo-para-dioxiner og - dibenzo-furaner) er en gruppe af nærtbeslægtedeklorholdige stoffer. Dioxinlignende PCB (polychlorerede biphenyler) er stoffer, der rent toksikologiskminder om dioxin.Dioxiner bliver dannet i små mængder ved forbrænding af fx affald og forskellige industrielle processer,men kan også forekomme som forurening i klorholdige kemikalier. Dioxinlignende PCB stammer fraandre kilder end dioxinerne, men når de først har forurenet miljøet eller dyrefoder, ender stofferne i desamme fødevarer som dioxin.Dioxinerne forekommer overalt i miljøet og ophobes i visse fødevarer. Dioxinerne opnår specielt højekoncentrationer i visse fedtholdige animalske produkter og fisk. På samme måde bliver dioxin ophobet imenneskers fedtvæv og udskilt gennem modermælk.De væsentligste kilder til dioxiner i danskernes kost er fede fisk, mejeriprodukter og fedt fra kød. IDanmark er det især fede fisk som sild og laks fra Østersøen, der er forurenet med dioxin. De dioxinlig-nende PCB skal regnes med i beregningen af, hvor meget dioxin mennesker bliver udsat for.Langtidspåvirkning af dioxin og lignende stoffer kan give øget risiko for kræft og påvirke forplantnings-evne, immunforsvar m.m.2. Regler og kontrolDer er EU maksimalgrænseværdier for dioxiner og dioxin-lignende PCB i fødevarer i forordning1881/2006. Fødevarer med indhold højere end maksimalgrænseværdierne må ikke markedsføres, men

skal fjernes fra markedet. Disse maksimalgrænseværdier er suppleret af indgrebsværdier på et lavere ni-veau. Formålet med indgrebsværdierne er at opspore kilden til forureningen (fx foder eller en hot spotmiljøforurening fra fx afbrænding) for at standse forureningen.Hvert år kontrolleres danske produkter for bl.a. dioxin og dioxinlignende PCB. Det er EU bestemt, hvormange prøver der skal undersøges. Der undersøges prøver af animalsk fedt, æg, mælk og akvakultur-fisk. I 2009 og 2010 undersøgte Fødevarestyrelsen følgende:Kylling (bugfedt): 5 + 3, okseflomme: 100+93, Svineflomme: 100+83, mælk: 20+20, æg: 21+27, fårele-ver: 3+4, ørredfilet:5+5.Derudover gennemføres der kontrol af fx særlige risikoprodukter, vilde fisk og fiskeprodukter og importfra 3. lande.

3. Beredskabsarbejdet i FødevarestyrelsenDen 28. december 2010 modtager Fødevareberedskabsenheden notifikation om, at der i Tyskland erfundet dioxin over den tilladte grænseværdi i foderfedt beregnet til fjerkræ- og svinefoder.Den 3. januar til 9. januar 2011 kommer via RASFF-systemet 12 opfølgninger på notifikationen (såkald-te Add’ere). Samtlige notifikationer sendes løbende fra Fødevarestyrelsen til Plantedirektoratet.Den 5. januar nævnes det i Add04, at der er solgt æg til Holland, som kan være dioxinforurenede. Noti-fikationen opgraderes til en RASFF-Alert. Ifølge Add05 er æggene videresolgt fra Holland til UK.De efterfølgende Add’ere omfatter bl.a. løbende opdaterede rapporter fra Tyskland om sagens forløb ogresultater af undersøgelser og opsporingsarbejde.Den 5. januar udsender Fødevarestyrelsen en pressemeddelelse om, at der ikke er dioxinforurenet tyskfjerkræ eller svinekød på det danske marked.Den 7. januar i Add10 er udmeldingen stadig, at der ikke er sendt foderfedt eller foderstoffer indehol-dende det dioxinholdige foderfedt til andre lande.Den 8. januar 2011 kl. 22.32 udsender RASFF Add11 om, at der til Danmark er leveret foder med detdioxinholdige foderfedt. Det tyske foderstoffirma Lohmann Tierzucht GmbH har nemlig i perioden 16.til 30. november 2010 leveret en foderblanding med det dioxinholdige foderfedt til Triova ApS i Her-lufmagle. Ifølge de tyske beregninger er dioxin-grænsen overskredet i to partier.

Den 9. januar ca. kl. 09.00 underretter RASFF Fødevareberedskabsenheden telefonisk om fundet. Ca. kl.09.30 underrettes Plantedirektoratet, og Add11 videresendes til Plantedirektoratet kl. 10.39. Add12 in-deholder ingen oplysninger vedrørende danske forhold.Foderet er brugt til tre rugeægsbesætninger i Danmark. En af de tre besætninger leverer såkaldte ”knækæg” til produktion hos Danæg. Status mandag den 10. januar er, at Fødevareberedskabsenheden og Da-næg undersøger, hvordan og om disse æg er brugt. Danæg håndterer knækæggene ved udslåning på de-res virksomhed i Christiansfeld. Dernæst transporteres de udslåede æg til virksomheden i Roskilde, hvorde anvendes dagen efter udslåning til industriprodukter. Knækæggene bruges ikke til pasteuriserede ægtil detailleddet. Fødevarestyrelsen vil udtage prøver af æg fra den besætning, som har leveret knækæg tilindustriprodukter.Det er DTU’s vurdering, at en kortvarig øget indtagelse af dioxin gennem indtagelse af disse industri-produkter ikke vil have sundhedsmæssig betydning for forbrugeren.I EU er det medlemslandene selv, der analyserer foder og fødevarer og orienterer EU gennem RapidAlert-systemet. Fra EU er der ikke efterretninger om, at der skulle være sendt dioxinforurenede fødeva-rer fra Tyskland til Danmark. Fødevarestyrelsen vil dog nu ekstraordinært undersøge udvalgte tyske fø-devarer for dioxin.

5. Beredskabsarbejdet i PlantedirektoratetPlantedirektoratet har modtaget notifikationen d. 4. januar 2011 og har siden fulgt sagen nøje.Den 4. januar 2011 lagde Plantedirektoratet en nyhed ud på hjemmesiden om sagen:http://pdir.fvm.dk/Nyhedsvisning.aspx?ID=9992&PID=113446&year=2011&NewsID=11018Baggrunden var mange henvendelser fra brancheorganisationer og virksomheder.Søndag den 9. januar 2011 fik Plantedirektoratet informationer via Rapid Alert systemet om, at en danskvirksomhed, Triova ApS i Herlufmagle havde modtaget foder med overindhold af dioxin. De havdemodtaget en leverance henholdsvis den 19. og den 24. november 2010 med et beregnet dioxin indholdpå henholdsvis 2,53 og 2,65 ng PCDD/F WHO-TEQ/ kg. Det tilladte størsteindhold i foderblandinger er0,75 ng PCDD/F-TEQ kg.Mandag den 10. januar 2011 kontaktede Plantedirektoratet Triova ApS. Plantedirektoratet forbød ethvertvideresalg og anvendelse af foder fra leverancen. Direktoratet påbød endvidere, at virksomheden skulleindsende oplysninger om distribution af foder fra de to partier.Triova ApS oplyste, at de har avlsdyr, som det tyske avlsfirma, Lohmann, ejer. Lohmann sender foderop til deres dyr hos Triova ApS. Det er kun Lohmanns dyr der fodres med det leverede foder fra Tysk-

land. Det leverede foder er specialfoder der har en markedsværdi, der er ca. dobbelt så høj ifht. tilsva-rende foder. Avlsdyrene producerer æg, som sendes til Lohmann i Tyskland. Lohmann sælger æggenevidere som avlsmateriale. De udtjente avlsdyr i Danmark slagtes og anvendes til minkfoder.Triovas ApS oplyste, at æg der ikke er egnede som avlsmateriale (knæk-æg) bliver anvendt som produk-tæg. Disse æg anvendes i fødevarefremstilling. Plantedirektoratet har påbudt Triova ApS at oplyse,hvem de har leveret disse æg til, samt hvornår.Mandag den 10. januar 2010 modtog Plantedirektoratet et svar fra Triova ApS. Heri angav virksomhe-den, at de har modtaget to leverancer produceret hhv. 18. november og 23. november 2010 med et be-regnet overindhold af dioxin. Der er leveret 26 tons både den 19. og 24. november 2010 til tre rugeægs-besætninger.Plantedirektoratet har forbudt anvendelsen af rester af foder fra leverancerne den 19. og 24. november2010. Plantedirektoratet følger op med et kontrolbesøg hos Triova ApS indenfor kort tid. Plantedirekto-ratet vil gennemføre kontrolbesøg på de tre bedrifter, der har fået leveret foder med et beregnet dioxin-indhold over det tilladte størsteindhold.Plantedirektoratet følger også op på oplysningerne om slagtede avlsdyr der anvendes til minkfoder.Oplysningerne om leverancer af æg til konsum er givet videre til Fødevarestyrelsen.

6. Muligheder for at indføre forbud ved indførsel af fødevarer fra samhandels- og tredjelandeFødevarestyrelsen har undersøgt mulighederne for at indføre et forbud mod indførsel for at sikre modeventuelt forurenede fødevarer fra udlandet.6.1 SamhandelGrundprincippet for omsætning af fødevarer i Det Indre Marked er, at produkter, som overholder EUlovgivningen, er frit omsættelige i hele EU. Det er oprindelsesvirksomhedens ansvar, at produkterne le-ver op til EU-reglerne, og de kompetente myndigheder i oprindelseslandet har ansvaret for at kontrolle-re, at virksomhederne lever op til deres ansvar.Ved samhandel mellem EU-landene har bestemmelseslandets myndigheder mulighed for at foretage enikke diskriminerende stikprøvekontrol.Ved mistanke er der altid mulighed for at kontrollere et specifikt parti. Hvis det ved kontrollen konstate-res, at produkterne er farlige – dvs. sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde – må partiet ikkeomsættes, jf. art. 14 i Fødevareforordningen1. Fundet meddeles EU-kommissionen og derigennem også1

oprindelseslandet og de øvrige medlemslande. Oprindelseslandet skal i henhold til EU-reglerne følge oppå denne orientering, herunder undersøge om produkter med samme problem er distribueret til andrelande og orientere disse om ethvert parti.Hvis bestemmelseslandet gentagne gange konstaterer, at animalske produkter af bestemt oprindelse erfarlige kan bestemmelseslandet etablere skærpet kontrol med produkter derfra.Ved større fødevarekriser i et samhandelsland som følge af fx forurening eller udbrud af smitsomme dy-resygdomme kan EU-kommissionen vælge at supplere oprindelseslandets tiltag med beslutninger omomsætningsbegrænsning mm.EU-kommissionen kan således beslutte, at produkter fra et bestemt område eller fra et medlemsland ikkemå udføres. Medlemslandene kan ikke ensidigt indføre nationale importforbud, men kan skærpe kontrol-len indtil en eventuel Kommissionsbeslutning foreligger.6.2 Import fra tredjelandeVerdenshandelsorganisationens aftale om Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger (SPS aftalen)fastsætter, at medlemmerne af WTO har ret til at forbyde eller fastsætte regler for import af dyr og plan-ter samt produkter heraf i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte menneskers, dyrs eller plantersliv og sundhed, og forbuddet eller reglerne er videnskabeligt begrundet.Importrestriktioner, der ikke er videnskabeligt begrundet, betragtes som tekniske handelshindringer.Hvis et land indfører tekniske handelshindringer mod et eksporterende land, vil det eksporterende landkunne indklage importlandet for WTO.Hvis der opstår en fødevarekrise i et tredjeland f.eks. som følge af forurening af fødevarer med dioxineller dioxinlignende PCB, og tredjelandet er medlem af WTO, skal tredjelandets kompetente myndighe-der informere de øvrige medlemslande i WTO om den opståede fødevarekrise. Tredjelandets kompeten-te myndigheder skal endvidere orientere om eventuelle eksporter af de pågældende fødevarer til lande,som kan være påvirket af fødevarekrisen, samt oplyse om tiltag som mindsker risikoen for en forværringaf den opståede fødevarekrise. Denne forpligtelse fremgår af Codex Alimentarius’ principper og vejled-ninger om udveksling af informationer i tilfælde af fødevarekriser (CAC/GL 19-1995).Lovgivningen vedrørende import af animalske fødevarer og visse ikke-animalske fødevarer fra tredje-lande er harmoniseret i EU.Hvis der opstår en fødevarekrise i et tredjeland, hvor der er risiko for, at krisen kan sprede sig til EU viaimport af fødevarer, kan EU-kommissionen på eget initiativ under hensyn til arten af fødevarekrisensende et inspektionshold til tredjelandet eller indføre skærpet kontrol ved indførslen.Hvis et EU-land i forbindelse med importkontrollen konstaterer en grov overtrædelse eller gentagneovertrædelser af EU-lovgivningen skal det pågældende EU-land underrette EU-kommissionen om sagen,hvorefter EU-kommissionen orienterer alle grænsekontrolsteder, EU-landene skærper kontrollen med al-